Genopretning af stenrev ved Sejerø - projektskitse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genopretning af stenrev ved Sejerø - projektskitse"

Transkript

1 Genopretning af stenrev ved Sejerø - projektskitse Indledning Denne projektskitse er udarbejdet på baggrund af initiativ hos Udvikling Nordvestsjælland i efteråret 2012 om at undersøge muligheder og interesser for at genoprette stenrev ved Sejerø. Initiativet mundede ud i research blandt eksperter m.fl. om hvordan et genopretningsprojekt kan gribes an og finansieres, og i et møde d. 19. februar 2013 med en bred kreds af interessenter, der gav udtryk for stor opbakning til et genopretningsprojekt. Teknik- og Miljøudvalget gav på den baggrund finansiering til at udarbejde denne projektskitse. Opdraget er at lave en screening af fonde og en skitse til et evt. stenrevsprojekt ved Sejerø, herunder: Research og kontakt til relevante finansieringskilder Kontakt til eksperter, vidensinstitutioner, myndigheder m.m. Udarbejde projektskitse og foreløbigt budgetoverslag Kommunikation med stenrevsinteressenter Siden processen i vinter/forår 2013 har Naturstyrelsen udgivet notatet Anbefalinger ( best practise til genopretning af stenrev i Danmark. Her formidler Naturstyrelsen anbefalinger og erfaringer fra tidligere projekter og er således vigtig baggrundsviden og drejebog for denne projektskitse. Jeg henviser derfor flittigt til den i det følgende. Notatet findes på Naturstyrelsens hjemmeside: 59A7346E4048/157684/Anbefalingertilgenopretningafstenrev.pdf I notatets bilag A er desuden skitseret eksempler på forskellige typer af stenrev og deres struktur og funktion. Stenrevets udformning og placering kan optimeres alt efter det biologiske udbytte man ønsker sig af projektet. Hvorfor stenrev? Stenrev skaber, i modsætning til den bløde sandede, grusede og mudrede bund, et hårdt bundsubstrat. Denne hårde bundtype har visse arter af både dyr og planter specialiseret sig i at leve på. Eksempelvis har makroalger ikke rødder, men i stedet fasthæftningsorganer, som kræver hårdt substrat. På samme måde har mange dyr, såsom søanemoner og dødningehåndkoraller, specialiseret sig i at sidde fasthæftet på hård bund. Stenrev er en særdeles vigtig naturtype, fordi de danner grundlag for liv hele vejen op gennem fødekæden. Makroalgerne danner fødegrundlag og skjulested for mange dyrearter. Desuden er 1

2 de store alger vigtige, fordi de optager og binder kvælstof og fosfor fra havet. Ud over alt det liv der sidder fast på selve stenene, danner revene også levested for mange fritlevende dyr såsom søstjerner, fisk og krabber. De opholder sig ved revene, fordi det er her, de kan finde føde og skjulesteder. Selv havets pattedyr - såsom sæler og den lille hval, marsvinet - ses ofte omkring stenrevene, da de ligeledes søger føde her, og hvis revet har sten, der rager op over vandoverfladen, benyttes disse sten ofte som hvileplads af både sæler og fugle. De huledannende stenrev skaber desuden levesteder mellem stenene til stor glæde for bl.a. fiskeyngel, krabber og hummere. Livet på et stenrev er meget forskelligartet afhængig af revets placering både i forhold til dybde og geografisk beliggenhed. Stenrev, der ligger på en vanddybde, hvor solens lys ikke kan trænge ned til stenene, er domineret af dyreliv, mens stenrev, der ligger i den zone, hvor lyset kan trænge ned til stenene, typisk er domineret af algevækst. På billederne nedenunder ses forskellen meget tydeligt. Stenrev med et spændende dyreliv. På billedet ses sønelliker, en lille dødningehåndkoral og en pigget søstjerne. Tæt og varieret algedække på store sten. De store alger findes ned til ca. 12 meters dybde. (Fotos: Jan Nicolaisen, Orbicon) Revenes geografiske beliggenhed har også stor betydning for livet på revet. Særligt kan havets saltkoncentration afgøre, hvilke planter og dyr der kan leve her, da mange arter kræver en relativt høj saltkoncentration for at kunne trives. Det betyder, at et rev i den nordlige del af Kattegat har et helt andet og rigere dyre- og planteliv end eksempelvis et stenrev ud for Nordsjællands kyst. (Kilde: Naturstyrelsen: Der bliver i disse år genoprettet stenrev mange steder. I bilag 4 er listet de projekter og materialer, som jeg i min research har fået kendskab til. Det vil være sund fornuft, at et stenrevsprojekt på Sejerø bygger på de allerede indhøstede erfaringer samt føjer nye erfaringer til. Dette vil også være vejen til at kunne indgå samarbejde med kvalificerede partnere, hvilket vil kunne medvirke til at skaffe finansiering til projektet. Formål Det overordnede formål med genetablering af et stenrev har indflydelse på, hvordan stenrevet designes og hvor det placeres. Desuden har formålet indflydelse på hvordan stenrevet forvaltes i fremtiden og for hvordan et evt. overvågningsprogram skal se ud. 2

3 Da genetableringsprojektet ved Sejerø har mange forskellige interessenter med forskelligartede interesser, vil det være væsentligt at definere et hovedformål, som interessernes individuelle formål kan forenes i. Hovedformålet kan f.eks. være at genskabe det oprindelig stenrevs fysiske struktur og biologiske funktion. For at skabe et overblik over mulige delmål i projektet, ligger udkast til interessentanalyse som bilag 2. Delmål, i henhold til disse interesser, kan være: at understøtte det nærliggende områdes udpegning som habitat-, fuglebeskyttelses-, Natura2000 og Ramsarområde at forbedre fiskebestande og erhvervs- og fritidsfiskeri at øge biodiversitet at skabe nye/bedre dykkerlokaliteter at forbedre de maritime rekreative muligheder på Sejerø og dermed komme turisme og ø- miljø til gode at opnå kvælstofreduktion og mindske områder med iltsvind at formidle viden om havmiljø og livet på stenrev også kaldet havets oaser I forhold til et delmål om at mindske iltsvind, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er usikkerhed og divergerende meninger i forhold til stenrevs kvælstofreducerende effekt. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Århus Universitet er i de indledende faser med at opstille et forsøgsprojekt i Limfjorden til at undersøge dette. Under alle omstændigheder kræver etablering af stenrev med kvælstofreduktion for øje, særlige forhold. Ifølge Naturstyrelsen (biolog Ivan Ben Karottki) skal stenrev ligge under springlaget (dvs. i bundvandet under lagdelingen imellem overfladevand og bundvand, som opstår pga. forskel i temperatur og saltindhold) for at kunne reducere kvælstof. Om et stenrevsprojekt med kvælstofreducerende effekt vil kunne etableres ved Sejerø, må en nærmere forundersøgelse vise. Landbrug & Fødevarer har udarbejdet en økonomisk analyse, der argumenterer for, at stenrev er et yderst omkostningseffektivt redskab til at reducere iltsvind. I vandplanerne, som er den samlede plan for, hvordan man kan forbedre vandmiljøet i Danmark, ligger der en betydelig kvælstofreduktion frem til I Landbrug og Fødevarers rapport argumenteres der for, at der vil være samfundsmæssige og økonomiske gevinster ved at etablere stenrev som en af metoderne til at reducere iltsvind. Der er dog tilsyneladende et behov for yderligere dokumentation for at påvise dette. Projekttitel Naturstyrelsens notat anbefaler, at man finder en mundret projekttitel, der nyder bred lokal opbakning. Ordet genopretning kan opleves misvisende, hvis der er tvivl om det oprindelige revs udformning. 3

4 For nemheds skyld bruger jeg titlen Sejerø Stenrev om projektet i det følgende. Interessenter Initiativet til Sejerø Stenrev nyder opbakning hos en bred kreds af interessenter, bestående af Kalundborg Kommune, de grønne organisationer, befolkningen på Sejerø, erhvervsfiskere, sports- og fritidsfiskere, Naturstyrelsen Vestsjælland, Landboforeningen Gefion, Odsherreds Landboforening og Kalundborg og Omegns Fiskeriforening (se oversigt over interessenter i bilag 2). Den nuværende kreds af interessenter er oplagt som enten følgegruppe eller styregruppe for projektet, alt efter hvordan det organiseres. Interessentkredsen har vigtig viden og erfaringer med de lokale forhold og vil også kunne virke som ambassadører for projektet i deres egne baglande. Nogle af interessenterne vil desuden kunne medvirke i forundersøgelser, overvågningsprogram og formidlingstiltag. Et vellykket stenrevsprojekt kræver at både de nære interessenter og offentligheden i øvrigt, inddrages. Der vil være meget lokal viden at hente og mange interesser der skal forenes, hvorfor beslutningsprocessen bør laves så gennemsigtig så mulig, så alle interessenter får mulighed for at bidrage. Det vil desuden gøre det nemmere at rejse finansieringen til projektet, hvis alle interessenters netværk sættes i spil, og hvis en inddragende proces kan dokumenteres. Organisering Jeg har skitseret to mulige modeller for hvordan projektet kan organiseres (se bilag 5 og 6). I model 1 er kommunen projektejer. Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra kommunens politiske udvalg og fra hovedfinansieringskilderne og følges af en bredt sammensat følgegruppe. I model 2 har Foreningen Sejerø Stenrev projektejerskabet. Foreningens bestyrelse fungerer som styregruppe og foreningsmedlemmerne som følgegruppe. Hvem der skal være projektejer kan afhænge af formelle krav fra finansieringskilder m.m. Ved genopretningen af Als Stenrev har man valgt, at en lokal forening, med borgmesteren i Sønderborg Kommune som formand, er projektejer. Det anbefales under alle omstændigheder, at Kalundborg Kommune stiller administrative ressourcer og likviditet/mellemfinansiering til rådighed for projektet. Dette også for at kunne løfte momsen i projektet, hvilket en forening ikke vil kunne. Materialevalg Den kostbare del af et stenrevsprojekt er anskaffelse, transport og udlægning af sten. Alternativt kan bruges andre (og billigere) materialer (beton, rensede skibsvrag m.m.). Andre steder i verden 4

5 sænkes skibe og andre former for affald. I vores tilfælde vil modstanden fra de grønne organisationer m.fl. sandsynligvis være for stor til, at det er en farbar vej at gå. Desuden skal man være opmærksom på, at et genopretningsprojekt kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, der også vil stille krav til de anvendte materialer. Naturstyrelsen anbefaler i sit notat, at man bruger natursten for at sikre en overfladestruktur, som bunddyr og alger igennem evolutionen har optimeret deres fastholdelsesstrukturer til. Overvejes beton skal man være opmærksom på, at holdbarheden er begrænset til omkring 30 år. For at opnå de såkaldt huledannende stenrev, som har den største effekt i forhold til at skabe en høj biologisk mangfoldighed, skal man have sten af en vis størrelse. Stenene skal desuden være sorteret i størrelser, da hulrummene mindskes, hvis små og større sten blandes. På eksponerede lokaliteter kan det være nødvendigt at anvende meget store sten. På meget beskyttede lokaliteter kan sten helt ned til 4-5 cm anvendes. Huledannende stenrev opnås ved at bruge sten af samme størrelse, der lægges tæt og evt. i flere lag. Præcis hvilke mængder og størrelser af sten projektet kræver, forudsætter nærmere undersøgelser og fastlæggelse af formål. (Læs mere om udformningen af stenrev med forskellige formål på s i Naturstyrelsens notat). Her skitseres forskellige muligheder for anskaffelse af sten, for at give indtryk af fordele, ulemper og prisniveau: Mulighed 1 Indkøb af sprænggranit fra Sverige eller Norge. Fragtes med pram, der kan tage tons. Denne mulighed kan bedst svare sig, hvis man kan slå sig sammen med andre aktører om en fuld fragt. Stenene kan dumpes i havet ud over kanten af prammen. For at kunne designe revet præcist nok, er det dog sandsynligt, at man skal bruge en stenfisker til at læsse stenene af. Sprængte sten er skarpe og kantede sammenlignet med søsten og marksten. Stenene, der blev brugt til det storstilede genopretningsprojekt Blue Reef ved Læsø, var sprængsten fra et stenbrud i det sydøstlige Norge (Kragenæs). Der blev udlagt ca tons sten til en samlet pris til køb, transport og udlægning på ca. 26,3 mio kr. I alt 263 kr./tons. Jeg antager, at prisen pr. ton vil være højere ved indkøb af mindre mængder. Et forsigtigt bud, indhentet hos entreprenør Mogens Pedersen Nyborg a/s, er, at prisen vil være kr./ton, svarende til kr. pr. m3. Mulighed 2 Indkøb af grusgravssten fra f.eks. Grenå, som kan fragtes med skib i læs af 500 tons ad gangen, evt. også i større ladninger. Alt efter stenrevets design, er det usikkert, om man vil kunne få sten, der er store nok. Sejerø Havn (havnefoged Søren Mortensen) har tidligere indkøbt 3000 tons for ca. 1,2 mio. kr. fra Grenå. Mulighed 3 Marksten fra landmænd. Omkostningen til fragt, opbevaring og udskibning kan dog vise sig at 5

6 blive for stor. Desuden vil stenene skulle renses for jordfyld, for at være egnede til stenrev. Tilladelse fra Kystdirektoratet vil sandsynligvis også forudsætte dette. Om sten af den rette størrelse og mængde vil kunne skaffes på denne måde, vil komme an på en rundspørge iblandt blandt landmændene. Mulighed 4 Tiloversblevne sten fra motorvejsprojekter eller andre større anlægsprojekter i nærheden. Her skal entreprenøren evt. alligevel skaffe sig af med stenene og kan give en god pris. Desuden kan entreprenøren tilbydes eksponering ved at stå som sponsor på projektet, som det var tilfældet ved genopretning af Als stenrev. Denne løsning kræver selvfølgelig, at der er et relevant projekt i stenrevets nærhed og kræver landtransport, oplagring og senere udskibning af sten. Mulighed 5 Genbrug af søsten fra moler i forbindelse med udbygninger af havne m.v. Disse sten kommer oprindeligt fra stenrev og er afrundede i formerne. Jeg har kontaktet Odsherred Kommunes Naturafdeling, Jan Fischer Rasmussen, for at undersøge om materialer fra stenmolen, der ligger nordvest for Teglværksvej ca. 5 km nord for Havnsø, vil kunne anvendes i projektet. Dette bør undersøges yderligere. Umiddelbart virker transport af sten ad vandvejen som den mest omkostningseffektive og enkle løsning: En stor mængde sten kan transporteres på en gang, og stenene kan lægges direkte fra fragtbåden i vandet eller, alternativt, lægges i et lager lige i nærheden indtil den endelige placering. Dette vil spare anden transport og oplagringsplads på land. Marksten, grusgravsten og søsten vil minde mere om de sten der oprindeligt har udgjort stenrevet, da de er afrundede. Et stenrev med afrundede sten skulle skabe de bedste forudsætninger for et rigt dyre- og planteliv, men som nævnt har man i andre projekter af høj kvalitet valgt løsningen med sprænggranit. Stenrevets placering, design og dimensioner For at kunne fastsætte stenrevets materialemængde- og omkostning, er det nødvendigt at kende dets udformning og størrelse. Dette afhænger af en forundersøgelse, hvor det oprindelig stenrevs dimensioner og udformning bedst muligt rekonstrueres, og havbundens bæreevne undersøges. Stenrevets oprindelige udformning kan bl.a. undersøges ved granskning af gamle søkort og lodsbøger. Havbundens bæreevne undersøges igennem havbundsundersøgelser men vil muligvis ikke være nødvendige, hvis man kan dokumentere det oprindelige revs beliggenhed. DTU Aqua vil kunne hjælpe med kortlægning af det oprindelige revs beliggenhed. I budgettet har jeg taget udgangspunkt i genetablering af et stenrev af samme størrelsesorden som Als Stenrev, hvis forudsætninger minder noget om vores: Genetablering af Als Stenrev 6

7 opstod på baggrund af interesse fra en bred kreds af interessenter og blev finansieret af eksterne midler og med opbakning fra Sønderborg Kommune. Her etablerede man to store rev, der er ca. 130 meter lange, 5 meter bredde og 2 meter høje, og 10 mindre rev, som er meter lange, 5 meter bredde og op til 2 meter høje. Hertil brugte man i alt 2000 m3 sten. Dette kan vise sig at skulle være anderledes, efterhånden som resultater af forundersøgelser hentes ind. For at finde ud af hvor stenrevet skal placeres, kan nævnes følgende kriterier, der vil variere og have forskellig vægt, alt efter formål og interesser i projektet. Stenrevet - skal ligge hvor der tidligere har været stenrev - skal mindske områder med iltsvind - skal ligge på en vanddybde, der understøtter projektets formål (algevækst hhv. dyreliv) - skal ligge, hvor der er de rette strømforhold - må ikke være i konflikt med sejlruter - skal være anvendelige at snorkle/dykke på - skal have en positiv effekt for fiskeyngel - skal have en formidlingsværdi (infotavler, dokumentation, evt. guidede sejlture, undervisningsmaterialer, videoproduktion) Budget Budgettet er lavet med baggrund i budgettet for Als Stenrev, sammenholdt med indhentede oplysninger fra andre kilder og projekter. Det har dog endnu ikke været muligt at få konkrete tilbud på opgaven, da dens omfang afhænger af en nærmere beskrivelse af projektet. Som tidligere nævnt er den største udgift i budgettet anskaffelse, fragt, evt. opmagasinering og udlægning af sten. Jeg har regnet med en m3 pris på 750 kr./m2. Dette svarer nogenlunde til udgiften i forbindelse med etableringen af Als Stenrev. Her var anskaffelsesudgiften lav pga. af donering af sten, til gengæld var der højere udgifter til landtransport, opmagasinering og udskibning af sten. Ved anskaffelse af sten ad vandvejen fra f.eks. Norge og Sverige vil prisen på sten være højere men fragtudgifterne mindre. Finansiering og samarbejdspartnere EU-midler EU's programperiode er lukket for ansøgninger, og det forventes, at en ny programperiode åbner i foråret eller sommeren I en ny programperiode kan flere ansøgningsmuligheder bliver relevante. 7

8 NaturErhvervstyrelsen har i programperioden haft en ordning om Tilskud til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora. Den nye programperiode er planlagt til at skulle starte 1. april 2014 dog forventes der først sidst på året at være et dansk udspil klar, som så skal godkendes i EU, hvorfor det sandsynlige er, at programperioden vil starte senere. Så vidt vides arbejdes der med de samme støttepuljer som i indeværende periode. Dog med ideer om at slå nogle sammen og muligvis splitte andre op, men indsatsområderne er grundlæggende de samme. Det kan dog alt sammen stadig nå at ændre sig. Als stenrev blev delvist finansieret af LAG-midler (lokale landdistriktsudviklingsmidler). Om dette vil kunne lade sig gøre for Sejerø Stenrev i en kommende programperiode, afhænger af den kommende lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi, hvilket hovedformål der vælges for projektet, og om de to har tilstrækkelige fællesnævnere. Desuden kan det have indflydelse, om der bliver en Fiskeri LAG i området, som i så fald ville kunne søges. Skal projektet finansieres af bl.a. landdistriktsudviklingsmidler, vil der sandsynligvis skulle ansøges under et kommende turismeformål. Det forventes, at første ansøgningsfrist for en kommende lokal aktionsgruppe i området bliver forår eller sommer Statslige midler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter støtter projekter på de små øer Relevante indsatsområder kunne være projekter der understøtter turisme og levevilkår. Den samlede pulje til både forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund er på 22,7 mio. kr. I Naturstyrelsen har ikke umiddelbart nogen puljer, der kan søges, men de har dog tidligere givet tilskud til Als stenrev, hvor de har støttet projektets overvågningsprogram med kr. Tilskud fra Naturstyrelsen vil sandsynligvis afhænge af sammenfald i interesser og formål for projektet. Undervisningsministeriets Udlodningsmidler (tidligere Tips- og Lottomidler) vil kunne søges til filmproduktion, hvis projektet er undervisningsrelevant og har klare fagpædagogiske og fagdidaktiske mål. Tilskud vil kunne søges til styrket faglighed inden for naturvidenskab, bæredygtighed og klima. Om dette formål vil kunne forenes med øvrige formål med at lave en filmproduktion, vil dog skulle belyses nærmere. Kommunale midler Det kan overvejes om der, med den brede vifte af interessenter og delmål for projektet, kan tilvejebringes en bred kommunal opbakning med delfinansiering fra 8

9 - naturgenopretningsmidler - vindmøllepenge - Teknik- og Miljøudvalget - Kultur- og Fritidsudvalget - Ø-udvalget - Grønt Råd / Agenda 21 Private fonde Ved ansøgning om tilskud hos de private fonde, vil fokus på formidling ofte veje tungt. Projektet skal skabe mulighed for naturoplevelser, formidle viden og gøre naturområder tilgængelige for borgere og turister, for at være interessant for fondene. Om fondene er velvillige vil afhænge projektets formål og design. Jeg anbefaler derfor, at vi tager kontakt til fondene når vi er længere fremme i processen og kan lave en seriøs henvendelse. Følgende private fonde kunne være relevante: - Aage V. Jensens Natur Fond juni Fonden - Nordea Fonden - Velux Fonden - Beckett Fonden - Bikuben Fonden - AP Møller Fondene Lokale private fonde og sponsorer Lokale virksomheder kan evt. tilbydes eksponering mod kontante bidrag til projektet eller levering af ydelser og materialer. - Novo - Andre lokale virksomheder - Stensponsor - Sponsor af dykkerudstyr - Filmproducent - Lokale private fonde naturgenopretning Ansøgningsstrategi Det anbefales, at der rejses penge til forundersøgelsen, og at der på baggrund af den udarbejdes et egentligt projekt, og baggrund af det rejses penge til hovedprojektet. 9

10 Andre mulige samarbejdspartnere: DTU Aqua er interesseret i at indgå som samarbejdspartner i projektet og vil gerne stå som medansøger ved henvendelse til fonde (Claus Steenberg, forsker, Sektion for Kystøkologi). Forundersøgelse og design af rev tager de penge for, men hvis der er sammenfaldende interesser i forhold til deres egne projekter, kan der blive tale et samarbejde. F.eks. har de konkrete planer om at undersøge området i Sejerøbugten nærmere i sommeren Den viden de indhenter vil være relevant for Sejerø Stenrev, og DTU Aqua vil have interesse i at måle på det genetablerede Sejerø Stenrev, hvilket kan komme begge parter til gode. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser DHI (Teknologisk Serviceinstitut) genetablering af stenrev i Limfjorden Visit Vestsjælland Østdansk Turisme Tilladelser Som forudsætning for at genetablere et stenrev, skal man have tilladelse fra Kystdirektoratet og evt. fra andre relevante myndigheder. Kystdirektoratet lægger i deres vurdering bl.a. vægt på, om der er tale om genetablering af et tidligere stenrev, og om genetableringen sker med natursten. Desuden vil der blive set på, om projektet har negative konsekvenser for erhvervsfiskeriet. Der lægges desuden vægt på, at effekterne af projektet måles og dokumenteres. Ansøgning foretages via elektronisk ansøgningsskema på Kystdirektoratet anbefaler, at vi bruger skemaet til ansøgning om større anlæg på søterritoriet, bl.a. fordi stenrevet kommer til at ligge nær et Natura 2000-område. Behandlingstiden er ca. 13 uger. Sydenden af Sejerø og Sejerøbugten er Natura 2000 og Ramsar-område. Efter samtale med Jan Gotfredsen, erhvervsfisker på Sejerø, har de oprindelige stenrev, som han kender til, ligget udenfor Natura 2000 og Ramsar. Dette kan være en fordel i forhold til konsekvensvurderingen for at opnå de nødvendige tilladelser, da der kan være begrænsninger i de fredede områder (jf. samtale med Ivan Ben Karottki, biolog i Naturstyrelsen). Kommunikation og formidling Hjemmeside Udover de former for information, der anbefales i Naturstyrelsens anbefalinger 3.1, s. 6 (hjemmeside, annoncer, artikler, nyhedsbreve, radio/tv, sociale medier, offentlige møder), 10

11 kunne et site som U_build overvejes som hjemmesideløsning. U_build er en dialogbaseret platform, der har til formål at lette kommunikationen imellem et projekts interessenter, og at inddrage dem tidligt i processen. Et site som U_build kan skabe gennemsigtighed og mulighed for at følge projektets udvikling, lægge tegninger i 3D ind, have dialoger med interessenter m.m. Kalundborg Kommune bruger i forvejen U_build i forbindelse med etablering af Bevægelseshuset på Herredsåsen. Filmproduktion En filmproduktion om Sejerø Stenrev vil kunne tjene flere formål. Dels vil den skabe synlighed og formidle en god lokal historie, og dels vil videooptagelser kunne tjene som dokumentation både i forbindelse med effektmåling og som drejebog for etablering af flere stenrev i Kalundborg Kommune og andetsteds. I forbindelse med etableringen af Blue Reef ved Læsø blev der produceret en film om processen med at etablere stenrev. En film om Sejerø stenrev vil kunne vise hvordan stenrev i mindre målestok og på et lavere budget kan genetableres og vil kunne bruges som guide og inspiration for lignende projekter lokalt og andre steder i landet. En film vil kunne dække lokale formidlingsmæssige behov for at informere Sejerøboerne, borgere i Kalundborg Kommune og turister om stenrev, havmiljø og havets liv, samt om selve projektet. Filmen kan bidrage til at sætte Kalundborg Kommune og Sejerø på landkortet og kan anvendes som webfilm på forskellige hjemmesider (kommunen, Visit Visit Vestsjælland, Sejerø, Youtube m.m.) og vil desuden være fin at få sendt på TV., f.eks. TV2 Øst og/eller f.eks. DK4. Filmen vil endvidere være vigtig dokumentation overfor projektets finansieringskilder. Som del af interessentkredsen er Kalundborg Sportsdykkerklub repræsenteret af filmproducent, Bent Yde Jørgensen fra Chilbal Film, der har viden om havmiljø og genopretning af stenrev. Chilbal Film har erfaring i undervandsoptagelser og overholder kravene om erhvervsdykning samt har været med til at filme i forbindelse stenrevsprojektet Blue Reef. En film kan evt. finansieres særskilt af midler fra Undervisningsministeriets og Forskningsministeriets Udlodningsmidler, Friluftsrådet eller private fonde. Projektets indhold og faser Anbefalinger til planlægningsfase, anlægsfase og efterfølgende forvaltning af stenrev er nøje beskrevet i Naturstyrelsens notat afsnit 3.2 og 3.3 s. 6-14, som jeg derfor ikke vil gengive her, men blot kommentere i kort form: Mht. indhentning af lokal viden (3.2.2, s.7 i anbefalingerne) er fiskerne på Sejerø en vigtig kilde til information om tidligere revs beliggenhed, stenfiskeri m.m. Især Jan Gotfredsen, erhvervsfisker på Sejerø, har viden om de oprindelige stenrev, da han har deltaget i stenfiskeri. De øvrige fiskere og dykkere, jf. interessentkredsen, vil være vigtige kilder til information. Mht. lokalisering af det oprindelige stenrev igennem historiske kilder (3.2.3, s. 8) kan DTU Aqua 11

12 være behjælpelig med at undersøge gamle søkort og lodsbøger mod et mindre honorar. Afsnit 3.2.6, s beskriver hvordan stenrevet kan udformes i forhold til dets biologiske funktion og formål. Som nævnt har det indflydelse på stenrevets størrelse, materiale og design og dermed på projektets samlede økonomi. Tidsplan Det er min opfattelse, at det vil være nødvendigt at lave en forundersøgelse, før den egentlige finansiering til projektet kan rejses. Forundersøgelsen vil kunne afklare hvilke(n) type(r) af stenrev, der kan etableres, og dermed hvilke formål der er relevante at arbejde med i projektet. Fase 1 (ca. 3 mdr.) - Formulering af hovedformål, delmål, succeskriterier m.m. (må evt. justeres undervejs i planlægningsfasen, alt efter hvad der dukker op i forundersøgelsen) - Indhentning af lokal viden - Forundersøgelse (lokalisering af tidligere rev, og indhentning af data om bunddybde og hydrodynamiske forhold) - Risikovurdering og evt. boreprøver Fase 2 (ca. 9 mdr.): - Projektbeskrivelse og budgettering - Fundraising og tilsagn fra finansieringskilder - Indhentning af tilladelse fra Kystdirektoratet (behandlingstid: 13 uger) - Planlægning af overvågningsprogram - Planlægning af kommunikation, inddragelse af offentligheden og formidlingsindsats - Stiftelse af projektorganisation Fase 3 (ca. 6 mdr.): - Design af stenrev og valg af stentype - Arbejdsområde afmærkning og sikkerhed - Anskaffelse og udlægning af sten - Overvågning, dokumentation og effektmåling - Forvaltningsplan og formidlingsindsats Fase 4 (ca. 3 mdr.): - Indvielse - Filmredigering - Skiltning og iværksættelse af fortsatte formidlingsindsatser - Projektafslutning, regnskab og afrapportering - Evt. overdragelse af projektet Alt i alt skønnes projektet at kunne realiseres indenfor ca. 2 år. 12

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende.

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende. Middelfart Kommune Teknisk Forvaltning Natur & Miljø Att. Lena Marie Bau Østergade 21 5580 Nørre Åby Kystdirektoratet J.nr. 14/00270-14 Ref. Anne Villadsgaard 10-09-2014 Tilladelse til etablering af to

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Forslag til etablering af en undervands "forundringssti"

Forslag til etablering af en undervands forundringssti Dykkerklubben Vandhundene vinter 2008/2009 Forslag til etablering af en undervands "forundringssti" Side 1 af 9 I. PROJEKTIDÉ 3 II. INTRODUKTION 4 III. FORHINDRINGER/LØSNINGER 4 IV. MÅL 5 V. MÅLGRUPPER

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud til?...

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2014

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2014 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2014 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud til?...

Læs mere

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI 1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro

Læs mere

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne

Læs mere

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken

Læs mere

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance Projekttitel Kort beskrivelse af projektet Resumé Navn på partnerskabet Projektbeskrivelse Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt er en marin naturpark. Det er et samarbejdsprojekt mellem Kolding, Fredericia

Læs mere

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilaget gennemgår de overordnede principper for den nærmere organisering af indsatsen for virkemidlerne vådområder og P-ådale under

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Tips og tricks til at søge fonde og puljer. FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015

Tips og tricks til at søge fonde og puljer. FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015 Tips og tricks til at søge fonde og puljer FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015 www.foreningsudviklerne.dk Helt ind til benet Fundraising handler om at vinde sympati og tillid Ansøgningen

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund. 1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2. 1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det

Læs mere

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Egenfinansiering private midler Egenfinansiering offentlige nationale midler Egenfinansiering frivilligt arbejde Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Tilskud fra aktionsgrupper

Læs mere

Netværks INFO. Netværkscenteret flytter. Indhold. NetværksINFO 37 / 2014

Netværks INFO. Netværkscenteret flytter. Indhold. NetværksINFO 37 / 2014 16. september 2014 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 NetværksINFO 37 / 2014 Netværks INFO Netværkscenteret flytter Ministeren for by, bolig og landdistrikter har besluttet at samle administrationen af de

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014

NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014 NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014 Vejledning i forbindelse med ansøgning om forundersøgelsestilladelse med henblik på opstilling af havmøller uden for udbud Et havmølleprojekt skal have 3 typer

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Ansøgning til Friluftsrådet

Ansøgning til Friluftsrådet t Ansøgning til Friluftsrådet 1. Historisk tilbageblik Thissinghus havn er en 150 år gammel havn som frem til 1974 blev brugt til industri havn i forbindelse med den lokale korn- og foderstofforretning

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1785 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 29. april 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2130 Jour. nr.: 00.01A01 Ref.:

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark

Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Version 1 - June 2013 Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Baggrund... 3 2. Afgrænsning og definitioner... 4 2.1

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Egenfinansiering private midler Egenfinansiering offentlige nationale midler Egenfinansiering frivilligt arbejde Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Tilskud fra aktionsgrupper

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

RAPPORT. Administrationspraksis for grøn ordning

RAPPORT. Administrationspraksis for grøn ordning RAPPORT Administrationspraksis for grøn ordning udarbejdet af Margit Lund Plan, Udvikling og Kultur, december 2010 ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesmuligheder

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Tjekliste til screening for VVM-pligt

Tjekliste til screening for VVM-pligt Bilag A Tjekliste til screening for VVMpligt Titel: VVMscreeningsskema for kystbeskyttelse ved Sj. Odde på Gnibenvej 55 Udført af: Landskabsforvalter, MEEL Rasmus Kruse Andreasen, Natur, Miljø og Trafik

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015

Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødereferat Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødetid/-sted: Sankt Helene, Tisvilde, 16. november 2015 kl. 10.45-12.00 Referent: Mødedeltagere: Mads Lottrup Jyde

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Aftenensprogram. 18:00 Ankomst 18:15 Velkommen oplæg til hyggesnak over maden Aftenens program planen om gruppeinddeling - idéer

Aftenensprogram. 18:00 Ankomst 18:15 Velkommen oplæg til hyggesnak over maden Aftenens program planen om gruppeinddeling - idéer Aftenensprogram 18:00 Ankomst 18:15 Velkommen oplæg til hyggesnak over maden Aftenens program planen om gruppeinddeling - idéer 19:00 Oprydning. Kaffe og kage serveres 19:15 Velkommen til de sidst ankomne

Læs mere