Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro: Det store spring fra en ph.d. til en karriere i det private. Side 22

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro: Det store spring fra en ph.d. til en karriere i det private. Side 22"

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark November 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ny lovgivning for medicinsk udstyr: En milepæl for patientsikkerheden? side 4 Sådan fandt Biogen Idec vej til Danmark side 16 Sundhedsministeren om ny medicin og kroner og øre side 12 Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro: Det store spring fra en ph.d. til en karriere i det private Side 22

2 Leder Kan man stole på forskningsresultaterne? Foto: Colourbox Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Professor Bente Klarlund Pedersen står til at blive dømt for alvorlige brud på god videnskabelig praksis i forbindelse med otte artikler i samarbejde med den svindeldømte Milena Penkowa. Klarlund mener selv, at hun blot var uopmærksom på Penkowas snyd. Hvad der er op og ned, må Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), afgøre, men sagen kan måske under alle omstændigheder være anledning til at diskutere, om der generelt er problemer med useriøs og fordrejet forskning, uanset om det er i offentlig eller privat regi? Er der i de nuværende rammevilkår mekanismer, som kan fremme risikoen for utroværdigt videnskabeligt arbejde? Skyldes videnskabelig uredelighed fx, at forskere i dag er under et langt større pres end tidligere? Internationalt set er der bestemt noget, som tyder på, at alt ikke er vel i forskningsverdenen. Nyhedsmagasinet The Economist skriver således, at biotek-venturekapitalister har en tommelfingerregel, som siger, at halvdelen af al publiceret forskning ikke kan gentages med samme resultat. Selv det kan endda være for optimistisk. Sidste år måtte forskere fra biotekfirmaet Amgen konstatere, at de blot kunne reproducere 6 af 53 banebrydende studier inden for kræftforskning. Tidligere havde en gruppe forskere fra medicinalvirksomheden Bayer blot formået at gentage en fjerdedel af 67 andre vigtige studier patienter har i perioden fra deltaget i kliniske forsøg, som var baseret på forskning, som senere blev trukket tilbage på grund af fejl eller andre uregelmæssigheder, regner The Economist sig frem til. Hvorfor står det tilsyneladende så galt til? En del af forklaringen ligger utvivlsomt i selve den samlede mængde af forskere og forskning. I 1950 erne var der på verdensplan nogle få hundrede tusinde aktive forskere. I dag seks-syv millioner. Fælles for mange af disse forskere er arbejdsvilkåret: Publish or perish publicer eller forsvind. Konkurrencen om at blive publiceret synes ikke sjældent at friste eller tvinge forskere til at se bort fra ubekvemme resultater i deres projekter og til at fremhæve positive signaler for meget. Omvendt er der ikke stor interesse for at optage artikler om forskning, hvor tesen ikke holdt. Negative resultater udgør kun 14 procent af de publicerede studier, selv om viden om disse studier kunne forhindre, at andre forskere spilder tid og penge på tilsvarende projekter. Peer-review eller fagfællebedømmelse burde stå som garanti for videnskabelighed og kvalitet i forskningspublikationer i internationale tidsskrifter, men noget tyder altså på, at de langt fra altid lever op til det. Der står stadig stor respekt omkring videnskabelig forskning, og samfundet investerer milliarder af kroner i den. Men skal forskningen fastholde sin status, må der naturligvis ikke være tvivl om integriteten hos de mennesker, som lever af at forske. Omvendt bør de have krav på arbejdsvilkår, som giver optimale arbejdsbetingelser for at lave reelle opdagelser opdagelser som i sidste ende kan bidrage til bedre sygdomsforståelse og behandling. Spørgsmålet er, om forskerne herhjemme får det i dag, eller om for meget fokus lægges på jagt på finansiering og publiceringsvolumen. Forskerne bør have krav på arbejdsvilkår, som giver optimale arbejds betingel ser for at lave reelle op dagelser opdagelser som kan bidrage til bedre sygdomsforståelse og behandling. 2 pharma november 2013

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ny lovgivning for medicinsk udstyr: En milepæl for patientsikkerheden? side 4 Sådan fandt Biogen Idec vej til Danmark side 16 Sundhedsministeren om ny medicin og kroner og øre side 12 Indhold 04 Strammere regler for medicinsk udstyr vedtaget 10 Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 16 Vi kommer også til at se på prisen 19 Kort om 20 På vej mod Danmarks største apotekskæde 22 Fra ph.d. til en karriere i det private 26 Kort om 28 Temadage tog syge fraværet ved hornene 30 Posttraumatisk-stresssyndrom kan være en arbejdsskade 38 Kort om 32 LEO Pharma har strammet nettet En hyldest til ærligheden s En hyldest til ærligheden 38 Kort om 40 Pharma in English 42 Meddelelser s.04 s.10 s.22 November 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark November 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark November 2013 Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro: Det store spring fra en ph.d. til en karriere i det private Side 22 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) Formand Antje Marquardsen Tlf Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) Tlf Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) Lærke Gade Bjerregaard (Web- og kommunikationskonsulent) Peter Arends (Korrektør) Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline December: november Januar: januar Februar: februar pharma november

4 Branche Europa-Parlamentet har stemt ja til strammere regler for godkendelse og overvågning af medicinsk udstyr, men stramningerne blev ikke så vidtgående, som nogle havde håbet. Forslaget om en fælles europæisk godkendelsesmyndighed for medicinsk udstyr på linje med EMA for lægemidler kunne der ikke opnås flertal for. 4 pharma november 2013

5 Af Christian K. Thorsted Strammere regler for medicinsk udstyr vedtaget Strammere EU-regler for medicinsk udstyr er rykket et stort skridt nærmere, efter at EU-Parlamentet 22. oktober vedtog en lovpakke på området. Nogle havde dog håbet på mere.»det er et skridt fremad, men det er ikke en milepæl i at øge patientsikkerheden. Det er ikke det store skridt, vi kunne have taget,«siger europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose (S), som har været meget aktiv i bestræbelserne på at skærpe EU-reglerne for medico-udstyr. Hun betegner de eksisterende regler som»katastrofalt dårlige«, fordi de ikke tager højde for, at teknologien har åbnet nye muligheder for medicinsk udstyr.»der er en strøm af iværksættere, som kan se nogle muligheder for at hjælpe patienter med nye løsninger. Men når der er et vækstområde, så er der også svindlere, som ser muligheden for at tjene nogle hurtige penge. Derfor har vi brug for at få opdateret lovgivningen. Nu kommer vi lidt højere op, men inden for en overskuelig årrække, vil der komme krav om en revision af lovgivningen. Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken for, at det, vi har gjort nu, er tilstrækkeligt til at forhindre, at der kan komme en skandale med højrisiko-udstyr,«siger Christel Schaldemose. De seneste år har budt på en sag, hvor en fransk producent af brystimplantater med vilje brugte skadelig industrisilicone i stedet for den godkendte silicone, og en sag om farlige metalhofter i sidstnævnte sag gik der halvanden år, før myndighederne reagerede på problemet. Ingen central godkendelsesmyndighed Den endelige lovtekst skal nu forhandles færdig med Ministerrådet, og resultatet af parlamentets afstemning kan derfor betragtes som parlamentets forhandlingsoplæg til disse forhandlinger. Når Christel Schaldemose ikke er tilfreds med dette forhandlingsoplæg, så skyldes det først og fremmest, at man ikke går så langt mht. opstramninger i godkendelsesprocessen, som hun og den øvrige socialistiske gruppe i parlamentet havde ønsket.»vi arbejdede for at få en central godkendelsesmyndighed for udstyr i klasse III højrisiko-produkter men det var der end ikke tilnærmelsesvis flertal for. Det er jeg meget skuffet over, for det ville have været det største enkeltskridt, vi kunne have taget i retning af at fjerne enhver usikkerhed for, om de produkter, som kommer på markedet, er i orden eller ej,«siger Christel Schaldemose. Meldingerne fra Ministerrådet omkring en central godkendelsesmyndighed har på forhånd været negative, og dermed kan man med meget stor sikkerhed slå fast, at det ikke har nogen gang på jord. Det betyder, at man nu fastholder den eksisterende grundstruktur med bemyndigede organer til at godkende medicinsk udstyr også højrisiko-produkter. De bemyndigede organer notified bodies er private virksomheder, som er udpeget af myndighederne, og som kontroller og godkender produkterne på myndighederne vegne. Der er i dag 74 af disse organer. Bekymrende grundstruktur Christel Scaldemose mener, at forslaget om en central godkendelsesmyndighed led skibbrud pga. effektiv lobbyisme fra den europæiske medicoindustri.»de har været dygtige til at fremmale et billede af, at en central godkendelsesmyndighed for højrisikoprodukter ville skabe bureaukrati og ville forlænge pharma november

6 Branche Pharmadanmark: Patientsikkerheden tabte i Parlamentet Pharmadanmark er skuffet over, at patientsikkerheden trak det korteste strå ved afstemningen i Europa-Parlamentet.»Den udvikling af godkendelsesproceduren, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) i sit oplæg til Parlamentet lagde op til, så vi ubetinget som et rigtigt skridt, der trak på erfaringerne fra lægemiddelområdet. Desværre må vi konstatere, at medicoindustriens meningspåvirkning af EU-politikerne har været særdeles effektiv, og at det nok væsentligste tiltag en central godkendelses myndighed for højrisiko-udstyr derfor ikke kunne samle flertal,«siger Arne Kurdahl, adm. direktør i Pharmadanmark. Han anerkender, at der i parlamentets lovpakke er forbedringer og opstramninger, men han anser det som et klart nederlag for patientsikkerheden, at forslaget om en central godkendelsesmyndighed nu efter alt at dømme ikke bliver realiseret.»vi har gennem de senere år opfordret til tydeligere krav og bedre kontrol af bl.a. implantater, fordi den type udstyr kan være til lige så stor og ofte større fare for patientsikkerheden end mange lægemidler. Modsat lægemidler, der udskilles efter en tid i kroppen, kan der for mange af disse produkters vedkommende være tale om anvendelse, der har karakter af at være en permanent løsning. Derfor mener vi, det er uhensigtsmæssigt, at den type udstyr ikke har været underlagt de samme principper som lægemidler, når det gælder kravene til godkendelse. Det havde vi håbet og troet, at et flertal i Parlamentet ville være enige i, at der er behov for at ændre ved at etablere en central godkendelsesmyndighed på linje med EMA på lægemiddelområdet,«siger Arne Kurdahl. Han finder det beskæmmende, at medicoindustrien og parlamentets borgerlige politikere ikke ønsker at hæve overliggeren så meget som muligt for kravene til godkendelse af medicinsk udstyr i højrisiko-klassen.»det er paradoksalt, at man åbenbart kan acceptere mindre sikkerhed for medicinsk udstyr, end man ville drømme om at kunne for lægemidler. Ingen heller ikke de politikere som stemte imod en central godkendelsesmyndighed for medicinsk udstyr ville så meget som overveje at foreslå, at man bør slække på kravene til godkendelse af lægemidler. Tværtimod strammer man fra EU s side konstant reglerne på lægemiddelområdet og heldigvis for det,«siger Arne Kurdahl. Han mener, at den danske medicoindustri undlader at udnytte en oplagt styrkeposition, når den taler imod, at reglerne på området bliver så skrappe som muligt.»danske medicovirksomheder er kendetegnet ved at levere kvalitetsprodukter. Delvist på baggrund af en stærk dansk lægemiddelindustri har Danmark en i sammenligning med de fleste europæiske lande høj adgang til de kompetencer, der er nødvendige for, at Danmark vil bevare og måske udbygge vores konkurrencefordele og i bedste fald vil skabe dette kvalitetsløft inden for medicinsk udstyr. Det ville kunne tiltrække flere virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Den mulighed burde vi ikke lade gå fra os.«godkendelsesproceduren for, at produkterne kunne få en markedsføringstilladelse. De argumenter har de borgerlige politikere i parlamentet taget til sig. Vi andre mener så ikke, at argumenterne holder,«siger hun. Christel Schaldemose mener, at de bemyndigede organer ikke er de rigtige til at tage sig af godkendelsen af højrisiko-produkter.»for udstyr, som skal opereres ind i kroppen, må der ikke være økonomiske interesser, der ligger til grund for at vurdere, om tingene er i orden. Der skal være den bedste kliniske ekspertise, og udstyret skal være vurderet mht. patientsikkerheden og ikke hvor hurtigt man kan få et produkt på markedet,«siger hun. Hun tilføjer:»jeg tror simpelthen ikke på, at kontrollen med de bemyndigede organer vil kunne blive så effektiv, at vi kan forhindre korruption, penge under bordet og konkurrence på hurtige godkendelsestider.«til fordel for danske virksomheder Christel Schaldemose mener, at en meget kraftigere stramning af lovgivningen ville have været en fordel for den danske medico-industri.»vores erfaring på andre områder er, at når vi strammer reglerne, så gavner det danske virksomheder, fordi de er superdygtige til at efterleve kravene, de har gode systemer, gode veluddannede medarbejdere og er fleksible og gode til at omstille sig. Derfor har jeg været lidt skuffet over, at den danske medicoindustri har været så tøvende over for strammere krav.«hun peger på, at den danske medicinalindustri anser stram lovgivning, fx mht. kliniske forsøg, som en konkurrencefordel.»men måske kan medicoindustrien se fornuften i det ved næste revision af lovgivningen.«bureaukratisk monster Det er dog ikke alle, der ser aflivningen af forslaget om en central godkendelsesmyndighed som et problem. Jens Rohde, EU-parlamentsmedlem for Venstre, er tværtimod tilfreds.»der ville ikke have været tale om en stramning med en central godkendelsesmyndighed. Forslaget lagde op til et bureaukratisk monster. Venstre ønsker en decentral bemyndigelsesstruktur, fordi det intet betyder for patientsikkerheden, om den er central eller decentral. Men en decentral struktur er mere effektiv og tager dermed jo også hensyn til, at der faktisk er folk, som går og venter på drage nytte af nye produkter. Decentralisme i administration betyder større nærhed for alle,«siger han. 6 pharma november 2013

7 Fakta om EU-Parlamentets lovpakke Den endelige lovtekst skal nu forhandles færdig med Ministerrådet, men Europa-Parlamentet ønsker, at den nye lovgivning bl.a. skal inde holde: Bedre muligheder for post-marketing overvågning. Sporbarheden af produkterne øges, så hvis en skade er sket, vil man kunne reagere hurtigere på farlige produkter. Uanmeldte kontrolbesøg hos producenterne. Det skal sikre, at en svigagtig producent ikke kan nå at skjule fx brug af forkerte materialer. Bemyndigede organer skal fremover ikke alene kontrollere, om produkterne er teknisk i orden, men også vurdere, om patientsikkerheden er i orden. Hård økonomisk straf, hvis man som producent negligerer patientsikkerhed. pharma november

8 Branche Behersket tilfredshed i medicoindustrien Brancheorganisationen Medicoindustrien var meget lidt tryg ved udsigten til en central godkendelsesmyndighed for medicinsk udstyr. Medicoindustrien er derfor tilfreds med, at der ikke var flertal for forslaget i EU-Parlamentet. Af Christian K. Thorsted»Et voldsomt slag mod innovation s kraften i virksomhederne.«sådan lød reaktionen fra den danske medicoindustris brancheorganisation på det forslag, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) for nylig fremlagde for EU-Parlamentet. Medicoindustrien er derfor lettet over, at ikke alle forslag endte med at kunne samle politisk flertal i Parlamentet.»De ændringsforslag til forslaget fra ENVI, som Parlamentet stemte igennem, er et langt stykke hen ad vejen rigtige og fornuftige. Det, vi var kede af ved forslaget fra ENVI, var, at vi så det som kontrol på kontrol på kontrol. Og vi så, at man var ved at opbygge nogle tunge administrative led, som vi var i tvivl om kunne fungere,«siger Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien. Hun er især tilfreds med, at Parlamentet ikke stemte for en central godkendelsesmyndighed for højrisiko-udstyr ligesom man har EMA på lægemiddelområdet.»medicinsk udstyr udvikles på en meget hurtigere måde end lægemidler, og her var man altså i gang med at gøre vejen til markedet meget længere for medicinsk udstyr. Skræmmeeksemplet er amerikanske FDA, hvor den centrale godkendelse betyder en forsinkelse på to-tre år for, hvornår et produkt kommer på markedet uden at man kan påvise, at det bliver mere sikkert af den grund. Det er nemlig de samme produkter, som kommer på markedet bare senere i USA end i Europa. Vi ønsker sikre produkter, men ikke at udviklingstiden øges med flere år. Det afgørende må være, at der er en effektiv kontrol af produkterne,«siger Lene Laursen. Hun tilføjer:»som industri synes vi bestemt ikke, at det er godt, at der kommer disse sager, hvor patienter kommer i klemme, fx sagerne med metalhofter og brystimplantater. Derfor vil vi også gerne have, at der strammes op. Men vi har hele tiden sagt, at det er en fejl at tro, at medicinsk udstyr kan reguleres som lægemidler. Der er klart nogle ting, vi kan lære af lægemiddelområdet, men man kan ikke bare overføre godkendelsessystemet direkte. Vi tror ikke, at man kan have ét sted, som godkender alt højrisiko-udstyr. Det er i øvrigt slet ikke kompetencer, som EMA har i dag.«på samme måde med klinisk dokumentation. Her mener branchen, at det vil være en misforståelse at kræve nye kliniske studier, hver gang et produkt med en kendt og velafprøvet teknologi skal godkendes. Men parlamentets forslag sikrer offentligheden langt mere indsigt i, hvilken klinisk dokumentation der ligger til grund for et produkts godkendelse, bemærker Lene Laursen. 8 pharma november 2013

9 Behov for opstramninger Lene Laursen understreger, at branchen bestemt mener, at der er behov for opstramninger mht. de bemyndigede organer.»de er myndighedernes forlængede arm, og derfor skal man kunne stole på, at de ved, hvad de har med at gøre Der er for mange i dag, og alle kan ikke være lige gode. Det er jo også det, man har kunnet se med nogle af de sager, der desværre har været. Der har været sager, hvor de ikke har vidst, hvad de beskæftigede sig med. Vi anerkender, at det ikke giver mening, at de samme organer, som fx kan godkende en hjerteklap, også har forstand på sårpleje.«der er mange forskellige teknologier i spil på medico-området, og Lene Laursen er derfor tilfreds med, at der skal etableres specialiserede bemyndigede organer. Og hun finder det positivt, at der skal etableres en komité af klinikere udpeget af Kommissionen inden for alle grupper af teknologier. Der mangler noget klinisk i godkendelsesprocessen, der hidtil har været meget ingeniørtung, mener hun. Hun peger også på, at EU- Kommissionen allerede har vedtaget en række tiltag, som netop tager hånd om problemstillingen med de bemyndigede organer. De skal recertificeres og auditeres, så man sikrer sig, at de har de rigtige kompetencer.»vi forventer, at det vil føre til, at der vil være en nedgang i antallet af organer at nogle vil være for dårlige og ikke vil blive recertficeret,«siger hun. Alt i alt mener Lene Laursen, at tiltagene fra Kommissionen sammenholdt med udmøntningen af den Dalli-action Plan, som Kommissionen har gennemført efter skandalen med de franske brystimplantater, betyder, at man er kommet langt i retning af at forbedre patientsikkerheden. Dalli-action Plan kræver bl.a. recertificering af de bemyndigede organer og opfordrer medlemslandene til at foretage uanmeldte kontrolbesøg (audits) hos producenterne.»samlet set adresserer man de svage led, som er blevet identificeret i sagerne om brystimplantater og metalhofter. Men når det er sagt, så kan man nok ikke lave et system, som kan forhindre det, hvis nogen virkelig vil snyde, svindle og bedrage. Men audits og uanmeldte besøg imødegår det i alt fald.«en fordel Lene Laursen mener, at de strammere regler vil være en fordel for den danske medicoindustri.»danske virksomheder er meget omhyggelige med at dokumentere deres produkter, og det er ikke rimeligt at blive mødt med konkurrence fra virksomheder, der sætter overliggeren lavere. Danske virksomheder vælger hellere det bemyndigede organ, som stiller skrappe krav, og de bliver enormt beskæmmede, når der kommer de her skandalesager.«engangsudstyr bør ikke genbruges Den største tidsel i Parlamentets lovpakke er ifølge Lene Laursen, at Parlamentet ønsker, at engangsudstyr i langt højere grad skal genanvendes.»sundhedsvæsenet har efterspurgt produkter til engangsbrug, fordi det er en fordel i forhold til fx hygiejne. Vi kan ikke forstå, at man på den ene side siger, at man går ind for øget patientsikkerhed og skrappere godkendelse af produkter, samtidig med at man forslår noget, som vil være en risiko for patienterne. Patient nummer to, tre eller fire skal ikke behandles med et produkt, som er ringere end det, der var udgangspunktet. Hvem har lyst til at være patient nummer 17?«pharma november

10 Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013

11 pharma november

12 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013

13 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger, afgifter og skatter samt dårligt vejr, men alligevel valgte Biogen Idec i 2001 at etablere et helt nyt produktionsanlæg i Hillerød. Ikke i Kina, Indien eller Østeuropa, men i Danmark. Hvorfor? I det store regnestykke er der langt mere end tørre tal på spil, og så kræver det benarbejde og tro på, at det kan lade sig gøre at lokke virksomheder til Danmark. Da Birgitte Thygesen, direktør, Biogen Idec i Hillerød, i 2001 fik den endelige besked om, at Danmark var valgt, spurgte hun, hvorfor det lige blev Danmark frem for bl.a. Irland og de andre lande i puljen. Hunden, lød det korte svar. Som et led i rækken af mange rapporter, analyser og oplysninger spurgte Biogen Idec i USA finalisterne Danmark og Irland, hvad det krævede at tage sin hund med til landet, hvis fx en amerikansk familie skulle rykke ind og arbejde i landet i en periode. Birgitte Thygesen sendte oplysningerne om de danske regler. Derfor blev spørgsmålet om hunden det sidste og afgørende og et billede på, at de bløde faktorer også er vigtige.»beslutningen var baseret på bunker af information om afgifter og skatter, løn og ansættelse, skoler, logistik, byggetilladelser og meget andet. Når man gør det store regnskab op, så er de forskellige lande i virkeligheden ikke så forskellige, og de bløde værdier tæller også. Fx om det er sikkert at gå ud om aftenen, om børnene kan trives, og om man må tage hunden med,«fortæller Birgitte Thygesen. En enorm kravspecifikation Første gang Birgitte Thygesen hørte fra Biogen Idec var i 1999, da hun arbejde hos Copenhagen Capacity, der rådgiver virksomheder om mulighederne for at etablere sig i hovedstadsområdet. En repræsentant fra Biogen Idec kontaktede hende for at høre mere om fordele og ulemper ved at etablere et nordisk salgskontor i København. Med henvisning til bl.a. Medicon Valley lykkedes det at få salgskontoret til København frem for Stockholm, som var den nærmeste konkurrent. Knap et år senere blev Copenhagen Capacity igen kontaktet og denne gang lød spørgsmålet, om Birgitte kunne komme til Boston og præsentere den danske side af Medicon Valley og fem grunde, hvor der kunne placeres et produktionsanlæg i hovedstadsregionen. Kort efter besøget i USA fik hun at vide, at Danmark var med i puljen.»jeg modtog en kravspecifikation og gik ellers i gang med at holde møder med myndigheder, ministre, ingeniører, ejendomsmæglere osv. Om alt, lige fra hvor lang tid det tager at få en byggetilladelse, til at dokumentere den gennemsnitlige anciennitet for en ansat i en farmaceutisk produktionsvirksomhed. I løbet af 14 måneder blev Copenhagen Capacity bedt om bl.a. at finde en advokat, der kunne oplyse om fagforeninger og den danske model, og de fik rapporten om, at Danmark er verdens lykkeligste folk sammen med bunker af andet materiale,«fortæller Birgitte Thygesen. Ingen troede på det Undervejs i processen mødte Birgitte Thygesen åbenhed og hjælpsomhed, også selvom hun ikke kunne nævne navnet på virksomheden. Hun kunne kun fortælle, at en større amerikansk virksomhed undersøgte muligheden for at lægge en produktion i København. Det var en spinkel baggrund at booke møder med bl.a. ministre på.»hver gang jeg bookede et nyt møde, var jeg usikker på, om folk dukkede op, men de kom hver gang. De fleste lyttede interesseret og svarede stort set det samme det lyder da spændende, og vi bidrager gerne med oplysninger til sagen, men de fleste gav samti- pharma november

14 Branche Positive takter fra dansk biotek Mens Biogen Idec i Hillerød kan glæde sig over den gode historie, er biotekområdet i øvrigt også præget af positive historier, hvor ord som guldregn, kurshop og lovende data har præget overskrifterne i efteråret. dig udtryk for, at de ikke troede, at man ville lægge en produktion her, for på det tidspunkt var opfattelsen, at produktion fremover ville blive flyttet til blandt andet Kina,«fortæller Birgitte Thygesen og understreger, at første skridt på vejen henimod at tiltrække en sådan produktion er at tro på det selv.»folk stillede op og leverede uden at vide, hvad det drejede sig om, men de troede altså ikke rigtig selv på det. Men når man dykker ned i detaljerne, så er forskellen ikke så stor heller ikke den økonomiske. Fx er arbejdskraften langt billigere i Kina, men der vil det til gengæld være sværere at holde på de ansatte. Det tager typisk seks måneder at blive oplært til at arbejde i en biologisk produktion som vores, og hvis en kinesisk ansat med en sådan oplæring hurtigt kan få et andet job med højere løn, så er medarbejderne generelt sværere at holde på. I Danmark var det normalt, at de ansatte i produktionen var veluddannelse og forblev ansat længe i en farmavirk- Senest blev danske ExpreS2ion Biotechnologies kåret som en af fem Nordic Stars 2013, da der midt i oktober blev afholdt Nordic Life Science Days i Stockholm et initiativ, der skal markere Nordens styrke inden for life science. Virksomheden blev etableret i 2010 efter sammenlægning af Pharmexa og Affitech. Expre- S2ion har gennem sin relativt korte levetid etableret sig som førende i verden inden for proteinproduktion. Blandt de øvrige positive meldinger har Medwatch bl.a. bragt historien om Danske Adenium Biotech, der netop er blevet en del af to EU-konsortier, og her modtager danskerne for hvert projekt euro. Projekterne løber over tre år og har til formål at koble lægemiddelkandidaten arenicin til forskellige nanoteknologier for at undersøge, om det kan forbedre midlets virkning mod lungebetændelse. Også det danske biotekselskab Egalet er på vej ud af krisen og er ifølge Medwatch klar til at rejse et stort trecifret millionbeløb på børsen i USA. Danske CytoVac, Bavarian Nordic og Genmab har også optrådt med positive historier, der især handler om stigende aktiekurser og opbakning fra investorerne. Ifølge Martin Bonde, formand for Dansk Biotek, så er biotekvirksomhederne generelt blevet bedre til både ledelse og drift.»man kan sige, at virksomheder som Genmab, Bavarian Nordic og Zealand Pharma har oplevet en finanskrise, er kommet ud på den anden side og har lært at køre længere på literen. Og vi er alle sammen blevet bedre til at outsource. I mit firma Epitherapeutics sender vi fx mange rutineting inden for biologi til Kina og kemiarbejdet til Canada, så vi i højere grad fokuserer på kernekompetencerne herhjemme, og det begynder alt sammen at give pote,«siger Martin Bonde. 14 pharma november 2013

15 somhed. Høj kvalitet samt adgang til veluddannet arbejdskraft er nøglefaktorer ved fremstilling af lægemidler,«siger Birgitte Thygesen. En lang proces Det har taget ikke mindre end 12 år og en investering på fire mia. kr. at komme fra beslutningen om at bygge i Hillerød til de endelige tilladelser til at producere til alle markeder fra FDA og Det Europæiske Lægemiddelagentur var på plads i juli Fx stødte man under byggeriet på arkæologiske fund, der har været en fusion mellem Biogen og Idec, en omfattende byggeproces, løbende vurdering af behovet for produktionskapacitet i forhold til produkter på markedet og under udvikling, og endelig har selve godkendelsen af produktionsanlægget taget to år med test og prøveproduktioner. Men nu kan Biogen Idec producere Tysabri til patienter i hele verden fra anlægget i Hillerød. Her producerer man til alle lande undtagen USA og Canada og er godkendt hos FDA, så anlægget kan fungere som backup for det tilsvarende anlæg i USA. Vejen har været lang, hvor mange forskellige parametre har banet vejen. Tilbage i 2001 stod det klart, at den danske tradition for biotek- og farmaproduktion var med til at bane vejen, herunder de store virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma. Det har givet vished for, at vi i landet er gearet til opgaven og har kvalificeret arbejdskrafthvilket, hvilket også fremgår af det forhold, at dansk eksport af lægemidler er fordoblet siden 2001 og nu udgør mere end 62 mia. kr. Og så er det vigtigt at huske, at der er mennesker bag sådan en beslutningsproces, hvor også kulturelle forskelle skal tænkes ind. Hvis der er en vilje til at mødes og få fælles forståelse, så rykker det meget. Det er overraskende, hvor meget ønsket om at finde fælles løsninger betyder,«siger Birgitte Thygesen. pharma november

16 Politik Sundhedsministeren: Vi kommer også til at se på prisen på medicinen 16 pharma november 2013

17 Christian K. Thorsted / Foto: Peter Sørensen Sundhedsminister Astrid Krag (SF) erkender, at prisen kan blive et parameter, når man skal beslutte, hvilken medicin der skal tages i brug på sygehusene. Men hun er skeptisk over for, at man begynder at udregne, hvor meget det fx må koste at redde livet for en kræftpatient i forhold til en lungesyg. Den teoretiske logik harmonerer ikke med virkeligheden, mener hun. Sundhedsminister Astrid Krag glæder sig over, at medicinalfirmaerne løbende udvikler ny medicin, som kan kurere sygdomme eller forlænge livet for patienter, som er uhelbredeligt syge. Men samtidig erkender hun, at mulighederne for at behandle flere og flere sygdomme med medicin stiller sundhedsvæsnet over for en række svære problemstillinger.»de fleste kan nok blive enige om, at vi skal give patienterne adgang til de bedste lægemidler. Men der kan være mange meninger om, hvem der skal afgøre, hvilken medicinsk behandling eksempelvis kræftpatienter, der kun har få måneder eller måske blot uger tilbage af livet, skal tilbydes,«siger ministeren. Interessenterne i diskussionen om ibrugtagning omfatter patientforeningerne, som har en naturlig interesse i, at netop deres patientgrupper får adgang til den nyeste medicin. Medicinalfirmaerne ønsker lige så naturligt, at deres lægemidler bliver brugt af så mange som muligt, for at de kan hente deres udviklingsomkostninger hjem. De behandlende læger har også en holdning til ibrugtagning. Og endelig er der politikerne på Christiansborg og i regionsrådene.»hvem er det, der skal sætte en pris på, hvor meget det må koste at forlænge eller måske redde livet for en kræftpatient,«spørger Astrid Krag. Debat om KRIS Hun peger på, at vi i dag har en ordning, hvor beslutningerne om, hvilken ny godkendt medicin der skal være en del af standardbehandlingen på sygehusene, træffes af udvalgte læger med en høj sundhedsfaglig viden og indsigt. Det sker på baggrund af ansøgninger fra regionerne, de videnskabelige selskaber og de Danske Multidisciplinære Cancergrupper. Det er således op til Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS), som især vurderer ibrugtagning af ny kræftmedicin, løbende at vurdere, hvilken sygehusmedicin patienterne skal tilbydes. Netop KRIS beslutninger har i flere tilfælde udløst debat. Bl.a. afviste udvalget, at Zaltrap et nyt lægemiddel fra Sanofi skulle bruges som standardbehandling mod tyk- og endetarmskræft på danske sygehuse. Kræftens Bekæmpelse og flere eksperter kritiserede beslutningen., men også på Hvem er det, der skal sætte en pris på, hvor meget det må koste at forlænge eller måske redde livet for en kræftpatient Christiansborg var der bekymring over, om regionerne gennem KRIS nu direkte eller indirekte skal bestemme, hvilken behandling og medicin syge danskere skal have til rådighed. Også Pharmadanmark udtalte betænkelighed ved rådets rolle. Kort tid efter blev også afvisningen af lægemidlet Xtandi til standardbehandling af prostatakræftpatienter kritiseret af eksperter. Astrid Krag bemærker, at der ved oprettelsen af KRIS generelt var enighed om, at det var en god idé at koordinere ibrugtagning af ny sygehusmedicin særligt kræftmedicin på tværs af regioner og sygehuse. Men hun har naturligvis noteret sig, at rådet på det seneste er kommet i skudlinjen. pharma november

18 Politik»Biotek-selskaber har eksempelvis udtrykt utilfredshed med, at rådet har afvist et lægemiddel, der er godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, fordi man vurderer, at effekten af medicinen ikke står mål med de alvorlige bivirkninger, som patienterne kan få. Og fra lægefaglig side har der været udmeldinger om, at man er bekymret for, om rådet i sine afgørelser lægger vægt på regionernes medicinudgifter i stedet for, hvilken behandling der er bedst for patienterne,«konstaterer ministeren. Ærgerlig fejlopfattelse Hun peger på, at det langt fra er første gang, at der er uenighed i lægevidenskabelige kredse om, hvilken behandling der er den rette for patienterne. Derimod er det nyt, at man åbent strides om, hvorvidt KRIS beslutninger er baseret på økonomiske hensyn.»jeg synes på mange måder, at det er positivt, at der er en faglig debat om patienternes behandlingsmuligheder. Men det er ærgerligt, at KRIS beslutninger af nogle opfattes som et bevidst forsøg på at reducere medicinudgifterne fra regionernes side. Jeg har ingen grund til at tro, at det er tilfældet,«siger hun. Rådets formand Steen Werner Hansen, vicedirektør på Herlev Hospital, har da også kraftigt afvist, at der tages økonomiske hensyn, når KRIS vurderer, hvilken medicin der skal tages i anvendelse, men at der alene ses på, om der er evidens for effekten af behandlingen. KRIS har dog lyttet til kritikken og vil bl.a. derfor fremadrettet indføre en høringsprocedure, så man kan få en faglig dialog med ansøgere og lægemiddelvirksomheder, inden man træffer sine endelige afgørelser.»det, synes jeg, lyder fornuftigt. For det kan være med til at skabe større gennemsigtighed i beslutningsprocessen, og dermed kan man måske undgå unødvendige misforståelser om rådets afgørelser,«mener sundhedsministeren. Prisen bliver et parameter Men Astrid Krag forudser under alle omstændigheder, at den vigtige debat vil fortsætte, om hvorvidt vi også i fremtiden vil have råd til at behandle patienterne med den nyeste medicin.»det er en debat, som vi uden tvivl kommer til at tage mange gange i årene, der kommer. For med udsigten til, at vi får flere ældre og flere med kroniske sygdomme, samtidig med at der hele tiden udvikles Ellers risikerer vi at sætte tilliden mellem patienter og sygehusvæsen over styr. nye og dyre former for lægemiddelbehandling, kan det blive nødvendigt, at man udover de faglige aspekter også i et eller andet omfang skal til at se på prisen, når man skal beslutte, hvilken medicin der skal tages i brug.«astrid Krag understreger, at det også fremover skal være en sundhedsfaglig og evidensbaseret vurdering, der ligger til grund for, hvornår fx en ny kræftbehandling er bedre end den eksisterende og skal tages i brug.»det bør for mig at se være en faglig og ikke politisk vurdering, hvor man vejer fordele og ulemper ved et lægemiddel op mod en anden, der afgør, hvilken medicin patienterne skal tilbydes som standardbehandling,«siger hun. Derfor er hun skeptisk over for, at man begynder at udregne, hvor meget det fx må koste at redde livet for en kræftpatient i forhold til en lungesyg.»jeg kan godt forstå den teoretiske logik, men i den virkelighed, som patienter og læger befinder sig i, er der desværre ofte en stor variation i behandlingsmulighederne mellem sygdomme. Derfor mener jeg, det er mere rigtigt, at vi fortsat tager udgangspunkt i at diskutere de behandlingsmuligheder, der er inden for forskellige sygdomme. Ellers risikerer vi at sætte tilliden mellem patienter og sygehusvæsen over styr.«fleksibelt system Astrid Krag vil derfor hellere fortsætte ad det spor, som bygger på princippet om, at vi så vidt muligt skal tilbyde den bedst mulige behandling til alle patienter med alvorlige sygdomme.»og når det kan lade gøre, hænger det bl.a. sammen med, at vi har et fleksibelt system, hvor vi er hurtige til at tage nye behandlingsmuligheder i brug, men også gode til at skille os af med dem igen, hvis de ikke virker som forventet.«artiklen tager udgangspunkt i indlægget Hvad koster det at forlænge en kræftpatients liv, som blev bragt i oktober-udgaven af DANSK BIOTEK. 18 pharma november 2013

19 Kort om Markant fald i medicinudgifter fortsætter De samlede offentlige udgifter til medicin falder fortsat. Alene i 2013 forventes de offentlige udgifter til medicin at falde med over 300 millioner kroner, viser en opgørelse fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Det betyder, at ved udgangen af 2013 er de offentlige udgifter til medicin reduceret med knapt 800 millioner kroner i forhold til Det svarer til et udgiftsfald på seks procent opgjort i løbende priser eller et realt udgiftsfald på knapt 12 procent. Udgifterne til medicin udgør derfor også en stadig mindre andel af regionernes sundhedsudgifter. I 2010 udgjorde medicinudgifter 12,4 procent af de regionale sundhedsudgifter. Ved udgangen af 2013 forventer Lif, at medicinudgifterne udgør 11 procent af de regionale sundhedsudgifter. Endnu et apotek foreslås lukket Mens politikerne bl.a. erhvervsminister Henrik Sass Larsen gerne vil have mere konkurrence i apoteksvæsenet og bedre service, så fortsætter Sundhedsstyrelsen (SST) med at gå i den stik modsatte retning ved at lukke apoteker. SST foreslår nu Bryggergårdens Apotek i Odense lukket. Pharmadanmark er imod. SST vurderer i høringsforslaget, at der ikke er et forsyningsmæssigt behov for fem apoteker i Danmarks tredjestørste by. Som altid i den type sager argumenterer SST med, at apoteket ligger under de pejlemærker for omsætning, som styrelsen har sat for størrelsen på et apotek. Men argumentet holder ikke, fastslår Pharmadanmark i sit høringssvar. Bryggergårdens Apoteks omsætning ligger ganske rigtigt under gennemsnittet og dermed også pejlemærkerne, men SST bør anlægge en konkret vurdering i struktursagerne og ikke rigidt fastholde, at det alene er pejlemærkerne, som skal afgøre et apoteks skæbne, mener foreningen. Til den konkrete vurdering burde SST fx se på, at apoteket er meget tilgængeligt og ligger i en bygning, som udelukkende huser læger, tandlæger og speciallæger. I alt ligger der 55 læger, tandlæger og speciallæger i en radius af 150 meter fra apoteket, og det betyder, at Bryggergårdens Apotek har kunder fra ikke bare Odense, men fra hele Fyn, Jylland og Sjælland. På den måde sikrer apoteket med sin beliggenhed et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienter og medicinbrugere netop en af de ting, som politikerne ofte fremhæver behovet for. SST tager heller ikke højde for, at Bryggergårdens Apotek er et moderne apotek med ny robot og korte forretningsgange, der ligger i store og tidssvarende lokaler. Ligeledes vil et kommende byudviklingsprojekt betyde, at apoteket vil være placeret meget tæt på nyetablerede boliger samt erhvervsog handelsarealer. Byudviklingsprojektet vil være med til at fremtidssikre apoteket og skabe en endnu større kundetilstrømning. pharma november

20 Boksord de flytter sig Blå bog: Jacob Lenau 1994: Cand.pharm. 2006: Certificate of Business Administration 2013: APOTEKEREN, Underdirektør : A-apoteket, Kædechef : AstraZeneca, bl.a. Salg & Marketingchef : Nycomed, Afdelingschef : GlaxoWellcome, lægemiddelkonsulent og Key account manager Af Christian K. Thorsted / foto Camilla Utke Schiøler På vej mod Danmarks største apotekskæde Hvorfor skifter du job? Jeg var kædechef i apotekskæden A-apoteket, men nu opstod muligheden at blive underdirektør i apotekskæden APOTEKE- REN. APOTEKEREN er midt i en fusionsproces med apotekskæden Dit Apotek, og når fusionen er gennemført 1. januar 2014, vil APOTEKEREN være Danmarks største apotekskæde. Det er spændende udfordring at være en del af den proces, og den kom på et tidspunkt, hvor jeg var klar til, at der gerne måtte ske noget nyt arbejdsmæssigt. Hvad er APOTEKEREN? APOTEKEREN blev dannet, da nogle apotekere for snart mange år siden blev enige om at slå sig sammen i en kæde, fordi de kunne se, at der på de enkelte apoteker var nogle arbejdsopgaver, bl.a. af kommerciel karakter, som blev større og større. De kunne se, at det var en fordel at løse mange af disse opgaver i fællesskab og at koordinere løsningen af dem. Det førte til, at man etablerede et kædefællesskab og et kædesekretariat. APOTEKEREN fungerer som et fællesskab, hvor vi benytter stordriftsfordelene, når apotekerne indkøber, sælger og markedsfører mærkevarer og håndkøbsmedicin. Vi har også et meget stort uddannelsesområde, hvor vi arbejder med at udvikle apotekets medarbejdere fagligt og forretningsmæssigt. Vi støtter op om Apotekerforeningen og dens visioner om etik og faglighed, men udover det faglige fokus har vi altså også et forretningsmæssigt sigte apoteket skal være en sund forretning. Som kæde er det vigtigt for os, at apotekerne står stærkt uanset hvad der så end måtte komme til at ske fremadrettet med branchen. Hvad er udfordringerne for dig? Vi arbejder naturligvis på højtryk med fusionen, og det bliver et omdrejningspunkt for mig. Bl.a. skal de to sekretariater, som varetager en masse opgaver for apotekerne, lægges sammen og være klar til at fungere som en samlet enhed til januar. APOTEKEREN og Dit Apotek har ganske vist samme arbejdsområder, men de har to forskellige kulturer og er præget af den måde, de hver især har arbejdet på. Vi skal danne én kæde og stadig køre i høj hastighed, mens vi gør det. Og vi skal tage hensyn til, at det også i en fusionsproces handler om mennesker og følelser. 20 pharma november 2013

21 Hvorfor er der behov for apotekskæder som APOTEKEREN? Apotekerne varetager en vigtig rolle i sundhedsvæsenet og sørger for, at lægemiddeldistributionen er billig, sikker og af høj kvalitet. Der er nogle, der tror, at apotekerne tjener stort på at sælge lægemidler, men det er en skrøne. Derfor er apotekerne nødt til hele tiden at udvikle forretningen og være meget opmærksomme på at opfylde kundernes behov. Her kommer kæderne ind i billedet. Vi skal understøtte apotekerne i at være kundeorienterede. I begyndelsen var apotekskæderne måske lidt kontroversielle, men nu betragtes det som en naturlighed, at apotekerne samarbejder, og at samarbejdet er til gavn for kunder, medarbejdere og naturligvis apotekets økonomi. Job siden sidst Aladdin Hussein Novo Nordisk A/S, Kalundborg Alae Houji Gentofte Apotek Allan Bibak Kem-En-Tec Diagnostics A/S Anders Tybring Sørensen Pharmakon Anne Sandberg-Schaal Novo Nordisk A/S Annemette Fich Strøm Apotek 1 Leira Anne-Sofie Graae Københavns Universitet, KU Bettina Fog Rosengaard Statens Serum Institut Birgitte Kofoed Arildsø Roche A/S Britt Damsgaard CMC Biologics A/S Camilla Wendel Nielsen LEO Pharma Camilla Ærtebjerg Bæk Novo Nordisk A/S, Måløv Casper Dziegiel Bennike Novo Nordisk A/S Cecilie Dahl-Petersen Paranova Pack A/S Christina Mølck Københavns Universitet, KU Diana Lauritzen Næstved Svane Apotek Dorthe Jensen Ferrosan Medical Device A/S Emma Johanna Svedborg Region Hovedstaden Fie Nilsson København Nørrebro Apotek Frederikke M. Bruun Andersen Coloplast A/S Hanady Ajine Bibi Syddansk Universitet, SDU Hanne Bodil Larsen Statens Serum Institut Ira Baruel Hartling SGM Consulting Jacob Lenau Apotekeren A.M.B.A. Jacob Schultz Pedersen Boots Apotek Bien, Hønefoss Kasper Lind Hansen Ferring Pharmaceuticals A/S Katrine Rosted Lind Sandoz A/S Kirsten Bayer Andersen Fødevarestyrelsen Laura Friis Eghorn LEO Pharma Line Skov Nielsen H. Lundbeck A/S Liza Borisova Novo Nordisk A/S Lone Mærsk Deleuran Dalgas Boulevard Apotek Lotte Benzon Novo Nordisk A/S, Gentofte Louise Haslev Jønsson Århus Løve Apotek Louise L. Frydenlund Hansen Roskilde Dom Apotek Maj Sahlholt Biogen Idec Denmark ApS Maja Kirstine Brøns Aalborg Sygehus Malene Elisa Lopez Kristensen Odense Dalum Apotek Maria Gohr Novo Nordisk A/S Maria Larsen Novo Nordisk A/S Maria Louise Riisberg Rødding Apotek Mia Karlsen Herns Dronninglund Apotek Michelle Lyndgaard Nielsen Region Syddanmark Mie Bech Hanberg Frederikshavn Løve Apotek Nanna Staal LEO Pharma Nicolai Listov-Saabye Novo Nordisk A/S Nikoline Schilling Hellerup Apotek Nina Bornhøft Nielsen LEO Pharma Nina M. Egtved Knudsen Gilead Sciences Denmark Aps Peter Hjorth NNIT A/S Philip Væring Danmarks Tekniske Universitet Rikke Bergmann Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Sarah Lawaetz Farum Apotek Sarah Nejlund Region Hovedstaden Simon Birksø Larsen Novo Nordisk Fonden Simon Christensen Ebeltoft Apotek Sine Rossen Københavns Universitet, KU Sofie Fogh Hedegaard KU, Farm, Inst.f. Farmaci Steinar Solli Albretsen Biogen Idec Denmark ApS Stine Larsen Gl. Kongevej Apotek Stine Work Brodersen Danmarks Tekniske Universitet Susanne Tovborg-Jensen PharmAdvice Tenna Rie Primby Novo Nordisk A/S Therese Gregersen Randers Sønderbro Apotek Tina Buch Region Hovedstadens Apotek, Nordsjællands Hospital Tina Holst Nielsen København Apoteket Trianglen Tom Kiebler Aabybro Apotek Trine Andresen Sønderborg Kommune Yvonne Miriam Gautam Novo Nordisk A/S Zainab Al-Zergani Kjellerup Apotek pharma november

22 Karriere Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla utke Schiøler Fra ph.d. til en karriere i det private Hvad gør man, når man står med sin ph.d.-grad og ikke nødvendigvis har lyst til eller mulighed for at fortsætte forskerkarrieren på universitetet? Mie Larsen Broberg, farmakokinetiker hos Novo Nordisk, og Katrine Dalsgaard Ajbro, regulatory affairs manager hos Coloplast, har begge taget springet fra forskningen på universitetet til en karriere udenfor. Læs om deres overvejelser, og få nogle gode råd. Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro har efter at have taget en ph.d.-grad forladt forskningsverdenen på universitetet til fordel for job i hhv. Novo Nordisk og Coloplast. De har dog valgt helt forskellige karrierestrategier. Den ene er stadig forsker, nu bare i det private, den anden er derimod blevet generalist og har lagt forskningen helt bag sig.»mange, der tager en ph.d., ved på forhånd, at de vil ud i industrien bagefter, men sådan har jeg aldrig haft det. Jeg var meget glad for at være på universitetet, hvor jeg oplevede stor frihed til at beskæftige mig med det, jeg gerne ville. Samtidig kendte jeg godt fordommene om, at det er pengene, der bestemmer, hvor du skal hen, når du er forsker i en privat virksomhed. Til gengæld havde jeg så også hørt, at man i industrien er mere projektorienteret, og at mennesker med forskellige faglige baggrunde arbejder sammen om fælles projekter,«fortæller Mie Larsen Broberg. Hun blev i 2009 færdig med en ph.d. i biofarmaci og fik herefter mulighed for at fortsætte i den samme forskningsgruppe. Mie Larsen Broberg befandt sig altså egentlig godt som forsker i universitetsverdenen, og modsat mange andre forskere var hun pga. et samarbejde med medicinalvirksomheden Lundbeck ikke tvunget til at bruge oceaner af tid på at søge om penge til sin forskning. Alligevel begyndte hun at overveje at søge bort og ud i et job i det private erhvervsliv. Det skyldtes, at hun gerne ville prøve et andet miljø, opleve forskningen og sig selv fra nye vinkler. Hun havde også svært ved at finde sit eget forskningsområde blandt de meget erfarne forskere i forskningsgruppen.»og med mit daværende erfaringsgrundlag havde jeg svært ved at få banebrydende ideer til artikler, som jo er dét man bliver bedømt på i universitetsverdenen. Især syntes jeg, at det var enormt udfordrende at skulle skrive mange artikler. Man skal være rigtig god til at formulere sig præcist skriftligt, og det kræver enorm tålmodighed at lære at skrive gode artikler. For mig var presset for at publicere værre end presset for at skaffe midler til forskningen,«forklarer hun. Fordommene passer ikke Mie Larsen Broberg begyndte derfor at kigge efter job.»det var ikke, fordi jeg på det tidspunkt vidste, at jeg bare ville væk, men jeg var indstillet på at tage chancen, hvis der kom noget interessant. Jeg søgte primært forskerjob, for det er forsker jeg vil være. Derfor søgte jeg fx ikke job inden for QA eller registrering,«forklarer hun. Det helt rigtige job dukkede op i form af en stilling i Novo Nordisk, hvor hun i marts 2012 blev ansat som farmakokinetiker. Jobbet indebærer, at hun arbejder med basal farmakokinetik og undersøger nye stoffer i dyremodeller hvordan fordeler stoffet sig i dyr, og hvad gør organismen ved lægemidlet. I dag tager hun gerne livet af de fordomme, man som universitetsforsker kan have om at være forsker i industrien.»i universitetsverdenen er man ofte både idémager, biologisk/kemisk laborant, analytisk laborant, analysespecialist, projektleder og koordinator i én person. Dengang var jeg bange for, at et job i industrien ville være mindre bredt altså at man kommer til at lave det samme, at have den samme rolle i mange projekter. Men min rolle her er heldigvis forholdsvis bred, og jeg har fået de opgaver, jeg synes er allermest spændende. Jeg er med, hvor det er utroligt spændende forskningsmæssigt, og ikke mindst er de ideer, vi sidder med hver dag, i høj grad med til at forbedre tilværelsen for bløderpatienter. Det betyder enormt meget,«siger Mie Larsen Broberg. Stadig eksplorativ forskning Hun føler sjældent, at hun ikke har forskningsfrihed.»der er måske sket en enkelt gang, at jeg har siddet med et forsøg og tænkt, at det kunne være spændende at gå videre med, men hvor det er blevet droppet, fordi det ikke bringer projektet videre. Men jeg er i en eksplorativ afdeling, så vi har plads til det eksplorative. Vi lægger meget vægt på at få tid til det imellem de opgaver, der skal løses. Det kan ofte sammenlignes med grundforskning på universitetet og fungerer for os som en måde til at få nye ideer og inspiration.«22 pharma november 2013

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Headhuntet til job i udlandet:

Headhuntet til job i udlandet: Headhuntet til job i udlandet: Sundt at miste fodfæstet et øjeblik Danskeren Lene Rose Arfelt er Global Head of Regulatory Affairs i den fremadstormende belgiske biotekvirksomhed ThromboGenics. Hun er

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Virksomhed 6 pharma december 2013

Virksomhed 6 pharma december 2013 Virksomhed 6 pharma december 2013 Acesion Pharma arbejder på at udvikle et nyt lægemiddel til behandling af atrieflimren, der er den mest udbredte type af hjerterytmeforstyrrelse. Omkring 50.000 danskere

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma Det lille danske iværksætterfirma Contera Pharma blev i november sidste år solgt til den syd koreanske læge middelvirksomhed Bukwang Pharma ceuticals. De to iværksættere bag firmaet mener, at deres lægemiddelkandidat

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Godkendelse af medicinsk udstyr

Godkendelse af medicinsk udstyr Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et

Læs mere

Medicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk

Medicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Overbevis beslutningstagerne om bedre og billigere medicinalprodukt Det er ikke nok bare at sige, at et nyt medicinalprodukt er bedre. Hvis det skal

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Ny model for vurdering af medicin

Ny model for vurdering af medicin Pressemøde fredag den 5. februar 2016 Ved Danske Regioners formand Bent Hansen og næstformand Jens Stenbæk Ny model for vurdering af medicin Fremskrivning af sundhedsudgifter 160 2016 = indeks 100 150

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8 Side 1 af 8 I år har der ingen forhandlinger været om budgettet og det er jo egentlig ærgerligt. Forhandlinger er jo steder man kan mødes og have konstruktive debatter og måske finde punkter man kan være

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Møde i Politisk udvalg

Møde i Politisk udvalg Møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Dagsorden 6. Godkendelse af dagsorden 7. Godkendelse af referat fra seneste møde 8. Begrebsafklaring 9. Udfasning

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier EU er alt for langsom til at forbyde hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier, selv om talrige undersøgelser viser, at de efter al sandsynlighed

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Intro til Forskningsåret

Intro til Forskningsåret Intro til Forskningsåret I samarbejde med Studievejledningen Panums Ungdoms Forsker Forening Stor sammenlagt erfaring inden for: Forskningsområder Praktiske og administrative forhold Forskellige oplæg

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER Nr 3. / 11. februar 2009 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø T 35 29 81 00 F 35 29 83 00 www.regioner.dk Økonomi Regioner kan skaffe 3000 arbejdspladser Hvis regeringen

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere