RAPPORT. Projekt Elevrejser. - om elevers til- og fravalg af digitale. medier i undervisningen. Januar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Projekt Elevrejser. - om elevers til- og fravalg af digitale. medier i undervisningen. Januar 2014"

Transkript

1 RAPPORT Projekt Elevrejser - om elevers til- og fravalg af digitale Januar 2014 medier i undervisningen

2 Projekt Elevrejser - Om elevers til- og fravalg af digitale medier i undervisningen Rapport 1 fra 3 gymnasiale uddannelsessteder Januar 2014 Udarbejdet af: Lektor Jens Christian Jacobsen & Lektor Lars Christensen, Professionshøjskolen UCC 1 Forskningsudgave 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Projekt Elevrejser Om læring i undervisningen ved brug af digitale medier Projektets baggrund Formål med projekt Elevrejser Fremgangsmåde Resultater Projektperiode Analysedel - På KTS (Htx) / Sukkertoppen Hvordan finder videndeling sted i digitale medier? Hvorvidt indgår digital understøttet viden i og kvalificerer de faglige opgaver eleverne får i undervisningen i klassen? Sammenfatning Analysedel - På Ørestad Gymnasium Hvordan finder videndeling sted i digitale medier? Hvorvidt indgår digital understøttet viden i og kvalificerer de faglige opgaver eleverne får i undervisningen i klassen? Sammenfatning Analysedel - På KVUC Hvordan finder videndeling sted i digitale medier? Hvorvidt indgår digital understøttet viden i og kvalificerer de faglige opgaver eleverne får i undervisningen i klassen? Sammenfatning Epilog Bilag Bilag 1. Empiri og databehandling Bilag 2. Spørgeramme Bilag 3. Meningskondensering Litteratur

4 1 Projekt Elevrejser 1.1 Om læring i undervisningen ved brug af digitale medier IKT og mobile, digitale medier indgår i stadig flere uddannelser og er blevet en vigtig del af arbejdsformer, organisering og design af undervisningen. Behovet for at vide om og hvordan digitale medier understøtter læring er derfor vokset betragteligt og det kan undre, at der ikke findes flere empiriske undersøgelser af dette (Nesta, 2013a, 2013b, Selwyn, 2013, Williamson, 2013). Desuden er der et voksende behov for at undersøge, om digitalt understøttede læreprocesser er forskellige, alt efter hvor og hvordan medierne bruges (Häkkinen 2012). På baggrund heraf kan det være interessant at undersøge: 1. Lærernes intentioner med design af undervisning, der inddrager digitale medier. 2. Elevernes opfattelse af lærerens intentioner sammenholdt med elevernes viden om mediernes remedieringsmuligheder. 3. Undervisningens resultater (produkter, processer, performance) i sammenhæng med hvordan lærere og elever udnytter mediernes remedieringer. 4. En ny forståelse af et 'klasseværelse' som et både fysisk og virtuelt rum for videndeling og mobil kommunikation. 1.2 Projektets baggrund Der er derfor brug for undersøgelser i klasserum og i andre læringsrum, der kan afdække den læring, der hævdes at være knyttet til brug af digitale, mobile medier. Kompetencer og læreprocesser skabes øjensynligt i et samspil mellem forskellige læresteder, personer og teknologi. Men hvordan ser dette samspil ud i praksis? Gennem kontakt til rektor Allan Kjær Andersen fra Ørestad Gymnasium blev det besluttet at lave en sådan undersøgelse, men udvidet til at omfatte 3 ungdomsuddannelsessteder. De 3 uddannelsessteder blev ud over Ørestad Gymnasium, KTS (Htx) i Valby (Sukkertoppen) og en kursusklasse på KVUC på Nørre Vold. Baggrunden for valg af disse skoler var en antagelse om, at de i forskelligt omfang havde integreret digitale medier i undervisningen. Ørestaden mest, så kom HTX og mindst integreret hos kursisterne på KVUC. Undersøgelsen skulle se på, hvordan potentiel mobil læring skabes, når den er situeret forskellige steder og hvordan denne læring medieres eller betinges 2 gennem digital mediebrug i undervisningen. I undersøgelsen observeres et nærmere aftalt antal elever i en periode på 3-4 uger i skoleåret og det registreres, hvad de lærer og hvordan de lærer, når de anvender 2 Den russiske lingvist og uddannelsesforsker Lev Vygotsky mente (1978), at læring kan iagttages som handlinger baseret på anvendelse af redskaber (tools) og på tegn (signs). Med redskaber mente han konkrete artefakter som f.eks. et skriveredskab og med tegn mente han psykologiske redskaber som f.eks. sprog, kropsbevægelser og målrettede handlinger. 4

5 digitale medier. De elever og lærere, der involveres i undersøgelsen, deltager med kommentarer til fagene og til det, elever og kursister lærer i fagene. De involverede uddannelser har allerede erfaringer med undersøgelser af digital undervisning og brug af IKT. Af hensyn til undersøgelsens validitet og reliabilitet er undersøgelsens metodevalg og afsluttende interviewspørgsmål ens de tre uddannelsessteder Formål med projekt Elevrejser Projektet undersøger, om digitale medier skaber anderledes læringsformer og derved ny viden i fagene dansk og matematik. Antagelsen er, at når digitale medier bruges i undervisningen, øges muligheder for videndeling og dermed for bedre og mere reflekteret viden. Vi følger 3-5 elever fra hvert fag og observerer, hvordan de agerer, når de bruger de digitale medier i undervisningen i fagene. Eleverne udpeges af lærerne. Vi vil undersøge: Hvordan videndeling finder sted i digitale medier og Hvorvidt digital støttet viden indgår i og kvalificerer den viden eleverne får gennem undervisningen i klassen. 1.4 Fremgangsmåde 3 elever i dansk og 3 elever i matematik deltager fra hvert uddannelsessted. De følges af konsulenterne os - og vejledes fagligt af deres lærer. Eleverne laver en digital logbog og en digital portfolio. Logbogen er privat dagbog og administreres af den enkelte elev. Portfolioen er et offentligt arbejdsredskab og er åben for lærere, konsulenter og for de andre elever, der deltager. Eleverne interviewes ved projektets begyndelse og ved projektets afslutning om forventninger til egen indsats og baggrund for at deltage. Eleverne deltager i den almindelige undervisning i faget. Resten af klassen kan sideløbende arbejde med logbog og portfolio, men indgår ikke i projektet. Emnet i undervisningen bestemmes af læreren, der ikke skal ændre i sin planlagte undervisning af resten af klassen. Lærerne interviewes for målsætninger for undervisningen, og hvad de forventer af de 3 elevers deltagelse. Undervejs snakker konsulenterne med eleverne om deres portfolio og kan spørge ind til, hvordan de lærer: hvem de kontakter, hvordan de læser, hvad de ser efter, hvor de søger oplysninger, hvordan de vil fortælle hvad de har lært m.v. En gang om ugen mødes konsulenter og elever fra hvert uddannelsessted på Skype og drøfter forhold som portfolioerne har gjort interessante. Konsulenterne får interviews nedskrevet og inddrager evt. opgavebesvarelser, arbejdspapirer o.a. fra de 3 Se bilagene. 5

6 digitale platforme. Interviews og portfolioer meningskondenseres, og der opstilles en række spørgsmål i tilknytning til forskningsspørgsmålene som elevernes interview- og portfoliotekster giver svar på. Metoden består grundlæggende af såkaldt fænomenologisk reduktion. Se Amedeo Giorgi (1997) og hos Van Maanen (1984). 1.5 Resultater Ud fra viden fra portfolioerne og fra samtaler med lærere og elever søger konsulenterne efter svar på de stillede spørgsmål. Konsulenternes analyser, elevernes udsagn og lærernes synspunkter drøftes på et afsluttende seminar. Der afleveres en rapport ved årsskiftet 2013/14. Herefter aftales med projektejerne, om der er ønske om at fortsætte samarbejdet med uddybning af og opfølgning på resultaterne efter projektet. Projektet kan eksempelvis følges op af undersøgelser, der opstiller indikatorer for god integration af undervisningsteknologi i undervisning og i uddannelser. 1.6 Projektperiode Ugerne 36, 37, 38 og 39 (41) i

7 2 Analysedel - På KTS (Htx) / Sukkertoppen Fra skolen deltog 3 dansk-elever og 3 elever fra en matematikklasse i 2.g. Begge fag er repræsenterede i analysen. Eleverne producerede en del tekst i den elektroniske portfolio gennem projektperioden og udviklede synspunkter herfra i det afsluttende interview. Sharing is caring 2.1 Hvordan finder videndeling sted i digitale medier? 1. Hvordan indgår (understøtter, paralleludvikler, modarbejder) de digitale medier (logbog, portfolio og Skype) faget i undervisningen? Indledningsvis svarede en af dem på spørgsmålet om medier i undervisningen ikke kun var godt, at det både kunne være praktisk og upraktisk f.eks. at tage noter digitalt. På den ene side var det fint i fag, hvor der ikke var formler. Derefter udspandt der sig en diskussion om et matematikprogram, de brugte. De var enige om, at hvis man ikke fik tid til at afprøve programmet og sætte sig ind i finesserne, var de helst fri for at bruge programmet og det på trods af, at det kunne en masse ting: regne ud og lave grafiske opstillinger. De var ikke begejstrede for selv at sætte sig ind i programmet. Det var der ikke tid til pga. alle de afleveringer, de hele tiden havde foran sig. En af lærerne gik ind for learning by doing, men det gjaldt ikke alle lærere. Eleverne følte sig tvunget til at vælge mellem at lære programmet eller at lave afleveringerne. Det medførte tilsyneladende, at det blev frivilligt, om eleverne ville bruge programmet. En af de interviewede piger brugte ikke Mable, som matematikprogrammet hed. En af de andre foretrak selv at lære at lave graferne frem for at lade programmet gøre det. Eleverne brugte også andre programmer, men Mable var det mest komplekse. De andre programmer kunne eleverne umiddelbart finde ud af. Klassen bruger ofte YouTube både på engelsk og dansk. Mange af klippene er meget instruktive og forståelige og nogen gange bedre med forklaringer end lærerne. Klassen bruger også videoklip i undervisningen, men det har ikke været så hyppigt. Det skyldes, at lærerne ikke er så vilde med at blive afbrudt af eleverne. Til opgaver, der medfører deling af billedfiler, bruger de Google Docs fordi den er nemmest at bruge. Facebook er vanskeligere at bruge til fildeling (billeder). De er klar over, at hvis de eksempelvis bruger Dropbox, kan de enklere og mere sikkert dele filer og dokumenter, fordi alle får og ser det samme. Matematikprogrammet Maple kræver en licens for at kunne aktiveres. Det var der nogle af eleverne der ikke havde fået bragt i orden. Koden blev så sendt rundt på Facebook og en anden fra klassen skrev en lille vejledning til, hvordan man fik koden aktiveret. Ulovligt men effektivt. 7

8 Hun skriver, at det for hende er lettere at tegne modeller og grafer i hånden på papiret, end det er på computer. 2. Hvordan lærer eleverne, når de anvender digitale medier? Som tidligere nævnt mener eleverne, at de i matematik selv overlades til at finde ud af hvordan fagprogrammerne bruges og det betyder, at nogle få giver sig i kast med at finde ud af det, mens andre bruger lettere tilgængelige programmer. Endelig er der elever, der helt opgiver programmer og laver beregningerne med papir og blyant. Så de læringsformer, som brug af digitale programmer forårsager, er tilfældige og kan i bedste fald efterleve learning by doing uden at der er tid (eller lyst til) hos eleverne at reflektere over de måder, de lærer på. Eleverne er i øvrigt enige om, at alle opgaver er lettere at lave i de digitale medier end uden. Ingen opgaver er uegnede. Der er en elev der taler om at brug af videoklip fra YouTube og andre programmer bidrager til at gøre undervisningen afvekslende. Men hun har for lidt tid til refleksioner, fordi hun skal skrive sine indtryk ned i umiddelbar forlængelse af filmen. Hun har ikke tid bagefter og brug af video i undervisningen kræver refleksion og hukommelsestræning, som hun formulerer det. En af eleverne bryder sig ikke om PowerPoint hun mister koncentrationen i timerne. Kan det skyldes, at lærere i al for høj grad bruger PowerPoint uden at overveje, hvordan mediet kan bruges didaktisk og pædagogisk? Den pågældende elev skriver i stedet på sin computer det forstærker koncentrationen! En anden elev fra samme klasse reflekterer over, at hun bruger pc en, når der ikke foregår andet, der kan (eller skal) distrahere: Hun nævner, at når læreren bruger tavle og kridt, er det et tegn på at det er vigtigt for alle at vide. Så slukker hun for pc en. Der er en elev, der fortæller, at hun helst arbejder i papir, blyant og med trykte tekster, idet det digitale distraherer hende meget. Teknologien kan aflede elevers opmærksomhed. Der er flere, der er kritiske overfor det udbredte mediebrug alle vegne. De (medierne) forhindrer den sociale del af læreprocessen i klassen som f.eks. efter at læreren har undervist ved tavlen. Så er der flere, der slukker for computeren og er klar til at gå i dialog om det læreren har skrevet på tavlen. Men de digitale medier sparer tid, hvis man har en selvstændig opgave, hvis man har travlt og ikke har tid (!) til at tage hensyn til andre (i gruppen, i klassen). Netop tidsperspektivet er et fænomen der belyses i andre undersøgelser i relation til digitale medier i undervisning og læreprocesser. Elever finder nye veje og strategier for viden tilegnelse og læring gennem digitale medier - når det er meningsfuldt i sammenhængen og hvor der er en tidsmæssig gevinst jvf. følgende citat: Tidligere gik det langsomt, når elever skulle skrive af fra tavlen, og undervisningen mister noget af den langsomhed, når eleverne finder alternative måder at lære på. De bryder med det forløb, læreren havde planlagt, for det viser sig at være hurtigere at tage et billede end at skrive. I det hele taget er der mange flere tryk og klik i undervisningen, fordi teknologierne ansporer elever og læreres handlinger i den retning. 4 4 L. Storgaard Brok, Teknologiforståelse - på skoler og hospitaler (2012:74) 8

9 3. Hvilke opgavetyper fremmer integration af medierne i faget/-ene? Det kan være dumt at tage noter digitalt, når det nogle gange er lettere at tage noter i hånden. Men hvis man tager noter digitalt, er det lettere at dele dem med andre. En af fordelene ved at lave noter i Word eller OneNote eller andre medier er, at man kan organisere og finde rundt i dem. Beregnings- og matematikopgaver kan laves digitalt, men kun hvis man kender til hvordan programmet virker. Hvis man ikke får tid til at afprøve programmet og sætte sig ind i finesserne, er eleverne helst fri for at bruge programmet og det på trods af, at det kunne en masse ting: regne ud og lave grafiske opstillinger. Eleverne bruger ikke præsentationsmedier (Prezi, PPTX). Det er eleverne blevet trætte af i folkeskolen. Næsten ingen bruger det mere. Når eleverne får opgaver der er vigtige (eller vigtigere end andre) vælger de at bruge Facebook, fordi de mener, at alle kammerater fra klassen derved sikres oplysningerne rettidigt. Facebook bruges af denne klasse som almindelig meddelelsesforum, hvor man melder afbud til gruppearbejde, minder de andre om presserende opgaver etc. Alle læser åbenbart Facebook tilstrækkelig hyppigt. Til opgaver, der implicerer deling af billedfiler, bruger de Google Docs fordi programmet er nemmest at bruge. Facebook er vanskeligere at bruge til fil-deling især af billeder. De er klar over, at hvis de eksempelvis bruger Dropbox, kan de enklere og mere sikkert dele filer og dokumenter, fordi alle får og ser det samme. Klassen har været på studietur til Budapest. Her er der flere, der valgte ikke at tage deres computer med, fordi de ikke skulle arbejde i grupper. Derfor bliver der ikke brug for deling af det ene og det andet. I matematik bruger de et matematikprogram, der hedder Maple. Her er der formler og opgavetyper og træningsøvelser samt illustrationer, og eleverne er glade for programmet. En af eleverne tjekker sine svar på opgaver på Yahoo Answers og skriver om nødvendigt på engelsk for at få et svar. Der er en elev der fortæller, at hun helst arbejder i papir, blyant og med trykte papirtekster, idet det digitale distraherer hende meget. 4. Hvordan kan medierne (indhold, fremstillingsformer og æstetik) motivere elevers læring? I overensstemmelse med elevernes funktionelle opfattelse af medier, er det ikke medierne i sig selv der motiverer til læring. Ofte spiller andre forhold ind, som for eksempel om det er en lærer i faget man holder af og respekterer, eller om der er kontakt- og kommunikationsbehov, der ikke kan løses i undervisningen. Endelig er det også motiverende, at hurtighed i medierne fremmer at man når det hele i en travl skoledag. Klassen bruger ofte YouTube både på engelsk og dansk. Mange af klippene er meget instruktive og forståelige og nogen gange bedre med forklaringer end dem lærerne 9

10 kan give. Det kan også motivere. Nogle elever er af den opfattelse, at de lærer engelsk på en smart måde, hvis de lytter til mange engelsksprogede YouTube-klip. Eleverne mener, at stort set alle deres mandlige lærere er gode til at bruge de digitale medier, mens de kvindelige lærere ikke bruger medierne så meget. Men de kvindelige lærere klassen har, er ældre end mændene. I elevernes øjne er alder en indikator for ikke at være opdateret med undervisningsteknologi. Nogen gange kan det alligevel være rart, at en lærer skriver på tavlen; man er med i tilblivelsesprocessen. Men medierne skaber orden og overblik. Brug af digitale medier i klassen har klart en funktionel side og en tidsmæssig. Medierne kan spare tid, når opgaven er kendt, og når deadline også er kendt. 5. Hvordan navigerer eleven i medierne? En elev nævnte, at hun aldrig sendte sine noter eller opgaver til andre. Hun nøjedes med at vise dem, hvad hun havde lavet af frygt for plagiat, hvor begge ville blive straffet. Andre elever viser aldrig deres kammerater hvad de laver af samme årsag. Det var enklere at forholde sig til problemet i de gamle medier. Her var der kun tale om at vise, hvad man havde lavet og ikke om at kopiere. Det tog i al fald meget længere tid som en af eleverne udtrykker det. Facebook bruges af denne HTX-klasse som almindelig meddelelsesforum, hvor man melder afbud til gruppearbejde, minder de andre om presserende opgaver etc. Men Facebook bruges også som kontaktform, hvor skolehverdag blandes sammen med fritidsinteresser efter skoletid. Nogenlunde samme navigering sker i forhold til programmet Lectio. 2.2 Hvorvidt indgår digital understøttet viden i og kvalificerer de faglige opgaver eleverne får i undervisningen i klassen? 1. Hvordan strukturerer medierne det faglige indhold? Dette er et emne, som lærerne naturligvis ved mere om end elever og kursister. Ud fra interviews og portfolioer tyder noget dog på, at elever og kursister mener, at det er noget de selv gør uafhængig af lærerne. Medierne har som nævnt en funktionel side og en tidsmæssig. Hvis det kan spare tid i en travl skolehverdag med masser af opgaver og afleveringer, bruger man de medier, som nu engang er hensigtsmæssige for at løse den aktuelle opgave. Facebook bruges når man skal dele konkrete informationer med sine kammerater. Undervisningsprogrammer bruges, hvis man kender programmet og man har travlt, for så slipper man selv for at tegne grafer o.l. Mediernes karakter af værktøjer er tydelig. Medierne udvælges og anvendes alt efter opgaven, der skal løses og ud fra 10

11 en individuel kalkule over hvilke opgaver, der står for tur. Samtidig er eleverne bevidste om, hvornår de ikke har brug for digitale medier. Det er når de har brug for tid til at tænke sig om, når de er på ture eller ekskursioner og nogen gange, når de skal lave individuelle opgaver. I det sidste tilfælde bruger de i de fleste tilfælde en pc, og med den er grunden lagt til at bruge alle andre digitale medier, for så er de grundlæggende færdigheder på plads og den digitale dør låst op-. Hvis man er flere om at løse en opgave, er det som regel mere hensigtsmæssigt at bruge flere digitale medier. 2. Hvordan understøtter medierne lærerens planlægning af undervisningen? Der er her tale om elevernes oplevelse af lærernes brug af de digitale medier; der er ikke tale om at gengive lærernes synspunkter. Som nævnt bruger flere mandlige lærere end kvindelige digitale medier i undervisningen. En teori blandt eleverne er, at det skyldes, at mændene er yngre end kvinderne og derfor mere opdaterede. Når eleverne opfatter medierne som værktøjer, er det interessant at eleverne lægger mærke til, hvornår lærerne ikke vælger at bruge medier i undervisningen i højere grad, end hvornår de bruger medierne. For det typiske i alle fag og gennemgående i undervisningen i denne HTX-klasse er, at lærerne naturligvis bruger medierne. Derfor lægger eleverne mærke til, når lærerne ikke bruger medierne. Det er mediefraværet, der bliver iøjnefaldende. 3. Hvordan understøtter eller styrer medierne lærerens gennemførsel af undervisningen? Nogle få elever mener, at nogle lærere er for afhængige af f.eks. PowerPoint. Det irriterer, især når de ikke kan få slides udleveret inden undervisningen. Grundlæggende mener eleverne (uden egentlig at fortælle om de synes det er godt eller skidt), at lærerne er meget afhængige af deres planlægning af undervisningen. Afvigelser herfra ses ikke gerne. Det gælder også lærerens planlagte brug af medier. Der indføres sjældent nye medier uden om planlægningen. Tilsyneladende har de fleste elever det fint med dette. Der er alligevel ikke tid til at være spontane i gymnasiet. Måske tænker de slet ikke tanken? 4. Hvilke lærerroller/-opgaver implicerer medierne (formidler, facilitator, vejleder eller evaluator)? Eleverne foretrækker lærere med humor, og lærere som gennemfører en afvekslende undervisning. Det er øjensynlig en beskrivelse af den ideelle lærer og ikke af de læreropgaver- og roller, som digitale medier nødvendiggør efter elevernes mening. Et generelt og ikke et særlig overraskende svar. Og eleverne har - som følge af at de ser digitale medier som et funktionelt redskab - ikke blik for, at det kan være interessant at reflektere over forskelle på situationer i undervisningen, hvor lærerne bruger medierne og situationer, hvor lærerne ikke bruger medierne. Det ville formodentlig svare til, at man havde spurgt elever for 25 år siden, om hvordan de opfattede læreren, når han eller hun brugte tavle og kridt i forhold til, hvornår lærerne ikke brugte tavle og kridt. 5. Kan eleven arbejde uafhængigt af tid, sted og rum? 11

12 Det mener eleverne afhænger af hvor mange, der arbejder på en opgave, karakteren af opgaven og faget og i sidste række af hvem det er, der arbejder med opgaverne. Nogle elever er mere medietrætte end andre. 6. Hvilke elevroller/-opgaver implicerer anvendelse af medierne? Eleverne mener, de skal kunne forberede sig på at kunne anvende de programmer, som lærerne anbefaler de skal bruge. Men de har ikke tid til selv at sætte sig ind i dem på trods af, at der er lærere der mener, at learning by doing er vejen frem. De mener også selv, at de bruger de digitale medier som værktøjer, når opgaven kræver det. Hverken mere eller mindre. Men eleverne mener også, at der skal være tid til ikke at bruge medierne. Det betyder mere tid til fordybelse, diskussion, face-to-face kontakt med deres kammerater og med deres lærere. Det er ikke noget problem at få denne levende kontakt, men vi fornemmer, at der er en vis nervøsitet over, at alt studiearbejde i gymnasiet går med at lave opgavesæt 1,2,3,4.. og ikke tid til at blive klogere på løsninger af disse. 7. Hvilke opgavetyper fremmer integration af medierne i faget/-ene? Ud fra interviews og fra portfolioer er der ingen særlige opgavetyper, der vil fremme brug af digitale medier i undervisningen. Det, der kan fremme brugen af medierne, er paradoksalt nok, at tiden stadig vil være knap, og at opgaver tydeligt kan kategoriseres som digitaliser-bare. I et læringsperspektiv er det ikke sikkert, at dette er en hensigtsmæssig udvikling, hvis det medtænkes, at eleverne ønsker tid til at tænke sig om og ikke nødvendigvis mere tid til at bruge medierne. Sammenfatning Det er karakteristisk for eleverne fra HTX, at de betragter brug af digitale medier som et funktionelt tilvalg og en tidsbesparende nødvendighed. Det er påfaldende, at de tilsyneladende ikke bruger medierne æstetisk og kreativt. Som en af eleverne siger, så fik de nok af det i folkeskolen. Deres syn på og brug af de sociale medier er klar: De bruges ikke i timerne. Her oplever både elever og lærere disse medier som forstyrrende. Til gengæld bruges de som et funktionelt redskab, når ting skal aftales i elevgrupper og som tidsbesparende, idet det antages, at alle eller næsten alle er på Facebook, så det er en sikker og nem måde at få kontakt med alle på. Det er påfaldende, at digitale medier bruges individuelt i den forstand, at eleven kan få noget ud af at bruge mediet. Medierne bruges ikke som stedet for eller som en platform til videndeling. Her er andre, levende møder mellem elevgrupper stadig mere almindelige. Men de digitale medier bruges til videndeling, hvis det er belejligt og tidsbesparende. Eleverne er så at sige kreative og reflekterede mediebrugere, når det handler om at spare tid og finde nye veje til læring. De opgaver, som elever og lærere ser som egnede til digital bearbejdning, er i særlig grad PowerPoint, hvor elever og lærere øjensynlig er tilfredse med den hyppighed, som PowerPoint bruges. Eleverne er dog utilfredse med, at de ikke kan få lærernes slides udleveret inden brug i undervisningen. Det er også påfaldende, at eleverne oplever, at medierne ofte er mere forstyrrende, når de samtidig skal høre efter i 12

13 timerne. Desuden er de optaget af, at de skal have den fornødne tid til at sætte sig ind i nye digitale fag-programmer som deres lærere præsenterer for dem. Sammenfattende kan vi se, at tiden spiller en meget stor rolle i elevernes bedømmelse af mange forhold herunder det kvalificerende i at bruge digitale medier. Hvis de har tiden, og de oplever, at tid kan spares, så er de meget optaget af digitalisering i undervisningen. Hvis det ikke er tilfældet, dvs. hvis digitaliseringen overlades til eleverne selv så er de skeptiske og foretrækker medier, de kender i forvejen. 13

14 3 Analysedel - På Ørestad Gymnasium Det var i udgangspunktet meningen at Ørestad Gymnasium skulle stille med 3 elever fra en dansk og fra en matematikklasse. I portfolio-delen har 5 elever deltaget, 3 fra matematik og 2 fra dansk gennem hele forløbet. Eleverne kommer fra en medie plus klasse, hvilket betyder at de har mediefag på B niveau over 3 år. Eleverne går i 2.g. Eleverne kom lidt sent i gang med portfolioarbejdet da nogle af dem ikke havde det fag (dansk), som var genstandsfelt i undersøgelsen, før ugen efter. Eleverne producerede noget tekst i den elektroniske portfolio gennem projektperioden og udfoldede synspunkter herfra i det afsluttende interview. The right tool for the right job 3.1 Hvordan finder videndeling sted i digitale medier? 1. Hvordan indgår (understøtter, paralleludvikler, modarbejder) de digitale medier (logbog, portfolio og Skype) faget i undervisningen? Hvis vi ikke havde Google så ville undervisningen gå ned.. så går alt virkelig bare i stå.. det viser bare hvor afhængig vi er af det, som en elev udtrykker det. Eleverne er helt afklarede om nødvendigheden af digitale medier i undervisningen og de omkostninger, der kan være forbundet med at bruge digitale medier og eleverne oplever det meget forstyrrende, hvis eksempelvis Google værktøjerne går ned. Eleverne fremhæver særligt google værktøjerne som uddannelsens centrale web 2.0 medier; Google Sites som platform for elevernes arbejde og Google Docs til elevernes samarbejde om opgaver og videndeling indbyrdes. Eleverne bruger også Google til at skrive opgaver i og udarbejde manuskript til deres afleveringer. En elev skriver, at hun har en fornemmelse af, at I tror, at vi bruger de virtuelle medier på den måde at vi slet ikke er til stede i nuet - men sidder i vores egen lille bobbel på nettet i de forskellige sociale medier og chatter med hinanden. Men det gør vi ikke. Vi sidder og snakker om dét, vi skal skriver. Vi koordinerer med hinanden - og den væsentligste funktion Google drev har, er, at vi kan skrive vores noter sammen. På den måde sparer vi tid og kan dele information på en meget hurtigere, nemmere og bedre måde. Det er en udtalelse der skal ses i sammenhæng med, at eleven går på et IT-gymnasium. Måske er den rettet mere som et svar til veninder og venner o.a. der har kritiseret den store brug af IT og medier i uddannelsen..? Lectio fremhæves som gymnasiets digitale grundplatform med lektionsoversigter, skemaer og karakterer. Det opleves generelt af eleverne som værende dobbeltarbejde og ikke meningsfuldt at bruge Lectio til skemalæsning og derefter finde opgaver formidlet på det fælles Google Site når begge dele kunne lægges i enten Lectio eller Google Site. Eleverne taler om en særlig Ørestad Gymnasium- og lærerstrategi i forhold til at bruge Lectio på en særlig og for eleverne ikke speciel hensigtsmæssig måde. 14

15 Projektets brug af portfolio i Google Docs omtales som et almindeligt og kendt redskab til videndeling og kollaborativt arbejde. En af eleverne udtaler at det er helt vildt smart og en måde at få feedback på opgaver, ex nævnes undervisning i engelsk med lærerens feedback i sidemenuen (i Google Docs), et medie der gør det muligt virtuelt at udveksle meninger og holdninger som noget andet og mere end repetition, udsiges det. En anden af eleverne taler ind i læringsstilladsering som metafor f.eks. Med de fleste opgaver vi laver, i et virtuelt eller normalt modul, sidder jeg næsten altid og løser opgaven sammen med andre. Vi sidder sammen og taler om opgaven og hjælper hinanden med at lave den, mens vi hver især skriver stykkerne ned, så vi også træner at bruge programmer som TI-Nspire, i stedet for hvis kun en af os skriver ned. Altså en fælles støtte i og træning af de formelle fagrettede digitale medier og det fælles site for aflevering, Lectio. Platformen Lectio omtales uantastet af eleverne som det medie, der formelt skal bruges og som også er accepteret i forbindelse med aflevering af opgaver. 2. Hvordan lærer eleverne, når de anvender digitale medier? Det er fedt at vi har mulighed for forskellige måder at lære på.. vi skulle aflevere film i biologi om det samme emne vi havde lavet skriftlig opgave om siger en elev. Eleverne taler varmt om at blande og skabe variation mellem forskellige digitale medier i undervisningen, som en styrke, der handler om forskellige læringsstile. Hvad de mener med læringsstile er ikke helt klart, men det er interessant at de som noget naturligt didaktiserer undervisningen. Eleverne bruger desuden en digital portfolio i undervisningen. Lærerne skal ind imellem opfordre dem til at bruge portfolioen. Nogle elever bruger tid på design af denne, mens andre bare bruger den som en løbende tekstkommentar til skolearbejdet. Her skriver en elev, at deres individuelle portfolioer i princippet er tilgængelige for alle, og at alle derfor kan gå ind og se, hvad hinanden har skrevet. I interviewet taler eleverne om at arbejde sammen på nye måder med digitale medier, hvor de har en slags lærerfunktion i forhold til at læse og kommentere hinandens opgaver. Dette illustreret ved følgende beskrivelse af arbejdet i dansk: Vi har lige i dk arbejdet med den måde, elevfeedback.. først sidder vi og retter opgaven igennem bytter opgave med sidemakkeren giver feedback til hinanden, hvor vi gør lærerens arbejde agtigt. Projektets portfolio-del har sat forskellige tanker i gang hos eleverne, og det italesættes at det rummer læringspotentialer, men også sårbarheder når ens materiale (tanker og refleksioner) deles og er tilgængeligt for andre elever og lærere. En elev siger eksempelvis om portfolioarbejdet....dette kunne muligvis blive benyttet på en eller anden måde i undervisningen, men det har vi endnu ikke gjort. Det er jeg egentlig meget glad for, da mange at mine noter i min portfolio ikke er noget jeg vil dele med alle. Ikke fordi de er personlige eller noget, men jeg ser min portfolio som noget, hvor jeg kan skrive mine tanker og indtryk ned uden at tænke på, at andre skal læse det. Måske kunne eleverne netop bruge denne projektmodel i den almindelige undervisning med en logbog til de mest personlige kommentarer og portfolioen til de oplysninger, der gerne må læses af andre? 15

16 3. Hvilke opgavetyper fremmer integration af medierne i faget/-ene? Vores DK lærer bruger restudy (online lektiehjælp) med video hvor en anden gennemgår stoffet. Det er ret smart, at det er på nettet.. vi bruger også podcast og vodcast.. ex vi skulle undervises i læseorienteret metode den film husker jeg bare.. den sidder fast. Eleverne tillægger det værdi, at læreren didaktisk rammesætter undervisning og læring med fokus på hvilke læremidler, der understøtter hvilke læreprocesser og genererer faglig viden. Eksempler med forskellig og eksemplarisk brug af podcast og vodcast er gengivet flere steder og i det hele taget tillægges det en betydning at lærerne er skarpe i forhold til at bruge medierne kreativt og nuanceret. Fra undervisningen i matematik gives ligeledes eksempler på opgaver som med fordel løses ved hjælp af digitale medier, eksempelvis TI-Nspire et digitalt program knyttet til diverse opgavearbejder i matematik. Med de fleste opgaver vi laver, i et virtuelt eller normalt modul, sidder jeg næsten altid og løser opgaven sammen med andre. Vi sidder sammen og taler om opgaven og hjælper hinanden med at lave den, mens vi hver især skriver stykkerne ned, så vi også træner at bruge programmer som TI-Nspire, i stedet for hvis kun en af os skriver ned. Det handler altså om en fælles støtte i træning af de formelle fag-rettede digitale medier og det fælles sted for aflevering, Lectio som eleverne uantastet omtaler som det medie, der formelt skal bruges og som bliver accepteret brugt i forbindelse med opgaveaflevering. I matematik bruger de også video til at forklare et matematisk problem og løsningen på dette. Dette medie har klassen arbejdet med før, de har lavet en video om lineære funktioner og skal nu i gang med at lave en video om differentialregning. Designet er i denne at de skal..optage os mens vi forklarer om tretrinsreglen og regner et eksempel ved hjælp af reglen. 4. Hvordan kan medierne (indhold, fremstillingsformer og æstetik) motivere elevers læring? Spørgsmålet vedrørende lærernes forskellige brug af medier i undervisningen stiller skarpt på betydningen af lærerne som kompetente mediebrugere i en ungdoms- og mediekultur som Ørestadens Gymnasium. Eksempelvis taler en elev om faglig medieunderstøttet formidling af stof som noget der tillægges en æstetisk dimension: Dem der har været her længere laver nogle fede PowerPoints med animationer.. det fanger mig mere det er fedt.. men også fedt at de bruger medierne forskelligt... Det er en antagelse, at der netop på et medie gymnasium som Ørestad Gymnasium er særlige forventninger til lærernes mediekompetencer og didaktisering af digitale læremidler, og at det blandt andet er gennem denne medie-optik eleverne oplever og vurderer lærernes præstationer og kompetencer. De faste medier i klassen er også med til at understøtte og motivere elevernes læring, eksempelvis brugen af interaktive tavler og spørgsmålet om lærerne anvender interaktive tavler i timerne og til hvad? ja, PowerPoints, som så lægges ud, ex i biologi, samfundsfag, tit lægger de PowerPoints ud, så laver jeg noter i dem, mine kommentarer i bunden af slides, så kan man virkelig være med i hans præsentation, som en elev forklarer. 16

17 5. Hvordan navigerer eleven i medierne? Det er et generelt billede, at deltagerne fra Ørestad Gymnasium bevæger sig naturligt og smidigt gennem de digitale medier med en relativ kritisk og refleksiv tilgang til valg af medier til forskellige opgaver og funktioner som den indledende overskrift; The right tool for the right job. En elev skriver om Google at: Det er en af mine yndlings arbejdsmetoder, da alle har mulighed for at skrive og se hvad andre skriver. Det gør arbejdet hurtigere og man får derfor besvaret spørgsmålene hurtigt, men samtidig grundigt, da man er fire mennesker med øjnene på dokumentet. Citatet understøtter det perspektiv, at eleverne i høj grad arbejder bevidst sammen på flere planer, synkront og asynkront og uafhængig af tid, sted og reflekteret i forhold til mediernes kvalificering af læreprocesser, som denne elev udtaler, Vi sidder og snakker om dét, vi skal skrive. Vi koordinerer med hinanden - og den væsentligste funktion Google Drev har, er at vi kan skrive vores noter sammen. På den måde sparer vi tid og kan dele information på en meget hurtigere, nemmere og bedre måde. Det er dog ikke alle funktioner de bruger i Google. Når eleverne chatter, sker det via Facebook. Det sker i sær hvis en eller flere fra arbejdsgrupperne ikke er i skole. Eleverne må ikke bruge Facebook, men det gør de alligevel, for det er praktisk som en anden elev skriver: Vi sender noter, grafer, billeder af funktioner og dokumenter til hinanden over Facebook. Vi bruger mindst Facebook én gang i hvert modul. Ikke til at sidde og skrive med hinanden, men til at sende ting. Det er en hurtig og nem måde at dele informationer på. Så Facebook bruges på trods til at skabe meningsfulde sammenhænge i faget og timerne med, men stadig med en høj grad af refleksion over mediekonvergens mediernes sammensmeltning og komplementære funktioner: Medievalg i undervisningen begrundes af eleverne ud fra helt pragmatiske overvejelser til hvad mediet skal understøtte og bidrage til i et læringsmæssigt perspektiv: Det kommer an på dokumentet. Hvis begge skal kunne skrive i det og hente det, er det smarteste helt klart Google Docs, men hvis man bare skal sende det til en anden, er det ofte over Google mail eller Facebook. I matematik sender Paula (opdigtet) og jeg screenshots over Facebook for det er hurtigst og opgaverne deler vi via Drop Box. Jeg synes at vi har fundet den mest optimerede måde og det fungerer. 3.2 Hvorvidt indgår digital understøttet viden i og kvalificerer de faglige opgaver eleverne får i undervisningen i klassen? 1. Hvordan strukturerer medierne det faglige indhold? På baggrund af portfolio og interviews er det hovedindtrykket, at digitale medier i høj grad rammesætter undervisningen og elevernes læring. Det er ligeledes ekspliciteret, at eleverne forholder sig kritisk til medierne som læremidler om det er funktionelle læremidler, interaktive læremidler: interaktive tavler, Mac Books, tablets etc. og hvordan den trådløse dækning er og hvordan man tilgår de relevante og nødvendige 17

18 programmer. Eleverne taler også om de semantiske læremidler som f.eks. Google Docs med prædefinerede interaktive muligheder og hvordan de anerkendte platforme som f.eks. Google produkterne spiller sammen med de ikke officielt anerkendte web 2.0 sociale medier som f.eks. Facebook. 5 I portfolioen og interviews gives eksempler på hvordan medier strukturerer det faglige indhold og faglige pointer. I matematik bruger de video til at forklare et matematisk problem og løsningen på det. Dette medie har klassen arbejdet med før, de har lavet en video om lineære funktioner og skal nu i gang med at lave en video om differentialregning. Designet er i denne at de skal..optage os mens vi forklarer om tretrinsreglen og regner et eksempel ved hjælp af reglen. 2. Hvordan understøtter medierne lærerens planlægning af undervisningen? Eleverne bruger som tidligere omtalt en digital portfolio i undervisningen. Lærerne skal ind imellem opfordre dem til at bruge denne. Nogle elever bruger tid på design af deres portfolio, mens andre bare bruger den som en løbende tekstkommentar til skolearbejdet. Her skriver en elev, at deres individuelle portfolioer i princippet er tilgængelige for alle, og at alle derfor kan gå ind og se, hvad hinanden har skrevet. Eleven skriver videre at;..dette kunne muligvis blive benyttet på en eller anden måde i undervisningen, men det har vi endnu ikke gjort. Det er jeg egentlig meget glad for, da mange at mine noter i min portfolio ikke er noget jeg vil dele med alle. Ikke fordi de er personlige eller noget, men jeg ser min portfolio som noget, hvor jeg kan skrive mine tanker og indtryk ned uden at tænke på, at andre skal læse det. Måske eleverne kunne bruge modellen med en logbog til de mest personlige kommentarer og portfolioen til de oplysninger, der gerne må læses af andre? Medierne kan inddrages intentionelt af lærerne til at arbejde med læring på distancen og uafhængigt af tid og rum. En elev skriver: Nogle af vores moduler foregår heller ikke på samme måde hver gang. Et par gange har vi haft, det der hedder virtuelle moduler.. Virtuelle moduler går ud på at læreren kun er til stede virtuelt, vi får en opgave, som i slutningen af modulet skal afleveres i Lectio. Vi kan få hjælp af læreren via mail. Så hvis vi har spørgsmål til opgaven eller har brug for hjælp, sender vi en mail til læreren, og får derefter svar igen via mail. Det betyder at man kan sidde og arbejde med opgaven hvor end man vil. Hvis modulet ligger som det første om morgen, kan man (hvis der er gjort opmærksom på, at modulet er virtuelt i god tid), så kan man sidde hjemme og lave opgaven og vente med at tage i skole til næste modul. Opgaven skal bare afleveres i Lectio i slutningen af modulet. Eleven nævner her det kollaborative aspekt, at de kan sidde forskellige steder og arbejde sammen om opgaver, som så lægges ind i Lectio. Ovenstående er et eksempel på lærerens didaktiske rammesætning af læring på tværs af tid og rum, ved hjælp af de medier der er meningsfulde at anvende i netop denne situation

19 3. Hvordan understøtter eller styrer medierne lærerens gennemførsel af undervisningen? Lærerne rammesætter didaktisk undervisningen ved hjælp af digitale medier, som understøtter faget, mens eleverne i høj grad rammesætter det kollaborative arbejde, dvs. der er tale om to gensidigt påvirkende didaktiske designs lærerens og elevernes. 6 Medierne er også med til at definere nogle sårbarheder i forhold til elevernes arbejde med stoffet frem mod eksamen og de konkrete faglige afprøvninger, f.eks.: Matematik er mere undervisning i hvordan du lærer at bruge programmerne, man bliver god til at lære matematik på en bestemt måde og samme elev i forhold til eksamen, jeg vil ikke kunne gå over til en anden (analog) måde at lave matematik på.. jeg er helt vild nervøs for matematik eksamen, ikke klar til det uden hjælpemidler 7 Eleverne udtrykker helt pragmatiske løsninger på arbejde med stoffet i undervisningen understøttet af medier, f.eks.: når læreren skriver hurtigt på tavlen tar vi billeder, i moduler hvor der tales meget laver vi nogen gange optagelser. Undervisningen er typisk støttet af anerkendte medier som eksempelvis Google produkterne og Lectio, men de gode hensigter støder ind imellem på den menneskelige faktor i forhold til hvor eleverne er mest opmærksomme, og hvor de (eleverne) kan findes når der er vigtige informationer knyttet til fag og undervisning. Som én af eleverne fortæller i interviewet: Det er i nødsituationer - når de virkelig mener vi skal se det.. så er det i Facebook det kommer, så er man sikker på at alle får det set i hvert fald i vores fag, mat og dansk. Blandt eleverne er der en stiltiende accept af, at Facebook ikke benyttes som et legalt medie i forhold til konkret undervisning og elevernes egen fortælling handler om skellet mellem medier til det private og medier til skole-aktiviteter, Når nogle af mine venner siger, at de bruger Facebook i undervisningen, så tænker jeg aj hvor fedt.. men jeg ved personligt, at jeg ville blive distraheret (der nikkes enigt, LC), forkert forum, Google fungerer godt, det er professionelt, mærkeligt at blande de to verdener (FB og Google). 4. Hvilke lærerroller/-opgaver implicerer medierne (formidler, facilitator, vejleder eller evaluator)? Eleverne er ikke særligt optaget af lærerens moderne rolle og evt. skift i læringsrummet mellem den klassiske underviser-rolle, facilitator, vejleder etc. På spørgsmålet om, hvordan læreren faciliterer læreprocesser via forskellige medier svares der, at læreren i dansk rammesætter elev-feedback, hvor eleverne giver feedback i forhold til sidemakkerens oplæg uden at mediet får nogen særlig rolle her. Eleverne udtaler at medier måske kan understøtte en særlig læringsmåde, men det afhænger af netop mediet og de analoge medier får i denne sammenhæng en positiv placering; Det kommer an på mediet, om det er pdf eller.. synes ikke det gør det nemmere - nemmere hvis det var på papir. Ovenstående kan tolkes om udtryk for, at ikke alle digitale medier opfylder alle læringsbehov og lære-måder, og at eleverne har en grundlæggende kritisk tilgang til 6 Didaktisk design kan beskrives som:.. den proces, hvor der på baggrund af teorier og i forhold til praksis i en specifik kontekst fastsættes mål og indhold, hvor planer, programmer, koncepter, organisering og arenaen for undervisning og læring udformes, og hvor der træffes valg vedrørende udtryksformer, medier, læringsmidler og evaluering. (Sørensen m.fl.; Skole 2.0, s. 73) 7 Nogle eksamener afholdes uden brug af digitale hjælpemidler. 19

20 og kan sondre mellem digitale og analoge medier og disse mediers potentialer i læringsrummet. 5. Kan eleven arbejde uafhængigt af tid, sted og rum? Eleverne udtrykker, at de arbejder lidt i stil med bricoleurstilen 8, karakteriseret ved at eleven arrangerer, re-arrangerer, forhandler og genforhandler det aktuelle (faglige) tema, dette set i lyset af reflekteret anvendelse af mediet. Nogle forskere vil kalde eleverne for power-usere, hvor eleven møder det digitale medie i faget og nysgerrigt implementerer og integrerer mediet i forhold til egen læring og nye læringsforståelser med og omkring mediet, udsprunget af ideudveksling og erfaringsdannelse i fællesskabet. 9 Til spørgsmålet om eleverne nogle gange får nok af alle de medier svares der; Nej vi kigger op og på hinanden, spørger og skaber et fællesskab og yderligere illustreret ved følgende citat fra interviewet: Hvis du ser 2 børn sidde og lege med en ipad så er der et utroligt stort fællesskab omkring det, altså de skaber ligesom et eller andet igennem at sidde med en ting der måske vil være ret individuel. I forhold til tid og rum perspektivet kan vi se eleverne udfolde eksempler på time communities 10, hvor eleverne ikke er bundet af tid, pladser og steder men af forskellige aktiviteter der udføres over tid og som alt efter situationen kan inkludere eller ekskludere omgivelserne. Elevens rum for læring bliver så at sige udvidet i en form for The in-between space 11, ikke i modsætning til klassens traditionelle lukkede rum men forstået komplementært som et hele. Facebook er det medie, der tydeligst markerer elevernes arbejde uafhængig af tid og rum, i forbindelse med opgaver i arbejdsgrupper, og hvor eleverne ikke nødvendigvis skal være på skolen. Vi sender noter, grafer, billeder af funktioner og dokumenter til hinanden over Facebook. Vi bruger mindst Facebook én gang i hvert modul. Ikke til at sidde og skrive med hinanden, men til at sende ting. Det er en hurtig og nem måde at dele informationer på. Så selvom Facebook ikke er legalt som medie i undervisningen, er det et fleksibelt medie i elevernes læreproces og bruges til at skabe meningsfulde sammenhænge i faget og timerne med, men stadig med en høj grad af refleksion over mediekonvergens mediernes sammensmeltning og komplementære funktioner. 6. Hvilke elevroller/-opgaver implicerer anvendelse af medierne? Lærings-stilladsering med eleven som aktivt skabende og medskabende udfoldes flere steder i portfolio og interview. Med de fleste opgaver vi laver, i et virtuelt eller normalt modul, sidder jeg næsten altid og løser opgaven sammen med andre. Vi sidder sammen og taler om opgaven og hjælper hinanden med at lave den, mens vi hver især skriver stykkerne ned, så vi også træner at bruge programmer som TI- Nspire, i stedet for hvis kun en af os skriver ned. Altså en fælles støtte i træning af de formelle fagrettede digitale medier og det fælles sted for aflevering, Lectio som eleverne omtaler som det medie, der formelt skal bruges og som bliver accepteret 8 Skole 2.0; Birgitte Holm Sørensen 9 Ibid 10 Ibid 11 Ibid 20

21 brugt i forbindelse med opgaveaflevering. Eleverne fortæller endvidere om det at tage særlige hensyn til hinanden i forhold til håndtering af nye medier og elevernes forskellige mediekompetencer. På spørgsmålet om man falder ud som elev, hvis man ikke er skarp til det med medier: Det bliver man.eg var ikke særlig skarp, og jeg lærte det i løbet af 2 måneder.. alle er gode til at hjælpe hinanden.. vi sidder og hjælper hinanden i timerne.. hvordan får jeg eksempelvis teksten til at stå i forhold til billedet det lærer man bare!.. -man bliver tvunget til det.. og så lærer man det. Arbejdet med digitale medier inviterer til, at man tager særlige hensyn i forhold til med elevernes mediekompetence, deler viden om det konkrete medie, men under den forudsætning, at det er gensidigt (noget for noget). Eleverne taler om et tillidsforhold i forhold til at dele noter og viden med hinanden i nogle uudtalte systemer af gensidig forpligtelse i en dele-kultur.. f.eks. på spørgsmålet om noter deles indbyrdes: Ja, billeder fra ipad deles, sender det til en hel masse andre, men kun hvis folk spørger - vi lægger det ikke bare ud på Facebook.. man sender ikke bare rundt automatisk.. det handler om at det er mine noter, dem har jeg brugt tid på at lave.. og videre ift. det at dele med de dovne, mange gider ikke ta notater i timerne.., man gider ikke dele med dem der ikke laver noget (noter), når man ikke kan få noget igen. 7. Hvilke opgavetyper fremmer integration af medierne i faget/-ene? Eleverne fortæller om særlige opgave-typer i f.eks. matematik, som inddrager fagligt rettede læremidler, f.eks. TI Nspire (multi-lommeregner); Vi har nogle programmer TI-Nspire, der kan vi også skrive noter og lave figurer men det tager lige lidt ekstra.. man skal lære at bruge det rigtigt. Eleverne taler endvidere om, at nogle lærere flittigt anvender de interaktive tavler, hvor præsentationer i PowerPoints i f.eks. biologi og samfundsfag lægges ud til eleverne, som kan lave noter direkte i præsentationen.. så laver jeg noter i dem, mine kommentarer i bunden af slides, så kan man virkelig være med i hans præsentation. Sammenfatning Det generelle billede er at eleverne fra Ørestad Gymnasium bevæger sig naturligt og smidigt gennem medier med en relativ kritisk og refleksiv tilgang til valg af medier til forskellige opgaver og funktioner derfor den indledende overskrift: The right tool for the right job. Vi kan konstatere, at eleverne bruger hinanden flittigt og skaber meningsfulde fællesskaber med videndeling og læring i centrum og desuden antydet med den forforståelse, at lærerne ikke tror de er til stede i nuet men sidder isoleret (i en lille bobbel som det nævnes) når de er på de sociale medier. Eleverne arbejder desuden hyppigt på tværs af tid og rum og ikke overraskende ind i det sen-moderne ungdoms-/mediebillede med digitale medier, der binder eleverne i en form for time-communities med tydelig rammesætning af forventninger og forpligtelse fra lærerne. Eleverne anvender aktivt medierne i forskellige læringsrum, i kombinationer med tilstedeværelse og virtuelt. Der chattes, koordineres, samskabes og forhandles med det faglige stof og der konstrueres nye forståelser og viden. Eleverne deler gerne noter, billeder og andet materiale indbyrdes via forskellige medier, oftest Facebook. Videndeling foregår efter nogle ikke udtalte regler og mekanismer og handler om 21

Elevrejser - Digitale spor i undervisningen? - Og en differentieret tilgang til medier i undervisning og læreproces

Elevrejser - Digitale spor i undervisningen? - Og en differentieret tilgang til medier i undervisning og læreproces Elevrejser - Digitale spor i undervisningen? - Og en differentieret tilgang til medier i undervisning og læreproces Oplæg på FLUID seminar 28.05.2015 Lars Christensen, Lektor, Professionshøjskolen UCC

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer?

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik.

Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik. Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik. Delmål 2011-12 1. Fortsat undersøge omfang og brug af nye medier, nye platforme samt IT baseret og innovativ didaktik

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? FØR Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? Hvis nej - hvorfor ikke Jeg følte mig godt forberedt efter gennemgangen. Jeg kan ikke huske det, men jeg fandt først videoerne

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Projekt It og eksamen

Projekt It og eksamen 5. nov. 2007 Projekt It og eksamen Baggrund Ved reformen af de gymnasiale uddannelser blev der i relation til it i bekendtgørelserne indført bestemmelser, der tilsammen ikke kendes fra andre ungdomsuddannelser

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Undersøgelsen på Middelfart Gymnasium og HF, STX Der

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Vi havde forud for interviewet med den pædagogiske konsulent udformet ti spørgsmål.

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

IT-progressionsplan 2014

IT-progressionsplan 2014 IT-progressionsplan 2014 (Planen er stadig under udvikling) Overordnet beskrivelse - "IT-dannelse" Eleverne skal undervises i forskellige systemer, hvorved de gennem undervisningen og den konkrete anvendelse

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring? Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Læring & Differentiering

Læring & Differentiering Læring & Differentiering Målsætning Varierede læringsformer og arbejdsmetoder. Kortere oplæg ( 20-30 min) og mere selvstændigt arbejde alene og i grupper. Meget synligt overblik,guidning og instruktioner

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 202 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Kolding Gymnasium Kolding Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 202 Der har deltaget i alt 730 elever

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere