HØRING. Udkast. Rådet for Teknologi og Innovations Strategi for GTS

Transkript

1 HØRING Udkast Rådet for Teknologi og Innovations Strategi for GTS 1. Forord af RTI [Udestår, men vil bl.a. indeholde en vision for GTS-nettet] Foreløbigt udkast til vision for GTS-nettet: GTS-nettet skal gennem opbygningen af nye anvendelsesorienterede F&U-kompetencer og teknologisk infrastruktur være den centrale aktør i indsatsen for at gøre danske SMV er mere innovative og øge F&U-indsatsen i dansk erhvervsliv. 2. Behovet for teknologisk service Det danske GTS-net varetager en fundamental rolle, der kan genfindes i stort set alle moderne vidensamfund. Rationalet for, at staten medfinansierer opbygningen og udviklingen af disse systemer til teknologisk service, bunder grundlæggende i et ønske om at understøtte virksomhedernes innovationsaktiviteter, så disse får mulighed for at flytte deres innovationsindsats længere, end de ville kunne gøre på egen hånd. Et system til teknologisk service skaber samfundsmæssige gevinster og afhjælper markedsfejl ved dels at etablere stordriftsfordele, dels reducere den høje risiko som fornyelsesog innovationsprocesser indebærer for virksomheder, der har behov for viden inden for komplekse og omskiftelige videnfelter. Ved at investere i et system til varetagelse af teknologisk service kan der således etableres en infrastruktur af udstyr og kompetencer, der kan udnyttes parallelt af mange virksomheder, som ikke selv har ressourcerne til at foretage de fornødne investeringer, eller som afholder sig fra at foretage investeringerne fordi de er forbundet med en for høj grad af risiko. Det er en central forudsætning for medfinansieringen af den teknologiske service, at der arbejdes med opbygning af faciliteter og kompetencer på forkant af den markedsmæssige efterspørgsel. Eksisterer der allerede en betydelig efterspørgsel efter kompetencerne eller faciliteterne, er der ikke længere den risiko, der berettiger en statslig medfinansiering. En anden central forudsætning for den statslige medfinansiering

2 af teknologisk service er, at de opbyggede kompetencer er alment tilgængelige og altså ikke forbeholdes enkeltvirksomheder. Er dette ikke tilfældet, forsvinder det samfundsmæssige rationale for at investere i opbygningen af den teknologiske service også. GTS-nettet er ikke en særlig dansk opfindelse. Næsten alle lande i Europa har GTS-lignende systemer, der placerer sig i spændingsfeltet mellem på den ene side universiteterne og andre videninstitutioner, hvor meget af den nye viden opstår, og på den anden side primært erhvervslivets interesse for at anvende den nye viden. De forskellige nationale systemer er selvfølgelig kompetencemæssigt og organisatorisk tilpasset de enkelte landes nationale særpræg, men samtidig systemer der strategisk og idemæssigt ligger forholdsvis tæt op ad hinanden, hvilket også giver mulighed for at hente inspiration til løbende at optimere og udvikle de nationale systemer. 3. Centrale udviklingstendenser for dansk erhvervsliv Virksomhedernes videnniveau stiger og forskning og udvikling betyder mere for konkurrenceevnen Investeringerne i forskning og udvikling (FoU) har i Danmark så vel som i resten af OECD-landene over en længere årrække været stærkt stigende. Ser man på det danske erhvervslivs investeringer i FoU, så er de mere end fordoblet i perioden Størstedelen af investeringerne bæres af de store virksomheder, men også SMV ernes FoU-investeringer er steget. Det generelle videnniveau i erhvervslivet og samfundet er med andre ord markant stigende, og denne stigning er tydeligere blandt SMV erne end i de større virksomheder. Denne udvikling er blandt andet en konsekvens af den globale konkurrence og en bred erkendelse i samfundet af, at FoU er en afgørende betingelse for at sikre innovation og konkurrencekraft. Den øgede videnintensitet betyder samtidig, at virksomhedernes behov for bistand til innovationsaktiviteter er ændrede. Ikke mindst for SMV erne betyder deres øgede videnintensitet både et forbedret modtageapparat og en mere kvalificeret efterspørgsel, der stiller øgede krav til de teknologiske serviceydelsers videnmæssige niveau. Denne udvikling er helt central for GTS-institutterne, der netop har til opgave er at være foran markedet og udvikle viden og teknologi på forkant af den markedsmæssige efterspørgsel. Når erhvervslivet bliver mere videnintensivt, skal GTS-institutterne rykke endnu længere op i værdikæden for videnproduktion, og det kræver et øget fokus på FoU og på samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner. Undersøgelser viser helt entydigt, at jo mere FoU-instensive virksomhederne er jo større er tendensen til, at de efterspørger viden og samarbejde med f.eks. GTS og universiteter. Det generelt øgede videnniveau har også betydet, at private videnrådgivere er blevet mere videnintensive. Dette skaber yderligere et incitament til, at GTS-institutterne bevæger sig op i videnkæden. Både fordi en række funktioner, der traditionelt har været varetaget i GTS-nettet, nu kan varetages af private videnrådgivere, og fordi kravene til GTS-institutternes FoU-kompetencer stiger, hvis de fortsat skal kunne agere som rådgivernes rådgivere. Øget internationalisering af videnproduktionen Den viden og teknologi, som danske virksomheder i dag bygger deres ydelser og produkter på, er kun for en ganske lille del opbygget inden for landets grænser. Det er således kun ca. 1% af den globale videnproduktion, der skabes i Danmark. Om end dette i forhold til Danmarks størrelse er en stor andel, er det langt fra tilstrækkeligt til at basere vores erhvervsmæssige udvikling på. International videnhjemtagning foregår i dag i mange sammenhænge, men i takt med at viden i stigende grad udvikles og udveksles på tværs af grænser, er evnen til international videnhjemtagning blevet et globalt konkurrenceparameter, der kun bliver endnu vigtigere i fremtiden. Flere og flere virksomheder

3 bliver internationalt orienterede og henter selv ny viden hjem fra udlandet via kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Ny international viden vil imidlertid ofte have større værdi for samfundet bredt, end den vil have for den enkelte virksomhed. Derfor vil der være en tendens til, at virksomhederne underinvesterer i videnhjemtagning, der ofte også vil være både mere vanskelig og mere risikobetonet end samarbejde med nationale videninstutioner. Dette understreger yderligere, at der ligger en samfundsmæssig opgave i at understøtte den internationale videnhjemtagning. Universitets- og forskningsverdenen er i sin natur et internationalt vidensystem, der har en stærk og mangeårig tradition for videnudveksling gennem fx publikationer, studerende og ansatte og har i mange år været en meget vigtig kilde til hjemtagning af ny viden og udvikling i det danske samfund. Men en internationalt orienteret universitets- og forskningsverden er ikke en tilstrækkelig kilde til international videnhjemtagning. Her har uafhængige teknologiske servicerådgivere en vigtig rolle at spille ved at indgå i internationale forsknings- og udviklingsprojekter og sikre, at viden på et højt kvalificeret niveau indsamles systematisk og gøres tilgængelig og anvendelig i det danske erhvervsliv og samfund. International videnhjemtagning sker også via de internationale forsknings- og udviklingsprogrammer, som er vokset markant økonomisk igennem de seneste år. I disse programmer ligger der et meget stort potentiale, som der er behov for at udnytte bedre. Flere undersøgelser viser, at virksomheder der deltager i f.eks. EU s Rammeprogram for forskning og udvikling har meget stort udbytte gennem adgang til ny viden, nye markeder og en styrket bundlinje. Selv om der arbejdes på at mindske de administrative byrder, er hele koordinationen, ansøgningsfasen og etablering af kontakt til udenlandske samarbejdspartnere fortsat en væsentlig barriere. Skal dansk erhvervslivs internationale videnhjemtagning styrkes, er der behov for at sætte ind med en indsats, der kan bidrage til at disse barrierer mindskes og overvindes blandt andet ved, at danske aktører støttes i at deltage i projekter under EU s rammeprogram. Vækst i nye teknologier og kompetencer Ny viden er en afgørende kilde til innovations- og konkurrencekraft for alle virksomheder. I det moderne vidensamfund opstår og forandres videnfelter og teknologier stadig hurtigere, og det øger behovet for et system der kan opdage, følge med i og håndtere de nye teknologiske og forretningsmæssige muligheder og udfordringer. Den massive globale vækst i investeringer i FoU resulterer samtidig i et markant stigende output af nye teknologier, opfindelser og publikationer. Det internationale antal af publicerede peer review artikler er over de seneste ti år steget med godt 20%. Mange nye opfindelser og forskningsresultater har samtidig en gearende effekt der gør, at nye resultater opnås endnu hurtigere ved at benytte sig af den nyeste teknologi, f.eks. har supercomputere faciliteret udviklingen inden for bioteknologi ved at muliggøre langt flere og hurtigere simuleringer og beregninger. En anden faktor bag kompleksiteten og fremvæksten af nye videnfelter er den stigende teknologikonvergens, hvor teknologier smelter sammen og skaber helt nye videnfelter. Udviklingen går så stærkt og udfolder sig på så mange områder, at det ikke er muligt for almindelige mindre virksomheder at opsamle og integrere den nye viden der er relevant for dem. Her bliver behovet for videnopsamling og formidling kun større med den accelererede udvikling. Men ikke alle områder er lige vigtige for Danmark. Derfor er der behov for at prioritere både i forhold til nuværende/ nært kommende behov og egentligt fremtidige behov. Det er en meget vanskelig opgave som kræver en løbende involvering og interaktion mellem de involverede parter. I det moderne vidensamfund er der samtidig en åbenlys risiko for, at man i begejstringen over perspektiverne i de nye teknologier overser mindre spektakulær men helt nødvendig teknologisk infrastruktur. På trods af fremvæksten af nye videnfelter og teknologier, har det danske samfund og erhvervsliv fortsat også behov for at sikre, at næsten usynlige forudsætninger for mange virksomheders

4 ydelser og produktion f.eks. internationalt anerkendte målinger af vægt, længde, temperatur m.m., samt testfaciliteter og laboratorier er tilgængelige for både myndigheder og erhvervsliv. En undersøgelse af GTS-nettets brugere fra 2008 viser, at test af produkter er den mest efterspurgte enkeltydelse blandt kunderne, og at der er stor tilfredshed med de teknologiske serviceydelser, der i dag udbydes i GTS-nettet. Dette understreger behovet for både vedligehold og udvikling af faciliteter og kompetencer hvis danske virksomheder skal have rammebetingelser for innovation på niveau med virksomheder i andre lande. Stigende behov for gennemsigtighed i det danske innovationssystem Med det stigende fokus på F&U er det danske innovationssystem også vokset, både ved at der er blevet indført nye programmer og initiativer, og ved at antallet af aktører og kompetencer er vokset betydeligt. Denne vækst kan gøre det vanskeligere men samtidig også mere påkrævet for virksomhederne at finde frem til de rette specialistkompetencer. Der er derfor et behov for, at de faglige kompetencer, der opbygges med henblik på at fremme innovation gøres bredere og nemmere tilgængelig. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at den senest gennemførte brugeranalyse fra 2008 viste et markant fald i kendskabet til GTS-institutterne blandt virksomheder, der ikke i forvejen var brugere af GTS-nettet. Dette fald i kendskabet er en væsentlig udfordring og udtryk for behov om øget synlighed af den teknologiske service og bedre muligheder for at finde frem til de rette kompetencer i nettet. 4. Overblik over det danske GTS-net GTS-nettet består af 9 godkendte teknologiske serviceinstitutter med hver deres faglige og teknologiske fokus. AgroTech Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation Alexandra Instituttet Bioneer Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DFM Dansk Institut for Fundamental Metrologi DHI Institut for Vand og Miljø FORCE Technology Teknologisk Institut I 2007 var omsætningen i GTS-nettet på 2,46 milliarder kr. (figur 1), forskningsindsatsen på 575 mio. kr. (figur 2) og medarbejderstaben udgjorde godt 2900 medarbejdere (figur3). Figur 1 Omsætningsfordeling Figur 2 F&U- finansiering Figur 3 Medarbejderkompetencer

5 GTS-nettets heterogenitet Der er stor variation mellem de enkelte GTS-institutioner inden for en række forskellige forhold. Det mindste institut er DFM med en omsætning på 17 mio. kr. og 18 ansatte. Det største er Force Technology med 960 ansatte og en omsætning på 828 mio. kr. Også hvad angår de internationale aktiviteter er der store forskelle mellem institutterne. Der er stor variation i de enkelte institutters F&U-intensitet, der varierer fra ca kr. til kr. pr. medarbejder, hvilket også afspejler om der på det enkelte institut primært er fokus på mere almindelige test eller f.eks. medicinsk forskning. Den medfinansiering, som institutterne modtager gennem resultatkontraktmidler, varierer fra 5% til 60% af deres respektive omsætning. Variationen i medfinansieringsgraden hænger tæt sammen med, hvilken rolle institutterne konkret udfylder. Medfinansieringsgraden for institutter med mange aktiviteter inden for den mere grundlæggende teknologisk infrastruktur er væsentligt højere end institutter med meget direkte erhvervsrettede aktiviteter. De 3 største GTS-institutter, FORCE Technology, Teknologisk og DHI står for 83% af omsætningen og har 86% medarbejderne. Hvad betyder det at være GTS-institut? GTS-institutter er underlagt Lov om Teknologi og Innovation. Institutterne skal være almennyttige og er forpligtet til at servicere og sælge til alle interesserede, der ønsker at anvende den opbyggede viden. GTSinstitutterne udlodder ikke overskud. I stedet reinvesteres overskud i forskning, udvikling, nye faciliteter og udstyr og lignende aktiviteter, der igen bidrager til videreudvikling af institutterne. GTS-institutterne er selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber underlagt særlige begrænsninger for at sikre, at de er fri af særinteresser. Den viden og rådgivning, som GTS-institutterne tilbyder, skal ske på markedsvilkår. Rådet for Teknologi og Innovation indgår resultatkontrakter med GTS-insitutterne og fører løbende tilsyn med institutterne. Rådet vurderer økonomien, kvaliteten af deres forskning og udvikling samt evnen til at formidle viden. Rådet kan udstikke retningslinjer og strategier for GTS-nettet og i samarbejde med VTU gennemføre evalueringer og opstille performanceindikatorer. Rådet indgår resultatkontrakter for at sikre en hensigtsmæssig udvikling i forhold til at opbygge de rette erhvervsrettede kompetencer og den relevante viden i GTS-nettet. GTS-nettet varetager to roller og funktioner: Skabe teknologisk innovation og fornyelse i erhvervslivet og samfundet. - gennem udvikling og spredning af ny national og international viden om forskning og teknologi - fx i form af nye metoder, koncepter og ydelser - kan den teknologiske service bidrage til forskning og udviklingen af nye videnbaserede produkter, serviceydelselser og processer i virksomheder. Vedligeholdelse og udvikling af en basal teknologisk infrastruktur - så virksomhederne og samfundet har adgang til grundlæggende videns og teknologiske kompetencer, som de ikke selv råder over og som markedet ikke af sig selv ville udbyde. Det handler bl.a. om standardiseringsaktiviteter, adgang til udstyr, prøvning, test, kurser og andre basale teknologiske ydelser. GTS-nettet har endvidere en særlig forpligtelse til at udvikle og stille teknologisk viden til rådighed for små og mellemstore virksomheder, der ikke har samme muligheder for selv at udvikle ny viden, som de større virksomheder.

6 4.1. Karakteristika for GTS-nettet Tæt samarbejde med erhvervslivet GTS-nettet har et betydeligt samarbejde med erhvervslivet i Danmark. Institutterne havde godt danske virksomhedskunder og hertil kommer offentlige kunder i Danmark i Nogle virksomhedskunder er kunde hos to eller flere GTS-institutter, men det vurderes at antallet af specifikke virksomheder som GTS-nettet er i kontakt med er på mindst årligt i Danmark. Det svarer til ca. 25% af alle danske virksomheder med mere end tre ansatte. De små og mellemstore virksomheder udgør antalsmæssigt hovedparten af kunderne svarende til 88%. I forhold til lande vi normalt sammenligner os med, har det danske GTS-net markant flere relationer direkte til erhvervslivet, både hvad angår antallet af virksomhedskunder og deres betydning for omsætningen. De tætte relationer til virksomhederne er også en direkte konsekvens af, at den i europæisk sammenhæng forholdsvis lave medfinansiering af GTS-nettet fra statens side. Det tætte samarbejde med erhvervslivet hænger også tæt sammen med, at GTS-nettet råder over specialiserede tekniske faciliteter til en anslået værdi af 1,6 mia. kr. Disse faciliteter er unikke i Danmark, da de er forbundet med store omkostninger at etablere, vedligeholde og udvikle. GTS-nettet kan teste nye produkter, foretage certificering og kalibrering af udstyr og tilbyde andre mere standardiserede testningsydelser. Sådanne test og certificeringer vil ofte være en forudsætning for, at virksomhederne kan sælge deres produkter og serviceydelser i EU. Specielt inden for området forbrugerbeskyttelse stilles der høje krav til sikkerhed og kvalitet. I 2007 benyttede ca virksomheder og institutioner sig af denne mulighed. Køb af mere standardiserede ydelser kan ofte blive starten på et længerevarende udviklingssamarbejde, der også ender med at støtte virksomheden i mere videntunge innovationsaktiviteter. Stort internationalt fokus Den internationale omsætning i GTS-nettet udgjorde godt 40% af den samlede omsætning i 2007, svarende til en omsætning på knapt én mia. kr. I forhold til de lande vi normalt sammenligner os med fylder den internationale omsætning mere end dobbelt meget for det danske GTS-net. Denne udvikling er et bevis på, at GTS-nettets kompetencer og serviceydelser er internationalt konkurrencedygtige, men samtidig et udtryk for at GTS-nettet har haft behov for at øge sin indtjening gennem en udvidelse af markedet og derfor i højere grad har orienteret sig mod udlandet. Den øgede indtjening fra de internationale aktiviteter i de senere år giver institutterne mulighed for at igangsætte nye egenfinansieret forskning samt foretage de avancerede udstyrsanskaffelser, som dette kræver. Den betydelige internationale indtjening understøtter, at danske virksomheder og institutioner får adgang til viden og teknologi på et højt internationalt niveau. I GTS-nettet stræber alle institutterne efter at være blandt de fem bedste udbydere i verden inden for hver deres kerneområde. Det er ambitiøse målsætninger, der kræver en meget stor international berøringsflade og kontakter til de førende forskningsmiljøer i verden. Geografisk kommer hovedparten af de internationale kunder fra de nordiske lande og Europa ligesom USA er et væsentligt marked. Internationaliseringen har samtidig betydet, at ud af GTS-nettets ca ansatte har knap 600 medarbejdere en udenlandsk baggrund, hvoraf langt de fleste dog er ansat i datterselskaber i udlandet. På trods af den klare internationale orientering har GTS-nettets deltagelse i internationale forskningsprogrammer været begrænset. GTS-institutternes internationale aktiviteter fokuserer primært på levering af teknologiske serviceydelser, der ikke i sig selv fører til international videnhjemtagning i nogen større udstrækning. GTS-nettet får således ikke det fulde udbytte af relationerne til international videnudveksling og hjemtagning fra universiteter mv. De internationale relationer til virksomheder og videninstitutioner og erfaringerne med at arbejde internationalt giver imidlertid GTS-nettet et godt udgangspunkt for at flytte sig højere op i videnkæden gennem at øge og intensivere samarbejdet med

7 udenlandske forskningsmiljøer og øge deltagelsen i internationale forskningsprogrammer f.eks. EU s 7. rammeprogram. Lav grad af F&U-aktiviteter og offentlig medfinansiering I 2007 var F&U-indsatsen i GTS-nettet på 575 mio. kr.. Denne indsats er dels baseret på den statslige finansiering via resultatkontrakter (234 mio. kr.), øvrige F&U-aktiviteter, herunder EU og F&Uprogrammer mv. (188 mio. kr.) samt GTS-nettets egenfinansierede F&U-aktiviteter (153 mio. kr.). Sammenligner man den danske ikke-kommercielle F&U-indsats i GTS-nettet med lignende udenlandske systemer, viser der sig en markant forskel, idet GTS-nettets indsats ligger væsentligt under indsatsen i lande som Norge, Sverige, Holland og Tyskland. GTS-nettets F&U-aktiviteter er ydermere faldet de seneste 5 år fra 21% af omsætningen i 2002 til til 17% af omsætningen i En tredjedel af GTS-nettets samlede aktiviteter altså både kommercielle og ikke kommercielle aktiviteter vurderes at være F&U-aktiviteter, hvilket er lavt i internationale sammenhæng. Ser man på andelen af videnskabelige medarbejdere med en PhD-baggrund har ca. 8% af GTS-nettets medarbejders en PhD-grad. Det er væsentligt mindre end de tilsvarende tal for GTS-systemet i Holland 18%, i Sverige 27%, i Norge 28% og i Tyskland ca. 33%. Det internationale GTS-evalueringspanel er bekymret for det lave danske niveau, om end andelen er stigende. Antallet af videnskabelige publikationer i GTS-nettet var i 2007 på 217, heraf 21 var videnskabelige afhandlinger, 70 var artikler i videnskabelige tidsskrifter og 126 var konferencepapers. Dette er på niveau med 2006, men til sammenligning var det samlede antal på mere end 650 publikationer i Der er således tale om et markant fald i antallet af videnskabelige publikationer henover de seneste år. Resultatkontrakterne er for GTS-nettet den primære finansieringskilde til videnopbygning og -formidling. I 2007 udgjorde indsatsen via resultatkontrakterne 40% af den samlede F&U-indsats i GTS-nettet. De øvrige eksterne F&U-midler, der udgjorde 33%, kommer fra puljer og programmer, hvor GTS-institutterne har én eller flere samarbejdspartnere og ansøger om midler i konkurrence med andre F&U-institutioner eller virksomheder. Den sidste del af finansieringen er den egenfinansierede F&U, der udgør 27%. Antallet af F&U-samarbejdsprojekter, der gennemføres af GTS-institutter i samarbejde med et eller flere universiteter, virksomheder og offentlige institutioner, er faldet fra 694 i 2003 til 455 i Udviklingen kan dog også være et udtryk for, at ressourcerne til F&U-aktiviteter generelt koncentreres på færre og større projekter. Samarbejdet og arbejdsdelingen mellem GTS, universiteter og private videnrådgivere Der er en forholdsvis klar arbejdsdeling mellem de forskellige aktører i det danske vidensystem. De otte danske universiteters bidrager til erhvervslivets innovation gennem forskning og ved at udbyde forskningsbaseret uddannelser på højt internationale niveau. Universiteterne bidrager endvidere gennem indtægtsdækket virksomhed og konsulentarbejde. I de seneste år har universiteterne i stigende grad arbejdet strategisk med erhvervssamarbejde og oprettet enheder med ansvar for forsknings- og erhvervssamarbejde, ligesom de gennem Tech-Trans Loven kan stifte aktieselskaber med det formål at 1 I denne opgørelse af F&U-aktiviteter indgår ikke kommerciel forskning i form af f.eks. kontraktforskning eller egenfinansieret forskning. Denne opgørelsesform er valgt for at gøre det muligt at sammenligne med lignende opgørelser i andre lande.

8 fremme kommercialiseringen af ny viden og teknologi. Universiteternes indgangsvinkel til opgaverne har dog i sagens natur en mere teoretisk og forskningsmæssig tilgang til samarbejdet med erhvervslivet end GTS-nettets mere anvendelsesorienterede tilgang. Samarbejdet og arbejdsdelingen kommer blandt andet til udtryk ved, at GTS-nettet i 2007 havde 312 uformel og 248 formelle samarbejdsaftaler med danske universiteter. Karakteren af samarbejderne varierer meget. I enkelte tilfælde sker det gennem fællesejede selskaber, men mange formaliserede samarbejder tager også udgangspunkt i et fagligt fællesskab i forbindelse med deltagelse i innovationsnetværk og innovationskonsortier aktiviteter der ofte er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Disse samarbejdsrelationer giver et godt udgangspunkt for et tæt og intensiveret samarbejde mellem universitetsverdenen og GTS-nettet, der primært bygger videre på formaliserede samarbejdsrelationer i form af f.eks. innovationscentre, der varetages af et GTS-institut og et universitet i fællesskab, og dermed på en og samme tid styrker F&U-højden i GTS-nettet og giver universiteternes et styrket kendskab til erhvervslivet behov. De private videnrådgivere indgår i innovationssystemet ved at levere en række videnbaserede ydelser til virksomhederne. Det drejer sig typisk om rådgivere inden for ingeniørvirksomhed, it, marketing og management. De private rådgivere servicerer i et vist omfang de samme kunder som GTS-nettet, men der er typisk forskel i substansen af de ydelser parterne leverer, da de private rådgivere er inden for mere etablerede markedsområder og ikke har udgangspunkt i særlige tekniske testfaciliteter og udstyr, der opgavemæssigt er GTS-nettets særkende. Det internationale GTS-evalueringspanel vurderer, at der er fundet en fornuftig arbejdsdeling mellem GTS-institutterne og de private videnrådgivere, og ser ikke væsentlige konkurrenceproblematikker i disse relationer. Arbejdsdelingen underbygges også af, at der gennem årene kun har været ganske få tilfælde, hvor de private rådgivere, der i øvrigt også er brugere af GTS-nettets kompetencer, har klaget over, at de faglige områder og grænser er kommet for tæt på hinanden. 5. Strategiske indsatsområder for GTS-nettets fremtidige udvikling GTS-nettet har gennem de seneste år vist sin evne til dynamisk fornyelse, hvor nye teknologi- og forretningsområder er blevet inkluderet i GTS-nettet, både ved oprettelse af nye GTS-institutter og ved udvidelse af de etablerede GTS-institutters fokusområder. Gentagne brugeranalyser dokumenterer samtidig, at de mange virksomheder, der benytter GTS-nettet, er meget tilfredse med den service der leveres Ikke desto mindre er der behov for, at GTS-nettet også fremadrettet fastholder sin rolle som en afgørende og tidssvarende aktør i det danske innovationssystem. Strategien dækker perioden , svarende til de to næste resultatkontraktperioder. Rådet ser i denne tidshorisont særligt følgende strategiske udfordringer: Fremtidens GTS-institutter skal imødekomme danske virksomheders stigende behov for adgang til FoU-kompetencer Fremtidens GTS-institutter skal understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning Fremtidens GTS-institutter skal have en åben og strategisk udvikling af kompetencer inden for nye teknologifelter, forretningsområder og innovationsformer

9 Fremtidens GTS-institutter skal fastholde fokus på behovene i dansk erhvervsliv, og særligt blandt de små og mellemstore virksomheder GTS-nettets fælles identitet samt indre og ydre sammenhæng skal styrkes Stærkere prioritering af ressourcer til Godkendt Teknologisk Service 5.1 Fremtidens GTS-institutter skal imødekomme danske virksomheders stigende behov for adgang til FoU-kompetencer Det danske GTS-net er væsentligt mindre forsknings- og udviklingsintensivt end lignende systemer i andre lande. Den infrastruktur, der er til rådighed for at understøtte dansk erhvervslivs innovationsaktiviteter, er mindre videntung end i lande som Holland, Sverige, Norge og Tyskland. Sammenholdes det danske GTS-nets generelt lavere forsknings- og udviklingsintensitet med det generelt stigende viden- og teknologiindhold i produkter og serviceydelser og den stigende betydning, viden har som internationalt konkurrenceparameter, tegner der sig en vigtig udfordring. GTS-nettets forsknings- og udviklingskompetencer skal styrkes for bedre at understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteterne i dansk erhvervsliv. En opprioritering af de danske GTS-institutters forsknings- og udviklingskompetencer vil også forbedre arbejdsdelingen i innovationssystemet i forhold til det private rådgivermarked. Stærkere kompetencer gør det muligt for GTS-institutterne i højere grad at varetage rollen som rådgivernes rådgiver fremfor rollen som konkurrent til private videnrådgivere. Rådet for Teknologi og Innovation ønsker at sætte ind på flere indsatsområder Flere samarbejdsprojekter med universiteterne For det første skal GTS-institutternes muligheder for og incitamenter til at samarbejde med universiteter, både i Danmark og internationalt styrkes. En af måderne til at gøre dette er ved at bygge videre på de erfaringer, som er høstet gennem det fælles center for innovativ lægemiddelformulering, som med medfinansiering fra Rådet i den nuværende resultatkontraktperiode er etableret i samarbejde mellem GTSinstituttet Bioneer og Københavns Universitet. Samarbejdsprojekter af denne karakter skaber muligheder for stærkere forskningsmæssige satsninger, når GTS-instituttet og universitetet samler ressourcerne, så deres medarbejdere arbejder side om side på konkrete forsknings- og udviklingsprojekter. Samtidig bidrager konstruktionen til at styrke erhvervsorienteringen i forskningsaktiviteterne og dermed også til at sikre, at den opbyggede viden omsættes til teknologiske servicetilbud til gavn for danske virksomheder. Rådet ønsker via de kommende resultatkontrakter at facilitere iværksættelsen af flere af sådanne frugtbare samarbejder mellem universitet og GTS-institut. Rådet forventer at iværksætte et antal (4-8) større innovationscentre, der etableres i fællesskab mellem GTS-institutter og universiteter. Case-eksempel fra GTS-nettet på succesfuldt samarbejdsprojekt mellem GTS og universitet, f.eks. fra Bioneer Øgede F&U-krav til resultatkontrakterne Rådet vil derudover i vurderingen af GTS-institutternes forslag til resultatkontrakter skærpe kravene til GTS-aktiviteternes forsknings- og udviklingshøjde. Samtidig vil Rådet arbejde for, at de enkelte projekter i GTS-institutternes resultatkontrakter får en større volume, der muliggør større forsknings- og udviklingsmæssige satsninger.

10 Flere PhD er i GTS-nettet Skal GTS-institutterne være attraktive samarbejdspartnere for universiteterne, kræver det også, at GTSinstitutterne har medarbejdere med de fornødne dybe kompetencer til at indgå i forsknings-og udviklingsprojekter på lige fod med universitetsforskerne. Et højt kompetenceniveau er samtidig en forudsætning for at følge med udviklingen i den state-of-the-art forskning, som foregår på universiteterne, og som GTS-institutterne skal bidrage til at nyttiggøre i dansk erhvervsliv. Det er i den forbindelse ikke hensigtsmæssigt, at det danske GTS-net har en relativt lav andel af medarbejdere med en ph.d-grad (under 10%) sammenlignet med tilsvarende systemer i andre lande, f.eks. Tyskland og Sverige. GTS-institutterne skal derfor i den kommende resultatkontraktperiode øge deres andel af ph.d.-uddannede blandt deres medarbejdere, blandt andet ved at gøre bedre brug af erhvervs ph.d.-programmet. Rådet for Teknologi og Innovation vil endvidere arbejde for, at der i de kommende resultatkontrakter vil blive gennemført en række ph.d.-projekter som en integreret del af de enkelte resultatkontraktaktiviteter. Det skal også undersøges nærmere, om det samlede fald i antallet af videnskabelige artikler, konferencepapers og afhandlinger udgør et problem for GTS-institutternes muligheder for at samarbejde med universiteterne. Case-eksempel fra GTS-nettet på ph.d-projekter, f.eks. fra Alexandra Øget deltagelse i FoU-programmer En yderligere måde til at sikre et tættere samarbejde mellem GTS-institutter og universiteter og til generelt at styrke forsknings- og udviklingskompetencerne på GTS-institutterne er ved at styrke GTS-institutternes deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer. En kortlægning af GTS-institutternes deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer udført i forbindelse med den internationale GTS evaluering viste tydeligt, at GTS-institutterne kun i meget begrænset omfang deltager i forsknings- og udviklingsprogrammer. Eneste markante undtagelse er innovationskonsortie-ordningen, som indeholder en særlig rolle for teknologiske servicepartnere, der matcher GTS-institutternes profil. Samtidig viser kortlægningen, at der er en betydelig variation i hvilket omfang de enkelte GTS-institutter deltager i forsknings- og udviklingsprogrammerne. Rådet vil derfor indlede en dialog med GTS-institutterne med henblik på at sikre, at samtlige GTSinstitutter er opmærksom på de eksisterende forsknings- og udviklingsprogrammer og i deres strategiske udviklingsplaner forholder sig til mulighederne og opstiller mål for deres fremtidige deltagelse i disse programmer. Rådet vil endvidere sikre, at deltagelsen i nationale og internationale forsknings- og udviklingsprogrammer fremadrettet indgår i det performanceregnskab for GTS-nettet som udarbejdes årligt. Spørgsmålet om GTS-institutternes deltagelse i internationale forskningsprogrammer behandles i øvrigt separat nedenfor. Som det fremgår af det ovenstående, forudsætter en styrkelse af GTS-institutternes FoU-kompetencer både en række initiativer fra Rådets side, men ligeledes også, at man fra GTS-institutterne foretager nogle omprioriteringer og bliver mere aktive i at deltage i konkurrencen om yderligere forsknings- og udviklingsmidler i andre programmer, og at man opprioriterer den egenfinansierede forsknings- og udviklingsindsats. Rådet har tidligere fastsat en målsætning om, at den del af GTS-nettets FoU-indsats, der ikke stammer fra resultatkontraktmidler i 2010 skal nå 409 millioner kr., svarende til en fremgang på 20% i forhold til 2007-niveauet. Det er fortsat Rådets forventning, at GTS-institutterne vil være i stand til at nå dette mål.

11 Opsummering Overordnet målsætning: GTS-nettets forsknings- og udviklingskompetencer skal styrkes Operationelle mål: Tættere samarbejdet mellem GTS-institutterne og universiteterne GTS-institutternes ikke-kommercielle F&U-indsats skal - eksklusivt resultatkontraktmidler - nå 409 millioner kr. i 2010 Andelen af ph.d.-uddannede blandt GTS-nettets medarbejdere skal styrkes GTS-institutternes deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer skal øges Konkrete initiativer: Rådet vil iværksætte 4-8 innovationscentre som samarbejder mellem GTS-institutter og universiteter skærpe kravene til GTS-resultatkontrakternes forsknings- og innovationshøjde sikre at der gennnemføres en række ph.d.-projekter som en integreret del af GTS-institutters kommende resultatkontrakter iværksætte en strategisk dialog med GTS-institutternes om deres deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer arbejde henimod, at der indgås aftaler om større projekter under resultatkontrakterne styrke opfølgningen på GTS-institutternes deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer i fremtidige performanceregnskaber 5.2 Fremtidens GTS-institutter skal understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning Internationalisering og globalisering er på ingen måde fremmed for det danske GTS-net. En stor del af GTS-nettets omsætning over 40% - stammer fra kunder uden for Danmarks grænser. Dette tal er bemærkelsesværdigt højt sammenlignet med tilsvarende systemer i andre europæiske lande. Rådet ser grundlæggende GTS-nettets internationale engagement som positivt, idet det den større kundemasse gør det mere lukrativt for GTS-institutterne at opbygge nye kompetencer og serviceydelser, der i høj grad også kan komme danske virksomheder til gavn. Samtidig kan GTS-nettets internationale engagement være med til at opbygge internationale relationer, som andre danske virksomheder kan trække på. Som påpeget i den internationale evaluering, ligger der imidlertid en udfordring i, at GTS-nettets internationale engagement i meget høj grad handler om levering af teknologiske serviceydelser fremfor at indgå egentlige internationale forsknings- og udviklingsprojekter og -samarbejder, der i langt højere grad kan bidrage til international hjemtagning af viden. Det er derfor vigtigt, at GTS-institutterne styrker forsknings- og udviklingssamarbejdet med udenlandske videninstitutioner og forskningsmiljøer. Mere specifikt skal dette ske ved, at GTS-institutterne øger omfanget af forpligtende strategiske samarbejdsaftaler og gennemføre flere og større samarbejdsprojekter om forskning og udvikling med udvalgte strategiske samarbejdspartnere med internationale spidskompetencer, og ved at GTS-institutterne øger deres deltagelse i internationale forskningsprogrammer som f.eks. EU s 7. Rammeprogram. Som det fremgår af den gennemførte kortlægning af GTS-nettet og det danske innovationssystem, er der sket et betydeligt fald i GTSinstitutternes internationale forskningssamabejder, der ligger på omkring 40% af niveauet for 10 år siden. Ligeledes viser kortlægningen, at GTS-institutternes deltagelse i EU s Rammeprogram for forskning og udvikling ligger på et meget lavt niveau. Der er brug for at få vendt denne udvikling og få sat

12 internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde og international videnhjemtagning højere op på GTSnettets dagsorden. En tredje vej til at styrke den internationale videnhjemtagning er ved at GTSinstitutterne bliver medlemmer af førende internationale universiteter og institutters samarbejdsnetværk, der vil give adgang til en omfattende videnressource og en helt ny samarbejdsflade med internationalt snit. Case-eksempel fra GTS-nettet på succesfuld international videnhjemtagning Styrkede incitamenter for GTS-institutternes internationale videnhjemtagning Rådet vil i de kommende resultatkontraktperioder lægge vægt på at fremme den internationale videnhjemtagning. International videnhjemtagning får således en fremtrædende placering i de vurderingskriterier, som GTS-institutternes indspil til resultatkontrakter prioriteres efter. Ligeledes vil Rådet etablere en incitamentstruktur, der kan fremme GTS-institutternes interesse for at deltage i projekter under EU s 7. Rammeprogram eller lignende. Dette kunne f.eks. ske ved at tildele GTS-institutter, der er aktive i forhold til internationale forskningsprogrammer en opfølgende bevilling til at arbejde videre med og udbrede viden om de resultater, der kommer ud af de internationale projekter GTS-institutterne skal bistå virksomhederne i at udnytte internationale F&U-programmer Samtidig med, at GTS-nettets styrker sit eget F&U-samarbejde med udenlandske forsknings- og videninstitutioner, ligger der også en opgave for GTS-nettet i aktivt at understøtte, at flere danske virksomheder selv får etableret kontakter til udenlandske videnmiljøer. En del af denne intensiverede indsats vil blive faciliteret ved, at Rådet for Teknologi og Innovation indgår et antal resultatkontraktaftaler med GTS-institutter om en opsøgende brancheindsats overfor dansk erhvervsliv i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCenter, der skal bistå virksomhederne med strategisk at samtænke mulighederne i de internationale forskningsprogrammer med virksomhedens egne innovationsog udviklingsplaner og understøtte dem med at finde relevante samarbejdspartnere. Rådet vil endvidere bede GTS-institutterne om i løbet af 2010 i fællesskab at udarbejde en langsigtet strategi for, hvordan GTS-nettet i endnu højere grad kan understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning. Case-eksempel fra GTS-nettet på samarbejde mellem virksomhed og GTS i forhold til internationale F & U-programmer Opsummering Overordnet målsætning GTS-nettets skal i højere grad understøtte dansk erhvervslivs internationale videnhjemtagning Operationelle mål GTS-institutterne skal øge omfanget af konkrete bilaterale samarbejdsprojekter om forskning og udvikling samt indgå flere forpligtende strategiske samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter og videninstitutioner med internationale spidskompetencer GTS-institutterne skal øge deres deltagelse i internationale forskningsprogrammer som f.eks. EU s 7. Rammeprogram.

13 Danske virksomheders deltagelse i internationale forsknings- og innovationsprogrammer, som f.eks. EU s 7. Rammeprogram, skal styrkes Konkrete initiativer Rådet vil i endnu højere grad tillægge international videnhjemtagning betydning i Rådets vurdering af GTSinstitutternes indspil til resultatkontrakter undersøge perspektiverne i at tildele ekstrabevillinger til GTS-intitutter, som indgår i internatioale forskningsprogrmmer, der kan motivere til stærkere deltagelse i de internationale forsknings- og udviklingsprogrammer og samtidig sikre, at resultaterne fra projekterne bliver formidlet, og at der kan arbejdes videre med disse. reservere midler til gennemførelsen af et antal opsøgende brancheindsatser, hvor GTS-institutterne bistår virksomhederne med strategisk at samtænke mulighederne i de internationale forskningsprogrammer med virksomhedens egne innovations- og udviklingsplaner og understøtte dem med at finde relevante samarbejdspartnere bede GTS-institutterne om i fællesskab at udarbejde en langsigtet strategi for, hvordan GTS-nettet i endnu højere grad kan understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning afsætte midler til, at GTS-institutter kan melde sig ind i globalt førende universiteter og institutters samarbejdsnetværk styrke opfølgningen i fremtidige performanceregnskaber på GTS-institutternes deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprogrammer samt deres samarbejde med udenlandske universiteter og videninstitutioner 5.3 Fremtidens GTS-institutter skal have en åben og strategisk udvikling af kompetencer inden for nye teknologifelter, forretningsområder og innovationsformer Det er af afgørende betydning for dansk erhvervsliv, at indsatsen via GTS-nettet baserer sig på et følsomt beredskab, der gør GTS-nettet i stand til hurtigt at opfange, når nye videnfelter, forretningsområder og innovationsformer spirer frem og modnes, og dermed begynder at kalde på nye teknologiske servicetilbud. Hidtil har ansvaret for dette beredskab og parathed i vid udstrækning hvilet på det enkelte GTS-institut og dette instituts interaktion med kunder og forskere. Det er Rådets opfattelse, at dette udviklingsberedskab kan udvikles og forbedres ved i højere grad at samtænke og koordinere indsatsen på tvæs af GTSinstitutterne, samt gennem en højere grad af involvering af erhvervsliv, forskere, samt andre interessenter og ressourcepersoner Åben dialog om den fremtidige kompetenceudvikling i GTS-nettet Rådet har allerede taget et første skridt ved at etablere en platform for en åben dialog om GTSinstitutternes ideer til resultatkontrakter. Platformen findes på adressen Med denne platform er ønsket på en og samme tid at kvalificere GTS-institutternes resultatkontrakt-forslag gennem en åben, innovativ og interaktiv proces, og samtidig styrke kendskabet, opbakningen og legitimiteten til GTS-nettet. Når de nye GTS-resultatkontrakter er indgået, vil disse endvidere blive offentliggjort. Men Rådet er samtidig bevidst om, at en internet-platform kun i begrænset omfang kan give den fornødne dybere analyse og dialog om hvilke videnmæssige og forretningsmæssige muligheder, som GTS-nettet skal understøtte i fremtiden. Rådet vil derfor afsætte midler til, at der i GTS-nettet henover de kommende år kan gennemføres et antal innovationsfremsyn med henblik på at styrke videngrundlaget for, hvilke

14 felter der i særlig grad skal satses på i de fremtidige GTS-resultatkontrakter. Disse innovationsfremsyn vil blive iværksat af GTS-nettet og med en omfattede involvering af dansk erhvervsliv samt danske og gerne også udenlandske forskningsmiljøer. Det er endvidere Rådets forventning, at disse fremsyn også vil kunne indgå som et inspirerende og kvalificeret videngrundlag i forbindelse med en række andre innovationspolitiske drøftelser og satsninger. Case-beskrivelse af Kortlægning, koordinering og strategisk udvikling af GTS-nettets kompetencer Blandt andet på baggrund af disse fremsyn ønsker Rådet, at GTS-nettet fortsætter og udbygger det strategiske arbejde, som der blev taget fat på i forbindelse med det internationale evalueringspanels arbejde. Dette arbejde skal ikke udelukkende fokusere på at udpege nye fremtidige satsningsområder, men også styrke koordineringen og samarbejdet i GTS-nettet. Rådet ønsker således, at GTS-nettet i god tid forud for resultatkontraktprocessen vedrørende perioden udarbejder GTS-nettets egen plan for GTS-nettets strategiske udvikling, hvori der bl.a. gennemføres en grundig kortlægning af GTSinstitutternes kompetenceområder og en dertilhørende afklaring af kompetencemæssige grænseflader, arbejdsdeling og samarbejdsmuligheder. Dette arbejde kan sammen med innovationsfremsynene endvidere bruges til at identificere fremtidige relevante, tværfaglige og tværinstitutionelle projekter og indsatsområder Behov for særlig opmærksomhed på serviceerhvervenes behov På lidt kortere sigt oplever Rådet, at der allerede nu kan konstateres visse videnområder, hvor den teknologiske service blandt andet som følge af GTS-institutternes historiske udgangspunkt i ingeniørvidenskaben i højere grad bør målrettes visse erhvervs- og samfundsmæssige behov. Dette gælder blandt serviceområdet, hvor der gennem det seneste års tid er foretaget et betydeligt analysearbejde for at kortlægge serviceerhvervenes behov. Servicesektoren får en stadigt større betydning for vores økonomi, og en lang række virksomheder bevæger sig gradvist fra at være produktionsvirksomheder til i langt højere grad også at være serviceleverandører. Det er derfor vigtigt, at GTS-nettet får en klarere serviceprofil og i højere grad end tidligere kan bidrage til at understøtte innovationen i dette erhvervssegment. Rådet opfordrer virksomheder i serviceerhvervene og deres brancherepræsentanter til at involvere sig meget aktivt i den igangsatte dialogbaserede åbne resultatkontraktproces med henblik på i samspil med GTS-institutterne at udvikle ideer, der kan tilgodese innovationsbehovene i de danske serviceerhverv. Rådet vil efterfølgende vurdere de indspil med relevans for serviceerhvervene, som GTS-institutterne foreslår, og vil vurdere, om der er behov for yderligere målrettede initiativer inden for serviceerhvervene, og i så fald udvikle disse i samarbejde med relevante erhvervsorganisationer, hvorefter disse kan udbydes i åben konkurrence mellem GTS-institutterne. Et af de videnområder, der har særlig relevans og perspektiver for serviceerhvervene og i øvrigt for mange andre virksomheder også uden for de kreative erhverv er oplevelsesøkonomi. Viden inden for dette felt tager i vid udstrækning udgangspunkt i mere humanistiske kompetencer, som GTS-institutterne hidtil kun har haft et relativt begrænset fokus på. På samme måde som Rådet ønsker, at GTS-institutterne har et specifikt fokus på at understøtte målsætningerne i strategierne for serviceinnovation, er det også vigtigt, at GTS-institutterne styrker deres indsats for at understøtte Rådets strategi om styrket offentlig innovation. Opsummering

15 Overordnet målsætning Nye fremvoksende viden- og teknologifelter, forretningsområder og innovationsformer skal hurtigt opfanges og afspejles i GTS-nettets tilbud til dansk erhvervsliv Operationelle mål Mere kvalificeret grundlag for beslutninger om GTS-indsatsens fremtidige fokusområder Tættere dialog med og involvering af erhvervsliv og forskere i prioritering af GTS-indsatsen Større koordinering og samarbejde blandt GTS-institutterne omkring GTS-nettets fremtidige strategiske udvikling a GTS-nettets kompetencer og servicetilbud Styrkelse af GTS-nettets tilbud inden for serviceinnovation og offentlig innovation Konkrete initiativer RTI har etableret en platform for åben dialog omkring indsatsen via de kommende GTSresultatkontrakter for perioden RTI vil fremadrettet offentliggøre de resultatkontrakter der indgås med GTS-institutterne RTI vil afsætte midler til gennemførelsen af innovationsfremsyn med henblik på at styrke videngrundlaget for, hvilke videnfelter der fremover i særlig grad skal satses på i GTS-nettets indsats RTI vil sikre, at GTS-nettet i god tid inden næste resultatkontraktproces gennemfører en grundig kompetencekortlægning og præsenterer en kompetenceudviklingsstrategi for GTS-nettet RTI vil sikre, at GTS-nettets kompetenceopbygning med relevans i forhold til innovation i serviceerhvervene og offentligt innovation får en stærkere placering i resultatkontrakterne for Fremtidens GTS-institutter skal fastholde fokus på behovene i dansk erhvervsliv, og særligt blandt de små og mellemstore virksomheder GTS-institutterne skal være gode til at operere i en globaliseret verden og kunne samarbejde med udenlandske forskningsmiljøer og kunder. Flere af GTS-instituttere har i dag en betydelig international omsætning. Rådet støtter dette engagement, men lægger samtidig også vægt på, at GTS-institutternes kompetenceopbygning for resultatkontraktmidlerne skal fokusere på behovene i dansk erhvervsliv, og herunder ikke mindst SMV ernes behov. Det er i den forbindelse bekymrende, at GTS-nettets omsætning blandt danske SMV er siden 1998 har bevæget sig fra at udgøre 40% af GTS-nettets omsætning til i 2007 blot at udgøre 31% Erhvervs- og SMV-relevans vil vægte tungt i vurderingen af resultatkontrakterne Det er af afgørende vigtighed, at indsatsen for at styrke GTS-institutternes forsknings- og udviklingsintensitet ikke sker på bekostning af SMV ernes behov. Det er Rådets opfattelse, at der ikke behøver at være en modsætning mellem at styrke forsknings- og udviklingskompetencerne og at holde fokus på SMV ernes behov. Det handler i stedet om at sikre sig, at den styrkede satsning på forskning og udvikling foretages med udgangspunkt i SMV ernes behov, og at GTS-institutterne styrker indsatsen for, at den opbyggede viden spredes og nyttiggøres i forhold til SMV erne og resten af dansk erhvervsliv. For nogle af de mere forsknings- og udviklingsorienterede GTS-institutter vil denne udfordring være endnu mere central end kravet om at løfte deres forsknings- og udviklingsniveau. For at sikre erhvervsrelevansen i de indgåede resultatkontraktaktiviteter, vil relevansen for dansk erhvervsliv og ikke mindst for dansk SMV er vægte tungt i Rådets vurdering af forslagene. Ligeledes vil indførelsen af en platform for åben