Undersøgelse af RTK Teknikker. Mads Bøgvad Knudsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af RTK Teknikker. Mads Bøgvad Knudsen"

Transkript

1 Undersøgelse af RTK Teknikker Mads Bøgvad Knudsen Kongens Lyngby 2005

2 Danmarks Tekniske Universitet Informatik og Matematisk Modellering Bygning 321, DK-2800 Kongens Lyngby, Danmark Telefon , Fax

3 Resumé i Resumé Formålet med dette projekt er at teste forskellige RTK teknikker. Tre forskellige RTK metoder er blevet udsat for forskellige analyser. Det drejer sig om enkeltstations RTK, netværks RTK med FKP metoden og til sidste netværks RTK med VRS metoden. I kapitel 1 bliver den nødvendige teori angående positionsbestemmelse ved fasemålinger til satellitter gennemgået. Især bliver der lagt vægt på RTK observationer. Kapitel 2 gennemgår hvordan og hvorfor de forskellige test er sat op. GPS-referencen og GPSNet bliver grundigt gennemgået. Kapitel 3 forklarer kort hvad udstyr der er brugt i testen. Der er benytte de nyeste GNSS modtagere fra Leica og Trimble. Kapitel 4 indeholder alle de test der er foretaget i projektet. Alle underafsnittene bliver fulgt op af en delanalyse. Kapitel 5 og 6 samler alle resultaterne i en samlet konklusion og giver et bud på emner der kunne være spændende at arbejde videre med. Testen af de forskellige RTK teknikker har vist, at Leica s enkeltstations RTK, samt Trimble netværksløsning klare sig næsten lige godt. Leica s FKP teknik, som er testet i en beta version, har haft mange problemer og dermed større spredninger end de to andre metoder.

4 ii

5 Abstract iii Abstract The purpose of this project has been to test various RTK techniques. Three different RTK methods have been put through different analysis. The project works with single station RTK, network RTK using FKP corrections and network RTK using the VRS method. In chapter one the basic theory regarding geographical navigation using satellite derived phase measurements will be explained. Primary interest will be on RTK observations. Chapter two goes through how and why the test has been designed as it has. The two reference networks, GPS-referencen and GSNet, will be explained. The different receivers will be briefly presented in chapter three. The project has had access to the latest receivers from Leica and Trimble. All the results from the test will be presented in chapter four. Every sub analysis will be followed by a sub conclusion. The final conclusion will be revealed in chapter five and six together with a suggestion of future works as a spin off from this project. The work with the different RTK techniques shows that the Leica single station RTK and Trimble VRS are almost similar in performance. The FKP method that Leica uses for a network solution shows that it is a beta version, with a considerably lager standard deviation than the others.

6 iv

7 Forord v Forord Denne rapport er udarbejdet som eksamensprojekt for civilingeniørstudiet ved Informatik og Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske Universitet i perioden 1. februar til 21. november 2005, svarende til 50 ECT point. En stor tak til min vejleder Anna B.O. Jensen for at have etableret kontakten til Leica Geosystems A/S tidsnok til at kunne nå at teste deres netværksløsning baseret på FKP korrektioner. Tak til Leica Geosystems A/S og Brian Hansen for at stille et komplet sæt RTK udstyr af nyeste model til rådighed for gennemførelsen af testen på GPS-referencen. Tak til Henrik Gosvig Thomsen fra Trimble Center Danmark for at udholde og tillige svare på mine utallige spørgsmål omkring GPSNet. Der skal også lyde en stor tak til hele personalet tilknyttet IMM Geoinformatik, alle som en. Min familie og kæreste skal have tak for verdens bedste støtte, især op til afleveringsdatoen. Især min mor, Dorte Knudsen ( ), som desværre ikke kunne være med hele vejen. Mads Bøgvad Knudsen s december 2005

8 vi

9 Indholdsfortegnelse vii Indholdsfortegnelse 1. Teori Global Positioning System - GPS Enkelt-differencer Dobbelt-differencer Forskelle i differentielle fase-opmålingsteknikker Real Time Kinematisk GPS Enkeltstations RTK Netværks RTK GNSS Netværkskorrektionsteknik Flächen Korrektur Parameter FKP Virtuel Reference Station VRS Datalink - RTK Radio GSM modem IP/Internet Dataformat til RTK Testopstilling Definition af testparametre GPS-referencen GPS-referencens netværksdel Opstilling af test procedurer for test af GPS-referencen Valg af kontrolpunkter til test af GPS-referencen Fejl i udvælgelsen af testpunkter GPSNet Opstilling af test procedurer for test af GPS-referencen Bestemmelse af koordinater til VRS testpunkter Problemer med KMS s permanente referencestation i Buddinge Udstyr Leica GX Trimble R Analyse af testresultater...43

10 viii 4.1. Datastruktur Statistike beregningsdefinitioner Nøjagtighed som funktion af afstand til nærmeste base Delkonklusion Nøjagtighed som funktion af antal epoker i løsning Delkonklusion Leica: Enkeltstations vs. Netværk RTK Delkonklusion Leica FKP vs. Trimble VRS Delkonklusion Analyse af modtagers bud på nøjagtighed vs. faktisk nøjagtighed Delkonklusion Samlet Konklusion Forslag til fremtidige undersøgelser Test af Leica s SpiderNet mod GPSNet Gå i dybden med højdedifferencer mellem forskellige referencenet Indhentelse af referencenet data til efterproccesering Lave forsøg med flere modtagere tilsluttet samme antenne Appendiks A: Radiovejledning Litteraturliste...85

11 Bilagsliste ix Bilagsliste Bilag 1 Eksempel på opmålingstidsplan...87 Bilag 2 Data output fra Leica udstyr...89 Bilag 3 Procedure for opmåling. Test af Leica s netværks RTK-løsning...90 Bilag 4 Trimble Data Output...92 Bilag 5 Procedure for opmåling. Test af Trimble s netværks-rtk...93 Bilag 6 Statistik Leica Enkeltsation Bilag 7 Statistik Leica Enkeltsation Bilag 8 Statistik Leica Enkeltsation Bilag 9 Statistik Leica Netværksløsning Bilag 10 Statistik Leica Netværksløsning Bilag 11 Statistik Leica Netværksløsning Bilag 12 Statistik Leica Netværksløsning Bilag 13 Statistik Trimble Netværksløsning 5km Bilag 14 Statistik Trimble Netværksløsning 10km Bilag 15 Statistik Trimble Netværksløsning 15km Bilag 16 Statistik Trimble Netværksløsning 20km

12

13 1.1 Global Positioning System - GPS 1 1. Teori Dette projekt er blevet igangsat på baggrund af, at en af Danmarks førende leverandører af GPS udstyr Leica Geosystems, havde besluttet sig for at teste en mulig implementering af en netværks RTK løsning til det landsdækkende referencenet af permanente stationer GPSreferencen. GPS-referencen havde tidligere kun leveret RTK data på baggrund af enkeltstående referencestationer, men nu skulle det undersøges, om det kunne betale sig at investere i en samlet netværksløsning. Indtil da havde Trimble Center Danmark været de eneste udbydere af RTK korrektioner på baggrund af en samlet netværksløsning. Leica ville dog ikke gå i Trimble s fodspor og benytte samme metode til at danne korrektionsdata på, men ville derimod teste en ny metode, som var relativt uprøvet. Denne test gav mulighed for at få testet tre forskellige RTK teknikker i praktisk anvendelse: Et net bestående af enkeltstående referencestationer med udstyr fra Leica. Et net bestående af sammenkoblede referencestationer med udstyr fra Leica. Et net bestående af sammenkoblede referencestationer med udstyr fra Trimble. For at forstå forskellen på ovenstående teknikker til RTK er det nødvendigt at vide hvorledes positionsbestemmelse med et GNSS, Global Navigation Satellite System, fungerer. De næste afsnit beskriver opbygningen af det amerikanske GPS, Global Positioning System Global Positioning System - GPS Siden amerikanerne erklærede deres globale navigations system, NAVSTAR, fuldt operationelt den 27. april 1995, har anvendelsesmulighederne af den nye teknologi været stærkt voksende. Der ligger klare fordele ved positionsbestemmelse ved hjælp af satellitobservationer i forhold til traditionelle landmålingsmetoder som optiske retningsobservationer og elektromagnetisk distancemålinger. En af de største fordele ved opmåling med GPS er, at det ikke er nødvendigt at have synlig kontakt mellem de punkter der

14 2 Kapitel 1 skal måles op. Samtidig gør GPS det muligt, at måle over store afstande med langt færre observationer en med traditionelle metoder. Da systemet blev udtænkt var det primært tænkt som assistance til amerikanske militære enheder. Positionsbestemmelsen blev foretaget af enkelte modtagere med en nøjagtighed på 5-10 meter. Dette var rigeligt til at navigere gennem ukendt terræn. Dette foregik ved hjælp af den kodede P-kode. Til civilt brug benyttede man C/A (coarse/aqusition) koden. Med en bølgelængde på ca. 300 meter var det muligt at bestemme sin position i real time med en nøjagtighed på ca meter. For at civile, og eventuelt andre ikke-nato militære magter, ikke skulle have adgang til en sådan nøjagtighed, blev signalet forringet ved at påmodulere en bevist tilfældig tidsfejl i systemet kaldet SA, Selective Availability. Nøjagtigheden i systemet kunne nu ikke forventes bedre en meter i planen, som dog var rigeligt til at navigere efter. Det tog ikke lang tid før universiteterne begyndte at interessere sig for, hvordan man kunne forbedre nøjagtigheden af GPS systemet. Inden for skibstrafikken var der bl.a. ønske om bedre nøjagtighed i kystnære områder og i stærkt trafikerede sejlrender. Her var en nøjagtighed på 100 meter langt fra godt nok. Grundet SA var der en fejl på de målte pseudoafstande til satelitterne. Ved at lave kode GPS observationer i et punkt med kendte koordinater, kunne forskellen mellem den målte og den teoretiske beregnede afstand bestemmes. Denne forskel udgør fejlen, og ved at sende den til en anden GPS modtager i området og der trække fejlen fra de målte pseudoafstande, eliminerede man mange fejlkilder, heriblandt SA. Dette var det første Differentielle GPS system også kaldet DGPS. Korrektionerne bliver typisk sendt ud ved hjælp af radiobølger. I Danmark er der et system til skibstrafikken kaldet Beacon, og Kort og Matrikelstyrelsen, KMS, sælger DGPS via SPOT- FM, hvor korrektionerne bliver sendt ud over FM-båndet. En nøjagtighed i meterklassen var ikke nok til at tilfredsstille geodæter og andre med meget højere krav til nøjagtigheden. Hvis GPS skulle bruges til egentligt opmålingsarbejde skulle man ned på centimeter og millimeter nøjagtigheder. Dette blev løst ved at tage udgangspunkt i de bærebølger der bar Pseudo Random Noise, kaldet PRN, koden. Satellitterne sender med en frekvens på 1598 MHz og 1343 MHz for henholdsvis L1 og L2. Dette giver nogle meget

15 1.1 Global Positioning System - GPS 3 korte bølgelængder på ca. 19 og 23 cm henholdsvis. Da GPS modtagere ikke bare tæller hele bølgelængder, men også brøkdelen af den sidste bølgelængde mellem modtager og satellit, så har det stor betydning for nøjagtigheden, hvilken bølgelængde man måler på. Under forudsætning af, at en GPS modtager kan bestemme brøkdelen af den sidste bærebølgelængde med en nøjagtighed på 1%, så det i teorien burde være muligt at bestemme afstanden til en given satellit med ca. 2 mm nøjagtighed. Problemt er, at afstanden til satellitterne er ca km og med en bølgelængder under ¼ meter, er det svært at bestemme det præcise antal hele bølgelængder mellem modtager og satellit. Man kan sige, at modtageren er meget velegnet til at bestemme de sidste 20 cm, men er ude af stand til at bestemme det hele antal bølgelængder, kaldet heltalskonstanten, typisk kaldet N Enkelt-differencer Problemet løses ved at måle differentielt mellem to fase GPS modtagere. Følgende opstilling af fundamentalligninger er lånt fra [3]. Observationsligningen for en enket modtager k der måler på fasen fra satellit p ser således ud: p () p () p p p φ t = ρ t λ N ( t ) c dt + c dt d + d + ε (1.1) k k k 0 k ion trop k hvor φ (t) er den samlede faseforskydning til tiden t siden t 0 p k p ρ k (t) er den geometriske afstand mellem modtager k og satellit p p λ N ( t ) k er længden af det hele antal bølgelængder til tiden t 0 0 c er lysets hastighed i vakuum dt k er modtager k s urfejl p dt d ion er satellitt p s urfejl er korrektionen for ionosfærefejlen dtrop er korrektionen for troposfærefejlen p ε k er et restfejlled

16 4 Kapitel 1 Restfejlledet består af flere fejlkilder, der her bliver samlet under en betegnelse. Det indeholder fejlene fra troposfære- og ionosfæreforstyrrelser, banefejlenes indflydelse på de to signalretninger, multipath og til sidst målestøj. Ved at have en anden modtager m stående i nærheden over et punkt med kendte koordinater og måle til de samme satellitter som modtager k til samme tidspunkt, kan der også opstilles en observationsligning for denne modtager. Se opstilling på Figur 1-1. Figur 1-1 Eksempel på enkeltdifferens. Modtager k og m observerer til satellit p til samme tid [3]. Ved at tage differensen mellem disse to ligninger, fås det der betegnes enkeltdifferencen. Fordelen er at urfejlen i satelitten udgår. Hvis man samtidig antager at de to modtagere står så tæt på hinanden, at signalerne går gennem den samme atmosfære, så udgår også fejlene fra ionosfæren og troposfæren. Enkeltdifferensen ser således ud: ( 0 0 ) ( ) p p p φ ( t ) = ρ ( t) ρ λ N p ( t ) N p ( t ) c dt dt ε p (1.2) km m k m k m k km hvor φ p () t = φ p () t φ p () t (1.3) km m k Ved at måle til flere satellitter samtidig er det muligt at danne enkeltdifferencer til dem alle. Denne situation er skitseret på Figur 1-2 for to satellitter.

17 1.1 Global Positioning System - GPS 5 Figur 1-2 Dobbeldifferenser kan dannes ved at måle differetielt til to satellitter til samme tid [3] Dobbelt-differencer Problemet med enkeltdifferencer er bl.a., at urfejlene i modtagerne stadig er ukendte. Ved at lave differencer mellem enkeltdifferencer, så går urfejlene i modtagerne ud. Dette kaldes dobbeltdifferencer. For opstillingen på Figur 1-2 ser dobbeltdifferencerne således ud: φ () t = ρ () t λ N ( t ) +ε (1.4) pq pq pq pq km km km 0 km De ubekendte i ovenstående ligning, under forudsætning af at den ene modtager står i et punkt med kendte koordinater, er X, Y, Z og pq pq Nkm ( t 0) som benævnes ambiguity samt ε km. N pq ( t ) vil være konstant over tid under forudsætning af, at kontakten til satellitterne km 0 opretholdes under observationerne. Restledet ε indeholder primært atmosfæreforstyrrelser, pq km såfremt de to modtagere er placeret ideelt i forhold til modtageforholdene for bl.a. at udelukke multipath. Ved at måle over flere epoker og danne dobbeltdifferenser mellem de synlige satellitter, er det muligt at besteme de ukendte elementer ved mindste kvadraters metode. De foreløbige koordinater kommer fra en kodemåling, og forskellige søgeteknikker afsøger alle mulige

18 6 Kapitel 1 kombinationer af heltalskonstanter, for at finde den kombination med de mindste residualer. Beskrivelsen af de forskellige søgeteknikker ligger ud over dette projekt. Se evt. [23]. Der findes forskellige måder at bestemme ambiguity på. De bygger alle på en form for udjævning. Det simpleste tilfælde er statiske målinger, hvor X, Y og Z er konstant i hele observationsperioden. Mere avancerede metoder kan beregne ambiguity, selv når roveren flyttes rundt. Dette kaldes On-the-Fly initialisering, men kræver at modtageren kan se minimum fem satellitter [3] Forskelle i differentielle fase-opmålingsteknikker Afhængig af nøjagtighedskravene til målingen er der i princippet tre måder at lave differentielle faseobservationer på. Den statiske metode, hvor modtageren ikke flyttes, er den mest nøjagtige. Her er det ofte muligt at opnå nøjagtigheder i millimeter niveau. Så kan der måles med en metode kaldet stop-and-go. Dette går ud på at roveren flyttes mellem målinger af punkter, som så bestemmes med et lille antal epoker. Den sidste observationsmetode er kontinuerte observationer, hvor roveren måler kontinuert og gemmer positionerne for hver epoke. Det er som regel muligt, at bestemme intervallet dette skal foregå med. De to sidste opmålingsmetoder kaldes kinematiske målinger. Produktiviteten stiger kraftigt ved kinematiske målinger, da hver måling som regel ikke behøver at tage længere end 10 sekunder. Nøjagtigheden er stadig bedre en 5-10cm. Mere om det i afsnittet med analysen Real Time Kinematisk GPS I starten var der ikke forbindelse mellem master og rover, og det var først muligt at beregne sine observationer, når data fra de to modtagere blev samlet i en computer. I de fleste programmer kaldes det for Post Process Kinematic. For at forhøje effektiviteten af de kinematiske målinger gennemgik observationsgangen samme tankegang som Beacon og SPOT-FM systemerne. Ved at have et datalink mellem rover og master, blev det muligt at bestemme sin position i real time med centimeter nøjagtighed, se Figur 1-3. Dette er i dag den ultimative måde at lave stedbestemmelse med i dag, hvor kravene til nøjagtigheden er høj. Metoden hedder Real Time Kinematic GPS, eller forkortet RTK GPS.

19 1.2 Real Time Kinematisk GPS 7 Figur 1-3 Princippet i RTK positionsbestemmelse. RTK roveren modtager korrektioner via radio fra referencemodtageren (www.paccrest.com 30/11-05). Systemet i Figur 1-3 viser systemet med et radiolink. Der findes flere metoder til at levere korrektionssignalet til brugeren. Dette behandles i afsnit 1.4 om datalink Enkeltstations RTK En opstilling som Figur 1-3 kaldes for enkeltstations RTK. Ulempen er, at der ved dannelse af dobbeltdifferenser stadig er et restledε pq km, som der ikke korrigeres for. Størrelsen af restledet bliver større jo længere væk fra referencestationen roveren befinder sig. Dette skyldes variationer i ionosfæren og især troposfæren over længere afstande. Derfor er GPS observationer ikke alene tilknyttet en grundfejl, men også en afstandsafhængig fejl. For at eliminere så meget af fejlbidraget fra troposfærefejl, benyttes ofte en matematisk model der beskriver signalændringen for bærebølgerne gennem troposfæren. Der er dog kun tale om en model og ikke en decideret observation af troposfæreforholdene under målingerne, og derfor kan denne ikke eliminere hele fejlbidraget fra troposfæren. Nøjagtigheden af enkeltstations RTK er undersøgt af KMS i 2001 og beskrevet i [17]. Resultatet kan ses i Tabel 1-1.

20 8 Kapitel 1 Grundfejl [ mm] Afstandsafhængig fejl [ppm] Plan Højde Plan Højde Enkeltstations RTK 3,5 5 0,5 2 Tabel 1-1 Nøjagtigheden af enkeltstations RTK. Alle værdierne er angivet som 1*Sigma Netværks RTK Fordelene ved RTK GPS i forhold til tidligere metoder var meget store. Det var dog stadig tidskrævende, selv at skulle stille sin referencestation op hver gang nye observationer var påkrævet i et givent område. Økonomien er også påvirket af, at brugeren bliver nød til at have minimum 2 GPS modtagere for at kunne foretage RTK observationer. Ved at deles om brugen af faste referencestationer, der er permanent monteret i det område hvor målingerne foretages, spares der meget tid og der er mindre krav til mængden af eget udstyr. Dette er den grundlæggende ide bag netværks RTK. De simpleste former for netværk består af en række enkeltstationer, og brugeren har så mulighed for at oprette et datalink til den station der er nærmest. Herefter modtager brugeren så fasedata fra stationen og kan herefter selv danne dobbeltdifferenserne og starte opmålingerne. Begrænsningen for denne type ligger i afstanden til nærmeste referencestation. Hvis afstanden er for stor, er det ikke muligt at løse ambiguity tilfredsstillende og det medføre større unøjagtighed for målingerne. Denne maksimale afstand fra referencestationen er ikke konstant, men derimod meget afhængig af de aktuelle forhold i atmosfæren samt rækkevidden for ens datalink. Hvis referencestationerne er forbundet til en central server øges anvendeligheden af netværket betragteligt. Det bliver nu muligt at overvåge modtagerne og foretage kontrol af datakvaliteten løbende. Den vigtigste fordel ved af forbinde netværket er dog, at det bliver muligt at monitere atmosfærens indflydelse på signalerne fra satellitterne i real time. Hvis denne information bliver tilgængelig for brugerne af referencenetværket, så bliver det muligt forøge den maksimale afstand til nærmeste base samt at opnå en bedre nøjagtighed af

21 1.3 GNSS Netværkskorrektionsteknik 9 observationerne. Da alle referencestationerne i netværket har kendte koordinater af meget høj kvalitet, er det enkelt at beregne restfejlledet i dobbeltdifferencer dannet mellem de pq permanente stationer. I formel (1.4) for dobbeltdifferencer er det kun restfejlledet ε der er ukendt. Tabel 1-2 viser resultaterne fra KMS s undersøgelse af nøjagtigheden ved netværks RTK [17]. km Grundfejl [mm] Afstandsafhængig fejl [ ppm] Plan Højde Plan Højde Netværks RTK ,3 1,4 Tabel 1-2 Nøjagtigheden af netværks RTK. Alle værdierne er angivet som 1*Sigma. Her ses det at grundfejlen er højere end for enkeltstationsnetværk, men at den afstandsafhængige fejl er reduceret med en faktor tre. Dette skyldes tilførslen af afstandsafhængige korrektioner, som er beregnet på baggrund af reference netværket GNSS Netværkskorrektionsteknik Der eksistere i dag to grundlæggende teknikker til at videreformidle netværkskorrektioner til brugeren. Den ene metode kaldet Flächen Korrektur Parameter, forkortet FKP, er den Leica og GPS-referencen har valgt til deres nationale referencenetværk i Danmark. Den anden metode er Virtuel Reference Station, også kaldet VRS, brugt af Trimble Danmark til verdens første landsdækkende referencenetværk i Danmark Flächen Korrektur Parameter FKP Det var det tyske firma Geo++, der var de første der definerede udtrykket FKP, som står for Flächen Korrektur Parameter. På engelsk bliver de kaldt area correction parameter. På dansk findes der så vidt vides endnu ikke et udtryk for disse korrektioner, og i resten af rapporten vil de blive benævnt med den tyske forkortelse, FKP. FKP parametrene bliver brugt til at beskrive de afstandsafhængige fejl fra de enkelte reference stationer i et GNSS reference netværk. For at forenkle fremstillingen af korrektionerne bliver disse beskrevet lineært. Med udgangspunkt i den enkelte referencestation så beskriver FKP

22 10 Kapitel 1 parametrene den afstandsafhængige fejl i Nord-Syd og i Øst-Vest retning. Dette er vist på Figur 1-4, hvor FKP parametrene er tegnet ind for et lille netværk bestående af 4 reference stationer, nemlig R1, R 2, R 3 og R 4. Roveren vælger så den nærmeste referencestation og modtager, udover de sædvanlige data, FKP korrektionerne fra denne station, og er nu i stand til at eliminere de afstandsafhængige fejlbidrag. På Figur 1-4 ses en grafisk fortolkning af FKP korrektionerne. Figur 1-4 FKP korrektionerne illustreret som planer i rummet fra fire referencestationer (www.06-gps.nl 06/12-05). Selve d efinitionen og anvendelsen af FKP parametre er beskrevet i [21]. Formlerne tager udgangspunkt i en rover, der befinder sig på koordinaterne ϕ,λ svarende til bredde og længdegrad. ( ) δr = (1.5) geo 6,37 Ngeo( ϕ ϕr ) + Egeo( λ λr )cos( ϕr ) ( ϕ ϕ λ λ ϕ ) δ r on = 6,37 H N ( ) + E ( ) cos( ) (1.6) i ion R ion R R hvor

23 1.3 GNSS Netværkskorrektionsteknik 11 N geo er FKP en i nord-syd retning for det geometriske (ionosfærefri) signal i ppm E geo er FKP en i øst-vest retning for det geometriske (ionosfærefri) signal i ppm N ion E ion er FKP en i nord-syd retning det ikke ionosfærefri signal i ppm er FKP en i øst-vest retning det ikke ionosfærefri signal i ppm ϕ R, λ R er de geografiske koordinater for referencestationen i radianer H E H ,53 E = + π er elevationsvinklen til satellitten i radianer 3 δ r geo er den afstandsafhængige fejl fra det geometriske (ionosfærefri) signal i meter δ r ion er den afstandsafhængige fejl fra det ikke ionosfærefri signal i meter For at finde den afstandsafhængige fejl på henholdsvis L1 og L2 benyttes nedenstående formler: 120 δ r = δr + δr δ r 2 = δr + δr 120 L1 geo ion L geo ion Herefter er det enkelt for roveren at korrigere pseudoafstanden målt på fasen til de enkelte satellitter. Dette følger denne sammenhæng. R = R δ r (1.7) k hvor R k R er den korrigerede pseudoafstand fri for afstandsafhængige fejl er den målte pseudoafstand målt ved fasemåling

24 12 Kapitel 1 Da atmosfæreforholdene bliver tilnærmet en lineær funktion, så vil der stadig være en restfejl fra atmosfæreforholdene, men hvis tilnærmelsen ligger tæt på de faktiske forhold så vil restfejlen være meget mindre end før korrektionen. Dette er illustreret på Figur 1-5. Figur 1-5 Implementering af FKP. Restfejlens fortegn er afhængig fra hvilken referencestation roveren benytter [22]. I ovenstående tilfælde er der en restfejl fra FKP korrektionen, da den lineære tilnærmelse ikke er samfaldende med de faktiske forhold på roverens position. Korrektionen for roveren svarer til den lyserøde søjle. Den røde restfejl er den del af den afstandsafhængige fejl, der stadig er i roverens RTK løsning. Restfejlen størrelse er dog mindre en afstanden mellem de røde stiplede linier og den røde fuldt optrukne line. Dette betyder at det har gavnet kvaliteten af observationerne af benytte sig af FKP korrektionerne. Den største forskel mellem FKP og VRS er, at FKP kan benyttes i broadcast mode. Det vil sige, at roveren ikke behøver at sende data til netværkets server, men kan nøjes med kun at modtage korrektioner. Det betyder at løsningen kan fungere med radiosendere som datalink hvor der ikke findes mobilmaster. Ulemperne ved FKP er, at det format der bliver brugt at viderebringe data, RTCM v. 2.3, ikke er designet til FKP korrektioner. Mere om det i afsnit

25 1.3 GNSS Netværkskorrektionsteknik Virtuel Reference Station VRS Trimble var de første på markedet med en netværks RTK løsning. De kalder den GPSNet og den bygger på princippet om den virtuelle reference station VRS. I stedet for at bestemme sin position ud fra data fra en af de fysiske referencestationer i netværket, benyttes netværkets kontinuerte observationer, dette inkluderer også atmosfæreforhold, til at beregne virtuelt data, som det ville have set ud, kommende fra en referencestation lige ved siden af roveren. Kernen i VRS princippet er, at alle beregninger foregår i en central server. Her samles alle data fra referencestationerne i real time og på baggrund af disse data, er det muligt at have en opdateret model for fejlbidragene i fundamentalligningen. Processen for at fortage RTK observationer ved hjælp af VRS metoden følger principperne skitseret i Figur 1-6 til Figur 1-8. Brugeren i marken der skal lave sin opmåling, er udstyret med en GNSS modtager der er i stand til at modtage RTK fasedata, samt en mobiltelefon der er koblet til denne. GNSS modtageren befinder sig i et reference netværk bestående af minimum 3 stationer, men gerne flere. Disse er tilsluttet en central server, der konstant modtager data fra referencestationerne med en opdateringshastighed på 1Hz. Figur 1-6 Netværksskitse bestående af tre referencestationer [6].

26 14 Kapitel 1 Brugeren tænder sin modtager og bestemmer sin position med en almindelig kodemåling. Denne har en nøjagtighed på 2-5 meter uden SA. Derefter benyttes mobillinket til at få kontakt til serveren, og brugeren sender sin position ind til centralen. Dette sker i formatet NMEA, nærmere bestemt den linie i formatet der hedder GGA. Denne indeholder positionen i WGS84 geografiske koordinater. Figur 1-7 Roveren sender sin position til serveren i NMEA format [6]. Centralen sender derefter DGPS data i RTCM format til brugeren, som derefter kan bestemme sin position på sub-meter niveau. Denne nye DGPS position bliver nu sendt tilbage til centralen, som så begynder at danne fasedata på baggrund af brugerens DGPS position.

27 1.3 GNSS Netværkskorrektionsteknik 15 Figur 1-8 Roveren modtager VRS data fra serveren i RTCM format [6]. Brugeren modtager nu RTCM RTK data fra centralen, som for modtageren ser ud, som om det kommer fra en referencestation mindre end en meter væk. En så kort basislinie er meget lidt påvirket af de afstandsafhængige fejl, og nøjagtigheden af RTK positionen vil derfor være mere nøjagtig end hvis RTK data kom fra den nærmeste fysiske referencestation. Det GPSNet softwaren gør, er at beregne fordelingen af samtlige fejlbidrag fra nettet i real time. Hvis vi ser på fundamentalligningen for faseobservationer formel (1.1), er det nemt at forstå princippet i VRS. Den geometriske afstand til satellitterne er nem at beregne, da vi kender koordinaterne til vores VRS. Satellitternes urfejl samt troposfære- og ionosfærefejl kender GPSNet softwaren, da modellerne for disse fejl beregnes og udjævnes konstant i netværket. Heltalskonstanten N kendes også, idet positionen af VRS ligger fast. Modtagerens urfejl er i princippet den urfejl, den centrale server har i tidsstemplingen af RTCM korrektionerne. Denne kan også modelleres da systemet kører konstant, og derfor kan denne urfejl bestemmes med stor nøjagtighed. De afstandsafhængige fejl i netværket, som er en del af restledet i formel (1.4), kan også bestemmes da disse også bliver bestemt i real time af softwaren. Når alle led på højre side er kendt, kan den venstre side beregnes, og det er disse værdier der sendes i RTCM (type 18 og 19) til brugeren i netværket.

28 16 Kapitel 1 VRS teknikken var tidligere opbygget til kun at benytte referencedata fra de tre nærmeste referencestationer. Information fra resten af nettet var uden betydning for bestemmelse af fejlledene. Fejlene fra de tre referencestationer blev lineært interpoleret og derefter benyttet til dannelse af VRS data. I dag udnyttes udjævnede informationer fra hele netværket til at monitere størrelsen på samtlige fejlled fordelt over hele nettet [7]. VRS teknikken er afhængig af to-vejs kommunikation mellem server og bruger. I et land som Danmark, hvor mobildækningen er er tæt på 100% på landjorden, er det ikke noget problem. Udgifterne til datatrafikken vokser dog proportionalt med opmålingstiden, hvorimod FKP løsningen kan klares med envejskommunikation. Til gengæld er datamængden ved VRS ikke særligt stor, da brugeren kun modtager information fra en referencestation, da alle korrektioner er foregået i centralen, før VRS data sendes til brugeren. Ved at benytte GPRS download via et GSMnet er det muligt at styre hvor tit man modtager data fra VRS stationen. Når målingerne foretages kan opdateringshastigheden være høj, for eksempel 1Hz, mens datalinket sender VRS data med lavere frekvens mellem målinger. Når der ved GPRS data kun betales for downloadmængden og ikke for tilslutningstiden, er der her store besparelser at hente. Når roveren er initialiseret i GPSNet, så ligger VRSs koordinater fast. Dette giver problemer jo længere væk fra denne position roveren kommer, svarende til problemerne ved enkeltstations RTK. Ifølge [7] bliver der også sendt FKP korrektioner til brugerens VRS station via RTCM besked 59. Dette er medvirkende til, at roveren kan operere med længere basislinie til VRS, før der skal geninitialiseres med ny position af VRS. På denne måde indgår VRS og FKP begge i Trimble s måde at forbedre RTK teknikken på Datalink - RTK For at lave RTK målinger er det nødvendigt, at modtage data fra minimum en referencestation. Der er flere forskellige måder at overfører data på og disse vil kort blive gennemgået i dette afsnit. Ud over at vælge hvilken type datalink der benyttes, skal der også være enighed mellem base og rover, omkring hvilket dataformat der benyttes til at lave RTK målingerne. Her er der også flere muligheder.

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen.

RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen. Q RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen. Erfaringer fra 4 RTK test: Test af enkeltstations RTK, November 2000 Test af GPS referencens RTK løsning i Herning by, September 200 Test af Netværks RTK,

Læs mere

The first chapters deals with basic terms and methods of GPS measuments and the theory behind the processing of GPS observations is introduced.

The first chapters deals with basic terms and methods of GPS measuments and the theory behind the processing of GPS observations is introduced. Forord 1 Forord Formålet med dette projekt er at undersøge mulighederne for anvendelsen af GPS til teknisk måling i en grønlands kommune. Projektet er udført som et eksamensprojekt ved Informatik og Matematisk

Læs mere

RTK-tjenester i Danmark

RTK-tjenester i Danmark RTK-tjenester i Danmark - en anvendelsesorienteret undersøgelse Line Andkjær Henrik Plenge Jensen Martin Møller Sørensen Afgangsprojekt 2004 Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Titel Projektperiode

Læs mere

Kvalitetsundersøgelse af GNSS RTK-måling

Kvalitetsundersøgelse af GNSS RTK-måling Kvalitetsundersøgelse af GNSS RTK-måling Mikael Jensen og Regitze Steenfeldt Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Øst Landinspektøruddannelsens

Læs mere

Test af Netværks RTK og Enkeltstations RTK

Test af Netværks RTK og Enkeltstations RTK Test af Netværks RTK og Enkeltstations RTK Udgivet juli 2003 Test af GPSnet.dk og GPS-Referencen i Danmark Udført August 2002 Kurt Madsen og Sigvard Stampe Villadsen Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Titel: Kombineret GNSS - GLONASS s indflydelse på præcisionen. Tema: Faglig og professionel udvikling. Synopsis:

Titel: Kombineret GNSS - GLONASS s indflydelse på præcisionen. Tema: Faglig og professionel udvikling. Synopsis: Titel: Kombineret GNSS - GLONASS s indflydelse på præcisionen Tema: Faglig og professionel udvikling Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde 11-13 9220 Aalborg Øst

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen Nye GNSS satellitter på himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen DdL Fagligt Møde, 31. januar 2014 Hvem er foredragsholderen? Uddannet: Landinspektør i 1994 Ph.d. i geodæsi fra Københavns Universitet Ansat:

Læs mere

Norm for RTK-tjenester

Norm for RTK-tjenester Forslag til norm for RTK-tjenester version v.5 Norm for RTK-tjenester Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Registrering af RTK-tjenester 3. Koordinatgrundlag 4. Nøjagtighed 5. Integritet 6. Kontinuitet

Læs mere

Leica SmartStation Totalstation med integreret GPS

Leica SmartStation Totalstation med integreret GPS Leica SmartStation Totalstation med integreret GPS Leica SmartStation Totalstation med integreret GPS Nyt revolutionerende opmålings system. Verdens første, perfekte kombination af TPS og GPS. Total station

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space

Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space Indledning Principielt sker der altid en forringelse af GNSS målingers nøjagtighed når resultaterne ønskes

Læs mere

En studerende der har gennemført Geodæsi elementet af kurset vil kunne følgende:

En studerende der har gennemført Geodæsi elementet af kurset vil kunne følgende: Geodæsi Lars Stenseng stenseng@space.dtu.dk Læringsål En studerende der har genneført Geodæsi eleentet af kurset vil kunne følgende: Beskrive den grundlæggende virkeåde for GNSS systeer Beskrive de tre

Læs mere

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt.

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt. Notat DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet 17. februar 2015 Projekt nr. 210914 Dokument nr. 1212704515 Version 5 Udarbejdet af MMKS 1 INDLEDNING Da DTU

Læs mere

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GPS Autostyring Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GNSS Global Navigation Satellite Systems GPS: Global Navigation System, USA Glonass, RUS Galileo, EU Beidou (Compass), Kina 20.000 km

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og yggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 LCG-1. Introduktion til landmåling 1. Danmarks fikspunktsregister (I) 2. Horisontalretningsmåling

Læs mere

GPS og geometri - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære ligninger. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2007

GPS og geometri - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære ligninger. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2007 GPS og geometri - lineære og ikke-lineære ligninger Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2007 1 Baggrund GPS (Global Positioining System) er et system, der ved hjælp af 24 satellitter i kredsløb om jorden,

Læs mere

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet 117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for

Læs mere

Topcon PCCDU opsætning GNSS Base eller Rover.

Topcon PCCDU opsætning GNSS Base eller Rover. Topcon PCCDU opsætning GNSS Base eller Rover. Sikre at GPS enheden er forbundet via en COM port til computeren. Åben PCCDU programmet på computeren og tryk connect Når PCCDU får forbindelse med GNSS enheden

Læs mere

Quick Guide for TopSURV RTK

Quick Guide for TopSURV RTK Quick Guide for TopSURV RTK GRS-1 GNSS og TopSURV v7.x Version 1.00 August 2010 1 Topcon hurtig guide til GNSS GRS-1 GPS+Glonass Modtager. GRS-1 Skrivebord, Windows mobile 6.1 Start for navigering til

Læs mere

Autostyring Muligheder og faldgruber

Autostyring Muligheder og faldgruber Autostyring Muligheder og faldgruber Af Chefrådgiver Flemming Hedegaard fh@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk FARMTEST Autostyringer med RTK præcision Maskiner og planteavl 125 Farmtest Indhold Farmtest

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

Opgradering af firmware på Trimble GNSS modtager

Opgradering af firmware på Trimble GNSS modtager Følgende vejledning beskriver hvordan man opgraderer firmware i en Trimble GNSS modtager. Alle versioner af firmware til modtagerne kan findes her på Trimble s hjemmeside: Modtager R4 R6 R8 Link til firmware

Læs mere

2G 3G 4G Kategori (dækning) RXLev (dbm)

2G 3G 4G Kategori (dækning) RXLev (dbm) Beskrivelser til dækningskort (teknologi og tilgængelighed): Dækningskortene viser signalstyrken i fem kategorier, fra ingen dækning til fremragende dækning. En kategori (farve) er markeret på kortet hvis

Læs mere

Bredbånd og Telefoni. Trin for trin vejledning

Bredbånd og Telefoni. Trin for trin vejledning Bredbånd og Telefoni Trin for trin vejledning Indhold Det indeholder pakken Det indeholder pakken SIDE MODEM STRØMFORSYNING Trin for trin vejledning SIDE 4 Sådan tilslutter du det trådløse netværk SIDE

Læs mere

PDF processed with CutePDF evaluation edition

PDF processed with CutePDF evaluation edition PDF processed with CutePDF evaluation edition www.cutepdf.com Søren Asbjørn Madsen, L1 - en kvalitetsundersøgelse af RTK-tjenester Søren Asbjørn Madsen Afgangsprojekt 28 Landinspektøruddannelsen Aalborg

Læs mere

Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S. pdj@geoteam.dk

Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S. pdj@geoteam.dk Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S pdj@geoteam.dk Indhold: OPRET NYT JOB...4 JOBNAVN OG STIFINDER...4 DK SYSTEM2000 - UTM OG KP2000...5 DK SYSTEM 34...5 ØVRIGE JOB EGENSKABER...6 KOPIER

Læs mere

Ruko Security Master Central Database

Ruko Security Master Central Database Ruko Security Master Central Database RSM benytter en central database, til at udveksle låsesystemer mellem Ruko og låsesmeden. Udvekslingen sker via Internettet, så det er derfor nødvendigt at have en

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark Tele Danmark A/S Reguleringsforhold Att: Peter Engsig-Karup Nørregade 21, B.216 0900 København C Vores reference: Sagsbehandler: Dato: 13154-18 Henrik Findahl Brodersen 21. december 2000 Tilladelse til

Læs mere

BrunataNet GateGPRS med fast strømforsyning

BrunataNet GateGPRS med fast strømforsyning BrunataNet GateGPRS med fast strømforsyning Installationsvejledning Version 1.1 QB10.1468 / 19.08.2011 Brunata a/s er et 100 % danskejet selskab. Vi har mere end 90 års erfaring med udvikling og fremstilling

Læs mere

1. GPS generelt og korrektionssignaler 2. Udstyr 3. Opsætning og kalibrering

1. GPS generelt og korrektionssignaler 2. Udstyr 3. Opsætning og kalibrering 1. GPS generelt og korrektionssignaler 2. Udstyr 3. Opsætning og kalibrering Undervisningsministeriet. 21. januar 2015. Materialet er udviklet af Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg i samarbejde med

Læs mere

Matlab script - placering af kran

Matlab script - placering af kran Matlab script - placering af kran 1 Til at beregne den ideelle placering af kranen hos MSK, er der gjort brug af et matlab script. Igennem dette kapitel vil opbygningen af dette script blive gennemgået.

Læs mere

Antenneguiden. Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed. Daimler Mobile Partner ApS

Antenneguiden. Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed. Daimler Mobile Partner ApS Antenneguiden Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed og et mere stabilt signal. Daimler Mobile Partner ApS Uanset om man anvender 2G/GSM (også kaldet GPRS), 3G/UMTS eller

Læs mere

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter Andreas Ulovec, Universität Wien 1 Introduktion Masser af mennesker bruger GPS til at bestemme deres egen geografiske placering, eller til at

Læs mere

Positionering Nokia N76-1

Positionering Nokia N76-1 Nokia N76-1 2007 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People, Nseries og N76 er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Nokia Corporation. Andre produkter og firmanavne,

Læs mere

Leica MNS1200 GNSS Series Stærkeste GNSS-løsning til de mest krævende byggepladser. >Hurtig >Smart >Integreret

Leica MNS1200 GNSS Series Stærkeste GNSS-løsning til de mest krævende byggepladser. >Hurtig >Smart >Integreret Leica MNS1200 GNSS Series Stærkeste GNSS-løsning til de mest krævende byggepladser >Hurtig >Smart >Integreret Leica MNS1200 GNSS Serien Robust GNSS maskinnavigerings-løsning The Leica MNS1200 GNSS (Globalt

Læs mere

Matematiklærerdag 11. marts 2005

Matematiklærerdag 11. marts 2005 Global Position System - Galileo Matematiklærerdag 11. marts 2005 Johan P. Hansen matjph@imf.au.dk Institut for Matematiske Fag Aarhus Universitet matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan

Læs mere

AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range

AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range INDLEDNING: Vær opmærksom på at AF2208N er en forstærker. Det vil sige at den er og kan aldrig være bedre, end det signal den får ind. Så

Læs mere

Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på.

Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på. COBRA MC 600CI/CX INDLEDNING Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på. COBRA søkortplotteren bruger C-MAP

Læs mere

Quick Guide for TopSURV DGPS

Quick Guide for TopSURV DGPS Quick Guide for TopSURV DGPS GRS-1 GNSS og TopSURV v7.x Version 1.00 August 2010 1 Topcon hurtig guide til GNSS GRS-1 GPS+Glonass Modtager. GRS-1 Skrivebord, Windows mobile 6.1 Start for navigering til

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Funktionstest af landbrugssprøjter TEST AUTO SECTION CONTROL: 1. Følgende skal bruges til denne test - AS7500. 1.1 Skærmpanel. Sprøjtejeejer.

Funktionstest af landbrugssprøjter TEST AUTO SECTION CONTROL: 1. Følgende skal bruges til denne test - AS7500. 1.1 Skærmpanel. Sprøjtejeejer. Funktionstest af landbrugssprøjter Testprotokolnr: Sprøjtejeejer Dato og sted Adresse Tlf.nr. TEST AUTO SECTION CONTROL: 1. Følgende skal bruges til denne test 1.1 Skærmpanel Tjek serienr. Er alle knapper

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be Vi forbedrer dækningen - vil du hjælpe? It s good to be It s good to be Vi har brug for din hjælp. 3 er på jagt efter nye placeringer til antenner, og vi håber, at du og den forening, du repræsenterer,

Læs mere

Aalborg Universitet. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø. Periode: Februar 2003 juni 2003 Gruppe: L10gi-04

Aalborg Universitet. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø. Periode: Februar 2003 juni 2003 Gruppe: L10gi-04 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø Titel: GPS Beregningsrutiner anvendt ved positionering med enkeltfrekvent GPS modtager Periode: Februar

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Hub & Lag 2 Switch. - Ethernet-enhederne fra lag 2! Netteknik 1

Hub & Lag 2 Switch. - Ethernet-enhederne fra lag 2! Netteknik 1 Hub & Lag 2 Switch - Ethernet-enhederne fra lag 2! Netteknik 1 Ethernet enhederne Ethernet Lag 2 Switch eller Ethernet HUB - det ka da være lige meget! Eller ka det nu også det??? ;-) HUB De ser meget

Læs mere

ANTENNEGUIDEN. Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed. Daimler Mobile Partner ApS

ANTENNEGUIDEN. Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed. Daimler Mobile Partner ApS ANTENNEGUIDEN Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed og et mere stabilt signal. Daimler Mobile Partner ApS Uanset om man anvender 2G/GSM (også kaldet GPRS), 3G/UMTS eller

Læs mere

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system SSI-9001 IP65 GSM fjern kontrol og alarm system Installations vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Vejledning Kontakt Tænd/sluk 1 - Strømforsyning: Forbundet til egen 12V / 1.5A strømforsyning (*)

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Webstech trådløs overvågning af din Biomasse

Webstech trådløs overvågning af din Biomasse Diameter 91 mm Ekst. antenne længde 2,77 m Kabinet: Interval Frekvens Rækkevidde op til 50 m (placeret i fri luft, foroven på biomassen) TEMPERATUR Målingsskala - 20 til 80 C Nøjagtighed +/ - 0,4 C (mellem

Læs mere

PacketFront fiberboks

PacketFront fiberboks Kom godt i gang med PacketFront fiberboks med indbygget router 27-10-2011 08:42:06 Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet, skal du have tilsluttet computer, TV og telefon

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Datapakke. Data. Afsender. Modtager

Datapakke. Data. Afsender. Modtager Program Kl. 17,00 Opstart og velkomst fra afdelingen Kl. 17,15 Hvad er bredbånd og datakommunikation Kl. 18,00 Spisning Kl. 18,45 Film omkring, hvad er datakommunikation og netværksudstyr Kl. 19,30 Hvilke

Læs mere

RTX Telecom indgår en ODM-leveringsaftale for 12-slot DECT repeater

RTX Telecom indgår en ODM-leveringsaftale for 12-slot DECT repeater Fondsbørsmeddelelse Til Københavns Fondsbørs og pressen Nørresundby, den 3. november 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2005 Antal sider: 5 RTX Telecom indgår en ODM-leveringsaftale for 12-slot DECT repeater

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Integration af GPS og Traditionelle Landmålingsteknikker

Integration af GPS og Traditionelle Landmålingsteknikker Integration af GPS og Traditionelle Landmålingsteknikker Line Bro Treppahl Kongens Lyngby 2005 IMM projekt nr. 90 Forord i Forord Denne rapport er udarbejdet som eksamensprojekt for civilingeniørstudiet

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Nu kan du ikke. på ude og inde. mærke forskel. 3 introducerer Mobilt Bredbånd, der er lige så hurtigt som din opkobling inde på kontoret.

Nu kan du ikke. på ude og inde. mærke forskel. 3 introducerer Mobilt Bredbånd, der er lige så hurtigt som din opkobling inde på kontoret. Nu kan du ikke mærke forskel på ude og inde. 3 introducerer Mobilt Bredbånd, der er lige så hurtigt som din opkobling inde på kontoret. 3 har tunet det mobile bredbånd med Turbo3G og er blevet endnu hurtigere.

Læs mere

2014-09. TC06 Brugermanual

2014-09. TC06 Brugermanual 2014-09 TC06 Brugermanual 1. Isæt SIM kort Inden SIM kort isættes bør du sikre at PIN kode ikke er aktiveret. Dette gøres ved at sætte kortet i en telefon. Kortet skydes ind fra siden, med guld-kontakterne

Læs mere

Bredbånd. Vejledning til opsætning af bredbåndsmodem Pace V5500

Bredbånd. Vejledning til opsætning af bredbåndsmodem Pace V5500 Bredbånd Vejledning til opsætning af bredbåndsmodem Pace V5500 120911 Indhold Kapitel 1 Kom godt i gang Introduktion Klargør udstyr til installation Find en passende placering Kapitel 2 Installer dit bredbåndsmodem

Læs mere

Trådløs Radio modtager

Trådløs Radio modtager Trådløs Radio modtager Installations vejledning for type: RRA85-C2V, 2 relæer, 230VAC RRA85-C2P, 2 relæer, 12/24 AC/DC RRA85-C4V, 4 relæer, 230VAC RRA85-C4P, 4 relæer, 12/24 AC/DC IP 44 DanZafe 1 I. PRODUKTBESKRIVELSE

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5

Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5 Comfort CSx75 Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5 Introduktion CS7002 GSM/GPRS modulet er en fuldt integreret enhed som kan sende alarmer trådløst enten via GSM eller GPRS nettet. Der er desuden

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian N E X T G E N E R A T I O N R A D I O tube Brugermanual Internet Radio tube OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian on facebook Design Indhold Oversigt...3 Front

Læs mere

Leica Viva GNSS Det mest alsidige GNSS System

Leica Viva GNSS Det mest alsidige GNSS System Leica Viva GNSS Det mest alsidige GNSS System Din vision: et alsidigt GNSS System Velkommen til Leica Viva GNSS Du vil ikke finde et mere fleksibelt system Leica SmartTrack 4 piller af alsidighed Leica

Læs mere

Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S

Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S Mange forskellige typer droner (Unmanned Aircraft Systems (UAS)) Flere typer (bl.a.): Kategori 1A

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

Kom godt i gang med. Tilgin HG1311 router

Kom godt i gang med. Tilgin HG1311 router Kom godt i gang med Tilgin HG1311 router Tillykke med din nye router Du har valgt at tilslutte en router til din fiberboks. Det er en rigtig god idé! Routeren giver dig nemlig mulighed for at have mere

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

- Langsommere end 5 GHz, ofte. 2,4 GHz. - Længere rækkevidde en. - Kan have problemer med. - Kan bedre komme igennem/uden

- Langsommere end 5 GHz, ofte. 2,4 GHz. - Længere rækkevidde en. - Kan have problemer med. - Kan bedre komme igennem/uden WiFi i DTU Bibliotek, Lyngby en guide Hvad er 2,4 og 5GHz? 2,4 og 5 GHz er begge trådløse netværk, men tallene hentyder til hvilken frekvens, der bliver transmitteret ved. Netværket på DTU udsender både

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router Kom godt i gang med Icotera fiberboks med indbygget router Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet, skal du have tilsluttet computer, TV og telefon til fiberboksen. Med denne

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

TM100 Brugermanual 2014-07

TM100 Brugermanual 2014-07 TM100 Brugermanual 2014-07 1. Pakkens indhold GPS enhed Relæ Manual Kabel 1. SIM kort Inden SIM-kort isættes bør du sikre at PIN kode ikke er aktiveret. Dette gøres ved at sætte kortet i en telefon. Kortets

Læs mere

Brug af GPS for korttegning

Brug af GPS for korttegning Brug af GPS for korttegning Fremstilling af grid på grundmaterialet side 1 Import af track og waypoints fra GPS til OCAD side 2 Indstilling af GPS og brug af antenne side 5 Almanac for satellitmodtagelse

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

TC06 Brugermanual 2014-07

TC06 Brugermanual 2014-07 TC06 Brugermanual 2014-07 1. Isæt SIM kort Inden SIM kort isættes bør du sikre at PIN kode ikke er aktiveret. Dette gøres ved at sætte kortet i en telefon. Kortet skydes ind fra siden, med guld-kontakterne

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus

Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus Denne vejledning er henvendt til brugere af computere, som benytter Windows XP som styresystem. Windows XP adskiller sig en del fra de øvrige styresystemer.

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Fjernstyring af intelligente vandingssystemer Vanding af golfbaner og andre græsarealer via en GPRS/Web løsning Crysbergs udviklingsingeniører blev sat på en spændende opgave, da en af vores samarbejdspartnerne

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

GETINGE ONLINE FÅ ADGANG TIL INFORMATION HVOR END DU BEFINDER DIG. Always with you

GETINGE ONLINE FÅ ADGANG TIL INFORMATION HVOR END DU BEFINDER DIG. Always with you GETINGE ONLINE FÅ ADGANG TIL INFORMATION HVOR END DU BEFINDER DIG Always with you 2 Getinge Online ARBEJD SMARTERE, OG FÅ MERE OPPETID Traditionelt overvåges status for genbehandlingsudstyr manuelt og

Læs mere

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router. 25562 - TRE BRE booklet 120x120 fiberboks ICOTERA rev04.indd 1

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router. 25562 - TRE BRE booklet 120x120 fiberboks ICOTERA rev04.indd 1 Kom godt i gang med Icotera fiberboks med indbygget router 25562 - TRE BRE booklet 120x120 fiberboks ICOTERA rev04.indd 1 02-11-2011 10:03:07 Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet,

Læs mere

Installationsvejledning

Installationsvejledning Installationsvejledning 1) Installation af parabolen Saml parabolen i viste rækkefølge. 2 2) Find korrekt retning og hældning på hjemmesiden http://finder.tooway-instal.com og indtast monteringsadressen:

Læs mere