Tilsynsrapport. Omsorgscenter Pedershave. Uanmeldt tilsyn d. 22. og

Transkript

1 Tilsynsrapport Omsorgscenter Pedershave Uanmeldt tilsyn d. 22. og

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af omsorgscentret samt udviklingspunkter samt bemærkninger, anbefalinger og evt. påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget samt om det konkret tilbud. Anden del af rapporten indeholder temavist de data, som tilsynet har indsamlet ved henholdsvis interviews, observationer, dokumentgennemgang og evt. spørgeskemaer. For hvert tema foretages en vurdering ud fra de indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2/16

3 Tilsynets vurdering Hverdagsliv Det er tilsynets vurdering, at beboerne generelt er tilfredse med hverdagslivet på Pedershave. Beboerne er tilfredse med udbuddet af aktiviteter ligesom deres udtalelser om maden og rammerne for måltidets indtagelse, vurderes som overvejende positive tilkendegivelser. Det vurderes, at beboerne føler sig trygge og har indflydelse på, hvordan de ønsker den personlige pleje udført, og der synes at herske en venlig omgangstone med respekt for den enkelte beboers almene ønsker og behov. Tilsynet bemærker dog også, at nogle beboere udtaler at opleve, at personalet har travlt og at der er mange forskellige personaler. Pårørendesamarbejde Det er tilsynets vurdering, at der eksisterer et åbent og tæt samarbejde mellem beboernes pårørende og omsorgscentret. Et samarbejde som indledes ved afholdelse af ofte flere samtaler med beboere og pårørende inden indflytningen, og efterfølgende ved hyppig personlig kontakt mellem pårørende og de medarbejdere, som har den daglige kontakt med beboeren. Livshistorien og de pårørendes viden om beboernes behov, ønsker og vaner inddrages i omsorgsarbejdet med det formål, at kunne varetage dette bedst muligt. De pårørende har, ifølge tilsynets vurdering, mulighed for sammen med beboerne, at deltage i de arrangementer og aktiviteter, som finder sted på omsorgscentret. Der synes at være overensstemmelse mellem de pårørendes udtalelser om at føle sig velkommen og taget godt imod på omsorgscentret, og leder og medarbejderes udtalelser om samme. Tilsynet vurderer, at der løbende forventningsafstemmes med de pårørende, og at medarbejderne søger at være på forkant med eventuelle problematikker, som der er erfaring med kan opstå i samarbejdet. Omsorgscentrets informationer om aktiviteter og om beboernes hverdag på omsorgscentret, vurderes af tilsynet som umiddelbart tilstrækkelig til at sikre, at de pårørende har mulighed for at følge med i beboernes liv. Tilsynet vurderer samtidig, at der er basis for, at omsorgscentret ser nærmere på behovet for og brugen af kontaktbogen. Velfærdsteknologi og digitalisering Tilsynet vurderer, at der på omsorgscentret anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler i begrænset omfang. Aktuelt er der kun et tørre/skylletoilet og en hjælpearm i brug. På baggrund af medarbejdernes udtalelser, vurderes, at de to beboere, som anvender velfærdsteknologiske løsninger, er blevet mere selvhjulpne samt opnået bedre livskvalitet. Det vurderes, at der er fokus på at introducere beboerne for relevante velfærdsteknologiske løsninger, og at det sker med respekt for retten til at takke nej til disse. Det er tilsynets vurdering, at de aktuelle velfærdsteknologiske løsninger ikke har medført, at der er blevet frigivet personaleressourcer i et sådant omfang, at det har betydet, at medarbejdernes samvær med beboerne er blevet øget. Opfølgning fra sidste tilsyn Tilsynet vurderer, at der er igangsat relevante tiltag med henblik på at skærpe opmærksomheden omkring magtanvendelse, bl.a. ved at sikre, at samtlige medarbejdere kommer på kursus i magtanvendelse. Det vurderes, at der er fokus på at medarbejderne skal undgå at foretage administrativt arbejde, når de opholder sig i fællesstuen. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har arbejdet intensivt med opkvalificering og fastholdelse af strukturen i værtsrollen og beboerkonferencer ligesom der arbejdes målrettet hen mod, at projekterne Det gode måltid og FART implementeres fuldt ud i miljøet. 3/16

4 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Anbefalinger er udtalelser, der opfordrer til at ændre på områder. Anbefalinger skal ses i et lærings- og udviklingsperspektiv. Påbud: Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode. Et påbud vil ofte fordre hurtig handling. Det kan f dreje sig om den pleje- og omsorgsmæssige praksis, magtanvendelser, personalemæssige forhold, organisatoriske forhold. Opfølgning på påbud vil, afhængigt af karakteren, kunne udøves på flg. måder: Anmodning om handleplan Skærpet tilsyn, hvilket kan indebære anmeldte og uanmeldte tilsyn Opfølgning på skærpet tilsyn i forhold til udviklingen Bemærkninger Det bemærkes, at omsorgscentret fortsat har fokus på projekterne FART og Det gode Måltid. Hos beboerne er der stor tilfredshed med deres hverdag, men nogle beboere udtaler at opleve, at personalet har travlt og at der er mange forskellige personaler. Det er oplyst, at der altid afholdes indflytningssamtaler, men dato for samtalens afholdelse dokumenteres ikke for alle beboeres vedkommende. Beboernes livshistorie og de pårørendes kendskab til beboernes behov, vaner og ønsker inddrages aktivt i bestræbelserne på at give den enkelte beboer en god personlig omsorg og pleje i et hjemligt præget og trygt miljø. Tilsynet bemærker, at de pårørende føler sig velkomne og at de inviteres til at deltage i stedets aktiviteter sammen med beboerne. Tilsynet bemærker de pårørendes positive tilkendegivelser vedrørende det månedlige beboerblad Pedershave Nyt samt om den øvrige tilgængelige information i afdelingerne. Samtidig bemærkes de pårørendes udtalelser om brug af kontaktbogen. Tilsynet finder, at omsorgscentret i altovervejende grad lever op til stedets egen vision: På omsorgscentret Pedershave leves et trygt, aktivt og glædesfyldt liv. Anbefalinger Der er ikke meddelt anbefalinger. 4/16

5 Oplysninger om omsorgscentret Områdecenterets navn og adresse Områdeleder Tilbudstype og lovgrundlag Antal boliger Belægningsgrad Målgruppebeskrivelse Omsorgscentret Pedershave Pedershave Allé Frederikssund Henriete Thomsen Plejeboliger tilknyttet omsorgscenter, oprettet i henhold til Almenboligloven 5, stk. 2 og Servicelovens 83 og 86. Omsorgscentret rummer 60 boliger fordelt på afdelingerne A, B og C med hhv. 24, 24 og 12 boliger. Omsorgscentret er i gang med en udvidelse og vil i november 2016 have plads til 96 beboere. Der er ingen ledige boliger på tidspunktet for tilsynet. Borgere, der visiteres til plejebolig på Omsorgscenter Pedershave eller kommunens øvrige omsorgscentre er kendetegnet ved: Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne Varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet Behov for samvær og tæt kontakt til personalet Det er en forudsætning for visitation, at borgeren ikke kan få dækket disse behov på anden måde end ved ophold i en plejebolig. Antal ansatte og personalesammensætning Ifølge Tilbudsportalen er der en samlet ugentlig normering på 2299 timer fordelt på: Områdeleder 3 gruppeledere af plejen 1 koordinerende leder af tværfaglig gruppe/funktioner, der består af 2 centersygeplejersker kostfaglig medarbejder (ernæringsassistent) aktivitetsmedarbejder ergoterapeut 8 sygehjælpere (230 timer) 3 hjemmehjælpere (56 timer) 22 SSA (551 timer) 28 SSH (910 timer) 5 ikke-uddannede medarbejdere (98 timer) Sidste tilsyn 25. og 26. november 2014 (uanmeldt kommunalt tilsyn) 5/16

6 Dato og tidspunkt for tilsyn Deltagere i tilsynet D. 22. og 25. september 2015 Områdeleder Sygeplejerske og gruppeleder 4 medarbejdere (3 SSA, ergoterapeut) 8 beboere 2 pårørende Derudover hilste tilsynet på og/eller talte med tilstedeværende beboere og personale under tilsynet. Metodevalg og tilrettelæggelse af tilsynet Det uanmeldte tilsyn har særligt haft fokus på følgende emner: Pårørendesamarbejde Velfærdsteknologi og digitalisering Opfølgning fra sidste tilsyn I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet orienteret sig i tilgængelig information (tilsendt materiale fra leder samt diverse beskrivelser og retningslinjer fra fagområdet, tilbudsportal, hjemmeside samt rapporter fra tidligere tilsyn). Ved begyndelsen af tilsynet blev program og gennemførelse af tilsynet tilrettelagt i samarbejde med leder. Under tilsynet gennemførtes gruppeinterviews med hhv. områdeleder, sygeplejerske, gruppeleder, medarbejdere fra bo-enhederne og en ergoterapeut. I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet gennemført et gruppeinterview med deltagelse af to pårørende som repræsenterede to forskellige afdelinger. Desuden har tilsynet tilfældigt udvalgt 8 beboere med henblik på deltagelse enten via interview eller observation samt besøg i lejlighed. Beboerne er udvalgt af tilsynet ud fra et kriterium om, at alle omsorgscentrets afdelinger skulle være repræsenterede. Tilsynskonsulenter Solvej Mose Mailund Lykke Bomholt Rasmussen 6/16

7 Datagrundlag Opfølgning på foregående tilsyn Bemærkninger fra seneste tilsyn 1 1. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne oplever, at kontorforholdene i de enkelte bo-enheder kan forbedres. 2. Reglerne om magtanvendelse kan med fordel tages op, f. eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. 3. I forbindelse med projekt FART bemærkes, at der er taget initiativer til at styrke strukturen omkring beboerkonferencer og fokusmøder og uger. 4. I forbindelse med projekt Mad og måltider bemærkes, at centret med fordel kan rette fokus mod at arbejde med værtsrollen samt undgå forstyrrelser under måltidet. Anbefalinger fra seneste tilsyn Påbud fra seneste tilsyn Der blev ikke givet anbefalinger ved seneste tilsyn Der blev ikke givet påbud ved seneste tilsyn Opfølgning Ad 1. Det er leders holdning, at medarbejderne ikke skal sidde i fællesstuen og arbejde med dokumentation, men i grupperummene. I afdeling B er der indkøbt nogle bærbare pc-ere. På de andre afdelinger ikke, men medarbejderne opfordres fortsat til at benytte grupperummet, når de skal arbejde med dokumentation. Ad 2. Alle gruppeledere har som de første, været på kursus i magtanvendelse hos kommunens demenskonsulenter og alle øvrige medarbejdere skal efterfølgende. Nu er begrebet magtanvendelse sat i tale, fokus er blevet skærpet og medarbejderne er blevet mere reflekterende, ifølge leder. Dette kom blandt til andet udtryk i en situation, hvor nogle medarbejdere lykkedes med at løse en vanskelig opgave med en meget udadreagerende beboer uden brug af magtanvendelse. Opfølgning på tilsynstemaer fra 2014 Værtsrollen (Projekt Det gode Måltid) Der er i marts 2015 udarbejdet en beskrivelse af indsatsområderne Værtsskabet og Rammerne som led i projekt Det gode Måltid. Herudover er omsorgscentrets projektbeskrivelse Det gode måltid på landet fra september 2014, blevet revideret i juli Leder beretter om, at der fortsat arbejdes med udvikling af værtsrollen, blandt andet er en arbejdsgruppe i gang med at kvalificere indholdet i denne. Der arbejdes meget med at skaffe ro omkring måltidet. Under dagmåltidet er der 3 medarbejdere til stede, hvilket har givet mere ro. Det er besluttet, at ingen forlader bordet, og at der ikke må føres telefonsamtaler under måltidet. Medarbejderne aftaler hver dag, hvem der skal have værtsrollen. Værtsrollen har bundfældet sig og medarbejderne har taget den på sig. 1 Her medtages kun de bemærkninger fra seneste tilsyn, som tilsynet har vurderet kræver en opfølgning eller en opfølgende kommentar 7/16

8 Projekt Mad og Måltider kører videre og målet er, at projektet skal blive en kultur på Pedershave. Beboerkonferencer (Projekt FART) Beboerkonferencerne kører nu fuldstændig systematisk med fast dagsorden, hvor der rettes fokus på den enkelte beboers trivsel herunder helbred, træning og aktiviteter. Der er planlagt konference for alle beboere et år frem. Fokusugerne noteres i CSC med dato for evaluering. Projekt FART er planlagt afsluttet december 2015, og forventes herefter at være integreret i miljøet på Pedershave. For at understøtte dette, er der planlagt interne kurser i en lang række temaer for det samlede personale på Pedershave, hvor medarbejderne skal undervises af centrets eget personale. Medarbejderne har allerede været på kursus i kreativitet. Tilsynets bemærkninger og vurdering Tilsynet vurderer, at der er igangsat relevante tiltag med henblik på at skærpe opmærksomheden omkring magtanvendelse, bl.a. ved at sikre, at samtlige medarbejdere kommer på kursus i magtanvendelse. Det vurderes, at der er fokus på at medarbejderne skal undgå at foretage administrativt arbejde, når de opholder sig i fællesstuen. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har arbejdet intensivt med opkvalificering og fastholdelse af strukturen i værtsrollen og beboerkonferencer ligesom der arbejdes målrettet hen mod, at projekterne Det gode måltid og FART implementeres fuldt ud i miljøet. Siden sidste tilsyn Ændringer eller nye tiltag siden sidste tilsyn Der er blevet ansat ny aktivitetsmedarbejder, som er uddannet naturvejleder og tillige har en faglig baggrund som sygeplejerske. Hverdagsliv Samvær, trivsel og aktiviteter i hverdagen Samvær og aktiviteter i De interviewede beboere er overvejende tilfredse med udbuddet af aktiviteter hverdagen som de selv beslutter, hvilke de ønsker at deltage i. For de beboere, der selv kan gå ture i nærområdet, er dette en stor tilfredsstillelse. Andre beboere giver udtryk for gerne at ville kunne komme mere ud, enten på duo-cyklen eller med centrets bus. De pårørende udtaler, at medarbejderne er gode til at lave aktiviteter for beboerne og deres pårørende. Mad og måltider Kommunikation og omgangsform Der er overvejende stor tilfredshed med maden blandt beboerne, som beskriver den som dejlig, velsmagende, udmærket kvalitet, over al forventning. Der udtales dog også ønsker om mere variation i smørrebrødet, og at smagen lider af, at maden er produceret i storkøkken. De beboere, der vælger at spise sammen i fællesstuen, synes det er hyggeligt. Samtlige beboere, som tilsynet taler med, giver udtryk for at blive behandlet med respekt og værdighed af personalet, som beskrives som søde og flinke. Beboerne fortæller, at når der er løse medarbejdere/vikarer, ændrer rutinerne sig, for så skal det gå stærkt. Der kunne godt bruges flere personaletimer, ifølge beboerne. Én beboer udtrykker det således: Personalet er flinke, når 8/16

9 de endelig har tid. Tryghed og trivsel Indflydelse og medbestemmelse Tilsynets vurdering Samtlige interviewede beboere oplever at føle sig trygge og godt tilpas i forvisning om, at de altid kan snakke med personalet, hvis de har behov for det. Trygheden forstærkes tillige af, at der er nattevagter, som kan tilkaldes, hvis man bliver dårlig. Beboerne er langt overvejende tilfredse med boligen og med dens indretning, når bortses fra enkelte individuelle forhold så som manglende lampe i læsehøjde og for lav temperatur. Beboerne udtaler at være tilfredse med hjælpen til den personlige pleje, som de selv er med til at bestemme, hvordan skal gives. Personalet beskrives som søde og hjælpsomme og sammen snakker de sig tilrette om, hvordan beboeren helst vil have det gjort. Beboerne oplever dog også, at personalet har travlt og at der er mange forskellige personaler. En pårørende udtaler, på grund af for lidt personale sker det, at tidspunktet for, hvornår ægtefællen sædvanligvis plejer at blive hjulpet op om morgenen, bliver udsat. Det er tilsynets vurdering, at beboerne generelt er tilfredse med hverdagslivet på Pedershave. Beboerne er tilfredse med udbuddet af aktiviteter ligesom deres udtalelser om maden og rammerne for måltidets indtagelse, vurderes som overvejende positive tilkendegivelser. Det vurderes, at beboerne føler sig trygge og har indflydelse på, hvordan de ønsker den personlige pleje udført, og der synes at herske en venlig omgangstone med respekt for den enkelte beboers almene ønsker og behov. Tilsynet bemærker dog også, at nogle beboere udtaler at opleve, at personalet har travlt og at der er mange forskellige personaler. 9/16

10 Fagområdets særlige indsatsområder 2015 Pårørendesamarbejde Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: Omsorgscentret samarbejder med beboers pårørende ved indflytning Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Der afholdes en indflytningssamtale og en opfølgningssamtale med beboer og dennes pårørende bl.a. med henblik på forventningsafstemning. I samtalerne deltager beboers kontaktperson Leder, medarbejdere og pårørende beskriver, at der med udgangspunkt i indflytningsskemaet holdes indflytningssamtale med alle nye beboere. Leder oplyser, at der kan være flere samtaler med beboere og pårørende inden indflytning, og at der altid finder en samtale sted senest 14 dage efter indflytning. Samtalen forestås af den SSA-er, som fremover tilknyttes beboeren for at imødekomme, at der fra start etableres en god relation mellem beboer, pårørende og omsorgscentret. Alle beboere har tilknyttet en kontaktperson og en assistent, hvor sidstnævnte er hovedansvarlig for beboeren på alle områder. Under indflytningssamtalen orienteres om generelle forhold af praktisk og personlig art og om den afdeling, hvor beboeren skal bo. De pårørende, som deltog i interviewet, oplyser at have deltaget i indflytningssamtale og under denne, at have modtaget relevant information om stedet og om de praktiske opgaver, som de forventedes at tage del i. Der afholdes opfølgningssamtale mellem beboer, pårørende og beboerens kontaktperson ca. 4 8 uger efter indflytning, hvis der er noget at følge op på, ifølge leder. De pårørende får udleveret evalueringsskema vedrørende indflytningen ca. 3 4 måneder efter indflytning, med opfordring til at besvare det. Skemaet kommer ikke altid retur, hvilket ifølge leder skyldes, at der som oftest er blevet talt om det inden, hvis der var nogen problemer. Det er i øvrigt meget individuelt, hvordan der følges op/tales med de pårørende, efter beboeren er flyttet ind. Én pårørende udtaler til tilsynet, godt at kunne ønske sig, at det blev afholdt jævnlige opfølgningssamtaler, f. eks. én gang årligt, for blandt at høre om eventuelle ændringer i medicineringen. Én pårørende giver udtryk for at være godt informeret af centersygeplejersken, men også for at savne at få en statussamtale. Tilsynet konstaterer, at der ud af otte beboere, indflyttet i perioden , er noteret dato for afholdt indflytningssamtale for én beboer. I forbindelse med indflytning udleverer omsorgscentret skriftligt informationsmateriale til beboer og pårørende Beboers livshistorie beskrives i samarbejde I forbindelse med visitationen får beboere og pårørende udleveret omsorgscentrets velkomstfolder, som indeholder en lang række praktiske oplysninger. Desuden modtager beboerne det seneste beboerblad Pedershave Nyt samt en aktivitetspjece med visitering via af farvekoder. Leder oplyser, at beboerens livshistorie altid er et samtaleemne under indflytningssamtalen og at oplægget til livshi- 10/16

11 med beboer og pårørende 2 storien printes ud og udleveres til de pårørende med opfordring til at udfylde den. Livshistorien skal helst være til glæde for beboerne ved at kunne trække tråde tilbage til minder og gode oplevelser foruden at kunne bidrage med oplysninger om beboernes tidligere beskæftigelse, vaner, interesser, mad mv. Endelig kan livshistorien også bidrage til, at de gensidige forventninger mellem pårørende og personale får et godt forløb. Leder beskriver, at de pårørende udtaler, at være glade for også at blive hørt om deres pårørendes liv før indflytningen, og at den viden de har om dem, bliver brugt aktivt af personalet. Da det er beboerens kontaktperson, der står for indflytningssamtalen, er det også denne, der har ansvaret for beboerens livshistorie. Medarbejderne udtaler til tilsynet, at være meget opmærksomme og målrettede, når det gælder om at etablere et godt pårørendesamarbejde, og at samtalerne med de pårørende er vigtige for at sikre, at de gensidige forventninger til stadighed afstemmes. Beboerne skal have en god tid, mens de bor på omsorgscentret, udtaler medarbejderne. I forbindelse med indflytningen inddrages de pårørende med henblik på at opnå indsigt i beboers behov, ønsker og vaner i hverdagslivet 3 Pårørende er inddraget i indretning af beboers nye hjem Én af de pårørende, som deltager i tilsynet, har beskrevet sin pårørendes livshistorie og udtaler, at finde formålet med en livshistorie rigtig god og givende. Én pårørende har ikke beskrevet en livshistorie, men derimod lavet et fotoalbum med små og værdifulde informative forklaringer. Medarbejderne udtaler, at de forsøger at lægge øre til alt, hvad de pårørende har at fortælle om deres pårørende og at tage videst mulige hensyn, så både beboer og pårørende oplever det som en god tid. De pårørendes kendskab til beboernes behov og vaner er derfor vigtige for at kunne give den enkelte beboer den bedst mulige pleje og omsorg. Én pårørende udtaler, at det betyder meget, at personalet er i stand til at tolke beboerens udtryk, for at kunne forstå, om der svares ja eller nej til et spørgsmål. De pårørende fortæller også, at personalet er meget omsorgsfulde overfor beboerne. Medarbejderne beretter om, at de i nogle situationer kan opleve, at der opstår et dilemma mellem de pårørende og omsorgscentret, f. eks. hvis de pårørende, mod beboerens eget ønske, ønsker, at der skal foretages livsforlængende behandling. Det er dog altid et lægeligt ansvar, hvorvidt dette er forsvarligt. De pårørende er ansvarlige for indretningen af beboernes nye hjem under hensyn til gældende arbejdsmiljøbestemmelser. Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: De pårørende har mulighed for at deltage i beboerens liv i omsorgscentret Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger De pårørende har mu- De pårørende har begrænset mulighed for at deltage i mål- 2 Hvis beboer ønsker det 3 Hvis beboer ønsker det 11/16

12 lighed for at deltage i måltider De pårørende har mulighed for at deltage i aktiviteter og arrangementer sammen med beboeren De pårørende har mulighed for at deltage i beboerens pleje De pårørende føler sig velkomne på omsorgscentret tiderne på omsorgscentret, idet varerne skal bestilles flere uger i forvejen. Der er derimod intet til hinder for, at de pårørende spiser deres medbragte mad til frokost sammen med de andre i fællesstuen, hvilket også jævnligt sker. De pårørende er, ifølge leder og medarbejdere, altid velkommen til at deltage sammen beboerne i alle stedets aktiviteter. Det gælder både de større fælles arrangementer og de mindre, som finder sted på de enkelte afdelinger. Der har blandt andet været afholdt olympiske lege og grillaftner på skift mellem afdelingerne for samtlige beboere med pårørende. Endvidere afholdes bagedyst i de enkelte afdelinger, hvor de pårørende også er velkomne. Den sidste søndag i måneden er der søndagscafe, som henvender sig særligt til beboerne og deres pårørende. Én pårørende fortæller, at hun har deltaget i en tur til Bakken, for at se Matador. Desuden deltager hun i frokosterne til jul og påske, grillaftner, søndagscafe mv. Samme pårørende udtaler, at personalet er gode til at lave arrangementer for beboerne og deres pårørende. Én pårørende deltager ikke i aktiviteterne. Én pårørende ønskede at møde op som repræsentant for sin pårørende på beboermøde, men fik afslag på dette. Områdeleder har forklaret tilsynet, at afslaget var begrundet i, at møderne er forbeholdt beboerne og afvikles på beboernes betingelser. Temaet har ikke været drøftet under tilsynet. Leder og medarbejdere udtrykker enighed om, at de pårørende altid skal føle sige velkomne. De pårørende må ikke opleve at føle sig at være til besvær eller komme ubelejligt. Medarbejderne giver sig til kende, når de pårørende kommer ved at hilse på dem og tale med dem. Eventuelt også ved at byde på kaffe eller stille service frem. Derudover ved at huske at invitere de pårørende med til de forskellige arrangementer og aktiviteter, som finder sted. De pårørende fortæller tilsynet, at de altid føler sig velkommen og både set og hørt. Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: Samarbejdet mellem omsorgscenter og pårørende er præget af løbende dialog og udveksling af relevant information Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Samarbejdet mellem omsorgscenter og pårørende er generelt baseret på løbende dialog og forventningsafstemning Samarbejdet mellem de pårørende og omsorgscentret foregår som en løbende udveksling af information og afstemning af gensidige forventninger mellem de nærmeste parter. Medarbejderne beskriver, at nogle pårørende har en forventning om, at beboeren bliver i stand til at klare sig selv, når de får den rette træning. Men det gør beboerne ikke. I sådanne situationer er det meget vigtigt, at forventningerne afstemmes med de pårørende, hvilket også er tilfældet, når de pårørende er uforstående overfor, hvorfor hjælpen fra det offentlige ændrer sig, når beboeren flytter ind på omsorgscentret. 12/16

13 Omsorgscenteret har beskrevet værdier og retningslinjer for det gode pårørendesamarbejde De pårørende modtager løbende information om aktiviteter og hverdagen på omsorgscentret Omsorgscentret har ikke nedskrevne værdier eller retningslinjer for det gode pårørendesamarbejde, men under indflytningssamtalen informeres de pårørende også om stedets politik for antal af møder o. l. Hver måned udkommer beboerbladet Pedershave Nyt, der blandt meget andet også indeholder en kalender over den kommende måneds aktiviteter, oversigt over både frokost og aftenmenuerne, allerede gennemførte og kommende ture, mv. Rundt omkring på fællesarealerne og i hver afdeling er der opslagstavler med anden relevant information i læsevenlig udgave. De pårørende beskriver, at det er godt med så meget information og fremhæver i den forbindelse, at det især er godt, at der hænger billeder af medarbejderne på afdelingerne. Hos de beboere, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, ligger der en kontaktbog, til brug for gensidig information mellem de pårørende og omsorgscentret. De pårørende, som deltager i tilsynet, udtaler, at de ikke synes at kontaktbogen fungerer efter hensigten, da der ikke skrives i den. Én pårørende fortæller, at der ikke har været skrevet noget i kontaktbogen i et år. I lejlighederne ligger også en kalenderbog, som ofte benyttes til at skrive i, når f. eks. beboernes børn har været på besøg. De pårørende udtaler, at de ønsker at drøfte brugen af kontaktbogen med personalet. Der afholdes to årlige pårørendearrangementer i omsorgscentret Omsorgscentret har udarbejdet et beredskab eller lavet aftaler vedrørende håndtering af eventuelle konflikter i pårørendesamarbejdet Områdeleder afholder to årlige informationsmøder hvortil alle pårørende til beboerne på omsorgscentret er inviteret. I tilfælde af eventuelle konflikter i pårørendesamarbejdet er det praksis på omsorgscentret, at den involverede medarbejder informerer sin gruppeleder og centersygeplejerske om situationen ligesom medarbejderen kan hente den fornødne hjælp hos dem. Derudover er det praksis hos ledelsen, at vurdere, hvor ofte lederen har en snak med den pårørende, afhængig af behov og situation. Denne praksis har, ifølge leder, vist at fungere godt, da man får håndteret konflikter i opstarten samtidig med at den virker forbyggende. Omsorgscentret har retningslinjer eller aftale omkring samarbejde med pårørende, hvis beboer bliver alvorligt syg Medarbejderne oplyser, at det skal være dokumenteret i CSC, hvorledes der skal forholdes i tilfælde af alvorlig sygdom samt ved akutte tilfælde, hvor der er nødvendigt at ringe 112. De pårørende udtaler, at have en aftale med omsorgscentret omkring samarbejdet i tilfælde af alvorlig sygdom hos deres pårørende. Aftalerne er forskellige, men er, ifølge de pårørende, meget betryggende. Én af de pårørende har uheldigvis oplevet, ikke at være blevet ringet op af omsorgscentret, før ægtefællen kom på sygehuset, hvilket ellers er aftalen. Omsorgscentret har retningslinjer eller aftale Omsorgscentret har ikke egne nedskrevne retningslinjer for samarbejdet med pårørende ved beboers afslutning på 13/16

14 omkring samarbejdet med pårørende ved beboers afslutning på livet livet. Men leder oplyser, at man vægter det individuelle forløb, og at man har som indsatsområde det kommende år, at opkvalificere arbejdet med henblik på at skabe en bedre praksis på området. To sygeplejersker er derfor tilmeldt diplommodul i palliation til foråret og at de samme medarbejdere arbejder på en politik for området, ifølge leder. Pårørendesamarbejde Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der eksisterer et åbent og tæt samarbejde mellem beboernes pårørende og omsorgscentret. Et samarbejde som indledes ved afholdelse af ofte flere samtaler med beboere og pårørende inden indflytningen, og efterfølgende ved hyppig personlig kontakt mellem pårørende og de medarbejdere, som har den daglige kontakt med beboeren. Livshistorien og de pårørendes viden om beboernes behov, ønsker og vaner inddrages i omsorgsarbejdet med det formål, at kunne varetage dette bedst muligt. De pårørende har, ifølge tilsynets vurdering, mulighed for sammen med beboerne, at deltage i de arrangementer og aktiviteter, som finder sted på omsorgscentret. Der synes at være overensstemmelse mellem de pårørendes udtalelser om at føle sig velkommen og taget godt imod på omsorgscentret, og leder og medarbejderes udtalelser om samme. Tilsynet vurderer, at der løbende forventningsafstemmes med de pårørende, og at medarbejderne søger at være på forkant med eventuelle problematikker, som der er erfaring med kan opstå i samarbejdet. Omsorgscentrets informationer om aktiviteter og om beboernes hverdag på omsorgscentret, vurderes af tilsynet som umiddelbart tilstrækkelig til at sikre, at de pårørende har mulighed for at følge med i beboernes liv. Tilsynet vurderer samtidig, at der er basis for, at omsorgscentret ser nærmere på behovet for og brugen af kontaktbogen. Velfærdsteknologi og digitalisering Indsatsområde: Velfærdsteknologi og digitalisering Kriterium: Omsorgscentret anvender velfærdsteknologiske løsninger, hvor det er hensigtsmæssigt og værdigt 4 Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Der anvendes velfærdsteknologiske løsninger i omsorgscentret På omsorgscentret anvendes der forskellige velfærdsteknologiske løsninger. På beboerkonferencerne drøftes, hvilke beboere, der kan have glæde af hvilke hjælpemidler. For tiden er der én beboer, der benytter hjælpearm til at forstærke pågældendes egne bevægelser. Det beskrives, at beboeren er meget glad for hjælpemidlet, der også fungerer som genoptræning. Endnu en beboer er for tiden ved at blive introduceret for en hjælpearm. Én beboer har monteret svingarm i sengen, til stor hjælp for pågældende. 4 Velfærdsteknologi defineres her som teknologi, der understøtter beboerens selvhjulpenhed. 14/16

15 Der anvendes særlige velfærdsteknologiske løsninger til demente beboere Den anvendte teknologi har betydet større livskvalitet for beboerne Den anvendte teknologi betyder, at beboerne er blevet mere selvhjulpne Én beboer benytter sig af skylle/tørretoilet og et skylle/tørretoilet måtte tages ned igen, da det var for højt for beboeren. Leder og medarbejdere beskriver, at toiletterne ikke er specielt brugervenlige og at der er en række lavpraktiske problemer forbundet med at bruge dem. Desuden vurderes beboerne generelt at være for kognitivt dårligt fungerende til at benytte skylle/tørretoiletterne ligesom toiletterne ikke er egnede til de beboere, der bruger ble. Generelt tager beboerne godt imod de velfærdsteknologiske hjælpemidler, hvis disse introduceres af kontaktpersonen og ergoterapeuten. Der er loftslifte i alle lejlighederne. Det indgår i planen, at i det nye byggeri skal loftsliftene føres ud i badeværelset. Tilsynet blev ved det seneste tilsyn i september 2014 oplyst om, at der anvendes en række velfærdsteknologiske løsninger til demente beboere, herunder sælen Paro, ringemåtter, demensbrikker, GPS mv. Hjælpearmen har betydet større livskvalitet for én beboer, hvis spisefunktion er blevet væsentlig forbedret, ligesom skylle/tørretoilettet har betydet det for en anden beboer. Medarbejderne beretter om, at de beboere, der anvender hjælpearm og skylle/tørretoilet, er blevet mere selvhjulpne, og ikke mindst, er blevet gladere og mere tilfredse. Men det beskrives også, at når beboerne bliver mere selvhjulpne, går det ud over den tætte kontakt, der ellers ville være mellem beboer og medarbejder. Indførelsen af velfærdsteknologi har forbedret arbejdsmiljøet for personalet Indførelsen af velfærdsteknologi har frigjort personaleressourcer De anvendte velfærdsteknologiske løsninger har i nogen grad forbedret arbejdsmiljøet for personalet. De velfærdsteknologiske løsninger har kun frigjort meget begrænsede personaleressourcer, ifølge medarbejderne. Dertil kommer, at eventuelle frigjorte ressourcer indgår i arbejdet med at introducere og oplære personale og beboere i hjælpemidlernes anvendelse. De (evt.) frigjorte personaleressourcer anvendes til øget samvær med beboerne De frigjorte personaleressourcer har ikke et sådant omfang, at de har øget samværet med beboerne, jf. ovenstående. Indsatsområde: Velfærdsteknologi og digitalisering Kriterium: Omsorgscentret anvender digitale løsninger, der sikrer kommunikationen og understøtter den tværgående indsats mellem beboerne, pårørende og forskellige personalegrupper Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Omsorgscentret anvender en digital platform i den interne kommunikation I det daglige samarbejde mellem medarbejderne på omsorgscentret anvendes mail og det digitale journalsystem CSC. Den personlige dialog og telefon benyttes som anden internt kommunikationsmiddel. I det tværfaglige samarbejde anvendes én fælles digital platform I der tværfaglige samarbejde benyttes foruden mails også det digitale journalsystem CSC 15/16

16 Omsorgscentret anvender digitale kommunikationsmidler eller platforme i forbindelse med information og kommunikation til og med beboerne Omsorgscentret anvender hjemmeside eller andre digitale kommunikationsmidler eller platforme i forbindelse med information og kommunikation til og med de pårørende Omsorgscentret benytter ikke digitale kommunikationsmidler til at kommunikere med beboerne. Flere beboere medbringer selv tablets, Ipads, Iphones, smartphones og pc-ere. En beboer skyper med sine pårørende. Der benyttes hyppigt mails til at kommunikere med de pårørende. Omsorgscentret er undervejs med at få sin egen hjemmeside, som vil kunne sikre en hurtig og generel information til alle pårørende. Velfærdsteknologi og digitalisering Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der på omsorgscentret anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler i begrænset omfang. Aktuelt er der kun et tørre/skylletoilet og en hjælpearm i brug. På baggrund af medarbejdernes udtalelser, vurderes, at de to beboere, som anvender velfærdsteknologiske løsninger, er blevet mere selvhjulpne samt opnået bedre livskvalitet. Det vurderes, at der er fokus på at introducere beboerne for relevante velfærdsteknologiske løsninger, og at det sker med respekt for retten til at takke nej til disse. Det er tilsynets vurdering, at de aktuelle velfærdsteknologiske løsninger ikke har medført, at der er blevet frigivet personaleressourcer i et sådant omfang, at det har betydet, at medarbejdernes samvær med beboerne er blevet øget. 16/16