Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 15. august Budgetcheckliste
|
|
- Silje Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 15. august 2008 Budgetcheckliste Kommuner og regioners budget kan virke stort og uoverskueligt. Der er dog en række emner, det er vigtigt at få overblik over når MED-organisationen skal behandle budgetforslaget i kommuner og regioner. Her følger derfor en checkliste for nogle af de vigtigste emner. Alle emnerne på checklisten kan have betydning for arbejdsforholdene og kan eventuelt også give betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene gennem de ændringer, som budgettet vil medfører. Checklistens spørgsmål skal hjælpe med af få afklaret, om de enkelte punkter indebærer sådanne ændringer, og om de derfor kommer ind under MED-aftalens bestemmelser om information og drøftelse. Ledelsen har generelt en forpligtelse til at give medarbejderrepræsentanterne information om alle forhold, som har eller kan få betydning for medarbejdernes arbejdsforhold. Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en grundig drøftelse (jf. MED-aftalens 7). Læs mere i inspirationsnotaterne om Information og drøftelse og om Indflydelse på budgettet fra OAO og FTF. Emner: 1) Budgetfremskrivning: Pris- og lønfremskrivning i forhold til overenskomstresultater og aktuelle pris-udvikling? 2) Den politiske (op)prioritering) og udpegning af indsatsområder, som får konsekvenser for arbejdspladserne? Senest redigeret 19. marts ) Spare- og/eller effektiviseringsprojekter? 4) Indkøbsaftaler og centralt indkøb? 5) Udgiftsbehovsudviklingen som følge af befolkningsudviklingen? 6) Nye krav og nye opgaver gennem ny lovgivning m.m?
2 7. Tværgående puljer, herunder barselspulje, kompetencepulje, langtidssygdom m.fl. 8. MED-budget - penge til MED-udvalgenes arbejde? 9. Indtægtssiden: Ekstraordinære indtægter, øget brugerbetaling, udskrivningsgrundlaget? Emne 1: Budgetfremskrivning Princippet i pris- og lønfremskrivning er at arbejdspladserne ved fremskrivningen skal holdes skadesløse i forhold til de omkostningsstigninger der forventes på varer / tjenesteydelser og løn for det kommende år. Hvis der ikke prisfremskrives tilstrækkeligt vil den enkelte skole eksempelvis ikke kunne købe et tilsvarende antal skolebøger til næste år som i indeværende år. Ved utilstrækkelig lønfremskrivning vil der ikke kunne ansættes et tilsvarende antal medarbejdere til næste år. Prisfremskrivning En del kommuner bruger prisfremskrivningen som besparelsestema ved at fremskrive priserne med mindre end det af KL beregnede. Nogle kommuner 0-fremskriver eller fremskriver kun delvist, andre kommuner differentierer prisfremskrivningen således at nogle sektorer får fuld prisfremskrivning og andre ingen eller kun delvis prisfremskrivning. De enkelte kommuners måde at håndtere prisfremskrivningen på fremgår oftest af ét af de indledende afsnit i budgetbemærkningerne, hvori budgetforudsætningerne for budgetlægningen er beskrevet. Lønfremskrivning De fleste kommuner lønfremskriver i overensstemmelse med KL s budgetvejledning. Dette sikrer at arbejdspladserne gennemsnitligt har råd til medarbejdernes lønstigninger i det kommende år, således som det er beskrevet i overenskomstresultatet. Når budgettet for det år hvori overenskomsterne skal fornys skal lægges, eksempelvis 2008, skal man dog være opmærksom på at lønfremskrivningen indeholdt i 2008-budgettet fastlægges på et tidspunkt (oktober 2007) hvor overenskomstresultatet ikke er kendt. Dette resultat kendes først i løbet af foråret Situationen er tilsvarende i forbindelse med overenskomstfornyelsen i Det betyder at kommunerne skal korrigere den oprindelige lønfremskrivningsprocent når overenskomstresultatet er kendt. Dette forhold skal MED-repræsentanterne være særlig opmærksom på. 2
3 Hvis overenskomstresultatet er dyrere end oprindeligt forventet (som tilfældet er med OK-08) vil lønfremskrivningen være lavere end de meromkostninger arbejdspladserne har til medarbejdernes løn. Uden at der korrigeres for dette forhold vil arbejdspladserne opleve at der ikke er budgetmæssig dækning til at aflønne medarbejderne jf. de nye overenskomster. Det betyder at arbejdspladserne er nødsaget til at ansætte færre medarbejdere eller finde midler andetsteds i budgettet. Det kan eksempelvis være kontoen til indkøb der må holde for. De enkelte kommuners måde at håndtere lønfremskrivningen på fremgår oftest af ét af de indledende afsnit i budgetbemærkningerne, hvori budgetforudsætningerne for budgetlægningen er beskrevet. Emne 2: Den politiske prioritering At prioritere er at vælge mellem ønsker og målsætninger; altså at rangordne dem efter den værdi, man tillægger dem. Når man prioriterer noget højt, er der andre ting, man må prioritere lavt. At prioritere er indbegrebet af det at drive politik. Det er kommunalbestyrelsen/byrådet, der har ansvaret for prioriteringen mellem serviceområderne i kommunen, og for de økonomiske konsekvenser det får. I budgetforlaget skal du lede efter de steder, hvor der tales om - hvilke mål har vi? - Hvilke områder er vores fokus på? - Har vi særlige projekter i budgettet? - Hvad vil vi opnå? - Hvad vil vi ikke acceptere (dårlig service/mangler)? Som medarbejderrepræsentant er det vigtigt at forholde sig til prioriteringerne, fordi de kan få konsekvenser for store grupper af medarbejdere. Dels bliver nogle arbejdspladser direkte berørt, dels får prioriteringen indirekte konsekvenser for andre arbejdspladser, som må bidrage med økonomi og ressourcer for at kommunen kan opnå målene. Det vigtigste er at få beskrevet konsekvenserne, især hvordan prioriteringerne bliver finansieret, f.eks. via besparelser på andre områder. Herefter kan medarbejderne tage stilling til, om man finder prioriteringerne fornuftige, realistiske og rimelige i forhold til kommunens situation og udfordringer. Eksempler Eksempler på formuleringer om prioriteringer i budgetmateriale: Målet er én pc pr. tre elever i alle folkeskoler fokus på kvalitetsløft i dagpasningen Herved opnås, at alle bibliotekerne har internetcafé inden 2010 Gælden skal nedbringes med 30% over de næste 4 år 3
4 Sygefraværet skal reduceres med 25% i perioden Ventelisten til plejehjemspladser er væk inden 2011 Den forebyggende indsats skal styrkes markant Et rekrutteringsprojekt igangsættes Antallet af anbringelser må ikke stige næste år. Emne 3: Besparelsesprojekter? Et besparelses-projekt betyder en reduktion af budgettet eller tilsvarende et krav om flere ydelser for de samme penge. Et besparelsesprojekt kræver en selvstændig beslutning udover en reduktioner i budgetrammerne. Besparelsesprojekter kan bl.a. omhandle: Strukturændringer, fx Centerdannelse på dagsinstitutionsområdet Udviklingsprojekter, fx Lean i administrationen eller Ændret styring, fx Centralt indkøb Bemærk, at økonomiaftalen med kommunerne i år (2009-budgettet) peger på nogle særlige afbureaukratiseringsprojekter, som skal give besparelser, bl.a. effektivisering af administrationen og bedre arbejdstilrettelæggelse gennem indførelsen af ny teknologi. Hertil kommer fokus på besparelser gennem øget udlicitering. Generelle spørgsmål Er besparelsen allerede indregnet i budgetforslaget, eller er det en hensigtserklæring? Hvem har kompetence til at igangsætte og er der fastlagt en tidsplan? Hvordan vil ledelsen sikre information og drøftelse på rette niveau i henhold til MED-aftalens 7? Kan besparelsesprojektet medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder eventuelt beslutning om virksomhedsoverdragelse (udlicitering) i henhold til MED-aftalens 7, stk. 5? Hvad kræver projektet i forhold til lovgivning, rammer, teknologi m.m.? Er der taget højde for modregning i indtægter og er der et budget til gennemførelsen? Eksempel 1 (Dagtilbud, specielle bemærkninger, B2008) A: I budgetforudsætningerne er det forudsat, at organisations- og strukturændringer skal medføre reduktioner på 1 mio. i 2009 og 4 mio. i overslagsårene B: Forældrenes forventninger til de kommunale pasningstilbud er i stadig vækst efterspørgslen efter vuggestuepladser vil stige samtidig med, at det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere dagplejere C: Der gennemføres en struktur- og organisationsanalyse af området med forslag til tilpasning i forhold til den nye Kommune Mulige spørgsmål: Hvordan kan man spare på den samlede ramme samtidig med øget efterspørgsel? Hvilke typer af strukturændringer vil komme i spil og hvordan vil medarbejderne blive inddraget? 4
5 Eksempel 2: (Socialudvalgets bidrag, B2009) A: Udmøntning af indførelse af håndholdte systemer i hjemmeplejen: Spareramme 2,6 mio. i 2009 B: Slutevalueringen viser at det p.t. ikke er i stand til at honorere kravene (men) døgnplejen har ikke områder under driftsbudgettet, hvor udgiften (ellers) kan reduceres C: Besparelsen vil medføre opsigelse af Da besparelsen skal have effekt fra 1.januar skal der ageres med opsigelser senest pr. juli 2008 Mulige spørgsmål: Hvordan træffes beslutning om afskedigelser? Hvordan har alternative besparelsesmuligheder været undersøgt? Emne 4: Indkøbsaftaler I år (2009-budgettet) er besparelser på indkøb udpeget som en særlig mulighed i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Der er flere argumenter for fælles indkøb: Store indkøb betyder i sig selv billigere indkøb De decentrale enheder har hverken tid eller ekspertise til selv at stå for indkøb. Fælles indkøb vil øge konkurrencen og presse priserne gennem øget åbenhed og standardisering. Men der er også argumenter mod fælles indkøb: Det bliver sværere at få de helt rigtige varer og ydelser, som ellers ville give den højeste kvalitet og arbejdseffektivitet Det bliver vanskeligt at fastholde et decentralt ansvar for den samlede økonomi og prioritering. Udelukke sine leverandører Generelle spørgsmål Er der andre udgifter forbundet med besparelsen på indkøbsområdet, som vil belaste institutionerne: Udgifter til øget vedligeholdelse, dårligere kvalitet eller standardisering frem for optimale arbejdsredskaber? Er der lagt op til, at besparelsen bliver taget på forhånd uden sikkerhed for, at besparelsen vil kunne ske på vareindkøb? Eksempel (budgetforlig) I budgetforslag for 2008 valgte en kommune at reducere budgetterne med 5,4% på budgetterne i forhold til den almindelige prisfremskrivningen. I budgetforliget blev det dog præciseret, at 5
6 forudsætningen er, at der indgås obligatoriske aftaler gældende for hele organisationen, en række områder er holdt udenfor (takstfinansierede områder hvor indtægtsbudgettet skulle reduceres tilsvarende), indkøb som led i det pædagogiske arbejde fortsat vil ske decentralt og endvidere ønsker forligspartierne at følge op på, at de forventede besparelser ved fælles indkøbsaftaler faktisk opnås. Mulige spørgsmål: Skal de generelle områder spare mere, fordi nogle områder går fri og skal de friholdte områder spare på anden måde? Hvad sker der, hvis besparelsen ikke bliver opnået? Hvordan vil opfølgningen blive organiseret vil der deltage medarbejderrepræsentanter? Emne 5: Udgiftsbehovsudvikling I mange budgetoplæg står der, at der tages hensyn til den seneste befolkningsprognose for den pågældende kommune. Men der beskrives ikke nødvendigvis hvordan konsekvenserne af den ændrede befolkningsprognose kommer til udtryk. Med hensyn til børneområdet gælder der for kommunerne, at de enkelte institutioner får et fast kronebeløb pr. barn, men det fremgår ikke hvordan man justerer antallet af børn i de enkelte institutioner. Med hensyn til ældre har det betydning for andelen mellem ældre og plejepersonale. Generelle spørgsmål: Er der taget hensyn til udgiftsbehovsudviklingen som følge af befolkningsudviklingen på alle områder? Er alle ændringer fordelt? Eksempler: I kommunen forventes der en stigning i antallet af 0-5 årige børn i perioden på 2,3 pct. Det vil sige en stigende efterspørgsel. I budgetoplægget forudsættes samtidigt en reduktion på mellem 1 mill.kr. og 4 mill.kr i årene på institutionsområdet. Hvordan dette hænger sammen når kommunen samtidigt har pasningsgaranti fremgår ikke. I kommunen forventes der et stigende antal ældre, hvilket betyder, at der de kommende år skal være fortsat fokus på effektivisering og herunder bedst mulig udnyttelse af medarbejdernes ressourcer. I lyset af befolkningssammensætningen er der alt 6
7 andet lige behov for øget fokus på rekruttering af nye og fastholdelse af nuværende medarbejdere. I kommunen afventer de budgetmæssige konsekvenser i 2009 som følge af demografi (på skole,- dagpasnings,- og ældreområdet) politisk beslutning med hensyn til justering af rammen for 2009 og indarbejdelse i budgetforslag Emne 6: Nye opgaver Hver gang kommuner og regioner tildeles nye opgaver, skal de modtage en økonomisk kompensation fra staten. Det følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip i daglig tale DUT. Den samlede DUT-kompensationen for nye opgaver forhandles løbende mellem staten og KL/Danske Regioner, og alle DUT-sagerne gøres samlet op en gang årligt i forbindelse med økonomiforhandlingerne i juni. 1 Processen kaldes også for Lov- og cirkulæreprogrammet, fordi DUT-kompensationen som regel knytter sig til nye opgaver, der følger af nye eller ændrede love, bekendtgørelser eller cirkulærer fra regeringen. DUT-kompensationen kan dog også udspringe af fx politiske aftaler såsom trepartsaftalerne med fagbevægelsen. Når kommunerne modtager DUT-kompensation for nye opgaver tildeles det som et bloktilskud, akkurat ligesom langt størsteparten af kommunernes tilskud fra staten i forvejen gives som bloktilskud. Dvs. at de ekstra midler ikke er øremærket de nye opgaver. Det er i princippet op til de enkelte kommuner selv at løse sine opgaver - inkl. eventuelle nye opgaver - inden for den samlede økonomiske ramme. Det betyder altså, at en kommune godt kan vælge at løse en ny opgave uden at gøre brug af de ekstra midler, den har modtaget i DUTkompensation. For regionerne er omfanget af DUT-sager selvfølgelig noget mindre, da det reelt kun vedrører sundhedsområdet. Generelle spørgsmål Indgår nye opgaver, som man ved er blevet pålagt kommunerne, i budgettet? Hvordan er kommunens andel af DUT-kompensationen for nye opgaver fordelt i budgettet? Er der fx indlagt høje bagatelgrænser for, hvornår nye opgaver udløser nye midler for de enkelte institutioner? Hvordan er evt. nye opgaver, som kommunerne ikke har fået DUT-kompensation for, behandlet i budgettet? Hvilke arbejdsmæssige og personalemæssige konsekvenser får det? 1 En samlet oversigt over årets DUT-sager kan findes som bilag til det årlige bloktilskudsaktstykke det seneste fra juni 2008 kan ses her: 7
8 Eksempler Flere timer i folkeskolen. I 2006 vedtog Folketinget en ændring af folkeskoleloven, så eleverne fik flere timer i dansk og historie. Efter DUT-forhandling med KL fik kommunerne en samlet DUT-kompensation på ca. 200 mio. kr. årligt efter fuld indfasning. De enkelte kommuner og folkeskoler skulle således gerne være blevet tildelt flere midler for til gengæld at hæve antallet af timer i dansk og historie. Trepartsaftaler. Med trepartsaftalerne fra sidste år blev kommunerne pålagt en række meropgaver, hvortil de har fået en samlet DUT-kompensation på 250 mio. kr. i 2008 og 500 mio. kr. årligt i Det drejer sig bl.a. om voksenelevløn til alle elever over 25 år, flere uddannelsesaftaler på SOSU og PGU samt ret til lederuddannelse på diplomniveau for fx institutionsledere. Her bør man ligeledes være opmærksom på, hvordan de enkelte kommuner fordeler DUT-kompensationen i deres egne budgetter. Emne 7: Tværgående puljer Tværgående puljer har til formål at sikre, at den enkelte institution eller afdeling ikke bliver urimeligt belastet hvis en medarbejder bliver langtidssyg eller hvis en stor del af personalet samtidigt skal have barselsorlov. Alle kommuner har tværgående puljer barselsudligningspuljen er fx obligatorisk. Bruges barselsudligningspuljen som eksempel, vil det typiske være, at der fx overføres 0,7 pct. af den enkelte institutions lønsum til en tværgående pulje. Disse 0,7 pct. kan godt øges eller mindskes fra år til år, men det må afhænge af det aktuelle forbrug fra puljen. Generelle spørgsmål: Hvordan indgår tværgående puljer vedrørende fx barselsudligning, kompetenceudvikling, langtidssygdom m.v. Eksempler: Kommunen forudsætter, at sygefraværet reduceres med 20 pct. fra 2008 til Som følge heraf reduceres den centrale sygefraværspulje. Der igangsættes et sygefraværsprojekt. Men hvad bliver konsekvenserne hvis sygefraværet ikke reduceres? Emne 8: Budget for MED-arbejdet Som alle andre aktiviteter kan også MED-arbejdet fremgå af det kommunale budget. Der er flere forskellige typer af MED-aktiviteter som med fordel kan være en del af budgettet. 8
9 Hovedudvalget Hovedudvalget kan passende have et beløb afsat til at afholde et årligt seminar eller andre typer af konferencer for hele eller dele af MED-organisationen. Der kan være afsat midler beregnet for særlige indsatsområder som fx en trivselsundersøgelse, en kompetenceudviklingsplan, en kampagne for fastholdelse eller lignende. En mulighed er, at der altid afsættes x pct.-del pr. medarbejder til MED-arbejdet. Andre MED-udvalg SektorMED-udvalg og lokalmed-udvalg kan ligeledes have afsat særlige beløb. MED-uddannelsen Det bør fremgå af budgettet, at der er afsat midler til den aftalepligtige uddannelse af MEDrepræsentanterne, som fx kan være PUF-uddannelser. Godtgørelse for MED-arbejde Det bør fremgå af budgettet at der er afsat midler til frihed i forbindelse med deltagelse i kursus og konferenceaktivitet for MED-repræsentanter. Det kan fremgå af budgettet, hvis der er særlige aftaler om særlige godtgørelse for frikøb til arbejdet i MED-organisationen, bl.a. for næstformænd. Det kan her anbefales, at der er en central pulje, så ikke enkelte institutionernes budgetter belastes ensidigt. Emne 9: Indtægtssiden Kommunernes indtægts består af flere elementer end bare skatteudskrivningen. Der er generelle tilskud og specielle mere målrettede tilskud. Derudover er der nogle kommuner der modtager tilskud og dermed indtægter via udligningsordningen, mens andre kommuner derfor har udligning på udgiftssiden. Når kommunernes skatteindtægter skal indgå i budgettet er det nødvendigt at få et overblik over hvor meget indkomsterne stiger, så man ved hvad der er til rådighed. Kommunerne kan vælge at skønne selv, såkaldt selvbudgettering, eller vælge statens skøn, såkaldt statsgaranti. Vælges statsgaranti går kommunen glip af indtægterne, hvis udskrivningsgrundlaget stiger mere end skønnet, mens de omvendt er garanteret det skønnede niveau, selvom udskrivningsgrundlaget alligevel ikke stiger som forventet. Med selvbudgettering er det som navnet siger kommunerne selv der har ansvaret. Skønnes for lavt får kommunen først merprovenuet langt senere efter budgetårets udløb. Omvendt skal de indbetale et for stort provenu, hvis de har skønnet for højt. Kommunerne har også mulighed for indtægter via brugerbetaling. I de senere år har salg af grunde ligeledes været en god indtægtskilde. Generelle spørgsmål Har kommunen valgt selvbudgettering? Hvis ikke, hvordan er deres skøn over udskrivningsgrundlaget i forhold til statsgarantien så? Og hvorfor? 9
10 Hæves brugerbetalingen for at skaffe indtægter? Og kommer det de berørte områder til gode eller går det i den fælleskasse? Og hvad, hvis brugerbetalingen sættes ned? Indgår der salg af grunde for at dække finansieringsbehovet? Eksempler Antal kommuner der vælger selvbudgettering er højt. Især i 2007 og Det skyldes at finansministeriet i forhold til de år hævede deres skøn for det kommunale udskrivningsgrundlag væsentligt efter indgåelse af aftalen om den kommunale økonomi. Det er i aftalen om den kommunale økonomi, at niveauet for statsgaranti fastsættes. Når staten selv tror på højere udskrivningsgrundlag end de garanterer med statsgarantien får det naturligvis kommunerne til at fravælge statsgaranti. Det kan vende igen, hvis konjunkturerne vender og vi får en recession. Salg af grunde påvirker både likviditet og befolkningsstørrelse og dermed indtægtsgrundlag. Fx Næstved budgetterer med, at fald i grundsalg påvirker likviditet, skatteindtægter, statstilskud negativt, men samtidig giver fald i driftsudgifter. 10
Generelle bemærkninger
Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for 2009-2012 har været det vedtagne budget 2008. I budgetaftalen for 2008 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene 2018 2020 Budgetproceduren 2017-2020 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den forestående budgetlægning. Katalog
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2018 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2018 og overslagsårene 2019 2021 Budgetproceduren 2018-2021 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den forestående budgetlægning. Teknisk
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2019 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2019 og overslagsårene 2020 2022 Budgetproceduren 2019-2022 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den forestående budgetlægning. Dele
Læs mereBilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt
Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget 2020 Generelle bemærkninger til Budget 2020 1. Generelt Ifølge Social- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2020 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2020 og overslagsårene 2021 2023 Budgetproceduren 2020-2023 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den kommende budgetlægning. Økonomiudvalget
Læs mereInspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4. udgave, august 2011
Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4. udgave, august 2011 Kommuner og regioners budget kan virke stort og uoverskueligt. Der er dog en række emner, det er vigtigt at få overblik over,
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereAdministrativ drejebog. Budget 2010-13
Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereBrug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR
Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereByrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.
Notat Valg af statsgaranti eller selvbudgettering 2018 Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for Postadresse: Favrskov Kommune
Læs mereBudgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.
1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereBilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Læs mereBilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.
Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering
Læs mereOverførselsområdet skal i dette notat ses som udgifter til overførselsindkomst på følgende
NOTAT Udviklingen i økonomien på overførselsområdet 2016-2020 Dato: 3. juli 2019 Formålet med dette notat er give et overblik over udviklingen i økonomien på overførselsområdet både via en beskrivelse
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Læs mereBudgetproces og tidsplan 2019
Budgetproces og tidsplan 2019 02-03-2018 Kirstine Røn Direkte: 7257 7483 Mail: krr@jammerbugt.dk Sagsnr.: 00.30.02-s00-44-17 1. Indledning I det følgende beskrives processen og tidsplanen for arbejdet
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereAKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018
AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018 Indhold Resume og indledning... 1 Risikofaktorer... 2 Den faktiske kassebeholdning... 3 Den gennemsnitlige likviditet... 4 Ændringer i forhold til sidste måneds aktuelle
Læs mereNOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:
NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø CVR: 26 69 63 48 20. marts 2018 J. nr. XXX Demografikorrektion 1 til budget 2019 og overslagsårene 1. Indledning I forbindelse
Læs mereNOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:
NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø CVR: 26 69 63 48 21. marts 2019 J. nr. XXX Demografikorrektion 1 til budget 2020 og overslagsårene 1. Indledning I forbindelse
Læs mereNotat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereSkatter, generelle tilskud og udligning
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereNotat om kompetencemidler i perioden 2012-2015
Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt
Læs mereBudgetcirkulære om budgetlægningen for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018
Dato: 1. april 2014 Til samtlige udvalg, forvaltninger og centre Budgetcirkulære om budgetlægningen for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018 Budgetcirkulæret omfatter retningslinjer, nettoudgiftsrammer,
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereBudgetstrategi Budget Januar 2018
Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereBudgetindflydelse i MED. April 2017
Budgetindflydelse i MED April 2017 teks t Byrådet vedtager tidsplan for B18 Forvaltningen beslutter aktivitetsplan H-MED vedtager tidsplan for MED Hvad er en god budgetproces for os: Der bør kun være
Læs mereNOTAT. 2. budgetprognose Budget
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk cavt@lejre.dk Dato: 22. august 2015 J.nr.: 2. budgetprognose Budget 2016-2019 På budgetseminar 1 den 24. april 2015
Læs mereUdgangspunktet for det nye overslagsår 2015 er en pris- og lønfremskrivning af overslagsår 2014.
Procedure samt fastlæggelse af rammer for budgetlægningen 2012-2015 behandlede på mødet den 19. januar 2011 (sag nr. 2) den overordnede procedure samt aktivitets- og tidsplan for budgetlægningen 2012-2015.
Læs mereFremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger
22. august 2018 Fremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger Indledning Det vedlagte materiale udgør Direktørgruppens forslag til,
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget
Læs mereBudgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard
Budgetforslag 2016ff Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff v. Socialdirektør Ole Pass Temaer Særlig situation
Læs mereEndvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.
1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for
Læs mereBudgetproces og tidsplan 2020
Budgetproces og tidsplan 2020 08-02-2019 Kirstine Røn Direkte: 7257 7483 Mail: krr@jammerbugt.dk Sagsnr.: 00.30.02-s00-59-18 1. Indledning I det følgende beskrives processen og tidsplanen for arbejdet
Læs mereSbsys dagsorden preview
Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige
Læs mereBilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune
Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter
Læs mereGenerelle bemærkninger
Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.
Læs mereSelvbudgettering eller statsgaranti i 2018
DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på
Læs mereKapitel 1. Generelle rammer
Side 2 Kapitel 1 Generelle rammer 1. Byrådets rammeudmelding for budgetproces 2019-2022 (godkendt i Byråd 21. marts) 2. Tidsplan for budget 2019 (godkendt i Byråd 21. marts) 3. Byrådets overordnede forudsætninger
Læs mereSamtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.
Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan
Læs mereIgangsætning af budgetlægningen 2015-2018
Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte
Læs mereKommunale og regionale budgetter 2009
07-1617 LIBA/JKRO - 14.11.2008 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 Kommunale og regionale budgetter 2009 Kommuner og regioner er underlagt meget stramme økonomiaftaler med regeringen
Læs mereforslag til investeringsplan for sundhedsområdet godkendes som ramme for forslag til budget 2014.
Forslag til budget 2014: 1. behandling Resumé Efter indgåelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner 4. juni 2013 godkendte forretningsudvalget 18. juni 2013 det forelagte forslag til
Læs mereBudget2019 i MED. Temadag for H-MED 13. juni 2018
Budget2019 i MED Temadag for H-MED 13. juni 2018 Dagens program De økonomiske rammer og ØA19 Chefkonsulent Anders Windinge, Økonomisk Sekretariat, KL Aktuelle fokuspunkter om kommunernes økonomi Lisbeth
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereIndtægtsskøn for
Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for
Læs mereNOTAT. Indtægtsskøn budget
NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse BILAG 3d - USU 1.000 kr./-pl, netto Aktivitetsområde - Skole og FFO -2.228-2.204-1.449 1.696 1 Demografi skoleområdet -2.868-2.865-2.098 1.044 2 Demografi og styringsprincipper
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget 2018-2021 Dette notat beskriver budgetteringen af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereREVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag
Læs mereTil beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet
Læs mereNOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereIndtægtsprognose 2015-18
Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereBehandling af budgetforslag 2020 ( )
359 1. Behandling af budgetforslag 2020 (2020-2023) Stine Basballe Baggrund for sagens forelæggelse Hermed fremsendes budgetforslaget for 2020-2023 til 1. behandling. Sagens gang Økonomiudvalget - Byrådet.
Læs mereI dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2014 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2014-2017, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereNOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering
Læs mereOrdbog i Økonomistyring
Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose
Læs mereN O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen
N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre
Læs mereBUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag
Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen
Læs mereByrådet, Side 1
Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,
Læs mereanbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 22-09-2014 Sagsnr.: 14/7514 Dokumentnr.: Sagsbehandler: Kim Frandsen Valg af statsgaranti kontra selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen til 1. udviklingen i udskrivningsgrundlaget
Læs mereForslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mereDer er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.
NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Center for Økonomi, It og Personale Budget og indkøb oep@brk.dk www.brk.dk CVR: 26 69 63 48 9. august 2018 Foreløbig budgetbalance 2019 Der
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget
Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...
Læs mereGenerelle bemærkninger
Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for 2010-2013 har været det vedtagne budget 2009. I budgetaftalen for 2009 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra
Læs mereDer er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj
Læs mereI prognosen er afsat en pulje til robusthed i forhold til servicerammen på 12 mio. kr. svarende til ca. 1 pct. af Lejre Kommunes serviceudgifter.
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Center for Økonomi & HR D 2057 0134 E hfso@lejre.dk Dato: 01-10-2019 J.nr.: 19/29 2. budgetstatus for budget 2020
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2018-2021 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereAktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016
Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs merefor behandling af budgettet
Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje
Læs mereBudgetvejledning Senest revideret
Budgetvejledning 2019-2022 Senest revideret 17.1.2018 Indledning Budgetvejledningen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2019 og overslagsårene 2020-2022. Budgetprocessen arbejder med
Læs mereInspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?
Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og
Læs mereØkonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereSkatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for :
NOTAT 21. august 2015 LRASM Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for 2016-2019: Der er den 3. juli indgået en økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL, som indebærer betydelige ændringer
Læs merekommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.
Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets
Læs mereGenerelle bemærkninger, budget
1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet Inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med
Læs mereFællesforvaltning Økonomi. Byrådet
Byrådet Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 25. september 2017 Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 E-mail fnj@esbjergkommune.dk Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2018 Kommunerne
Læs mereBilag 1. Forudsætninger for budgetlægningen
Bilag 1. Forudsætninger for budgetlægningen Dette bilag beskriver en række principper for udarbejdelse af budgetoplægget, herunder beregningen af de budgetrammer, som budgetoplægget skal udarbejdes indenfor.
Læs mereBudgetvurdering - Budget
Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs merePrincipper for tildeling af driftsmidler til ældreomra det ved etablering af nye plejecentre i Banebyen og Skals
Principper for tildeling af driftsmidler til ældreomra det ved etablering af nye plejecentre i Banebyen og Skals 1. Indledning Byrådet har godkendt etableringen af 100 nye plejehjemspladser i det nye Plejecenter
Læs mere