Tilsynsrapport. Omsorgscenter Pedershave. Uanmeldt tilsyn d november 2014

Transkript

1 Tilsynsrapport Omsorgscenter Pedershave Uanmeldt tilsyn d november 2014

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af omsorgscentret samt udviklingspunkter samt bemærkninger, anbefalinger og evt. påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget samt om det konkret tilbud. Anden del af rapporten indeholder temavist de data, som tilsynet har indsamlet ved henholdsvis interviews, observationer, dokumentgennemgang og evt. spørgeskemaer. For hvert tema foretages en vurdering ud fra de indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2/19

3 Tilsynets vurdering Organisation, ledelse og personale Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil, og at personalet tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Tilsynet vurderer det positivt, at der er fokus på at styrke det lokale demens-netværk, samt at der gennemføres Marte Meo-forløb på centeret. Det vurderes, at der generelt er god ledelsesopbakning til medarbejderne i forbindelse med de forandringer, der finder sted på arbejdspladsen. Der er tilgængelige hjælpemidler og opmærksomhed på korrekte arbejdsstillinger. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne oplever, at kontorforholdene i de enkelte boenheder kan forbedres. Det vurderes, at der er opmærksomhed på vigtigheden af et godt og åbent pårørendesamarbejde. Fysiske rammer og velfærdsteknologi Omsorgscentret benytter sig af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler. På baggrund af leders og medarbejderes udtalelser vurderes, at der tages positivt imod hjælpemidlerne. Det vurderes, at hjælpemidlerne generelt bidrager til større selvstændighed for beboerne samt et bedre fysisk arbejdsmiljø for personalet. Omsorgsmæssig praksis Både ledelse og personale beskriver værdier i omsorgsarbejdet og giver eksempler på, hvordan disse kommer til udtryk i hverdagen i samarbejdet med beboerne. Det vurderes, at der er en positiv indstilling til i højere grad at inddrage beboernes egne ressourcer i hverdagen, men at medarbejderne fortsat har en servicemindet tilgang til arbejdet. Dermed er der også kulturelle barrierer, der skal bevidstgøres og arbejdes med i forhold til udviklingen af dette felt. Hverdagsliv På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser samt tilsynets observationer vurderes, at det opleves trygt at opholde sig i omsorgscentret. Det vurderes, at der i omsorgscentret er fokus på beboernes muligheder for og ret til indflydelse på deres hverdag. Der er formel indflydelse via faste, formelle beboermøder samt i det daglige, hvor de beboere tilsynet interviewer beskriver, at de inddrages og har selvbestemmelse. Mad og måltider (udvalgt tema) Tilsynet vurderer, at projekt Mad og måltider ikke er fuldt implementeret i henhold til projektbeskrivelsen. Det vurderes derfor også, at beslutningen om at genstarte projekt Mad og måltider har været rigtig. Det vurderes, at måltiderne finder sted i et hyggeligt miljø med en positiv atmosfære, dialog og socialt samvær mellem beboere/beboere og beboere/medarbejdere. Værtsrollen er dog ikke klar for personalet. Personalet spiser ikke sammen med beboerne og går en del til og fra bordet under måltidet. Det vurderes, at der tages hensyn til beboernes ønsker og behov. Det vurderes, at beboerne i hverdagen ikke i udstrakt grad er deltagende i tilberedning og borddækning. Det er dog vurderingen, at der tages nye initiativer til i højere grad at inddrage beboerne i madlavning og borddækning, bl.a. i nyetablerede mad-grupper. Der er ansat en ernæringsassistent på omsorgscentret, og alle beboere skal screenes ernæringsmæssigt i Aktiviteter for beboerne (udvalgt tema) Tilsynet vurderer, at omsorgscentret tilbyder beboerne en mangfoldig vifte af forskellige aktiviteter. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på, hvilke aktiviteter, der finder sted, og at medarbejderne via uddannelse klædes på til at vejlede og støtte beboerne. Aktiviteter på centeret bliver ressourcemæssigt prioriteret. Der er en formel organisering af aktivitets-området, herunder er der ansat en fuldtids-aktivitetsmedarbejder samt sikret ledelsesstøtte til gennemførelse af planlagte aktiviteter. På baggrund af beboeres og medarbejderes udtalelser vurderer tilsynet, at beboernes hverdag er gået i retningen af at være mere aktiv. Tilsynet noterer sig, at omsorgscentret er særlig optaget af, at beboerne også tilbydes meningsfulde aktiviteter om aftenen og i weekenden. Det vurderes, at det stigende aktivitetsniveau betyder, at der i højere grad samarbejdes mellem bo-enhederne, ligesom det sociale liv på centret er blevet styrket, da aktiviteterne giver beboerne noget at være sammen om og tale med hinanden om. Der er tilknyttet 5-6 frivillige til centret, men det vurderes, at der med fordel kan rekrutteres flere frivillige, idet der er stor beboer-interesse for de aktiviteter, der igangsættes. Det vurderes således positivt, at der ultimo november 2014 afholdes en info-aften med henblik på at rekruttere nye frivillige. Pedershave har bedt om at få forlænget projekt FART til december 2015, da leder vurderer, at implementeringen ikke har været optimal. I den forlængede projektperiode vil der særligt være fokus på at udvikle beboerkonferencer og fokus-møder/uger samt på at uddanne personalet. 3/19

4 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Anbefalinger er udtalelser, der opfordrer til at ændre på områder. Anbefalinger skal ses i et lærings- og udviklingsperspektiv. Påbud: Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode. Et påbud vil ofte fordre hurtig handling. Det kan f dreje sig om den pleje- og omsorgsmæssige praksis, magtanvendelser, personalemæssige forhold, organisatoriske forhold. Opfølgning på påbud vil, afhængigt af karakteren, kunne udøves på flg. måder: Anmodning om handleplan Skærpet tilsyn, hvilket kan indebære anmeldte og uanmeldte tilsyn Opfølgning på skærpet tilsyn i forhold til udviklingen Bemærkninger Tilsynet bemærker, at omsorgscentret generelt er optaget af faglig udvikling, og indtrykket er at ledelsen iværksætter relevante initiativer med henblik på at gennemføre og implementere projekterne Mad og måltider og FART. I forbindelse med projekt Mad og måltider bemærkes, at centret med fordel kan rette fokus mod at arbejde med værtsrollen samt med at undgå forstyrrelser under måltidet. I forbindelse med projekt FART bemærkes, at der er taget initiativer til at styrke strukturen omkring beboerkonferencer og fokusmøder og -uger. Det bemærkes, at hhv. den ressourcemæssige prioritering, den formelle organisering med ansættelse af en fuldtidsaktivitetsmedarbejder samt sikring af ledelsesstøtte til gennemførelse af planlagte aktiviteter, har betydet, at beboerne tilbydes flere aktiviteter end tidligere. Det bemærkes, at det stigende udbud af aktiviteter og en høj beboerinteresse for disse betyder, at det sociale liv på centret er blevet styrket, da aktiviteterne giver beboerne noget nyt at være sammen om og tale med hinanden om. Tilsynet bemærker, at der generelt er en positiv indstilling til i højere grad at inddrage beboernes egne ressourcer i hverdagen, men at der kan være kulturelle barrierer i form af en servicemindet tilgang til arbejdet, der skal bevidstgøres og arbejdes med i forhold til udviklingen af dette felt. 4/19

5 Det bemærkes, at der er fokus på at styrke det lokale demensnetværk samt at der gennemføres Marte Meo-forløb i Tilsynet noterer sig, at medarbejderne oplever, at kontorforholdene i de enkelte boenheder kan forbedres. Reglerne om magtanvendelse kan med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. Anbefalinger Påbud Der er ikke givet nogen anbefalinger. Der er ikke udstedt påbud. 5/19

6 Oplysninger om omsorgscentret Områdecenterets navn og adresse Områdeleder Tilbudstype og lovgrundlag Antal boliger Belægningsgrad Målgruppebeskrivelse Omsorgscentret Pedershave Pedershave Allé Frederikssund Henriete Thomsen Plejeboliger tilknyttet omsorgscenter, oprettet i henhold til Almenboligloven 5, stk. 2 og Servicelovens 83 og 86. Omsorgscentret rummer 60 boliger fordelt på afdelingerne A, B og C med hhv. 24, 24 og 12 boliger. Omsorgscentret står overfor en udvidelse og vil i november 2016 have plads til 96 beboere. Der er ingen ledige boliger på tidspunktet for tilsynet. Borgere, der visiteres til plejebolig på Pedershave eller kommunens øvrige omsorgscentre er kendetegnet ved: Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne Varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet Behov for samvær og tæt kontakt til personalet Det er en forudsætning for visitation, at borgeren ikke kan få dækket disse behov på anden måde end ved ophold i en plejebolig. Den nuværende beboergruppe har en aldersspredning på år. Antal ansatte og personalesammensætning Sidste tilsyn Områdeleder 4 gruppeledere Tværfaglig gruppe bestående af: 1 centersygeplejerske, der samtidig fungerer som leder af den tværfaglige gruppe Kostfaglig medarbejder (ernæringsassistent) Aktivitetsmedarbejder (SSA) Ergoterapeut 8 sygehjælpere (230 timer) 3 hjemmehjælpere (56 timer) 22 SSA (551 timer) 28 SSH (910 timer) 5 ikke-uddannede medarbejdere (98 timer) December 2013 (kommunalt tilsyn) 6/19

7 Dato og tidspunkt for tilsyn Deltagere i tilsynet D. 25. november kl og d. 26. november kl Områdeleder 2 gruppeledere 4 medarbejdere (3 SSA, aktivitetsmedarbejder) 8 beboere 2 pårørende Derudover hilste tilsynet på og/eller talte med tilstedeværende beboere og personale under rundvisningen. Metodevalg og tilrettelæggelse af tilsynet Det uanmeldte tilsyn har særligt haft fokus på følgende emner: Hverdagsliv, herunder mad og måltider samt aktiviteter for beboerne Pleje- og omsorgsmæssig praksis Arbejdsmiljø I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet orienteret sig i tilgængelig information (tilsendt materiale fra leder samt diverse beskrivelser og retningslinjer fra fagområdet, tilbudsportal, hjemmeside samt rapporter fra tidligere tilsyn). Ved begyndelsen af tilsynet blev program og gennemførelse af tilsynet tilrettelagt i samarbejde med leder. Under tilsynet gennemførtes gruppeinterviews med hhv. områdeleder og to gruppeledere, tre medarbejdere fra bo-enhederne og en aktivitetsmedarbejder. I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet talt med to pårørende, som var til stede på omsorgscentret på dagene for tilsynet. Desuden har tilsynet tilfældigt udvalgt 8 beboere med henblik på deltagelse enten via interview eller observation samt besøg i lejlighed. Beboerne er udvalgt ud fra et kriterium om, at alle omsorgscentrets afdelinger skulle være repræsenterede. En enkelt af de 8 udvalgte beboere var optaget af andre aktiviteter og kunne derfor ikke deltage i tilsynet. Efter aftale med personale og leder på den pågældende afdeling fandtes en anden deltager. Tilsynskonsulenter Lykke Bomholt Solvej Mose Mailund 7/19

8 Datagrundlag Tilsynet kombinerer det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn I 2013 er der udarbejdet en samlet tilsynsrapport for de fem omsorgscentre i Frederikssund Kommune. Af rapporten fremgår følgende generelle opmærksomhedspunkter: Alt i alt viser borgernes besvarelser en generelt høj tilfredshed og trivsel på omsorgscentrene. Men resultaterne af tilsynet viste også to punkter, der kan rettes opmærksomhed imod fremadrettet. Med hensyn til inddragelse af borgerne oplever 21 % af beboerne på kommunens omsorgscentre i mindre grad eller slet ikke at personalet inddrager dem i beslutninger omkring deres eget liv. Samtidig har 18 % af borgerne svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den mad, der serveres på omsorgscentret. [ ] Et væsentligt opmærksomhedspunkt for det fremadrettede arbejde i omsorgscentrene er, at 56 % af de adspurgte medarbejdere svarede, at de kun i mindre grad følte sig tilstrækkeligt klædt på i forhold til reglerne om magtanvendelse. Opfølgning OBS: Resultater og opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn er ikke opgjort specifikt for Pedershave men gælder for kommunens omsorgscentre under ét. Det kan derfor ikke udelukkes, at svarene, der i tilsynet 2013 blev afgivet af beboere og medarbejdere på Pedershave, afviger fra det samlede resultat. Magtanvendelser Både ledere og medarbejdere giver udtryk for, at man har kendskab til reglerne om magtanvendelser. Under interviewene gives eksempler på, hvordan medarbejderne handler forebyggende i situationer, der vil kunne udvikle sig til konflikter og evt. magtanvendelse. Hvis beboere, der ikke selv kan orientere sig, forlader omsorgscentret beskrives, at praksis er, at personalet går en tur med beboeren, frem for at føre beboeren tilbage til boligen. På samme måde gives eksempler på, at afledning, personaleskift i situationen og fleksibilitet i forhold til beboernes ønsker er redskaber og forhold, der virker forebyggende i forhold til magtanvendelse. Medarbejderne beskriver, at tvivlstilfælde tages op med kolleger og gruppeleder. Mad og måltider Pedershave har i 2014, i lighed med de øvrige omsorgscentre, haft et særligt fokus på mad og måltider med henblik på at øge appetitten samt give beboerne en god oplevelse i forbindelse med måltidet (se også rapportens afsnit vedr. mad og måltider). De tilfældigt udvalgte beboere, der har deltaget i tilsynet, og som har kunnet deltage i et interview, har alle givet udtryk for tilfredshed med maden. 8/19

9 En enkelt beboer giver udtryk for, at maden smager godt nok men kunne ønske at den blev lavet fra bunden på omsorgscentret, da beboeren mener det vil give mulighed for, at beboerne får større indflydelse på maden. Inddragelse og selvbestemmelse Leder beskriver, at der er særligt fokus på beboernes medbestemmelse. Medarbejderne, der deltager i tilsynet, giver eksempler på, hvordan beboerne har indflydelse på deres hverdag. Fokus-ugerne, fleksibilitet i forhold til beboernes ønsker vedrørende f.eks. pleje og mad, beboermøderne samt et bredt udbud af aktiviteter, hvilket sikrer valgmuligheder, beskrives som forskellige elementer, der sammen bidrager til at sikre beboernes indflydelse på eget liv. Der gives desuden eksempler på, at flere af aktiviteterne, der foregår på omsorgscentret er blevet iværksat på baggrund af beboerønsker. Beboerne, der deltager i interview, giver også selv udtryk for, at de har indflydelse på deres hverdag. F.eks. giver de udtryk for, at de selv bestemmer, hvornår de står op/går i seng, hvor de vil spise samt hvilke aktiviteter de deltager i. Tilsynets bemærkninger og vurdering Det vurderes, at medarbejderne har kendskab til reglerne om magtanvendelse. Reglerne kan dog med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. På baggrund af interviews og observationer vurderes, at der generelt er tilfredshed med maden. Det er tilsynets indtryk, at beboerne inddrages og har indflydelse på deres hverdag. Det vurderes, at både projekt Mad og måltider og FART - projektet bidrager til at skærpe medarbejdernes fokus på beboernes individuelle interesser og præferencer. Organisation, ledelse og personale Organisation Ledelse Personalesituation Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Personalegruppen beskrives som stabil og bærer præg af en lav personalegennemstrømning. I februar 2014 har omsorgscentret ansat en aktivitetsmedarbejder på 34 timer. Medarbejderen har tidligere fungeret som almindelig medarbejder (SSA) på centret. Leder oplyser, at der er blevet ansat en sygeplejerske i en assistent-stilling med henblik på at styrke fagligheden. Kompetenceudvikling og faglig udvikling Der har fundet følgende kompetenceudvikling sted på centeret i løbet af 2013 og 2014: Områdeleder er i gang med en masteruddannelse i ledelse fra CBS 1 ud af 4 gruppeledere har gennemført akademiuddannelse i ledelse, som er blevet afsluttet juni gruppeledere er i gang med en diplomuddannelse i ledelse 3 medarbejdere/gruppeledere har taget en projektlederuddannelse 9/19

10 En medarbejder er uddannet som inkontinens-ressourceperson I ugen efter tilsynsbesøget afholder kommunens demenssygeplejerske et internt kursus for medarbejdere på Pedershave En medarbejder fra hver boenhed er uddannet demenskyndig, og flere medarbejdere har deltaget i kurser vedrørende demens Der er uddannet en forflytningsmedarbejder i hver afdeling. Vejlederne har fået undervisning af kommunens arbejdsmiljøkonsulent i juni 2014 Centret har haft et antal besøg af omsorgsklovnen, som har været til glæde for beboerne og har skullet inspirere personalet til at tænke anderledes i kommunikationen og samværet med beboerne. MED-udvalget har været på MED-uddannelse i november Ledelsesgruppen og MED-udvalg har i efteråret arbejdet med og beskrevet vision og formuleret fremtidige indsats-områder for omsorgscentret Kurser og temadage for hele personalegruppen: Uddannelse i rehabilitering Undervisning i ernæringsscreening Oplæg vedr. det gode måltid v. ekstern diætist Førstehjælpskursus En temadag i hver afdeling om samarbejde Brandøvelse (en gang årligt) Leder oplyser, at der på tidspunktet for tilsynsbesøget pågår planlægning af det kommendes års kompetenceudvikling. Leder oplyser desuden, at man har etableret et netværk af demenskyndige på centret med henblik på sparring og erfaringsudveksling. Netværket skal, ifølge leder i fremtiden arbejde mere struktureret, end praksis er i dag. I 2015 skal kommunens demenskonsulent gennemføre et Marte Meo-forløb på omsorgscentret. Arbejdsmiljø og sikkerhed Leder oplyser, at der er udarbejdet en APV for det fysiske arbejdsmiljø for ca. to år siden. Det er planen at lave en APV for det psykiske arbejdsmiljø i løbet af februar Medarbejderne giver udtryk for, at den nye ledelse er kommet med nye øjne på omsorgscentret og har udfordret deres faglighed og organisering på en positiv måde. Medarbejderne giver udtryk for, at de i høj grad oplever opbakning og får brugbar vejledning fra både områdeleder og gruppeledere til udvikling af deres faglige praksis. Med hensyn til det fysiske arbejdsmiljø vurderer medarbejderne, at de har gode hjælpemidler til rådighed. Ifølge medarbejderne er man generelt gode til at benytte de tilgængelige hjælpemidler og minde hinanden om korrekte arbejdsstillinger. Der er dog fortsat arbejdsstillinger, der kan være fysisk belastende. Medarbejderne oplyser, at forflytningsvejleder er involveret, hver gang der er ændringer hos en beboer. Medarbejderne oplever, at kontor-faciliteterne i de enkelte afdelinger generelt ikke er optimale. Der er tilknyttet et kontor, men medarbejderne oplever ikke, at der her er nok pc ere. Der er placeret en pc i fællesområdet, sådan at medarbejderne kan være tilgængelige for beboerne. Dette opleves dog som udfordrende, idet med- 10/19

11 arbejderne kan have svært ved at koncentrere sig eller bliver udfordret i forhold til at kunne overholde tavshedspligten, når de har papirer med personfølsomme oplysninger liggende ved pc en. Internt samarbejde og kommunikation Omsorgscentret er opdelt i tre afdelinger bestående af i alt fem mindre boenheder. Ledelsen har fokus på, at de fem boenheder i højere grad opfattes som tre afdelinger og at omsorgscentret i det hele taget bliver ét hus, hvor man i stigende grad arbejder mere ensartet. Alle afdelinger har haft en tema-dag om samarbejde under ledelse af en ekstern supervisor (psykolog). I en afdeling arbejder man efterfølgende med struktureret positiv feedback. Medarbejderne beskriver, at samarbejdet mellem boenheder og afdelinger har gennemgået en positiv udvikling, hvor medarbejderne i højere grad end tidligere arbejder sammen på tværs af afdelingerne. Ifølge medarbejderne er nogle medarbejdere dog fortsat mest trygge ved at kunne blive i egen afdeling. Medarbejderne vurderer, at dette derfor kan blive en barriere for tværgående samarbejde. Eksternt samarbejde, samarbejde med Pårørende Tilsynets vurdering Medarbejderne oplever, at de generelt har et positivt samarbejde med de pårørende. Medarbejderne vurderer, at involvering af de pårørende er alfa og omega for samarbejdet, ligesom erfaringen også er, at det er vigtigt at stille sig til rådighed for de pårørendes spørgsmål. Ved indflytningssamtalen lægges op til et åbent samarbejde og til, at de pårørende altid kan gå til personalet med spørgsmål. Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil, og at personalet tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Tilsynet vurderer det positivt, at der er fokus på at styrke det lokale demens-netværk samt at der gennemføres Marte Meo-forløb. Det vurderes, at der generelt er god ledelsesopbakning til medarbejderne i forbindelse med de forandringer, der finder sted på arbejdspladsen. Der er tilgængelige hjælpemidler og opmærksomhed på korrekte arbejdsstillinger. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne oplever, at kontorforholdene i de enkelte boenheder kan forbedres. Det vurderes, at der er opmærksomhed på vigtigheden af et godt og åbent pårørendesamarbejde. Fysiske rammer og velfærdsteknologi Fysiske rammer Velfærdsteknologi Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Omsorgscentret benytter sig i hverdagen af nedenstående velfærdsteknologiske hjælpemidler: Loftlifte Elektriske vendelagner Sengesensor GPS til demente borgere Demensbrikker Ringemåtter 11/19

12 Sælen PARO til demente beboere Ipad og ÆldrePC til beboerne Massagsstol/yogastol Duocykel Svingbar håndvask Medarbejderne beskriver, at enkelte beboere med demens har meget glæde af Parosælen. Sælen benyttes især i forbindelse med omsorgscentrets wellness-aktivitet. Med hensyn til brug af Ipad skal en beboer uden verbalt sprog i gang med at afprøve et særligt program. Duo-cyklen, som er blevet anskaffet i sommeren 2014 er ifølge både medarbejdere og beboere en succes. Generelt oplever medarbejderne, at en del af hjælpemidlerne bidrager til at forebygge fysiske belastninger i arbejdsmiljøet. Tilsynets vurdering Omsorgscentret benytter sig af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler. På baggrund af leders og medarbejderes udtalelser vurderes, at der tages positivt imod hjælpemidlerne. Det vurderes, at hjælpemidlerne generelt bidrager til større selvstændighed for beboerne samt et bedre fysisk arbejdsmiljø for personalet. Omsorgsmæssig praksis Værdigrundlag En arbejdsgruppe bestående af ledelsen og MED har i forbindelse med en temadag i efteråret 2014 formuleret følgende vision for omsorgscentret: På omsorgscentret leves et trygt, aktivt og glædesfyldt liv på landet. Ledelsen giver udtryk for, at det bl.a. betyder, at der lægges vægt på omsorgsopgaven samt at beboernes egne ressourcer skal bringes i spil til gavn for beboerne selv og for de øvrige beboere. Leder oplyser, at der i 2015 og 2016 særligt skal ske en indsats i forhold til beboernes medbestemmelse, en hverdag med fokus på beboernes individuelle behov og ønsker, det gode måltid samt et hjemligt miljø. Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Leder oplever, at medarbejderne har en god forståelse for, at beboernes egne ressourcer skal inddrages i hverdagen, men at det også kan være svært for medarbejderne at slippe den servicemindede tilgang til arbejdet. Der er derfor fokus på at øve sig i at gøre med frem for at gøre for. Der gives samtidig udtryk for, at langt de fleste beboere er positivt indstillede overfor selv at klare det, de kan. Medarbejdernes erfaring er, at beboerne ofte kan mere end de tror, de kan. Ofte handler det om at turde, og det gør beboerne, hvis de føler sig trygge, fortæller medarbejderne. Det kan f.eks. være en beboer, der er bange for at falde, og som derfor afholder sig fra at tage med på en udflugt, hvor personalet er opmærksomt på, at beboeren skal opleve, at det er trygt at tage med. At skabe trygge rammer omkring beboerne beskrives derfor som en væsentlig forudsætning for at det er muligt at inddrage beboernes egne ressourcer. Under tilsynet bager en gruppe beboere småkager sammen med aktivitetsmedarbejderen. Tilsynet observerer under frokosten i en boenhed at maden bydes rundt af personalet. 12/19

13 Tilsynets vurdering Både ledelse og personale beskriver værdier i omsorgsarbejdet og giver eksempler på, hvordan disse kommer til udtryk i hverdagen i samarbejdet med beboerne. Det vurderes, at der er en positiv indstilling til i højere grad at inddrage beboernes egne ressourcer i hverdagen, men at medarbejderne fortsat har en servicemindet tilgang til arbejdet. Dermed er der også kulturelle barrierer, der skal bevidstgøres og arbejdes med i forhold til udviklingen af dette felt. Hverdagsliv Samvær, trivsel og aktiviteter i hverdagen Samvær og aktiviteter i hverdagen Se afsnittet om fagområdets særlige indsatsområder Mad og måltider Kommunikation og omgangsform Se afsnittet om fagområdets særlige indsatsområder Tilsynet observerer under tilsynsbesøget, at personalet taler respektfuldt, venligt og omsorgsfuldt til beboerne. Samtidig iagttages en humoristisk tone mellem medarbejdere og beboere. Beboerne, der deltager i interview, giver udtryk for, at personalet generelt er flinke. Der gives også udtryk for, at man kan gå til personalet med evt. kritik. En beboer fortæller, at både beboere og personale kommer godt ud af det med hinanden, men beboerne taler ikke nødvendigvis så meget med hinanden. En beboer fortæller, at det er rart, at der også er mandligt personale på omsorgscentret. Tryghed og trivsel Indflydelse og medbestemmelse Både beboere og pårørende tilsynet taler med giver udtryk for, at det opleves trygt at være på omsorgscentret. I de enkelte enheder afholdes beboermøde hver 3. måned. Det er gruppeleder, som er mødeleder. Beboerne kan sætte punkter på dagsordenen. Beboerne giver generelt udtryk for, at de har indflydelse og selvbestemmelse i hverdagen, f.eks. i forhold til aktiviteter og måltider eller hvornår de har lyst til at stå op/gå i seng. Medarbejderne beskriver, at de i højere grad end tidligere er opmærksomme på beboernes individuelle behov samt deres ret til selvbestemmelse. Tilsynets vurdering På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser samt tilsynets observationer vurderes, at det opleves trygt at opholde sig i omsorgscentret. Det vurderes, at der i omsorgscentret er fokus på beboernes muligheder for og ret til indflydelse på deres hverdag. Der er formel indflydelse via faste, formelle beboermøder samt i det daglige, hvor de beboere tilsynet interviewer beskriver, at de inddrages og har selvbestemmelse. 13/19

14 Fagområdets særlige indsatsområder (som nævnt er tilsynsrapporten udtryk for et øjebliksbillede, hvilket også gør sig gældende for nedenstående data, der baserer sig på tilsynets observation på dagen for tilsynsbesøget samt udsagn fra deltagerne i tilsynet) Mad og måltider Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 1: Rammerne omkring måltidet understøtter appetit, nydelse og socialt samvær Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Rammen omkring måltidet er hjemlig og bordet er dækket pænt og hyggeligt Bordplanen justeres efter beboernes behov og ønsker Maden tilberedes helt eller delvis tæt på beboerne Maden opleves appetitvækkende og velsmagende af beboerne Måltidet indtages i en rolig atmosfære Øvrige bemærkninger Der står friske blomster på bordene. Beboerne sidder ved 3-4 mands borde. Omsorgscentret har gammeldags porcelæn som tages frem ved særlige lejligheder. Medarbejderne giver udtryk for, at der er stor opmærksomhed omkring bordplanen. Bordplanen skal tage højde for, at beboerne er trygge, der hvor de sidder og at de samtidig sidder sammen med andre beboere, som de trives godt med socialt. Den varme (aftens)mad, som leveres fra ekstern leverandør varmes op i køkkenet, hvor beboerne skal spise. Tilsynet overværer et frokostmåltid, hvor der serveres smørrebrød. Under interviewet med ledelsen gives udtryk for, at man på omsorgscentret ønsker at blive mere opmærksomme på at opvarme maden på en måde, så der er fokus på dufte og tilberedning. I weekender forsøger man at gøre mere ud af måltiderne. Der bages tebirkes om morgenen, og der laves f.eks. stjerneskud til frokost. Der serveres f.eks. snaps eller vin til maden. Beboerne betaler 100 kr månedligt til en hyggekasse og for tiden er det populært at købe ind til at lave rejecocktail om søndagen. Beboerne, som deltager i interview, giver generelt udtryk for tilfredshed med maden: Maden er god. Den er god nok. Den smager godt og ser appetitlig ud. Tilsynet er til stede under en frokost i en boenhed. Enkelte beboere taler sammen. Samtalen udfordres dog lidt af, at nogle beboere har dårlig hørelse. Stemningen er humørfyldt, positiv og rolig, om end ingen af medarbejderne sidder ned under den første halvdel af frokosten, men går meget til og fra køkkenet for at hente/forberede mad og drikke. Generelt giver medarbejderne der deltager i interview udtryk for, at hjælperne (SSH) i udgangspunktet er fredet til at sidde ved bordet, men dette er svært at fastholde, og personalet oplever at de ofte må gå fra bordet for f.eks. at tage telefoner. Medarbejderne, der deltager interview oplever, at der er for mange forstyrrelser under måltiderne og vurderer selv, at der kan arbejdes på at forbedre rammen om måltiderne. Under tilsynet gives udtryk for, at de fem køkkener på omsorgscentret håndterer måltiderne forskelligt. Tilberedning af maden og rammerne omkring måltidet er oftest afhængigt af, hvem der er på job. Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 2: En af medarbejderne indtager en værtsrolle under måltidet Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Der er udpeget en vært ved mål Medarbejderne giver udtryk for, at der ikke formelt er udpeget en vært ved måltiderne, og medarbejderne giver udtryk for, at 14/19

15 tidet Værten har planlagt måltidet (herunder servering og opvarmning) Værten spiser med Værten tager ansvar for samværet og den gode stemning Øvrige bemærkninger det er svært at fastholde værtsrollen. I én boenhed har man dog en medarbejder som er fast vært. Tilsynet har ikke spurgt ind til/gjort observationer vedrørende dette. Personalet, der er til stede under frokosten, hvor tilsynet deltager, spiser ikke med. Personalet, der er til stede under frokosten, hvor tilsynet deltager, tager ansvaret for den gode stemning, samvær og samtale med og mellem beboerne, selvom de ikke sidder ved bordet under hele måltidet. Leder oplyser, at Det gode måltid er i opstartsfasen (projektet er blevet genstartet), og at man derfor ikke er nået så langt i realiseringen er projektets indhold. Der er nedsat en lokal projektgruppe. Der er desuden udarbejdet en lokal projektbeskrivelse, herunder formål, tidsplan og mødestruktur. Projektet skal være fuldt implementeret medio Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 3: Beboerne tilbydes sund og ernæringsrigtig kost Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Der foreligger viden om sund og ernæringsrigtig kost Beboernes ernæringstilstand er vurderet inden for det seneste halve år (screening og vejledning) Der tages hensyn til beboernes individuelle kostbehov På omsorgscentret er ansat en ernæringsassistent, som bl.a. bidrager til boenhederne med vejledning om mad til de enkelte beboere. Det øvrige personale har været på uddannelse i ernæringsscreening samt deltaget i temadag om Det gode måltid. Der er planlagt ernæringsscreening af beboerne i løbet af Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 4: Beboerne har indflydelse på mad og måltider Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Beboerne inddrages i menuplanlægning Beboerne inddrages/deltager i madlavning og borddækning Beboerne har f.eks. valgt at den varme mad serveres til aften i stedet for til middag. Beboerne giver dog udtryk for, at de ikke indrages i den specifikke menuplanlægning (månedsmenuen). Fra januar 2015 etableres to madgrupper, en mandegruppe og en kvindegruppe, der laver mad og spiser sammen en gang månedligt. To beboere fra hver af de fem boenheder skal deltage i madgruppe. Der etableres ligeledes en bage-gruppe med deltagelse af en beboer fra hver boenhed. Tilsynet observerer ikke, at beboerne deltager i at forberede frokosten. En gruppe beboere bager jule-småkager sammen med aktivitetsmedarbejderen på dagen for tilsynet. I forhold til beboernes aktive inddragelse ved måltiderne beskriver medarbejderne, at man tidligere har forsøgt at lave pålægsfade, frem for at smøre maden på forhånd. Erfaringen var, at 15/19

16 Mellemmåltider og drikkevarer er tilgængelige hele døgnet Beboerne vælger selv, hvor de vil spise Der tages hensyn til individuelle ønsker til mad og drikke nogle beboere satte pris på denne form, mens andre havde vanskeligt ved at honorere de krav, det stiller til dem. Erfaringen var også, at man blev nødt til at smide for meget pålæg ud og man vurderede samtidig, at det var svært at overholde hygiejnekravene omkring måltiderne. Der står bl.a. en skål med frisk frugt fremme i boenhederne. Beboerne giver udtryk for, at de selv bestemmer, om de spiser i fællesstuen eller i deres lejlighed. Beboerne giver udtryk for, at der tages hensyn til deres ønsker. Det observeres, at beboerne spørges om, hvad de gerne vil have at spise. Medarbejder, der deltager i interview, giver som eksempel, at man generelt er blevet langt mere opmærksom på ikke bare at servere den morgenmad for beboerne, som man går ud fra, at de gerne vil have, men husker at spørge dem om, hvad de godt kunne tænke sig. I en af boenhederne overvejer man at lave morgenmadsbuffet, hvormed beboerne får større mulighed for i situationen at vælge, hvad de har lyst til at spise. Mad og måltider Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at projekt Mad og måltider ikke er fuldt implementeret i henhold til projektbeskrivelsen. Det vurderes derfor også, at beslutningen om at genstarte projekt Mad og måltider har været rigtig. Det vurderes, at måltiderne finder sted i et hyggeligt miljø med en positiv atmosfære, dialog og socialt samvær mellem beboere/beboere og beboere/medarbejdere. Værtsrollen er dog ikke klar for personalet. Personalet spiser ikke sammen med beboerne og går en del til og fra bordet under måltidet. Det vurderes, at der tages hensyn til beboernes ønsker og behov. Det vurderes, at beboerne i hverdagen ikke i udstrakt grad er deltagende i tilberedning og borddækning. Det er dog vurderingen, at der tages nye initiativer til i højere grad at inddrage beboerne i madlavning og borddækning, bl.a. i nyetablerede madgrupper. Der er ansat en ernæringsassistent på omsorgscentret, og alle beboere skal screenes ernæringsmæssigt i Aktiviteter for beboerne Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 1: Omsorgscentret tilbyder aktiviteter og træning som er meningsfuld for beboerne Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Beboerne har mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter Omsorgscentret tilbyder forskellige aktiviteter for beboerne: Gymnastik, Wellness, husorkester, banko, cykelture (duocykel), busture, kreativt værksted, håndarbejde, gåture. Der er desuden etableret en hukommelsesgruppe, som bl.a. ser film eller har oplæsning. Som noget nyt er der ugentlig erindringsdans med afsluttende afdansningsbal i februar. I januar 2015 starter efter beboernes ønske hhv. en mande- og en kvindegruppe op. I det nye år starter også en sanggruppe op samt spisegrupper og søndags-café (også beboer-ønsker). I 2014 har der f.eks. været arrangeret udflugter til Willumsens Museum og til Roskilde Domkirke med markedsbesøg. Der har i 16/19

17 Beboerne kan deltage i aktiviteter som har deres interesse Beboerne opnår øget velvære, energi og livskvalitet Beboerne styrker eller opretholder i højere grad deres funktioner De fysiske rammer muliggør træning og forskellige aktiviteter Øvrige bemærkninger efteråret desuden været afholdt bage-dyst og halloweenaktiviteter. En beboer fortæller, at hun er glad for at deltage i banko og desuden skal deltage i julebagningen. En anden beboer fortæller, at han deltager i gymnastik og er vild med erindringsdans. Det er sjovt og det er god musik. Beboeren skal også deltage i bagning og er glad for at cykle på tandemcykel. Dette kunne beboeren godt tænke sig at få mulighed for oftere. En beboer fortæller, at han går til gymnastik og elsker det. Han er også meget glad for at cykle ( Man skal bare gå til den ). En beboer fortæller, at han ikke deltager i aktiviteter, men dagligt får besøg af pårørende. Han kan lide at se tv og følge med i politik og verdens gang. En beboer oplever, at vedkommendes handicap sætter grænser for at kunne deltage i mange aktiviteter. En anden beboer fortæller, at hun er meget glad for at deltage i gymnastik og for at høre husorkesteret øve. Ledelse og medarbejdere beskriver, at projekt FART har betydet en stor forskel. Der er fokus på den enkeltes ønsker og behov og på at evt. utrygge beboere støttes i at deltage i de aktiviteter de kunne tænke sig eller som personalet vurderer, at de vil profitere af. Se også ovenstående beskrivelser af beboernes oplevelser. Medarbejderne giver eksempler på beboere, der fysisk og psykisk har opnået større velvære, fordi de lever et mere aktivt liv nu end tidligere. Medarbejderne oplever, at beboerne af samme grund er blevet mere trætte, og at beboere, der før har haft svært ved at sove om natten, sover bedre. Gymnastik foregår i omsorgscentrets samlingssal, mens kreaværksted og wellness finder sted i andre mindre lokaler på centret. Der opleves behov for et større lokale, hvor der er plads til alle beboere, personale og evt. pårørende. For øjeblikket har omsorgscentret fokus på, at der også i weekender og om aftenen skal tilbydes aktiviteter til beboerne. Aktivitetsmedarbejderen afholder åben café i samlingssalen en søndag pr. måned om eftermiddagen, mens der i en af grupperne laves brunch om formiddagen den samme søndag. Dette forestås også af aktivitetsmedarbejderen. Aktivitetsmedarbejderen fortæller, at man også forsøger at være opmærksom på de beboere, der ikke har lyst til at deltage i aktiviteter. At man f.eks. sætter sig og drikker en kop kaffe sammen med dem i stedet. Medarbejdere og leder beskriver, at en ekstra gevinst ved FART-projektet har været, at der i højere grad samarbejdes mellem boenhederne, ligesom de mange nye aktiviteter betyder, at beboerne får nye aktiviteter og emner at være sammen om og tale med hinanden om. Aktivitetsmedarbejderen beskriver, at der er stor opbakning blandt medarbejderne til at støtte op omkring og deltage i de aktiviteter, der finder sted på centeret. Efter en tema-dag i efteråret er organiseringen af aktivitetsplanlægningen blevet ændret. I modsætning til tidligere bliver gruppelederne nu involveret, hvis der mangler bemanding på aktiviteter. Dermed sikres at aktiviteterne prioriteres og kan gennemføres som planlagt. Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 2: Omsorgscentret samarbejder med frivillige omkring aktiviteter for beboerne Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Omsorgscentret har frivillige i alle afdelinger Der er i øjeblikket tilknyttet 5-6 frivillige. Man ønsker flere, især ønskes mandlige frivillige, da man i den kommende mandegruppe gerne vil tilbyde typiske mandeaktiviteter. 17/19

18 Frivillige indgår i aktiviteter, der udspringer af beboernes behov og ønsker Der er udarbejdet informationsmateriale til frivillige Der opleves en stor interesse fra beboernes side for at deltage i aktiviteter, og dette gør, at der er behov for flere frivillige, så der er hænder nok til at gennemføre aktiviteterne. Man vil gerne bruge evt. nye frivillige til oprettelse af aktiviteter som sang og musik samt snedkeri, som efterspørges af beboerne. Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 3: Beboerne tilbydes kvalificeret vejledning, støtte og træning Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Omsorgscentrets personale har kompetencer inden for hverdagsrehabilitering Omsorgscentret har ansat terapeuter /aktivitets- og træningsfaglige medarbejdere Øvrige bemærkninger Alle medarbejdere har været eller skal på kursus vedrørende hverdags-rehabilitering. Leder oplyser, at medarbejderne løbende skal undervises i rehabilitering for den enkelte beboer. Centeret har ansat en ergoterapeut, der sammen med centersygeplejersken underviser personalet i rehabiliteringsbegrebet. Der er desuden ansat en aktivitetsmedarbejder, der er tidligere medarbejder (SSA) på stedet men siden februar 2014 er frikøbt til udelukkende at planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter i samarbejde med det øvrige personale. Der er nedsat et aktivitetsudvalg bestående af den tværfaglige koordinator, aktivitetsmedarbejder, ernæringsassistent samt ergoterapeuten. Aktivitetsmedarbejderen udarbejder bl.a. aktivitetskalender og månedlig husavis. Leder og medarbejdere beskriver, at der er fokus på hhv. at styrke mødestrukturen omkring beboerkonferencerne og på at fastholde fokus-møder/ugerne. Der skal desuden udvikles et individuelt aktivitets/træningsskema for alle beboere. Aktiviteter for beboerne Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at omsorgscentret tilbyder beboerne en mangfoldig vifte af forskellige aktiviteter. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på, hvilke aktiviteter, der finder sted, og at medarbejderne via uddannelse klædes på til at vejlede og støtte beboerne. Aktiviteter på centeret bliver ressourcemæssigt prioriteret. Der er en formel organisering af aktivitets-området, herunder er der ansat en fuldtids-aktivitetsmedarbejder samt sikret ledelsesstøtte til gennemførelse af planlagte aktiviteter. På baggrund af beboeres og medarbejderes udtalelser vurderer tilsynet, at beboernes hverdag er gået i retningen af at være mere aktiv. Tilsynet noterer sig, at omsorgscentret er særlig optaget af, at beboerne også tilbydes meningsfulde aktiviteter om aftenen og i weekenden. Det vurderes desuden, at det stigende aktivitetsniveau betyder, at der i højere grad samarbejdes mellem bo-enhederne, ligesom det sociale liv på centret er blevet styrket, da aktiviteterne giver beboerne noget at være sammen om og tale med hinanden om. Der er tilknyttet 5-6 frivillige til centret, men det vurderes, at der med fordel kan rekrutteres flere frivillige, idet der er stor beboer-interesse for de aktiviteter, der igangsættes. Det vurderes således positivt, at der ultimo november 2014 afholdes en info-aften med henblik på at rekruttere nye frivillige. 18/19

19 Pedershave har bedt om at få forlænget projekt FART til december 2015, da leder vurderer, at implementeringen ikke har været optimal. I den forlængede projektperiode vil der særligt være fokus på at udvikle beboerkonferencer og fokus-møder/uger samt på at uddanne personalet. Skriftlige procedurer og retningslinjer mv. Skriftlige instrukser, procedurer eller retningslinjer forefindes Ja Nej Bemærkninger Funktionsbeskrivelser for medarbejdergrupperne Samarbejdet med frivillige Det gode måltid Indflytningspjece Instruks vedrørende magtan- vendelse Stikprøve Dataindsamling i beboernes journal Tilsynet har foretaget stikprøve i journalen hos 6 af de 8 beboere, der er blevet udvalgt til deltagelse i tilsynet. Der foreligger en funktionsvurdering Der foreligger en døgnplejeplan Der foreligger en livshistorie Der foreligger en plan for træning og aktiviteter (i forbindelse med fokus-uger) Beboers ønsker og behov vedr. mad og drikke fremgår af journalen Ja Ja, men ikke i alle stikprøver Nej Bemærkninger Der foreligger en livshistorie hos 3 ud af 6 beboere. Medarbejderne beskriver, at udarbejdelsen af livshistorien ofte afhænger af, om pårørende vil/har mulighed for at bidrage hertil. Det oplyses, at der heller ikke altid udarbejdes en livshistorie, hvis beboeren selv kan tale for sig. Der foreligger en plan for 1 ud af 6 beboere. 19/19