Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4. udgave, august 2011
|
|
- Ingrid Paulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4. udgave, august 2011 Kommuner og regioners budget kan virke stort og uoverskueligt. Der er dog en række emner, det er vigtigt at få overblik over, når MED-organisationen skal behandle budgetforslaget i kommuner og regioner. Alle emnerne kan have betydning for arbejdsforholdene og kan også indebære betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og i ansættelsesforholdene. Til emnerne har vi formuleret en række spørgsmål, der skal hjælpe til at få afklaret, om der vil ske væsentlige ændringer for medarbejderne. I bilag til checklisten har vi samlet eksempler på spareforslag, der har indgået i behandlingen af budget2011. Spareforslagene er indsamlet fra kommunerne af KREVI og præsenteret i et katalog. Mange af dem vil sandsynligvis indgå i behandlingen af budget2012. I Inspirationskatalog fra FTF og OAO kan I finde alternative forslag til effektivisering af kommunerne, som eventuelt kan indgå i drøftelserne af de forskellige emner. Emner: 1) Budgetfremskrivning 2) Den politiske prioritering 3) Spare- og effektiviseringsprojekter 4) Budgetopfølgning 5) Udgiftsbehovsudviklingen 6) Nye krav og nye opgaver 7) Tværgående puljer 8) MED-budget 9) Indtægtssiden 10) Ledelsesstruktur Bilag: Spareforslag fra Budget2011
2 Fremskrivning af budgettet Begrundelsen for at fremskrive priser og lønninger i budgettet er, at arbejdspladserne skal holdes skadesløse i forhold til de stigninger i omkostningerne, der forventes på varer, tjenesteydelser og løn i det kommende år. Hvis der ikke fremskrives tilstrækkeligt, vil den enkelte skole ikke kunne købe det samme antal skolebøger til næste år som i år. Og ved utilstrækkelig fremskrivning af lønnen vil der ikke kunne ansættes det samme antal medarbejdere til næste år. Priser En del kommuner bruger fremskrivning af priser som en mulighed for at spare. Det gør de ved at fremskrive priserne med mindre end det, Kommunernes Landsforening (KL) har beregnet og beskrevet i sin budgetvejledning. Nogle kommuner fremskriver ikke eller fremskriver kun delvist, andre kommuner varierer fremskrivningen således, at nogle sektorer får fuld og andre ingen eller kun delvis prisfremskrivning. De enkelte kommuners måde at håndtere prisfremskrivningen på fremgår oftest af et af de indledende afsnit i bemærkningerne til kommunens budget. Her er forudsætningerne for budgetlægningen beskrevet. Lønomkostninger De fleste kommuner fremskriver lønningerne i overensstemmelse med KL s budgetvejledning. Det sikrer, at arbejdspladserne gennemsnitligt har råd til medarbejdernes lønstigninger i det kommende år. Men der kan stadig være en skævdeling mellem arbejdspladser, så snart der er forskelle i lønstigningerne mellem de forskellige personalegrupper. Ved budgetlægningen kan der yderligere være en skævdeling som følge af den lokale lønfastsættelse. Hele lønnen er jo ikke fastsat centralt. Der er mulighed for lokale lønforhandlinger efter principperne om Ny Løn. Det sker typisk på kommuneniveau for de forskellige overenskomstgrupper. Samtidig styres de fleste kommuners samlede lønudgifter ved brug af lønsumsstyring. Her er ansvaret lagt ud til den enkelte institution eller det enkelte område. Ny Løn og lønmidler Der er ikke afsat særlige midler til Ny Løn i OK2011, Men alle frigjorte lønmidler indgår i det kommunale økonomiske råderum, og de kan i princippet anvendes til Ny Løn. Der kan frigøres midler lokalt som følge af fx personaleomsætning, funktionsophør samt ophør af diverse tillæg. Det er de såkaldte tilbageløbsmidler. Når medarbejdere med fx høj anciennitet eller høje kvalifikationstillæg bliver erstattet af medarbejdere med lavere anciennitet, giver det flere midler til lokal løndannelse. Omvendt kan fx udskiftning af uuddannet med uddannet personale give færre midler til rådighed. 2
3 Effektiviseringer, vakancer mv. vil også kunne frigøre midler til den lokale løndannelse, mens udbetaling af overarbejdsbetaling eller kontant honorering af særlige feriedage vil reducere de disponible midler til den lokale løndannelse. Lønsumsstyring Kommunen eller institutionerne bør i budgetlægningen - udover den generelle fremskrivning - skønne over deres reststigning i lønudgifterne, som skyldes: anciennitetsstigninger lokale lønstigninger udover midler afsat til lokal løndannelse ændringer i personaleomsætning og personalesammensætning. Alle disse ændringer kan have store konsekvenser for det samlede lønbudget eller lønsum. Kommunen eller institutionerne som lønsumsstyrer kan også vælge at budgettere efter en totalramme. Med en totalramme er der mulighed for at overføre midler mellem løn og andre driftsudgifter. Det betyder, at uforbrugte midler afsat til løn kan bruges til at dække et underskud på driftsbudgettet. Det betyder også, at et overskud på driftsbudgettet vil kunne bruges til udmøntning af lokalløn. Fremskrivning af løn Når der skal lægges budget for eet år skal man bl.a. være opmærksom på, om der er sket ændringer i de foregående år siden sidste budgetrunde. En ændring i lønnen den 1. oktober 2010, som ikke var forudset i budgettet for 2011, får eksempelvis betydning for lønstigningen fra 2010 til 2011 og vil ændre lønniveauet i de kommende år (2012 og frem). De enkelte kommuners lønfremskrivning fremgår oftest af ét af de indledende afsnit i budgetbemærkningerne, hvori budgetforudsætningerne for budgetlægningen er beskrevet. Generelle spørgsmål Er der foretaget pris- og lønfremskrivning i forhold til overenskomstresultaterne og den aktuelle prisudvikling? Tager fremskrivningen udgangspunkt i en lønsum eller i normeringer? o Reguleres der for de aktuelle pensioner, anciennitetsbestemte tillæg m.v.? Hvordan håndteres lønmidler, der anvendes til aftaler centralt i kommunen? Er der tilbageløbsmidler fastholdt på budgettet, der kan udmøntes til lokal løn? 3
4 Den politiske prioritering At prioritere er at vælge mellem ønsker og målsætninger; altså at rangordne dem efter den værdi, man tillægger dem. Når man prioriterer noget højt, er der andre ting, man må prioritere lavt. At prioritere er indbegrebet af at bedrive politik. Det er kommunalbestyrelsen/byrådet, der har ansvaret for prioriteringen mellem serviceområderne i kommunen, og for de økonomiske konsekvenser det får. I budgetforlaget skal du lede efter de steder, hvor der tales om: Hvilke mål har vi? Hvilke områder er vores fokus på? Har vi særlige projekter i budgettet? Hvad vil vi opnå? Hvad vil vi ikke acceptere (dårlig service/mangler)? Som medarbejderrepræsentant er det vigtigt at forholde sig til prioriteringerne, fordi de kan få konsekvenser for store grupper af medarbejdere. Dels bliver nogle arbejdspladser direkte berørt, dels får prioriteringen indirekte konsekvenser for andre arbejdspladser, som må bidrage med økonomi og ressourcer for at kommunen kan nå målene. Det vigtigste er at få beskrevet konsekvenserne, især hvordan prioriteringerne bliver finansieret fx gennem besparelser på andre områder. Herefter kan medarbejderne tage stilling til, om man finder prioriteringerne fornuftige, realistiske og rimelige i forhold til kommunens situation og udfordringer. Eksempler Eksempler på formuleringer om prioriteringer i budgetmateriale: Målet er én pc pr. tre elever i alle folkeskoler. fokus på kvalitetsløft i dagpasningen. Herved opnås, at alle bibliotekerne har internetcafé inden Gælden skal nedbringes med 30 % over de næste fire år. Sygefraværet skal reduceres med 25 % i perioden. Ventelisten til plejehjemspladser er væk inden Den forebyggende indsats skal styrkes markant. Et rekrutteringsprojekt igangsættes. Antallet af anbringelser må ikke stige næste år. 4
5 Besparelsesprojekter? Et besparelsesprojekt har til formål at reducere budgettet eller få flere ydelser for de samme penge. Et besparelsesprojekt kræver en selvstændig beslutning udover beslutningen om at reducere budgettet. Besparelsesprojekter kan bl.a. være: Strukturændringer, fx Centerdannelse på dagsinstitutionsområdet. Udviklingsprojekter, fx Lean i administrationen. Ændret styring, fx Administrative fællesskaber og Indkøbsaftaler. Kommunen kan gennemføre rammebesparelser ved at nedsætte budgetrammen fx Spar 3 % årligt på alle institutioner. Det er her vigtigt at have for øje, hvordan disse besparelser skal tages. Fordeles de samtidig med nedsættelsen af budgetrammen, eller bliver de konkretiseret senere? I forbindelse med en sådan konkretisering spiller ledelsesstruktur og fordelingen af kompetencer en vigtig rolle og vil bl.a. være afgørende for, på hvilket niveau de skal drøftes i MEDorganisationen. Eksempel (Social udvalgets bidrag, B2009) A: Udmøntning af indførelse af håndholdte systemer i hjemmeplejen: Spareramme 2,6 mio. i B: Slutevalueringen viser at det p.t. ikke er i stand til at honorere kravene (men) døgnplejen har ikke områder under driftsbudgettet, hvor udgiften (ellers) kan reduceres. C: Besparelsen vil medføre opsigelse af Da besparelsen skal have effekt fra 1.januar, skal der ageres med opsigelser senest pr. juli Mulige spørgsmål: Hvordan træffes beslutning om afskedigelser? Hvordan har alternative besparelsesmuligheder været undersøgt? I bilag til denne vejledning er samlet en liste med nogle af de spareforslag, der blev drøftet i forbindelse med budget2011. Mange af de forslag kan komme op igen i forhold til budget2012. OAO og FTF har til hver gruppe af spareforslag peget på nogle af de konkrete spørgsmål, I kan stille til forslagene i MED. Læs mere om alternativer til kommunens spareforslag i Inspirationskatalog fra FTF og OAO. Generelle spørgsmål Hvordan vil ledelsen sikre information og drøftelse på rette niveau i henhold til MED-aftalens 7? Kan besparelsesprojektet medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder eventuelt beslutning om virksomhedsoverdragelse (udlicitering) i henhold til MED-aftalens 7, stk. 5? Hvad kræver projektet i forhold til lovgivning, rammer, teknologi m.m.? Er der taget højde for modregning i indtægter, og er der et budget til gennemførelsen? Er der andre udgifter forbundet med besparelsen på indkøbsområdet, som vil belaste institutionerne: Udgifter til øget vedligeholdelse, dårligere kvalitet eller standardisering frem for optimale arbejdsredskaber? 5
6 Budgetopfølgning I opfølgning af budgettet er det vigtigt at have fokus på hvordan den efterfølgende udmøntning finder sted. Eksempelvis kan besparelser allerede være indregnet i budgetforslaget, men der kan også blot være tale om en hensigtserklæring. Nogle rammebesparelser lægges desuden ud til en senere konkretisering. Her er det vigtigt at få klarlagt, hvor kompetencen til at igangsætte sådanne projekter ligger, samt hvordan en eventuel konkretisering og et samlet forløb planlægges herunder den tidsmæssige horisont. Herudover bør der løbende følges op på budgetresultater og eventuelle undereller overskud i budgettet, herunder skal kommunerne fremlægge halvårsregnsskab Ofte vil der være faste regler for overførsel af midler mellem budgetår, fx inden for et bestemt spænd (+/- 5 % af budgettet). Det giver institutionen mulighed for at spare op henholdsvis låne fra efterfølgende år. (Nye budgetregler kan dog måske begrænse overførselsadgang fremover). Kommunen har mulighed for at indefryse institutionens overførte midler fra foregående budgetår. Disse midler skal ikke nødvendigvis fastholdes på området, men kan genbevilges til andre områder. Kommunen kan også vælge at inddrage (dele af) de overførte midler. Herved genbevilges de ikke. Eksempel: Budgetforlig I budgetforslag for 2008 valgte en kommune at reducere budgetterne med 5,4 % på budgetterne i forhold til den almindelige prisfremskrivning. I budgetforliget blev det dog præciseret, at forudsætningen er, at der indgås obligatoriske aftaler gældende for hele organisationen, en række områder er holdt uden for (takstfinansierede områder hvor indtægtsbudgettet skulle reduceres tilsvarende), indkøb som led i det pædagogiske arbejde fortsat vil ske decentralt og endvidere ønsker forligspartierne at følge op på, at de forventede besparelser ved fælles indkøbsaftaler faktisk opnås. Mulige spørgsmål: Skal de generelle områder spare mere, fordi nogle områder går fri og skal de friholdte områder spare på anden måde? Hvad sker der, hvis besparelsen ikke bliver opnået? Hvordan vil opfølgningen blive organiseret vil der deltage medarbejderrepræsentanter? Generelle spørgsmål Er besparelsen allerede indregnet i budgetforslaget, eller er det en hensigtserklæring? Hvem har kompetence til at igangsætte projektet, og er der fastlagt en tidsplan? 6
7 Hvilke rammebesparelser skal senere konkretiseres? Hvem har kompetencen, og hvordan er kompetencefordelingen for denne konkretisering? Er det muligt at overføre midler mellem årene og mellem forskellige budgetrammer fx løn og øvrige driftsudgifter? Er der overført midler fra foregående år? Er pengene fastholdt på de enkelte områder? 7
8 Udviklingen i udgiftsbehov I mange budgetoplæg står der, at der tages hensyn til den seneste befolkningsprognose for den pågældende kommune. Men det beskrives ikke nødvendigvis, hvordan konsekvenserne af den ændrede befolkningsprognose kommer til udtryk. Med hensyn til børneområdet gælder der for kommunerne, at de enkelte institutioner får et fast kronebeløb pr. barn, men det fremgår ikke, hvordan man justerer antallet af børn i de enkelte institutioner. Med hensyn til ældre har det betydning for andelen mellem ældre og plejepersonale. Eksempler I kommunen forventes der en stigning i antallet af 0-5-årige børn i perioden på 2,3 pct. Det vil sige en stigende efterspørgsel. I budgetoplægget forudsættes samtidigt en reduktion på mellem 1 mio. kr. og 4 mio. kr i årene på institutionsområdet. Hvordan dette hænger sammen, når kommunen samtidigt har pasningsgaranti, fremgår ikke. I kommunen forventes der et stigende antal ældre, hvilket betyder, at der de kommende år skal være fortsat fokus på effektivisering og herunder bedst mulig udnyttelse af medarbejdernes ressourcer. I lyset af befolkningssammensætningen er der alt andet lige behov for øget fokus på rekruttering af nye og fastholdelse af nuværende medarbejdere. I kommunen afventer de budgetmæssige konsekvenser i 2012 som følge af demografi (på skole-, dagpasnings-, og ældreområdet) politisk beslutning med hensyn til justering af rammen for 2012 og indarbejdelse i budgetforslag Generelle spørgsmål Er der taget hensyn til udgiftsbehovsudviklingen som følge af befolkningsudviklingen på alle områder? Er alle ændringer fordelt? 8
9 Nye opgaver Hver gang kommuner og regioner tildeles nye opgaver, skal de modtage en økonomisk kompensation fra staten. Det følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip i daglig tale DUT. Den samlede DUT-kompensation for nye opgaver forhandles løbende mellem staten og KL/Danske Regioner, og alle DUT-sagerne gøres samlet op en gang årligt i forbindelse med økonomiforhandlingerne i juni. Processen kaldes også for Lov- og cirkulæreprogrammet, fordi DUTkompensationen som regel knytter sig til nye opgaver, der følger af nye eller ændrede love, bekendtgørelser eller cirkulærer fra regeringen. DUTkompensationen kan dog også udspringe af fx politiske aftaler såsom trepartsaftalerne med fagbevægelsen. Når kommunerne modtager DUT-kompensation for nye opgaver tildeles det som et bloktilskud, akkurat ligesom langt størsteparten af kommunernes tilskud fra staten i forvejen gives som bloktilskud. Dvs. at de ekstra midler ikke er øremærket de nye opgaver. Det er i princippet op til de enkelte kommuner selv at løse sine opgaver - inkl. eventuelle nye opgaver - inden for den samlede økonomiske ramme. Det betyder altså, at en kommune godt kan vælge at løse en ny opgave uden at gøre brug af de ekstra midler, den har modtaget i DUT-kompensation. For regionerne er omfanget af DUT-sager selvfølgelig noget mindre, da det reelt kun vedrører sundhedsområdet. I kølvandet på kommunalreformen flyttes en del opgaver på sundheds- og ældreområderne efterhånden fra regionerne til kommunerne. I takt med at patienter udskrives tidligere fra regionale sygehuse til kommunale tilbud stilles større krav til fx døgnberedskab og intensiv pleje i den kommunale hjemmepleje, hvilket vil øge kommunens omkostninger til dette område. Denne opgaveglidning medfører normalt en utilstrækkelig økonomisk kompensation for kommunen. Eksempel (Flere timer i folkeskolen) I 2006 vedtog Folketinget en ændring af folkeskoleloven, så eleverne fik flere timer i dansk og historie. Efter DUT-forhandling med KL fik kommunerne en samlet DUT-kompensation på ca. 200 mio. kr. årligt når ændringerne er helt gennemført. De enkelte kommuner og folkeskoler skulle således gerne være blevet tildelt flere midler for til gengæld at hæve antallet af timer i dansk og historie. Generelle spørgsmål Indgår nye opgaver, som man ved er blevet pålagt kommunerne, i budgettet? Hvordan er kommunens andel af DUT-kompensationen for nye opgaver fordelt i budgettet? Er der fx indlagt høje bagatelgrænser for, hvornår nye opgaver udløser nye midler for de enkelte institutioner? Hvordan er evt. nye opgaver, som kommunerne ikke har fået DUTkompensation for, behandlet i budgettet? Hvilke arbejdsmæssige og personalemæssige konsekvenser får det? 9
10 Tværgående puljer Tværgående puljer har til formål at sikre, at den enkelte institution eller afdeling ikke bliver urimeligt belastet, hvis en medarbejder bliver langtidssyg eller hvis en stor del af personalet samtidigt skal have barselsorlov. Alle kommuner har tværgående puljer barselsudligningspuljen er fx obligatorisk. Bruges barselsudligningspuljen som eksempel, vil det typiske være, at der fx overføres 0,7 pct. af den enkelte institutions lønsum til en tværgående pulje. Disse 0,7 pct. kan godt øges eller mindskes fra år til år, men det må afhænge af det aktuelle forbrug fra puljen. Eksempel (sygefravær) Kommunen forudsætter, at sygefraværet reduceres med 20 pct. fra 2010 til Som følge heraf reduceres den centrale sygefraværspulje. Der igangsættes et sygefraværsprojekt. Men hvad bliver konsekvenserne, hvis sygefraværet ikke reduceres? Generelle spørgsmål Hvordan indgår tværgående puljer vedrørende fx barselsudligning, kompetenceudvikling, langtidssygdom m.v.? 10
11 Budget for MED-arbejdet Som alle andre aktiviteter kan også MED-arbejdet fremgå af det kommunale budget. Der er flere forskellige typer af MED-aktiviteter som med fordel kan være en del af budgettet. Hovedudvalget Hovedudvalget kan passende have et beløb afsat til at afholde et årligt seminar eller andre typer af konferencer for hele eller dele af MED-organisationen. Der kan være afsat midler beregnet for særlige indsatsområder som fx en trivselsundersøgelse, en kompetenceudviklingsplan, en kampagne for fastholdelse eller lignende. En mulighed er, at der altid afsættes en procentdel pr. medarbejder til MEDarbejdet. Andre MED-udvalg SektorMED-udvalg og lokalmed-udvalg kan også have afsat særlige beløb. MED-uddannelsen Det bør fremgå af budgettet, at der er afsat midler til den aftalepligtige uddannelse af MED-repræsentanterne, som fx kan være PUF-uddannelser. Godtgørelse for MED-arbejde Det bør fremgå af budgettet, at der er afsat midler til frihed i forbindelse med deltagelse i kursus og konferenceaktivitet for MED-repræsentanter. Det kan fremgå af budgettet, hvis der er særlige aftaler om særlige godtgørelse for frikøb til arbejdet i MED-organisationen bl.a. for næstformænd. Det kan her anbefales, at der er en central pulje, så ikke enkelte institutionernes budgetter belastes ensidigt. 11
12 Indtægtssiden Kommunernes indtægter består af flere elementer end bare skatteudskrivningen. Der er generelle tilskud og specielle, mere målrettede tilskud. Derudover er der nogle kommuner, der modtager tilskud og dermed indtægter via udligningsordningen, mens andre kommuner derfor har udligning som en udgift. Når kommunernes skatteindtægter skal indgå i budgettet, er det nødvendigt at få et overblik over, hvor meget indkomsterne stiger, så man ved, hvad der er til rådighed. Kommunerne kan vælge at skønne selv, såkaldt selvbudgettering, eller vælge statens skøn, såkaldt statsgaranti. Vælges statsgaranti går kommunen glip af indtægterne, hvis udskrivningsgrundlaget stiger mere end skønnet, mens de omvendt er garanteret det skønnede niveau, selv om udskrivningsgrundlaget alligevel ikke stiger som forventet. Med selvbudgettering er det som navnet siger kommunerne selv, der har ansvaret. Skønnes for lavt får kommunen først merprovenuet langt senere efter budgetårets udløb. Omvendt skal de indbetale et for stort provenu, hvis de har skønnet for højt. For de kommuner, der skylder staten penge i 2012 (som følge af selvbudgettering i 2009) er der i økonomiaftalen for 2012 lavet en særlig ordning, så de ikke selv skal betale det hele tilbage. I 2009 valgte 19 kommuner selvbudgettering. I 2010 og 2011 har endnu færre kommuner valgt selvbudgettering, men der skal hvert år tages stilling til spørgsmålet. Kommunerne har også mulighed for indtægter via brugerbetaling. I nogle år har salg af grunde været en god indtægtskilde., men det er vigtigt at holde sig for øje, om kommunen budgetterer med realistiske indtægter fra salg af byggegrunde samt indtægter fra et øget udskrivningsgrundlag ikke mindst i en krisetid. Generelle spørgsmål Har kommunen valgt selvbudgettering? Hvis ja, hvordan er dens skøn over udskrivningsgrundlaget i forhold til statsgarantien så? Og hvorfor? Hæves brugerbetalingen for at skaffe indtægter? Og kommer det de berørte områder til gode eller går det i den fælles kasse? Og hvad hvis brugerbetalingen sættes ned? Indgår der salg af grunde for at dække finansieringsbehovet? 12
13 Ledelsesstruktur En ændring af kommunens ledelsesstruktur har betydning for både økonomistyring og budget, da det kan påvirke den samlede omkostningsfordeling og ofte samtidig ændre på kompetencefordelingen og niveauinddelingen i kommunen. Beslutningskompetence spiller eksempelvis en stor rolle i forhold til en efterfølgende konkretisering af budgettet ikke mindst i forhold til fordeling af besparelser og udrulning af effektiviseringsprojekter. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor beslutningerne tages og på hvilket niveau, og om der er sket markante ændringer i denne struktur. Ændringer i ledelsesstrukturen kan give et fingerpeg om kommunens strategiske fokus. Eksempelvis om hvordan kommunen ønsker at prioritere i næste års budget. De seneste år har skabt stor fokus på ledelsesstrukturer i den kommunale sektor. Der er sket ændringer i det traditionelle kommunale beslutningshierarki, og der eksperimenteres med forskellige former for centerdannelse og kontraktstyring. Bl.a. på daginstitutionsområdet eksperimenteres der med flere forskellige styringsmodeller fx sammenlagt institutionsledelse, områdeledelse og distriktsledelse. Også på det overordnede ledelsesniveau sker der store ændringer. Mange har valgt at sammenlægge flere forvaltningsområder og skabe besparelser ved at skære i antallet af underområder inden for den enkelte forvaltning. Nogle kommuner er endda gået så langt, som til at skære et helt forvaltningsniveau væk og gå fra tre til to niveauer i stedet. Eksempel 1: Områdeledelse på daginstitutionsområdet En kommune vælger at indføre et ekstra beslutningsniveau mellem de selvstyrende institutioner og forvaltningen en såkaldt områdeledelse. Områdelederen skal fungere som strategisk og administrativ leder for en samlet gruppe af institutioner med overordnet ansvar for økonomi og personale. Lederen af den enkelte institution har ansvar for den daglige ledelse og pædagogik og forældresamarbejde. Eksempel 2: Trimmet ledelse og færre beslutningsniveauer En kommune vælger at trimme ledelsen og indføre en ny administrativ struktur. Det betyder, at næsten halvdelen af ledelsen bestående af både direktører og fagchefer afskediges. De syv serviceområder skæres ned til tre og en del fagområder sammenlægges med det argument, at man ønsker at skabe en mere handlekraftig organisation med en større synergieffekt. En anden kommune vælger at slanke direktionen ved at skære to ud af seks direktører som gives generationsskifteaftaler. Direktørerne skal herefter beskæftige sig mere med strategi og de brede linjer. Ansvaret for den daglige drift lægges ud til afdelingscheferne. Den tværgående helhedstænkning skal styrke udviklingen i kommunens organisation og fokus på økonomistyringen. 13
14 Generelle spørgsmål Er der sket - eller lagt op til - ændringer i ledelsesstrukturen? Hvordan vil det påvirke beslutningskompetencen? På hvilket niveau skal de enkelte beslutninger tages? Hvilke konsekvenser af ændringen er indregnet i budgettet og i den samlede lønsum? 14
15 BILAG: Spareforslag fra Budget2011 KREVI har i foråret 2011 udarbejdet et søgeværktøj ud fra spare- og effektiviseringskatalogerne i 73 af landets 98 kommuner. Værktøjet indeholder 581 spare- og effektiviseringsforslag fra arbejdet med budget2011, som er inddelt på sektorområder. I dette bilag samler FTF og OAO en række af de forslag, som kan have særlig betydning for medarbejdernes arbejdsforhold i kommunerne og som også kan indgå i drøftelsen af budget2012. KREVIs materiale samt en mere systematisk gennemgang af forslagene på de enkelte sektorområder kan downloades fra Her kan man også se, hvilke kommuner, der har drøftet de forskellige spareforslag. Tilrettelæggelse af arbejdet Vær især opmærksom på, at en række forslag kræver forhandling med de faglige organisationer udover behandlingen i MED, særligt om ændring af arbejdstid. at forslagene kan være forbundet med udgifter til gennemførelsen, fx til efteruddannelse, etablering af nye lokaler, tekniske hjælpemidler m.v. Nogle forslag er derimod meget lette at gennemføre, men giver måske heller ikke den store gevinst? at forslagene ofte vil have væsentlig betydning for de berørte medarbejdergrupper og derfor bør forhandles i relevante MED-udvalg forud for beslutning. Ændret arbejdstid Differentieret ansættelse af dagplejere (ugentlig arbejdstid reduceres til 36 timer). Ny arbejdstidsaftale med skolelærerne (mere undervisningstid gennem lavere omregningsfaktor ). Rykke mødetiden for de ansatte i hjemme- og hjemmesygeplejen så de møder ind tidligere (kl. 7). Reducere lønudgifterne ved, at sæsontilpasse antallet af ansatte i Vej & Park. Undgå tillæg for forskudt tid ved at reducere åbningstiden i administrationen og Borgerservice, så der ikke længere er åbent efter kl.17. Ændrede rammer for folkeskolerne Større eller flyvende distrikter for at sikre større skoleklasser. Ændre ressourcetildelingsmodellen for at presse til mere undervisningstid, mindre ledelsestid og besparelser på de små skoler. 15
16 Storholdsundervisning i løbet af skoleåret, hvor klassestørrelsen forøges til 30 elever. Inkludere flere elever i normalundervisningen. Opgaveglidning m.v: Pædagoger i specialundervisningen som supplement til lærere. Ufaglærte til praktisk hjælp i forbindelse med elever med handicap. Fra læger til sundhedsplejersker i forbindelse med helbredsundersøgelser. Fra sygeplejersker til sosu-assistenter bl.a. via Standardsygeplejeopgaver (medicindosering, anlæggelse af kompressionsstrømper, insulingivning, blodsukkermåling o. lign.) og ved arbejdstilrettelæggelsen på sygeklinikker. Samarbejde på sundhedsområdet Nye arbejdsgange, bedre beredskab m.v. for at opnå kortere liggetider og færre (gen)indlæggelser på sygehusene. Vikardækning Flyvende vikarkorps, der kan tilkaldes til at løse forskellige opgaver i løbet af en dag på den enkelte institution (specialiserede socoalområde). Oprette eller at udvide eksisterende interne vikarkorps, da disse vurderes at være billigere end eksterne vikarbureauer. Fastansatte i stedet for vikarer, som kan erstatte fraværende kollegaer. Nattevagt En fælles nattevagtsbetjening mellem fx fire bosteder og på tværs af pjelecentre. ( springervagter ). Sjældnere visitation Kun visitation hvert andet år. Kompetencen til at foretage mindre justeringer kan evt. overføres til gruppelederne på plejecentrene. Træning så man kan klare sig længere uden hjælp Et af de mest gennemgående forslag i landets kommuner (25 af 73 kommuner) var sidste år øget fokus på rehabiliterende træning med henblik på at gøre borgerne mere selvhjulpne. Besparelsen opnås ved, at behovet for hjemmehjælp undgås, udskydes eller reduceres samtidig med, at det antages, at borgerne får større livsglæde. Oprustning for at spare Flere medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen med henblik på at understøtte kommunens mål om at opnå en rettidig og forebyggende indsats på socialområdet samt et tættere samarbejde mellem almenområdet og specialområdet. Et støttecenter for unge mellem med varierende støttebehov, der er hjemmeboende eller bosat på eget værelse. Projektets formål er at forebygge antallet af ungeanbringelser. Initiativer, der skal reducere omfanget af socialt bedrageri, herunder øget normering til ansatte, der skal beskæftige sig med området. Styrket kommunalt beredskab overfor særlige patientgrupper med henblik på at undgå indlæggelser, bl.a. for KOL-patienter. Udbygge myndighedsdelen på socialområdet med henblik på bl.a. øget hjemtagning, jf. ny ansvarsfordeling på socialområdet. Ændringer i administrationen 16
17 Reducere omkostningerne til porto, fx ved i højere grad at anvende B-post, ved at erstatte anbefalet post med afleveringsattest og ved at afskaffe frankerede kuverter. Samle eller ændre på organiseringen, eksempelvis med en fælles administrativ enhed, der skal varetage administrationsopgaverne på børne-, ældre-, og skoleområdet. Digitalisering som støtte til medarbejderne Et elektronisk skrivebord / hjælpeværktøj med henblik på at optimere og derved reducere folkeskolelærernes forberedelsestid. Et centralt system, der opdaterer og vedligeholder elevcomputerne. Database på tværs af specialtilbudsinstitutioner, så forskellige typer af materiel (Fx biler, busser, kanoer) kan udlånes på tværs af institutionerne. Et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem til personsager på Børne- og Ungeområdet. Elektronisk jorunalsystem til den kommunale tandpleje. Tolkebistand via video (jf. projekt på sygehusområdet). Digitalisere kommunens gade- og byggesagsarkiv. Øget anvendelse af elektroniske sags- og håndteringssystemer samt øget anvendelse af scannere i administrationen. Digitalisere betjeningen af byråd, politiske udvalg, råd og nævn med henblik på at reducere udgifter til trykning, forsendelse eller udkørsel med dagsordener til medlemmerne. Digitalisering af borgerrådgiverens sagsbehandling, så alle sager og dokumenter fremadrettet kun håndteres elektronisk. Eksternt samarbejde, konkurrence m.v. Vær især opmærksom på, at mange kommuner peger på besparelser ved at hjemtage opgaverne, men det er ofte usikkert, om der er en realistisk beregning af følgeomkostningerne, at mange kommuner peger på besparelser ved udbud også på nye omrråder, men at der ikke er dokumentation for, at man generelt kan spare ret meget ved udbud og udlicitering, at kommunalt samarbejde ofte kan være et bedre alternativ til udbud og at opgaveflytninger ofte betyder flytning af de berørte medarbejdere eller afskedigelser. Det har naturligvis væsentlig betydning og skal forhandles i relevante MED-udvalg forud for beslutning. Samarbejde, hjemtagning eller udlicitering? Tværkommunalt samarbejde om drift af specialskoler. Samarbejde med en nabokommune om special- og nat-funktioner. Frivillig drift af henholdsvis café og dagcenter på ældreområdet. Sammenlægge materialegårdene i to kommuner. Tværkommunalt samarbejde om et fælles vagtkontor for vintertjenesten. 17
18 Tværkommunalt samarbejde om administrative opgaver indenfor løn, bogføring og regnskab. Hjemtagelse af en lang række opgaver, der i dag varetages eksternt af private eller af andre offentlige institutioner, herunder: Vintertjeneste, specialistopgaver på det tekniske område, uddannelsesvejledning, specialskole-opgaver, genoptræning på rygområdet, psykologydelser, diverse kurser og undervisningsforløb, bl.a. kursustilbud til forældre til børn med ADHD samt generelt ydelser til borgere med specielle behov. Mindre brug af private tandklinikker (via egenbetaling? Og via ansættelse af specialtandlæge). Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi (for fysisk handicappede). Nye udbud indenfor en række områder, specielt: Tandpleje, plejecentre, medicinpakning, tøjvask, madservice og rengøring på ældreområdet, bygningsvedligeholdelse, grønne arealer, vejvedligeholdelse m.v. Særligt på det tekniske område overvejer kommunerne at gennemføre mere omfattende udbud og at anvende længerevarende partnerskabskontrakter. Flere kommuner overvejer at udbyde it-systemer til bl.a. løn, samt at udbyde selve lønadministrationen. Organisatoriske tilpasninger, lukning og centralisering Vær især opmærksom på, at centralisering af ledelsesopgaverne ofte vil betyde flere medarbejdere pr. daglig leder (eksempelvis 45 hjemmehjælpere i stedet for 35) hvilket kan give et dårligt arbejdsklima for både ledere og medarbejdere, at centralisering på tværs af opgaveområde kan gå ud over den faglige kvalitet og ekspertisen på de enkelte opgaveområder, at centralisering også kan betyde dårligere samfundsøkonomi og brugerservice, når man på den måde flytter transportudgifter fra kommune til brugerne. at ændret styring og ændret ledelsesstruktur bør følge op med en drøftelse af, hvordan MED-strukturen (fortsat) matcher ledelsesstrukturen. Centralisering af ledelsen på tværs af institutioner Centraliserer ledelsen af dagplejen frem for distriktsopdeling. Samdrift af dagpleje og dagsinstitutioner, evt. i fælles områdeledelse. Storinstitutioner /dagtilbudsenheder. Distriktsledelse ift. en række institutionstyper, fx dagpleje, dagsinstitutioner, fritidshjem, klub, skole og SFO. De tidligere selvstændige ledelser skal i stedet indgå som afdelinger i den nye distriktsinstitution. Samdrift af små skoler og dagtilbud. Fælles ledelse og administration på tværs af skolerne og på tværs af sociale institutioner. 18
19 Ændret forvaltningstruktur med henblik på færre topchefer og afdelingschefer. Centralisering og sammenlægning af driften Centralisering og samling af en lang række driftsopgaver rehabilitering, hjælpemiddeladministration, tandklinikker/børne- og ungetandpleje, produktionskøkkener, boenheder, plejecentre, materielgårde og borgerservice samt færre valgsteder. Sammenlægning af sundheds- og ældreafdelingen. Sammenlægning af genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven. En lang række kommuner overvejer, at reducere antallet af ældredistrikter. Øget centralisering af administrationen på tværs af distrikter og plejecentre, så udgifter til bl.a. bogføring, økonomistyring og personaleadministration kan reduceres. Oprette sygeklinikker Flere kommuner arbejder desuden med at oprette en sygeplejeklinik, så en lang række opgaver kan flyttes til klinikken frem for at foregå i borgerens eget hjem. Ændre eller afskaffe BUM som styringsmodel Evaluere eksisterende BUM-model på Vej & Park-området med henblik på at gøre den mere enkel. Afskaffe BUM-model som styringssystem på kommunens materielgård, da den vurderes at være for administrativ tung. Borgerservice på tværs Alle borgerhenvendelser via Borgerservice også vedr. teknik og miljø. Sammenlægge borgerservice med kommunens biblioteker. Lukning og nedlæggelser Lukning af dagsinstitutioner: Der er i flere kommuner (25-30 ud af 73) udarbejdet forslag om lukning af daginstitutioner. Lukning af skoler: 16 af de 73 kommuner overvejede i 2010 at lukke folkeskoler. 3 kommuner overvejede at lukke specialskoler. Lukning af specialinstitutioner: lukke børnehave for børn med følelsesmæssige og sociale problemer og integrere dem i et normalt børnehavemiljø. Tilpasning af serviceniveau Vær især opmærksom på, at de politiske beslutninger om serviceniveau bliver synlige, så det ikke er medarbejderne, der skal stå til ansvar for forringelser, at der bliver fulgt op på gennemførelsen, og sammenhæng mellem opgaver og ressourcer bliver drøftet. Reduceret åbningstid En række kommuner overvejer på forskellig vis i og i forskelligt omfang at reducere åbningstiderne i kommunernes institutioner, herunder indføre en generel ferielukning. Nogle kommuner overvejer reduktion i telefontid og åbningstid for rådhus og borgerservice. Reducere åbningstid på/lukning af caféer på pleje/ældrecentre. 19
20 Ændre serviceniveau Indføre et politisk vedtaget serviceniveau for det specialiserede socialområde. Revisitere samtlige borgere med Borgerstyret Personlig Assistanceordninger. Forlænget interval mellem tandlægeundersøgelser. Neddrosle eller helt afskaffe busruter med få passager. På forsøgsbasis at frakende nattevagt til borgere med sovende nattevagt efter Servicelovens 96. Borgernes hjælpebehov skal i stedet dækkes gennem punktbesøg og nødopkald. En ugentlig lukkedag i Borgerservice og/eller reduktion af daglig åbningstid. Revisitering af hjemmehjælp: En revisitering af hjemmehjælpen forventes at føre til ophør eller reduktion af hjemmehjælp for en gruppe af kommunernes borgere. 20
Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 15. august Budgetcheckliste
Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 15. august 2008 Budgetcheckliste Kommuner og regioners budget kan virke stort og uoverskueligt. Der er dog en række emner, det er vigtigt at få overblik
Læs mereEndvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.
1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for
Læs mereBrug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR
Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse
Læs mereGenerelle bemærkninger
Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for 2009-2012 har været det vedtagne budget 2008. I budgetaftalen for 2008 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra
Læs mereSæt ny løn på dagsordenen
Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille
Læs mereBudgetindflydelse i MED. April 2017
Budgetindflydelse i MED April 2017 teks t Byrådet vedtager tidsplan for B18 Forvaltningen beslutter aktivitetsplan H-MED vedtager tidsplan for MED Hvad er en god budgetproces for os: Der bør kun være
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereBudgetindflydelse i MED. Marts 2018
Budgetindflydelse i MED Marts 2018 Dagens program Budgetprocessen i kommuner og regioner Milepæle og tidsplaner? Budgettet set i en sammenhæng Hvordan styrer man ressourcerne? Budgetgrundlaget (fundament
Læs mereBilag til borgmesterens budgetoplæg Fremtidens Allerød en grøn kommune i vækst
Bilag til borgmesterens budgetoplæg 2020-27 Fremtidens Allerød en grøn kommune i vækst Bilag 1. Hovedoversigt 2020-27 1 Bilag 2: Oversigt over ændringer i driftsbudgettet 2 Bilag 3: Anlægsoversigt / Investeringsoversigt
Læs mereOmstilling & Effektivisering i Overskrifter
Nummer 246 Rammereduktion Fagudvalg Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Funktion Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked Rammereduktion i forlængelse af besluttet OE strategi Mindreudgifter 0 2.184
Læs mereInspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter.
September 2009 Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter. I forbindelse med de lokale lønforhandlinger er det meget vigtigt at være opmærksom på overholdelse af MED retningslinjen for drøftelse
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereBudget2019 i MED. Temadag for H-MED 13. juni 2018
Budget2019 i MED Temadag for H-MED 13. juni 2018 Dagens program De økonomiske rammer og ØA19 Chefkonsulent Anders Windinge, Økonomisk Sekretariat, KL Aktuelle fokuspunkter om kommunernes økonomi Lisbeth
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Sagsnr.: 2010/14376 Dato: Udkast - Effektiviseringsstrategi.
Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Sagsnr.: 2010/14376 Dato: 29-04-2011 Sag: Sagsbehandler: Udkast - Effektiviseringsstrategi Signe Friis Direktionskonsulent 1. Baggrund og
Læs mereBilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt
Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget 2020 Generelle bemærkninger til Budget 2020 1. Generelt Ifølge Social- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereBudgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard
Budgetforslag 2016ff Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff v. Socialdirektør Ole Pass Temaer Særlig situation
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse "Lønanalyse"
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse "Lønanalyse" 2017-017010 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereFordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.
Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet
Læs mereLønudgift, Solrød udvikling, index
SOLRØD KOMMUNE Økonomiafdelingen NOTAT Emne: Analyse af udviklingen i løn til lærere i perioden 2012-2017 Til: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget Dato: 30. maj 2018 Sagsbeh.: Pz/aj Sagsnr.: Skolerne i
Læs mereBudgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.
1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med
Læs mereFremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger
22. august 2018 Fremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger Indledning Det vedlagte materiale udgør Direktørgruppens forslag til,
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereDer er udfordringer i 2016, som samlet beløber sig til 25,4 mio. kr. på Udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg.
Økonomi & Effekt Holbæk, den 25. maj 2016 Handlingsplan for at sikre overholdelse af Budget 2016 Kerneområdet Aktiv Hele Livet Økonomisk udvikling Udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg. Budgettet
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2020 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2020 og overslagsårene 2021 2023 Budgetproceduren 2020-2023 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den kommende budgetlægning. Økonomiudvalget
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle
Læs merePrincipper for tildeling af driftsmidler til ældreomra det ved etablering af nye plejecentre i Banebyen og Skals
Principper for tildeling af driftsmidler til ældreomra det ved etablering af nye plejecentre i Banebyen og Skals 1. Indledning Byrådet har godkendt etableringen af 100 nye plejehjemspladser i det nye Plejecenter
Læs mereSammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.
8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25
Læs mereAdministrativ drejebog. Budget 2010-13
Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik
Læs mereFolkeskolereformens økonomi
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 2: Folkeskolereformens finansieringsudfordring I det følgende præsenteres Københavns Kommunes samlede finansiering af folkeskolereformen,
Læs mereMuligheder og begrænsninger i forslag om selvstyrende dagtilbudsområde i Holbæk By
Fagcenteret for Læring & Trivsel den 29. marts 2017 Muligheder og begrænsninger i forslag om selvstyrende dagtilbudsområde i Holbæk By Bestyrelsen for dagtilbudsområdet Holbæk By har ansøgt Udvalget Læring
Læs mereDer er således en kvalitetsmæssig forskel på rendyrket effektivitet/besparelser og effektiviseringer.
Strategi og Organisation Notat Sagsnr.: 2010/14376 Dato: 12-01-2011 Sag: Effektiviseringskatalog ( status) vers. 2 Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent 1. Baggrund: Der har i de senere år været
Læs mere:51:24. Budget Skole- og Børneudvalget. Page 1 of 6
13-08-2019 15:51:24 Budget 2020-2023 Page 1 of 6 4101 Øge forældrebetaling til mad i dagtilbud til 72 pct. I loven er der ikke angivet en øvre grænse for forældrebetaling på mad i dagtilbud. I 2019 opkræves
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereNy ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed 1. december 2015 Anne Weng Jørgensen Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune Indledning Dette notat beskriver en ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe
Læs mereTil Kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Dragør Kommune
1 Til Kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Dragør Kommune Kommentarer vedrørende budgetforslag for året 2012 og overslags årene 2013-2015 (høringssvar) Høringssvar afgivet af børn, personale (kun SFO)
Læs mereMål og Midler Dagtilbud
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereOverførsel af over-/underskud Øvrige overførsler Børneudvalget
Overførsel af over-/underskud Øvrige overførsler Børneudvalget Regnskab 2016 1 Overblik - Børneudvalget Områder der er omfattet af mål- og rammeaftaler samt lønsumsstyring må overføre et overskud på 5%
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og særlige behov ungeområde Merforbrug jævnfør disponeringen. Dagtilbud
Læs mereNotat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014
Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune
Læs mereOrdbog i Økonomistyring
Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose
Læs mereMulighedskatalog Økonomiudvalget
Økonomiudvalget 1.000 kr. Nr. Økonomiudvalget 2016 2017 2018 2019 Udvidelser i alt 0 0 0 0 M.ØU1 Reducere åbningstider i Jobcenteret samt Borger og Kulturhuset 0 0 0 0 M.ØU1A Reducere åbningstider i Jobcenter
Læs mereBudgetstrategi Budget Januar 2018
Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5
Læs mereBørn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål
Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende
Læs mereTiltag til nedbringelse af evt. merforbrug:
Tiltag til nedbringelse af evt. merforbrug: I denne budgetopfølgning er effekten af overførsler vedrørende 2009 ikke udmøntet i korrigeret vedtagne budget, hvorfor det ikke afspejler sig i regnskabsafvigelsen.
Læs mereBudgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.
Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en forbedring på 10,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter på beskæftigelsesområdet og på det almene børneområde. Derudover øges indtægterne,
Læs mereAftale om Genåbning af Budget 2010
Ringe, den 23. marts 2010 Aftale om Genåbning af Budget 2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune står, som mange af landets øvrige kommuner, over for store økonomiske udfordringer. Dette skyldes bl.a. den
Læs mereÆndring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF
Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2014 2015 2016 2017 Balancekatalog Fællespulje - Børneudvalget 30.000 3.01 Provenu - Skolestruktur
Læs mereFOA Kampagne og Analyse. 9. december 2013. Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014
FOA Kampagne og Analyse 9. december 2013 Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014 Dette notat er baseret på information om 64 danske kommuner, fordelt på hele landet 1. De 64 kommuner
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre
Læs mereBudgetforslag - Budget
forslag - - Økonomiudvalget -3.041-3.041-3.041-3.041 Udvalg for Digitalisering og Innovation -1.916-1.408-1.500-1.383 Udvalg for Dagtilbud og Familier -3.397-4.147-5.347-5.347 Udvalg for Skoler og Ungdomsuddannelse
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr
NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på forslag fra dagtilbudsledere til implementering af effektiviseringsmåltal I budget 2016 indgår et effektiviseringsforslag på dagtilbudsområdet, der udarbejdes
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2017-2020 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene 2018 2020 Budgetproceduren 2017-2020 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den forestående budgetlægning. Katalog
Læs mereGenerelle bemærkninger, budget
1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet Inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med
Læs merePOLITISK AFTALE OM BESPARELSER I
POLITISK AFTALE OM BESPARELSER I 2013-2016 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 5.177 5.177 5.177 5.177 Byggeri og fast ejendom 108 108 108 108 1 Reduktion af central bygningsvedligeholdelse 108 108 108 108 Natur
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereØkonomiske konsekvenser og personaleændringer
Sektor: Forslagets betegnelse: 5.50 Børn og Unge Forslag til alternative besparelser i Børn og Unge i stedet for forslaget om børnehavestart ved to år og ni måneder Økonomiske konsekvenser og personaleændringer
Læs mereNotat om kompetencemidler i perioden 2012-2015
Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt
Læs mereBilag 3. Fremskrivningsnotat budget
Bilag 3. Fremskrivningsnotat budget 2019-2022 Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling 1. marts 2018 2016-006381-43 Fremskrivningsnotat budget 2019-22 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den
Læs mereInspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?
Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og
Læs mereVangeboskolens økonomiske situation
Vangeboskolens økonomiske situation Analyse af perioden fra 2013/14 og frem Februar 2017 1 Indledning Igennem de seneste 4 år har den økonomiske situation på Vangeboskolen ændret sig i betydelig grad.
Læs mereOverordnet mål for aftale
Overordnet mål for aftale Resultat efter drifts-, anlægs- og renteudgifter og nettoafdrag skal udvise en balance Såfremt der hjemtages lån til styrkelse af likviditeten, da skal de anvendes direkte til
Læs mereSPECIFIKATION TIL BASISBUDGET UDVALGET FOR BØRN OG FAMILIER KOLONNE 2,3,5 og 7
UDVALG FOR BØRN OG FAMILIER - Serviceudgifter -1.000-1.957-4.902 22.589 3 01 Folkeskolen SPECIFIKATION TIL BASISBUDGET 2013-2016 Øks 1. behandling 3. september 2012 15.000 Der tilføres 15 mio. kr. i 2013
Læs mereAKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018
AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018 Indhold Resume og indledning... 1 Risikofaktorer... 2 Den faktiske kassebeholdning... 3 Den gennemsnitlige likviditet... 4 Ændringer i forhold til sidste måneds aktuelle
Læs mereStatus på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen
Læs mereFor hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor.
Politikområde Undervisning - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet undervisning består af følgende delområder: Inden for selvforvaltningen 1. Skoler - almen undervisning (391 mio. kr.) - specialundervisning,
Læs mereUddannelse, Børn og Familie
Uddannelse, Børn og Familie Reduktionsblokke 2019-2022 Beløb i 1.000 kr. Personalekonsekvenser, antal fuldtidsstillinger 2019 2020 2021 2022 2019 2020 2021 2022 UBF -25.801-25.804-25.674-25.595-50,25-50,30-50,00-49,90
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereSundhedsudvalget
Sundhedsudvalget 26-05-2014 Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service Budget for 2015-2018 Udfordringer og effektiviseringer Udfordringer Pres udefra Genoptræning
Læs mereAktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016
Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud
Læs mereBUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI
BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI 2013-2016 Guldborgsund kommune Februar 2012 Fastholdelse af det økonomiske råderum Økonomiudvalget drøftede og godkendte i sit møde den 5. december 2011 budgetstrategien
Læs mereOmstilling og effektivisering
Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian
Læs mereByrådet, Side 1
Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereSOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt
Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)
Læs mereForslag til økonomiske beredskab - Udvalget for Familie og Børn. Kirsten Schaksen og Annette Espenhain - Økonomikonsulenter
Økonomisekretari atet Notat Til: Sagsnr.: 2010/15164 Dato: 10-02-2011 Sag: Sagsbehandler: - Udvalget for Familie og Børn Kirsten Schaksen og Annette Espenhain - Økonomikonsulenter Administrationen har
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2019 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2019 og overslagsårene 2020 2022 Budgetproceduren 2019-2022 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den forestående budgetlægning. Dele
Læs mereBilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune
Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt
Læs mereSamtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.
Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan
Læs mereDer er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.
NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø oep@brk.dk CVR: 26 69 63 48 3. august 2017 J. nr. Foreløbig budgetbalance 2018 Der er udarbejdet
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2018 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2018 og overslagsårene 2019 2021 Budgetproceduren 2018-2021 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den forestående budgetlægning. Teknisk
Læs mereBeredskabsområdet i omstilling
Beredskabsområdet i omstilling Det skal på MED-dagsorden Kommunerne skal inden 1. januar 2016 finde sammen i højst 20 beredskabsenheder. De konkrete sammenlægninger skal drøftes i de kommunale MED-Hovedudvalg
Læs mereBilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune
Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter
Læs mereHjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:
11.11.2009 Øster Hornum Børneunivers. Bestyrelserne ved Øster Hornum Børnehave og skole anmoder hermed om lov til at samle daginstitution og skole i Øster Hornum med hjemmel i Bekendtgørelse om fælles
Læs mereNOTAT. 2. budgetprognose Budget
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk cavt@lejre.dk Dato: 22. august 2015 J.nr.: 2. budgetprognose Budget 2016-2019 På budgetseminar 1 den 24. april 2015
Læs merePol. Org. Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Bemærkninger
BUDGET 2016-19 SOCIAL- OG SUNDHEDSVALGET REDUKTIONSBLOKKE Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: 1000 kr. DRIFT Pol. Org. Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Bemærkninger 005.00.01 Ældreområdet -1.900-1.900-1.900-1.900
Læs mereKommunale og regionale budgetter 2009
07-1617 LIBA/JKRO - 14.11.2008 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 Kommunale og regionale budgetter 2009 Kommuner og regioner er underlagt meget stramme økonomiaftaler med regeringen
Læs mereNOTAT. Høringssvar vedrørende budget Generelle bemærkninger:
Høringssvar vedrørende budget 2014 DATO 1. september 2013 SAGSNR. anvi Høringssvar fra De Pædagogiske Teamledere, MEDudvalg og Områdebestyrelsen i Børnehusene Buldervang. Generelle bemærkninger: Vedr.
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereBudget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6
Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Politikområde Ældre DRIFT - ramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 ramme 1 400,4 410,6 413,0 419,4 426,5 438,9 Virksomheder
Læs mereBudget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed
Ældreområdet 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 CRS 0 0-500 -500 Plejecentre - generel lønbesparelse - 1.900-1.900-1.400-1.400 I alt -1.900-1.900-1.900-1.900 + = udgift, - = indtægt 1: Hjemtagning af opgaver,
Læs mereHolbæk Kommune Økonomi
BILAG I økonomiaftalen for 2013 blev det aftalt, at der i KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremadrettet ville have fokus på administrationsudgifterne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor
Læs mereBudgetønske Oversigt over bidrag til råderumspulje
2010-2013 Oversigt over bidrag til råderumspulje Råderumspulje total 75.000 75.000 75.000 75.000 I alt specifikke bidrag til råderumspulje 47.500 46.500 46.500 46.500 Forsikring Reduktion af opsparing
Læs mereAftale om afvikling af oparbejdet merforbrug, således af overførselsadgang i dialog- og aftalestyring efterleves. Plejedistrikt I
Aftale om afvikling af oparbejdet merforbrug, således af overførselsadgang i dialog- og aftalestyring efterleves. Plejedistrikt I Myhlenbergparken Hobro Alderdomshjem Hjemmeplejen Hobro Nord og Arden Dato:
Læs mereNotat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019
Til: Børn og Læring Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019 25. april 2019 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Status for budgetopfølgning 2019 på bevillingen
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereFredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring
Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre
Læs mereBilag 1 - Samlet oversigt over effektiviseringsforslag og endnu ikke behandlede investeringsforslag til Budget 2020 (pixikatalog)
Bilag 1 - Samlet oversigt over effektiviseringsforslag og endnu ikke behandlede investeringsforslag til Budget 2020 (pixikatalog) Hjemmepleje HJ01 HJ02 HJ03 HJ04 HJ06 Målrettet serviceniveau Vi går på
Læs mere