ANGST, DEPRESSION, AFHÆNGIGHED OG SOMATISERING Kommentarer til sygdomme, lidelser og nederlag i familielivet. Jørgen Østergård Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANGST, DEPRESSION, AFHÆNGIGHED OG SOMATISERING Kommentarer til sygdomme, lidelser og nederlag i familielivet. Jørgen Østergård Andersen"

Transkript

1 ANGST, DEPRESSION, AFHÆNGIGHED OG SOMATISERING Kommentarer til sygdomme, lidelser og nederlag i familielivet Jørgen Østergård Andersen Indhold: Inledning s. 1 Aggressioner, forladthed og attachment s. 7 Sygdom, lidelser og nederlag s. 12 Somatisering s. 16 Normalizers s. 25 Angst s. 28 Depression s. 31 Afhængighed s. 35 Hinsides ordene s. 38 Afslutning s. 42 Referencer s. 46

2 - 1 - Indledning Sygdomsbegrebet er i dag udvidet så meget, at alt fra fødsler til skilsmisser og dødsfald er blevet lægelige områder. Dermed bliver hverdagslivets problemer noget, som opfattes som sygdomsårsager. Hver tredie dansker lider imidlertid af en kronisk sygdom, og hver femte dansker kommer på et eller andet tidspunkt i kontakt med det psykiatriske system. Medicinforbruget af smertestillende midler, lykkepiller etc. er så stort, at der eksempelvis forbruges flere døgnportioner medicin i Århus amt, end der er indbyggere i amtet. Hvert år konsumeres mere end 54 millioner døgndosis lykkepiller i Danmark. Danskerne går til læge som aldrig før. Lægen er uddannet til at afgøre, om de fysiske symptomer, der præsenteres, rent faktisk er en sygdom. Lægen er uddannet til at diagnosticere og behandle sygdomme og er hverken uddannet eller trænet i at være præst, psykolog, sagsbehandler eller psykoterapeut, og patienten kan ikke på en og samme tid eller i løbet af minutters konsultation i almen praksis behandles ud fra en både psykologisk, en fysisk, en social, en familieterapeutisk og en narrativ forståelse af lidelsen. Den syge kræver at blive behandlet, og familien har behov for en helhedsforståelse. Hvis - og når - den alment praktiserende læge imidlertid føler, at han ikke kan hjælpe, og at han ikke er i stand til at imødekomme kravet, så fordeler han ansvaret for sin manglende kompetence ved at sende patienten videre til specialister, der sluser patienten ind i et lukket professionelt kredsløb, hvor hver behandler gennemfører sin specielle eksamination og intervention. Mange behandlingsforsøg mislykkes. I det følgende kommenteres somatiseringsfænomenet, som er prototypen på mislykkede behandlingsforsøg. Fænomenet er en bekostelig affære for sundhedsvæsenet og en stor udfordring for sundhedsvidenskaberne, og det rystende ved selve antallet af somatiserende patienter i Danmark er, at hver enkelt somatiserende patient er en lidende person, som er vanskelig at behandle for behandlerne og en byrde for partneren, samt et nederlag for familien. Somatisering defineres som en reaktionsmåde, hvor kropslige udtryk for en lidelsestilstand volder behandlerne vanskeligheder, fordi det ikke er muligt for dem at finde en organisk forklaring, eller hvor udtrykket ikke stemmer overens med omfanget af organiske forandringer. Såkaldte normalizers volder derimod problemer, fordi de præsenterer ikke-patologiske fund overfor deres behandlere, eller fordi de reducerer symptomerne. Normalizers er patienter, som for eksempel skjuler deres mest alvorlige lidelse for lægen og tværtimod præsenterer en banal lidelse, som lægen ikke har vanskeligheder ved at diagnosticere, og som lægen har en velkendt handlingsplan for. De udgør et skjult, men endnu større problem for sundheds-

3 - 2 - systemet end somatiserende patienter, fordi de undlader at lade sig undersøge og behandle for lidelser, som faktisk er behandlingskrævende, og som ofte belaster familien med flere uløselige problemer end en somatiserende adfærd. I arbejdspapiret kommenteres endvidere fænomenerne angst, depression og afhængigheden af alkohol, narkotika og medicin, og der peges også på en attachment, som er invaliderende for både den berørte og for familien, nemlig selve forsøget på at kontrollere adfærden og på at lave den anden om i form af såkaldt medafhængighed. Somatisering, angst, depression og afhængighed betragtes i arbejdspapiret som parallelle og typiske reaktionsmåder, og fysiske og psykiske symptomer anskues som ligeværdige, uspecificerede udtryksformer for lidelser og nederlag i familielivet. Symptomerne ses som et tegn på et generelt sammenbrud i det sunde menneskes aldrig uproblematiske, men naturlige og nødvendige integration af forholdet mellem krop, følelser og sprog. Jeg vil ikke yderligere argumentere for, at dette forhold (kroppen følelserne sproget) er bestemmende for, om mennesket er sundt eller ej, og blot pege på, at det sunde forhold mellem krop, følelser og sprog er genstand for antropologisk grundforskning i form af forholdet mellem socialantropologien, den kognitive antropologi og den performative antropologi, jvf. J. Ø. Andersen 1992, 1993, 1997 B, 1998 B, Jeg tager ikke stilling til terapierne overfor angst, depression, afhængighed og somatisering, og jeg vurderer ikke forskellige terapeutiske interventioners adækvans og succesrater; men kommentarerne har et terapeutisk perspektiv, fordi det er underteksten, at selv om følelsesmæssig forladthed ikke er disse lidelsers manifestation, så kan terapiernes succes anerkendes i forhold til, om den lidende ledes frem til smerten bag manifestationerne og dermed til muligheden for at tage ansvar for sin sårbarhed. Jeg ser sårbarheden som en smerte, der er hinsides symptomerne på angst, depression, afhængighed/misbrug og somatisering en smerte som ikke er identisk med følelsen af forladthed i den tidligste barndom, men som kun kan forstås indsigtsfuldt som gentagelse af kontakten med et narcissistisk sår, der ikke udløser sammenbruddet, men indebærer en uspecificeret sårbarhed. Som undertekst formuleres med andre ord en narcissismeteori, som ikke forsøger at overbevise nogen om, at angst, depression, afhængighed og somatisering er narcissistiske lidelser, hvilket jeg tværtimod mener er en direkte forkert antagelse. Jeg argumenterer derimod for, at der ikke er en bestemt psykopatologi bag fænomenerne. Narcissisme og det narcissistiske sår er et terapeutisk perspektiv - og ikke et spørgsmål om ætiologi.

4 - 3 - Fra min deltagelse som antropolog og forskningslektor i det tværfaglige FIP-studie (Functional Illness Perception) ved Århus Universitetshospital har jeg lært, at psykiatere betragter somatisering, angst og depression som ligeværdige, uspecificerede reaktioner på stress, fordi de grundlæggende ser somatisering og funktionelle lidelser som psykisk sygdom. Jeg har ingen problemer med at betragte somatisering som en lidelse på linie med angst og depression; men jeg argumenterer for at afhængighed også er en reaktionsmåde, og jeg finder det naturligt at sidestille afhængighedsfænomenet med sammenbruddet i forbindelse med angst og depression og med de mange fysiske udtryk for somatisering, fordi alle fire reaktionsmåder ikke blot indebærer et lidelsesfuldt sammenbrud af den syges integritet, men også et nederlag i familien. I et tidligere arbejdspapir: Illness, Liminality and Attachment to Narratives. Anthropological approaches towards medically un-explained physical symptoms (2001 A) argumenterer jeg imod de psykiatriske eksperters betragtning af somatisering. Jeg argumenterer imod en konception af funktionelle lidelser, som uden mange ord accepterer som en kendsgerning, at adfærden i familien kan adskilles fra somatisering og fra de såkaldt medicinsk uforklarlige fysiske symptomer. Jeg er naturligvis klar over, at det er muligt at adskille: medically unexplained physical symptoms from an illness behaviour, which can be observed in partnerships, in families and in lifestyles (s. 1), for det er netop, hvad psykiaterne gør, når de betragter somatisering som en psykisk sygdom. Min argumentation imod adskillelsen, samt min argumentation for den forskningsmæssige og terapeutiske betydning af narrativer vil ikke blive gentaget her; men betydningen af narrativer og narrative analyser - vil blive pointeret i afslutningen. I afsnittet Hinsides ordene problematiseres sprogets begrænsninger i forhold til terapeutiske interventioner. Samtidig med at jeg har skrevet på nærværende arbejdspapir, har jeg udført et deltager-observationsstudie i Århus Amt vedrørende selvhjælpsgrupper (J. Ø. Andersen 2001 B). Jeg har fra starten af dette studie været klar over, at en rapport fra min deltagelse i gruppemøderne ikke kan offentliggøres, fordi anonymitet samt tiltrækning frem for propaganda er grundlæggende principper og standarder for kontakt med omgivelserne i de grupper, som har været objekt for feltarbejdet, og jeg har allerede i projektbeskrivelsen besluttet, at også mine feltarbejdsnoter er interne og fortrolige og kan ikke citeres (ibid. s. 4). Derimod har jeg allerede i projektbeskrivelsen set en mulighed for, at feltarbejdserfaringer og kendskabet til AA- og Al-Anonlitteraturen kan indarbejdes i (nærværende) CfK. arbejdspapir (ibid).

5 - 4 - Afsnittet om afhængighed baserer sig på dette studie, og min beskrivelse af alkoholafhængigheden, som for mig er prototypen på afhængighed og misbrug, er transparent for det sammensurium af gruppemedlemmers egne erfaringer og AA/ Minnesota litteratur, som jeg har været vidne til. Jeg ønsker ikke at distancere mig fra selvhjælpsgruppernes tro på, at de er i stand til at løse alkoholrelaterede problemer og til at helbrede de skader, som afhængighed og misbrug påfører alkoholikeren og dennes partner, børn, venner o.a. Jeg afviser imidlertid ikke betydningen af andre former for terapi i forbindelse med afhængighed eksempelvis samtale-, par- og gruppeterapi. Jeg har fundet en særlig terapeutisk kvalitet i selvhjælpsgruppernes måde at organisere deres møder på. Selvhjælpsgrupperne er i stand til at føre den enkelte helt frem til sin narcissistiske sårbarhed og til en narcissistisk depression, som man i en terapeutisk sammenhæng må omgås med moderspecifikke følelsesmæssige kvaliteter for at være vækstfremmende, jævnfør det følgende afsnit Aggressioner, forladthed og attachment'. Det er min iagttagelse, at grupperne er i stand til at føre den lidende frem til sin følelse af isolation og forladthed i familien og til den sårbarhed, som har fulgt med fra barndommen ind i voksenlivet. Det terapeutiske problem er ikke, at det langt fra altid sker, at den lidende konfronteres med de skamfulde følelser, der er forbundet med det narcissistiske sår, men at selvhjælpsgruppernes medlemmer går ind og ud af grupperne i et ustabilt flow, og at den enkelte kun tager imod tilbuddet, når han eller hun er parat til det og er motiveret til at udfolde programmet på et niveau, som er hinsides ordene, og som kun tilnærmelsesvis italesættes i form af de narrativer, som gruppen udveksler med hinanden. Angst, depression, afhængighed og somatisering har hver for sig været temaer på videnskabelige konferencer, og perspektiver og synspunkter på fænomenerne har været afprøvet under kritiske former, som indebærer, at de er justeret til hinanden, således at ny viden forekommer at være en gentagelse af et allerede tidligere fremsat perspektiv. At betragte angst, depression, afhængighed og somatisering som parallelle og typiske reaktionsmåder er et hverken nyt eller originalt perspektiv. Det er imidlertid nyt at betragte selvhjælpsgrupper som prototypen for en terapeutisk performance, der fører den lidende frem til sin narcissistiske sårbarhed, som er hinsides ordene og udenfor et medikamentel virkningsområde. Dermed er der ikke taget patent på selvhjælpsgrupper som interventionsformen i forhold til angst, depression og somatisering eller mere konventionelt i forhold til alkoholafhængighed; men der er peget på et nyt terapeutisk perspektiv, som henviser til helbredelsesritualernes terapeutiske betydning, jvf. J. Ø. Andersen 1993, 1998 A.

6 - 5 - Den overordnede problemstilling i arbejdspapiret er følgende: Mange danskere, der eksempelvis bliver depressive på grund af stress, fejlbehandles, fordi lægerne ikke skelner mellem forskellige former for depressioner. Den 28- årige Martin, der oplevede sin mor dø af mavekræft, og som præsenterede svimmelhed, utilpashed og nedtrykthed over for sin alment praktiserende læge, behandledes eksempelvis med nerve- og sovepiller1. Mange læger udskriver lykkepiller til mennesker, der lider af angst eller har fået en depression på grund af sociale problemer, dødsfald, skilsmisse og andre nederlag i familielivet. Hvad enten et sammenbrud af individets selvværd og en desintegration af forholdet mellem kroppen, følelserne og sproget fører til angst, depression, afhængighed eller somatisering; så bliver årsagerne til lidelsen ikke taget i betragtning, når lægerne med medicinsk behandling forsøger at kurere nederlaget i familielivet ved at definere lidelsen som en sygdom og ved at ordinere nervepiller, sovepiller, lykkepiller etc. 1 Ekstra Bladet fortæller følgende historie om Martin: 28-årige Martin fra Ballerup henter syv hvide pakker og lægger dem på marmorbordet. To af dem er antidepressive midler nervepiller. Martins mareridt begyndte, da han for fire uger siden gik til læge, fordi han var svimmel, utilpas og nedtrykt. Han var nervøs for, at han fejlede noget alvorligt. Lægen fandt intet usædvanligt i blodprøverne og sendte ham videre til psykiater Jeg spurgte, om han ikke ville høre om min mor, der døde af mavekræft. Eller om mit privatliv eller mit stressende arbejde. Faktisk havde jeg i nogle måneder forinden arbejdet alt, alt for meget. I en periode knoklede jeg 20 timer og sov fire timer. Men det ville han ikke.. Pligtskyldigt begyndte han (Martin) på pillerne. Følgende medicin blev sunde, men nedtrykte Martin bedt om at sluge inden for få uger. Det hele på baggrund af blot en 20 minutters konsultation og et par korte telefonopkald.; Zoloft antidepressiv medicin af den nyere type SSRI, altså lykkepiller, Remeron antidepressiv medicin af den mere klassiske slags, Alopam beroligende middel mod stress og uro, Alprox beroligende middel mod stress og uro, Imoxop sovepiller til kortvarig behandling af søvnløshed, Sonata sovepiller til kortvarig behandling af søvnløshed, Phenergan allergimedicin, som også virker mod søvnløshed. Ekstra Bladets den s. 6-7.

7 - 6 - Overfladisk betragtet er symptomerne på endogene og psykogene depressioner de samme, så derfor skelner nogle læger ikke altid mellem den form for depression, som er biologisk betinget, og den depressive tilstand, som opstår på grund af belastende livsbetingelser som f. eks. stress, dødsfald, skilsmisser eller lignende. Lykkepiller hjælper kun sjældent på den sidste form for depression, og de to former for depressioner påvirker forskellige områder i hjernen. I arbejdspapiret skelnes mellem årsager og symptomer og mellem forgrunde og baggrunde. Påstanden om, at lidelser og nederlag i familielivet påvirker bestemte områder i hjernen indebærer ikke en teori om et årsagsforhold blot en opmærksomhed på, at nutidens interessante hjerneforskning er samtidig med, at disease illness distinktionen ( sygdom versus lidelse ) vinder indpas og fører til en anerkendelse af, at forskellige perspektiver konkurrerer med hinanden om, hvad der er henholdsvis årsager og symptomer og forgrund/baggrund. Det er hovedsynspunktet i arbejdspapiret, at årsagen til henholdsvis angst, depression, afhængighed og somatisering fortaber sig i det uvisse. Derfor fremføres der ingen kritik af de psykiatriske klassifikationssystemer (DSM og ICD), som har fjernet sig fra et psykoanalytisk og psykodynamisk grundlag; men den snævre forståelse af psykisk sygdom kritiseres. En teori om, at sygdom (disease) er den eneste og egentlige årsag til sygdomsadfærden, reducerer lidelserne (illness) til ugenkendelighed, og nederlagene i familierne (defeat) omtolkes til at være symptomer på en sygdomstilstand. Nederlag og lidelser reduceres til at være baggrunden for sygdommene, og i kraft af reduktionen forbliver de lægestandens kompetenceområde på bekostning af en indsigt i det sprog og den kultur, som fænomenerne er indlejret i. En meningsfuld terapi leder efter årsagen til lidelsen og benægter ikke, at der er en dybere årsag bag lidelsens manifestation. Det forekommer som om spørgsmålet om sygdommens klassifikation, definition, diagnose, prævalens og ætiologi er mere interessant end relevant ud fra et terapeutisk perspektiv og ud fra et perspektiv, der omfatter familiens interesser.

8 - 7 - Aggressioner, forladthed og attachment Attachment-teorien har siden J. Bowlby (1969) undersøgt angstens og depressionens relation til adskillelse. Mens børn indtil 6-7 månedersalderen kan fjernes fra deres mor uden protester, vil børn på 7 måneder eller mere reagere med kraftig affekt, skrigen og urolig adfærd. Protestreaktionerne består ikke kun af angst, men også af aggressioner, som er rettet mod det truende objekt. Bowlby fandt, at samme mønster findes hos dyreunger på samme udviklingstrin. Nogle børn har ikke opnået en god balance mellem tilknytning og separation. De har oprindelig udviklet en angst for at blive ladt alene, men de undertrykker deres erkendelse af denne kilde til angsten. Tilknytningsteorien (attachment-teorien) siger, at disse børn ikke udvikler indre skemaer, der oversætter affektive begivenheder til kognitive strukturer. I stedet oplagres separationsangst som tendenser til muskel- og organreaktioner i form af somatisering og i form af irrationelle følelser og billeder. Somatisering, angst, depressioner og afhængighed/misbrug kan være effektive måder at lægge ansvaret fra sig på og få sine omgivelser til at makke ret ligesom tilbageholdt sex og kærlighed, der giver en oplevelse af, at partneren er afhængig - og en oplevelse af at have magt.2 At vise vrede er det samme som at udtrykke selvstændighed og er en af menneskets mest værdifulde sider. Nogle mænd og kvinder skælder imidlertid ikke ud og gør ikke noget. De bliver bare kede af det og er bange for, at de med deres vrede stiller sig uden for. Så de skynder sig at knytte de sociale bånd igen i form af attachment. Men der er en grundlæggende forskel på 2 Nogle kvinder nærer livet igennem fjendtlige følelser over for mænd og konkurrerer konstant med dem. Det er kvinder, som har vanskeligt ved at have et nært og kærligt parforhold eller venskab med en mand. Det vil vise sig i en trang til at håne og nedgøre mænd. Undertrykt vrede kan resultere i mindst tre forskellige kvinderoller: den kastrerende mandehader, den passivt aggressive, der bag forstilt hjælpeløshed dominerer og kontrollerer sin mand og den infantile og irrationelle temperamentsfulde kvinde, der afreagerer sin vrede i andre situationer end der, hvor den opstår. Den skjulte aggression er langt mere destruktiv end den åbne og sublimerede aggression, som tværtimod er en af menneskets mest værdifulde sider.

9 - 8 - mænds og kvinders aggression, som er grundlagt i opvæksten og i relation til moderen. Nogle piger oplever, at når de føler sig selvstændige og kan klare tingene selv, så føler deres mor sig tom. Hvis moderen forsøger at stoppe pigens løsrivelse, vil det være et signal til pigen om, at der er noget galt med hendes aggressioner. Drivkraften bag pigens forsøg på løsrivelse er en konstruktiv aggression; men pigen får skyldfølelse over sine løsrivelsesforsøg og enten opgiver dem eller lægger en dæmper på dem for at beskytte moderen. Hun er bange for at vise tegn på aggression og selvstændighed over for andre mennesker, fordi hun frygter, at det vil få dem til at forlade hende. Hun er stille og tilpasset, og hun har et urealistisk stort behov for opmærksomhed og støtte både i sine fremtidige venskaber og i sine fremtidige parforhold. Som voksen vil hun måske leve som en selvudslettende hustru og mor, og hun vil forsøge at undertrykke alle fjendtlige impulser og tilpasse sin personlighed til det, hun tror er mest acceptabelt for andre. Hun tør ikke sættte sin vilje igennem, og hun bliver afhængig af andre mennesker (attachment). Den konstruktive aggression indebærer derimod en løsrivelse fra moderen. Det kan hverken drengen eller pigen imidlertid, hvis moderen er svag. For det første må de ikke, fordi aggressioner jo er forbudt, og for det andet er det svært at blive vred på nogen, der er skrøbelig især på én, man elsker. Moderen forsøger at sætte sin vilje igennem ved for eksempel at give sine børn skyldfølelse, når de ikke opfører sig, som hun ønsker. For pigens vedkommende vendes vreden indad, og der opstår en følelse af skyld. Pigen er magtesløs over for sin svage mor, der er bange for at vise åben aggression. Når moderen viser, at hun er ked af det, så vil datteren observere hende hele tiden, og pigen har ingen chance for at protestere eller gøre sin sag klar, fordi moderen virker for svag til at klare det. Pigen er med andre ord i et dilemma mellem at føle sig hel og at tilgodese moderen. Dette er et dilemma, som hun senere kan føre videre med sin partner, fordi hun ubevidst prøver at få kampen med moderen genoptaget, jvf. note 2. Hvis partneren føler sig truet af hendes forsøg på selvstændighed, så vil han forhindre hendes udviklingsforsøg, ligesom moderen gjorde det tidligere, og deltage i det ubevidste gentagelsesmønster. Piger og drenge med en konstruktiv aggression oplever derimod, at moderen kan holde til den vrede, som de udviser, hvilket betyder, at de slipper for selv at gå rundt og frygte deres vrede og for at være angst for at gå til grunde i deres egen aggression. Faderens relation til mor, datter og søn er naturligvis ikke uden betydning for, at aggressioner og lidelser i livet nedarves i et psykosocialt mønster. Tværtimod. For mange, der lider af angst, depression, afhængighed og somatisering, er problemet netop, at den første narcissistiske identifikation med fa-

10 - 9 - deren i den personlige forhistorie på en eller anden måde har slået fejl. Problemer med denne identifikationsdimension kan blandt andet opstå, hvis moderen begærer barnet og ikke faderens mandighed. Barnet fanges da i en dualistisk symbiose uden muligheder for at åbne denne op igennem identifikationen med en tredie pol og mangler grundlaget eller udgangspunktet for det, som senere ideelt set skal blive en solidt forankret subjektivitet. De lider derfor af indre tomhed, fordi ingenting er meningsfuldt, og tavsheden (alexithymia3) skjuler et tomrum, hvor subjektet skulle have været. Både drenge og piger kan føle adskillelsen fra forældrene som et tab. Adskillelsesangst er forbundet med en følelse, som grunder sig i forældrenes fravær og i, at forældrene har undladt at stille sig til rådighed for barnet i dé situationer, hvor barnet oplever, at det er forskellig fra dem og er sig selv. Adskillelsesangsten vækker en dyb følelse af vrede, som samtidig er forbundet med en angst for at blive straffet, når man er sig selv. Hvad enten individet lider stumt bag sin egen perfektionistiske facade (narcissistisk) eller fremviser depressive træk, hvilket er et differentialdiagnostisk kriterium, der adskiller den såkaldte narcissistiske depression fra andre former for depression, især de endogene depressioner, så er lidelsen hinsides depressionen udtryk for en følelsesmæssig forladthed og for en manglende integration på det dybe plan, som etableres i den tidligste barndom i forhold til et positivt moderbillede.4 Følelserne, der er forbundet med tabet af integrationen af moderspecifikke følelsesmæssige kvaliteteter, er angst, afmagt, had, misundelse, sorg og raseri. Disse følelser er således udtryk for reaktioner på de forældrefigurer, der engang var uforstående og fraværende, og det voksne individs lidelser hinsides angsten og/eller depressionen er i grunden uadskillelig fra forladtheden hos det 3 Alexiathymia: manglende-ord-(for)-følelser. For en teoretisk diskussion af alexithymia begrebet jvf. L.J. Kirmayer 1987, J. McDougall 1989, J. Ø. Andersen Tomheden, som moderen føler i forhold til datterens forsøg på at udtrykke sig i en selvstændig adfærd, er fraværet af egne gode modererfaringer og mangelen på moderlige holdninger overfor sig selv. Det positive moderbillede er netop ikke et idealbillede, der stilles til skue for andre, og som på et tidspunkt uvægerligt afslører, at det ikke slår til overfor livets konkrete materialitet; men en talende krop, der er i stand til at spejle barnets følelsesliv med et følelsesmæssigt nærvær.

11 barn, som ikke fik nok moderlighed, og som led under manglen på nogen, der forholdt sig moderspecifikt og vækstfremmende til det, og som kunne spejle dets følelser på en forstående måde. Da barnet ikke havde nogen modpart i barndommen, som indfølende var i stand til at opfatte og forstå dets følelser, så blev det tvunget til at være alene med sine følelser, hvilket medfører en stor usikkerhed. Barnets følelsesmæssige forladthed medfører med andre ord en følelsesmæssig usikkerhed, som varer ved ind i voksenalderen, hvor den udvider sig til at betyde en mangelfuld adgang til egne følelser. Det voksne individ har vænnet sig fra at føle noget, således at det ikke længere mærker sine følelser. I stedet for at fastholde oplevelsen af sine følelser, så fortrænges de, og den voksne mister det indre kompas, som følelserne er i forhold til individet selv og i forhold til omgangen med andre mennesker. Denne teori ser narcissistisk depression som udtryk for et tidligt sår, hvor jeg et ikke ser sig selv som mishandlet og mistolket af moderen, men som ufuldstændig, fejlagtig og mindreværdig fra fødselen. 5 Den narcissistiske depression er et tegn på en manglende sorg over moderobjektet, fordi det nødvendige sorgarbejde af en eller anden grund ikke var mulig, måske fordi tabet skete på et tidspunkt i barnets udvikling, før det var i stand til at skabe objekter. Til forskel fra Sigmund Freud mente Melanie Klein (1975 A, 1975 B), at ethvert menneske dybt i det ubevidste altid har en indre verden af internaliserede objekter, der føles, som om de er konkret til stede. De findes i utallige variationer både indbyrdes og i relation til billedet af selvet. Jo mere overjeget består af sådanne aggressive og konfronterende introjekter, og jo mindre de er afbøden- 5 I fransk psykoanalyse (Julia Kristeva, 1987) bliver selve følelsen af melankoli (tristesse) den narcissistiske depressions eneste objekt. Tristheden holder sammen på subjektet, når igen andre faktorer gør det. Depressionen er med andre ord et forsvar, jvf. Toril Moi Kristevas arbejde i Sorte Sol tager udgangspunkt i S. Freuds narcissismeteori, at den narcissistiske depression er en effekt af en sorgtilstand; men der sørges ikke over tabet af et specifikt objekt som hos Freud. Der sørges over tabet af en tilstand, som J. Lacan betegner som Reelle : dét, som situerer sig udenfor ethvert tegnsystem, mellemrummet mellem tegnene, den kaotiske virkelighed, som ikke er struktureret og splittet mellem jeg og andre og mellem subjekt og objekt - det vil sige den materielle/ moderlige virkelighed, som bliver grobunden for begærets objekt.

12 de og tildækkende med passende mængder gode objekter, og jo mindre fortrængt disse elementer er, desto mere udsat er personen for at komme til at lide af narcissistisk depression senere i livet. Teorien er med tiden blevet modificeret og udbygget specielt med en teori om, at primalscenen forældrenes seksuelle og på anden måde stærke sammenhold udelukker barnet, som føler sig misundelig, grådig, forladt og værdiløs.6 Billedet af moderen kan ikke bevare sin fuldstændige renhed, og barnet må selv opleve følelsen af skam over ikke at være fejlfri, men mangelfuld. Når sorgarbejdet ikke lykkes, spaltes individet i en fejlfri facade og depressive/ triste følelser bag facaden. 6 Melanie Klein fandt, at selv små børn har et udviklet fantasiliv, og hun beskrev organiseringen af barnets fantasier som bestående af en tidlig paranoid/angst position, hvor barnet holder fast ved en idealiseret mor-barn relation og en efterfølgende depressiv position, hvor barnet tager et vigtigt skridt i sin realitetserkendelse. Overgangen fra den paranoide position til den depressive ledsages ifølge M. Klein af en følelse af at miste noget ideelt.

13 Sygdom, lidelser og nederlag Afhængighed af alkohol og andre stoffer er ligesom angst, depression og somatisering et tegn på et sammenbrud af individets integritet og selvværd. Ingen af disse fire typiske reaktionsmåder er forbundet med en bestemt psykopatologi, og for mange patienter lader det sig ikke udrede, om de fysiske symptomer er et led i en organisk sygdom eller en psykisk lidelse. Sårbarheden på grund af følelsesmæssig forladthed i barndommen er hver mands eje; men det er ikke alle og enhver, der tiltrækker sig lidelser og nederlag i livet, og det er uafklaret, hvorfor et sammenbrud får et forløb, der kan betegnes som henholdsvis angst, depression, afhængighed eller somatisering. Sårbarhed er arvelig; men det er ikke endeligt afklaret, hvordan sårbarheden går i arv indenfor familien og mellem generationerne. Tre spekulative teorier har hver deres forklaring: teorier om psykosocial arvelighed, hvor familien er bærer af koden, psykoanalytisk teori, der anerkender en førsproglig og præødipal kodning og biopsykiatriens og hjernefysiologiens spekulationer i forbindelse med henholdsvis genetisk kodning og stofskifteomsætningen i hjernen. Sammenbruddet, der udløser symptomerne, kan enten tolkes som en sygdom, en lidelse eller et nederlag, idet der er forskel på lægens sygdomsopfattelse (sygdom, disease), patientens oplevelse af sin lidelse (illness) og familiens forståelse af den ændrede adfærd som et nederlag i sin midte (defeat). For lægen refererer sygdom til fejl i de biologiske processer med deraf følgende patologiske ændringer i kroppen. Lægevidenskaben anvender et mere og mere avanceret teknisk udstyr til at analysere patientens symptomer i et forsøg på at karakterisere sygdommen. Den gives et navn, en diagnose, som er forudsætningen for, at behandlerne kan gå videre med et relevant behandlingstilbud. Illness refererer derimod til den af patienten følte lidelse og inddrager patientens personlige oplevelse og sygdomsopfattelse. Selv om lægen ikke kan finde en sygdom, så har patienten stadig sin lidelse. Familien tolker den syges adfærd som et nederlag og ser den nye (syge)rolle som en tidligere rolles sammenbrud (defeat). Afhængig af konteksten kan sammenbruddet med andre ord tolkes som sygdom (disease), lidelse (illness) eller et nederlag i familien (defeat). Ovennævnte skelnen mellem sygdom og lidelse vinder mere og mere indpas i lægevidenskaben, jvf. eksempelvis Birgitte Dehlholm-Lambertsens Ph. d. afhandling (1999). Indtil nu har denne skelnen været ukendt for patienterne, som ofte har følt sig misforstået og mishandlet, fordi den reelle, lidelsesfulde smerte ikke kunne diagnosticeres. Betydningen af sygdomsadfærden som et nederlag for patienten selv, for dennes partner, for familien og for det sociale netværk

14 (defeat) er imidlertid endnu ikke omfattet af lægevidenskaben, og både patientens og familiens tolkning af sygdommen som et nederlag er i dag en lige så fremmed problematik for lægerne, som lidelse (illness) var for 20 år siden. Selv om alle behandlere ved, at smerter er et komplekst problem, så er der alligevel en tendens til, at man opdeler i fysiske eller psykiske smerter. De fysiske smerter anses for at være reelle, for her er der syn for sagn i form af eksempelvis et brækket ben. De smertetilstande, hvor man ikke kan påvise nogen legemlig defekt, er derimod mere suspekte. De opfattes af lægerne som ikke-reelle, og patienterne føler, at deres smerter ikke tages alvorligt. På trods af dokumenteret viden om, at både psykiske og sociale faktorer har indflydelse på smerte, så betragter både patienterne selv og deres behandlere og deres familiemedlemmer smerterne som primært legemlige. Mange patienter vil kun behandles ud fra denne opfattelse, for ellers oplever de, at de anses for at være hysteriske, hypokondere, simulerende, neurotiske o.s.v. I de tilfælde, hvor tilstanden skyldes, at patienten har ondt i livet, som Lise Ehlers udtrykker det (2001), er der imidlertid ingen eller kun ringe effekt af en ren medicinsk behandling. Lise Ehlers understreger, at sådanne smertetilstande langtfra altid handler om psykisk syge eller neurotiske mennesker: smerter som forsvar for noget ubærligt, konflikter der ikke umiddelbart lader sig løse osv. er helt almindelige og meget normale reaktioner. Vi har alle prøvet at være udsat for dem i større eller mindre grad. Derfor har jeg også foreslået en definition på smerte, som lyder: Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel trussel om skade på såvel det fysiske, psykiske og sociale område s. 26. Smertefølelsen med dens varierede symptomer kan være den individuelle krops reaktion på stresspåvirkninger. Mennesket har altid udviklet symptomer, som på et givet sted og tid bedst er egnet til at reducere stresspåvirkningen fra omgivelserne. Aktuelt ser den alment praktiserende læge i Danmark diffuse symptomer som smerte og træthed, som både kan betegnes som vor tids kultursygdom i Danmark og som typiske reaktioner på stress, og mange danskere kanaliserer deres lidelse og sygdomsfølelse igennem dette kulturspecifikke sygdomsbillede. I første halvdel af 1800-tallet var det tuberkulosen, svindsoten og melankolien, der kanaliserede følelsen af at være syg. Tuberkulose er en reel sygdom forårsaget af tuberkelbacillen, men sygdomsbilledet blev i 1800-tallet imiteret af mange patienter, som ikke havde sygdommen. Omkring år 1900 blev hele Europa ramt af neurasteni, som George Beard i 1880 sammenfattede som en

15 sygdom, idet han navngav visse symptomer. Det kunne være unaturlig træthed, kraftesløshed, ubestemte smertefornemmelser, hovedpine, søvnløshed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, uregelmæssig puls og forskellige former for fobier, jvf. A. Kleinman Beard s definition indebar, at det drejede sig om en organisk nervesvaghed og deraf følgende tab af kraft og energi, og neurasteni blev ikke på noget tidspunkt opfattet som en psykiatrisk sygdom eller psykisk lidelse. Der er i dag en tendens til at tolke alt som sygdom. De hormonale og biokemiske forandringer i hjernen, som ses ved angst, depression, stress og/eller smerte - og som det sidst nye: ved afhængighed (dopaminsystemet) - tolkes aktuelt af mange læger som bevis for det objektive i lidelsen. Familiære konflikter, problemer i parforholdet og livskriser, der af familien tolkes som nederlag i forhold til det perfekte liv, mærkes imidlertid også som smerter i kroppen. På et tidspunkt er den oprindelige konflikt eller problem eller krise måske borte, men smerten ophøjes da nogen gange til alligevel at være det centrale i livet, og den lidende, der føler sig syg, identificerer sig med sygerollen. Selv om rollen som syg inviterer til medlidenhed fra omgivelserne og øget omsorg fra familien og fra behandlingssystemet, så er handlingslammelsen, den manglende indflydelse på - og ansvar for - sit eget liv, samt presset på andre familiemedlemmer, et nederlag (defeat), der altid defineres negativt, selv om det benægtes og omtolkes. Der er intet positivt ved at være syg ud fra et perspektiv, der omfatter familien i en helhedsbetragtning. Mange behandlingsforsøg mislykkes, fordi patienterne allerede inden de opsøger lægen har defineret deres lidelse som en sygdom. De fastholder denne opfattelse, fordi sygerollen for dem er bedre end den aktive deltagelse i familien og/eller i det sociale liv. Lidelsen ved at være syg er med andre ord mindre end lidelsen ved at være rask i et dårligt parforhold eller i en dysfunktionel familie. Nogle mennesker lever under så belastende forhold, at sygdom er den eneste mulighed for at få et pusterum, jvf. Lise Ehlers op. cit. Familien i Danmark i modsætning til eksempelvis de fleste familier i Sri Lanka - tager sjældent ansvaret for nederlaget i sin midte og stiller sjældent krav om en helhedsløsning, der omfatter familiens. Familien kunne som i Sri Lanka afgøre, om behandleren skal tale med lægens, præstens eller terapeutens stemme. I dag hviler ansvaret alene på lægen, som imidlertid ofte higer efter at fordele ansvaret med andre, inklusiv den syge selv, som imidlertid kun kender sin egen lidelse, og som netop hverken er i stand til - eller uddannet til - at vurdere sygdommen og eventuelle behandlinger. Når sundhedsvidenskaben accepterer, at sundhedsbegrebet er så omfattende, at det både omfatter fysisk, psykisk og socialt velbefindende, jvf.

16 WHO s betænkning: Sundhed for Alle (1991), så betyder det, at alle menneskelige problemer bliver lægens kompetenceområde, og det bliver vanskeligt for lægen at ty til den traditionelle lægerolle. Lægestanden mister proportionssansen, og familiernes behov for en helhedsbetragtning, der også omfatter dens behov og særlige betingelser, imødekommes netop ikke, fordi familien i en slet skjult strid om kompetence med lægerne allerede på forhånd har tabt overfor den omnipotente lægestand.

17 Somatisering Indledning Den somatiserende patient har typisk mange klager og et flagrende symptombillede, som er vanskeligt at forstå for den somatiserende selv, for behandlerne og for netværket af partner, familie, venner, kolleger etc. Ingen forstår, hvorfor den somatiserende udvikler det ene symptom efter det andet, og hvad det er, der bevirker, at lægerne i årevis fortsætter med undersøgelser eller operationer. Per Fink (1997) fandt i sin undersøgelse, at kun to ud af 56 kronisk somatiserende patienter ikke havde gennemgået kirurgiske indgreb. Det højeste antal operationer var 24 hos en enkelt patient. Manglende kendskab til somatiseringstilstanden i sundhedssystemet indebærer med andre ord, at behandlerne griber til de samme undersøgelses- og behandlingsmetoder som ved genuint legemlige sygdomme. Herved udsættes de somatiserende patienter for mange forgæves behandlingsforsøg, som er belastende for sundhedsvæsenet og ikke mindst for den somatiserende patients generelle sundhedstilstand (J. Østergård Andersen, 2001 A). Edward Shorter (1994) argumenterer for en symptom pool, som indeholder alle de symptomer, som kan sammensættes ud fra, hvad kulturen accepterer som tegn på sygdom. Man skelner i det danske sundhedssystem og i behandlerkulturen mellem somatiserende tilstande og psykosomatisk sygdom, hvor der ved den sidste altid vil være konstaterbare organiske forstyrrelser. Ved psykosomatiske sygdomme antages det, at de legemlige symptomer er psykisk betingede. Patientens klager kan dokumenteres på objektiv vis, hvad de ikke kan hos den somatiserende patient. Somatoform disorders er psykiaternes betegnelse for en gruppe psykiske lidelser, der kommer til udtryk ved fysiske symptomer. Somatiseringstilstanden er ikke udtryk for indbildning, og patienterne prøver at finde en forklaring på tilstanden. Somatiserende patienter er ikke hypokondere. Somatiseringstilstanden er karakteriseret ved (1) et kronisk forløb, (2) ved mange symptomer fra forskellige organsystemer og (3) ved et utal af undersøgelser og operationer. Den er karakteriseret ved (4) en proces, hvor både patienten, behandleren og de pårørende er involveret. (5) Fysiske symptomer spredes epidemisk på grund af det omkringværende samfunds historisk og kulturelt betinget interesse for symptomerne. Somatisering er en tilstand, hvor såvel ægte somatiserende' (true somatizers) som partielt/fakultativt somatiserende (facultative somatizers) er overbeviste om, at de lider af en somatisk lidelse. Ægte somatiserende pa-

18 tienter kan defineres som patienter, der er afvisende overfor, at der er mentale, følelsesmæssige og/eller eksistentielle problemstillinger forbundet med de somatiske symptomer; mens partielt/fakultativ somatiserende' patienter er patienter, som enten selv har en forståelse af en sammenhæng mellem somatiske symptomer og følelsesmæssige/eksistentielle problemer eller lader sig bevæge til at opnå en sådan forståelse af behandleren i behandlingssituationen. Somatiserende mennesker føler sig syge og betragtes som syge af sig selv, af deres partner, af deres familienetværk og af deres læge. De føler med andre ord, at de lider, og de betragtes som lidende af andre; men sundhedsvidenskaben finder ingen organisk forklaring på lidelsen og er ikke i stand til at diagnosticere en sygdom. I dag forsøger psykiatrien imidlertid at diagnosticere somatiseringstilstanden som en psykiatrisk sygdom. Sundhedsvidenskaben anerkender, at somatiserende patienters kognition og forklaringsmodeller har betydning for sygdomsadfærden og for henvendelsesfrekvensen til sundhedsvæsenet; men tilstanden er medicinsk uforklarlig. Ud fra ovenstående definition har somatiske symptomer hos ægte somatiserende' ikke en symbolsk betydning, og somatisering er ikke et udtryk for et specifikt psykisk traume. I forlængelse af Joyce McDougall (1989) og den såkaldte franske skole er ægte somatisering' tværtimod karakteriseret ved manglende symboliseringsevne, konkretisme og normalisering. Ægte somatisering' er et udtryk for en kognitiv, mental og sproglig mangeltilstand - altså for lidt fantasi og netop ikke for megen undertrykt fantasi. I det følgende gennemgår jeg somatiseringsfænomenets prævalens, klassifikation, diagnose, definition og ætiologi ud fra den litteratur, som jeg har tilegnet mig i forbindelse med min ansættelse i FIP-studiet. Der er ikke tale om en slags intellektuel feltrapport fra et feltarbejde på et universitetshospital, og jeg rapporterer ikke om mine teoretiske erfaringer fra to års ophold i FIPstudiets intellektuelle kultur og fra mine daglige kontakter med epidemiologer, almen medicinere, medicinske psykologer og psykiatere. Jeg kanaliserer derimod en viden om somatisering og funktionelle lidelser, som humanister og kulturforskere må kende på forhånd, før de engagerer sig i fænomenet ud fra deres faglighed på et niveau, som kan anerkendes af eksperterne på området7. 7 Charles V. Fords bog The somatizing disorders. Illness as a way of Life (1983) anerkendes som en god indføring i somatisering, og den har inspireret danske psykiatere til at specialisere sig i somatisering, funktionelle lidelser og såkaldt liaison psykiatri. Ford har foreslået, at somatisering er en form for social kommunikation;

19 Mine kommentarer til den videnskabelige litteratur om funktionelle lidelser understreger familieperspektivet, idet jeg dels har fundet, at dette ofte er fraværende, og dels fordi jeg anser familieperspektivet for at være et betydningsfuldt indsatsområde for en humanistisk sundhedsforskning og for interventioner og terapier i forbindelse med somatisering. Antal somatiserende (prævalens) Prævalensraten for somatization disorder ud fra DSM-III kriterierne er ca. 1%. Ægte somatisering' er med andre ord ikke udbredt i befolkningen; men for mange af patienterne i almen praksis - især kvinderne - er lidelsen imidlertid kronisk og invaliderende8. Afgrænsningen af somatization disorder er meget restriktiv, og den ekskluderer langt flere somatiserende patienter, end den inmen Fords fremstilling af somatiseringsfænomenet betragtes i dag som out-dated. Derimod er R. Mayou, C. Bass & M. Sharpe, Treatment of Functional Somatic Symptoms (1995) anerkendt for at være up-to-date med hensyn til lægevidenskabelig ekspertise i forhold til funktionelle lidelser (somatisering). 8 Prævalensen af facultative somatizers i almen praksis i Manchester-området i England er ifølge D. P. Goldberg & K. Bridges (1988) 24% af patienter med psykiske lidelser. Bridges & Goldberg undersøgte 500 patienter, der henvendte sig hos 13 praktiserende læger på grund af nyopstået sygdom. De fandt, at en trediedel af patienterne opfyldte kriterierne for en psykisk lidelse ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder (DSM-III) og yderligere mere end ti procent af patienterne kriterierne for adjustment disorder. Over halvdelen af patienterne med en psykiatrisk diagnose opfyldte kriterierne for somatisering, og en femtedel af alle konsulationerne skyldtes somatisering. Morten Birket-Smith (1997) fandt at op til 17% af patienterne i almen praksis i Danmark har somatiserende lidelser. Ægte somatisering opfylder mange af kriterierne for somatization disorder, og derfor giver studier af prævalens et fingerpeg om fænomenets udbredelse i befolkningen: Katon, Ries & Kleinman (1984), Escobar, Rubio-Stipec, Canino & Karno (1989), Kirmayer & Robbins (1991).

20 kluderer.9 Kliniske studier anslår, at fra 20% til 84% af patienterne i almen praksis og i 'medical settings' har somatiserende lidelser, som man ikke finder nogen organisk forklaring på, og at mange somatiserende patienter har psykologiske problemer og psykiske sygdomme. Studier i Danmark ved Morten Birket-Smith (1998) og ved Per Fink (1997) bekræfter dette billede af somatiseringsfænomenet og dokumenterer de belastninger, som er forbundet dermed for patienterne og for behandlingssystemet. Klassifikation og diagnostiske kriterier i psykiatrien i forhold til somatisering Siden DSM-III har den amerikanske klassifikation været deskriptivt opbygget. Ved definitionen af tilstande, hvor årsagsforholdet (ætiologien) ikke er velkendt, benyttes kliniske beskrivelser. Hvor kendte organiske faktorer er nødvendige for lidelsens opståen og forløb, kan disse indgå som kriterium; men i alle andre tilfælde undgås ætiologiske faktorer. Indenfor DSM klassifikationssystemet udgør en liste med 35 symptomer kriteriet for somatiseringstilstanden - og ikke en vurdering af om symptomet er simuleret eller ej. Målsætningen for DSM-III komitéen var at opnå diagnostiske definitioner med høj pålidelighed; men i og endnu i 1987 (DSM-IIIR) - inkluderede man i forbindelse med somatisering og somatoforme lidelser et uverificerbart, ætiologisk kriterium, nemlig et 'uopfyldt behov' eller en 'psykologisk konflikt' relateret til symptomet. I DSM-IV (1994) er kravet om psykologisk ætiologi imidlertid udeladt. Dette indebærer, at den generelle forudsætning i definitionen af somatoforme lidelser - at patienten betragter symptomet som reelt og ikke simulerer i dag er opgivet i psykiatrien. Symptomtælling er imidlertid et problematisk kriterium, idet der ikke fin- 9 G. Richard Smith (1986) skelner mellem somatization disorder, som han og hans forskergruppe studerede i Arkansas, U.S.A. fra januar 1980 til december 1983 og somatization syndrome', som han studerede 10 år senere i samme område og ud fra samme metode (1995). G. Richard Smith har dokumenteret, at udgifterne i forbindelse med hospitalsindlæggelser er seks gange større i U.S.A. for disse somatization disorder patienter end for gennemsnittet, og at udgifterne til lægekonsultationer var fjorten gange større end for gennemsnittet (1986, s. 1407).

21 des en naturlig grænse ved et givet antal symptomer, og det er ikke givet, at netop de 35 DSM-symptomer eller noget andet fysisk symptom skulle være specielt velegnet til at isolere en specifik form for sygdom, kaldet somatisering. Tværtimod er det ud fra DSM kriterierne kun patienter med en bestemt prædefineret symptomprofil, der vil blive diagnosticeret, hvorimod lignende tilfælde, blot med en lidt anden symptomprofil vil blive ekskluderet. Med andre ord er sensitiviteten af kriterierne meget lav, mens specificiteten sandsynligvis er høj, fordi det stort set kun er somatiserende patienter, der kan producere et så højt antal symptomer, jvf. P. Fink op. cit. Litteraturen vedrørende somatisering I litteraturen er der en stor variation i prævalensen af somatiserende patienter, og somatisering associeres til en lang række forskellige psykiatriske diagnoser. Beskrivelsen af somatiseringstilstanden har været præget af generaliseringer ud fra enkeltstående tilfælde og/eller stærkt selekterede patientpopulationer. Der er i litteraturen angivet meget forskellige prævalenser, idet variationen i prævalensen mellem forskellige undersøgelser i højere grad afspejler de enkelte behandlingstilbuds interesser og kompetencer og omfanget af den enkelte behandlingsinstitutions behandlingstilbud end reelle forskelle i baggrundspopulationerne. Prævalensen i befolkningen varierer i forskellige undersøgelser fra 0,03% til 19%, prævalensen af somatiserende i den primære sundhedssektor varierer fra 4% til 26%, prævalensen i den specialiserede sundhedssektor varierer fra 14% til 78%, prævalensen af somatiserende patienter, der er henvist til psykiater, varierer fra 2% til 38% og prævalensen af somatiserende patienter blandt ambulante psykiatriske patienter varierer fra 6% til 12%, jvf. Per Fink op. cit. s. 27, tabel 1. Den videnskabelige litteratur om somatisering er med andre ord ikke eksakt. Man har forsøgt at estimere prævalensrater i befolkningen ud fra indlæggelses- og henvisningsrater; men raten i patientpopulationer er afhængig af, hvilken sektor i sundhedsvæsenet og hvilket speciale patienterne rekrutteres fra, samt om det drejer sig om en tværsnitsundersøgelse, en forløbsundersøgelse eller en retrospektiv undersøgelse. Herudover er prævalensen afhængig af det valgte klassifikationssystem (American Psychiatric Association: DSM eller WHO: ICD), og om undersøgelserne vurderer aktuelle symptomer eller medinddrager tidligere episoder (life-time). Videnskaben om somatiseringsfænomenets epidemiologi er med andre ord kun en eksakt videnskab i den forstand, at videnskabsmanden i sit hoved sammenfatter et kompleks og modsigelsesfuldt billede af somatiseringsfænome-

22 net i form af forskellige studier af prævalens med mange nuancer i en helhed, som der henvises til i en kritik af lægfolkets manglende kendskab til studier af prævalens. Det klare, præcise og enkle svar på, hvor mange personer, der lider af somatisering i Danmark, gives ikke ej heller et svar på spørgsmålet, om antallet af somatiserende i Århus Amt er større end i andre amter, og slet ikke vedrørende omfanget af somatisering i eksempelvis Gellerup-Bispehaven-Herredsvang i udkanten af Århus, hvor ud af personer (50,2%) er såkaldt nydanskere. Patienter af ikke-skandinavisk herkomst ekskluderes fra epidemiologiske studier vedr. somatiseringsfænomenets prævalens, fordi de formodes ikke at være i stand til at besvare spørgeskemaerne, eller fordi de fysiske og psykiske symptomer formodes at være vanskeligere at klassificere end for danskere i almindelighed. Definition af somatisering Z. J. Lipowski (1988) definerer somatiseringstilstanden som en patient, der har somatiske symptomer, hvor det ikke er muligt at finde en organisk forklaring, eller hvor symptomer ikke stemmer overens med omfanget af organiske forandringer. Somatisering kan yderligere defineres som en lidelse, der ikke testes positiv i medicinske tests og som lægen i behandlingssituationen og i interaktionen med patienten ikke har en bio-medicinsk forklaring på, og som en lidelse, der både belaster individet og dettes familienetværk. Somatisering kan med andre ord defineres som et kropsligt udtryk for en lidelsestilstand i interaktionen med både behandlere og familienetværket. En somatiserende patient defineres således som et individ med en kompleks sygdomsadfærd, som det volder vanskeligheder at forstå, fordi der i forbindelse med eet eller flere uspecifikke og ukarakteristiske symptomer ikke kan henvises til en sygdom i et af organsystemerne. Symptombilledet er labilt og flukturerende, og forskellige diagnoser udløses fra forskellige diagnosegrupper med eller uden organiske fund. Ud fra behandlernes synspunkt stemmer symptomerne ikke overens med omfanget af organiske forandringer. WHO s ICD-10 definerer somatoforme tilstande: F45 (disordines somatoformes) således: "Det drejer sig om tilstande med vedblivende klager over somatiske symptomer med krav om undersøgelser til trods for tidligere negative fund og lægelig forsikring om, at symptomerne ikke har nogen fysisk årsag. Eventuelt tilstedeværende somatisk sygdom kan ikke forklare

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere