Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro: Det store spring fra en ph.d. til en karriere i det private. Side 22

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark November 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ny lovgivning for medicinsk udstyr: En milepæl for patientsikkerheden? side 4 Sådan fandt Biogen Idec vej til Danmark side 16 Sundhedsministeren om ny medicin og kroner og øre side 12 Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro: Det store spring fra en ph.d. til en karriere i det private Side 22

2 Leder Kan man stole på forskningsresultaterne? Foto: Colourbox Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Professor Bente Klarlund Pedersen står til at blive dømt for alvorlige brud på god videnskabelig praksis i forbindelse med otte artikler i samarbejde med den svindeldømte Milena Penkowa. Klarlund mener selv, at hun blot var uopmærksom på Penkowas snyd. Hvad der er op og ned, må Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), afgøre, men sagen kan måske under alle omstændigheder være anledning til at diskutere, om der generelt er problemer med useriøs og fordrejet forskning, uanset om det er i offentlig eller privat regi? Er der i de nuværende rammevilkår mekanismer, som kan fremme risikoen for utroværdigt videnskabeligt arbejde? Skyldes videnskabelig uredelighed fx, at forskere i dag er under et langt større pres end tidligere? Internationalt set er der bestemt noget, som tyder på, at alt ikke er vel i forskningsverdenen. Nyhedsmagasinet The Economist skriver således, at biotek-venturekapitalister har en tommelfingerregel, som siger, at halvdelen af al publiceret forskning ikke kan gentages med samme resultat. Selv det kan endda være for optimistisk. Sidste år måtte forskere fra biotekfirmaet Amgen konstatere, at de blot kunne reproducere 6 af 53 banebrydende studier inden for kræftforskning. Tidligere havde en gruppe forskere fra medicinalvirksomheden Bayer blot formået at gentage en fjerdedel af 67 andre vigtige studier patienter har i perioden fra deltaget i kliniske forsøg, som var baseret på forskning, som senere blev trukket tilbage på grund af fejl eller andre uregelmæssigheder, regner The Economist sig frem til. Hvorfor står det tilsyneladende så galt til? En del af forklaringen ligger utvivlsomt i selve den samlede mængde af forskere og forskning. I 1950 erne var der på verdensplan nogle få hundrede tusinde aktive forskere. I dag seks-syv millioner. Fælles for mange af disse forskere er arbejdsvilkåret: Publish or perish publicer eller forsvind. Konkurrencen om at blive publiceret synes ikke sjældent at friste eller tvinge forskere til at se bort fra ubekvemme resultater i deres projekter og til at fremhæve positive signaler for meget. Omvendt er der ikke stor interesse for at optage artikler om forskning, hvor tesen ikke holdt. Negative resultater udgør kun 14 procent af de publicerede studier, selv om viden om disse studier kunne forhindre, at andre forskere spilder tid og penge på tilsvarende projekter. Peer-review eller fagfællebedømmelse burde stå som garanti for videnskabelighed og kvalitet i forskningspublikationer i internationale tidsskrifter, men noget tyder altså på, at de langt fra altid lever op til det. Der står stadig stor respekt omkring videnskabelig forskning, og samfundet investerer milliarder af kroner i den. Men skal forskningen fastholde sin status, må der naturligvis ikke være tvivl om integriteten hos de mennesker, som lever af at forske. Omvendt bør de have krav på arbejdsvilkår, som giver optimale arbejdsbetingelser for at lave reelle opdagelser opdagelser som i sidste ende kan bidrage til bedre sygdomsforståelse og behandling. Spørgsmålet er, om forskerne herhjemme får det i dag, eller om for meget fokus lægges på jagt på finansiering og publiceringsvolumen. Forskerne bør have krav på arbejdsvilkår, som giver optimale arbejds betingel ser for at lave reelle op dagelser opdagelser som kan bidrage til bedre sygdomsforståelse og behandling. 2 pharma november 2013

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ny lovgivning for medicinsk udstyr: En milepæl for patientsikkerheden? side 4 Sådan fandt Biogen Idec vej til Danmark side 16 Sundhedsministeren om ny medicin og kroner og øre side 12 Indhold 04 Strammere regler for medicinsk udstyr vedtaget 10 Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 16 Vi kommer også til at se på prisen 19 Kort om 20 På vej mod Danmarks største apotekskæde 22 Fra ph.d. til en karriere i det private 26 Kort om 28 Temadage tog syge fraværet ved hornene 30 Posttraumatisk-stresssyndrom kan være en arbejdsskade 38 Kort om 32 LEO Pharma har strammet nettet En hyldest til ærligheden s En hyldest til ærligheden 38 Kort om 40 Pharma in English 42 Meddelelser s.04 s.10 s.22 November 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark November 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark November 2013 Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro: Det store spring fra en ph.d. til en karriere i det private Side 22 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) kt@pharmadanmark.dk Lærke Gade Bjerregaard (Web- og kommunikationskonsulent) lgb@pharmadanmark.dk Peter Arends (Korrektør) Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline December: november Januar: januar Februar: februar pharma november

4 Branche Europa-Parlamentet har stemt ja til strammere regler for godkendelse og overvågning af medicinsk udstyr, men stramningerne blev ikke så vidtgående, som nogle havde håbet. Forslaget om en fælles europæisk godkendelsesmyndighed for medicinsk udstyr på linje med EMA for lægemidler kunne der ikke opnås flertal for. 4 pharma november 2013

5 Af Christian K. Thorsted Strammere regler for medicinsk udstyr vedtaget Strammere EU-regler for medicinsk udstyr er rykket et stort skridt nærmere, efter at EU-Parlamentet 22. oktober vedtog en lovpakke på området. Nogle havde dog håbet på mere.»det er et skridt fremad, men det er ikke en milepæl i at øge patientsikkerheden. Det er ikke det store skridt, vi kunne have taget,«siger europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose (S), som har været meget aktiv i bestræbelserne på at skærpe EU-reglerne for medico-udstyr. Hun betegner de eksisterende regler som»katastrofalt dårlige«, fordi de ikke tager højde for, at teknologien har åbnet nye muligheder for medicinsk udstyr.»der er en strøm af iværksættere, som kan se nogle muligheder for at hjælpe patienter med nye løsninger. Men når der er et vækstområde, så er der også svindlere, som ser muligheden for at tjene nogle hurtige penge. Derfor har vi brug for at få opdateret lovgivningen. Nu kommer vi lidt højere op, men inden for en overskuelig årrække, vil der komme krav om en revision af lovgivningen. Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken for, at det, vi har gjort nu, er tilstrækkeligt til at forhindre, at der kan komme en skandale med højrisiko-udstyr,«siger Christel Schaldemose. De seneste år har budt på en sag, hvor en fransk producent af brystimplantater med vilje brugte skadelig industrisilicone i stedet for den godkendte silicone, og en sag om farlige metalhofter i sidstnævnte sag gik der halvanden år, før myndighederne reagerede på problemet. Ingen central godkendelsesmyndighed Den endelige lovtekst skal nu forhandles færdig med Ministerrådet, og resultatet af parlamentets afstemning kan derfor betragtes som parlamentets forhandlingsoplæg til disse forhandlinger. Når Christel Schaldemose ikke er tilfreds med dette forhandlingsoplæg, så skyldes det først og fremmest, at man ikke går så langt mht. opstramninger i godkendelsesprocessen, som hun og den øvrige socialistiske gruppe i parlamentet havde ønsket.»vi arbejdede for at få en central godkendelsesmyndighed for udstyr i klasse III højrisiko-produkter men det var der end ikke tilnærmelsesvis flertal for. Det er jeg meget skuffet over, for det ville have været det største enkeltskridt, vi kunne have taget i retning af at fjerne enhver usikkerhed for, om de produkter, som kommer på markedet, er i orden eller ej,«siger Christel Schaldemose. Meldingerne fra Ministerrådet omkring en central godkendelsesmyndighed har på forhånd været negative, og dermed kan man med meget stor sikkerhed slå fast, at det ikke har nogen gang på jord. Det betyder, at man nu fastholder den eksisterende grundstruktur med bemyndigede organer til at godkende medicinsk udstyr også højrisiko-produkter. De bemyndigede organer notified bodies er private virksomheder, som er udpeget af myndighederne, og som kontroller og godkender produkterne på myndighederne vegne. Der er i dag 74 af disse organer. Bekymrende grundstruktur Christel Scaldemose mener, at forslaget om en central godkendelsesmyndighed led skibbrud pga. effektiv lobbyisme fra den europæiske medicoindustri.»de har været dygtige til at fremmale et billede af, at en central godkendelsesmyndighed for højrisikoprodukter ville skabe bureaukrati og ville forlænge pharma november

6 Branche Pharmadanmark: Patientsikkerheden tabte i Parlamentet Pharmadanmark er skuffet over, at patientsikkerheden trak det korteste strå ved afstemningen i Europa-Parlamentet.»Den udvikling af godkendelsesproceduren, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) i sit oplæg til Parlamentet lagde op til, så vi ubetinget som et rigtigt skridt, der trak på erfaringerne fra lægemiddelområdet. Desværre må vi konstatere, at medicoindustriens meningspåvirkning af EU-politikerne har været særdeles effektiv, og at det nok væsentligste tiltag en central godkendelses myndighed for højrisiko-udstyr derfor ikke kunne samle flertal,«siger Arne Kurdahl, adm. direktør i Pharmadanmark. Han anerkender, at der i parlamentets lovpakke er forbedringer og opstramninger, men han anser det som et klart nederlag for patientsikkerheden, at forslaget om en central godkendelsesmyndighed nu efter alt at dømme ikke bliver realiseret.»vi har gennem de senere år opfordret til tydeligere krav og bedre kontrol af bl.a. implantater, fordi den type udstyr kan være til lige så stor og ofte større fare for patientsikkerheden end mange lægemidler. Modsat lægemidler, der udskilles efter en tid i kroppen, kan der for mange af disse produkters vedkommende være tale om anvendelse, der har karakter af at være en permanent løsning. Derfor mener vi, det er uhensigtsmæssigt, at den type udstyr ikke har været underlagt de samme principper som lægemidler, når det gælder kravene til godkendelse. Det havde vi håbet og troet, at et flertal i Parlamentet ville være enige i, at der er behov for at ændre ved at etablere en central godkendelsesmyndighed på linje med EMA på lægemiddelområdet,«siger Arne Kurdahl. Han finder det beskæmmende, at medicoindustrien og parlamentets borgerlige politikere ikke ønsker at hæve overliggeren så meget som muligt for kravene til godkendelse af medicinsk udstyr i højrisiko-klassen.»det er paradoksalt, at man åbenbart kan acceptere mindre sikkerhed for medicinsk udstyr, end man ville drømme om at kunne for lægemidler. Ingen heller ikke de politikere som stemte imod en central godkendelsesmyndighed for medicinsk udstyr ville så meget som overveje at foreslå, at man bør slække på kravene til godkendelse af lægemidler. Tværtimod strammer man fra EU s side konstant reglerne på lægemiddelområdet og heldigvis for det,«siger Arne Kurdahl. Han mener, at den danske medicoindustri undlader at udnytte en oplagt styrkeposition, når den taler imod, at reglerne på området bliver så skrappe som muligt.»danske medicovirksomheder er kendetegnet ved at levere kvalitetsprodukter. Delvist på baggrund af en stærk dansk lægemiddelindustri har Danmark en i sammenligning med de fleste europæiske lande høj adgang til de kompetencer, der er nødvendige for, at Danmark vil bevare og måske udbygge vores konkurrencefordele og i bedste fald vil skabe dette kvalitetsløft inden for medicinsk udstyr. Det ville kunne tiltrække flere virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Den mulighed burde vi ikke lade gå fra os.«godkendelsesproceduren for, at produkterne kunne få en markedsføringstilladelse. De argumenter har de borgerlige politikere i parlamentet taget til sig. Vi andre mener så ikke, at argumenterne holder,«siger hun. Christel Schaldemose mener, at de bemyndigede organer ikke er de rigtige til at tage sig af godkendelsen af højrisiko-produkter.»for udstyr, som skal opereres ind i kroppen, må der ikke være økonomiske interesser, der ligger til grund for at vurdere, om tingene er i orden. Der skal være den bedste kliniske ekspertise, og udstyret skal være vurderet mht. patientsikkerheden og ikke hvor hurtigt man kan få et produkt på markedet,«siger hun. Hun tilføjer:»jeg tror simpelthen ikke på, at kontrollen med de bemyndigede organer vil kunne blive så effektiv, at vi kan forhindre korruption, penge under bordet og konkurrence på hurtige godkendelsestider.«til fordel for danske virksomheder Christel Schaldemose mener, at en meget kraftigere stramning af lovgivningen ville have været en fordel for den danske medico-industri.»vores erfaring på andre områder er, at når vi strammer reglerne, så gavner det danske virksomheder, fordi de er superdygtige til at efterleve kravene, de har gode systemer, gode veluddannede medarbejdere og er fleksible og gode til at omstille sig. Derfor har jeg været lidt skuffet over, at den danske medicoindustri har været så tøvende over for strammere krav.«hun peger på, at den danske medicinalindustri anser stram lovgivning, fx mht. kliniske forsøg, som en konkurrencefordel.»men måske kan medicoindustrien se fornuften i det ved næste revision af lovgivningen.«bureaukratisk monster Det er dog ikke alle, der ser aflivningen af forslaget om en central godkendelsesmyndighed som et problem. Jens Rohde, EU-parlamentsmedlem for Venstre, er tværtimod tilfreds.»der ville ikke have været tale om en stramning med en central godkendelsesmyndighed. Forslaget lagde op til et bureaukratisk monster. Venstre ønsker en decentral bemyndigelsesstruktur, fordi det intet betyder for patientsikkerheden, om den er central eller decentral. Men en decentral struktur er mere effektiv og tager dermed jo også hensyn til, at der faktisk er folk, som går og venter på drage nytte af nye produkter. Decentralisme i administration betyder større nærhed for alle,«siger han. 6 pharma november 2013

7 Fakta om EU-Parlamentets lovpakke Den endelige lovtekst skal nu forhandles færdig med Ministerrådet, men Europa-Parlamentet ønsker, at den nye lovgivning bl.a. skal inde holde: Bedre muligheder for post-marketing overvågning. Sporbarheden af produkterne øges, så hvis en skade er sket, vil man kunne reagere hurtigere på farlige produkter. Uanmeldte kontrolbesøg hos producenterne. Det skal sikre, at en svigagtig producent ikke kan nå at skjule fx brug af forkerte materialer. Bemyndigede organer skal fremover ikke alene kontrollere, om produkterne er teknisk i orden, men også vurdere, om patientsikkerheden er i orden. Hård økonomisk straf, hvis man som producent negligerer patientsikkerhed. pharma november

8 Branche Behersket tilfredshed i medicoindustrien Brancheorganisationen Medicoindustrien var meget lidt tryg ved udsigten til en central godkendelsesmyndighed for medicinsk udstyr. Medicoindustrien er derfor tilfreds med, at der ikke var flertal for forslaget i EU-Parlamentet. Af Christian K. Thorsted»Et voldsomt slag mod innovation s kraften i virksomhederne.«sådan lød reaktionen fra den danske medicoindustris brancheorganisation på det forslag, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) for nylig fremlagde for EU-Parlamentet. Medicoindustrien er derfor lettet over, at ikke alle forslag endte med at kunne samle politisk flertal i Parlamentet.»De ændringsforslag til forslaget fra ENVI, som Parlamentet stemte igennem, er et langt stykke hen ad vejen rigtige og fornuftige. Det, vi var kede af ved forslaget fra ENVI, var, at vi så det som kontrol på kontrol på kontrol. Og vi så, at man var ved at opbygge nogle tunge administrative led, som vi var i tvivl om kunne fungere,«siger Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien. Hun er især tilfreds med, at Parlamentet ikke stemte for en central godkendelsesmyndighed for højrisiko-udstyr ligesom man har EMA på lægemiddelområdet.»medicinsk udstyr udvikles på en meget hurtigere måde end lægemidler, og her var man altså i gang med at gøre vejen til markedet meget længere for medicinsk udstyr. Skræmmeeksemplet er amerikanske FDA, hvor den centrale godkendelse betyder en forsinkelse på to-tre år for, hvornår et produkt kommer på markedet uden at man kan påvise, at det bliver mere sikkert af den grund. Det er nemlig de samme produkter, som kommer på markedet bare senere i USA end i Europa. Vi ønsker sikre produkter, men ikke at udviklingstiden øges med flere år. Det afgørende må være, at der er en effektiv kontrol af produkterne,«siger Lene Laursen. Hun tilføjer:»som industri synes vi bestemt ikke, at det er godt, at der kommer disse sager, hvor patienter kommer i klemme, fx sagerne med metalhofter og brystimplantater. Derfor vil vi også gerne have, at der strammes op. Men vi har hele tiden sagt, at det er en fejl at tro, at medicinsk udstyr kan reguleres som lægemidler. Der er klart nogle ting, vi kan lære af lægemiddelområdet, men man kan ikke bare overføre godkendelsessystemet direkte. Vi tror ikke, at man kan have ét sted, som godkender alt højrisiko-udstyr. Det er i øvrigt slet ikke kompetencer, som EMA har i dag.«på samme måde med klinisk dokumentation. Her mener branchen, at det vil være en misforståelse at kræve nye kliniske studier, hver gang et produkt med en kendt og velafprøvet teknologi skal godkendes. Men parlamentets forslag sikrer offentligheden langt mere indsigt i, hvilken klinisk dokumentation der ligger til grund for et produkts godkendelse, bemærker Lene Laursen. 8 pharma november 2013

9 Behov for opstramninger Lene Laursen understreger, at branchen bestemt mener, at der er behov for opstramninger mht. de bemyndigede organer.»de er myndighedernes forlængede arm, og derfor skal man kunne stole på, at de ved, hvad de har med at gøre Der er for mange i dag, og alle kan ikke være lige gode. Det er jo også det, man har kunnet se med nogle af de sager, der desværre har været. Der har været sager, hvor de ikke har vidst, hvad de beskæftigede sig med. Vi anerkender, at det ikke giver mening, at de samme organer, som fx kan godkende en hjerteklap, også har forstand på sårpleje.«der er mange forskellige teknologier i spil på medico-området, og Lene Laursen er derfor tilfreds med, at der skal etableres specialiserede bemyndigede organer. Og hun finder det positivt, at der skal etableres en komité af klinikere udpeget af Kommissionen inden for alle grupper af teknologier. Der mangler noget klinisk i godkendelsesprocessen, der hidtil har været meget ingeniørtung, mener hun. Hun peger også på, at EU- Kommissionen allerede har vedtaget en række tiltag, som netop tager hånd om problemstillingen med de bemyndigede organer. De skal recertificeres og auditeres, så man sikrer sig, at de har de rigtige kompetencer.»vi forventer, at det vil føre til, at der vil være en nedgang i antallet af organer at nogle vil være for dårlige og ikke vil blive recertficeret,«siger hun. Alt i alt mener Lene Laursen, at tiltagene fra Kommissionen sammenholdt med udmøntningen af den Dalli-action Plan, som Kommissionen har gennemført efter skandalen med de franske brystimplantater, betyder, at man er kommet langt i retning af at forbedre patientsikkerheden. Dalli-action Plan kræver bl.a. recertificering af de bemyndigede organer og opfordrer medlemslandene til at foretage uanmeldte kontrolbesøg (audits) hos producenterne.»samlet set adresserer man de svage led, som er blevet identificeret i sagerne om brystimplantater og metalhofter. Men når det er sagt, så kan man nok ikke lave et system, som kan forhindre det, hvis nogen virkelig vil snyde, svindle og bedrage. Men audits og uanmeldte besøg imødegår det i alt fald.«en fordel Lene Laursen mener, at de strammere regler vil være en fordel for den danske medicoindustri.»danske virksomheder er meget omhyggelige med at dokumentere deres produkter, og det er ikke rimeligt at blive mødt med konkurrence fra virksomheder, der sætter overliggeren lavere. Danske virksomheder vælger hellere det bemyndigede organ, som stiller skrappe krav, og de bliver enormt beskæmmede, når der kommer de her skandalesager.«engangsudstyr bør ikke genbruges Den største tidsel i Parlamentets lovpakke er ifølge Lene Laursen, at Parlamentet ønsker, at engangsudstyr i langt højere grad skal genanvendes.»sundhedsvæsenet har efterspurgt produkter til engangsbrug, fordi det er en fordel i forhold til fx hygiejne. Vi kan ikke forstå, at man på den ene side siger, at man går ind for øget patientsikkerhed og skrappere godkendelse af produkter, samtidig med at man forslår noget, som vil være en risiko for patienterne. Patient nummer to, tre eller fire skal ikke behandles med et produkt, som er ringere end det, der var udgangspunktet. Hvem har lyst til at være patient nummer 17?«pharma november

10 Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013

11 pharma november

12 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013

13 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger, afgifter og skatter samt dårligt vejr, men alligevel valgte Biogen Idec i 2001 at etablere et helt nyt produktionsanlæg i Hillerød. Ikke i Kina, Indien eller Østeuropa, men i Danmark. Hvorfor? I det store regnestykke er der langt mere end tørre tal på spil, og så kræver det benarbejde og tro på, at det kan lade sig gøre at lokke virksomheder til Danmark. Da Birgitte Thygesen, direktør, Biogen Idec i Hillerød, i 2001 fik den endelige besked om, at Danmark var valgt, spurgte hun, hvorfor det lige blev Danmark frem for bl.a. Irland og de andre lande i puljen. Hunden, lød det korte svar. Som et led i rækken af mange rapporter, analyser og oplysninger spurgte Biogen Idec i USA finalisterne Danmark og Irland, hvad det krævede at tage sin hund med til landet, hvis fx en amerikansk familie skulle rykke ind og arbejde i landet i en periode. Birgitte Thygesen sendte oplysningerne om de danske regler. Derfor blev spørgsmålet om hunden det sidste og afgørende og et billede på, at de bløde faktorer også er vigtige.»beslutningen var baseret på bunker af information om afgifter og skatter, løn og ansættelse, skoler, logistik, byggetilladelser og meget andet. Når man gør det store regnskab op, så er de forskellige lande i virkeligheden ikke så forskellige, og de bløde værdier tæller også. Fx om det er sikkert at gå ud om aftenen, om børnene kan trives, og om man må tage hunden med,«fortæller Birgitte Thygesen. En enorm kravspecifikation Første gang Birgitte Thygesen hørte fra Biogen Idec var i 1999, da hun arbejde hos Copenhagen Capacity, der rådgiver virksomheder om mulighederne for at etablere sig i hovedstadsområdet. En repræsentant fra Biogen Idec kontaktede hende for at høre mere om fordele og ulemper ved at etablere et nordisk salgskontor i København. Med henvisning til bl.a. Medicon Valley lykkedes det at få salgskontoret til København frem for Stockholm, som var den nærmeste konkurrent. Knap et år senere blev Copenhagen Capacity igen kontaktet og denne gang lød spørgsmålet, om Birgitte kunne komme til Boston og præsentere den danske side af Medicon Valley og fem grunde, hvor der kunne placeres et produktionsanlæg i hovedstadsregionen. Kort efter besøget i USA fik hun at vide, at Danmark var med i puljen.»jeg modtog en kravspecifikation og gik ellers i gang med at holde møder med myndigheder, ministre, ingeniører, ejendomsmæglere osv. Om alt, lige fra hvor lang tid det tager at få en byggetilladelse, til at dokumentere den gennemsnitlige anciennitet for en ansat i en farmaceutisk produktionsvirksomhed. I løbet af 14 måneder blev Copenhagen Capacity bedt om bl.a. at finde en advokat, der kunne oplyse om fagforeninger og den danske model, og de fik rapporten om, at Danmark er verdens lykkeligste folk sammen med bunker af andet materiale,«fortæller Birgitte Thygesen. Ingen troede på det Undervejs i processen mødte Birgitte Thygesen åbenhed og hjælpsomhed, også selvom hun ikke kunne nævne navnet på virksomheden. Hun kunne kun fortælle, at en større amerikansk virksomhed undersøgte muligheden for at lægge en produktion i København. Det var en spinkel baggrund at booke møder med bl.a. ministre på.»hver gang jeg bookede et nyt møde, var jeg usikker på, om folk dukkede op, men de kom hver gang. De fleste lyttede interesseret og svarede stort set det samme det lyder da spændende, og vi bidrager gerne med oplysninger til sagen, men de fleste gav samti- pharma november

14 Branche Positive takter fra dansk biotek Mens Biogen Idec i Hillerød kan glæde sig over den gode historie, er biotekområdet i øvrigt også præget af positive historier, hvor ord som guldregn, kurshop og lovende data har præget overskrifterne i efteråret. dig udtryk for, at de ikke troede, at man ville lægge en produktion her, for på det tidspunkt var opfattelsen, at produktion fremover ville blive flyttet til blandt andet Kina,«fortæller Birgitte Thygesen og understreger, at første skridt på vejen henimod at tiltrække en sådan produktion er at tro på det selv.»folk stillede op og leverede uden at vide, hvad det drejede sig om, men de troede altså ikke rigtig selv på det. Men når man dykker ned i detaljerne, så er forskellen ikke så stor heller ikke den økonomiske. Fx er arbejdskraften langt billigere i Kina, men der vil det til gengæld være sværere at holde på de ansatte. Det tager typisk seks måneder at blive oplært til at arbejde i en biologisk produktion som vores, og hvis en kinesisk ansat med en sådan oplæring hurtigt kan få et andet job med højere løn, så er medarbejderne generelt sværere at holde på. I Danmark var det normalt, at de ansatte i produktionen var veluddannelse og forblev ansat længe i en farmavirk- Senest blev danske ExpreS2ion Biotechnologies kåret som en af fem Nordic Stars 2013, da der midt i oktober blev afholdt Nordic Life Science Days i Stockholm et initiativ, der skal markere Nordens styrke inden for life science. Virksomheden blev etableret i 2010 efter sammenlægning af Pharmexa og Affitech. Expre- S2ion har gennem sin relativt korte levetid etableret sig som førende i verden inden for proteinproduktion. Blandt de øvrige positive meldinger har Medwatch bl.a. bragt historien om Danske Adenium Biotech, der netop er blevet en del af to EU-konsortier, og her modtager danskerne for hvert projekt euro. Projekterne løber over tre år og har til formål at koble lægemiddelkandidaten arenicin til forskellige nanoteknologier for at undersøge, om det kan forbedre midlets virkning mod lungebetændelse. Også det danske biotekselskab Egalet er på vej ud af krisen og er ifølge Medwatch klar til at rejse et stort trecifret millionbeløb på børsen i USA. Danske CytoVac, Bavarian Nordic og Genmab har også optrådt med positive historier, der især handler om stigende aktiekurser og opbakning fra investorerne. Ifølge Martin Bonde, formand for Dansk Biotek, så er biotekvirksomhederne generelt blevet bedre til både ledelse og drift.»man kan sige, at virksomheder som Genmab, Bavarian Nordic og Zealand Pharma har oplevet en finanskrise, er kommet ud på den anden side og har lært at køre længere på literen. Og vi er alle sammen blevet bedre til at outsource. I mit firma Epitherapeutics sender vi fx mange rutineting inden for biologi til Kina og kemiarbejdet til Canada, så vi i højere grad fokuserer på kernekompetencerne herhjemme, og det begynder alt sammen at give pote,«siger Martin Bonde. 14 pharma november 2013

15 somhed. Høj kvalitet samt adgang til veluddannet arbejdskraft er nøglefaktorer ved fremstilling af lægemidler,«siger Birgitte Thygesen. En lang proces Det har taget ikke mindre end 12 år og en investering på fire mia. kr. at komme fra beslutningen om at bygge i Hillerød til de endelige tilladelser til at producere til alle markeder fra FDA og Det Europæiske Lægemiddelagentur var på plads i juli Fx stødte man under byggeriet på arkæologiske fund, der har været en fusion mellem Biogen og Idec, en omfattende byggeproces, løbende vurdering af behovet for produktionskapacitet i forhold til produkter på markedet og under udvikling, og endelig har selve godkendelsen af produktionsanlægget taget to år med test og prøveproduktioner. Men nu kan Biogen Idec producere Tysabri til patienter i hele verden fra anlægget i Hillerød. Her producerer man til alle lande undtagen USA og Canada og er godkendt hos FDA, så anlægget kan fungere som backup for det tilsvarende anlæg i USA. Vejen har været lang, hvor mange forskellige parametre har banet vejen. Tilbage i 2001 stod det klart, at den danske tradition for biotek- og farmaproduktion var med til at bane vejen, herunder de store virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma. Det har givet vished for, at vi i landet er gearet til opgaven og har kvalificeret arbejdskrafthvilket, hvilket også fremgår af det forhold, at dansk eksport af lægemidler er fordoblet siden 2001 og nu udgør mere end 62 mia. kr. Og så er det vigtigt at huske, at der er mennesker bag sådan en beslutningsproces, hvor også kulturelle forskelle skal tænkes ind. Hvis der er en vilje til at mødes og få fælles forståelse, så rykker det meget. Det er overraskende, hvor meget ønsket om at finde fælles løsninger betyder,«siger Birgitte Thygesen. pharma november

16 Politik Sundhedsministeren: Vi kommer også til at se på prisen på medicinen 16 pharma november 2013

17 Christian K. Thorsted / Foto: Peter Sørensen Sundhedsminister Astrid Krag (SF) erkender, at prisen kan blive et parameter, når man skal beslutte, hvilken medicin der skal tages i brug på sygehusene. Men hun er skeptisk over for, at man begynder at udregne, hvor meget det fx må koste at redde livet for en kræftpatient i forhold til en lungesyg. Den teoretiske logik harmonerer ikke med virkeligheden, mener hun. Sundhedsminister Astrid Krag glæder sig over, at medicinalfirmaerne løbende udvikler ny medicin, som kan kurere sygdomme eller forlænge livet for patienter, som er uhelbredeligt syge. Men samtidig erkender hun, at mulighederne for at behandle flere og flere sygdomme med medicin stiller sundhedsvæsnet over for en række svære problemstillinger.»de fleste kan nok blive enige om, at vi skal give patienterne adgang til de bedste lægemidler. Men der kan være mange meninger om, hvem der skal afgøre, hvilken medicinsk behandling eksempelvis kræftpatienter, der kun har få måneder eller måske blot uger tilbage af livet, skal tilbydes,«siger ministeren. Interessenterne i diskussionen om ibrugtagning omfatter patientforeningerne, som har en naturlig interesse i, at netop deres patientgrupper får adgang til den nyeste medicin. Medicinalfirmaerne ønsker lige så naturligt, at deres lægemidler bliver brugt af så mange som muligt, for at de kan hente deres udviklingsomkostninger hjem. De behandlende læger har også en holdning til ibrugtagning. Og endelig er der politikerne på Christiansborg og i regionsrådene.»hvem er det, der skal sætte en pris på, hvor meget det må koste at forlænge eller måske redde livet for en kræftpatient,«spørger Astrid Krag. Debat om KRIS Hun peger på, at vi i dag har en ordning, hvor beslutningerne om, hvilken ny godkendt medicin der skal være en del af standardbehandlingen på sygehusene, træffes af udvalgte læger med en høj sundhedsfaglig viden og indsigt. Det sker på baggrund af ansøgninger fra regionerne, de videnskabelige selskaber og de Danske Multidisciplinære Cancergrupper. Det er således op til Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS), som især vurderer ibrugtagning af ny kræftmedicin, løbende at vurdere, hvilken sygehusmedicin patienterne skal tilbydes. Netop KRIS beslutninger har i flere tilfælde udløst debat. Bl.a. afviste udvalget, at Zaltrap et nyt lægemiddel fra Sanofi skulle bruges som standardbehandling mod tyk- og endetarmskræft på danske sygehuse. Kræftens Bekæmpelse og flere eksperter kritiserede beslutningen., men også på Hvem er det, der skal sætte en pris på, hvor meget det må koste at forlænge eller måske redde livet for en kræftpatient Christiansborg var der bekymring over, om regionerne gennem KRIS nu direkte eller indirekte skal bestemme, hvilken behandling og medicin syge danskere skal have til rådighed. Også Pharmadanmark udtalte betænkelighed ved rådets rolle. Kort tid efter blev også afvisningen af lægemidlet Xtandi til standardbehandling af prostatakræftpatienter kritiseret af eksperter. Astrid Krag bemærker, at der ved oprettelsen af KRIS generelt var enighed om, at det var en god idé at koordinere ibrugtagning af ny sygehusmedicin særligt kræftmedicin på tværs af regioner og sygehuse. Men hun har naturligvis noteret sig, at rådet på det seneste er kommet i skudlinjen. pharma november

18 Politik»Biotek-selskaber har eksempelvis udtrykt utilfredshed med, at rådet har afvist et lægemiddel, der er godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, fordi man vurderer, at effekten af medicinen ikke står mål med de alvorlige bivirkninger, som patienterne kan få. Og fra lægefaglig side har der været udmeldinger om, at man er bekymret for, om rådet i sine afgørelser lægger vægt på regionernes medicinudgifter i stedet for, hvilken behandling der er bedst for patienterne,«konstaterer ministeren. Ærgerlig fejlopfattelse Hun peger på, at det langt fra er første gang, at der er uenighed i lægevidenskabelige kredse om, hvilken behandling der er den rette for patienterne. Derimod er det nyt, at man åbent strides om, hvorvidt KRIS beslutninger er baseret på økonomiske hensyn.»jeg synes på mange måder, at det er positivt, at der er en faglig debat om patienternes behandlingsmuligheder. Men det er ærgerligt, at KRIS beslutninger af nogle opfattes som et bevidst forsøg på at reducere medicinudgifterne fra regionernes side. Jeg har ingen grund til at tro, at det er tilfældet,«siger hun. Rådets formand Steen Werner Hansen, vicedirektør på Herlev Hospital, har da også kraftigt afvist, at der tages økonomiske hensyn, når KRIS vurderer, hvilken medicin der skal tages i anvendelse, men at der alene ses på, om der er evidens for effekten af behandlingen. KRIS har dog lyttet til kritikken og vil bl.a. derfor fremadrettet indføre en høringsprocedure, så man kan få en faglig dialog med ansøgere og lægemiddelvirksomheder, inden man træffer sine endelige afgørelser.»det, synes jeg, lyder fornuftigt. For det kan være med til at skabe større gennemsigtighed i beslutningsprocessen, og dermed kan man måske undgå unødvendige misforståelser om rådets afgørelser,«mener sundhedsministeren. Prisen bliver et parameter Men Astrid Krag forudser under alle omstændigheder, at den vigtige debat vil fortsætte, om hvorvidt vi også i fremtiden vil have råd til at behandle patienterne med den nyeste medicin.»det er en debat, som vi uden tvivl kommer til at tage mange gange i årene, der kommer. For med udsigten til, at vi får flere ældre og flere med kroniske sygdomme, samtidig med at der hele tiden udvikles Ellers risikerer vi at sætte tilliden mellem patienter og sygehusvæsen over styr. nye og dyre former for lægemiddelbehandling, kan det blive nødvendigt, at man udover de faglige aspekter også i et eller andet omfang skal til at se på prisen, når man skal beslutte, hvilken medicin der skal tages i brug.«astrid Krag understreger, at det også fremover skal være en sundhedsfaglig og evidensbaseret vurdering, der ligger til grund for, hvornår fx en ny kræftbehandling er bedre end den eksisterende og skal tages i brug.»det bør for mig at se være en faglig og ikke politisk vurdering, hvor man vejer fordele og ulemper ved et lægemiddel op mod en anden, der afgør, hvilken medicin patienterne skal tilbydes som standardbehandling,«siger hun. Derfor er hun skeptisk over for, at man begynder at udregne, hvor meget det fx må koste at redde livet for en kræftpatient i forhold til en lungesyg.»jeg kan godt forstå den teoretiske logik, men i den virkelighed, som patienter og læger befinder sig i, er der desværre ofte en stor variation i behandlingsmulighederne mellem sygdomme. Derfor mener jeg, det er mere rigtigt, at vi fortsat tager udgangspunkt i at diskutere de behandlingsmuligheder, der er inden for forskellige sygdomme. Ellers risikerer vi at sætte tilliden mellem patienter og sygehusvæsen over styr.«fleksibelt system Astrid Krag vil derfor hellere fortsætte ad det spor, som bygger på princippet om, at vi så vidt muligt skal tilbyde den bedst mulige behandling til alle patienter med alvorlige sygdomme.»og når det kan lade gøre, hænger det bl.a. sammen med, at vi har et fleksibelt system, hvor vi er hurtige til at tage nye behandlingsmuligheder i brug, men også gode til at skille os af med dem igen, hvis de ikke virker som forventet.«artiklen tager udgangspunkt i indlægget Hvad koster det at forlænge en kræftpatients liv, som blev bragt i oktober-udgaven af DANSK BIOTEK. 18 pharma november 2013

19 Kort om Markant fald i medicinudgifter fortsætter De samlede offentlige udgifter til medicin falder fortsat. Alene i 2013 forventes de offentlige udgifter til medicin at falde med over 300 millioner kroner, viser en opgørelse fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Det betyder, at ved udgangen af 2013 er de offentlige udgifter til medicin reduceret med knapt 800 millioner kroner i forhold til Det svarer til et udgiftsfald på seks procent opgjort i løbende priser eller et realt udgiftsfald på knapt 12 procent. Udgifterne til medicin udgør derfor også en stadig mindre andel af regionernes sundhedsudgifter. I 2010 udgjorde medicinudgifter 12,4 procent af de regionale sundhedsudgifter. Ved udgangen af 2013 forventer Lif, at medicinudgifterne udgør 11 procent af de regionale sundhedsudgifter. Endnu et apotek foreslås lukket Mens politikerne bl.a. erhvervsminister Henrik Sass Larsen gerne vil have mere konkurrence i apoteksvæsenet og bedre service, så fortsætter Sundhedsstyrelsen (SST) med at gå i den stik modsatte retning ved at lukke apoteker. SST foreslår nu Bryggergårdens Apotek i Odense lukket. Pharmadanmark er imod. SST vurderer i høringsforslaget, at der ikke er et forsyningsmæssigt behov for fem apoteker i Danmarks tredjestørste by. Som altid i den type sager argumenterer SST med, at apoteket ligger under de pejlemærker for omsætning, som styrelsen har sat for størrelsen på et apotek. Men argumentet holder ikke, fastslår Pharmadanmark i sit høringssvar. Bryggergårdens Apoteks omsætning ligger ganske rigtigt under gennemsnittet og dermed også pejlemærkerne, men SST bør anlægge en konkret vurdering i struktursagerne og ikke rigidt fastholde, at det alene er pejlemærkerne, som skal afgøre et apoteks skæbne, mener foreningen. Til den konkrete vurdering burde SST fx se på, at apoteket er meget tilgængeligt og ligger i en bygning, som udelukkende huser læger, tandlæger og speciallæger. I alt ligger der 55 læger, tandlæger og speciallæger i en radius af 150 meter fra apoteket, og det betyder, at Bryggergårdens Apotek har kunder fra ikke bare Odense, men fra hele Fyn, Jylland og Sjælland. På den måde sikrer apoteket med sin beliggenhed et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienter og medicinbrugere netop en af de ting, som politikerne ofte fremhæver behovet for. SST tager heller ikke højde for, at Bryggergårdens Apotek er et moderne apotek med ny robot og korte forretningsgange, der ligger i store og tidssvarende lokaler. Ligeledes vil et kommende byudviklingsprojekt betyde, at apoteket vil være placeret meget tæt på nyetablerede boliger samt erhvervsog handelsarealer. Byudviklingsprojektet vil være med til at fremtidssikre apoteket og skabe en endnu større kundetilstrømning. pharma november

20 Boksord de flytter sig Blå bog: Jacob Lenau 1994: Cand.pharm. 2006: Certificate of Business Administration 2013: APOTEKEREN, Underdirektør : A-apoteket, Kædechef : AstraZeneca, bl.a. Salg & Marketingchef : Nycomed, Afdelingschef : GlaxoWellcome, lægemiddelkonsulent og Key account manager Af Christian K. Thorsted / foto Camilla Utke Schiøler På vej mod Danmarks største apotekskæde Hvorfor skifter du job? Jeg var kædechef i apotekskæden A-apoteket, men nu opstod muligheden at blive underdirektør i apotekskæden APOTEKE- REN. APOTEKEREN er midt i en fusionsproces med apotekskæden Dit Apotek, og når fusionen er gennemført 1. januar 2014, vil APOTEKEREN være Danmarks største apotekskæde. Det er spændende udfordring at være en del af den proces, og den kom på et tidspunkt, hvor jeg var klar til, at der gerne måtte ske noget nyt arbejdsmæssigt. Hvad er APOTEKEREN? APOTEKEREN blev dannet, da nogle apotekere for snart mange år siden blev enige om at slå sig sammen i en kæde, fordi de kunne se, at der på de enkelte apoteker var nogle arbejdsopgaver, bl.a. af kommerciel karakter, som blev større og større. De kunne se, at det var en fordel at løse mange af disse opgaver i fællesskab og at koordinere løsningen af dem. Det førte til, at man etablerede et kædefællesskab og et kædesekretariat. APOTEKEREN fungerer som et fællesskab, hvor vi benytter stordriftsfordelene, når apotekerne indkøber, sælger og markedsfører mærkevarer og håndkøbsmedicin. Vi har også et meget stort uddannelsesområde, hvor vi arbejder med at udvikle apotekets medarbejdere fagligt og forretningsmæssigt. Vi støtter op om Apotekerforeningen og dens visioner om etik og faglighed, men udover det faglige fokus har vi altså også et forretningsmæssigt sigte apoteket skal være en sund forretning. Som kæde er det vigtigt for os, at apotekerne står stærkt uanset hvad der så end måtte komme til at ske fremadrettet med branchen. Hvad er udfordringerne for dig? Vi arbejder naturligvis på højtryk med fusionen, og det bliver et omdrejningspunkt for mig. Bl.a. skal de to sekretariater, som varetager en masse opgaver for apotekerne, lægges sammen og være klar til at fungere som en samlet enhed til januar. APOTEKEREN og Dit Apotek har ganske vist samme arbejdsområder, men de har to forskellige kulturer og er præget af den måde, de hver især har arbejdet på. Vi skal danne én kæde og stadig køre i høj hastighed, mens vi gør det. Og vi skal tage hensyn til, at det også i en fusionsproces handler om mennesker og følelser. 20 pharma november 2013

21 Hvorfor er der behov for apotekskæder som APOTEKEREN? Apotekerne varetager en vigtig rolle i sundhedsvæsenet og sørger for, at lægemiddeldistributionen er billig, sikker og af høj kvalitet. Der er nogle, der tror, at apotekerne tjener stort på at sælge lægemidler, men det er en skrøne. Derfor er apotekerne nødt til hele tiden at udvikle forretningen og være meget opmærksomme på at opfylde kundernes behov. Her kommer kæderne ind i billedet. Vi skal understøtte apotekerne i at være kundeorienterede. I begyndelsen var apotekskæderne måske lidt kontroversielle, men nu betragtes det som en naturlighed, at apotekerne samarbejder, og at samarbejdet er til gavn for kunder, medarbejdere og naturligvis apotekets økonomi. Job siden sidst Aladdin Hussein Novo Nordisk A/S, Kalundborg Alae Houji Gentofte Apotek Allan Bibak Kem-En-Tec Diagnostics A/S Anders Tybring Sørensen Pharmakon Anne Sandberg-Schaal Novo Nordisk A/S Annemette Fich Strøm Apotek 1 Leira Anne-Sofie Graae Københavns Universitet, KU Bettina Fog Rosengaard Statens Serum Institut Birgitte Kofoed Arildsø Roche A/S Britt Damsgaard CMC Biologics A/S Camilla Wendel Nielsen LEO Pharma Camilla Ærtebjerg Bæk Novo Nordisk A/S, Måløv Casper Dziegiel Bennike Novo Nordisk A/S Cecilie Dahl-Petersen Paranova Pack A/S Christina Mølck Københavns Universitet, KU Diana Lauritzen Næstved Svane Apotek Dorthe Jensen Ferrosan Medical Device A/S Emma Johanna Svedborg Region Hovedstaden Fie Nilsson København Nørrebro Apotek Frederikke M. Bruun Andersen Coloplast A/S Hanady Ajine Bibi Syddansk Universitet, SDU Hanne Bodil Larsen Statens Serum Institut Ira Baruel Hartling SGM Consulting Jacob Lenau Apotekeren A.M.B.A. Jacob Schultz Pedersen Boots Apotek Bien, Hønefoss Kasper Lind Hansen Ferring Pharmaceuticals A/S Katrine Rosted Lind Sandoz A/S Kirsten Bayer Andersen Fødevarestyrelsen Laura Friis Eghorn LEO Pharma Line Skov Nielsen H. Lundbeck A/S Liza Borisova Novo Nordisk A/S Lone Mærsk Deleuran Dalgas Boulevard Apotek Lotte Benzon Novo Nordisk A/S, Gentofte Louise Haslev Jønsson Århus Løve Apotek Louise L. Frydenlund Hansen Roskilde Dom Apotek Maj Sahlholt Biogen Idec Denmark ApS Maja Kirstine Brøns Aalborg Sygehus Malene Elisa Lopez Kristensen Odense Dalum Apotek Maria Gohr Novo Nordisk A/S Maria Larsen Novo Nordisk A/S Maria Louise Riisberg Rødding Apotek Mia Karlsen Herns Dronninglund Apotek Michelle Lyndgaard Nielsen Region Syddanmark Mie Bech Hanberg Frederikshavn Løve Apotek Nanna Staal LEO Pharma Nicolai Listov-Saabye Novo Nordisk A/S Nikoline Schilling Hellerup Apotek Nina Bornhøft Nielsen LEO Pharma Nina M. Egtved Knudsen Gilead Sciences Denmark Aps Peter Hjorth NNIT A/S Philip Væring Danmarks Tekniske Universitet Rikke Bergmann Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Sarah Lawaetz Farum Apotek Sarah Nejlund Region Hovedstaden Simon Birksø Larsen Novo Nordisk Fonden Simon Christensen Ebeltoft Apotek Sine Rossen Københavns Universitet, KU Sofie Fogh Hedegaard KU, Farm, Inst.f. Farmaci Steinar Solli Albretsen Biogen Idec Denmark ApS Stine Larsen Gl. Kongevej Apotek Stine Work Brodersen Danmarks Tekniske Universitet Susanne Tovborg-Jensen PharmAdvice Tenna Rie Primby Novo Nordisk A/S Therese Gregersen Randers Sønderbro Apotek Tina Buch Region Hovedstadens Apotek, Nordsjællands Hospital Tina Holst Nielsen København Apoteket Trianglen Tom Kiebler Aabybro Apotek Trine Andresen Sønderborg Kommune Yvonne Miriam Gautam Novo Nordisk A/S Zainab Al-Zergani Kjellerup Apotek pharma november

22 Karriere Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla utke Schiøler Fra ph.d. til en karriere i det private Hvad gør man, når man står med sin ph.d.-grad og ikke nødvendigvis har lyst til eller mulighed for at fortsætte forskerkarrieren på universitetet? Mie Larsen Broberg, farmakokinetiker hos Novo Nordisk, og Katrine Dalsgaard Ajbro, regulatory affairs manager hos Coloplast, har begge taget springet fra forskningen på universitetet til en karriere udenfor. Læs om deres overvejelser, og få nogle gode råd. Mie Larsen Broberg og Katrine Dalsgaard Ajbro har efter at have taget en ph.d.-grad forladt forskningsverdenen på universitetet til fordel for job i hhv. Novo Nordisk og Coloplast. De har dog valgt helt forskellige karrierestrategier. Den ene er stadig forsker, nu bare i det private, den anden er derimod blevet generalist og har lagt forskningen helt bag sig.»mange, der tager en ph.d., ved på forhånd, at de vil ud i industrien bagefter, men sådan har jeg aldrig haft det. Jeg var meget glad for at være på universitetet, hvor jeg oplevede stor frihed til at beskæftige mig med det, jeg gerne ville. Samtidig kendte jeg godt fordommene om, at det er pengene, der bestemmer, hvor du skal hen, når du er forsker i en privat virksomhed. Til gengæld havde jeg så også hørt, at man i industrien er mere projektorienteret, og at mennesker med forskellige faglige baggrunde arbejder sammen om fælles projekter,«fortæller Mie Larsen Broberg. Hun blev i 2009 færdig med en ph.d. i biofarmaci og fik herefter mulighed for at fortsætte i den samme forskningsgruppe. Mie Larsen Broberg befandt sig altså egentlig godt som forsker i universitetsverdenen, og modsat mange andre forskere var hun pga. et samarbejde med medicinalvirksomheden Lundbeck ikke tvunget til at bruge oceaner af tid på at søge om penge til sin forskning. Alligevel begyndte hun at overveje at søge bort og ud i et job i det private erhvervsliv. Det skyldtes, at hun gerne ville prøve et andet miljø, opleve forskningen og sig selv fra nye vinkler. Hun havde også svært ved at finde sit eget forskningsområde blandt de meget erfarne forskere i forskningsgruppen.»og med mit daværende erfaringsgrundlag havde jeg svært ved at få banebrydende ideer til artikler, som jo er dét man bliver bedømt på i universitetsverdenen. Især syntes jeg, at det var enormt udfordrende at skulle skrive mange artikler. Man skal være rigtig god til at formulere sig præcist skriftligt, og det kræver enorm tålmodighed at lære at skrive gode artikler. For mig var presset for at publicere værre end presset for at skaffe midler til forskningen,«forklarer hun. Fordommene passer ikke Mie Larsen Broberg begyndte derfor at kigge efter job.»det var ikke, fordi jeg på det tidspunkt vidste, at jeg bare ville væk, men jeg var indstillet på at tage chancen, hvis der kom noget interessant. Jeg søgte primært forskerjob, for det er forsker jeg vil være. Derfor søgte jeg fx ikke job inden for QA eller registrering,«forklarer hun. Det helt rigtige job dukkede op i form af en stilling i Novo Nordisk, hvor hun i marts 2012 blev ansat som farmakokinetiker. Jobbet indebærer, at hun arbejder med basal farmakokinetik og undersøger nye stoffer i dyremodeller hvordan fordeler stoffet sig i dyr, og hvad gør organismen ved lægemidlet. I dag tager hun gerne livet af de fordomme, man som universitetsforsker kan have om at være forsker i industrien.»i universitetsverdenen er man ofte både idémager, biologisk/kemisk laborant, analytisk laborant, analysespecialist, projektleder og koordinator i én person. Dengang var jeg bange for, at et job i industrien ville være mindre bredt altså at man kommer til at lave det samme, at have den samme rolle i mange projekter. Men min rolle her er heldigvis forholdsvis bred, og jeg har fået de opgaver, jeg synes er allermest spændende. Jeg er med, hvor det er utroligt spændende forskningsmæssigt, og ikke mindst er de ideer, vi sidder med hver dag, i høj grad med til at forbedre tilværelsen for bløderpatienter. Det betyder enormt meget,«siger Mie Larsen Broberg. Stadig eksplorativ forskning Hun føler sjældent, at hun ikke har forskningsfrihed.»der er måske sket en enkelt gang, at jeg har siddet med et forsøg og tænkt, at det kunne være spændende at gå videre med, men hvor det er blevet droppet, fordi det ikke bringer projektet videre. Men jeg er i en eksplorativ afdeling, så vi har plads til det eksplorative. Vi lægger meget vægt på at få tid til det imellem de opgaver, der skal løses. Det kan ofte sammenlignes med grundforskning på universitetet og fungerer for os som en måde til at få nye ideer og inspiration.«22 pharma november 2013