Genopretning af stenrev ved Sejerø - projektskitse

Transkript

1 Genopretning af stenrev ved Sejerø - projektskitse Indledning Denne projektskitse er udarbejdet på baggrund af initiativ hos Udvikling Nordvestsjælland i efteråret 2012 om at undersøge muligheder og interesser for at genoprette stenrev ved Sejerø. Initiativet mundede ud i research blandt eksperter m.fl. om hvordan et genopretningsprojekt kan gribes an og finansieres, og i et møde d. 19. februar 2013 med en bred kreds af interessenter, der gav udtryk for stor opbakning til et genopretningsprojekt. Teknik- og Miljøudvalget gav på den baggrund finansiering til at udarbejde denne projektskitse. Opdraget er at lave en screening af fonde og en skitse til et evt. stenrevsprojekt ved Sejerø, herunder: Research og kontakt til relevante finansieringskilder Kontakt til eksperter, vidensinstitutioner, myndigheder m.m. Udarbejde projektskitse og foreløbigt budgetoverslag Kommunikation med stenrevsinteressenter Siden processen i vinter/forår 2013 har Naturstyrelsen udgivet notatet Anbefalinger ( best practise til genopretning af stenrev i Danmark. Her formidler Naturstyrelsen anbefalinger og erfaringer fra tidligere projekter og er således vigtig baggrundsviden og drejebog for denne projektskitse. Jeg henviser derfor flittigt til den i det følgende. Notatet findes på Naturstyrelsens hjemmeside: 59A7346E4048/157684/Anbefalingertilgenopretningafstenrev.pdf I notatets bilag A er desuden skitseret eksempler på forskellige typer af stenrev og deres struktur og funktion. Stenrevets udformning og placering kan optimeres alt efter det biologiske udbytte man ønsker sig af projektet. Hvorfor stenrev? Stenrev skaber, i modsætning til den bløde sandede, grusede og mudrede bund, et hårdt bundsubstrat. Denne hårde bundtype har visse arter af både dyr og planter specialiseret sig i at leve på. Eksempelvis har makroalger ikke rødder, men i stedet fasthæftningsorganer, som kræver hårdt substrat. På samme måde har mange dyr, såsom søanemoner og dødningehåndkoraller, specialiseret sig i at sidde fasthæftet på hård bund. Stenrev er en særdeles vigtig naturtype, fordi de danner grundlag for liv hele vejen op gennem fødekæden. Makroalgerne danner fødegrundlag og skjulested for mange dyrearter. Desuden er 1

2 de store alger vigtige, fordi de optager og binder kvælstof og fosfor fra havet. Ud over alt det liv der sidder fast på selve stenene, danner revene også levested for mange fritlevende dyr såsom søstjerner, fisk og krabber. De opholder sig ved revene, fordi det er her, de kan finde føde og skjulesteder. Selv havets pattedyr - såsom sæler og den lille hval, marsvinet - ses ofte omkring stenrevene, da de ligeledes søger føde her, og hvis revet har sten, der rager op over vandoverfladen, benyttes disse sten ofte som hvileplads af både sæler og fugle. De huledannende stenrev skaber desuden levesteder mellem stenene til stor glæde for bl.a. fiskeyngel, krabber og hummere. Livet på et stenrev er meget forskelligartet afhængig af revets placering både i forhold til dybde og geografisk beliggenhed. Stenrev, der ligger på en vanddybde, hvor solens lys ikke kan trænge ned til stenene, er domineret af dyreliv, mens stenrev, der ligger i den zone, hvor lyset kan trænge ned til stenene, typisk er domineret af algevækst. På billederne nedenunder ses forskellen meget tydeligt. Stenrev med et spændende dyreliv. På billedet ses sønelliker, en lille dødningehåndkoral og en pigget søstjerne. Tæt og varieret algedække på store sten. De store alger findes ned til ca. 12 meters dybde. (Fotos: Jan Nicolaisen, Orbicon) Revenes geografiske beliggenhed har også stor betydning for livet på revet. Særligt kan havets saltkoncentration afgøre, hvilke planter og dyr der kan leve her, da mange arter kræver en relativt høj saltkoncentration for at kunne trives. Det betyder, at et rev i den nordlige del af Kattegat har et helt andet og rigere dyre- og planteliv end eksempelvis et stenrev ud for Nordsjællands kyst. (Kilde: Naturstyrelsen: Der bliver i disse år genoprettet stenrev mange steder. I bilag 4 er listet de projekter og materialer, som jeg i min research har fået kendskab til. Det vil være sund fornuft, at et stenrevsprojekt på Sejerø bygger på de allerede indhøstede erfaringer samt føjer nye erfaringer til. Dette vil også være vejen til at kunne indgå samarbejde med kvalificerede partnere, hvilket vil kunne medvirke til at skaffe finansiering til projektet. Formål Det overordnede formål med genetablering af et stenrev har indflydelse på, hvordan stenrevet designes og hvor det placeres. Desuden har formålet indflydelse på hvordan stenrevet forvaltes i fremtiden og for hvordan et evt. overvågningsprogram skal se ud. 2

3 Da genetableringsprojektet ved Sejerø har mange forskellige interessenter med forskelligartede interesser, vil det være væsentligt at definere et hovedformål, som interessernes individuelle formål kan forenes i. Hovedformålet kan f.eks. være at genskabe det oprindelig stenrevs fysiske struktur og biologiske funktion. For at skabe et overblik over mulige delmål i projektet, ligger udkast til interessentanalyse som bilag 2. Delmål, i henhold til disse interesser, kan være: at understøtte det nærliggende områdes udpegning som habitat-, fuglebeskyttelses-, Natura2000 og Ramsarområde at forbedre fiskebestande og erhvervs- og fritidsfiskeri at øge biodiversitet at skabe nye/bedre dykkerlokaliteter at forbedre de maritime rekreative muligheder på Sejerø og dermed komme turisme og ø- miljø til gode at opnå kvælstofreduktion og mindske områder med iltsvind at formidle viden om havmiljø og livet på stenrev også kaldet havets oaser I forhold til et delmål om at mindske iltsvind, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er usikkerhed og divergerende meninger i forhold til stenrevs kvælstofreducerende effekt. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Århus Universitet er i de indledende faser med at opstille et forsøgsprojekt i Limfjorden til at undersøge dette. Under alle omstændigheder kræver etablering af stenrev med kvælstofreduktion for øje, særlige forhold. Ifølge Naturstyrelsen (biolog Ivan Ben Karottki) skal stenrev ligge under springlaget (dvs. i bundvandet under lagdelingen imellem overfladevand og bundvand, som opstår pga. forskel i temperatur og saltindhold) for at kunne reducere kvælstof. Om et stenrevsprojekt med kvælstofreducerende effekt vil kunne etableres ved Sejerø, må en nærmere forundersøgelse vise. Landbrug & Fødevarer har udarbejdet en økonomisk analyse, der argumenterer for, at stenrev er et yderst omkostningseffektivt redskab til at reducere iltsvind. I vandplanerne, som er den samlede plan for, hvordan man kan forbedre vandmiljøet i Danmark, ligger der en betydelig kvælstofreduktion frem til I Landbrug og Fødevarers rapport argumenteres der for, at der vil være samfundsmæssige og økonomiske gevinster ved at etablere stenrev som en af metoderne til at reducere iltsvind. Der er dog tilsyneladende et behov for yderligere dokumentation for at påvise dette. Projekttitel Naturstyrelsens notat anbefaler, at man finder en mundret projekttitel, der nyder bred lokal opbakning. Ordet genopretning kan opleves misvisende, hvis der er tvivl om det oprindelige revs udformning. 3

4 For nemheds skyld bruger jeg titlen Sejerø Stenrev om projektet i det følgende. Interessenter Initiativet til Sejerø Stenrev nyder opbakning hos en bred kreds af interessenter, bestående af Kalundborg Kommune, de grønne organisationer, befolkningen på Sejerø, erhvervsfiskere, sports- og fritidsfiskere, Naturstyrelsen Vestsjælland, Landboforeningen Gefion, Odsherreds Landboforening og Kalundborg og Omegns Fiskeriforening (se oversigt over interessenter i bilag 2). Den nuværende kreds af interessenter er oplagt som enten følgegruppe eller styregruppe for projektet, alt efter hvordan det organiseres. Interessentkredsen har vigtig viden og erfaringer med de lokale forhold og vil også kunne virke som ambassadører for projektet i deres egne baglande. Nogle af interessenterne vil desuden kunne medvirke i forundersøgelser, overvågningsprogram og formidlingstiltag. Et vellykket stenrevsprojekt kræver at både de nære interessenter og offentligheden i øvrigt, inddrages. Der vil være meget lokal viden at hente og mange interesser der skal forenes, hvorfor beslutningsprocessen bør laves så gennemsigtig så mulig, så alle interessenter får mulighed for at bidrage. Det vil desuden gøre det nemmere at rejse finansieringen til projektet, hvis alle interessenters netværk sættes i spil, og hvis en inddragende proces kan dokumenteres. Organisering Jeg har skitseret to mulige modeller for hvordan projektet kan organiseres (se bilag 5 og 6). I model 1 er kommunen projektejer. Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra kommunens politiske udvalg og fra hovedfinansieringskilderne og følges af en bredt sammensat følgegruppe. I model 2 har Foreningen Sejerø Stenrev projektejerskabet. Foreningens bestyrelse fungerer som styregruppe og foreningsmedlemmerne som følgegruppe. Hvem der skal være projektejer kan afhænge af formelle krav fra finansieringskilder m.m. Ved genopretningen af Als Stenrev har man valgt, at en lokal forening, med borgmesteren i Sønderborg Kommune som formand, er projektejer. Det anbefales under alle omstændigheder, at Kalundborg Kommune stiller administrative ressourcer og likviditet/mellemfinansiering til rådighed for projektet. Dette også for at kunne løfte momsen i projektet, hvilket en forening ikke vil kunne. Materialevalg Den kostbare del af et stenrevsprojekt er anskaffelse, transport og udlægning af sten. Alternativt kan bruges andre (og billigere) materialer (beton, rensede skibsvrag m.m.). Andre steder i verden 4

5 sænkes skibe og andre former for affald. I vores tilfælde vil modstanden fra de grønne organisationer m.fl. sandsynligvis være for stor til, at det er en farbar vej at gå. Desuden skal man være opmærksom på, at et genopretningsprojekt kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, der også vil stille krav til de anvendte materialer. Naturstyrelsen anbefaler i sit notat, at man bruger natursten for at sikre en overfladestruktur, som bunddyr og alger igennem evolutionen har optimeret deres fastholdelsesstrukturer til. Overvejes beton skal man være opmærksom på, at holdbarheden er begrænset til omkring 30 år. For at opnå de såkaldt huledannende stenrev, som har den største effekt i forhold til at skabe en høj biologisk mangfoldighed, skal man have sten af en vis størrelse. Stenene skal desuden være sorteret i størrelser, da hulrummene mindskes, hvis små og større sten blandes. På eksponerede lokaliteter kan det være nødvendigt at anvende meget store sten. På meget beskyttede lokaliteter kan sten helt ned til 4-5 cm anvendes. Huledannende stenrev opnås ved at bruge sten af samme størrelse, der lægges tæt og evt. i flere lag. Præcis hvilke mængder og størrelser af sten projektet kræver, forudsætter nærmere undersøgelser og fastlæggelse af formål. (Læs mere om udformningen af stenrev med forskellige formål på s i Naturstyrelsens notat). Her skitseres forskellige muligheder for anskaffelse af sten, for at give indtryk af fordele, ulemper og prisniveau: Mulighed 1 Indkøb af sprænggranit fra Sverige eller Norge. Fragtes med pram, der kan tage tons. Denne mulighed kan bedst svare sig, hvis man kan slå sig sammen med andre aktører om en fuld fragt. Stenene kan dumpes i havet ud over kanten af prammen. For at kunne designe revet præcist nok, er det dog sandsynligt, at man skal bruge en stenfisker til at læsse stenene af. Sprængte sten er skarpe og kantede sammenlignet med søsten og marksten. Stenene, der blev brugt til det storstilede genopretningsprojekt Blue Reef ved Læsø, var sprængsten fra et stenbrud i det sydøstlige Norge (Kragenæs). Der blev udlagt ca tons sten til en samlet pris til køb, transport og udlægning på ca. 26,3 mio kr. I alt 263 kr./tons. Jeg antager, at prisen pr. ton vil være højere ved indkøb af mindre mængder. Et forsigtigt bud, indhentet hos entreprenør Mogens Pedersen Nyborg a/s, er, at prisen vil være kr./ton, svarende til kr. pr. m3. Mulighed 2 Indkøb af grusgravssten fra f.eks. Grenå, som kan fragtes med skib i læs af 500 tons ad gangen, evt. også i større ladninger. Alt efter stenrevets design, er det usikkert, om man vil kunne få sten, der er store nok. Sejerø Havn (havnefoged Søren Mortensen) har tidligere indkøbt 3000 tons for ca. 1,2 mio. kr. fra Grenå. Mulighed 3 Marksten fra landmænd. Omkostningen til fragt, opbevaring og udskibning kan dog vise sig at 5

6 blive for stor. Desuden vil stenene skulle renses for jordfyld, for at være egnede til stenrev. Tilladelse fra Kystdirektoratet vil sandsynligvis også forudsætte dette. Om sten af den rette størrelse og mængde vil kunne skaffes på denne måde, vil komme an på en rundspørge iblandt blandt landmændene. Mulighed 4 Tiloversblevne sten fra motorvejsprojekter eller andre større anlægsprojekter i nærheden. Her skal entreprenøren evt. alligevel skaffe sig af med stenene og kan give en god pris. Desuden kan entreprenøren tilbydes eksponering ved at stå som sponsor på projektet, som det var tilfældet ved genopretning af Als stenrev. Denne løsning kræver selvfølgelig, at der er et relevant projekt i stenrevets nærhed og kræver landtransport, oplagring og senere udskibning af sten. Mulighed 5 Genbrug af søsten fra moler i forbindelse med udbygninger af havne m.v. Disse sten kommer oprindeligt fra stenrev og er afrundede i formerne. Jeg har kontaktet Odsherred Kommunes Naturafdeling, Jan Fischer Rasmussen, for at undersøge om materialer fra stenmolen, der ligger nordvest for Teglværksvej ca. 5 km nord for Havnsø, vil kunne anvendes i projektet. Dette bør undersøges yderligere. Umiddelbart virker transport af sten ad vandvejen som den mest omkostningseffektive og enkle løsning: En stor mængde sten kan transporteres på en gang, og stenene kan lægges direkte fra fragtbåden i vandet eller, alternativt, lægges i et lager lige i nærheden indtil den endelige placering. Dette vil spare anden transport og oplagringsplads på land. Marksten, grusgravsten og søsten vil minde mere om de sten der oprindeligt har udgjort stenrevet, da de er afrundede. Et stenrev med afrundede sten skulle skabe de bedste forudsætninger for et rigt dyre- og planteliv, men som nævnt har man i andre projekter af høj kvalitet valgt løsningen med sprænggranit. Stenrevets placering, design og dimensioner For at kunne fastsætte stenrevets materialemængde- og omkostning, er det nødvendigt at kende dets udformning og størrelse. Dette afhænger af en forundersøgelse, hvor det oprindelig stenrevs dimensioner og udformning bedst muligt rekonstrueres, og havbundens bæreevne undersøges. Stenrevets oprindelige udformning kan bl.a. undersøges ved granskning af gamle søkort og lodsbøger. Havbundens bæreevne undersøges igennem havbundsundersøgelser men vil muligvis ikke være nødvendige, hvis man kan dokumentere det oprindelige revs beliggenhed. DTU Aqua vil kunne hjælpe med kortlægning af det oprindelige revs beliggenhed. I budgettet har jeg taget udgangspunkt i genetablering af et stenrev af samme størrelsesorden som Als Stenrev, hvis forudsætninger minder noget om vores: Genetablering af Als Stenrev 6

7 opstod på baggrund af interesse fra en bred kreds af interessenter og blev finansieret af eksterne midler og med opbakning fra Sønderborg Kommune. Her etablerede man to store rev, der er ca. 130 meter lange, 5 meter bredde og 2 meter høje, og 10 mindre rev, som er meter lange, 5 meter bredde og op til 2 meter høje. Hertil brugte man i alt 2000 m3 sten. Dette kan vise sig at skulle være anderledes, efterhånden som resultater af forundersøgelser hentes ind. For at finde ud af hvor stenrevet skal placeres, kan nævnes følgende kriterier, der vil variere og have forskellig vægt, alt efter formål og interesser i projektet. Stenrevet - skal ligge hvor der tidligere har været stenrev - skal mindske områder med iltsvind - skal ligge på en vanddybde, der understøtter projektets formål (algevækst hhv. dyreliv) - skal ligge, hvor der er de rette strømforhold - må ikke være i konflikt med sejlruter - skal være anvendelige at snorkle/dykke på - skal have en positiv effekt for fiskeyngel - skal have en formidlingsværdi (infotavler, dokumentation, evt. guidede sejlture, undervisningsmaterialer, videoproduktion) Budget Budgettet er lavet med baggrund i budgettet for Als Stenrev, sammenholdt med indhentede oplysninger fra andre kilder og projekter. Det har dog endnu ikke været muligt at få konkrete tilbud på opgaven, da dens omfang afhænger af en nærmere beskrivelse af projektet. Som tidligere nævnt er den største udgift i budgettet anskaffelse, fragt, evt. opmagasinering og udlægning af sten. Jeg har regnet med en m3 pris på 750 kr./m2. Dette svarer nogenlunde til udgiften i forbindelse med etableringen af Als Stenrev. Her var anskaffelsesudgiften lav pga. af donering af sten, til gengæld var der højere udgifter til landtransport, opmagasinering og udskibning af sten. Ved anskaffelse af sten ad vandvejen fra f.eks. Norge og Sverige vil prisen på sten være højere men fragtudgifterne mindre. Finansiering og samarbejdspartnere EU-midler EU's programperiode er lukket for ansøgninger, og det forventes, at en ny programperiode åbner i foråret eller sommeren I en ny programperiode kan flere ansøgningsmuligheder bliver relevante. 7

8 NaturErhvervstyrelsen har i programperioden haft en ordning om Tilskud til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora. Den nye programperiode er planlagt til at skulle starte 1. april 2014 dog forventes der først sidst på året at være et dansk udspil klar, som så skal godkendes i EU, hvorfor det sandsynlige er, at programperioden vil starte senere. Så vidt vides arbejdes der med de samme støttepuljer som i indeværende periode. Dog med ideer om at slå nogle sammen og muligvis splitte andre op, men indsatsområderne er grundlæggende de samme. Det kan dog alt sammen stadig nå at ændre sig. Als stenrev blev delvist finansieret af LAG-midler (lokale landdistriktsudviklingsmidler). Om dette vil kunne lade sig gøre for Sejerø Stenrev i en kommende programperiode, afhænger af den kommende lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi, hvilket hovedformål der vælges for projektet, og om de to har tilstrækkelige fællesnævnere. Desuden kan det have indflydelse, om der bliver en Fiskeri LAG i området, som i så fald ville kunne søges. Skal projektet finansieres af bl.a. landdistriktsudviklingsmidler, vil der sandsynligvis skulle ansøges under et kommende turismeformål. Det forventes, at første ansøgningsfrist for en kommende lokal aktionsgruppe i området bliver forår eller sommer Statslige midler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter støtter projekter på de små øer Relevante indsatsområder kunne være projekter der understøtter turisme og levevilkår. Den samlede pulje til både forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund er på 22,7 mio. kr. I Naturstyrelsen har ikke umiddelbart nogen puljer, der kan søges, men de har dog tidligere givet tilskud til Als stenrev, hvor de har støttet projektets overvågningsprogram med kr. Tilskud fra Naturstyrelsen vil sandsynligvis afhænge af sammenfald i interesser og formål for projektet. Undervisningsministeriets Udlodningsmidler (tidligere Tips- og Lottomidler) vil kunne søges til filmproduktion, hvis projektet er undervisningsrelevant og har klare fagpædagogiske og fagdidaktiske mål. Tilskud vil kunne søges til styrket faglighed inden for naturvidenskab, bæredygtighed og klima. Om dette formål vil kunne forenes med øvrige formål med at lave en filmproduktion, vil dog skulle belyses nærmere. Kommunale midler Det kan overvejes om der, med den brede vifte af interessenter og delmål for projektet, kan tilvejebringes en bred kommunal opbakning med delfinansiering fra 8

9 - naturgenopretningsmidler - vindmøllepenge - Teknik- og Miljøudvalget - Kultur- og Fritidsudvalget - Ø-udvalget - Grønt Råd / Agenda 21 Private fonde Ved ansøgning om tilskud hos de private fonde, vil fokus på formidling ofte veje tungt. Projektet skal skabe mulighed for naturoplevelser, formidle viden og gøre naturområder tilgængelige for borgere og turister, for at være interessant for fondene. Om fondene er velvillige vil afhænge projektets formål og design. Jeg anbefaler derfor, at vi tager kontakt til fondene når vi er længere fremme i processen og kan lave en seriøs henvendelse. Følgende private fonde kunne være relevante: - Aage V. Jensens Natur Fond juni Fonden - Nordea Fonden - Velux Fonden - Beckett Fonden - Bikuben Fonden - AP Møller Fondene Lokale private fonde og sponsorer Lokale virksomheder kan evt. tilbydes eksponering mod kontante bidrag til projektet eller levering af ydelser og materialer. - Novo - Andre lokale virksomheder - Stensponsor - Sponsor af dykkerudstyr - Filmproducent - Lokale private fonde naturgenopretning Ansøgningsstrategi Det anbefales, at der rejses penge til forundersøgelsen, og at der på baggrund af den udarbejdes et egentligt projekt, og baggrund af det rejses penge til hovedprojektet. 9

10 Andre mulige samarbejdspartnere: DTU Aqua er interesseret i at indgå som samarbejdspartner i projektet og vil gerne stå som medansøger ved henvendelse til fonde (Claus Steenberg, forsker, Sektion for Kystøkologi). Forundersøgelse og design af rev tager de penge for, men hvis der er sammenfaldende interesser i forhold til deres egne projekter, kan der blive tale et samarbejde. F.eks. har de konkrete planer om at undersøge området i Sejerøbugten nærmere i sommeren Den viden de indhenter vil være relevant for Sejerø Stenrev, og DTU Aqua vil have interesse i at måle på det genetablerede Sejerø Stenrev, hvilket kan komme begge parter til gode. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser DHI (Teknologisk Serviceinstitut) genetablering af stenrev i Limfjorden Visit Vestsjælland Østdansk Turisme Tilladelser Som forudsætning for at genetablere et stenrev, skal man have tilladelse fra Kystdirektoratet og evt. fra andre relevante myndigheder. Kystdirektoratet lægger i deres vurdering bl.a. vægt på, om der er tale om genetablering af et tidligere stenrev, og om genetableringen sker med natursten. Desuden vil der blive set på, om projektet har negative konsekvenser for erhvervsfiskeriet. Der lægges desuden vægt på, at effekterne af projektet måles og dokumenteres. Ansøgning foretages via elektronisk ansøgningsskema på Kystdirektoratet anbefaler, at vi bruger skemaet til ansøgning om større anlæg på søterritoriet, bl.a. fordi stenrevet kommer til at ligge nær et Natura 2000-område. Behandlingstiden er ca. 13 uger. Sydenden af Sejerø og Sejerøbugten er Natura 2000 og Ramsar-område. Efter samtale med Jan Gotfredsen, erhvervsfisker på Sejerø, har de oprindelige stenrev, som han kender til, ligget udenfor Natura 2000 og Ramsar. Dette kan være en fordel i forhold til konsekvensvurderingen for at opnå de nødvendige tilladelser, da der kan være begrænsninger i de fredede områder (jf. samtale med Ivan Ben Karottki, biolog i Naturstyrelsen). Kommunikation og formidling Hjemmeside Udover de former for information, der anbefales i Naturstyrelsens anbefalinger 3.1, s. 6 (hjemmeside, annoncer, artikler, nyhedsbreve, radio/tv, sociale medier, offentlige møder), 10

11 kunne et site som U_build overvejes som hjemmesideløsning. U_build er en dialogbaseret platform, der har til formål at lette kommunikationen imellem et projekts interessenter, og at inddrage dem tidligt i processen. Et site som U_build kan skabe gennemsigtighed og mulighed for at følge projektets udvikling, lægge tegninger i 3D ind, have dialoger med interessenter m.m. Kalundborg Kommune bruger i forvejen U_build i forbindelse med etablering af Bevægelseshuset på Herredsåsen. Filmproduktion En filmproduktion om Sejerø Stenrev vil kunne tjene flere formål. Dels vil den skabe synlighed og formidle en god lokal historie, og dels vil videooptagelser kunne tjene som dokumentation både i forbindelse med effektmåling og som drejebog for etablering af flere stenrev i Kalundborg Kommune og andetsteds. I forbindelse med etableringen af Blue Reef ved Læsø blev der produceret en film om processen med at etablere stenrev. En film om Sejerø stenrev vil kunne vise hvordan stenrev i mindre målestok og på et lavere budget kan genetableres og vil kunne bruges som guide og inspiration for lignende projekter lokalt og andre steder i landet. En film vil kunne dække lokale formidlingsmæssige behov for at informere Sejerøboerne, borgere i Kalundborg Kommune og turister om stenrev, havmiljø og havets liv, samt om selve projektet. Filmen kan bidrage til at sætte Kalundborg Kommune og Sejerø på landkortet og kan anvendes som webfilm på forskellige hjemmesider (kommunen, Visit Visit Vestsjælland, Sejerø, Youtube m.m.) og vil desuden være fin at få sendt på TV., f.eks. TV2 Øst og/eller f.eks. DK4. Filmen vil endvidere være vigtig dokumentation overfor projektets finansieringskilder. Som del af interessentkredsen er Kalundborg Sportsdykkerklub repræsenteret af filmproducent, Bent Yde Jørgensen fra Chilbal Film, der har viden om havmiljø og genopretning af stenrev. Chilbal Film har erfaring i undervandsoptagelser og overholder kravene om erhvervsdykning samt har været med til at filme i forbindelse stenrevsprojektet Blue Reef. En film kan evt. finansieres særskilt af midler fra Undervisningsministeriets og Forskningsministeriets Udlodningsmidler, Friluftsrådet eller private fonde. Projektets indhold og faser Anbefalinger til planlægningsfase, anlægsfase og efterfølgende forvaltning af stenrev er nøje beskrevet i Naturstyrelsens notat afsnit 3.2 og 3.3 s. 6-14, som jeg derfor ikke vil gengive her, men blot kommentere i kort form: Mht. indhentning af lokal viden (3.2.2, s.7 i anbefalingerne) er fiskerne på Sejerø en vigtig kilde til information om tidligere revs beliggenhed, stenfiskeri m.m. Især Jan Gotfredsen, erhvervsfisker på Sejerø, har viden om de oprindelige stenrev, da han har deltaget i stenfiskeri. De øvrige fiskere og dykkere, jf. interessentkredsen, vil være vigtige kilder til information. Mht. lokalisering af det oprindelige stenrev igennem historiske kilder (3.2.3, s. 8) kan DTU Aqua 11

12 være behjælpelig med at undersøge gamle søkort og lodsbøger mod et mindre honorar. Afsnit 3.2.6, s beskriver hvordan stenrevet kan udformes i forhold til dets biologiske funktion og formål. Som nævnt har det indflydelse på stenrevets størrelse, materiale og design og dermed på projektets samlede økonomi. Tidsplan Det er min opfattelse, at det vil være nødvendigt at lave en forundersøgelse, før den egentlige finansiering til projektet kan rejses. Forundersøgelsen vil kunne afklare hvilke(n) type(r) af stenrev, der kan etableres, og dermed hvilke formål der er relevante at arbejde med i projektet. Fase 1 (ca. 3 mdr.) - Formulering af hovedformål, delmål, succeskriterier m.m. (må evt. justeres undervejs i planlægningsfasen, alt efter hvad der dukker op i forundersøgelsen) - Indhentning af lokal viden - Forundersøgelse (lokalisering af tidligere rev, og indhentning af data om bunddybde og hydrodynamiske forhold) - Risikovurdering og evt. boreprøver Fase 2 (ca. 9 mdr.): - Projektbeskrivelse og budgettering - Fundraising og tilsagn fra finansieringskilder - Indhentning af tilladelse fra Kystdirektoratet (behandlingstid: 13 uger) - Planlægning af overvågningsprogram - Planlægning af kommunikation, inddragelse af offentligheden og formidlingsindsats - Stiftelse af projektorganisation Fase 3 (ca. 6 mdr.): - Design af stenrev og valg af stentype - Arbejdsområde afmærkning og sikkerhed - Anskaffelse og udlægning af sten - Overvågning, dokumentation og effektmåling - Forvaltningsplan og formidlingsindsats Fase 4 (ca. 3 mdr.): - Indvielse - Filmredigering - Skiltning og iværksættelse af fortsatte formidlingsindsatser - Projektafslutning, regnskab og afrapportering - Evt. overdragelse af projektet Alt i alt skønnes projektet at kunne realiseres indenfor ca. 2 år. 12