Klima. Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima. Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet"

Transkript

1 Klima Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet

2 Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet Den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren vil føre til klimaforandringer, som kan få dramatiske effekter for livsbetingelserne i store dele af verden. Derfor er klimaproblematikken et af de største miljøproblemer. Effekter af drivhusgasserne er vanskelige at forudsige, men de er globale og yderst komplekse. Udslip af drivhusgasser hænger sammen med den måde samfundet er indrettet på: elektricitets-, industriog varmeproduktion, transporter, landbruget og markanvendelse. At forandre disse store træge systemer og mindske udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser kræver store indsatser og omstilling over lang tid. Danmark har et stort forbrug af fossile brændstoffer og er blandt de lande i verden, som har højest CO 2 -udslip per indbygger. Det er gennem Kyoto-aftalen blevet til en national udfordring at formindske udslippet radikalt. Klimaproblematikken er kommet til at udgøre en ramme for store dele af miljøog energipolitikken og en klimarelateret forskning, der arbejder på at forbedre kendskabet til drivhusgasserne, er vokset frem. Vi giver her et overblik over problematikken set fra et dansk perspektiv og nogle eksempler på geografers forskning omkring kulstofkredsløbet. Koncentrationen af CO 2 i atmosfæren fra 1958 til 2005, målt på Hawaii. Kilde: Mauna Loa Observatoriet, Hawaii. 2 NR Drivhuseffekten Overvågningen af Jordens klima og atmosfærens kemiske sammensætning er blevet mere intensiv i de sidste årtier. Interessen for at vurdere udviklingen af Jordens klima er også øget, hvilket gør, at vi i dag har et temmelig godt billede af den globale temperaturudvikling. I de sidste årtier er der sket en tydelig stigning i den globale middeltemperatur. Det skyldes formentlig den stigende koncentration i atmosfæren af visse gasser, som er en følge af den globale befolkningstilvækst og industrialisering. Karakteristisk for disse gasser er, at de i atmosfæren absorberer en del af den infrarøde stråling, som fra Jordens overflade er rettet mod verdensrummet, mens sollyset kan passere uhindret. Herved forstærkes atmosfærens virkning som drivhus, hvilket fører til øget opvarm- Del af Mauna Loa Observatoriet på Hawaii. ning af Jorden og atmosfæren. Derfor kaldes gasser med denne virkning for drivhusgasser. Til drivhusgasser regnes oftest kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), kvælstofoxider (især lattergas (N 2 O)) og freoner. Den vigtigste gas er kuldioxid, som er ansvarlig for ca. 55% af drivhuseffekten, mens freoner bidrager med 25%. Metan og kvælstofoxider bidrager med 15 og 5%. Bidraget fra ozon, som også kan regnes som en drivhusgas, er dårligt kendt. Kuldioxid niveauet i atmosfæren før industrialismen var ca. 280 parts per milliom (ppm). Med industrialiseringen øgedes koncentrationen, først langsomt frem til 1900-tallets sidste halvdel, og derefter hurtigere og hurtigere. Siden målinger begyndte på vulkanen Mauna Loa på Hawaii i 1950 erne, er koncentrationen steget fra ca. 315 til over 375 ppm, dvs. med næsten 20%.

3 Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut. CO 2 -regnskabet De globale kuldioxid-strømme er et forskningsområde, der i skyggen af den voksende bekymring for klimaforandring har fået stigende opmærksomhed. Beskrivelsen af disse ligger i grove træk temmelig fast, men der er flere betydningsfulde mangler i regnskabet, som er udgangspunkt for store forskningsudfordringer. De største CO 2 -strømme er koblede til naturlige processer over kontinenterne. De hænger især Foto: National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), USA. sammen med CO 2 -optag ved fotosyntese og CO 2 -udslip ved ånding og nedbrydning af organisk kulstof. Disse to store naturlige strømme er næsten lige store og resulterer i et lille netto-optag, som er langt mindre end det udslip, der skyldes det menneskeskabte CO 2 -udslip fra forbrænding af fossilt kulstof. Dette andrager omkring 22 gigaton (Gigaton) (10 9 t) CO 2 per år, mens nettooptaget for landområder er 2,5 Gigaton per år. Eftersom CO 2 er fuldstændig opblandet i den nedre del af atmosfæren, er det relativt let at beregne hvor meget CO 2, der ophobes i atmosfæren. Den årlige ophobning er omkring 11 Gt. For at kende CO 2 -regnskabet for Jorden som helhed, står der tilbage at vurdere oceanernes rolle. Gennem fotosyntese i alger sker der et CO 2 -optag, ligesom CO 2 udveksles rent kemisk, men måleteknisk er det ikke muligt at få fuldt overblik over dette led. Dette medfører, at oceanernes CO 2 -optag bestemmes ud fra en idé om balance mellem de øvrige led, således at oceanernes optag bliver ,5 = 8,5 Gigaton CO 2 per år. At det skulle være så stor en mængde, der bindes i oceanerne er imidlertid tvivlsomt, idet oceanernes CO 2 -optag er langt mindre end landjordens. Man plejer derfor at tale om the missing carbon sink som de ukendte størrelser i dette regnskab. Det er yderst tænkeligt, at det ikke er én, men flere små poster, der mangler i regnskabet. Blandt de hyppigst nævnte er CO 2 -fiksering i skovene i Stefan Anderberg... Lektor, Geografisk Institut Bo Elberling... Proffessor, Geografisk Institut Lars Krogh... Lektor, Geografisk Institut Kjeld Rasmussen... Lektor, Geografisk Institut Henrik Søgaard... Lektor, Geografisk Institut Torben Birch-Thomsen... Lektor, Geografisk Institut NR

4 Kvinder samler brænde i regnskoven. Ved afbrændingen frigives CO 2, svarende til den mængde CO 2, som bindes i planten ved fotosyntese. Foto: Kjeld Rasmussen, Geografisk Institut. 4 NR kolde klimaer, hvor temperaturen er begrænsende for skovenes produktion. En global opvarmning vil her betyde, at vækstsæsonen bliver længere, og CO 2 -optaget forøges. Med henblik på at bestemme ændringerne i skovenes kulstof-opmagasinering investeres der således mange kræfter i detaljerede målinger i Europa og Nordamerika. Et andet eksempel på en manglende post er CO 2 -strømme i forbindelse med cement, hvor udslippet fra cementproduktionen er kendt, mens det tilsvarende optag, når cementen ældes, er mindre kendt og ikke ordentligt inkluderet. Dette forhold blev man først opmærksom på i forbindelse med det såkaldte biome-forsøg i Arizona, hvor det viste sig, at CO 2 -optaget i cement udfyldte rollen som missing carbon sink. De globale kulstofpuljer I kredsløbet indgår også den store mængde kulstof i biosfæren som er oplagret i jorden, vegetationen, atmosfæren eller verdenshavet i kortere eller længere tid. De mere tilgængelige og aktive mængde i planter og atmosfæren er små sammenlignet med de enorme mængder, Det globale CO 2 regnskab. Tal i Gigaton CO 2 per år. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter Henrik Søgaard, Geografisk Institut.

5 Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter Henrik Søgaard, Geografisk Institut. Hvordan kommer kulstof ud af jorden? Tab af kulstof sker via Erosion Udvaskning Omsætning af organisk stof/humus Udover at regulere atmosfærens indhold af drivhusgassen CO2 bidrager organisk kulstof til jordens fertilitet. der er lagret i oceanerne. Oceanerne er beregnet til at indeholde gigaton eller 14 gange mere end atmosfæren, vegetationen og jorden sammenlagt. Fra en tilgængeligheds- og management-synsvinkel er vegetationens og jordens kulstof-puljer imidlertid mere interessante eftersom mængden, som bindes eller frigøres er koblet til menneskets brug af jorden. Skovplantning binder fx CO 2 fra atmosfæren, mens opdyrkning og skovrydning kan medføre store tab. Det øvre jordlag fungerer som en temmelig aktiv kilde og dræn for atmosfærisk CO 2. Input af kulstof til jorden sker igennem fotosyntesen, der producerer organisk stof som omdannes til humus, der indeholder ca. 58% kulstof. Det organiske stof i jorden bidrager derigennem til at regulere atmosfærens CO 2 -indhold. Kulstoffet i det organiske stof er vigtigt for jordens frugtbarhed, men kan komme ud af jorden gennem erosion, udvaskning og nedbrydning af humus. CO 2 -udslip Det globale CO 2 -udslip er steget dramatisk og relativt kontinuerligt siden den industrielle revolution startede for 200 år siden. Udover udslip fra industri kommer udslip fra forbrænding, skovrydning og ændret brug af jorden. Der er store forskelle mellem verdens regioner. I-lande står for ca. 60% af udslippene fra afbrænding af olie, gas og kul samt fra cementproduktion. Store lande dominerer, således står USA for næsten 25% af det globale udslip og sammen med Rusland og Kina for 45%. Disse tre store lande er meget forskellige. USA har en meget høj levestandard, en stor industri og et ekstremt højt energiforbrug især baseret på olie. Rusland har ikke så høj levestandard, men til gengæld en stor industriproduktion baseret på fossilt brændstof. Kina har en ekstremt stor befolkning. De lande, som har højest udslip per indbygger, karakteriseres alle af meget høj levestandard. Små olieproducerende lande har ekstremt høje udslip, men også Australien, USA, Canada og New Zeeland har store udslip per indbygger. Blandt øvrige i-lande med høje per indbygger-udslip finder vi lande med tung indu- Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut. stri (fx Tjekkiet, Luxembourg og Finland) og andre, som er ekstremt afhængige af fossilt brændstof (fx Singapore, Irland, Estland, Belgien og Danmark). De i-lande, som ikke har så store udslip per indbygger er lande med meget vandkraft (fx Norge, Sverige og Schweiz) eller atomkraft (fx Frankrig). Udviklingen varierer meget mellem forskelli- NR

6 Billede fra Eastern Cape i Sydafrika; afbrænding af vegetation om natten - en almindelig praksis i store dele af Afrika, da afbrænding ofte er forbudt ved lov. Foto: Torben Birch-Thomsen, Geografisk Institut. Udslip af CO 2 per indbygger i år 2005 i lande med højt per indbygger udslip. Danmark lå i 2005 på en 24 ende plads, med et udslip på 9,5 ton CO 2 per indbygger. Kilde: World Resources Institute. 6 NR ge regioner. Nord- og Vesteuropa har i årtier haft relativt stabile udslip af CO 2, og i Østeuropa er de mindsket dramatisk siden 1980 erne, som følge af de politiske og økonomiske forandringer. Men i alle andre regioner ses en betydelig forøgelse. Mest dramatisk har den i de seneste årtier været i Asien, men også i Nordamerika og Australien er udslippene stigende. Nutidens store internationale miljøproblem Globalisering Miljøspørgsmål er vokset fra problemer med lokal forurening og sundhed, til en øget bekymring for Jordens fremtid. Drivhuseffekten er paradeeksemplet på miljøproblematikkens globale æra. Det store gennembrud for den moderne miljøproblematik kom i 60 erne. Det var da, at miljøet for alvor kom ind i billedet. Ord som økologi og miljø i deres moderne betydning blev flittigt brugt, og der blev indført en miljølovgivning. Siden 70 erne er der oprettet nogenlunde ensartede miljøbeskyttelsessystemer i i-landene, dog med varierende ambitioner, ressourcer og effektivitet fra land til land. Der var tidligt en international dimension i miljøproblematikken. Industrialismens problemer blev opdaget, diskuteret og afhjulpet i 1800-tallet i Storbritannien, og fik efterhånden også opmærksomhed i andre lande med tilsvarende udvikling. I 50 erne blev problematikken omkring luft- og vandforurening spredt fra industrialiserede storbyer til mere perifere dele af i- landene. I 70 erne øgedes bekymringen for Jordens langsigtede fremtid. Man begyndte at indse, at der er mange problemer, som ikke kan løses på nationalt niveau, og et internationalt miljøsamarbejde startede. De dominerende problemer var først befolkningseksplosionen og Jordens begrænsede mineralressourcer, men efterhånden blev de afløst af ødelæggelse af regnskove, ørkenspredning, eutrofiering, voksende koncentrationer af giftige stoffer i naturen og klimaforandringer. Disse problemer er vanskelige at løse, og har ofte relativt snigende, men dramatiske og måske accelererende, virkninger. Efter skovdød i Europa, opdagelsen af ozonhullet over Antarktis og iltsvind i havområder blev der lagt mere vægt på miljø i 80 erne i politik, både nationalt og internationalt. I 1987 kom FN s Brundtlandrapport hvis mest betydningsfulde bidrag var den tydelige erkendelse af miljøproblematikken som en global trussel og lanceringen af bæredygtig udvikling som målsætning. Efter Brundtlandrapporten og Riokonferencen i 1992 øgedes det internationale samarbejde. Og 90 erne blev præget af stor aktivitet indenfor miljøpolitik på alle niveauer. Der blev opstillet temmelig radikale målsætninger, og der blev indgået ambitiøse mål. Målsætningen bæredygtig udvikling kom i mange lande til at påvirke områder, hvor miljøspørgsmål ikke tidligere havde spillet så stor en rolle: handel, transport, husbygning, byplanlægning og forsvar. Klimaproblematikkens udvikling I slutningen af 80 erne blev også klimaproblematikken politisk lanceret for alvor. Den blev det område, som fik størst opmærksomhed i forbindelse med Riokonferencen og kom til at spille en central rolle i den internationale miljøpolitik. Klimaproblematikken er et typisk nutidigt miljøproblem. Den er global, både når det gælder årsager og virkninger. Det spiller ingen rolle, hvor udslippene sker og virkningerne påvirker hele Jorden. Den er samtidig yderst kompleks og vanskelig at løse. Årsagerne, udslippene af drivhusgasser, er koblede til sam-

7 Den geografiske fordeling af CO 2 udslippet skyldes primært afbrænding af fossilt kulstof. Kilde: The World Namk Group. fundets grundlæggende systemer: elektricitets-, industri- og varmeproduktion, transport og landbrug, hvilke alle er baserede på fossile brændstoffer, som fører til udslip af kuldioxid. At forandre disse store og træge systemer og mindske udslippene af drivhusgasser er vanskeligt, og det kræver omfattende indsatser og omstillinger over længere tid. Det er vanskeligt at fastfryse udslippene eller mindske forøgelsen. For at det skal gøre en forskel, er det også nødvendigt med samordnede internationale indsatser. Med undtagelse af nogle få store lande som USA, Kina og Rusland kan ambitiøse indsatser på nationalt niveau ikke påvirke situationen nævneværdigt. Forestillingen om, at industrisamfundets store forbrug af fossile brændstoffer kan påvirke Jordens økosystemer, er gammel, og var veletableret blandt kemikere langt før den nåede en bredere offentlighed. Allerede i 1896 publicerede den svenske nobelpristager Svante Arrhenius en artikel, hvor han advarede om, at det stigende udslip af kulsyre til atmosfæren kunne påvirke klimaet. Han beregnede, at en fordobling af CO 2 i atmosfæren ville medføre en øgning af temperaturen på 5 6 C. Dette resultat adskiller sig faktisk ikke så meget fra dagens opfattelse, som imidlertid bygger på et meget større forskningsgrundlag. I 30 erne begyndte man at vurdere udslip og i 50 erne startede re- Det globale CO 2 udslip fra 1950 til Det globale CO 2 udslip fra afbrænding af fossile brændstoffer og cement produktion fra 1750 til Kilde: The Carbon Dioxide Information Analysis Center. Kilde: The Carbon Dioxide Information Analysis Center. NR

8 Foto: Jordprøveudtagning til kulstof studie i Tanzania. Foto: Bo Elberling, Geografisk Institut. Miljøproblematikkens udvikling fra 1900 til i dag. gelmæssige målinger af CO 2 -koncentrationer. Det var sådanne målinger, fx på Mauna Loa på Hawaii, som viste en kontinuerligt stigende koncentration, der udgjorde grundlaget for alarmen i midten af 70 erne. Her advarede man ikke mindst om effekter af øgede temperaturer i polaregnene. Disse advarsler førte til stigende forskningsaktivitet omkring CO 2 s påvirkning af klimaet. I 1980 dannedes World Climate Programme. Da dette forskningsprogram blev afsluttet i 1985, forsøgte man at vække opmærksomhed omkring problematikken, men det var først i forbindelse med en klimakonference i Toronto og en varm og tør sommer i Nordamerika i 1988 at klimaproblematikken fik sit egentlige gennembrud. Det var her at Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) blev dannet og klimaproblematikken blev lanceret som et af Riokonferencens hovedemner. IPCC er den videnskabelige organisation, som har ansvar for at sammenfatte den klimarelaterede forskning og vurdere udviklingen. Klimakonventionen FN s Klimakonvention blev underskrevet ved Riokonferencen i Allerede i 1994 trådte den i kraft, hvilket må betegnes som rekord i international miljøsammenhæng. En konvention Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut. er en international aftale, hvor landene definerer og erkender et givet problem og forpligter sig at samarbejde for at løse det. Konventionen beskriver generelle målsætninger, samarbejdsformer og de organer som dannes for at forberede og træffe beslutninger. En konvention indeholder fra starten normalt ikke forpligtigelser om at mindske udslip eller lignende, men netop i forbindelse med klimakonventionen forpligtede i-landene sig til en målsætning om at stabilisere deres udslip på 1990-niveau. Dette niveau skal udgøre udgangspunktet for det fortsatte arbejde med yderligere reduktioner, som specificeres ved at man tillægger konventionen protokoller. Alle deltagerlande er forpligtigede til at gennemføre målinger over deres udslip, udarbejde programmer for at opfylde målsætninger, deltage i videnskabeligt samarbejde og uddannelses- og informationsaktiviteter. I konventionen inddeler man landene i to grupper. De såkaldte Anneks 1-lande består af OECD s medlemslande og de såkaldte transitionslande består af det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa. Disse lande har store drivhusgasudslip per indbygger og skal reducere deres udslip. OECD-landene skal betale for Anneks 2-landenes, dvs. ulandenes, medvirken i samarbejdet, stimulere teknologioverførsel og finansiere vedtagne reduktioner. Hvert andet år afholdes en kongres med alle de medvirkende lande, og et sekretariat i Bonn organiserer det løbende arbejde. Der er nedsat en række arbejdsgrupper for videnskabelig og teknisk rådgivning, implementering og finansiering af initiativer. Den første kongres blev afholdt 1995 i Berlin og allerede i Kyoto i Japan var man i 1997 klar til at underskrive Kyotoprotokollen. 8 NR Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut. Kyotoprotokollen I Kyotoprotokollen forpligter i-landene sig til at reducere deres samlede udslip med 5% af 1990-niveauet frem til EU lovede at formindske udslippet med 8%. Denne reduktion er blevet fordelt mellem EU-landene og Danmark har forpligtet sig til at reducere med 21%! Endvidere skal Østeuropa reducere udslippet

9 ... NR

10 med 8%, USA med 7% og Japan og Canada med 6%. Rusland, Ukraine og New Zealand lovede kun at stabilisere udslippene, mens Norge, Australien og Island har tilladelse til at øge deres udslip. Klimakonventionen har således forskellige målsætninger for forskellige lande, i modsætning til de fleste tidligere konventioner, hvor alle lande havde samme forpligtigelse. Protokollen kræver, at reduktionen skal ske inden for flere sektorer. Det er for at undgå, at landene vælger at gøre det mindst mulige, så som at lukke et enkelt kraftværk. Foruden at forpligtigelserne er specificerede, indføres de såkaldte fleksibilitets-mekanismer. Formålet med disse er at opnå større omkostningseffektivitet, ved at lande kan vælge at bidrage til reduktioner i udlandet i stedet for at reducere egne udslip. Disse mekanismer er af tre typer: Clean Development Mechanism (CDM) er rettet mod u-lande. Denne mekanisme gør det muligt, at tilgoderegne CO2-reduktion mod at bekoste projekter, som bidrager til at formindske udslip. Joint Implementation (JI) retter sig i praksis mod transitionslandene og muliggør for i-lande at investere i effektivisering af fx kulkraftværker i Østeuropa imod formindskede reduktionsforpligtigelser i eget land. Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut. Emissions Trading Regime (ET) skal gøre det muligt for i-lande at handle med udslipsrettigheder. Et land hvor det er meget dyrt at mindske udslippene kan købe udslipsrettigheder fra lande, som til lavere omkostninger kan reducere deres udslip. Også industrivirksomheder kan handle med udslip under denne mekanisme. Udtagning af jordprøver til studie af forandring af kulstof i jord som følge af opdyrkning; billederne viser Bo Elberling i det sydlige højland, Iringa regionen, i Tanzania. Fotos: Torben Birch-Thomsen, Geografisk Institut. Før Kyotoprotokollen kunne træde i kraft, var det vedtaget at mindst 55 lande som repræsenterede mindst 55% af udslippene skulle ratificere protokollen. Dette betød, at protokollen ikke kunne ratificeres før USA eller Rusland godkendte den og dette skete først med Ruslands godkendelse i Først i februar 2005, mere end 7 år efter aftalen blev underskrevet trådte den endelig i kraft. Det grundlæggende problem i det internationale klimasamarbejde hænger sammen med USA s afvisende holdning over for Kyotoprotokollen. Uden USA s medvirken bliver det ikke kun mere vanskeligt at nå målsætningerne. Handelen med udslip er også blevet langt van- 10 NR

11 skeligere at gennemføre, fordi det var tiltænkt, at den amerikanske industri ville være den største kunde for udslipsrettigheder. Mange problemer måtte i Kyoto afvente fremtidig afgørelse. Disse problemer omfatter vigtige detaljer i forbindelse med udregning af udslip, dræn og kontrol. Hvad skal man overhovedet gøre med skove og skovplanting? Kan man virkelig med tilstrækkelig sikkerhed udregne, hvor meget CO2 de kan absorbere og lagre? Hvorledes skal udslip og dræn overvåges? I diskussionerne er mange interessemodsætninger kommet frem. Skal skovrige lande virkelig kunne slippe for store dele af reduktionsforpligtigelserne? Når nu aftalen endelig er på plads, har man fået travlt med at få tingene på plads. Den seneste kongres i Montreal i november 2005 var en stor succes, idet det lykkedes at få regelsættet på plads for alle tre Kyotomekanismer. Dette var også på tide eftersom den provisoriske udnyttelse af JI, CDM og ET med tiden er blevet temmelig omfattende og strækker sig langt tilbage i tiden. Nu hvor Kyotoaftalen gælder, er også interessen for handelen med udslipsrettigheder Tømmerstokkene skal anvendes til produktion af trækul (Swaziland). dramatisk stigende, om end usikkerheden om udviklingen af de totale udslip for Anneks 1-landene, kan aftalen tolkes som en succes. I 2003 den kommende markedspris er stor, og et gevaldigt problem før man vover sig ud i investeringer. var det totale Anneks 1-udslip 6% under udslippet. Der er bare det at Østeuropa, hvor man Succes eller fiasko? har haft en udslipsreduktion med 40% som følge af den dramatiske økonomiske omstrukture- Det er for tidligt at vurdere Kyotoaftalens resultater. Men en stor del af aftaleperioden er gået ring, er medregnet. Hoveddelen af de øvrige lande er ikke i nærheden af at opfylde aftalen og og om bare to år starter den såkaldt forpligtigelsesperiode. Hvis man kun ser overfladisk på mange lande, og ikke kun USA, har haft en stig- Fotos: Torben Birch-Thomsen, Geografisk Institut. Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.... NR

12 ning af udslippene langt over det forventede. Hvis vi ser på EU landene, som lovede at reducere udslippet med 8%, ser det samlet set nogenlunde godt ud. Udslippet for alle 15 lande var 4% lavere i 2003 end i Men næsten hele EU s samlede resultat afhænger af Tysklands store reduktion, som for den største del er sket langt før Kyotoaftalen blev underskrevet gennem af-industrialiseringen af det tidligere DDR. Med undtagelse af et par lande med en overraskende positiv udvikling som Storbritannien, Sverige og Frankrig, er de fleste lande langt fra hvad man har lovet i EU s byrdefordelingsaftale. Finland, Østrig, Danmark og Spanien ser ud til at have sværest ved at holde deres løfter. Danmarks Kyotoudfordring Danmark er stærkt afhængig af fossil energi. Manglende vandkraft har medført, at elektricitetsproduktionen traditionelt er baseret på fossile brændstoffer. Dette har gjort Danmark til et af de lande i verden, som slipper mest drivhusgas ud per indbygger. I 1990 var Danmark nummer 16 i verden mht. CO 2 -udslip per indbygger. Det var indenfor EU kun Luxembourg, Tyskland, Finland og Storbritannien, hvor udslippene lå højere. I EU s byrdefordelingsaftale, 1998, accepterede Danmark sammen med Tyskland den hårdeste Kyotoreduktionsforpligtigelse af alle lande i verden. Man lovede at mindske udslippet af drivhusgasser med 21%. Baggrunden for denne ekstremt ambitiøse forpligtigelse er især at finde i miljøpolitikkens centrale rolle i 90 erne. Den danske miljøpolitik var et af verdens fremmeste eksempler på den nye miljøpolitik, baseret på visionen at økologisk og økonomisk udvikling ikke bare kan forenes, men også forstærke hinanden. Der blev udviklet planer for bæredygtig udvikling og økonomiske og informative styremidler blev flittigt brugt. Man stimulerede alternativ energi, grøn produktion og forbrug, og selvregulering ved hjælp af grønne regnskaber, certificering, miljømærkning og brancheaftaler. Denne aktive miljøpolitik var også udadrettet i den forstand, at Danmark ønskede at fremstå som moderne, miljøbevidst og som et internationalt foregangsland. I international sammenhæng så Danmarks høje udslip af drivhusgasser imidlertid dårligt ud. Den ambitiøse politik på miljø- og energiområdet, den hurtige udbygning af vindkraften, den kontinuerlige energieffektivisering og det stabile energiforbrug pegede i den rigtige retning. Derfor syntes der at være gode grunde for Danmark til at gribe dette gyldne øjeblik og fremstå som et internationalt foregangsland. Siden hen er miljøpolitikken under den borgerlige regering blevet mindre central, men selvom devisen mest miljø for pengene har ført til en mindre dynamisk miljøpolitik, så ligger klimapolitikken temmelig fast og ligeså gør Kyotoforpligtigelsen. Danmarks udslip af drivhusgasser Hvis man ser på udviklingen af de officielle danske totale menneskeskabte drivhusgasudslip frem til og med år 2003, som de er rapporteret til Klimakonventionens vurderingsgruppe, ser det faktisk rigtigt dårligt ud. Der er visse reduktioner, fx i N 2 O-udledningen fra landbruget og i CO 2 -udslippet fra erhverv og husholdninger, Drivhusgasudslip i Danmark Tallene er faktiske tal, som ikke er korrigerede for årsudsving og import/eksport. Korrigerede drivhusgasudslip i Danmark Disse tal er korrigerede for handel (nettoeksport medfører reduktion af udslippene) og årsudsving. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser 12 NR

13 Kilde: POLFOTO / Jens Dresling. Trafikken på de danske veje er steget kraftigt i de senere år. men en tydelig forøgelse af udslip i forbindelse med transport og i forbindelse med brugen af visse industrikemikalier. Men disse forhold har kun underordnet betydning, idet totaludslippet følger elproduktionen tæt. Hovedindtrykket er, at så længe elproduktionens udslip ikke formindskes, vil der ikke ske en radikal forandring. Dette er desværre det billede, som bliver spredt i verden, men den danske klimapolitik bygger på den forudsætning, at man kan fraregne eksporten af elektricitet produceret i hjemlige fossil-fyrede kraftværker. Hvis man korrigerer det danske drivhusgasudslip for eksporten og for temperaturudsving, så fremkommer der et helt andet billede. Der ses nu en nedgang i udslippene fra 1990 til 2003 med 15% - helt på linje med Kyotoaftalen. El-nettene er i dag sammenkoblede over grænserne og ikke mindst mellem de nordiske lande er udvekslingen øget dramatisk det gælder også den danske eksport. Importen sker især fra norsk og svensk vandkraft og atomkraft, som ikke giver udslip af drivhusgassser. Nettohandelen varierer kraftigt fra år til år, og afhænger af bl.a. nedbøren i Norge og vintertemperaturen. Eksporten til Sverige er i de senere år øget efter lukningen af Barsebäckværket. I 2003 eksporteredes næsten 1/5 af den danske elproduktion Danmarks energiforbrug ste ti år har været den energikilde, som er vokset mest, og den svarer i dag til ca. 1 /4 af vind- Med eller uden elproduktionens eksport er det energianvendelsen, som spiller hovedrollen for energiens bidrag. Med undtagelse af transportsektoren som kendetegnes af stærk vækst, har det danske drivhusgasudslip. Danmarks energiforbrug er totalt set forbavsende stabilt over de alle sektorer (industri, service og husholdninger) seneste tre årtier. Men bag dette ligger en kraftig dynamik, som kendetegner udviklingen de bruget er øget i alle samfundssektorer, men her et relativt stabilt energiforbrug totalt set. Elfor- seneste 10 til 15 år. Dynamikken gælder dels er der samtidig foregået en øget effektivisering. energikilder, hvor olie og kul i øget grad er blevet erstattet med naturgas og vedvarende energi. Konklusion Vedvarende energi består for størstedelen af Det er for tidligt fuldt ud at vurdere den danske vindkraft, men også af biomasse, biogas og Kyototilpasning, men det virker som om Danmark har gode muligheder for at opfylde brændbart affald. Det er biomasse, som i de sid- målet, Bruttoenergiforbrug i Danmark , i petajoule, korrigeret for årsudsving. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser... NR

14 Foto: Vindmøller ved Brovst. selvom det ikke ser sådan ud i de internationale oversigter. Måden at opfylde Kyotoforpligtigelsen er ikke helt idealisk. Det ville bestemt se bedre ud, hvis vi kunne klare det uden at korrigere tallene. Danmark er stadigvæk stærkt afhængig af fossile brændstoffer. som er forbundet med store CO 2 -udslip. Danmarks eleksport bidrager til CO 2 -udledningen, selvom det er Sveriges eller Norges udslipsandele, der belastes. Udviklingen i anvendelsen af vedvarende energi er imidlertid meget positiv. En kontinuerlig vækst over en lang periode har i de sidste år også resulteret i en dramatisk vækst i vedvarende energi både i absolutte tal og i dens andel af den totale energiproduktion. I 2004 dækkede vedvarende energi 36% af elforbruget og stod for 15% af det totale energiforbrug. Kulstof i dansk jord I Danmark findes størstedelen af den terrestriske kulstofpulje i jordbunden. Med henblik på klimaproblematikken og Kyotoaftalen er det vigtigt at være bevidst om denne pulje. For at kunne håndtere den er det væsentligt at få et bedre billede af denne pulje, hvor stor den er, hvor tilgængelig den er og hvordan den påvirkes af forskellige typer arealanvendelse. Eftersom kulstoffet i jorden er koblet til humus findes den største del af jordens kulstofpulje i det øverste jordlag. I en dansk normaljord vil lidt mere end 60% af kulstofpuljen findes i de øverste 30 cm af jorden. En beregning af kulstofpuljen i dansk jordbund er blevet gennemført ved hjælp af jordprofildatabasen, Det meste af jordens kulstof findes i de øverste lag. som blev etableret og som bliver administreret af fødevareministeriet. Denne database indeholder data om 837 jordbundsprofiler, jævnt fordelt over landet, med information om bl.a. andelen af kulstof og arealanvendelse. Ved hjælp af en enkel opskalering, baseret på kulstofindholdet i de 837 punkter, kan man beregne, at den samlede kulstofmængde i jorden i Danmark er 586 Megaton (10 6 ton). Dette tal kan sammenlignes med de danske udslip på ca. 16 Megaton kulstof. Mere interessant er det at se på fordelingen af kulstofindholdet ved forskellige arealanvendelser. Eftersom landbruget er den klart dominerende arealanvendelse, er det ikke overraskende, at den største del af kulstofpuljen, 69%, findes i landbrugsjorder, mens 18% findes i skov og områder med natur- Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Kilde: Kjeld Rasmussen, Geografisk Institut. 14 NR

15 lig vegetation og 12% i moser. Moserne er rige på kulstof og deres andel af kulstofpuljen er næsten fem gange større end deres arealandel. Skove har også en større andel af kulstofpuljen end af arealanvendelsen, mens landbruget har lavere kulstofindhold og dermed en lavere andel af kulstofpuljen end af arealanvendelsen. Fordelingen af jordens kulstofindhold i dybden adskiller sig en del mellem forskellige arealanvendelsestyper. Skov og naturlig vegetation, har den største andel med 70 hhv. 77% i de øverste 28 cm. Men også landbrugsjordernes kulstof er relativt lettilgængeligt med 57% i det øverste lag. Sammenfattende kan det konstateres, at landbruget gennem sin dominerende betydning for arealanvendelsen, er den primære forvalter af kulstof i jorden i Danmark. Dette betyder også, at den danske jordkulstofpulje er mere tilgængelig end i de fleste andre lande. 40% af puljen findes i pløjelaget, som er omsætteligt og den lettest tilgængelige del af puljen. På globalt plan er det kun 6% af kulstofpuljen som er i landbrugsjorder og dermed måske kun 3 4% i pløjelaget. Det organiske kulstof i jorderne repræsenterer en stor mængde. Danmarks Kyotoforpligtigelse til at reducere CO 2 -udledningen med 21% i forhold til 1990 modsvarer en meget lille del af den samlede kulstofpulje i jord. Imidlertid vil det desværre ikke være muligt at verificere en så lille forandring. Jordens kulstofpulje er heller ikke så let omsættelig. Gennem skovplanting og naturgenopretning er der indikationer for, at kulstofpuljen i danske jorder øges. Men hvis man mere bevidst skal forsøge at øge oplagringen, bør man også være bevidst om sideeffekter, som at tungmetaller kan udvaskes fra skovjord, og at selvom moser binder CO 2 kan de bidrage til udslip af andre drivhusgasser. CO 2 -budget for Øresundsregionen Til forskel fra mange af de andre stoffer der ledes ud i luften opblandes CO 2 fuldstændigt i atmosfæren. CO 2 -indholdet bliver på den måde Udslip af CO 2 fra forskellige kilder i Øresundsregionen. Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut. vores fælles ejendom og problem, hvilket understreger nødvendigheden af internationale aftaler. Den koncentration vi måler i København er derfor også underlagt den samme globale tendens, men det friholder os ikke fra et ansvar med hensyn til, hvordan vi påvirker strømmen af CO 2 til og fra atmosfæren. For at kunne sætte tal på vores påvirkning af omgivelserne, er det formålstjenligt at opstille et CO 2 -budget. Dette er ofte gjort for lokale økosystemer med brug af præcise måleinstrumenter til at måle CO 2 -udvekslingen, eller på landsplan på baggrund af statistiske opgørelser. Hvis man vil opstille et CO 2 -regnskab for en region med både byer, marker, skov og natur er der imidlertid ingen af disse to metoder som alene er tilstrækkelige. Der findes en række faktorer i budgettet, som ikke kan bestemmes ud fra energiforbruget. Senere års målinger har vist, at der er tæt forbindelse mellem arealanvendelse og CO 2 -udveksling. Det mistede CO 2 -optag i forbindelse med omdannelse af grønne arealer til byområder kan have en effekt på CO 2 -budgettet. Ved at gå på tværs af landegrænsen for en analyse af CO 2 -strømmene, sikres en større bredde i analysen med flere landskabstyper og med repræsentation af forskellige typer af øko- Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut.... NR

16 nomisk og energipolitisk udvikling. Øresundsregionen er over den senere tid kendetegnet ved en stærk dynamik med udbygning af trafikale forbindelser og byområder. Det er også to delregioner som kan forventes at ville hænge mere og mere sammen, når det gælder bolig- og arbejdsmarkedet. Ikke mindst er der sket en dramatisk udvikling af et fælles boligmarked efter åbningen af Øresundsbroen. CO 2 -budgettet i Øresundsregionen, som her omfatter Hovedstadsregionen og Region Skåne er blevet estimeret ved hjælp af CO 2 -målinger ved 3 målestationer, ved hjælp af statistik for bl.a. energiforbrug og befolkningstal, og ved hjælp af kort over arealanvendelse og en tabelleret sammenhæng mellem arealanvendelse og CO 2 -flux. For at kunne udbrede de direkte målinger til større områder er der gennemført en klassifikation af arealanvendelsen i syv klasser i hele regionen, baseret på Landsat-satellitbilleder. De vigtigste udslipskilder i regionen er transport, kraftvarmeproduktion og industri. Det geografiske mønster af udledningerne formes især af befolkningen, idet den største udledning ikke overraskende forekommer i København og Malmø. Men store kraftværker som Avedøreværket og lufthavne, især Kastrup, spiller også ind. CO 2 -fluxene målt over tre forskellige overflader (skov, landbrug og by) og deres sæsonmæssige funktion viser markante forskelle. Byområder er udslipskilder hele året rundt, mens det åbne land, marker og skove skifter funktion igennem året. For både skov og landbrugsarealer er der et betydeligt CO 2 -optag om sommeren, mens der er udslip om vinteren. Hvor løvskoven har et stort CO 2 -optag helt frem til efteråret, så sker der et hurtigt fald i landbrugsarealernes optag når afgrøder modnes og høstes i sensommeren. Målingerne i Køben- Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut. havn bekræfter det generelle bymønster, at der er udslip året igennem, men også at der er årstidsvariationer. Udslippet er betydeligt større om vinteren som følge af opvarmning, og byernes grønne områder opvejer i nogen grad sommerens udslip. For det årlige optag betyder det, at skov og åbent land ender på et årligt optag på g CO 2 per m 2, mens byerne har et årligt CO 2 -udslip på ca g CO 2 per m 2. En overslagsberegning siger altså, at det grønne areal skal dække et areal som er ca. 20 gange så stort som det bebyggede, for at der skal være balance i det regionale regnskab. For at opnå den geografiske fordeling i CO 2 - udvekslingen er regionens arealanvendelse blevet klassificeret, og hver af disse klasser er blevet tildelt typiske værdier, enten målt direkte i området eller fra tilsvarende målinger andetsteds i de nordiske lande. Karakteristisk er, at størstedelen af regionen har et nettoudslip. Massive udslip forekommer i de tætbefolkede områder langs Øresund. Det er kun skovklædte områder med lav befolkningstæthed, der har et nettooptag af CO 2. Sådanne områder er primært lokaliseret i regionens periferi, især det nordøstlige Skåne. CO 2 flux fra forskellige områder i løbet af et år. København domineres af bymæssig bebyggelse, Store Bøgeskov af løvskov og Illstorp af landbrugsområder. Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut. 16 NR

17 Den geografiske fordeling af CO 2 regnskabet i Øresundsregionen. Arealanvendelse og kulstof-puljer i u-lande Set over de sidste par hundrede år er CO 2 koncentrationen i atmosfæren steget markant, og omkring 25 30% af denne stigning menes at være forårsaget af ændringer i arealanvendelse. Det hævdes, at effekten af ændringer i arealanvendelse og brug af brande kan spores mange tusinder af år tilbage i tiden. Det er derfor klart, at mulighederne for at vende denne udvikling er kommet i fokus i forbindelse med FNs klimakonvention og Kyoto-protokollen. IPCC har i deres rapport Land Use and Land Cover Change beregnet potentialer for forøgelse af kulstofpuljerne i vegetation og jord, som følge af ændringer i arealanvendelse, landbrugsmetoder og skovforvaltning. Disse beregninger viser et betydeligt potentiale, og at ændringerne i arealanvendelse i troperne og subtroperne gennem 1900-tallet har fået øget betydning. I de seneste årtier har arealanvendelsesændringer, især afskovning i tropiske og subtropiske u-lande domineret de globale arealanvendelses-relaterede netto-udslip. I Kyoto-protokollen, og de aftaler og regelsæt der er fulgt i dens kølvand, er der derfor specificeret en række virkemidler, der sigter på at reducere kulstof-tabet forbundet med disse arealanvendelses-ændringer gennem projekt-aktiviteter inden for rammerne af Clean Development Mechanism (CDM). Dette har ført til stærkt stigende interesse for størrelsen af kulstof-puljerne i vegetation og jord i troperne, og for hvorledes disse puljer kan beskytduktionsforpligtigelser, fx Danmark, betaler for CDM-projekter indebærer, at lande med retes og forøges. kulstof-kreditter, baseret på projekter der indebærer opbygning af kulstof-puljer i vegetation Geografisk Institut har, i samarbejde med lokale institutioner, gennemført undersøgelser af og jord i u-lande, der ikke har reduktionsforpligtelser. Sådanne projekter har endnu kun spillet disse forhold i Senegal, Tanzania og Vietnam med henblik på at vurdere (1) størrelsen og tidsforløbet af de typiske ændringer i kulstof-puljerne, vil få i fremtiden. IPCC s beregninger viser, at de en lille rolle, og det er uvist, hvor stor effekt de (2) potentialerne for at forøge puljerne gennem teoretisk opnåelige forøgelser af kulstof-puljerne er meget store, men at økonomien i denne ændringer i arealanvendelse og (3) mulighederne for at realisere disse potentialer gennem CDMprojektercipielle og praktiske problemer forbundet med type projekter er usikker, og at der er store prin- Små-skala trækulsproduktion i Iringa regionen i Tanzania. Foto: Torben Birch-Thomsen, Geografisk Institut. Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut.... NR

18 dem. Den mest almindelige type af disse såkaldte dræn-projekter er skovplantnings-projekter, der sigter på atopbygge kulstofpuljerne i træer og i jorden under træerne. En række spørgsmål knytter sig til skovplantnings-cdm-projekter: Hvor store kulstof-puljer drejer det sig om, og hvor lang tid tager det at bygge puljerne op? Til hvilken pris vil forskellige u-lande kunne tilbyde denne slags kulstof-kreditter? Hvilke typer af u-lande vil kunne tilbyde kreditter billigst? Hvordan kontrolleres puljerne? Og hvad hvis skoven siden hen fældes eller brænder ved et uheld? Skal det pågældende land så tilbagebetale? Kan det undgås at opbygning af puljer inden for rammerne af et projekt modsvares af tab uden for projektområdet, fx fordi bønder der ikke længere kan rydde skov for at dyrke jorden i projektområdet, bare gør det uden for? Hvad bliver de mere langsigtede konsekvenser for u-landenes befolkninger? Vil de blive berøvet adgang til landbrugsjord, fordi den skal anvendes til skov plantnings-projekter? Eller vil de i stedet få en ny indtjenings mulighed ved at sælge kulstof-kreditter? Svarene på disse spørgsmål er langt fra afklarede, men vores undersøgelser i Afrika og Asien giver nogle indikationer. I Senegal har vi undersøgt et semi-aridt område i det relativt intensivt dyrkede jordnødde-bassin. Her viser analyserne, at der ved rydning og efterfølgende semipermanent opdyrkning af den naturlige savanneskov tabes i størrelsesordenen 20 t kulstof per ha (det meste under jorden) over en periode på mindst 40 år. Dyrkning af jordnødder regnes som en af de værste former for landbrug set i et kulstof-jord-perspektiv, idet hele planten inklusiv rødderne høstes. I Tanzania har vi ligeledes undersøgt et semi-aridt område, hvor der primært dyrkes majs. 18 NR

19 Her viser analyserne af jordbunden, at kulstofpuljen i de øverste 50 cm er halveret over 50 år (svarende til 20 t kulstof per ha). Dette kulstoftab er primært sket i de øverste 10 cm. I Vietnams højland vil rydning af ung skov og permanent opdyrkning medføre tab i størrelsesordenen 7 t kulstof per ha over jorden. Hvis der er tale om rydning af ældre skov er tallet snarere 50 t kulstof per ha, og genopbygningen af puljen tager tilsvarende tid, formodentlig år. Vi har endnu ikke tal, der gør det muligt at beregne ændringer i kulstofpuljer i jorden. For disse lande gælder, at beregninger viser, at tabene der er forbundet med at afsætte landbrugsjord til skovplantning er så store, at prisen for kulstof-kreditter skal være langt højere end den aktuelle verdensmarkedspris, før det kan betale sig at sætte landbrugsland til side til kulstof-lagring. Der er ingen tvivl om, at forholdene for kulstoflagring i Vietnams monsunskove er langt de mest favorable, så Vietnam vil have fordele i forhold til savanneskove i Afrika, hvis CDM-projekter af denne type engang bliver aktuelle. Vores studier viser imidlertid også, at hvis myndighederne udnytter indtægtsmulighederne fra skovplantnings-projekter kombineret med interessen for at øge skovdækket, så kan den lokale befolkning meget let blive taberne. Selvom der på sigt kan tjenes penge på opbygningen af kulstofpuljer, og selvom disse indtægter på kort sigt betyder at de lokale bønder holdes tabsfri, så vil det på lang sigt fratage de lokale bønder mulighederne for at opretholde og udvide deres marker. Reglerne omkring CDM projekter indeholder et krav om, at CDM-projekter skal være bæredygtige. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det vil være muligt at garantere social bæredygtighed af skovplantningsprojekter, der tilsigter at forøge kulstofpuljerne på bekostning af bøndernes muligheder for at dyrke jorden.... NR

20 Redaktion Geoviden - Geologi og Geografi er redigeret af geolog Ole Bennike (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde Geocenter københavn Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) samt Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum alle tre en del af Københavns Universitet. Geocenter København er et center for geovidenskabelig forskning, undervisning og rådgivning på højt internationalt niveau. udgiver Geocenter København med redaktionsgrupper på institutionerne. Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , på man også kan læse den elektroniske udgave af bladet, eller hos Geografforlaget, tlf.: , ISSN (papir) her kan man læse videre Djurhuus, S., Krogh, L. & Greve, M.H. 2004: Kulstofpuljen i moser i Danmark. Vand & Jord bind 11, side Jørgensen, A.M.K., Halsnæs, K. & Fenger, J. 2002: Den globale opvarmning Bekæmpelse og tiltag. Gads Forlag. Rasmussen, H. & Elberling, B. 2003: Kyoto, kulstofkredsløbet og ulandene globale klimaforandringer i et lokalt perspektiv. I: Agergaard, J. & Winther, L. (red.): Geografiernes globalisering geografi om globalisering. Akademisk forlag, side Søgaard, H. 2003: Globaliseringens effekt på jordens klima. I: Agergaard, J & Winther, L. (red): Geografiernes globalisering geografi om globalisering. Akademisk forlag, side CO 2 temanummer Der forskes i mange metoder til nedbringelse af CO 2 udslippet til atmosfæren. En af mulighederne er lagring af CO 2 i undergrunden. Læs om forskningen og metoderne på hvor du finder temanummeret: ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Afbrænding af vegetationen i Botswana. Foto: Torben Birch-Thomsen, Geografisk Institut. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Institut Øster Voldgade København K Tlf: Geografisk Institut Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk lagring af CO 2 et bidrag til fremtidens klimapolitik Geologi Nyt fra GEUS nr. 2, Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf:

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt

Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere