1 Forord. Michael Jørgensen, s Teddy Olsen, s Vibenshus Runddel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Forord. Michael Jørgensen, s022135. Teddy Olsen, s011271. Vibenshus Runddel"

Transkript

1

2 1 Forord Denne rapport er udarbejdet af Michael Jørgensen (s022135) og Teddy Olsen (s011271) i foråret 2005, i kurset Renovering ved underviser Jesper Engelmark. Registreringsarbejdet er foretaget på hjørnebygningen af Jagtvej (177) og Samsøgade (1-5). Afleveret Michael Jørgensen, s Teddy Olsen, s Vibenshus Runddel 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indholdsfortegnelse Renoverings manual A. Studier af arkivalier B. Registrering på stedet B.1. Vedligeholdelse eller genopretning B.2. Om- og tilbygninger C. Anvendelse af registreringerne Erfaringer vedr. selve opgaven Vores besøg hos tegnestuen Kant Vores registrering Studie af arkivalier Baggrund Østerbros byhistorie Indsamling af arkivalier Beskrivelse af ændringer og ombygninger #01 Beboelsesbygning #04 Installation af wc i etagerne #07 Installation af wc i forhuset #09 Manzardtage/bolig #11 Målerlem gennem brandgavl #16 Skillerumsændring i stuen #20 Fjerne vask i tagetagen #22 Fjernelse af 3 interceptorer #25 Bad 1.tv (samsøgade 1) #26 Skillerumsændring stuen #29 Bygningsændringer div #33 Bygningsændring 177, 3.th flytte dør i bad #35 Sammenlægning af lejligheder st.th + tv #36 Manglende godkendelse af badeværelse #Omfangsrig renovering og tilføjelse af tagboliger Konklusion af bygningsændringer Litteraturliste Bilag

4 3 Renoverings manual Når man skal udføre en renoveringsopgave, er det første man skal foretage sig, at udarbejde en registrering. Først udføres en registrering hjemmefra, inden man giver sig i kast med den fysiske registrering. Hovedmålet med en registrering, er at danne sig et overblik over den pågældende bygning, dvs. indsamle oplysninger fra lokalhistoriske arkiv, kommunen, lokalplaner mv A. Studier af arkivalier - I kommunes byggesags arkiv kan man finde tegninger, skrivelser til ejendommen, oplysninger ang. alder, konstruktioner, installationer, indretning, brandsikring samt anvendelse. - På tinglysningskontoret gennemgås ejendommens oplysninger med henblik på at konstatere, om der er bestemmelser, som kan have indflydelse på det videre arbejde. - Hos arbejdstilsyn og sundhedsmyndigheder undersøges, om der er eller kan forventes at komme krav til erhvervslejemål i ejendommen. - Hvor ældre ejendomme af særlig arkitektonisk eller miljømæssig værdi skal føres tilbage til oprindelig skikkelse, kan det blive nødvendig at opsøge særlige kilder for at skaffe oplysninger, f.eks. ældre fagtidsskrifter, litteratur, fotografisamlinger. En anden del af Studier af arkivalier er også gennemgå de dokumenter som bygherren stiller til rådighed. Disse dokumenter kan omfatte: - Matrikelkort. - Skøder. - BBR- meddelelser. - Vurderinger. - Evt. lokalplaner. - Evt. saneringsforslag eller pålæg. - Tegningsmateriale vedr. ejendommen. - Sagsakter vedr. evt., tidligere til- og ombygninger, centralvarmeinstallation m.v. - Arealoversigt, som viser opdeling i boligareal og erhvervslejemål samt de enkelte lejemåls størrelser. - Lejekontrakter, hvoraf vedligeholdelsespligt fremgår. - Evt. korrespondance med huslejenævn. - De seneste årsregnskaber. - Dokumenter vedr. økonomi, f.eks. vedligeholdelseskonto, prioriteringer, indskud i investeringsfond, særlige ekstraordinære forpligtelser (vej, kloak). - Administrative oplysninger om ejendommens daglige drift og vedligeholdelse, renovation. - Oversigter over energiforsyning (fjernvarmeforbrug, olieforbrug) B. Registrering på stedet Denne registrering fortages af rådgiveren på opgaven og skal foretages i og omkring ejendommen. Formålet med denne opgave at registrere eventuelle skader, konkrete udførelser af tekniske løsninger. Registrering på stedet hænger tæt sammen med næste del B.1. som omhandler udarbejdelse af en tilstandsvurdering. Registreringen forgår oftest ved hjælp fotos. 4

5 3.1.3 B.1. Vedligeholdelse eller genopretning Denne type opgave er en forlængelse af registreringen på stedet, og bruges til at fastlægge husets kvalitets- og komfortniveau. Informationerne kan bruges til at vurdere nødvendige ændringer, så som at opfylde nye sikkerhedsbestemmelser, ændret komfortkrav og anden udnyttelse. Informationer indsamles gennem en grundig tilstandsvurdering, som igen anvendes som grundlag for vedligeholdelses- og genopretningsplan. En tilstandsvurdering kan udføres som beskrevet herunder. - Den byggetekniske registrering kan ske ved en systematisk afkrydsning af listen for hele bygningen eller dele af denne, som omfattes af opgaven. - Afkrydsningen kan bestå i en enkelt notatteknik eller opstilles i skemaform med afkrydsningsmulighed for den konstaterede kvalitet af de enkelte bygningsdele, suppleret med en uddybende beskrivelse af mangler eller skader. - Opføres registreringen i skemaform, kan det især ved rene genopretningssager med fordel udbygges med plads til en kortfattet beskrivelse af, hvad der skal gøres, samt en vurdering af hvad det vil koste. - Alle oplysninger om konstateret tilstand kan indføres i registreringsskemaer, som herved bliver et redskab i den følgende planlægning og styring af opgaven. - Oplysninger om konstruktioner, materialer m.v. samt disses kvalitet og vedligeholdelsestilstand skal nøje fastslås, inden omfanget af opgaven fastlægges, økonomisk og tidsmæssigt. - En fuldstændig byggeteknisk gennemgang af en bygning kan opdels i flere delområder ud fra funktion og placering i bygningen. Ved begrænsede opgaver, som f.eks. udskiftning af tagbeklædning eller vinduer vil det ikke være nødvendigt at foretage en fuldstændig registrering af hele ejendommen, men det er rådgiverens ansvar at undersøge, om tagværket og især tagfoden er i orden og fri for angreb af råd og svamp, eller om bygningsdele, der bliver berørt af vinduesudskiftningen er i en forsvarlig vedligeholdelsestilstand B.2. Om- og tilbygninger Ved denne type opgave, er det hensigten ved om- og tilbygninger at tilføre huset nye kvaliteter, så det i højere grad lever på til dagens boligstandard. Ændringerne i denne type opgave kan omfatte lejlighedssammenlægninger, tilbygninger af bad- eller køkkentårne, indretning af nyt badeværelse eller køkken inden for de givne bygningsrammer, indretning af hidtil uudnyttede tag, elle kælderrum, opstilling af altaner, ombygninger af adgangsforholdene med ny elevator, efter isolering, vinduesrenovering, eller udskiftning o. lign. 5

6 3.1.5 C. Anvendelse af registreringerne Når man indsamler de forskellige informationerne, kan man sammenfatte dem til en mere detaljerede registrering, som omfatter målfaste skitseopmålinger udført på stedet, fotoregistrering og en summarisk beskrivelse af de pågældende bygningsdele. Registreringerne kan opdeles i teknisk værdi, og en mere økonomisk værdi. Den tekniske registrering af bygningen kan opdeles i hovedkonstruktions dele: 1. Taget 2. Etageadskillelser 3. Bærende vægge 4. Ikke bærende vægge Som sagt er den tekniske registrering en sammenblanding af de foregående del registreringer, og udmønter sig i tegningsmateriale, gamle bygningstegninger, foto, notater og opmålinger. Den følgende opdeling, beskriver det tegningsmateriel der er relevant at udarbejde. 1. Taget Et eller flere tværsnit, der viser - spærfag og dimensioner - tagfod, gesims og tagrender - tagdækning - tagvinduer, kviste, skorstene, brandkarme o. lign Spærplan, der viser - spærantal og afstande - gavle og skorstene - udvekslinger Knudepunktdetaljer 2. Etageadskillelser Bjælkelagsplan, der viser - bjælkeafstande, -antal og -dimensioner - udvekslinger ved skorstene og trapper - forankringer ved facader og gavle Længdesnit, der viser - bjælkeafstande, -antal og -dimensioner - udkragning i murværk ved gavle og skorsten - udvekslinger - gulv, indskud, loft og evt. stuk Tværsnit, der viser - mur lægter, bjælker og forankring - gulvbjælker, indskud, loft og evt. stuk Knudepunktsdetaljer 6

7 3. Bærende vægge Tværsnit, der viser - materialer og konstruktioner - mur tykkelser - vinduesstik, overligger, brystning og sålbænk - fundamenter Knudepunktsdetaljer 4. Ikke bærende vægge Snit og opstalter, der viser Konstruktionstyper og materialer Med disse tegninger produceret, har man et godt grundlag for at vælge de rigtigt løsninger, til en eventuel renovering eller ombygning. Ovenstående er fra: Jesper Engelmark, Københavnske Etageboligbyggeri (SBi-rapport 142 fra 1983). 7

8 4 Erfaringer vedr. selve opgaven I det følgende har vi oplistet, de erfaringer vi har fået ved at arbejde med denne opgave Opgaven bliver udleveret Da vi fik udleveret opgaven, fastsatte vi straks en dato for hvornår vi skulle tage ud på Københavns kommune byggesagsarkiv på Ottiliavej i Valby. På Ottiliavej kan man finde skrivelser og tegninger mellem kommunen og bygherren gennem tiderne fra opførelsesåret. Disse tegninger kan fortælle om bygningens udvikling, dvs. ændringer og ombygninger som bygningen har været udsat for. Ydermere kan man også finde de originale tegninger, som kan fortælle om hvordan huset er opført Første besøg på Ottiliavej i Valby På vores første besøg, klarlagde vi omfanget af tegningsmaterialet, vi tog en kopi af listen med ændringer, for at kunne målrettet vores næste besøg. Vi brugte ca. 1 ½ time første gang. Dette skyldes nok, at vi skulle bruge lidt tid på at lære hvordan byggesagsarkivet fungerede Vejledning med Jesper Engelmark Her medbragte vi så listen over ændringer, med henblik på af sorter i listen. De ændringer vi fjernede var ikke relevante for selve bygningen. Denne grovsortering skal ses med henblik på, at hvis man skal udføre en renovering af hovedbygningen, der er informationer vedr. en garagebygning i gården ikke interessante. Dog kan det være en god ide, at løbe tegningerne igennem, for at kontrollere om de muligvis har konstruktiv indflydelse på hovedbygningen Andet besøg på Ottiliavej i Valby Med den seneste fokusering på de relevante ændringer, (hovedbygningen) kunne vi hurtigt udvælge de tegninger og skrivelser der var relevant for os, og derefter tage kopier af disse. De tegninger man skal være opmærksom på er: - Konstruktive ændringer på bygningen, det kunne f.eks. være ændringer af bærende vægge, ændringer af afløb, udluftninger mv. - Ændringer af lejligheder, det kunne f.eks. være sammenlægning af 2 lejligheder, beboeren har udført ændringer mv. - Hvis er særlige undtagelser for bygningen, disse står oftest i deklarationen fra opførelsesåret, disse undtagelser kan være i forhold til det daværende bygningsreglement. - Kloakeringsplaner. - Etablering af toiletter og bad. At dette for sin egen opdeling skyldes, at de fleste ejendomme i København, ikke var projekteret med toiletter og derfor kan man oftest finde at bygninger har været udsat for en renovering, hvor der er blevet etableret toiletter i lejlighederne. Her skal man være opmærksom på placering og udførsel. Da vi havde indsamlet disse tegninger, begyndte vi at analysere. 8

9 5 Vores besøg hos tegnestuen Kant På grund af et store omfangsrige renoveringsarbejde der stadig ikke er blevet afsluttet (medio 2005), havde Ottiliavej ingen oplysninger omkring dette emne. De langtidsarkiverer først en sag, når det udførte arbejde er blevet godkendt. Derfor kontaktede vi Tegnestuen Kant, som har tegnet de nye taglejligheder samt ombygningsarbejdet i resten af huset. Vi besøgte dem en formiddag primo april og scannede relevant tegningsmateriale. 6 Vores registrering Studie af arkivalier Til denne opgave har vi valgt bygningen, der ligger på hjørnet af Jagtvej og Samsøgade. Matr Udenbys Klædebo. Bygning er fra 1903 og er netop nu under en større renovering og ombygning. Denne vil i fremtiden indeholde 40 stk. 2 og 3-værelseslejligheder, og har et samlet etageareal på ca kvm. Vi har valgt denne bygning, da vi vidste at bygningen, netop nu er under en større renovering og ombygning, og i denne henseende har fået tilføjet en etage med nye spændende taglejligheder. Til at starte med, er det vigtigt at fastlægge indenfor hvilke rammer man arbejder, det betyder I vores tilfælde, opgaveformuleringen fra kursusmappen. - Bygningens historie fra opførelsen til i dag kortlægges og dokumenteres ved beskrivelse i tekst og tegninger/foto, i sammenhæng hermed redegøres for konstruktions- og materialevalg oprindeligt og i forbindelse med indgreb i bygningens levetid. Det skal heraf også fremgå i hvilken udstrækning der er tale om almindeligt forekommende løsninger eller atypiske - Registreringen skal ikke bruges som grundlag for en senere projektering, og skal derfor heller ikke have karakter af en egentligt tilstandsvurdering, men der ønskes en vurdering af/stillingtagen til bygningens mere overordnede konstruktions- og materialemæssige kvalitet ud fra det indsamlede. - Udviklingen af området/bydelen hvori bygningen er beliggende beskrives tilsvarende. 9

10 6.1 Baggrund Østerbros byhistorie Østerbro 1: Geografisk afgrænsning af Østerbro Østerbro er ifølge kommuneplanen afgrænset mod nord og delvis mod vest af kommunegrænsen til Gentofte, herefterfølger den vestlige grænse: S-toglinien imellem Hellerup St. og Ryparken St., Lyngbyvej, Jagtvej, Tagensvej, Sortedams Sø og Østerbrogade. Mod syd afgræses bydelen af Dag Hammerskjölds Allé og Kastellet, og mod øst af Øresund. Bydelen opdeles også i Indre Østerbro og Ydre Østerbro vertikalt af Jagtvej fra Vibenshus Runddel mod Poul Henningsens Plads. Indledning Udbygningen af Østerbro kom lidt senere i gang end de øvrige brokvarterer, men forgik ellers i sammen tempo. Pga. den lidt senere påbegyndelse af udbygningen, blev Østerbro præget af byggeloven fra Bygningsloven fra 1889 havde skærpet krav til gadernes bredde, tillod karnapper og andre udbygninger, og tillod ydermere at gården kunne rettes mod gaden i form af en cul de sac. Derfor er byggestandarden generelt højere på Østerbro end de andre brokvarterer, men også fordi Københavns Kommune forsøgte at tiltrække det bedre borgerskab i konkurrence med Gentofte Kommune. Der er stor variation i Østerbros bebyggelsesmønster, hvor de ældste kvarterer består overvejende af lukkede boligkarrer i 5-6 etager. Der er dog også villakvarteret Rosenvæget, bestående af lav bebyggelse. I den nordlige del af Østerbro findes et af Københavns Kommunes mest eksklusive villakvarter, nemlig Ryvangen og Strandvænget. 10

11 Bydelen rummer også en række offentlige anlæg, som f.eks. Universitetsparken, Svanemøllens Kaserne, Østerbrogades Kaserne, Øresundshospitalet og selvfølgelig Fælledparken, der er en af storbyens største åndehuller. Havnesiden er fysisk adskilt fra Østerbro ved baneterrænet, og er meget erhvervs præget hvilket betyder at bygningerne bl.a. ligger mere spredt. I af 180-tallet skete der rigtig meget i Nordhavnsområdet, som bliver noget mere tæt bebygget inden for en kort år række. Den historiske udvikling Karakteren af Østerbros landskab har i de sidste 150 år ændret sig fra åbne marker til tæt bebyggelse. Det er meget beskedne højde forskelle der er på Østerbro, som kun fornemmes få steder som f.eks. omkring Østerbro Station (der er anlagt på den tidligere Grønlands Bastion). Den største radikale ændring er kystlinien, der har været udsat for utallige opfyldninger, så den oprindelige bløde kystlinie er blevet et moderne havneområde præget af erhverv. Så den oprindelige kystlinie der gik langs Strandbulevarden, er rykket langt mod øst. Områderne Rosenvænget og Classens Have er opkaldt efter de personer der ejede mange grunde og bygninger i områderne i midten af hhv tallet og 1700-tallet. I år 1800 var der 650 indbygger på Østerbro, men da semarkationslinien i 1852 blev rykket syd for søerne, var indbyggertallet på ca Selvom det ikke havde været tilladt at opfører permanent bebyggelse af forsvarsmæssige hensyn, var det dog sket i mindre omfang. Efter koleraepidemien der huserede i 1853 blev Brumleby opførte af Lægeforeningen, som den gang lå langt uden for voldene hvor der var lys og luft. Kort fra 1855 med sparsom bebyggelse på Østerbro. I år 1858 blev Østerport nedrevet. Øresundshospitalet blev opført i 1875 og Østre Gasværk Boldklubben B93 lejede i 1893 hele 6 tønder land og var starten på et stort idrætsanlæg. Rigshospitaltet blev opført i

12 I 1906 var indbyggertallet på Østerbro streget til Medio 1900-tallet blev der bygget til og bygget om, nedrevet og bygget nyt, men kun inden for den allerede eksisterende bystruktur. Havnen er i en årrække frem til 1915 blevet kraftigt udvidet. Havnen Tyskland udarbejdede et projekt for Kielerkanalen, og København frygtede at handel og transport mellem Østersøen og resten af verden ville forsvinde, til skade for både havn og by. Havnevæsnet i København udarbejdede en plan for en frihavn i 1887 nord for Kastellet. Det lykkedes at fastholde sin position som havn for Østersøen, og aktiviteterne tog til. Før og under 2. verdenskrig var handlen dog aftagende, men tog igen til efterfølgende. Havnen har altid haft betydning for Østerbro, selvom den har været fysisk adskilt af jernbanelinierne. Markante træt på Østerbro Nogle meget markante træk ved Østerbro i forhold til indre København og de andre brokvarterer er selvfølgelig havnen, men også fælledparken. Også den betydelig højere standart af bygningerne, pga. den lidt senere udbygning af området, falder i øjnene når man bevæger sig rundt i bydelen. Lige ledes er de mange alléer karakteristiske for Østerbro, og tilfører det en særlig grøn karakter. Litteratur Planstyrelsen v/hannelene Toft Jensen. Bydelsatlas Østerbro Bevaringsværdier i bydel og bygninger Byggecentrums Boghandel,

13 6.2 Indsamling af arkivalier Ved opgavens start, besøgte vi kommunes byggesags arkiv på Ottiliavej 1, 4. sal i Valby. Byggesagsarkivet her opbevarer al information vedr. bygningerne i Københavns kommune. Det eneste der kræves for at få udleveret sagsakterne, er et matrikelnummer eller en adresse. Herunder er oplistet alle de ændringer der er blevet fortaget gennem tidens løb. De har alle fået et nummer, og er listet op kronologisk. De ændringer vi ikke vil beskæftige os med er markeret med grå, da de ikke indebærer ændringer i konstruktionerne i bygningen på hjørnet af Jagtvej og Samsøgade. 01 Beboelsesbygning 1903 opførelses år. 02 Beboelses og staldbygning Værksted og lager i baghus Installation af wc i etagerne Bolig i etagen Cykelskure Installation af wc i forhuset Cykelskur Manzardtage/bolig Indrette garager i stald Målerlem gennem brandgavl Tilbygning til garager Cykelskur Afløb i 2.th Håndvask i stuen Skillerumsændring i stuen Afpropning af vandlås Indretning af gård wc Forstærkning af fundamenter Fjerne vask i tagetagen Installation af handvask 1.tv (samsøgade 1) Fjernelse af 3 interceptorer Bibeholdelse af 3 cykelskure Oliefyret ildsted 3x kakkelovne + vaskested Bad 1.tv (samsøgade 1) Skillerumsændring stuen Brandsikring Brandsikring Bygningsændringer div Nedrivning af garagebygning Port Nedrivning af baghus Bygningsændring 177, 3.th flytte dør i bad Bad 3.th, mangler tilbagemeldelse til komune Sammenlægning af lejligheder st.th + tv Manglende godkendelse af badeværelse Indretning af friarealer i gården

14 6.3 Beskrivelse af ændringer og ombygninger #01 Beboelsesbygning 1903 Bygningen der ligger på hjørnet af Jagtvej og Samsøgade, og blev opført i 1903, flere af tegninger er allerede fra Da bygningen er tegnet i 1899, har arkitekterne fulgt den daværende bygningslov for København. Denne lov udstak de grundlæggende konstruktive bestemmelser, og man kan derfor regne med at bygninger der er opført i perioden med denne bygningslov, er opført efter disse bestemmelser. Dog skal man være opmærksom på om bygherren har fået særlige undtagelser, og derfor er det en god ide at læse korrespondancen mellem bygherren og rådgiveren. Herunder er deklarationen fra år 1899 renskrevet, da den oftest indeholder de undtagelser og særlige områder bygherren har fået, eller skal overholder. Deklaration Undertegnede Ejer af ejendommen Matr og Matr. 2713, Udenbys Klædebo, Jagtvejen, erklærer herved, 1. at der i henhold til 30 i bygningslov for staden København af 12. april 1889 skal være fælles brandgavl imellem bygningernes på nævnte grunde. Til ikke at borttage denne gavl, så længe en af bygningerne endnu står, og 2. at der i henhold til samme bygningslov 22 herfra for sidste stk. ikke være fælles lys afstand ud for vinduerne anmeldte bygning, og forpligtiger jeg mig og efterfølgende ejer af disse ejendomme til ikke at foretage sådanne ændringer i bygningernes beliggenhed, benyttelse, højde eller deslige, som måtte komme i strid med den oprindelige plan for den fælles bebyggelse. Underskrevet SRYN På bagsiden står der: Denne deklaration tingløser på ejendommen folio og kan ikke udslettes af pantebogen uden tilladelse af Københavns bygningskommisionen. 14

15 Original deklaration 15

16 I deklarationen nævnes 22 og 30, der kan findes i bygningsloven for staden København af 12. april Paragraf nr. 22 sidste stk. beskriver Forhøjelse af en til en ejendom hørende bygning kan kun finde sted, for så vidt den pågældende bygning i den skikkelse, den vil få ved forhøjelsen, efter ovenstående regler ville have kunnet opføres som nybygning, og, hvor det ubebygget areal allerede er mindre end det efter Litr. A tilstedelige må aldeles ingen forhøjelse af nogen til ejendommen hørende bygning finde sted. Paragraf nr. 30 beskriver regler for opførelse af en fælles brandmur: En brandmur kan være fælles for to til hinanden stødende ejendomme for nybygninger dog kun, så vidt bygningerne opføres samtidigt, når den foruden at opfylde 29 fastsatte betingelser, er forsvarligt forbunden med begge bygninger, er mindst 2 sten tyk, når der gå ender af bjælker eller drager ind i den, og træværk henhørende til den ene bygning er mindst 22 centimeter fra træværk henhørende til den anden; dog nedsættes fordringen om 2 stens tykkelse til 1 ½ stens ved endemure, når deri kun indlægges skorstens- eller trappeveksler. Der skal hos thinglæste deklarationer være erhvervet sikkerhed for, at den ikke kan borttages af nogen af Ejerne, så længe af bygninger endnu står. Gavlen må altså ikke fjernes, så længe at nabohuset stadig står. 16

17 Beboelses bygning Herunder er de originale tegninger af grundplanen, samt facade og snit i bygningen. Man skal være opmærksom på at snittegningen, oftest er en standard tegning, og man kan derfor ikke være sikker på at tagkonstruktionen er udført som tegnet. Bygninger som er opført på denne tidsperiode blev oftest bygget af en tømrermester og en murermester, og disse personer byggede efter deres erfaringer, og selvfølgelig byggeloven. Facade mod gade [fra tegnestuen Kant] Facade mod gård [fra tegnestuen Kant] 17

18 Original plantegning Ting man kan bemærke ved vores pågældende plantegninger er: - der er ikke tegnet noget toilet i bygningen, - og der er nogle store skabsrum. Disse skabsrum skulle højst sandsynligt anvendes til stuepige kammer, da standarden på Østerbro er højre end de andre brokvarterer (se: Baggrund - Østerbros byhistorie). - På plantegningen er der også markeret de bærende vægge, dette skal man naturligvis også noter sig. Som man kan se på plantegningnen består ejendommen af to matrikelnumre nemlig 2712 UK og 2713 UK. Vi har ikke kunne finde nogen information vedr. hvornår de to matrikelnumre er blevet lagt sammen til det nuværende 2712 UK. 18

19 De originale snittegninger viser et typisk snit at en bygning opført i 1900-tallet. Originalt snit [fra tegnestuen Kant] Da man byggede etagehuse i København i starten af 1900 tallet, skulle man overholde den daværende byggelov fra Denne lov beskrev grundlæggende hvordan man skulle bygge sit hus, bygningsloven omhandlede alle dele af byggeriet, og derfor kan man oftest finde svar på konstruktions-, funderings- og tagdetaljer, der beskriver det princip entreprenøren skulle følge når han opførte huset. I teksten herunder har vi beskrevet den typiske måde at opføre et etagehus på i 1900-tallet.. Tag ( 32 og 33) Tage må kun udføres i sten eller metal, ved mindre stadsbygmesteren tillader f.eks. tagpap, når han finder det tilstrækkeligt betryggende mod brandfare. Tagkviste må udvendig højst være 1,75 m brede og 2,2 meter højde. Den bredeste kvist er mindste mål for afstanden mellem alle husets kviste. Tagets bærende konstruktion udføres i træ, for hvilket der gælder samme paragrafer som for restens af husets bjælke lag, mht. dimensioneringen af tømret. 19

20 Der findes et væld af forskellige tagkonstruktionsløsninger. Illustration: Jesper Engelmark, Københavnske Etageboligbyggeri (SBi-rapport 142 fra 1983). Det mest karakteristiske tag er manzardtaget med den velkendte 5 kantede form i profil, bedre kendt som københavnertag (figur F og G på illustrationen her over). Illustration: Jesper Engelmark, Københavnske Etageboligbyggeri (SBi-rapport 142 fra 1983). 20

21 En anden meget karakteristisk ting ved bygninger af ældre dato, er udmuringer på facaden i stueetagen, under vinduerne og hvor muren slutter ved tagets begyndelse. Udmuring mellem stuen og 1. sal Udmuring mellem både 1. sal, 2. sal og 3. sal Udmuring mellem 1. sal og tag 21

22 Snittegninger af udmuringerne for bygningen på Jagtvej/Sømsøgade. Vi kan se på de originale tegninger, at huset blev projekteret med almindeligt saddeltag. Dette var det mest naturlige for dette tidspunkt, dog gik der ikke lang tid før manzardtaget blev den mest anvendte tagløsning. Vores bygning fik indrettet manzardtag 22 år efter opførelsen. En anden meget karakteristisk ting ved bygninger af ældre dato, er udmuringer på facaden i stueetagen, under vinduerne og ved tagets begyndelse. 22

23 Formur ydervægge ( 27) Formurerne blev opført efter den daværende bygningslov, og derfor har den bestemte murtykkelser som vist neden for. Disse tykkelser er uafhængige af formurens orientering dvs. mod gård eller gade. Der skelnes mellem formurer og endevægge. Som man kan se på tegningen bliver murtykkelserne tykkere og tykkere ned gennem huset. Disse murtykkelser var standard i danskbyggeri, dvs. i tilfældet hvor man ville opføre et hus i x antal etager, rykkes jordniveauet x antal etager ned fra toppen. Derfor kan man i dag altid fastslå murtykkelsen afhængig af antal etager. Murtykkelser i facader En endemur blev opført således, de blænding man kan se på tegninger er til for at spare på materialet, da huset bliver bået af mur- søjlerne mellem blændingerne. Da vores bygninge er opført i 1903 forventer vi at finde de ovenstående beskrevne løsninger for formur, bagmur og endemur. Murtykkelser i gavle 23

24 Bjælkelag ( 36, 37 og 38) Når huset står færdigt, skal bjælkerne have et tværsnit på mindst 15,6 cm, hvis afstanden imellem understøtningerne er under 3,14 meter. For hver gang afstanden mellem de to understøtninger øges med 31,4 cm, skal tværsnittet øges med 1,308 cm. Den gennemsnitlige afstand mellem bjælkernes midte må max. være 0,95 meter (eller 1,5 alen), men afstanden må intet sted overstige 1,05 meter. Gavlbjælkerne skal fastgøres med ankre i facaderne, og derefter hver 3. bjælke eller oftere. Ankrene skal være mindste lige så lange, som den mur de fastgøres i, er tyk. Hvis der er beboelse over eller under bjælkelaget skal der midt på bjælken laves en not, hvori der skal fastgøres 2,6 cm tykke brædder, der fungere som fer. Ovenpå disse brædder skal et 5,2 cm tykt faststampet lerlag placeres (der fungere som både brandbeskyttelse og lydisolering). På undersiden, altså på loftet, skal også påføres uantændeligt materiale ( 44). Guldbrædderne skal have en mindste tykkelse på 2,9 cm i færdige tilstand. Bjælkeudvekslinger ved skorstene, er placeret så der altid er ½ stens afstand til nærmeste bjælke, hvilket giver god mulighed for at trække f.eks. vandrør langs en skorsten (vertikalt) i forbindelse med større moderniseringer og byfornyelser. Bjælkelaget er primært bygget op af så korte spænd og så simple udvekslinger som muligt, men ved skrå endevægge og vinkelhuse på andet end 90 grader, kan der benyttes et utal af forskellige løsninger. 24

25 I forbindelse med en renovering eller ombygningssag, er det relevant at have kendskab til bjælkelaget på de berørte etager. Med baggrund i bygningens opførelses år, som er 1903, ved vi at bjælkelaget sandsynligt følger Bygningslov for staden København den. 12. april Med denne lov i hånden kan vi rimeligt nøjagtigt placere hver enkelt bjælke i bygningen. I vores tilfælde eksisterede der allerede en tegning hvor bjælkelaget var indtegnet, hvilket ikke er normalt for et hus fra den tid. Dog skal man kontrollere om bjælkelaget i virkeligheden er placeret som tegnet, fordi tømmermestrene oftest byggede efter erfaringerne. Bjælkelaget for bygningen i Samsøgade var på originaltegningerne, hvilket dog først blev kutyme i Det fremgår af tegningen, at bjælkelaget er placeret meget typiske for denne type bygning fra omkring 1900-tallets begyndelse. [Se bilag for større tegning] 25

26 Skillevægge ( 28) Som i de andre bygningsdele, beskrev byggeloven fra 1889 konstruktionsprincippet for opførelsen af skillevægge i ejendommen. Herunder er beskrivelsen gengivet. 28. Skillevæggene i en bygning skulle være enten Grundmur, mindst 15,6 centimeter tyk, og bindingsværk, mindst ½ sten tykt, eller Planker eller dobbelte brædder. Anvendes planker eller dobbelte brædder til skillevæggene, skulle disse være mindst 5,2 centimeter tykke og, foruden denne tykkelse, have kalkpuds på begge sider. Skillevægge, der fra neden står over hverandre igennem flere etager og danne et underlag for bjælkerne, hvorfra disses spændvidde regnes, skulle være af mindst 1 stens grundmur, og i nederste etage eller kælderen, om en sådan findes, af 1 ½ sten, når de derfra strække sig gennem en højde på 12,56 meter eller derover. Andre skillevægge, der ikke på denne måde danner et underlag for bjælkerne, men som dog, udførte af grundmur, strække sig fra neden gennem flere etager, skulle i den nederste af disse eller i kælderen, om en sådan findes, være af grundmur eller af bindingsværk mindste 1 sten tyk; i den øverste etage kunne sådanne skillevægge være af ½ stens grundmur, når de er højst 4,4 meter lange, og tillige i de 2 underliggende etager, når de er højs 3,4 meter lange. Skillevægge om de i 43 foreskrevne trapper skulle være af grundmur. Grundmurede skillevægge må ikke brydes af bjælker, men skulle gå frit gennem bjælkelagene, og deres sider støtttes af bjælkerne. Skillevægge mellem rum, hvoraf intet kan henføres under beboelsesrum kunne udføres som enkelte bræddevægge uden kalkpuds eller af lægter det samme gælder som spisekammer skillevægge i køkkener, når de er mindst 0,94 meters af stand fra ildstedet. Dette er den gamle tekst fra bygningsloven. For at opsummere teksten har vi oplistet kravene herunder. - Skillevæggene i en bygning skulle enten være grundmur som var mindst 15,6 centimeter tyk, eller som bindingsværk mindst ½ sten tyk. - Skillevægge kunne også udføres som planker eller dobbelte bræddevæg. Hvis der blev anvendt planker eller dobbelte brædder, skulle disse være 5,2 centimeter tykke. - Vægge udført i planker eller brædder skulle have et kalkpudslag på begge sider for at virke brandhæmmende, så længe skillevæggene adskiller beboelsesrum. - Skillevægge der virker som underlag for bjælkelagende og starter i kælderen skal mindst være 1 sten tykke og i den nederste etage eller kælderen være mindst 1½ sten tyk. - Skillevægge som strækker sig gennem op i gennem etagerne, men ikke danner underlag for bjælkerne, skal den nederste væg være udført i grundmur eller bindingsværk, og være 1 sten tyk. - Skillevægge mellem rum, der ikke er beboelsesrum, kan udføres som enkelte bræddevægge eller af lægter uden kalkpuds. Det samme gælder for skillevægge mellem spisekamre og køkkener, så længe væggen er placeret mere end 94 centimeter fra ildstedet. På vore plantegning er der anvist hvilke skillevægge der er grundmurede og virker som underlag for bjælkelaget. Dette er meget typisk for bygning for denne periode. Med baggrund i ovenstående tekst og bygningsloven, har vi kunne konkludere at de markerede skillevægge er. 26

27 (Gul) 1 stens grundmurede lejlighedsskel mellem trappe og lejlighed. (Rød) 1 ½ stens grundmurede underlag for bjælkelag og skillevæg i lejlighed. (Blå) 3 lags bræddevæg - skillevæg mellem beboelsesrum samt lejlighedsskel. (Grøn) 2 lags bræddevægge skillevæg mellem beboelsesrum og skabsrum. Man kan ikke forvente at se vægtyperne indtegnet på grundplanerne, men dette var tilfældet ved vores bygning. [Se bilag for større tegning] 27

28 Fundamenter ( 26) Fundamenter er den mest varierende del i københavnsk byggeri, dette skyldes at der ikke indgår et særligt afsnit i bygningsloven omhandlende fundamenterne. Der står således Enhver ny bygning skal opføres på et fundament, som bygningsinspektøren erkendes for forsvarligt for denne bygning. Da fundamentets udformning afhang af bygningsinspektørens erfaring, og at det er gemt under jorden, kan det være problematisk at konkludere hvilket fundament der er anvendt til bygningen. L.F. Holmberg skrev i 1800-tallet en række lærebøger. Han skrev bl.a. en lærebog med titlen Lærebog i jordarbejde og fundering Han inddeler fundamenterne i forskellige grupper, afhængig af funderingsprincip. Disse er oplistet herunder. 1. Bortgravning af muld og løs jord. 2. Forstørrelse af den bærende flade. 3. At pilotere bygningen. Disse principper var grundlaget for bygningsinspektørens arbejde, og man kan derfor med rimelig sikkerhed forvente at finde et fundament bygget herefter. Principperne for disse funderingsmetoder er beskrevet i kususmappen Bygningers renovering og ombygning og Københanvs etageboligbyggeri skrevet af Jesper Engelmark. Når man skal vurdere fundamenterne, kan det være nødvendigt at indsamle jordbundsundersøgelser fra området. Disse jordbundsundersøgelser kan man finde på i jupiterdatabasen. Vi har anvendt denne database da informationerne her er gratis. På baggrund af jordbundsundersøgelserne foretaget i følgende afsnit, formoder vi at fundamentet er af typen forstørrelse af den bærende flade. Dette er fordi, at underlaget for bygningen hovedsageligt består af sand og ler. Original tegning af fundament

29 De dokumenter der beskriver funderingstypen, er beskrevet herunder. Man ansøger om at måtte udføre fundamentering af beton bestående af renharpede murstensskærver, skarp grus, god cement alt nedlagt i blandingen Det er en selvfølge, at man fundere fra den faste bund i grunden uanset om fundamenterne ikke viser dette på snittet. En typisk fundaments løsning på dette er illustreret herunder. Illustration: Jesper Engelmark, Københavnske Etageboligbyggeri (SBi-rapport 142 fra 1983). Jordbunds undersøgelser Huset nøjagtige placering; N: ,177 E: ,692. Den nærmeste jordbundsundersøgelse til boligen på Jagtvej/Samsøgade er placeret 103 meter stik vest og er fra Vanddybden er 9 meter under terræn, og er eneste information fra den 65 meter dybe boring. De fire andre boringer ligger i mere eller mindre nordvest retning. Den mest interessante boreprøve er C der meget simpelt viser hvor dybt vand (7,5 m), sand (12,9 m), ler (15,4 m) og kalk (29,5 m) er placeret, og er kun 116 meter fra huset. Der er ikke tegn på nogen uregelmæssigheder i denne eller nogle af de andre boreprøver, kun højde forskelle i de forskellige lag. Dette kan dog også være et problem i sig selv, da det kan medfører alvorlige sætningsskader hvilket dog ikke er tilfældet vedr. bygningen på Jagtvej/Samsøgade. Borerapporter: Årstal Vanddybde Boredybde Afstand til hus 1 DGU arkivnr.: meter u.t. 65 m 103 m 2 DGU arkivnr.: C ,5 meter u.t. 54,3 m 116 m 3 DGU arkivnr.: ikke angivet 5,2 m 165 m 4 DGU arkivnr.: ikke angivet 28,9 m 198 m 5 DGU arkivnr.: ,5 meter u.t. 113,25 m 214 m 29

30 Boreoversigt ved Vibenshus Runddel (venstre) Boreprøve C (højre) Bilag Borerapport - DGU arkivnr.: Borerapport - DGU arkivnr.: C Borerapport - DGU arkivnr.: Borerapport - DGU arkivnr.: Borerapport - DGU arkivnr.: Litteratur jupiter kortfacilitet 30

31 6.3.2 #04 Installation af wc i etagerne 1912 Dette er den første større bygningsændring der er blevet foretaget. Toiletterne blev indrettet i hjørnebygningen Jagtvej 177 og Samsøgade 1. I denne forbindelse blev der også indrettet toiletter i restaurationen i stuen. Skrivelse til sundhedskommissionen år 1912 Til sundhedskommissionen For ejendommen Jagtvej 177 Samsøgade 1 Udenbye Klædebo Matr Ansøger vi herved om 1) I restaurationen at måtte indrette det på tegningen/angivne toiletrum, således at den forreste vil benyttes som pissoir og den bagerste til som WC, idet skillerummet opføres i mandshøjde, således at hele rummet har direkte lys gennem det angive vindue ud til gården. Ventilationen besørger af et forskriftmæssig 4 /4 aftræksrør, der på sædvanlig måde er ført op over taget. 2) I etagerne de angivne 14 stk. WC i rum som med hensyn til størrelse, belysning og ventilation opfylder sundhedskommissionen forvisninger. Vores tegning viser ikke de tekniske løsninger ang. faldstammer og kloak. Men vi formoder at de opfylder datidens krav #07 Installation af wc i forhuset 1914 Det lader til at der i 1914 har været en større bygningsændring i gang, og i den forbindelse har bygherren ønsket at etablere toiletter i den sidste del af bygningen. Toiletterne blev etableret i lejlighederne Samsøgade 3-5. Det var de store gamle skabsrum der blev nedlagt, og indrettet til toiletter. Dette skete allerede 11 år efter opførselen. De store skabsrum, har muligvis været anvendt som stuepige kammer, fordi der fra skabsrummet var direkte forbindelse til køkkenet. På denne måde kunne stuepigen bevæge sig fra sit værelse til køkkenet uden at skulle genere ejeren. Hvis man skulle indrette toiletter i etagerne, skulle man forholde sig til følgende (fra bygningsloven (1889): Latriner må kun anbringes i en bygnings etager under iagttagelse af de forskrifter, som sundheds kommissionen finder det nødvendigt at give. Det var stadig ikke normalt at have toiletter på etagerne dengang, dette ændrede sig omkring 1930, hvor man langsomt begyndte at etablere toiletter i lejlighederne. Men det var langtfra standard, og kun i de mere fornemme boligbyggerier. 31

32 6.3.4 #09 Manzardtage/bolig 1925 I 1925 ombygges tagetagen i opgangene 3 og 5 i Samsøgade, fra opbevaringsloft til fire stk. 2-værelseslejligheder med Manzardtag. Tagetagen før og efter Manzardtaget blev etableret I anden halvdel af 1800-tallet blev asymmetriske tagformer almindelige, og manzardtag/københavnertag kom som en nyskabelse. Hvilket tildeles skyldes en ny byggeskik omkring måden hvorpå spærene hvilede på tagbjælkerne, og der derved blev nemmere mulighed for gesimser. I samme tidsperiode kom skiffertag mere og mere frem i forhold til tegl, bl.a. fordi det var tættere og krævede mindre vedligeholdelse end netop tegl. Tidligere havde dækning med metal kun fundet sted yderst sjældent, men med zinktage blev det standard. Zink var også eneste tilladte materiale, å de næsten vandrette købehavnertage. Den statiske meget ustabile karakteristiske 5 kantet profil for manzard, er helt afhængig af den stabilitet de indvendige skillevægge giver. At manzardtag har fået navnet københavnertag indikere, at det er en yderst almindelig løsning i Københavnsområdet #11 Målerlem gennem brandgavl 1931 Dette emne ville have sin relevans at undersøge, vi har dog ikke kunnet finde nogen tegninger eller skrivelser. 32

33 6.3.6 #16 Skillerumsændring i stuen 1935 Skillerumsændringen er foretaget i Restaurationen på hjørnet mellem Jagtvej og Samsøgade. Når vi sammenligner tegningen fra 1912 ang. installation af wc i etagerne, kan vi se en forskel i tegningsmaterialet. Det drejer sig bl.a. om placeringen af de toiletter der blev etableret i Samt at tegningen fra 1912 ligner en skitse, da der ingen indvendige bærende vægge er at finde. Derfor kan tegningen også have en mindre dokumenterende værdi for de faktuelle forhold. Når vi sammenholder detalje tegningen omhandlende skillerumsændringen fra 1935 og den originale plantegning over stueetagen, kan vi se at entreen og køkkenet bag butikken er blevet lavet om til to store værelser. Skillerumstegningen viser at væggen mellem disse to store værelser ønskes fjernet. Denne skillevæg er den bærende hovedevæg i midten af huset, og derfor er der også blevet foretaget statiske beregninger på denne bjælke. Hvis man i forbindelse med en ombygning laver drastiske ændringer i ejendommen, så som at tilføje en ekstra etage, må man nødvendigvis bedømme statikken for bjælken i stuen, i det at den er dimensioneret efter den daværende bygning #20 Fjerne vask i tagetagen 1948 En håndvask i tagetagen blev fjernet. Disse sparsomme informationer gør, at det er en rigtig god idé at tjekke op på den pågældende sag, når/hvis bygningen skal inspiceres for evt. fremtidige arbejder på dette sted i bygningen, så man ikke for ubehagelige overraskelser. 33

34 6.3.8 #22 Fjernelse af 3 interceptorer 1950 Intercept er på engelsk bl.a. afbryder, og er da ogå en rør-anordning, som afbryder vandet med et nedafrettet V, lidt a la en vandlås. Hvor og hvordan de har siddet er uvist #25 Bad 1.tv (samsøgade 1) 1972 Dette er en interessant bygningsændring, da det kun vedrører denne ene lejlighed i hele bygningen. Der var ingen informationer at hente på Ottiliavej, og derfor ville det være en godt at undersøge det pågældende badeværelse ved en evt. registrering af bygningen. Dette skyldes at baderummet er et muligt problem rum med hensyn til svamp og råd #26 Skillerumsændring stuen 1980 Skillerumsændringen er foretaget i restaurationen i stueetagen. Ændringen ligner meget den ændring der blev foretaget i Det ene store værelse er blevet nedlagt, og blevet tilføjet til restaurationen. Skillevæggen der er blevet nedlagt er igen den bærende skillevæg i midten bygningen. Længden af denne skillevæg er væsentligt større end den foregående ændring, og derfor er der også blevet foretaget flere foranstaltninger i form af fundering og søjle. [Se bilag for tekniske tegninger] Markering af I-profil, hvor væggen er fjernt 34

35 #29 Bygningsændringer div En række ændringer af ganske lille betydning - men kunne sagtens have været af en karakter hvor de krævede nærmere studering på stedet, hvilket selvfølgelig altid kan tilrådes #33 Bygningsændring 177, 3.th flytte dør i bad 2001 Denne ændring, omhandler som beskrevet døren i WC rummet. [Se bilag] #35 Sammenlægning af lejligheder st.th + tv 2002 Den notering man kan gøre sig her, er ændret behov for vådrum, ventilation og køkken. Det er ikke sikkert at ens ombygningsprojekt indeholder underliggende etager, men hvis man agter at etablere en ekstra etage på loftet, kan det være nødvendig at kontrollere hvilke ventilationskanaler der bliver benyttet. Oftest vil en sammenlægning af 2 lejligheder kun kræve nedbrydning af en 3-lags bræddevæg. Vi har ikke kunnet finde nogen dybdegående informationer vedr. dette emne #36 Manglende godkendelse af badeværelse 2003 Der var en ansøgning vedr. ombygning af et badeværelse, som der også var givet tilladelse til. Men et år efter tilladelsen var givet, havde beboeren stadig ikke meddelt færdiggørelsen af badeværelset. Derfor et opfølgende brev til beboeren, om arbejdet overhoved var blevet påbegyndt #Omfangsrig renovering og tilføjelse af tagboliger 2005 I år 2004 blev et større renoverings og ombygningsarbejde sat i gang, dette er endnu ikke helt afsluttet. Undervejs har beboerne været nødsaget til at bo et andet sted. Renoveringen har bl.a. givet beboerne et nyt badeværelse og større køkken (lagt sammen med et lille smalt værelse), samt helt nye arkitekttegnet køkkenelementer. Desuden har der været mulighed for tilvalg af altan, hvilket alle dog ikke har benyttet sig af. Port åbningen indtil gården, der er i fuld højde, skal fra 1. sal og opefter udfyldes med etagedæk. Lejlighederne til gavlen, har så selv kunne vælge hvor døren til det nye værelse skal placeres. På tagetagen er manzard-taget også blevet renoveret i de to opgange med den oprindelige tagkonstruktion (Jagtvej 177 og Samsøgade 1). Det er blevet til nogle Manhatten-agtige lejligheder, med kun en etage mod gaden, men to til gården. 35

36 Ny facadeopslat mod Samsøgade [fra tegnestuen Kant] Ny facadeopstalt mod Jagtvej [fra tegnestuen Kant] 36

37 Plan fø renovering [fra tegnestuen Kant] Plan efte renovering [fra tegnestuen Kant] 37

38 6.4 Konklusion af bygningsændringer Der har ikke været så mange ændringer af større betydning for bygningens konstruktive system. De væsentligste ændringer er oplistet herunder for at give et hurtigt overblik. Installation af wc i etagerne 1912 og 1914 Installationen af wc er i etagerne er fortaget lidt tidligt, denne bygningsændring blev først standard omkring Løsningen på arbejdet formoder vi er udført efter bygningslov fra Man skal dog stadig være opmærksom på evt. beboer løsninger, som kan have forværret bygningstilstanden. Manzardtag/bolig 1925 Det er lidt atypisk, at huset ikke er opført med manzardtag fra begyndelsen. Da bygningen så for tilføjet en ekstra etage, i form af manzardtaget, kan det også undre os at det ikke var hele bygningen der fik etableret dette. Svaret på dette kan dog ligge i at det nuværende matrikelnummer 2712, i 1925 stadig var delt i to matrikelnumre 2712 og 2713 og det derfor kun var 2713 der fik manzardtag. Skillerumsændring i stuen 1935 og 1980 Denne ændring har muligvis været nødvendig for at imødekomme nye krav til restaurationen. Det vi kan konkludere er, at løsning (placering af bjælke) virker korrekt, og at bjælkedimensionerne virker korrekt dimensioneret. Ydermere er det også godt at der forelægger tegninger på det udførte. Bygningsændringer div Dette emne kan rumme utrolige mange ting, og da det ikke har været muligt at finde information om de pågældende ændringer, kan det være en god ide at være ekstra obs på dette emne. Som man også kan bemærke er datoen for ændringen ikke mere end 25 år gammel, så man kan muligvis finde beboere eller bestyrelsesmedlemmer der har kendskab til ændringerne. Omfangsrig renovering og tilføjelse af tagboliger 2005 Denne renovering er den største renovering der er foretaget i bygningens historie. Selve ombygningen har hævet huset kvalitet, i form af nye badeværelser, køkkener og altaner. Ydermere har huset også fået tilføjet en ekstra etage. Det udførte arbejde må formodes at leve op til de lovmæssige krav om håndværk og kvalitet, dette kan man dog først rigtigt vurdere efter en år række. Totalvudering Vores vurdering af bygningens kvalitative niveau er, at den virker ganske fornuftig og sund, fordi bygningen ikke tidligere har været udsat for renovering pga. f.eks. svamp og råd. Ydermere har bygningen også fået tilføjet nye badeværelser og køkkener, så eventuelle gamle slid og tæringer på rør m.m. er blevet skiftet ud. Ved udvendig gennemgang af facaderne så vi ingen tydelige sætningsskader i form af revner. 38

39 7 Litteraturliste Planstyrelsen v/hannelene Toft Jensen. Bydelsatlas Østerbro Bevaringsværdier i bydel og bygninger Byggecentrums Boghandel, Jesper Engelmark. Københavnske Etageboligbyggeri SBi-rapport 142, Kursusmappe: Jesper Engelmark Bygningers renovering og ombygning. BYG-DTU, jupiter kortfacilitet

40 8 Bilag Borerapport - DGU arkivnr.: Borerapport - DGU arkivnr.: C Borerapport - DGU arkivnr.: Borerapport - DGU arkivnr.: Borerapport - DGU arkivnr.: Artikle: Tagboliger - Jagtvej/Samsøgade, Alle tegninger og skrivelser er fotokopieret fra sagsmappen 2712 UK på Ottiliavej. - Diverse skrivelser (1898) - Plantegning og bjælkelag (1898) - Snit og facade (1898) - Fundamentstegning (1898) - Toiletter (1912) - Manzardetage (1925) - Skillerumsændringer ( ) - Bad (2001) 40

41 Tegninger fra Ottiliavej 41

42 Renoveringsrapport Jagtvej / Samsøgade

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING

BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING Vejledningen giver overblik over, hvordan man som ejendomsejer kan undersøge, om det er de rigtige oplysninger, der er registreret på BBR-ejermeddelelsen, og hvordan eventuelle

Læs mere

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor.

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor. Hanna Pedersen Morten Hede Kasper Schou UCN Business og Teknologi Bygningskontruktør 2. semester Projektjournal Oprettet 11/2-13 Senest redigeret 30/3-13 Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores

Læs mere

Kære nabo til prøveopgangen

Kære nabo til prøveopgangen Maj 2016 Helhedsplan lundevaenget.fsb.dk Maj 2016 Kære nabo til prøveopgangen Ryparken 204 er prøveopgang for Lundevængets helhedsplan. Det betyder, at håndværkerne snart begynder at renovere og ombygge

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade Frederiksberg

Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade Frederiksberg Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade 1 2000 Frederiksberg A N D R A G E N D E 26. september 2016 Rev. 20.12.2016 4744br03 gh Ejendommen: Matr. nr.: Ejer: Vedr.: Frydendalsvej 3, 1809

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Vejledning for byggeansøgning og tegninger

Vejledning for byggeansøgning og tegninger Vejledning for byggeansøgning og tegninger Denne dokument pakke indeholder: Vejledning Ansøgningsskema 3 tegnings mastere 1 skema for materialevalg mm. Formål og arbejdsgang: Ved enhver form for byggeri

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Projektforslag. Tilbygning. Svalevej 33. Linda og Bjarne Lagoni

Projektforslag. Tilbygning. Svalevej 33. Linda og Bjarne Lagoni Projektforslag til Tilbygning af Svalevej 33 for Linda og Bjarne Lagoni Eksisterende hus Emne > Eksisterende bebyggelse Huset set fra vejen Eksisterende hus Emne > Eksisterende bebyggelse Huset set fra

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Vedr. udbudsforretning februar 2011 Etablering af indendørs mobildækning på Århus Sygehus Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Note om dette bilag...2 Arealdefinition:...2 Fase 1...2 Bygn. nr.

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Enfamiliehuse. Før du bygger nyt, til og om

Enfamiliehuse. Før du bygger nyt, til og om Enfamiliehuse Før du bygger nyt, til og om Forord Denne pjece er lavet for at guide dig igennem din ansøgningsproces, hvis du vil: bygge nyt enfamiliehus bygge til eksisterende enfamiliehus bygge om i

Læs mere

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning!

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! December 2015 Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! Igennem næsten to år har vi arbejdet på at udvikle en fysisk helhedsplan for Lundevænget. Nu er planen klar til afstemning ved ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN

VEDLIGEHOLDELSESPLAN VEDLIGEHOLDELSESPLAN ANDELSBOLIGFORENINGEN HOLLUF HAVE III 5220 ODENSE SØ Side 1 af 22 INDHOLDSFORTEGNELSE 0.0 Generelt side 3 0.1 Baggrund 0.2 Grundlag for rapporten 0.3 Bygningsbeskrivelse 1.0 Udskiftnings-

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Allégade 18 stuen og kælder

Allégade 18 stuen og kælder Allégade 18 stuen og kælder Skitseprojekt for udstykning af 3 lejligheder 11.03.2015 Allegade 18 Matr. nr. 30a Allegade 18 Allégade 18 stuen og kælder Ejendommen Beliggenhed: Allégade 18 stuen og kælder,

Læs mere

TIL SALG. Småhusejendom med udviklingspotentiale Esthersvej Hellerup. -- Købesum kontant kr. 9 mio. --

TIL SALG. Småhusejendom med udviklingspotentiale Esthersvej Hellerup. -- Købesum kontant kr. 9 mio. -- TIL SALG Småhusejendom med udviklingspotentiale Esthersvej 40 2900 Hellerup 336 kvm bolig 4 lejligheder 1 ledig Byggemulighed i tagetagen Stort lejestigningspotentiale Afkast 1,65 % p.a. -- Købesum kontant

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Før du bygger ROSKILDE KOMMUNE

Før du bygger ROSKILDE KOMMUNE Enfamiliehuse og tilbygninger Hvis du skal opføre enfamiliehus, rækkehus eller lave en tilbygning eller udestue, er det vigtigt at få overblik over, hvornår og hvordan man bærer sig ad med at lave en ansøgning

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.3, 1.3.4, 1.5 stk. 1 nr. 5-9, stk. 6-9 Øvrige bebyggelser mv. Ansøgning om byggetilladelse Etageboliger, vandret lejlighedsskel. Ældreboliger, plejekrævende.

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785 Område 5, Djursland / Eldrupgaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Eldrupgård Dato:

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 23. november 2010 Ejerforeningen Louisegaarden, Ekstraordinær generalforsamling Side 1 Loftprojekt Alternativ

Læs mere

Retningslinjer for byggearbejde i A/B Jæger

Retningslinjer for byggearbejde i A/B Jæger Retningslinjer for byggearbejde i A/B Jæger Revideret februar 2015 Bestyrelsen i A/B Jæger har fået udarbejdet nedenstående retningslinjer for andelshavere, lejere og kælderlejere, der ønsker at udføre

Læs mere

SKITSEPROJEKT TIL OBYGNING AF BYVILLA, SANKT KNUDSVEJ 4, 1904 FREDERIKSBERG C. YNDIGHEDSPROJEKT, 16. SEPTEBER 2013 A T: AIL: AIL: ANDERS.OLLER@KADK.DK V T: ANDERS.OLLER@KARCH.DK Beskrivelse af den påtænkte

Læs mere

Peter Knudsen, rådgivende ingeniørfirma FRI Tlf Teglgårdsvej 843, 2. tv., 3050 Humlebæk

Peter Knudsen, rådgivende ingeniørfirma FRI Tlf Teglgårdsvej 843, 2. tv., 3050 Humlebæk Førsynsrapport Vedr.: Ryetbo Plejecenter - Bygning 5 og 7 Dato: 2015-02-25 Orientering: Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af en bygningsgennemgang d. 2015-02-19 og 2015-02-24, idet det er planlagt

Læs mere

Guide til byggesager

Guide til byggesager Guide til byggesager Et hurtigt overblik I denne pjece har vi beskrevet de vigtigste regler, du skal huske på, før du går i gang med at bygge. Du finder også eksempler på de tegninger, du skal sende med

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012

Bygningsfornyelse 2012 Bygningsfornyelse 2012 INDSATSOMRÅDE: Gl. Valby Bilag 2 ROSKILDEVEJ SØNDRE FASANVEJ SØNDERMARKEN CÆCILIAVEJ GADEKÆRVEJ VALBY LANGGADE VALBY TINGSTED TOFTEGÅRDS ALLÈ VALBY STATION INDHOLD Gl. Jernbanevej

Læs mere

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget.

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget. Evaluering af Workshop i Højstrupparken 29..14 Dato: 3..14 Der var ca (Anslået) 1 fremmødte bestående af en bred variation i beboersammensætningen. Forud for Workshoppen var en gennemgang af omhandlende

Læs mere

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Præstemoseskolen Adresse Placering M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Præstemoseskolen er bygget i 1959 og er udbygget i henholdsvis 1980 og 2010.

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28. Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012 Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup Den 28. juni 2012 Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Byfornyelse 2012. Bilag 2 VENNEMINDEVEJ LYNGBYVEJ SANKT KJELDS PLADS HARALDSGADE JAGTVEJ VIBENSHUS RUNDDEL

Byfornyelse 2012. Bilag 2 VENNEMINDEVEJ LYNGBYVEJ SANKT KJELDS PLADS HARALDSGADE JAGTVEJ VIBENSHUS RUNDDEL Byfornyelse 2012 INDSATSOMRÅDE: Skt. Kjelds Kvarter Bilag 2 VENNEMINDEVEJ LYNGBYVEJ SANKT KJELDS PLADS HARALDSGADE JAGTVEJ VIBENSHUS RUNDDEL KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen INDHOLD kort

Læs mere

Syddjurs Kommune. Niels Holm Bøgelund Nielsen Lyngbakken Skanderborg. Birkevej 21, 8400 Ebeltoft. KLnr: P19 B

Syddjurs Kommune. Niels Holm Bøgelund Nielsen Lyngbakken Skanderborg. Birkevej 21, 8400 Ebeltoft. KLnr: P19 B Ansøgning Ansvarlig myndighed Syddjurs Kommune Indsendt af Niels Holm Bøgelund Nielsen Lyngbakken 41 8660 Skanderborg E-mail: niels.bogelund@antalis.com Telefon 21417525 Indsendt: 23-08-2016 09:41 Ansøgningsnr.:

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

AAB afd. 6 - Tycho Brahes Allé DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004

AAB afd. 6 - Tycho Brahes Allé DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004 AAB afd. 6 - DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004 Adresseliste Bygherre: AAB afd. 6 2300 København S AAB Havnegade 29 1058 København K tlf 33 76 01 00 Rådgivere:

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport for ejendommen: Houtvedvej 23, 9500 Hobro Sælger: John Ruddy Lassen dresse: Houtvedvej 23 Post nr. og by: 9500 Hobro Rapportdato: 20.06.2015 Sag

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Skal du bygge? Enfamiliehus, dobbelthus med lodret lejlighedsskel, sommerhus samt om- og tilbygninger TEAM BYGGESAG

Skal du bygge? Enfamiliehus, dobbelthus med lodret lejlighedsskel, sommerhus samt om- og tilbygninger TEAM BYGGESAG Skal du bygge? Enfamiliehus, dobbelthus med lodret lejlighedsskel, sommerhus samt om- og tilbygninger TEAM BYGGESAG Hej! I denne vejledning kan du læse, hvilke bestemmelser der gælder, når du skal bygge

Læs mere

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Ryparken Bygningsdel 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 01. Tagværk - - 100 100 150 150 200 200 300 300 02. Kælder/fundering - - 100 100 - - - - - -

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Ørbækgårds allé område 6. Udgave af 23-05-2005 Oplæg til tjekliste omkring mulige fejl i boligen

Ørbækgårds allé område 6. Udgave af 23-05-2005 Oplæg til tjekliste omkring mulige fejl i boligen Nærværende liste er alene at betragte som vejledning omkring punkter til kontrol af hver enkelt bolig. Der vil selvfølgelig være variationer grundet det individuelle tilvalg til hver bolig, som gør at

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab SVANEPUNKTET Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab Indholdsfortegnelse Krak-kort side 3 Beskrivelse af bebyggelsen, friarealer og bydelen side 4-5

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Skal du opføre en carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning, er der en række regler og forhold,

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40 VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Valborghus 03.2095.40 Bygningsdel/foranstaltning 01 - Tag I forbindelse med besigtigelsen den 17. september 2010 vurderes det, at den udførte tagfod ikke er tæt, hvilket medfører

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere