CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER"

Transkript

1 CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne inkluderer omkostninger til formaling, blanding samt opbevaring af råvarerne mv. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIELS VEJBY KRSITENSEN UDGIVET: 27. MARTS 2015 Dyregruppe: Fagområde: Sohold, smågrise og slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Analysen viser økonomien i et skifte fra indkøbt færdigfoder til hjemmeblandet foder for tre landmænd. Omkostningerne til formaling og blanding ligger mellem 7-12 øre pr. FEsv. Opbevaring af korn udgør en omkostning på 4-6 øre pr. FEsv. Disse omkostninger skal dækkes af billigere foder ved indkøb af råvarer og anvendelse af eget korn. Kornprisen efter fradrag på foderstof og omkostninger til korntørring på gården, danner grundlag for prisen på hjemmeblandet foder. For at økonomien i indkøbt færdigfoder kan sammenlignes med økonomien i hjemmeblandet foder, skal priserne på soja og færdigfoder indhentes samme dag og på samme terminer. Smågrisefoder giver den største besparelse ved hjemmeblandet foder. Der kan spares over 1 kr. pr. FEsv på startblandingen og på mellem- og slutblandingen er besparelsen øre pr. FEsv ved 1

2 hjemmeblandet foder. Drægtigheds- og diegivningsfoder giver en besparelse mellem øre pr. FEso og casen med slagtesvinefoder viser den mindste besparelsen med 15 øre pr. FEsv. Beregningerne viser det ændrede likviditetstræk. Ved hjemmeblandet foder sælger landmanden ikke længere korn i høst. Der er i stedet udgifter til soja og mineraler. Derudover er der følsomhedsanalyse af foderforbruget. Appendiks viser 3D-illustration og flow-diagram af et hjemmeblanderanlæg. Baggrund Foderomkostningen er den største omkostning i både svineproduktion med sohold, smågrise og slagtesvin. Nogle landmænd har meget lavere foderomkostninger end andre, hvilket bidrager til den store forskel mellem de bedste og de dårligste. Analysen skal hjælpe landmænd med at reducere deres foderomkostninger ud fra en konkret case, der kan relateres til andre bedrifter. Analyse af DB-tjek [1] viser en hjemmeblanderfordel efter aflønning af arbejdskraft, energi og vedligehold på 640 kr. pr. årsso i Her skal der fratrækkes omkostninger til afskrivninger og renter. På samme måde viser DB-tjek en hjemmeblanderfordel på 45 kr. pr. slagtesvin i 2013, når arbejdskraften er aflønnet og omkostninger til energi og vedligehold er betalt. Generelt er der færre transaktionsomkostninger ved hjemmeblandet foder. Det er mindre transport, både med kornet i forbindelse med høsten, og når færdigfoderet skal leveres. Foderstoffirmaets profitmargin skal også medregnes som en transaktionsomkostning. Til gengæld er der stofdriftsfordele på foderstoffirmaets blandeanlæg, når landmanden ikke skal have en individuel specialblanding. Derudover kan foderstoffirmaet spænde over et større udvalg af råvarer og derved inddrage billige fodermidler som substitution for dyrere fodermidler. Formålet med casestudiet er at fastlægge principperne for investeringsberegningen, og derefter beregne hjemmeblanderfordelen hos en konkret landmand med ønske om at skifte fra indkøbt færdigfoder til hjemmeblandet foder. Materiale og metode Casestudiet tager udgangspunkt i tre aktuelle bedrifter med svineproduktion, hvor der kan skiftes fra indkøbt færdigfoder til hjemmeblandet foder. Landmændene har bidraget med hjemtagning af sammenlignelige priser på færdigfoder og råvarer. Det er således aktuelle priser. Et alternativ kunne være gennemsnitspriser fra de seneste 5 år. 2

3 Ændret foderrecept Blandingsrecepten skal være sammenlignelig mellem hjemmeblandet foder og færdigfoder. Det er simpelt når landmanden indkøber en standardblanding. Anvender landmanden derimod en specialblanding er der tre muligheder. I) Skifte til en standardblanding og hente tilbud hjem på den. Herefter laves beregningerne på standardblandingen. Det illustrerer stadig spændet mellem indkøb og hjemmeblanding og om de kan dække omkostningerne til blanding og kornopbevaring. II) Efterligne specialblandingen hvor de råvarer der kan skaffes pris på anvendes og resten erstattes med tilgængelige råvarer, se case II. III) Hjemmeblande foder ved hjælp af et mobilt hjemmeblanderi i en prøveperiode. Derved finder landmanden den foderblanding som passer til sine grise og den kan sammenlignes med den tidligere indkøbte specialblanding, se case III. Ændret produktivitet Frisk blandet foder kan give nogle positive følgevirkninger. Lavere forekomst af salmonella, diarré og andre maveproblemer er nogle eksempler på positive følgevirkninger. Disse er ikke regnet med i nedenstående casestudier. Forbedret produktivitet kan ikke være en forudsætning for en investering, men det er en potentiel ekstra gevinst. Foderforbruget kan til gengæld have negative følgevirkninger. En dårligere foderudnyttelse og et større foderspild er typiske årsager til et større foderforbrug ved ad libitum tørfodring. Anvendes der vådfoder, er der ikke risiko for et forøget foderforbrug. Disse negative følgevirkninger er illustreret ved hver relevant case. Alle ovenstående parametre er uvisse indtil landmanden er blevet hjemmeblander. Hvis de skal bruges som forudsætning for en investering kan de afprøves gennem et mobilt hjemmeblanderanlæg. Denne tilgang giver landmanden mulighed for at prøve grisenes produktivitet af og en anden foderrecept end der er anvendt i færdigfoder. Investeringen Investeringen i male- og blandeanlæg og investeringen i kornopbevaring er også baseret på hjemtagning af tilbud fra udbyder og ikke listepriser. Det giver realistiske kapitalomkostninger. Omkostninger til energi, vedligehold og løn er enten fastsat ud fra landmandens erfaring eller på baggrund af fra registreringer opgjort i Erfaring 1417 [2]. 3

4 Kornprisen Kornprisen til foderoptimeringerne har stor betydning. Ved byttehandel mellem korn og færdigfoder kan landmanden vælge at sælge korn på forskellige tidspunkter i løbet året. Denne analyse tager udgangspunkt i kornsalg inden 31/8. Ved salg i høst skal landmanden forvente, at der vil være fradrag til tørring, tørresvind, rensning og rumfylde. Fradrag til lagerleje og lagersvind undgås til gengæld ved salg i høst. I tabel 1 er der et eksempel med 18 procent vand og en basiskornpris på 100 kr. pr. hkg. Til beregninger af hjemmeblandet foder skal der anvendes den pris som landmanden kan få ved at sælge kornet til foderstoffen. Her skal fratrækkes de fradrag, som landmanden vil få ved salg. Derefter skal der særskilt betales for landmandens reelle nedtørring og hans reelle svind. Det medfører at der er et mindre tørresvind og lagersvind på gården. Det reelle tørresvind er 1,2 procent pr. procentpoint og lagersvindet er halveret da kornet transporteres mindre end på foderstoffen og derved er lagersvindet primært et åndningstab. Den hjemmeblandede foderpris bygger således på kornpriser efter foderstoffens fradrag og landmandens egne omkostninger. Se tabel 2 for landmandens reelle fradrag på gården. Den ændrede transport af korn er ikke inkluderet i beregningerne. De fleste landmænd vil have kortere afstand til gården end til foderstoffen, imens andre kører forbi foderstoffen på vej hjem fra fjernt liggende marker. Tabel 1. Eksempel med kornprisen før og efter fradrag på foderstof. Fradrag på foderstof Kornpris Mængde Bruttoudbytte Korrigeret kornpris Vandindhold 18 % ,0 Rensning 1 % ,8 Renseomkostning kr. 2,5 117, ,3 Tørring til 15 % kr , ,4 Tørstoffradrag (tørresvind) 4,5 % 107,5 94, ,6 Rumvægt (ingen) - 107,5 94, ,6 Ved salg i høst undgås lagersvind og lagerleje. 4

5 Tabel 2. Eksempel med kornpris før og efter fradrag på gården. Fradrag på gården Kornpris Mængde Bruttoudbytte Korrigeret kornpris Vandindhold 18 % ,0 Rensning (1 %) 1 % ,8 Tørring til 15 % (1,7kWh pr. 1 %) 4,08 115, ,8 Tørresvind (1,2 % pr. 1 %) 3,6 % 115,9 95, ,6 Rumvægt (ingen) - 115,9 95, ,6 Ved hjemmeblandet foder betales også lagersvind. Lagersvind 0,83 % 115,9 94, ,7 Kornpris til beregninger: Kornpris - fradrag foderstof + fradrag landmand 111 Beregningerne er opstillet på følgende måde. Prisen på færdigfoder sammenlignes med prisen på hjemmeblandet foder ud fra korn og råvarer. Derefter fratrækkes omkostninger til formaling, blanding, omkostninger til kornopbevaring og forrentning af kornet. Omkostningerne skaleres til omkostninger pr. foderenhed. Beregningerne inkluderer også følsomhedsanalyse på foderforbruget og illustration af det ændrede likviditets-flow. Det er antaget at landmanden får sit tilgodehavende forrentet ved byttehandel mellem korn og færdigfoder. Hjemmeblandet foderpris, kr. pr. FEsv - Kornpris korrigeret for fradrag Blandeomkostninger, kr. pr. FEsv Kornopbevaring, kr. pr. FEsv Forrentning af korn, kr. pr. FEsv Færdigfoderpris, kr. pr. FEsv Samlet forskel i foderpris inklusive alle omkostninger Figur 1. Illustration af beregningen af foderpris ved hjemmeblandet foder. Resultater og diskussion Hver investeringscase vil blive gennemgået ud fra opstillingen i figur 1. Her er både cases med god økonomi og mindre god økonomi ved hjemmeblandet foder. 5

6 Case I Hjemmeblandet foder til slagtesvin Landmanden er slagtesvineproducent med en årlig produktion på slagtesvin. Foderforbruget pr. slagtesvin er på 235 FEsv, hvilket giver et samlet foderforbrug på FEsv. Landmanden har allerede planlager til opbevaring af korn. Det gør investering til hjemmeblandet foder mindre, men samtidig giver det også landmanden mulighed for at sælge korn i høst med levering senere på året og derved opnå en højere pris end i høst. Da kornet er tørret ned og renset får landmanden ingen fradrag på foderstoffen. Det er den salgspris, som indgår i foderoptimeringen af hjemmeblandet foder, se tabel 3 for priser på råvarer til hjemmeblanding af foder. Tabel 3. Priser på råvarer til hjemmeblanding. FEso/FEsv kr. pr. 100 kg Priser på råvarer, kr. pr. 100 kg Slagtesvin 104 Korn Byg 121 Indkøbt færdigfoder kr. pr. FEso/FEsv Hvede 121 Slagtesvin 1,59 Protein Sojaskrå 280 Pris på mineralblandinger kr. pr. 100 kg Solsikkeskrå 175 Slagtesvin 418 Det indkøbte færdigfoder er en standard blanding, hvor der kun anvendes byg, hvede, sojaskrå og solsikkeskrå. Det blandes ud fra følgende blanderecept. Tabel 4. Blanderecept til slagtesvin på ejendommen i case I. Slagtesvin, Enhed Classic. Andel Omkostning Mineralblanding slagtesvin 3,1 % 13,0 Byg 25,0 % 30,3 Hvede 54,6 % 66,1 Sojaskrå 9,3 % 26,0 Solsikkeskrå 8,0 % 14,0 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 149,3 Pris i alt, kr. pr. FEsv 1,44 Kapacitetsomkostningerne er fastsat ud fra gennemsnitlige satser, hvor energiforbruget er 13 kwh pr. ton. Vedligehold er 1 kr. pr. hkg og arbejdstiden er 3 minutter pr. tons foder. Det giver samlede kapacitetsomkostninger på ca kr. De samlede blandeomkostninger bliver dermed 7 øre pr. FEsv. Investeringen i male-blandeanlæg og den andel af foderladen som blanderiet benytter, anslås til at koste kr. Det er et forholdsvist simpelt anlæg med en blander til et tons foder og siloer til solsikkeskrå og sojaskrå. Investeringen giver kapitalomkostninger på ca kr. ved en rente på seks procent og med afskrivning af foderlade på 25 år og afskrivning af male-blandeanlæg på 10 år. 6

7 Når landmanden anvender sit korn internt på bedriften, skal kornet forrentes. Det medtages i beregningen som en omkostning ved hjemmeblandet foder. Beregningen er baseret på en seks procent rente og en kornpris på 121 kr. pr. hkg. Omkostninger til kornopbevaring holdes ude, da landmanden allerede har planlager. Det betyder også, at omkostninger til tørring, tørre- og rensesvind er holdt ude, da landmanden allerede har de omkostninger nu og vil forsætte med at have dem ved hjemmeblandet foder. Likviditet Efter omlægning til hjemmeblandet foder vil det likviditetsmæssige træk ændres. Når landmanden sælger korn og køber færdigfoder, så har landmanden et tilgodehavende som dækker de første leveringer af foder. Når landmanden hjemmeblander skal han derimod købe råvarer fra starten. Det giver udgifter allerede fra første måned efter høst, se figur 2. Akkumuleres renterne over et høstår, så vil der være en større renteudgift ved hjemmeblandet foder, se figur 3. I denne case er renteforskellen ca kr Kornsalg Akk. likviditetstræk over høståret Hjemmeblandet foder Indkøbt foder Figur 2: Det akkumulerede likviditetstræk over et høstår Akk. renter over høståret Hjemmeblandet foder Indkøbt foder Figur 3: De akkumulerede renter over et høstår. 7

8 Tabel 5. Beregning af hjemmeblanderfordelen i case I. Besparelse ved hjemmeblanding Hjemmeblanding Færdigfoder Pris pr. FEso/FEsv, kr. 1,44 1,59 Forskel mellem hjemmeblandet foder og færdigfoder Slagtesvinefoder 0,15 Blandeomkostninger FEso/FEsv, kr. 0,07 Investering i alt heraf foderlade og korngrav Energi (13 kwh pr. ton og 0,8 kr. pr. kwh) Vedligeholdelse (1 kr. pr. hkg) Analyser Arbejdsløn (3 minutter pr. ton) Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger male-blandeanlæg Afskrivninger foderlade Renteomkostninger male-blandeanlæg Renteomkostninger foderlade Kapitalomkostninger i alt Omkostninger i alt Forrentning af korn FEso/FEsv, kr. 0,03 Kornforbrug på hkg, pris 121 kr. pr. hkg, rente 6 % Svind (Lagersvind) 0,01 Pris pr. FEsv/FEso, kr. 1,54 1,59 Årlig besparelse i forhold til indkøbt færdigfoder, kr. pr. FEso/FEsv 0,05 Årlig besparelse i alt Ekstra renteudgifter på grund af ændret likviditetstræk Foderforbrug Risikoen for et forøget foderforbrug ved ad libitum tørfoder skal tages med i beregningerne, se tabel 6 for følsomhedsanalyse af foderforbruget. Beregningen viser kun en lille fordel ved hjemmeblandet foder selvom beregningerne ikke belastes af omkostninger til opbevaring af foder. Derfor har landmanden valgt og udskyde investeringen i et hjemmeblanderanlæg. 8

9 Tabel 5. Følsomhedsanalyse af et eventuelt forøget foderforbrug for slagtesvin. Et forøget foderforbrug pr. kg tilvækst koster: Slagtesvin Pr. gris Total 0,05 ekstra FEsv. pr. kg tilvækst 5, ,10 ekstra FEsv. pr. kg tilvækst 11, ,15 ekstra FEsv. pr. kg tilvækst 17, Case II Hjemmeblandet foder til søer og smågrise Denne case er en landmand med både søer og smågrise. Produktionen er lige nu på søer med smågrise. Landmanden overvejer, at etablere et hjemmeblanderanlæg, da der er en betydelig produktion til fordeling af de faste omkostninger. Tabel 6. FEso/FEsv pr. 100 kg foder, pris på færdigfoder og råvarepriser til hjemmeblanding. FEso/FEsv kr. pr. 100 kg Pris på råvarer kr. pr. 100 kg Drægtige foder 102 Korn Diegivende foder 109 Byg 112 Startfoder smågrise 125 Hvede 112 Smågrise bl Havre 102 Smågrise bl Protein Sojaskrå 280 Indkøbt færdigfoder kr. pr. FEso/FEsv Sojaproteinkoncentrat (AK 530) 600 Drægtige foder 1,62 Rapsskrå 175 Diegivende foder 1,85 Solsikkeskrå 200 Startfoder smågrise 4,88 Kartoffelprotein - protastar Smågrise bl. 2 2,52 Mel eller pulver Smågrise bl. 3 1,94 Roepiller 120 Dampet afskallet havre 375 Pris på mineralblandinger kr. pr. 100 kg Vallepermeatpulver 615 Drægtige søer 425 Mælkepulver Diegivende søer 575 Olie Startblanding smågrise 875 Lecithin - Olie 600 Smågrise 875 Palmeolie 525 Beregningerne følger metode II beskrevet i metodeafsnittet. Landmanden indkøber i dag en specialblanding for at sikre en høj produktivitet. Her indgår en lang række råvarer til nedenstående priser, se tabel 7. Investeringsberegningerne er baseret på en efterligning af specialblandingen, da det er uvist hvordan grisenes produktivitet vil være efter et skifte af foderrecepten. Det er selvfølgelig ikke realistisk at hjemmeblande med alle disse ingredienser. Foderrecepterne på specialblandingerne er vist i tabel 8. Ved investering i hjemmeblandet foder vil der i stedet blive anvendt standardblandinger. 9

10 Tabel 7. Blanderecepter til søer og smågrise. Drægtighedsfoder Andel Omkostning Diegivende foder Andel Omkostning Mineralbl. drægtighed 3,2 % 13,6 Mineralbl. diegivende 4,9 % 27,9 Byg 50,0 % 56,0 Byg 35,0 % 39,2 Hvede 20,0 % 22,4 Hvede 43,5 % 48,7 Havre 10,0 % 10,2 Sojaskrå 12,6 % 35,3 Sojaskrå 6,6 % 18,5 Roepiller 2,0 % 2,4 Solsikkeskrå 5,0 % 10,0 Palmeolie 2,0 % 10,5 Roepiller 4,0 % 4,8 Palmeolie 1,2 % 6,3 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 141,70 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 164,0 Pris i alt, kr. pr. FEsv 1,39 Pris i alt, kr. pr. FEsv 1,50 Startbl. Smågrise Andel Omkostning Smågrise 2 Andel Omkostning Mineralbl. fravænning 12,8 % 112,0 Mineralbl. smågrise 4,9 % 42,9 Hvede 37,4 % 41,9 Byg 22,0 % 24,6 Byg 9,0 % 10,1 Hvede 49,4 % 55,3 Dampet afskallet havre 6,2 % 6,3 Dampet afskallet havre 5,0 % 18,8 Havre 8,0 % 30,0 Kartoffelprotein 4,2 % 54,6 Sojaskrå 6,0 % 16,8 Sojaskrå 9,0 % 25,2 Sojaproteinkoncentrat 14,3 % 85,8 Sojaproteinkoncentrat 3,5 % 21,0 Lecithin - Olie 2,0 % 12,0 Lecithin - Olie 2,0 % 12,0 Vallepermeatpulver 1,8 % 11,1 Mælkepulver 1,0 % 10,0 Kartoffelprotein 1,0 % 13,0 Palmeolie 0,5 % 2,6 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 351,5 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 254,3 Pris i alt, kr. pr. FEsv 2,81 Pris i alt, kr. pr. FEsv 2,23 Smågrise 3 Andel Omkostning Mineralbl. smågrise 4,9 % 42,9 Byg 20,0 % 22,4 Hvede 38,5 % 43,1 Havre 4,9 % 5,0 Dampet afskallet havre 5,0 % 18,8 Sojaskrå 20,8 % 58,2 Rapsskrå 5,0 % 8,8 Palmeolie 0,9 % 4,7 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 203,8 Pris i alt, kr. pr. FEsv 1,79 Der er et samlet foderforbrug på foderenheder. Forskellen mellem hjemmeblandet foder og færdigfoder er vist i tabel 10. Startblandingen giver den største besparelse. 10

11 Investeringen til male- blandeanlægget er kr., hvilket inkluderer otte råvaresiloer, syv mineralsiloer, en fedttank og fire færdigvaresiloer. Blanderen er en 2-trins horisontalblander fra Skiold. Den samlede kapacitet er fem tons færdigfoder i timen, hvilket er rigelig kapacitet til den nuværende besætning, men der er en miljøgodkendelse til en betragtelig udvidelse. Se appendiks for 3D tegninger af hjemmeblanderanlægget. Investeringen giver afskrivninger og renteomkostninger på kr. Her er ingen investering i foderlade, da landmanden allerede har investeret i foderladen. Omkostninger til energi, vedligehold og arbejdsløn er sat til gennemsnitstakster. Det giver samlede omkostninger til formaling og blanding på 11 øre pr. FEso/FEsv. Opbevaringen af korn skal foretages i to amerikaner siloer og en gastæt silo. Investeringen anslås til kr., hvoraf transportanlægget koster kr. Det giver samlede omkostninger til kornopbevaring på 6 øre pr. FEso/FEsv. Forrentningen af kornet er beregnet ved en kornpris på 112 kr. pr. hkg og rente på 6 procent. Det giver en ekstra omkostning på 2 øre pr. FEso/FEsv. Denne case viser en god økonomi ved hjemmeblandet foder. Den årlige besparelse er 16 øre pr. FEsv. Besparelsen svarer til 411 kr. pr. årsso. Likviditet Likviditeten belastes fra den første måned ved hjemmeblandet foder. Indkøb af råvarer giver et træk på kassekreditten ved hjemmeblandet foder, hvorimod byttehandel mellem korn og færdigfoder giver et likviditetsoverskud i efteråret. Samlet giver det ekstra renteudgifter ved hjemmeblandet foder på knap kr., se tabel 10 nederst. Foderforbrug Tabel 10 viser følsomhedsberegning på foderforbruget. Her er der potentielt en ekstra merudgift som skal sammenholdes med den forventede fortjeneste. Tabel 8. Følsomhedsanalyse af et evt. forøget foderforbrug for smågrise. Et forøget foderforbrug pr. kg tilvækst koster: Smågrise Pr. gris Total 0,05 ekstra FEsv. pr. kg tilvækst 2, ,10 ekstra Fesv. pr. kg tilvækst 5, ,15 ekstra FEsv. pr. kg tilvækst 7,

12 Tabel 9. Beregning af hjemmeblanderfordelen for case II. Besparelse ved hjemmeblanding Hjemmeblanding Færdigfoder Pris pr. FEso/FEsv, kr. 1,74 2,09 Forskel mellem hjemmeblandet foder og færdigfoder Drægtighedsfoder 0,23 Diegivningsfoder 0,35 Startbl. Smågrise 2,07 Mellembl. Smågrise 0,29 Slutbl. Smågrise 0,05 Blandeomkostninger FEso/FEsv, kr. 0,11 Investering i alt Energi (13 kwh pr. ton og 80 øre pr. kwh) Vedligeholdelse (1 kr. pr. hkg) Analyser Arbejdsløn(3 min. pr. ton) Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger male-blandeanlæg Renteomkostninger male-blandeanlæg Kapitalomkostninger i alt Omkostninger i alt Kornopbevaring FEso/FEsv, kr. 0,06 Investering i alt heraf transportanlæg Omkostninger Energi Vedligeholdelse Lønomkostninger Kapacitetsomkostninger Afskrivninger silo Afskrivninger transport Renteomkostninger silo Renteomkostninger transport Kapitalomkostninger Omkostninger i alt Forrentning af korn FEso/FEsv, kr. 0,02 Kornforbrug på hkg, pris 112 kr. pr. hkg, rente 6 % Pris pr. FEsv/FEso, kr. 1,93 2,09 Årlig besparelse i forhold til indkøbt færdigfoder, kr. pr. FEso/FEsv 0,16 Årlig besparelse i alt Ekstra renteudgifter på grund af ændret likviditetstræk

13 Case III Hjemmeblandet foder til smågrise Landmanden er allerede nu hjemmeblander af foder til søerne, men vil gerne udvide med hjemmeblandet foder til smågrisene. Landmanden har afprøvet hjemmeblandet foder til smågrise via et mobilt hjemmeblanderanlæg og det har øget motivationen. Produktionen af smågrise er årligt med et foderforbrug på 45 FEsv pr. gris fordelt over 3 foderblandinger. Det giver et samlet foderforbrug på FEsv, hvor andelen af korn bliver kg korn. Prisen på færdigfoder kontra prisen på råvarer er meget afgørende for økonomien i hjemmeblandet foder. Landmanden indkøbte specialblanding til smågrisene før, men afprøvning af et mobilt hjemmeblanderanlæg gav mulighed for at bruge en mere simpel blanding. Der har ikke været produktivitetsnedgang som følge af den nye foderrecept. Faktisk har der været produktivitetsfremgang, men det er ikke inkluderet i beregningerne. Derved er der ændret blanderecept, og det begrundes med landmandens erfaringer fra det mobile blandeanlæg. Beregningerne følger metode III fra metodeafsnittet. Foderrecepten tager udgangspunkt i følgende priser på råvarer: Tabel 10. FEsv. pr 100 kg, færdigfoderpriser og råvarepriser. FEso/FEsv kr. pr. 100 kg Pris på råvarer kr. pr. 100 kg Startfoder smågrise 119 Korn Smågrise bl Byg 112 Smågrise bl Hvede 112 Protein Indkøbt færdigfoder kr. pr. FEso/FEsv Sojaskrå 295 Startfoder smågrise 4,11 Sojaproteinkoncentrat (HP 200) 725 Smågrise bl. 2 2,35 Olie Smågrise bl. 3 2,14 Palmeolie 675 Pris på mineralblandinger kr. pr. 100 kg Startblanding smågrise 750 Smågrise Smågrise

14 Tabel 11. Blanderecepter til smågrise for case III Startbl. Smågrise Andel Omkostning Smågrise 2 Andel Omkostning Mineralbl. fravænning 25,0 % 187,5 Mineralbl. smågrise 3,6 % 25,4 Byg 10,0 % 11,2 Byg 20,0 % 22,4 Hvede 55,5 % 62,2 Hvede 49,4 % 55,3 Sojaproteinkoncentrat 6,5 % 47,1 Sojaskrå 21,2 % 62,5 Palmeolie 3,0 % 20,3 Sojaproteinkoncentrat 4,0 % 29,0 Palmeolie 1,8 % 12,2 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 328,2 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 206,8 Pris i alt, kr. pr. FEsv 2,76 Pris i alt, kr. pr. FEsv 1,88 Smågrise 3 Andel Omkostning Mineralbl. smågrise 4,4 % 27,2 Byg 20,0 % 22,4 Hvede 46,7 % 52,3 Sojaskrå 26,6 % 78,5 Palmeolie 2,3 % 15,5 Pris i alt, kr. pr. 100 kg 195,9 Pris i alt, kr. pr. FEsv 1,78 Investeringen i male- blandeanlægget anslås til kr., hvilket giver samlede kapitalomkostninger på ca kr. ved afskrivning over 10 år og en rente på 6 procent. Investeringen er primært til den vogn som skal transportere foderet, men der skal også investeres i en ekstra blander, samt siloer til råvarer. Landmanden forventer at der investeres i en vertikal blander på kg. Foderet transporteres herefter til lokaliteten med smågrise. Her er allerede siloer til opbevaring af foder til en uge af gangen. Landmanden vil, så vidt det er muligt, først fylde siloen op når den er tom, for at sikre kvaliteten af det friske foder. Alle kapacitetsomkostninger er fastsat ud fra gennemsnitlige satser medundtagelse af arbejdsløn. Arbejdstiden til blanding er anslået til én time om ugen, og foderet skal herefter transporteres til ejendommen med smågrise. Samlet giver det en omkostning til formaling og blanding af foder på 12 øre pr. foderenhed, hvilket er markant lavere end blandeomkostningerne ved det mobile blandeanlæg. Foderladen holdes ude af beregningerne, da den allerede er bygget og derved ikke påvirker beslutningsprocessen. Opbevaring af kornet foretages i amerikaner silo med mulighed for tørring. Investeringen anslås til kr. inklusive transportanlæg. Da landmanden allerede er hjemmeblander, har han anlægget til transport fra korngrav og til silo. Der investeres derfor kun i transportanlæg fra silo og til foderlade. Her afskrives siloen over 25 år og transportanlægget over 10 år. 14

15 Ved salg af korn til foderstof opnås i stedet en forrentning af kornet. Det medtages i beregningen som en omkostning ved hjemmeblandet foder. Beregningen er baseret på en 6 procent rente og en kornpris på 112 kr. pr. hkg. Det giver samlede omkostninger til hjemmeblandet foder på 2,11 kr. pr. FEsv og med de indhentede priser på færdigfoder giver det en forskel på 34 øre pr. FEsv, hvilket svarer til en fortjeneste på godt en halv mio. kr. 15

16 Tabel 12. Beregning af hjemmeblanderfordelen i case III. Besparelse ved hjemmeblanding og valg af amerikaner silo Hjemmeblanding Færdigfoder Pris pr FEsv, kr. 1,94 2,45 Forskel mellem hjemmeblandet foder og færdigfoder Startbl. Smågrise 1,35 Mellembl. Smågrise 0,47 Slutbl. Smågrise 0,35 Blandeomkostninger FEsv, kr. 0,12 Investering i alt Energi (13 kwh pr. ton og 80 øre pr. kwh) Vedligeholdelse (1 kr. pr. hkg) Analyser Arbejdsløn(1 time om ugen) Transport af foder Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger male-blandeanlæg Renteomkostninger male-blandeanlæg Kapitalomkostninger i alt Omkostninger i alt Kornopbevaring FEsv, kr. 0,04 Investering i alt heraf transportanlæg (kun fra silo til blander) Omkostninger Energi Vedligeholdelse Lønomkostninger Kapacitetsomkostninger Afskrivninger silo Afskrivninger transport Renteomkostninger silo Renteomkostninger transport Kapitalomkostninger Omkostninger i alt Forrentning af korn FEsv, kr. 0,02 Kornforbrug på hkg, pris 112 kr. pr. hkg, rente 6 % Pris pr. FEsv, kr. 2,11 2,45 Årlig besparelse i forhold til indkøbt færdigfoder, kr. pr. FEsv 0,34 Årlig besparelse i alt Ekstra renteudgifter på grund af ændret likviditetstræk

17 Foderforbrug og likviditet Der er ikke lavet følsomhedsberegninger på foderforbruget, da der ikke har været et forøget foderbrug i perioden med det mobile hjemmeblanderanlæg. Likviditetstrækket er stort set uændret. Det er på grund af en lav andel korn i smågrisefoder på 67 procent. Dermed har kornsalget en mindre betydning i forhold til de samlede foderomkostninger. Derudover er der en kraftig forbedret økonomi i hjemmeblandet i foder i denne case. Udgifterne til foder er mindre og derfor bliver renteudgifterne også mindre end renteudgifter til færdigfoder og renteindtægter fra kornsalg. Omkostninger til formaling og blanding på 12 øre pr. FEsv og kornopbevaring på 4 øre pr. FEsv er fastsat konservativt, hvor anlægget ikke er underdimensioneret og hvor der er luft til det nødvendige vedligehold. Den gode økonomi i denne hjemmeblander case kommer fra høje priser på færdigfoder. Her kan en alternativ strategi være indkøb gennem indkøbsforening. Er hjemmeblanding for alle? Landmandens faglighed skal håndtere en ekstra dimension ved hjemmeblanding af foderet. Dermed kræver det, at landmanden har overblik og kan afsætte tid til at kontrollere og optimere et hjemmeblanderanlæg. Der skal også være en interesse for blanding af foder og lyst til selv at tage ansvaret for kvaliteten. Man skal hele tiden være selvkritisk og f.eks. analysere kvaliteten af ens eget korn, blandenøjagtigheden mv. Risikostyring Ved byttehandel i høst mellem korn og færdigfoder kan landmanden låse prisen på foder de næste 12 måneder, men kortere kontrakter vil typisk give en større risikospredning. Som hjemmeblander kan terminerne for soja være anderledes og derved ændres risikoprofilen. Er landmanden ikke 100 procent selvforsynende med korn, og venter med indkøb af korn til foråret, så ændrer det også landmandens risikoprofil. Derfor er det vigtigt, at landmanden tager aktiv stilling til hvilken risikoprofil han ønsker. 17

18 Konklusion Hjemmeblanding af foder er ikke en god case for alle svineproducenter. Investeringen i maleblandeanlægget koster mellem 7-12 øre pr. FEsv. Opbevaring af korn koster mellem 4-6 øre pr. FEsv og samtidig skal kornet også forrentes. Samlet koster det ca. 20 øre pr. FEsv at hjemmeblande. Prisforskellen mellem indkøbt færdigfoder og hjemmeblandet foder skal dække ovenstående omkostninger, men der skal også være luft til de fejl, som kan forekomme i foderladen og et eventuelt større foderforbrug. Det er vigtigt, at beregningerne foretages på et sammenligneligt grundlag. Det er nemt ved en standardblanding, men ved en specialblanding er der to tilgange. F.eks. kan beregningerne laves på en lignende foderrecept eller alternativt kan landmanden afprøve hjemmeblandet foder med et mobilt hjemmeblanderanlæg, for at finde en tilsvarende foderrecept, hvor produktiviteten ikke sænkes. Den første case viser kun en forskel mellem hjemmeblandet foder og indkøbt foder på 15 øre. Her tager blandeomkostningerne og forrentningen af kornet det meste af besparelsen. Til gengæld er der en større forskel mellem hjemmeblandet foder og færdigfoder i de to andre cases. De inkluderer smågrisefoder, hvor de store besparelser ligger. Forskellen er henholdsvis 35 og 50 øre, hvilket bidrager til en positiv rentabilitet i investeringen, men det skal også understreges, at der er andre måder hvorpå foderomkostningen kan reduceres. F.eks. kan indkøb igennem en indkøbsforening give fordele og kvantumsrabatter. Referencer [1] Kristensen, N.V.; (2014): DB-tjek sohold, 30 kg og slagtesvin for Notat nr. 1421, Videncenter for Svineproduktion. [2] Vils, E.; (2014): Stor variation i omkostninger til hjemmeblanding. Erfaring nr. 1417, Videncenter for Svineproduktion. Aktivitetsnr.: 76 LD Journalnr.: D //FU// 18

19 Appendiks Illustration af case II Landmanden i case II er så langt i beslutningsprocessen, at Skiold har udarbejdet tegninger af foderladen i 3D. Der er korngrav i den ene ende. Otte siloer til råvarer, 55kW mølle og dysefilter. Derudover er der syv siloer til mineralblandinger, en fedttank til liter og det hele samles i horisontalblanderen. Der er fire siloer til opbevaring af færdigfoder og det kan transporteres derfra i vogn. Råvaresiloer Dysefilter Mineralsiloer Færdigvaresiloer Fedttank Horisontalblander Figur 1. 3D illustration af hjemmeblanderanlægget i case II. 19

20 Figur 2. Flowdiagram over hjemmeblanderanlægget i case II. 20

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Jens Korneliussen jek@srvest.dk Disposition Planlægning og etablering (nyt anlæg /renovering) Motivation! Hvilke muligheder er der i den konkrete situation?

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Kort om CR Foderservice k.s.

Kort om CR Foderservice k.s. CR Foder et godt foder Mobile blandeanlæg til landbruget Kort om CR Foderservice k.s. Startet af Niels F. Rasmussen 1. Okt. 2010 Pressemeddelelse december 2010. Opsøgende salg primært Fyn, forår 2011 1.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Velkommen til Foderseminar Syd

Velkommen til Foderseminar Syd Velkommen til Foderseminar Syd Betal kun for det, du har købt v/ Gdr. Chr. Markussen Heidi B. Bramsen Fosforanalyser Hvilken variation er der i kornets fosforindhold og hvilken betydning har det for svineproduktionen?

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg BoPil SpotMix er til alle svineproducenter, som ønsker at optimere foderøkonomi, arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. SpotMix fodresystem

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Korn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede

Korn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede NUMMER 7 28. AUGUST 2014 Markeds- og økonomiorientering Korn Købssignal på foderhvede Agromarkets udsendte tirsdag d. 26/8-14 købssignal på færdigfoder til svin, slagtekalve og lavproteinblandinger til

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

LMO Fagland. 23. november Hans Fink Cheføkonom, LMO

LMO Fagland. 23. november Hans Fink Cheføkonom, LMO LMO Fagland 23. november 2016 Hans Fink Cheføkonom, LMO Dagsorden Vegetabilske og animalske råvarer VaR beregninger - overrasker alle Strategi så lykkes det Dagens anbefaling Superhøje lager tal Hvede,

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?

Læs mere

Budget et vigtigt styringsredskab

Budget et vigtigt styringsredskab Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,

Læs mere

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Kornopbevaring Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Planteavl, Svin og Fjerkræ Landbrugets Rådgivningscenter 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vurderes økonomien?...3

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR. 1336 Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere