PendlerProfilen - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner
|
|
- Helena Lene Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PendlerProfilen - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner Cand.Techn.Soc Mette Sørensen og Cand.Scient.Soc Niels Hoé-Svendsen, TekSam og Geografi, Roskilde Universitetscenter. Abstract: Dette paper tager udgangspunkt i vores speciale PendlerProfilen - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner 1. Problemstillingen i specialet går på, at en forbedring af den konventionelle transportplanproces, hvor ressourceforbruget optimeres vil fremme udbredelsen af transportplanarbejdet og medvirke til forbedret resultater. Undersøgelsen af problemstillingen er praksis orienteret, da der tages afsæt i et empirinært planlægningsproblem. Gennem en kvantitativ fremstilling af mobilitetsmønsterne og pendlingstendenserne, og teoretiske diskussioner af pendlingens kausalitet, er der i specialet udviklet et nyt planlægningsredskab, kaldet PendlerProfilen. PendlerProfilens formål er at forbedre den konventionelle transportplanproces, ved at indfange diversiteten tilstede i det senmoderne samfund. Teoretisk tages der udgangspunkt i mobilitetens rolle og funktion i det senmoderne samfund - forbindelsen mellem modernitet og mobilitet, hvor kausaliteten til øget pendling diskuteres. Empirisk redegøres for pendlings- og lokaliseringsudviklingen i hovedstadsregionen. Og erfaringerne med transportplaner fremstilles. Konklusionen er at PendlerProfilen har et potentiale til at forbedre den konventionelle transportplanproces. For det første er der mulighed for at PendlerProfilen frigiver ressourcer i starten af transportplanprocessen, hvilket frigiver tid til implementering af anbefalinger. For det andet er der mulighed for at PendlerProfilen sammen med fokusgruppe interviews erstatter spørgeskemaundersøgelsen anvendt i den konventionelle transportplanproces. Fordelen er at kombinationen af disse to tilgange, indfanger mobilitetens kompleksitet og optimerer forståelsen for, hvilke årsager der virker mobilitetsgenerende. Kun med en forståelse for mobilitetens kausalitet og at øget mobilitetsbehov på mange måde er selvskabt, kan der udvikles løsningsforslag der kan bidrage til reduktion af de negative miljøog samfundsmæssige konsekvenser øget automobilitet afstedkommer. 1 Speciale: Institut for miljø, teknologi og samfund og Institut for geografi, Specialet kan downloades på Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Formål: Analysen i specialet har følgende formål: 1. At identificere faktorer der har betydning for, hvad der skaber mobilitet og påvirker transportmiddelvalgene i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. 2. At identificere behovet for nye mobilitetsforståelser. 3. At udvikle og evaluere et planlægningsredskab som kan strukturere de identificerede faktorer, således at transportplanarbejdet styrkes. Hypotese: Med udgangspunkt i et ønske om at undersøge, hvorledes den konventionelle transportplanproces kan forbedres så der skabes bedre betingelser for af opnå bæredygtige resultater, lyder hypotesen: ved at opnå kendskab til virksomheden og medarbejdernes trafikale adfærdsbillede inden etableringen af transportplanarbejdet kan det bidrage til en forbedring af den konventionelle transportplanproces og frigive ressourcer i starten af processen, der i stedet kan anvendes i det videre arbejde med implementeringen af anbefalingerne. Baggrund: Hypotesen og ønsket om at forbedre den konventionelle transportplanproces tager afsæt i den opfattelse at bæredygtige løsninger må i fokus for at imødekomme de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser stigende automobilitet indebærer. Når der arbejdes med bæredygtig transport skal økonomiske, miljømæssige og sociale behov for transport imødekommes. Dette er i overensstemmelse med transportplan konceptet, men ofte har virksomheder svært ved at se fordelen ved at indgå i et transportplanssamarbejde. Ligeledes bliver de fleste ressourcer brugt først i processen, i stedet for på opfølgning og videreførelse af transportplanarbejdet. Det betyder at der sjældent er tid og ressourcer til at gå i dybden og arbejde videre med de anbefalinger der fremkommer i transportplanen. Vores undren går på om transportplansprocessen kan effektiviseres, således at arbejdet med transportplaner styrkes. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 PendlerProfilen: På baggrund af denne undren og hypotese er udviklet et nyt planlægningsredskab kaldet PendlerProfilen. PendlerProfilen er et hjælpeværktøj for personer, der beskæftiger sig med udarbejdelsen af transportplaner altså primært et værktøj der kan anvendes af igangsætteren. PendlerProfilens formål er at tegne en profil af medarbejdernes transportmønster og forventet behov på den virksomhed som kontaktes, altså en samlet pendlingsprofil af medarbejderne. Planlægningsredskabet bygger på en opfattelse om, at et kendskab til profilen vil øge muligheden for, at virksomhedsledelsen eller nøgleperson vælger at indgå et samarbejde, samtidig med at den bidrager til forbedring af den konventionelle transportplanproces. PendlerProfilen er opbygget ud fra identificering af fem faktorer, der har betydning for pendlingen i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Udvælgelsen af faktorerne er baseret på en empirisk gennemgang af pendlingsudviklingen og teoretiske redegørelser af, hvilke processer og forhold der virker mobilitetsgenerende og påvirker mobilitetsvalgene. Faktorer defineres som forskellige faktorer der påvirker pendlingen og har betydning for folks transportmiddelvalg i forbindelse med boligarbejdsrejsen. I specialet afgrænses til at se på faktorer der er forbundet med boligarbejdsrejsen. En faktor skal således forstås som et enkeltstående forhold, der har betydning for en pendlers transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Faktorer kan enten være relateret til vane, holdninger og muligheder eller af socioøkonomisk art, som kollektivt transportudbud, bolig-arbejdsrejse forhold, erhvervsrelationer, parkeringsforhold o.lign. Desuden undersøges, hvilke faktorer der er væsentlige at have kendskab til inden der tages kontakt til virksomheden. På den baggrund forholder vi os udelukkende til faktorer, der er mulige at opnå kendskab til uden forudgående kontakt til virksomheden. Derfor skal det være faktorer, der kan indhentes oplysninger om via offentlige kilder. Det betyder, at udvælgelsen af faktorer er baseret på, at faktorerne alle har betydning for pendling og transportmiddelvalget i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen og på samme tid er mulige for igangsætteren at opnå kendskab til uden forudgående kontakt til virksomheden. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 PendlerProfilen er opdelt i to dele, som i udseende minder meget om hinanden. Den første kaldes; Fordelingsdelen og den anden kaldes; Kategorisering- og beregningsdelen. Fælles for dem er, at der tages afsæt i de samme fem faktorer; Pendlingsstruktur, Stationsforhold, Indkomstgruppe, Erhvervstransport og Pro-aktivitet. PendlerProfilen; Fordelingsdelen Pendlingsstruktur: Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold: Afstand mellem virksomheden og nærmeste togstation Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervstransport: Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet: Virksomhedens pro-aktivitet og miljøprofil. Bopæl & nabo kommune m Lønmodtagere på grundniveau Lav Defensive Korridor kommune m Lønmodtagere på mellemniveau Mellem Reaktive Tværgående kommune m eller længere væk Ledere & lønmodtagere på højesteniveau Høj Proaktive PendlerProfilen er bygget op omkring fem søjler, der er de identificerede faktorer. De fem faktorer er udvalgt på baggrund af en gennemgang af pendlingsudviklingen og en redegørelse af forskellige årsager til pendling og transportadfærd. Under hver faktor er opstillet 3 felter. Eksempelvis er felterne under faktoren Pro-aktivitet defineret som; Defensive, Reaktive eller Proaktive. For hver faktor er der udarbejdet retningslinier, så igangsætteren/brugeren kan afgøre, hvilket felt den testede virksomhed passer ind under. Når en virksomhed skal testes, udvælges ét felt fra, hver af de 5 faktorer. Kombinationen af de udvalgte felter udgør virksomhedens pendlerprofil. En virksomhedens pendlerprofil, er den primære transportmiddeltype der forventes at være tilstede blandt dens medarbejdere. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 PendlerProfilen; Kategorisering- & beregningsdelen Pendlingsstruktur Stationsforhold Indkomstgruppe Erhvervstransport Pro-aktivitet Cykel/Gang 15 Cykel/Gang 15 Cykel/Gang 5 Cykel/Gang 15 Cykel/Gang 10 Kollektiv 10 Kollektiv 10 Kollektiv 15 Kollektiv 10 Kollektiv 15 Samkørsel 5 Samkørsel 5 Samkørsel 10 Samkørsel 5 Samkørsel 5 Cykel/Gang 10 Cykel/Gang 15 Cykel/Gang 15 Cykel/Gang 15 Cykel/Gang 15 Kollektiv 15 Kollektiv 10 Kollektiv 5 Kollektiv 5 Kollektiv 10 Samkørsel 5 Samkørsel 5 Samkørsel 10 Samkørsel 10 Samkørsel 5 Cykel/Gang 5 Cykel/Gang 5 Cykel/Gang 5 Cykel/Gang 5 Cykel/Gang 10 Kollektiv 10 Kollektiv 10 Kollektiv 10 Kollektiv 10 Kollektiv 5 Samkørsel 15 Samkørsel 15 Samkørsel 15 Samkørsel 15 Samkørsel 15 Når der er udfyldt ét felt for hver faktorer, vælges det samme felt i redskabets anden del, Kategorisering- og beregningsdelen. Forskellen her er, at hvert felt er opdelt i tre virkemiddels kategorier; cykel/gang, kollektiv og samkørsel. Disse kategorier har hver en talværdi på enten 5, 10 eller 15. Talværdierne indikerer relevansen, forstået således: det virkemiddel som har størst anvendelighed i forhold til en given virkemiddels kategori. 15 repræsenterer størst relevans og derefter mindre relevans jo mindre tal. For at finde frem til, hvilken pendlerprofil virksomheden har, beregnes den samlede talværdi for de tre virkemiddels kategorier. Det virkemiddel der opnår den højeste værdi, anses for, at være det virkemiddel der er, mest anvendeligt eller optimalt for medarbejderne på den testet virksomhed. PendlerProfilen er baseret på gennemskuelighed, anvendelighed, og på samme tid er den karakteriseret ved, at indfange diversiteten i pendlingsmønstrene. Undersøgelsesmetode: Specialets problemstilling tager afsæt i et empirinært planlægningsproblem, samt løsningsforslag på problemet. Det primære mål er at komme med noget nyt, som bidrager til erfaringsgrundlaget indenfor transportplanlægning. Løsningsforslaget består i udvikling af PendlerProfilen, hvor identificeringen af faktorerne anvendt i PendlerProfilen, er fortaget gennem en behandling af empiri og teori. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Metodologisk forsøger vi at forklare forskellige forhold og mønstre empirisk. Teorien anvendes ud fra en opfattelse af, at den kan understøtte empirien til at beskrive kausalitet, uforudsigelige hændelser og mobilitetens kompleksitet. Til udvikling af PendlerProfilen og identificeringen af faktorerne bliver teorien derfor anvendt som en slags model for de underliggende, ikke direkte observerbare mekanismer. [Olsen & Pedersen 1997:193]. Ontologisk søger vi at finde årsager til øget pendling gennem en kvantitativ fremstilling. Epistemologisk handler det om at, kvantificeringen og beskrivelserne af forskellige pendlingsmønstre og -tendenser, også må forholdes til teoretiske argumenter, for at kunne give en kritisk og forklarende analyse af problemstillingen. Vi er klar over at PendlerProfilen ikke indeholder en endegyldig sandhed for, hvad der skaber pendling og virker mobilitetsgenerende. Hvorfor vi ontologisk heller ikke nødvendigvis kan iagttage regelmæssige træk eller lovmæssigheder på den komplekse virkeligheds overflade. [Olsen & Pedersen 1997:192]. De mobilitetsvalg individet foretager den ene dag, er anderledes funderet en anden dag, påvirket af individets forskellige aktiviteter. Individet følger sjældent et fast mønster, dog er dets handlinger alligevel relative strukturbundne. Dette gælder ikke kun i forbindelse med mobilitet, men for mange af de valg individet foretager. For at sige noget om individets handlinger og dermed, hvad medarbejderne måtte efterspørge, kan der med fordel ses på årsag-virknings sammenhæng. Teorien bruges til at identificere strukturelle årsag-virknings sammenhænge, der anvendes til udvikling af PendlerProfilen. Årsager kan være forskellige forhold som; transportudbud, socialstatus eller uddannelsesniveau. Virkning er, hvorledes årsager kan forbindes med pendling, altså sammenhæng. Teorien har således to formål, henholdsvis til udvikling af PendlerProfilen og dernæst til sammen med PendlerProfilen at højne arbejdet med transportplaner. Den opnåede viden ved at kvantificere de forskellige faktorer, anvendes i PendlerProfilen, der skal hjælpe til at operationalisere transportplanprocessen. Hver enkel faktor har konsekvenser for, hvorfor pendleren gør som pendleren gør og har betydning for mulighederne i transportplanarbejdet. Da vi ikke mener, at én enkelt faktor er bestemmende for en pendlers valg, sammenholdes de forskellige faktorer i PendlerProfilen og derigennem struktureres målbare forhold, til at definere forbindelsen mellem faktorernes påvirkning af pendling, medarbejdernes behov og transportplanens løsningsforslag. Vi har valgt kvantitativ metode til at fremkomme med løsningsforslag på problemet, - udviklingen af PendlerProfilen. Det er et bevidst fravalg at der ikke anvendes kvalitativ metode til besvarelse af problemstillingen, da det ikke er de bagvedliggende årsager og motiver til individets Trafikdage på Aalborg Universitet
7 mobilitetsvalg eller dets opfattelse af adfærd vi søger svar på. Men derimod årsagernes betydning for individets mobilitetsvalg og for det overordnede pendlingsmønster i samfundet. Til evaluering af PendlerProfilen, er udvalgt syv udarbejdede transportplaner som cases, alle lokaliseret i hovedstadsregionen. Kort: Over casenes geografiske placering. Cases er valgt, da det giver mulighed for at sige noget om fælles tendenser. Resultatet som opnås ved test af casene i PendlerProfilen sammenlignes med anbefalingerne fra transportplaner og evalueres efterfølgende. På baggrund af det relative lille antal cases, er det ikke muligt at generalisere, men ved anvendelse af syv cases kan der evalueres og fremkommes med hypoteser om anvendelsesmulighederne af redskabet. Til det formål er opstillet følgende arbejdsspørgsmål der behandles i analysen; - Virker PendlerProfilen? - Kan PendlerProfilen supplere med noget? - Kan PendlerProfilen erstatte noget i den konventionelle transportplanproces?, Trafikdage på Aalborg Universitet
8 - hvis det kan, tabes der så noget viden? - Kan PendlerProfilen forbedres? Resultater: Sammenligningen mellem anbefalingerne i transportplanerne og PendlerProfilens testresultat varierede fra case til case. Overordnet betød det, at vi ikke kunne verificerer PendlerProfilens funktion. Men på den anden side heller ikke afvise dens potentiale. På baggrund af den empiriske og teoretiske gennemgang til udvikling af PendlerProfilen og empiriske gennemgang af erfaringerne med transportplaner, fandt vi derimod frem til en alternativ fremgang til den konventionelle transportplanproces. Resultatet blev en anbefaling af en videre undersøgelse af muligheden for at kombinere PendlerProfilen med en anden kvantitativ eller kvalitativ tilgang, til erstatning af den ressourcekrævende spørgeskemaundersøgelse anvendt i konventionelle transportplaner. Et alternativ der kan være anvendeligt er fokusgruppeinterview. Tanken er at PendlerProfilen bidrager til at tegne det trafikale billede af virksomheden og medarbejderne. Denne viden skal så anvendes i fællesskabet. Fællesskabet kan være arbejdspladsen som helhed eller bestemte grupper på arbejdspladsen, der har en fælles referenceramme, eksempelvis kvinder med børn i skolealderen. Intentionen er, at de sammen kan få sat ord på den ambivalens de oplever i hverdagens valg og derigennem skabe muligheder for forandringer. Individet skal i fællesskabet ved anvendelse af fokusgruppeinterviews hjælpes ad til at identificere problematikkerne i hverdagens valg, der er blevet styrende for deres transportadfærd og har skabt en opfattelse af, at bilen er blevet uundværlig. Ideen med fællesskaber er, at individet ikke skal stå alene med ansvarets for konsekvensen af dets handlinger. Ved at medarbejderne på en virksomhed, bliver sat sammen og selv identificer problemstillingerne, kan det give muligheder for, at der åbnes op for nogle nye forståelser og opfattelser, der kan skabe grundlag for forandringer. Hvis dette forslag sammenlignes med den konventionelle transportplanproces, ændres den tidsmæssige ressourcefordeling væsentligt. Den nye tilgang betyder at der tidligere i processen er mulighed, for at arbejde med forandringer af individets transportadfærd. PendlerProfilen identificerer de væsentligste problemstillinger og tegner grundbilledet af medarbejdernes trafikale adfærd, hvilket anvendes som fundament for, at skabe muligheder for forandringer. Viden fra PendlerProfilen overføres og anvendes i fokusgruppeinterviews og Trafikdage på Aalborg Universitet
9 til evaluering af både de individuelle transportplaner og selve transportplanen for virksomheden. I denne tilgang indgår de forskellige led i processen i større grad parallelt. Hvilket giver større mulighed for refleksion og tilpasning undervejs. PendlerProfilen skal ses som en mulighed for at indfange diversiteten i mobilitet og dermed skabe forståelser for mobilitetens kompleksitet. Fokusgruppeinterviews skal ses som supplement der aktivere og anvender forståelser til handling og forandring. PendlerProfilen skal hjælpe igangsætteren til at finde anbefalinger der i højere grad indfanger diversiteten og dermed skabe grundlag for, at større forståelse for de eksisterende processer i det senmoderne samfund indtænkes i arbejdet. Transportplaner er et væsentligt redskab til at opnå reduktion i øget efterspørgsel på mobilitet. Med PendlerProfilen er kommet et seriøst bud på, hvorledes arbejdet kan forbedres så der skabes bedre betingelser for at opnå bæredygtige resultater. Indenfor transportplanlægning er der uvilkårligt behov for ændret tilgange og nye forståelser for mobilitetens kompleksitet og årsager. PendlerProfilen kan være et skridt i den rigtige retning, men der er stadig langt endnu. Litteraturliste: Beck, Ulrich & Beck-Gernsheim, Elisabeth (2003) Individualization. SAGE Publications. Beck, Ulrich & Willms, Johannes (2002) Samtaler med Ulrich Beck Frihed eller kapitalisme. København, Hans Reitzels Forlag. Christensen, Linda (2002) Bystruktur og trafik" kap. 5.6 i Årsberetning Danmarks TransportForskning. Christoffersen, Henrik (2003a) Det danske bymønster og landdistrikterne AKF. Christoffersen, Henrik, (2003b) De regionale mønstre i boligforbruget konsekvenser af den økonomiske centralisering og af et eventuelt salg af almene boliger AKF. COWI (2004), Passagerudvikling og forklarende faktorer. Danmarks Statistik (2005) Varedeklaration: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). Freudendal-Pedersen, Malene, Hartmann-Petersen, Katrine og Roslind, Kenneth (2002) Strukturelle fortællinger om mobilitet TekSam, Roskilde Universitetscenter. Speciale. Gudmundsson, Henrik (DMU) og Grell, Henrik, (COWI), (1998) Mobility Mangement - ECOMM 98 konferencen, Miljøstyrelsen. Graham, Stephen & Marvin, Simon (2002) Splintering urbanism networked infrastructures, technological mobilities and the urban condition, New York. Haas, Mette (2003) HUR Pendlerkontor, Trafikdage på Aalborg Universitet. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Hansen, Hanne, Annette Kayser og Per Thost, RAMBØLL NYVIG A/S, (2001) "Erfaringer med og potentiale for transportplaner i Danmark". HUR (2003) Bymæssige rammer for videnserhverv, udarbejdet i samarbejde med PLS RAMBØLL. HUR, Trafikplan HUR Pendlerkontor (2004): Uformelle samtaler med HUR Pendlerkontor og div. noter. HUR Plan (2004) Regionalt Trafikoverblik, april Landsplanafdelingen (2001) Pendlingen i Danmark år 2000 og udviklingen i 1990erne. Litman, Todd (1999), Reinventing Transportation exploring the Paradigm Shift Needed to Reconcile Transportation and Sustainability Objectives. Victoria Transport Policy Institute. Læssøe, Jeppe (1999) "Mobilitetsbehov - kulturelle læreprocesser og bæredygtighed" Transportrådet Notat Newson, Carey et al (2002) "Making travel plans work - lessons from UK case studies". Næss, Peter (2003) "Boliglokalisering, bilafhængighed og tranport adfærd i Hovedstadsområdet", Byplan , p Olsen, P. B & Pedersen, K., (1997) Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog Roskilde Universitetscenter. Pedersen, Maria Ulrikke (2002) Transportplaner for virksomheder en evaluering af igangsætterrollen, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter. Speciale. Pendlerkontoret (2003a) Nyhedsbrev nr. 2. August. Pendlerkontoret (2003b) Nyhedsbrev nr. 3. November. Regionplan 2005, Hovedstadens Udviklingsråd, Rådssekretariatet (2004) Kommunerne i Storkøbenhavn arbejdsmarked og pendling Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn, AF-Storkøbenhavn. Simonsen, Kirsten (1999) Rum som social kategori i GRUS nr. 58. Urry, John (2000) Mobile sociology British Journal of Sociology Vol. No. 51 Issue No.1 (Jan./March 2002) pp Urry, John (1999), Automobility, Car Culture and Weightless Travel: A discussion paper. Lancaster University. Whitelegg, John (2002) One step forward and five steps back: the contradictions and tensions in Australian transport policy Seminar: Tek-Sam, RUC d. 13. Marts Transportplaner: Alm. Brand Evaluering. COOP Danmark Evaluering. Lægemiddelstyrelsen Evaluering. Sampension Evaluering Samtaler med HUR Pendlerkontors personale 2003/2004 Konference om mobilitetsledelse og transportplaner, HUR Pendlerkontor Amtsgården for Frederiksborg Amt (2001) Pendlerplaner for Amtsgården Hillerød Kommunes Pendlerkontoret. COWI 2002 Evaluering af FLEXTRANS Fleksible transporttilbud i COWI Miljøstyrelsen, Den Grønne Fond. Lautrupgårdområdet (2000) Pendlerplaner for Lautrupgårdområdet i Ballerup Kommune Afgangsprojekt fra Københavns Teknikum, af Johnny Wilche og Janus Steen Møller. Trafikdage på Aalborg Universitet
PendlerProfilen. - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner. Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter
- et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter Udarbejdet af Mette Sørensen, TekSam Niels Hoé-Svendsen, TekSam & Geografi Vejledere: Lise Drewes
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereForsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.
HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereBoliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland
Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth
Læs mereI dette paper præsenteres undersøgelsens resultater og konklusioner i forhold til Grøn Boliganvisning i Albertslund Kommune.
Titel: Grøn Boliganvisning Vejen til et bedre miljø? Abstract: Grøn Boliganvisning er en forsøgsordning i Albertslund Kommune der har en reduktion af CO 2 fra transport som hovedformål. Man kan komme i
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereDen langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand. December 2017
Den langsigtede effekt af husstandsindkomst December 2017 Opsummering 7 Opsummering Urbaniseringen i Danmark har været kraftig i det sidste årti, hvor flere større byer har oplevet eksplosiv vækst. Dette
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereBLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B
BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B DITTE BENDIX LANNG LEKTOR I URBAN DESIGN OG MOBILITET AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR ARKITEKTUR & MEDIETEKNOLOGI CENTER FOR MOBILITET & URBANE STUDIER DBLA@CREATE.AAU.DK
Læs mereAnalyse. Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle januar Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde
Analyse 25. januar 2018 Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle 1 Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde Pendling sikrer mobilitet på arbejdsmarkedet. Langt de fleste danske lønmodtagere
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSamfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereProjektet Fleksibel Medarbejderudvikling - Ledelses- og medarbejderholdninger
Projektet Fleksibel Medarbejderudvikling - Ledelses- og medarbejderholdninger Olga W. Lemoine og Björn Jensen Institut for Transportstudier, Lyren 1, DK-6330 Padborg, Tlf. 7467 5252, Fax 7344 2220 E-Mail:
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereModul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016
Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereEt meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag
SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereTræning og kurser. Indholdsfortegnelse. Positive Devicance Academy
Positive Devicance Academy Træning og kurser Indholdsfortegnelse 1 Overblik... 1 2 Introduktion til PD som metode... 2 3 Træning i PD praksis... 4 4 Praktiske oplysninger... 7 1 Overblik PD Academy tilbyder
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereHvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePaper Trafikdage 2008 - Fordi min hund bedre kan li lædersæder Af: Søren Jacobsen, Movia (sj@movia.dk)
Paper Trafikdage 2008 - Fordi min hund bedre kan li lædersæder Af: Søren Jacobsen, Movia (sj@movia.dk) Indledning Baggrunden for dette paper er specialet Fordi min hund bedre kan li lædersæder fra december
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereStudieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM
Studieretningsfag Finansiering B Projekt: Realkredit obligationer Værdiansættelse Projekt: Børsintroduktion investeringsforening er Projekt: Investering i Aktier Beta-værdi CAPM Træning af mundtlige eksamensopgaver
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21
PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT Anna Thormann, Gate 21 FORMEL M 16 projekter om mobilitet på arbejdspladser 2 Regioner 10 Kommuner Transport udbydere 3 Universiteter 80 Arbejdspladser
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereMOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER
MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereTransportvaneundersøgelser
Transportvaneundersøgelser Transportvaneundersøgelser gennemført i Beder-Malling 2014-2016 UDARBEJDET AF SMART MOBILITET, AARHUS KOMMUNE 15. marts 2018 Skrevet af: Liv Maria Stender Transportvaneundersøgelser
Læs mereAf Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)
Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereHandlingsplan 2013-2015
Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereFremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
Læs mereLærervejledning til Samfundsfag
Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereMOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:
MOBILITET FOR ALLE REGION MIDT ANNE FROM By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI anfm@cowi.dk Tlf: 41763419 HVERDAGSLIVETS STRENGE Konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Maj/juni Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Innovation B David Pedersen fhh13c112 Oversigt
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereNydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets
Læs mereBosætningsmønstre i Storkøbenhavn
Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn en model for boliglokalisering og bilejerskab Ismir Mulalic, Ninette Pilegaard og Jan Rouwendal Resumé Viden om, hvordan folk vælger at bosætte sig, er et centralt emne
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereAttraktive og effektive
Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereBrug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed
104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor
Læs merefagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling
Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereSamkørslen falder blandt pendlere
NOTAT Samkørslen falder blandt pendlere 20-02-2018 EMN-2017-00261 1127894 Henrik Severin Hansen Danske Regioner har på baggrund af tal fra Transportvaneundersøgelsen (TU) undersøgt udviklingen i samkørsel
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereTrafikdage 2011 Aalborg Universitet 23. august Hvad er mobilitet? Niels Buus Kristensen
Trafikdage 2011 Aalborg Universitet 23. august 2011 1 Hvad er mobilitet? Forskellige opfattelser af mobilitet 1. Mobilitet er transport Wikipedia: Mobility is being in motion (former) EU Whitebook, 2001:
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereUanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 17-03-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Lindely Lindegårdsvej 1, Herning
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mere