Redegørelse for tilsyn i omsorgscentre 2014

Transkript

1 Redegørelse for tilsyn i omsorgscentre 2014

2 Indledning Som led i tilsynsforpligtelsen efter Lov om Social Service 151, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt besøg i kommunens plejecentre. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i forbindelse med tilsynet efter 151 i lov om social service er fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 og 86. Tilsynet skal i henhold til Retssikkerhedslovens 16 også omfatte måden, hvorpå opgaverne udføres og skal desuden skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i plejecentrene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecenterets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Tilsynet har fokus på tre overordnede aspekter: Kontrolaspektet Tilsynet skal medvirke til at sikre, at tilbuddene overholder gældende lovgivning og at tilbuddet det enkelte sted er i overensstemmelse med det grundlag, byrådet har vedtaget med hensyn til målgruppe, indsats og ledelse og ikke mindst, at opgaveløsningen foregår på en værdig og positiv måde, og i respekt for den enkelte bruger. Kvalitetsaspektet Tilsynet skal sikre, at tilbuddet anvender gode faglige standarder i dets ydelser og opgaveløsning. Målet er at sikre, at der fastholdes en basiskvalitet, der lever op til det udmeldte serviceniveau. Den faglige kvalitet i tilbuddet vurderes også gennem borgerens og de pårørendes oplevelser af tilbuddets opgaveløsning. Udviklings- og læringsaspektet Udviklings- og læringsaspektet sætter fokus på, at rammer og ydelser løbende udvikles i overensstemmelse med borgernes behov og gældende målsætninger, herunder faglig udvikling, personale- og organisationsudvikling. Principperne om uafhængighed, uvildighed og habilitet er de bærende principper for tilsynet, i forhold til relationerne mellem tilsynet og fagafdelingen og i relationen mellem tilsyn og plejecentrene. Tilsynet vil være anerkendende i sin tilgang til tilsynsopgaven, hvilket konkret betyder at tilsynet udføres i respekt for tilbuddenes opgavevaretagelse og egenart. Metode Tilsynet er baseret på dialog, udsagn, observationer, gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet har besøgt/interviewet ca. 40 beboere på de fem omsorgscentre og desuden interviewet områdeleder og gruppeledere. På hvert center er to-seks medarbejdere fra forskellige afdelinger/bo-enheder samt to-seks pårørende blevet interviewet. Det skal understreges, at tilsynet altid er udtryk for et øjebliksbillede og derfor skal vurderes ud fra dette. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold i tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og byrådets forventninger. Foto: 2/12

3 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metode...2 Redegørelse for tilsyn i plejeboliger Tilsynstemaer...4 Mad og måltider...5 Aktiviteter for beboerne...6 Pleje- og omsorgsmæssig praksis...7 Arbejdsmiljø...8 Pårørendesamarbejde...9 Opfølgning på tilsyn /12

4 Redegørelse for tilsyn i omsorgscentre 2014 Frederikssund Kommunes tilsynsenhed har i 2014 gennemført tilsyn i kommunens fem omsorgscentre: Solgården Tolleruphøj og Haven Pedershave De Tre Ege Nordhøj Der er gennemført et uanmeldt tilsyn i hvert af de fem centre. Tilsynene er gennemført i perioden september-december Tilsynstemaer Tilsynet har i 2014 særligt haft fokus på nedenstående temaer. Mad og måltider Aktiviteter for beboerne Pleje- og omsorgsmæssig praksis Arbejdsmiljø Mad og måltider og Aktiviteter for beboerne er områder, som omsorgscentrene har beskæftiget sig særligt med igennem de to projekter Det gode måltid og FART-projektet. Med afsæt i en analyse af tilsynene på de fem omsorgscentre, indeholder redegørelsen tilsynets sammenfattende og generelle vurderinger for hvert af de fire temaer. Desuden er det beskrevet under hvert tema, hvilke forhold tilsynet vurderer området med fordel kan udvikle eller arbejde videre med. Udover de på forhånd fastsatte temaer for tilsynene har emnet pårørendesamarbejde tiltrukket sig opmærksomhed på tilsynsbesøgene, hvorfor redegørelsen også indeholder et afsnit vedrørende dette emne. 4/12

5 Mad og måltider Omsorgscentrene har i 2014 igennem projekt Det gode måltid haft et særligt fokus på mad og måltider. Projektet er afledt af Handleplan for ældre Hovedformålet med projektet er at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne i omsorgscentrene. Disse oplevelser skal være med til at øge livskvalitet og sundhed for den enkelte beboer. I gennemførelsen af tilsynene har tilsynet inddraget omsorgscentrenes fælles retningslinjer for måltiderne samt projektets beskrevne indsatsområder. Det generelle billede på omsorgscentrene er, at der er en positiv og rolig atmosfære omkring måltiderne. På de fleste centre har personalet indført arbejdsgange, der sikrer, at måltidet ikke bliver unødigt forstyrret. Ifølge retningslinjerne skal personalet have en værtsrolle under måltiderne. Tilsynene peger på, at der er forskellig praksis på centrene for, hvordan værtsrollen kommer til udtryk. På flere omsorgscentre har personalet indbyrdes aftalt en vis rollefordeling før og under måltidet. Værtsrollen synes dog at blive fortolket forskelligt fra center til center og fra afdeling til afdeling. Der bliver desuden givet udtryk for usikkerhed og uklarhed omkring, hvilke opgaver der ligger i værtsrollen. Medarbejderne, der sidder med ved spisebordet, er hovedsageligt beskæftigede med at hjælpe beboere, der har særligt behov for støtte til at spise. Der sidder typisk ikke en vært ved bordet, som kan koncentrere sig om udelukkende at konversere m.v. Personalet spiser typisk ikke sammen med beboerne. Den overvejende del af de beboere, tilsynet har interviewet, har givet udtryk for tilfredshed med maden. Enkelte beboere har dog kritikpunkter i forhold til maden (se også afsnittet Opfølgning på tilsyn 2013, side 8-9). Beboere og personale giver udtryk for, at beboerne har indflydelse på, hvad de kunne tænke sig at spise, og at de selv bestemmer, hvor de vil indtage maden. Indflydelsen sker både via beboermøderne, hvor ønsker til menuen tages op samt i den mere individuelle kontakt og relation mellem personale og beboere, hvor tilsynets indtryk er, at personalet har et godt kendskab til de enkelte beboeres ønsker mht. maden, præferencer, særlige ernæringsbehov m.v. Ansættelsen af kostfaglige medarbejdere på omsorgscentrene synes i høj grad også at bidrage til dette. Tilsynet er blevet oplyst om, at der skal gennemføres ernæringsmæssig screening af de enkelte beboere i Tilsynet har talt med enkelte beboere, som ikke oplever, at de har indflydelse på maden. Tilsynets vurdering Det vurderes, at rammerne omkring måltiderne generelt understøtter appetit, nydelse og socialt samvær. Maden indtages i en positiv og overvejende rolig atmosfære. Det vurderes, at der generelt tages hensyn til beboernes ønsker og behov vedrørende maden. Det vurderes, at projekt Det gode måltid betyder, at det er blevet mere legitimt for personalet at gøre noget ud af måltiderne. Det vurderes, at der hersker en vis uklarhed omkring opgaverne i værtsrollen. På tilsynene gives udtryk for, at ikke alle medarbejdere oplever at have kompetencer og interesse inden for madlavning. Dette vurderes at kunne være en mindre barriere for projektets succes. Det vurderes, at beboerne i hverdagen ikke i udstrakt grad er deltagende i tilberedning og borddækning, og det bemærkes, at personalet peger på tids- og hygiejnemæssige udfordringer i forhold til 5/12

6 dette. Det er dog vurderingen, at der rundt omkring tages nye initiativer til i højere grad at inddrage beboerne i madlavning og borddækning, bl.a. i nyetablerede madgrupper. Det vurderes, at projektet i forskelligt omfang er blevet implementeret på omsorgscentrene. Generelt vurderes dog, at der er sket en mærkbar og positiv ændring af måltiderne på centrene i forbindelse med Det gode måltid. Udviklingspunkter Generelt kan der rettes opmærksomhed mod en afklaring af værtsrollen under måltiderne. Der kan med fordel ske en idé- og erfaringsudveksling mellem personalet på de forskellige omsorgscentre med hensyn til, hvordan man undgår forstyrrelser under måltidet. I forhold til inddragelse af beboerne i madlavning og borddækning m.v. kan der være behov for en ledelsesmæssig afklaring af og -udmelding om, hvordan hygiejnereglerne skal fortolkes. Aktiviteter for beboerne Omsorgscentrene har med afsæt i Handleplan for ældre arbejdet med indsatsen aktiviteter for beboerne. Indsatsen er organiseret i projektet FART i plejeboligerne - Frivillige, Aktiviteter, Rehabilitering, Træning. Projektets overordnede formål er et ønske om højere sundhed og livskvalitet blandt beboerne i plejeboligerne i Frederikssund Kommune. Tilsynene peger på, at aktiviteter for beboerne på centrene bliver ressourcemæssigt prioriteret. Medarbejdere og ledere giver udtryk for, at projekt FART har givet et stort løft aktivitetsmæssigt. Personalet er bl.a. qua fokusugerne, hvor beboerne og deres ønsker og interesser på skift er særligt i fokus desuden blevet mere opmærksomt på, hvad der interesserer den enkelte beboer. Som eksempler på aktiviteter, som finder sted på omsorgscentrene, kan nævnes: Musik og bevægelse, dans, bankospil, gå- og cykelture, gymnastik, styrke- og balancetræning, rytmik i samarbejde med en børnehave, søndagscafé, madgrupper, hønsehold, havehold, Café Husker Du?, mandeaften med ølsmagning, højtlæsning, besøg af besøgshund og omsorgsklovn, wellness, sansehold, busudflugter til museer m.v., nørkleklub, bagning, filmeftermiddage, koncerter, boccia m.m. På alle centre findes en formel organisering af aktivitetsområdet, herunder er der udpeget aktivitetsmedarbejdere samt nedsat aktivitetsudvalg. Der er desuden ansat en ergo- eller fysioterapeut på alle centre. Der er tilknyttet frivillige til alle omsorgscentre. Tre omsorgscentre har et stort antal frivillige (12-25), mens to centre på tidspunktet for tilsynet har tilknyttet tre-fem frivillige. Disse to centre kunne ønske sig flere frivillige bl.a. til at cykle med beboerne men oplever, at rekrutteringen er vanskelig. Der er på tværs af centrene udarbejdet informationsmateriale til de frivillige, ligesom nye frivillige deltager i en samtale, som afholdes af det enkelte centers frivillig-koordinator. Her afklares den frivilliges ressourcer samt rammerne for det frivillige arbejde. Tilsynets vurdering På baggrund af udsagn fra deltagerne i tilsynene, vurderes, at hverdagen for beboerne i omsorgscentrene er gået i retning af at være mere aktiv, end den var før FART-projektet. Tilsynet vurderer, at omsorgscentrene generelt tilbyder beboerne mange forskellige aktiviteter. 6/12

7 Det vurderes, at især den ressourcemæssige prioritering sammen med ledelsesstøtte har betydet, at beboerne tilbydes flere aktiviteter end tidligere. Det vurderes desuden, at den formelle organisering med koordinator, udnævnelse af aktivitetsmedarbejdere samt nedsættelse af aktivitetsudvalg har betydet, at beboerne tilbydes flere aktiviteter end tidligere. Det er vurderingen, at aktivitetsområdet særligt styrkes, når der udpeges en aktivitetsmedarbejder med denne funktion som hovedbeskæftigelse. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på, hvilke aktiviteter der finder sted på centrene. Omsorgscentrene er optagede af, at beboerne også tilbydes meningsfulde aktiviteter om aftenen og i weekenden. Alle omsorgscentre har en husavis, hvilket vurderes at bidrage til at synliggøre de aktiviteter, der finder sted. I husavisen beskrives bl.a. kommende aktiviteter, men også i både ord og billeder aktiviteter der allerede har fundet sted. Dermed bliver avisen et inspirerende afsæt for samtaler om både tidligere og kommende oplevelser, f.eks. mellem beboere, mellem beboere og pårørende og mellem beboere og personale. Det stigende aktivitetsniveau betyder, at det sociale liv på centrene styrkes, da aktiviteterne giver beboerne noget at være sammen om og tale med hinanden om. Det stigende aktivitetsniveau giver nye muligheder for, at der i højere grad samarbejdes mellem de enkelte bo-enheder på centrene. Det vurderes, at medarbejderne via uddannelse er klædt på til at vejlede og støtte beboerne, samt at medarbejderne kan søge faglig vejledning med hensyn til aktiviteter og træning hos bl.a. fysio- og ergoterapeuter. Det er indtrykket, at tiltagene omkring projekt FART generelt har bidraget til at skabe større arbejdsglæde hos personalet. Udviklingspunkter Det kan overvejes, om modellen, hvor en aktivitetsmedarbejder har aktivitetsområdet som sin hovedbeskæftigelse, skal udbredes til alle omsorgscentre. Der kan med fordel lægges lokale strategier med henblik på rekruttering af flere frivillige på de omsorgcentre, hvor der er behov herfor. Pleje- og omsorgsmæssig praksis Under besøgene på omsorgscentrene har tilsynet oplevet, at omgangsformen mellem personale og beboere har været respektfuld og omsorgsfuld, og beboerne har under interviewene generelt givet udtryk for, at de føler sig godt behandlet af personalet. Værdierne i omsorgsarbejdet er blevet beskrevet under interviews, hvor ledelse og personale har givet eksempler på, hvordan disse kommer til udtryk i hverdagen i samarbejdet med beboerne. Ledelse og personale har gennemgående beskrevet, at der lægges vægt på tryghed, værdighed og glæde, at beboerne skal opleve, at de bliver respekteret og har medbestemmelse, at der er respekt omkring, at boligen er deres hjem, at beboernes ressourcer bliver inddraget i hverdagen, og at der skal være et tæt pårørendesamarbejde. Det er indtrykket, at der generelt er en positiv indstilling til at arbejde hverdagsrehabiliterende og dermed i højere grad at inddrage beboernes egne 7/12

8 ressourcer i hverdagen. Der er dog også blevet peget på udfordringer med hensyn til dette; både ledere og medarbejderne selv oplever således, at medarbejderne fortsat kan have en lidt for servicerende tilgang til arbejdet. Der gives også udtryk for tidsmæssige barrierer i forhold til i højere grad at inddrage beboerne i de praktiske og plejemæssige opgaver. På et omsorgscenter gives bl.a. udtryk for, at det kan være svært at finde ressourcer til i højere grad at give beboerne mulighed for selvbestemmelse. På tilsynene har medarbejdere desuden givet udtryk for, at ikke alle beboere ønsker at deltage i de praktiske og plejemæssige opgaver. Det opleves derfor som en faglig udfordring og af og til som en udfordring af beboernes ret til selvbestemmelse at skulle motivere dem til at deltage i opgaver, som de ikke ønsker at deltage i. Dette opleves som et etisk dilemma. Tilsynets vurdering På baggrund af observationer og udtalelser fra beboere og pårørende vurderes, at omgangsformen i omsorgscentrene generelt er respektfuld og omsorgsfuld. Det vurderes, at der kan være hhv. tidsmæssige og kulturelle barrierer for det hverdagsrehabiliterende arbejde. Udviklingspunkter Området kan med fordel arbejde med at bevidstgøre den servicerende tilgang med henblik på den fortsatte udvikling af det hverdagsrehabiliterende arbejde. Arbejdsmiljø På alle fem omsorgscentre giver ledelsen udtryk for, at personalesituationen er stabil. Desuden giver personalet udtryk for, at de tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Blandt de interviewede medarbejdere gives udtryk for, at der på omsorgscentrene er de nødvendige hjælpemidler til stede. Der er lokal og relevant vejledning i korrekte arbejdsstillinger, og de eksisterende vejledninger følges. På ét omsorgscenter giver medarbejderne dog udtryk for, at de udsættes for uhensigtsmæssig fysisk belastning ved selv at udføre opgaver, hvor det er aftalt at skulle være to om dem. På et omsorgscenter peges på arbejdsmiljømæssige problemer med rygning og træk. Der er udarbejdet handleplaner med henblik på at afhjælpe generne. På tilsynene oplyses, at der er iværksat aftaler og tiltag til forebyggelse af vold og trusler på demensafdelingerne, herunder har en gruppe medarbejdere deltaget i kurset nænsom nødværge. Tilsynet noterer sig, at medarbejdere fra flere omsorgscentre under interviewene giver udtryk for et tidspres i hverdagen, der gør, at de oplever, at de ikke kan bruge den tid sammen med beboerne, som de gerne ville. Tilsynets vurdering Der er tilgængelige hjælpemidler for personalet. Der er generelt opmærksomhed omkring fysiske belastninger og korrekte arbejdsstillinger. Det vurderes, at der er opmærksomhed på forhøjet risiko for vold og trusler på demensafdelingerne. 8/12

9 Udviklingspunkter Der kan være behov for at sikre, at alle afdelinger har den nødvendige vejledning og støtte i at følge forflytningsvejledninger og andre retningslinjer for korrekte arbejdsstillinger. Der kan være behov for en nærmere undersøgelse af udbredelsen af medarbejderes oplevelse af manglende tid til at være sammen med beboerne. Pårørendesamarbejde Pårørendesamarbejdet har ikke været et tilsynstema, der har været givet på forhånd, men emnet har alligevel tiltrukket sig opmærksomhed på tilsynsbesøgene og beskrives derfor her på linje med de øvrige temaer. Det er tilsynets indtryk, at ledelse og personale på de fem omsorgscentre generelt er opmærksomme på vigtigheden at et godt og åbent pårørendesamarbejde. Under interviews med pårørende er der givet udtryk for, at indflytningssamtalen går tæt på, og at det kan være grænseoverskridende for både de pårørende og den indflyttende beboer at tale om meget private forhold. Pårørende, der har deltaget i tilsynet, har desuden givet udtryk for usikkerhed omkring, hvad der kan forventes af dem. Udviklingspunkter Omsorgscentrene kan overveje, om der skal lægges mere vægt på, at der sker en forventningsafstemning med de pårørende, både under indflytningssamtalen og løbende i samarbejdet. Omsorgscentrene opfordres til at overveje, om der kan være behov for at forberede de pårørende bedre på indflytningssamtalens karakter; at samtalen kan være svær, men at den også er nødvendig af hensyn til, at den pårørende, som skal flytte ind, får en tryg hverdag og trives så godt som muligt i omsorgscentret. Det er desuden væsentligt at overveje etikken omkring de emner, der tages op under indflytningssamtalen, ligesom det kan overvejes, hvilke emner, der skal drøftes under indflytningssamtalen og hvilke, der evt. skal drøftes senere eller i en anden sammenhæng. Opfølgning på tilsyn 2013 I 2013 er der udarbejdet en samlet tilsynsrapport for de fem omsorgscentre i Frederikssund Kommune. Af rapporten fremgår følgende: Alt i alt viser borgernes besvarelser en generelt høj tilfredshed og trivsel på omsorgscentrene. Men resultaterne af tilsynet viste også to punkter, der kan rettes opmærksomhed imod fremadrettet. Med hensyn til inddragelse af borgerne oplever 21 % af beboerne på kommunens omsorgscentre i mindre grad eller slet ikke at personalet inddrager dem i beslutninger omkring deres eget liv. Samtidig har 18 % af borgerne svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den mad, der serveres på omsorgscentret. [ ] Et væsentligt opmærksomhedspunkt for det fremadrettede arbejde i omsorgscentrene er, at 56 % af de adspurgte medarbejdere svarede, at de kun i mindre grad følte sig tilstrækkeligt klædt på i forhold til reglerne om magtanvendelse. 9/12

10 På tilsynsbesøgene i 2014 er der foretaget en opfølgning på ovennævnte opmærksomhedspunkter. Emnerne har således indgået i de gennemførte interviews med medarbejdere, beboere og ledere: Magtanvendelser På baggrund af interviews med medarbejdere og ledere, vurderes, at medarbejderne har kendskab til reglerne om magtanvendelse. Det vurderes dog, at reglerne med fordel kan tages op, f.eks. én gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. Mad og måltider På baggrund af interviews og observationer vurderes, at de interviewede beboere generelt er tilfredse med maden. Der gives bl.a. udtryk for, at maden smager godt og ser appetitlig ud, at maden er ualmindelig pæn og fin, fuldstændig i orden, lækker, varierende, flot, kødet har en god kvalitet. Under interviewene giver enkelte beboere dog også udtryk for kritikpunkter i forhold til maden: der er ikke nok pålæg, jeg er træt af opvarmede kartofler, maden er gammeldags, maden smager ikke af noget. En beboer er ikke tilfreds med grøntsagernes og kartoflernes kvalitet. En anden beboer kunne ønske sig, at maden blev lavet fra bunden i omsorgscentrets køkken. Inddragelse og selvbestemmelse Det er tilsynets indtryk, at beboerne generelt inddrages og har indflydelse på deres hverdag. Det vurderes, at både projekt Mad og måltider og FART - projektet bidrager til at skærpe medarbejdernes fokus på beboernes individuelle interesser og præferencer. På ét omsorgscenter giver personalet udtryk for manglende tid til at give beboerne tilstrækkelig selvbestemmelse i hverdagen. Her er leder opfordret til at undersøge nærmere, hvorvidt der kan iværksættes tiltag, der understøtter, at beboernes ret til/mulighed for indflydelse på deres hverdag er tilstrækkelig sikret. Tilsynsrapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: under Tilsyn med kommunens omsorgscentre og Tilsynsrapporter. 10/12

11 11/12

12 TILSYNSENHEDEN Torvet Frederikssund Telefon: Telefax: tilsynsenheden@ frederikssund.dk 12/12