Tilsynsrapport. Omsorgscenter Solgården. Uanmeldt tilsyn d. 9. juni 2015

Transkript

1 Tilsynsrapport Omsorgscenter Solgården Uanmeldt tilsyn d. 9. juni 2015

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af omsorgscentret samt udviklingspunkter samt bemærkninger, anbefalinger og evt. påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget samt om det konkret tilbud. Anden del af rapporten indeholder temavist de data, som tilsynet har indsamlet ved henholdsvis interviews, observationer, dokumentgennemgang og evt. spørgeskemaer. For hvert tema foretages en vurdering ud fra de indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2/17

3 Tilsynets vurdering Hverdagsliv På baggrund af interview med beboere, pårørende, ledelse og personale vurderes, at der er et stort udbud af forskellige aktiviteter på omsorgscentret, og at beboerne er tilfredse med disse. Det vurderes desuden, at der er tilfredshed med maden. Beboerne oplever, at de bliver behandlet respektfuldt, værdigt og kærligt af personalet. Og det vurderes, at beboerne har medindflydelse på hverdagen og den hjælp de modtager, herunder at deres individuelle ønsker og behov respekteres. Pårørendesamarbejde Det vurderes, at omsorgscentret samarbejder med beboers pårørende ved indflytning. Der afholdes indflytningssamtale med deltagelse af pårørende, hvis beboer ønsker det, og de pårørendes viden om beboerens behov, vaner og ønsker, inddrages i forbindelse med indflytningen. De pårørende har desuden mulighed for at bidrage til at beskrive beboerens livshistorie, sådan at personalet lærer den nye beboer bedst muligt at kende. De pårørende føler sig velkomne på omsorgscentret og det vurderes, at ledelse og personale lægger stor vægt på imødekommenhed og åbenhed i samarbejdet med de pårørende. Det vurderes således, at samarbejdet mellem omsorgscenter og pårørende er præget af løbende dialog og udveksling af relevant information. Der afholdes pårørende-arrangementer af både informativ og social karakter, og de pårørende har mulighed for at deltage i beboerens liv i omsorgscentret, herunder i de aktiviteter, der finder sted. De pårørende modtager jævnligt information om aktiviteter og hverdagen på omsorgscentret, f.eks via husavisen, mundtlig/telefonisk information og opslagstavler. Der er desuden klare aftaler mellem omsorgscenter og pårørende angående i hvilke tilfælde de evt. skal kontaktes. Velfærdsteknologi og digitalisering Tilsynet vurderer, at omsorgscentret er indstillet på at anvende velfærdsteknologiske løsninger, som kan gøre beboerne mere selvhjulpne. Tilsynet tager dog til efterretning, at omsorgscentret har svært ved at finde beboere, som både er i målgruppen, og som samtidig kan motiveres og har fysiske og kognitive evner til at kunne lære at anvende den nye teknologi. Aktuelt er der således ingen beboere, der benytter de to skylle-tørretoiletter, som centret har til rådighed. Hvis det på et senere tidspunkt lykkes at få taget toiletterne i brug forventer ledelse og personale ikke, at det vil betyde, at der vil blive frigjort personaleressourcer. Man vurderer dog, at det vil betyde større værdighed for beboerne, samt at der vil være en sundhedsmæssig effekt. Der peges desuden på, at der kan være en arbejdsmiljømæssig forbedring. Én beboer har afprøvet en spiserobot, men denne afventer en yderligere tilpasning, før beboeren vil kunne tage den i brug. Der anvendes GPS til to demente beboere. Det vurderes, at brugen af GPS betyder større frihed og selvstændighed og dermed livskvalitet for beboerne. Det vurderes, at omsorgscentret anvender digitale løsninger, i form af en fælles platform, der understøtter indsatsen og sikrer kommunikationen mellem forskellige (tværgående) personalegrupper. Omsorgscentret anvender ikke digitale kommunikationsmidler eller platforme i forbindelse med information og kommunikation til og med beboerne eller de pårørende. Omsorgscentret har dog en hjemmeside, der rummer information om stedet. Hjemmesiden anvendes ikke til løbende information eller kommunikation med de pårørende. Opfølgning fra sidste tilsyn Tilsynet vurderer, at der er blevet fulgt relevant op på bemærkninger fra sidste tilsyn. 3/17

4 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Anbefalinger er udtalelser, der opfordrer til at ændre på områder. Anbefalinger skal ses i et lærings- og udviklingsperspektiv. Påbud: Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode. Et påbud vil ofte fordre hurtig handling. Det kan f dreje sig om den pleje- og omsorgsmæssige praksis, magtanvendelser, personalemæssige forhold, organisatoriske forhold. Opfølgning på påbud vil, afhængigt af karakteren, kunne udøves på flg. måder: Anmodning om handleplan Skærpet tilsyn, hvilket kan indebære anmeldte og uanmeldte tilsyn Opfølgning på skærpet tilsyn i forhold til udviklingen Bemærkninger Det bemærkes, at de pårørende fremhæver, at ledelse og personalet er åbne, imødekommende, respektfulde og kærlige i samarbejdet med både pårørende og beboere. Omsorgscentret opfordres til at overveje, hvordan man i fremtiden kan indstille sig på og udvikle den digitale kommunikation med og mellem beboere og pårørende. I forbindelse med projekt FART bemærkes, at ledelsen har fokus på, at der efter sommerferien bliver fulgt op på, at der afholdes fokusuger, og at der for den enkelte beboers vedkommende bliver fulgt op på de initiativer, der er iværksat på baggrund af ugerne. Med hensyn til projekt Det Gode Måltid bemærkes, at leder vurderer, at der aktuelt er behov for at rette fokus mod at fastholde opgaverne omkring værtinderollen. Anbefalinger Påbud Der er ikke givet nogen anbefalinger. Der er ikke udstedt påbud. 4/17

5 Oplysninger om omsorgscentret Områdecenterets navn og adresse Områdeleder Tilbudstype og lovgrundlag Antal boliger Belægningsgrad Målgruppebeskrivelse Omsorgscentret Solgården M.P. Jensensvej Slangerup Gitte Grass Plejeboliger tilknyttet omsorgscenter, oprettet i henhold til Almenboligloven 5, stk. 2 og Servicelovens 83 og 86. Omsorgscentret rummer 46 boliger fordelt på 3 afdelinger med hhv. 15, 17 og 14 beboere. 1 afdeling er særligt for beboere med demens. 3 af de 46 boliger er ægtefælleboliger. Der er ingen ledige boliger på tidspunktet for tilsynet. Borgere, der visiteres til plejebolig på Omsorgscenter Solgården eller kommunens øvrige omsorgscentre er kendetegnet ved: Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne Varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet Behov for samvær og tæt kontakt til personalet Det er en forudsætning for visitation, at borgeren ikke kan få dækket disse behov på anden måde end ved ophold i en plejebolig. Antal ansatte og personalesammensætning Sidste tilsyn Dato og tidspunkt for tilsyn Ifølge Tilbudsportalen: 1 leder (37 timer) 1 sygeplejerske (37 timer) 1 ergoterapeut (34 timer) 21 Social- og sundhedsassistenter, heraf en aktivitetsmedarbejder og tre gruppeledere (i alt 633 timer) 34 Social- og sundhedshjælpere/sygehjælpere/hjemmehjælpere/andre (i alt 978, 5 timer) 1 kostfaglig medarbejder/ernæringsassistent (33 timer) 2 rengøringsassistenter (i alt 45 timer) september 2014 (uanmeldt kommunalt tilsyn) 9. juni 2015 kl (Interview med pårørende fandt sted d. 15. juni kl ) Deltagere i tilsynet Otte beboere 5/17

6 Fire pårørende Områdeleder og to gruppeledere Tre medarbejdere, én fra hver afdeling Solgårdens ergoterapeut Derudover hilste tilsynet på og/eller talte med tilstedeværende beboere og personale under rundvisningen. Metodevalg og tilrettelæggelse af tilsynet Det uanmeldte tilsyn har særligt haft fokus på følgende emner: Pårørendesamarbejde Velfærdsteknologi og digitalisering Opfølgning fra sidste tilsyn I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet orienteret sig i tilgængelig information (tilsendt materiale fra leder samt diverse beskrivelser og retningslinjer fra fagområdet, tilbudsportal, hjemmeside samt rapporter fra tidligere tilsyn). Ved begyndelsen af tilsynet blev program og gennemførelse af tilsynet tilrettelagt i samarbejde med leder. Under tilsynet gennemførtes gruppeinterviews med hhv. områdeleder og to gruppeledere, medarbejdere fra bo-enhederne samt en ergoterapeut. Tilsynet har tilfældigt udvalgt 8 beboere med henblik på deltagelse enten via interview eller observation samt besøg i lejlighed. Beboerne er udvalgt ud fra et kriterium om, at alle omsorgscentrets afdelinger skulle være repræsenterede. I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet desuden gennemført et gruppeinterview med deltagelse af minimum en pårørende fra hver af omsorgscentrets afdelinger. Tilsynskonsulenter Lykke Bomholt Solvej Mose Mailund 6/17

7 Datagrundlag Opfølgning på foregående tilsyn Bemærkninger fra seneste tilsyn 1 1) Tilsynet bemærker, at pårørende giver udtryk for, at indflytningssamtalen går tæt på. Omsorgscentret opfordres til at overveje om der kan være behov for at forberede de pårørende bedre på samtalens karakter. Den pårørende kan således inden samtalen forberedes på, at samtalen kan være svær, men at den også er nødvendig af hensyn til, at den pårørende, som skal flytte ind, får en tryg hverdag og trives så godt som muligt i omsorgscentret. 2) Det bemærkes, at omsorgscentret gerne vil rekruttere flere frivillige. Tilsynet foreslår, omsorgscentret udarbejder en lokal strategi for at rekruttere flere frivillige. 3) Reglerne om magtanvendelse kan med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. Anbefalinger fra seneste tilsyn Påbud fra seneste tilsyn Opfølgning Der blev ikke givet anbefalinger ved seneste tilsyn Der blev ikke givet påbud ved seneste tilsyn Ad 1) Områdeleder medgiver, at samtalen for nogle beboere og pårørende kan opleves at gå tæt på. Det er dog nødvendigt at få relevant information for at kunne tilrettelægge og give den rette pleje og ikke mindst få et personligt kendskab til beboers tidligere tilværelse. Man forsøger at forberede de pårørende på dette. Ad 2) Siden sidste tilsyn er der rekrutteret en del nye frivillige, så man nu er oppe på 8-10 frivillige. Man vil gerne rekruttere endnu flere, men det skal ske i et roligt tempo, så huset kan følge med. Ad 3) Områdeleder og gruppeledere har deltaget i undervisning i magtanvendelse hos kommunens demenskonsulenter. De fleste medarbejdere fra den skærmede afdeling, Egen, har været på kursus i Nænsom nødværge. Opfølgning på tilsynstemaer fra 2014 Aktiviteter (Projekt FART): Leder oplyser, at FART altid er på som et punkt på personalemøderne. Leder vurderer, at der aktuelt er samme aktivitetsniveau som tidligere, og at aktiviteterne giver små succesoplevelser, bedre livskvalitet og fysisk mere aktive beboere. I en af tre afdelinger har det har været svært at fastholde de initiativer, der igangsættes på baggrund af de løbende fokus-uger. Leder vurderer, at det bl.a. skyldes, at afdelingen i en periode har været uden gruppeleder. I en anden afdeling har der været en kortere periode, hvor der ikke har været gennemført fokus-uger. I begge afdelinger begynder man igen efter sommerferien. I den skærmede enhed har man udviklet fokus-ugerne i retning af høj grad af inddragelse af de pårørende, idet beboerne har svært ved 1 Her medtages kun de bemærkninger fra seneste tilsyn, som tilsynet har vurderet kræver en opfølgning eller en opfølgende kommentar 7/17

8 selvstændigt at deltage i nogle af de elementer, der ligger i konceptet, f.eks. interview. Mad og måltider (Projekt Det gode måltid): Områdeleder vurderer, at der til stadighed er opmærksomhed på, at måltiderne skal være en god oplevelse for beboerne. Ifølge leder er der dog aktuelt behov for at sætte ind med henblik på at fastholde opgaverne omkring værtinderollen. Dette har derfor været taget op på seneste personalemøde. Alle medarbejdere er blevet undervist i ernærningsscreening. Tilsynets bemærkninger og vurdering Tilsynet vurderer, at der er blevet fulgt relevant op på bemærkninger fra sidste tilsyn. Siden sidste tilsyn Ændringer eller nye tiltag siden sidste tilsyn Der er primo juni blevet ansat en ny gruppeleder i Linden. Hverdagsliv Generelt Samvær og aktiviteter i hverdagen De interviewede beboere giver udtryk for, at de generelt er godt tilfredse med at være på Solgården og med den pleje og omsorg, de modtager. De giver desuden udtryk for tilfredshed med hhv. indretningen og størrelsen af deres lejligheder. De pårørende der deltager i tilsynet oplever, at omsorgscentret er velfungerende, at beboerne bliver behandlet godt, samt at der er rent og pænt. De pårørende giver eksempler på, at deres pårørende f.eks. har opnået større livskvalitet, sundhed og tryghed efter indflytning på omsorgscentret. Beboerne tilsynet taler med deltager i mange af de fælles-aktiviteter, der er mulighed for at deltage i på omsorgscentret: Musik og bevægelse, bankospil, højtlæsning, nørkleklub og dans. Der gives udtryk for tilfredshed og glæde ved aktiviteterne. Udover fællesaktiviteterne fortæller beboerne, at de bl.a. kan lide at gå ture, se TV enten alene eller sammen med andre beboere og at cykle på parallelcyklen. En beboer fodrer og passer ænder og ællinger, som har slået sig ned i haven ud for én af bo-enhederne. Adspurgt, hvad de kunne ønske sig mere af, siger to beboere, at de godt kunne godt tænke sig, at der var flere ture og udflugter. En beboer kunne ønske sig mere dans. De fleste beboere tilsynet taler med har familie/pårørende, som jævnligt kommer på besøg. En beboer skal snart fejre rund fødselsdag, som skal afholdes på omsorgscentret med deltagelse af familien. Mad og måltider Beboerne giver alle udtryk for, at maden er god. Det gælder både smørrebrødet til frokost og den varme mad, der serveres om aftenen. Under interviewet med beboerne gives udtryk for, at der er en god stemning omkring måltiderne, og at der tages individuelle hensyn til både ønsker og behov vedrørende maden. En beboer kunne godt tænke sig, at der var en øl til frokosten hver dag. Også de pårørende, der interviewes, giver udtryk for, at maden virker god. 8/17

9 Der dufter også ofte af den varme mad eller frisk bagværk, når man kommer ind på centeret, fortæller de. Kommunikation og omgangsform Tryghed og trivsel Indflydelse og medbestemmelse Tilsynets vurdering Adspurgt, hvordan de oplever at blive behandlet af personalet, fortæller beboerne, at de bliver behandlet super, godt, og særdeles godt. De giver udtryk for, at personalet er flinke og rare, jeg får mange kram, man kan tale med dem, der er ikke noget at klage over, de hjælper på en god måde. Beboerne oplever, at de bliver behandlet værdigt og respektfuldt. En beboer oplever, at der nogle gange kan være lidt lang ventetid på hjælpen. De pårørende giver udtryk for, at de oplever, at personalet er kærlige og omsorgsfulde overfor beboerne, og at de er smilende og har overskud. Beboerne giver udtryk for, at det er trygt at bo og færdes i omsorgscentret. En beboer mener, at personalet i højere grad skal gå rundt og se til beboerne om aftenen/natten. Leder oplyser, at personalet i løbet af aftenen/natten kigger ind til alle beboere, som ønsker det og som oplever dette trygt. Som udgangspunkt ønsker man dog ikke at forstyrre sovende beboere eller at komme på uventet besøg i deres lejligheder. Hvis der er nye beboere eller beboere som i en periode har brug for mere opmærksomhed fra personalet, er man særlig opmærksom på dette og på eventuelle risici. I de tilfælde er der mulighed for at sætte flere personaleressourcer ind. Leder oplyser, at hun i tæt samarbejde med bl.a. nattevagterne, løbende vurderer behovet for ressourcer om natten. Under interviewene med beboerne gives udtryk for, at de har indflydelse på den hjælp personalet yder dem. De pårørende giver udtryk for, at de oplever, at beboernes ønsker respekteres, og at der bliver taget individuelle hensyn. På baggrund af interview med beboere, pårørende, ledelse og personale vurderes, at der er et stort udbud af forskellige aktiviteter på omsorgscentret, og at beboerne er tilfredse med disse. Det vurderes desuden, at der er tilfredshed med maden. Beboerne oplever, at de bliver behandlet respektfuldt, værdigt og kærligt af personalet. Og det vurderes, at beboerne har medindflydelse på hverdagen og den hjælp de modtager, herunder at deres individuelle ønsker og behov respekteres. 9/17

10 Fagområdets særlige indsatsområder 2015 Pårørendesamarbejde Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: Omsorgscentret samarbejder med beboers pårørende ved indflytning Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Der afholdes en indflytningssamtale og en opfølgningssamtale med beboer og dennes pårørende 2 bl.a. med henblik på forventningsafstemning. I samtalerne deltager beboers kontaktperson Deltagerne i tilsynet oplyser, at det er fast praksis, at der afholdes både indflytningssamtale og opfølgningssamtale. En stikprøve viser, at otte tilfældigt udvalgte beboere alle har haft indflytningssamtale. Indflytningssamtalerne har fundet sted fra to uger før indflytning til fem uger efter indflytning. Af de otte beboere har de syv haft en opfølgningssamtale, som har fundet sted fra tre uger efter indflytningssamtalen til fire måneder efter indflytningssamtalen. Den ottende beboer har ikke haft en decideret opfølgningssamtale, da man har haft et mere intensivt indflytningsforløb med næsten daglige samtaler med beboer og pårørende. I indflytningssamtalen deltager beboeren og beboerens pårørende, hvis beboeren ønsker det. Det er beboeren selv, der ved indflytningen, udpeger en primær pårørende. I den skærmede enhed deltager den nye beboer oftest ikke selv i indflytningssamtalen, da det vurderes, at de ikke magter og ikke kan rumme samtalen. Beboerne får i stedet informationen der gives under samtalen på skrift. Indflytningssamtalen forestås af gruppeleder med deltagelse af kontaktperson og medicinansvarlig. Kontaktperson og medicinansvarlig vil i tilfælde af, at kontaktperson er uddannet SSA, være den samme person. Af og til deltager aftenvagten også, hvis vedkommende har mulighed for det. Efter aftale med beboeren kan elever også deltage i samtalen. Som støtte til samtalen er der på tværs af kommunens omsorgscentre udarbejdet en beskrivelse af/tjekliste for, hvilke emner, der skal gennemgås. Det oplyses, at der skal ske en fælles opfølgning på indflytningsprocedurerne i løbet af juni Indflytningen evalueres i form af et evalueringsskema, der udleveres til beboer/pårørende i forbindelse med indflytning og indflytningssamtalen. Ifølge leder får omsorgcentret en meget god evaluering. Gruppelederne, der deltager i tilsynet, giver udtryk for, at de føler sig godt klædt på til og har stor erfaring i at varetage indflytningssamtalerne. Under indflytningssamtalen informeres beboer og pårørende f.eks. om huset, praktiske forhold og aktivitetsmuligheder. Beboers ønsker og behov gennemgås også. Det opleves af og til, at de pårørende inden indflytning kan have andre forventninger, end omsorgscentret kan opfylde. 2 Hvis beboer ønsker det 10/17

11 I forbindelse med indflytning udleverer omsorgscentret skriftligt informationsmateriale til beboer og pårørende Beboers livshistorie beskrives i samarbejde med beboer og pårørende 3 I forbindelse med indflytningen inddrages de pårørende med henblik på at opnå indsigt i beboers behov, ønsker og vaner i hverdagslivet 4 Pårørende er inddraget i indretning af beboers nye hjem Ledelse og personale oplever derfor, at det er vigtigt, at de pårørende under samtalen bliver klar over, hvilke opgaver det forventes, at de løser som pårørende, f.eks. at de følger beboeren til læge, hospital m.m., når/hvis der opstår behov for dette. Det er også vigtigt, at de pårørende får en forklaring på dette. De pårørende, der deltager i tilsynet har følt sig godt informeret og var godt tilfredse med samtalerne, hvor de også har oplevet, at de gensidige forventninger og tvivlsspørgsmål er blevet afklaret. Nogle af de pårørende giver dog udtryk for, at det er ærgerligt, at der ikke er ressourcer til at medarbejderne kan tage med beboerne f på hospitalet. Medarbejderne får under indflytningssamtalen mulighed for at præsentere sig som kontaktperson. De oplever, at det er rart og informativt at deltage i samtalerne, og at samtalen giver et godt grundlag for det kommende samarbejde. Der udleveres bl.a. en velkomstbrochure, forskellig praktisk information, et skema til beskrivelse af den nye beboers livshistorie samt et eksemplar af seneste husavis. Alle beboere og pårørende får tilbuddet om skriftligt at beskrive beboers livshistorie. I forbindelse med indflytningen udleveres et skema til brug for dette. Når skemaet returneres, indføres oplysningerne i beboerens journal. Der lægges op til, at beboer og pårørende kan udfylde skemaet sammen. Oftest og særligt i den skærmede enhed er det dog pårørende, der gør det. Både ledelse, medarbejdere og pårørende oplever, at de pårørende bidrager til at give personalet indsigt i beboers behov og ønsker. Oftest tales der om dette allerede inden indflytning. Det er sædvanligvis de pårørende, der indretter beboerens nye hjem under iagttagelse af et hensigtsmæssigt arbejdsmiljø for de ansatte. Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: De pårørende har mulighed for at deltage i beboerens liv i omsorgscentret Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger De pårørende har mulighed for at deltage i måltider De pårørende inviteres til at spise med til jul, påskefrokost, høstfest mv. Til hverdag er der dog ikke mulighed for at spise med uden forudgående aftale, da maden skal bestilles tre uger i forvejen hos den eksterne madleverandør. Undtagelser kan dog forekomme i særlige situationer. En pårørende fra den skærmede enhed oplever, at det kan være utrygt for beboerne her, hvis pårørende deltager i måltiderne. 3 Hvis beboer ønsker det 4 Hvis beboer ønsker det 11/17

12 De pårørende har mulighed for at deltage i aktiviteter og arrangementer sammen med beboeren De pårørende føler sig velkomne på omsorgscentret Ledelse og medarbejdere ser positivt og imødekommende på de pårørendes deltagelse i aktiviteter på omsorgscentret. Der gives udtryk for, at de pårørende altid er velkomne til at deltage i aktiviteterne og at der er pårørende som gerne deltager. Det giver tryghed for beboerne, når de pårørende bliver en aktiv del af deres liv. Desuden skaber det en nemmere kontakt mellem medarbejdere og pårørende. Dette er en særlig erfaring i den skærmede enhed. De pårørende oplever, at de nemt og hurtigt kan sige til, hvis der er noget, som de ikke er tilfredse med. Endelig får de pårørende også god kontakt med hinanden og de andre beboere og danner uformelle netværk til gavn for beboerne. Medarbejderne oplever, at de pårørende gerne deltager sammen med beboerne i f bankospil, dans m.m. De pårørende, der deltager i tilsynet, giver udtryk for, at de føler sig meget velkomne på stedet, og at personalet har tid til at tale med dem, selvom der er travlhed. De oplever ledelse og personale som imødekommende og venlige. Ledelse og medarbejderne oplever også selv, at de er meget opmærksomme på, at de pårørende føler sig velkomne. Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: Samarbejdet mellem omsorgscenter og pårørende er præget af løbende dialog og udveksling af relevant information Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Samarbejdet mellem omsorgscenter og pårørende er generelt baseret på løbende dialog og forventningsafstemning Ledelse, medarbejdere og de pårørende, som deltager i tilsynet oplever alle, at samarbejdet er præget af løbende dialog og forventningsafstemning. Der lægges op til, at de pårørende kommer forbi eller ringer, hvis de har spørgsmål. Hver beboer har en kommunikationsbog liggende i lejligheden til brug for kommunikation mellem pårørende og medarbejdere fortrinsvist vedrørende praktiske ting. Der gives udtryk for, at denne ordning fungerer godt som supplement til de øvrige kommunikationskanaler. Ved større ændringer hos beboeren, f i adfærd eller sundhedsmæssigt inviteres den pårørende til en statussamtale. De pårørende inviteres også til at deltage i den årlige lægesamtale, hvis beboeren ønsker det. Der er lavet aftale om, at hvis den primære pårørende er på ferie, træder en anden pårørende ind i stedet for, så der altid er en kontaktperson knyttet til borgeren. Især i den skærmede afdeling opleves det tætte pårørendesamarbejde som vigtigt. En medarbejder beskriver, at de pårørende kan være en livline til beboerne her. I den skærmede afdeling deltager de pårørende mere i hverdagen, end de gør i de andre grupper. Også før indflytning i den skærmede afdeling tales der meget med de 12/17

13 pårørende for at lære beboerne at kende, evt. med deltagelse af demenskonsulent. Områdeleder oplever, at husavisen er et vigtigt bindeled mellem omsorgscentret, beboerne og de pårørende. Målgruppen for avisen er beboerne, hvorfor avisen heller ikke automatisk bliver sendt til de pårørende. Under interviewet med de pårørende er der dog et ønske om at få avisen tilsendt pr. mail, da nogle pårørende allerede nu har denne mulighed. Omsorgscenteret har beskrevet værdier og retningslinjer for det gode pårørendesamarbejde Der er ikke udarbejdet deciderede retningslinjer for pårørendesamarbejdet. Ledelse og personale udtrykker dog værdier, som de pårørende bekræfter at opleve. Tryghed og åbenhed i samarbejdet, god kontakt og et højt informationsniveau er således beskrivelser, der går igen hos både medarbejdere og pårørende. Medarbejderne giver udtryk for, at det er vigtigt, at pårørendes evt. bekymring tages alvorligt. De pårørende modtager løbende information om aktiviteter og hverdagen på omsorgscentret Der afholdes to årlige pårørendearrangementer i omsorgscentret I velkomstpjecen, der udleveres til nye beboere, står som et af målene at dine pårørende kommer hos dig på samme vilkår som i dit hidtidige hjem. Områdeleder giver udtryk for, at den månedlige husavis er en central og vigtig informationskilde, hvor beboere og pårørende kan læse om f.eks. månedens menu og aktiviteter, mærkedage, medarbejdernyt mm. Avisen består i høj grad af fotos. Husavisen uddeles til hver borger og ligger som oftest fremme i dennes lejlighed ligesom den findes tilgængelig andre steder på centret. Nogle pårørende får den tilsendt på mail. Flere steder på centret er der opslagstavler med relevant information, og der er udarbejdet et årshjul så de pårørende kan følge med i årets traditioner og aktiviteter. Gruppeleder i den skærmede afdeling giver udtryk for at have omfattende mail- og telefonkontakt med de pårørende. Der afholdes et årligt fælles pårørendemøde omkring nytår, hvor der informeres om generelle ting. Desuden er der to årlige fælles fester, sommer og jul, for beboere og pårørende. Der er stor tilslutning til arrangementerne. I forbindelse med pårørendemødet i januar er de pårørende blevet spurgt om de ønskede et pårørenderåd. Det var der ikke stemning for. De pårørende gav udtryk for, at de foretrækker den nære information og samarbejde i de enkelte boafdelinger. Udover de tre fælles arrangementer afholdes forskellige arrangementer på afdelingerne med deltagelse af de pårørende, f grillfester, aftenarrangementer, hyggeeftermiddage. De pårørende, der deltager i tilsynet, har deltaget i forskellige arrangementer og giver udtryk for, at det har været gode arrangementer, som det har været hyggeligt at deltage i. 13/17

14 Der er generelt flere pårørendearrangementer i den skærmede afdeling, fordi der er behov for et tættere pårørendesamarbejde. Områdeleder vurderer, at fællesarrangementerne, kan give et godt grundlag for at danne netværk, hvor de pårørende kan bistå hinanden med råd og information. Omsorgscentret har udarbejdet et beredskab eller lavet aftaler vedrørende håndtering af eventuelle konflikter i pårørendesamarbejdet Omsorgscentret har retningslinjer eller aftale omkring samarbejde med pårørende, hvis beboer bliver alvorligt syg eller ved beboers afslutning på livet Medarbejderne beskriver, at de altid forklarer de pårørende, hvorfor der er handlet eller ikke handlet, som der er. Det kan forebygge at konflikter opstår. Hvis der opstår konflikter henviser medarbejderne til gruppeleder. Ledelse og medarbejdere oplever, at der af og til kan være svære konflikter mellem pårørende (til samme beboer). Ved evt. konflikter internt i en beboers familie, som afstedkommer vanskeligheder i samarbejdet med omsorgscentret, henviser medarbejderne altid til områdeleder. Ved indflytningssamtalen aftales med beboer og pårørende, i hvilke tilfælde pårørende skal kontaktes, og beboer spørges altid om man må kontakte pårørende. Ved opstået sygdom eller når livets afslutning vurderes nær, tages dog altid kontakt til pårørende, hvis beboeren pga svækkelse ikke kan give sin accept. Pårørendesamarbejde Tilsynets vurdering Det vurderes, at omsorgscentret samarbejder med beboers pårørende ved indflytning. Der afholdes indflytningssamtale med deltagelse af pårørende, hvis beboer ønsker det, og de pårørendes viden om beboerens behov, vaner og ønsker, inddrages i forbindelse med indflytningen. De pårørende har desuden mulighed for at bidrage til at beskrive beboerens livshistorie, sådan at personalet lærer den nye beboer bedst muligt at kende. De pårørende føler sig velkomne på omsorgscentret og det vurderes, at ledelse og personale lægger stor vægt på imødekommenhed og åbenhed i samarbejdet med de pårørende. Det vurderes således, at samarbejdet mellem omsorgscenter og pårørende er præget af løbende dialog og udveksling af relevant information. Der afholdes pårørende-arrangementer af både informativ og social karakter, og de pårørende har mulighed for at deltage i beboerens liv i omsorgscentret, herunder i de aktiviteter, der finder sted. De pårørende modtager jævnligt information om aktiviteter og hverdagen på omsorgscentret, f.eks via husavisen, mundtlig/telefonisk information og opslagstavler. Der er desuden klare aftaler mellem omsorgscenter og pårørende angående i hvilke tilfælde de evt. skal kontaktes. 14/17

15 Velfærdsteknologi og digitalisering Indsatsområde: Velfærdsteknologi og digitalisering Kriterium: Omsorgscentret anvender velfærdsteknologiske løsninger, hvor det er hensigtsmæssigt og værdigt 5 Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Der anvendes velfærdsteknologiske løsninger i omsorgscentret Den seneste velfærdsteknologi, som er blevet indkøbt til centret er to skylle-tørretoiletter samt en spiserobot. Kriteriet for at få tildelt et skylle-tørretoilet er, at der for det første skal være en sundhedsfaglig begrundelse, dernæst skal beboeren blive mere selvhjulpen, og endelig kan en forbedring af personalets arbejdsmiljø være et kriterium. Det er dog de to første kriterier, der vægter højest. De foreløbige erfaringer er, at det kan være svært at finde en egnet beboer, da det er en forudsætning, at beboerne kan betjene toilettet. Beboeren skal desuden kunne motiveres til, herunder have mod på at benytte toilettet. For at gøre potentielle brugere fortrolige med toiletterne benytter husets ergoterapeut bl.a. fotos til at vise, hvordan de fungerer. To beboere i målgruppen har takket nej til toiletterne. Ifølge personalet havde den ene svært ved at betjene knapperne, og den anden beboer havde alligevel ikke energien til at komme i gang med det. Der er dog planer om at lade to andre beboere afprøve toiletterne, da brugen af disse højst sandsynligt vil kunne forebygge urinvejsinfektion. Ledelse og personale vurderer dog, at beboerne på omsorgscentret generelt er for dårligt fungerende, både fysisk og kognitivt, til at kunne lære at anvende den nye teknologi. Man har afprøvet en spiserobot. For at gøre den mere egnet til den pågældende beboer, skal den have påmonteret en arm, før den kan tages i brug. Der anvendes særlige velfærdsteknologiske løsninger til demente beboere Der er to beboere, der benytter GPS. Som eksempel beskrives en beboer, som færdes sikkert udenfor omsorgscentret, men kan miste orienteringen. Personalet følger beboerens færden via en Ipad. Personalet er i løbende telefonisk kontakt med beboeren og kan dermed guide beboeren tilbage til huset, hvis vedkommende har mistet orienteringen. I den skærmede enhed anvendes hos nogle beboere også trædemåtter ved sengene og sensorer, som aktiveres, hvis en beboer går ud af sin lejlighed. Udover GPS vurderer personalet ikke, at velfærdsteknologi, f.eks. skylle-tørre toiletter eller spiserobot, er anvendelig i den skærmede afdeling, da beboerne kognitivt ikke kan magte det. 5 Velfærdsteknologi defineres her som teknologi, der understøtter beboernes selvhjulpenhed. 15/17

16 Den anvendte teknologi har betydet større livskvalitet for beboerne Den anvendte teknologi betyder, at beboerne er blevet mere selvhjulpne Indførelsen af velfærdsteknologi har forbedret arbejdsmiljøet for personalet Indførelsen af velfærdsteknologi har frigjort personaleressourcer De (evt.) frigjorte personaleressourcer anvendes til øget samvær med beboerne Både ledelse og medarbejder oplever, at anvendelse af GPS har givet en beboer større livskvalitet, frihed og værdighed. En GPS giver desuden større tryghed hos personalet og hos pårørende. En beboer, der benytter GPS er blevet mere selvhjulpen på den måde, at han i overensstemmelse med sit eget ønske, kan gå lange ture på egen hånd. Aftalen er, at man ringer til beboeren hver anden time og sikrer sig, at beboeren er OK. Ikke relevant, idet skylle/tørretoiletter og spiserobot endnu ikke er i brug, og der derfor endnu ikke vist sig en effekt på arbejdsmiljøet. Ikke relevant, idet skylle/tørretoiletter og spiserobot endnu ikke er i brug, og der derfor endnu ikke vist sig en effekt på arbejdsmiljøet. Ikke relevant Indsatsområde: Velfærdsteknologi og digitalisering Kriterium: Omsorgscentret anvender digitale løsninger, der sikrer kommunikationen og understøtter den tværgående indsats mellem beboerne, pårørende og forskellige personalegrupper Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Omsorgscentret anvender en digital platform i den interne kommunikation Personalet kommunikerer elektronisk med hinanden via mail/outlook, og informationer vedr. beboerne lægges løbende ind i det elektroniske journalsystem CSC. Der er netop indkøbt en Ipad, som vil give personalet adgang til netværket på forsøgsbasis. Der anvendes Ipads som træningsredskab til medarbejderne, hvor de modtager videoinstruktion i forflytning samt i brugen af diverse hjælpemidler. App en Viden om demens benyttes. Her kan medarbejderne bl.a. hente vejledning om, hvordan vanskelige situationer løses på den mest skånsomme måde. I det tværfaglige samarbejde anvendes én fælles digital platform Tværfaglige medarbejdere og øvrige kommunale enheder inden for ældre og sundhed har adgang til samme digitale platform (CSC). Egen læge har adgang til at sende advis er via det elektroniske journalsystem. Omsorgscentret anvender digitale kommunikationsmidler eller platforme i forbindelse med information og kommunikation til og med beboerne Der kommunikeres ikke elektronisk med beboerne. Medarbejderne oplever kun sjældent, at beboere kommunikerer elektronisk med deres pårørende. Medarbejderne vurderer dog, at beboerne i en nærtstående fremtid i høj grad vil benytte it-teknologi som kommunikationsredskab, f i form af Skype, sociale medier m.m. Medarbejderne, som tilsynet taler med, er meget positivt indstillet overfor fremover at skulle bistå beboere i brugen af digital kommunikation. 16/17

17 Omsorgscentret anvender hjemmeside eller andre digitale kommunikationsmidler eller platforme i forbindelse med information og kommunikation til og med de pårørende Kommunikation med pårørende via er udbredt, ifølge ledelse og personale. Omsorgscentret har en hjemmeside, hvor pårørende og andre kan finde information om stedet. Hjemmesiden bærer ikke præg af, at den benyttes til løbende information eller kommunikation med pårørende. Velfærdsteknologi og digitalisering Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at omsorgscentret er indstillet på at anvende velfærdsteknologiske løsninger, som kan gøre beboerne mere selvhjulpne. Tilsynet tager dog til efterretning, at omsorgscentret har svært ved at finde beboere, som både er i målgruppen og som samtidig kan motiveres og har fysiske og kognitive evner til at kunne lære at anvende den nye teknologi. Aktuelt er der således ingen beboere, der benytter de to skylle-tørretoiletter, som centret har til rådighed. Hvis det på et senere tidspunkt lykkes at få taget toiletterne i brug forventer ledelse og personale ikke, at det vil betyde, at der vil blive frigjort personaleressourcer. Man vurderer dog, at det vil betyde større værdighed for beboerne, samt at der vil være en sundhedsmæssig effekt. Der peges desuden på, at der kan være en arbejdsmiljømæssig forbedring. Én beboer har afprøvet en spiserobot, men denne afventer en yderligere tilpasning, før beboeren vil kunne tage den i brug. Der anvendes GPS til to demente beboere. Tilsynet vurderer, at brugen af GPS betyder større frihed og selvstændighed og dermed livskvalitet for beboerne. Det vurderes, at omsorgscentret anvender digitale løsninger, i form af en fælles platform, der understøtter indsatsen og sikrer kommunikationen mellem forskellige (tværgående) personalegrupper. Omsorgscentret anvender ikke digitale kommunikationsmidler eller platforme i forbindelse med information og kommunikation til og med beboerne eller de pårørende. Omsorgscentret har dog en hjemmeside, der rummer information om stedet. Hjemmesiden anvendes ikke til løbende information eller kommunikation med de pårørende. 17/17