Årsberetning. TEMA: Nytænkning. Landsmøde 2011 Aftenskolen på Facebook Debat: Skal aftenskolen have støtte? Desuden i dette nummer:

Transkript

1 nr. 1 marts årgang NETOP er et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger Årsberetning 2010 TEMA: Nytænkning Desuden i dette nummer: Landsmøde 2011 Aftenskolen på Facebook Debat: Skal aftenskolen have støtte?

2 Kun døde fisk flyder med strømmen Hvis man træder i andres fodspor, kommer man aldrig foran I bevægelsen livet i stilstand døden Der er talrige eksempler på talemåder, der på forskellig vis fortæller os, at vi hele tiden er nødt til at udvikle os at bevæge os i nye retninger. Gode, gamle Darwin fastslog tilbage i 1859, at udvikling er et grundvilkår for alt levende. Kun de arter, der kan tilpasse sig deres levevilkår, overlever. Samme vilkår gælder en masse andre forhold i livet. Ikke mindst foreningsverdenen. Samfundet og dets medlemmer er i konstant forandring, og derfor må aftenskolen ændre sig med. Kaj Andersen har på fornem vis gennemgået folkeoplysningens historie her i bladet. Og han beskriver, hvordan folkeoplysningen har ændret sig meget, siden Grundtvig formulerede nogle af de første tanker omtrent på samme tid, som Darwin skrev om tilpasning. De behov, der eksisterede i 1800-tallet var meget forskellige fra dem, vi har i dag. Kun fordi aftenskolerne har forstået at tilpasse sig de skiftende tider, er de en del af det eksisterende samfund. Så det er nærliggende at konkludere, at udvikling også er et grundvilkår for folkeoplysning og aftenskoler. Men er det nok? I NETOP valgte vi sidste år nytænkning som en af vores tre grundlæggende værdier. Det peger på, at vi ikke blot vil tilpasse os med ren overlevelse for øje. Vi vil meget mere end det! Vi vil være med til selv at skabe udviklingen. Vi vil trække samfundet i en god retning. Aftenskolen har gennem tiderne haft flotte traditioner for ikke blot at træde i andres fodspor. Mange tilbud, der i dag har fået egen lovgivning er oprindeligt udsprunget at aftenskolernes idérigdom og udviklingstrang. Forberedende voksenundervisning (FVU), voksenuddannelsescentre (VUC), daghøjskoler og så videre er alle eksempler på undervisningsformer, der oprindeligt er udsprunget af aftenskolen. Denne udviklingstrang er i høj grad stadig til stede. Der er talrige eksempler fra NETOPs skoler på, at aftenskolen ikke er groet fast i vanetænkning. At ambitionerne er, at vi hele tiden finder på nye, spændende aktiviteter, der tiltrækker nye deltagere eller giver de eksisterende deltagere nye oplevelser. Med andre ord har vi bevist, at vi kan tænke nyt. Og det vil vi fortsætte med at gøre. I dette NETOPnyt giver vi inspiration til, hvordan du kan gribe det an. Martin Hansen Kommunikationskonsulent Medlemsblad for: NETOP Gammel Kongevej 39G, København V Telefon Fax NETOP Kerteminde Gedskovvej Kerteminde Telefon Fax info@netoplysning.dk Redaktion: Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende Martin Thirstrup Hansen, redaktør Redaktionsudvalg: Henriette C. Andersen Kaj Andersen, FO Nordfyn Jan Johansen, Odense Aftenskole Layout: Martin Thirstrup Hansen NETOPnyt udsendes til NETOPs styrelse samt til skoleledere og bestyrelser i NETOPs lokalforeninger. Desuden sendes bladet til NETOPs kollektive medlemmer (Dansk Husflid og Det radikale Venstre), samarbejdspartnere, og personer med tilknytning til folkeoplysningen. NETOPnyt skal: informere om NETOP og netværkets aktiviteter og om folkeoplysningen generelt; skabe debat om folkeoplysningen og de dertil knyttede fag, metoder og holdninger; inspirere til nye aktiviteter og udvikling af gamle; være forum for idéudveksling; anmelde nyt relevant materiale til brug i folkeoplysningen; være et kulturorgan og fortælle om de forskellige lokalforeninger i NETOP. Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte uopforderede indlæg. De synspunkter, der udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NETOPs synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: One2one, Odense Oplag: 1500 eks. 4 gange om året. Næste deadline: 9. maj 2011 Forsiden: 2011 begynder med et NETOP på skinner, siger formand Bente Dahl i sin årsberetning. (Foto: Martin Hansen) ISSN NETOPnyt nr. 1 marts 2011

3 Beretning fra formanden: Et NETOP på skinner af Bente Dahl Landsformand NETOP kører på skinner i øjeblikket. Uden sporskifteproblemer med is eller andre fremmedelementer. Når jeg i 2010 har forberedt mig til møder, har jeg gang på gang spurgt mig selv: Hvor er problemerne dog blevet af? Den uhyre relevante og dybdegående afdækning af, hvordan vi bedst kunne indrette os, for at få så meget ud af vore ressourcer som muligt, er blevet grundigt gennemarbejdet og afløst af en diskussion om visioner og handlinger. Ja, vi kan! De tungere kontroverser og beslutninger, som der var en del af i de første år jeg var formand, er afløst af en fremdrift og et Ja, vi kan! Helt på linie med Obamas YES we can!. Hele organisationen strutter af gå-på-mod og godt samarbejde vejen rundt. Vi er kommet ind i en gænge, hvor vi helt overvejende kan beskæftige os med vor kernekompetence: Folkeoplysning. Ny strategi 2010 var året, hvor vi fik formuleret vision og mission. Vi fik med megen møje samlet de tre værdier, som vi vil arbejde med som grundlag fremover. Når jeg skriver megen møje, er det fordi, vi begyndte med 87 syv og firs værdier, som vi alle synes skulle med som vort grundlag fremover. Det var et stort arbejde at få dem samlet i tre. Det er Kvalitet, Samarbejde og Nytænkning Det arbejde, som er en føljeton, der begyndte i årene før med analysearbejde for alle (SWOT en) og opfølgning, er nu mundet ud i nogle helt konkrete redskaber til at få vore tre værdier ført ud i livet i det daglige. Vi har grund til at være stolte. En lille smule, siger jeg, på jysk! På årets styrelsesseminar, som løb af stabelen på et vidunderligt sted, der hedder Liselund i Slagelse, var opgaven at arbejde med værdierne og få dem omsat til strategier og handlingsplan for Alle gik i gang med krum hals, og det lykkedes rigtig fint, så NETOP er klædt på til fremtiden. Både det år, vi nu er i og de næste. Også udfordringer Det er så dejligt at kunne skrive om alt det gode, der er sket, og som sker lige nu, men der er da også udfordringer i syne, som kan blive svære nok at danse med. En revision af folkeoplysningsloven er undervejs. Vi ved ikke, hvad den nye lov vil indeholde. Den bliver udarbejdet i skrivende stund på grundlag af den rapport, som regeringens folkeoplysningsudvalg kom med i efteråret En glimrende rapport, der bærer præg af, at være tænkt og skrevet af folk, der har fingrene langt nede i folkeoplysningen. Vi har udfordringen med hele det frivillige arbejde udfordringen med oplysningen for oplysningens skyld folkeoplysningens udfordringer, hvor vi må diskutere om nødvendigheden af det partipolitiske tilhørsforhold måske hæmmer folkeoplysningen mere end det gavner selve oplysningen. Værdigrundlaget skal vi holde os for øje. Det vil ingen gå på kompromis med. Men kan vi bruge vore ressourcer endnu bedre end vi gør, til gavn for folkeoplysningen? Vi har måske udfordringen, der siger fremtiden uden offentlig støtte? Hvordan kan vi forberede os på det? Skal vi forberede os? Levende Der vil bestemt være spændende udfordringer hele tiden. Det er det, der er med til at gøre folkeoplysningen levende. Folkeoplysningen er midt i mellem levende mennesker i levende udfordringer i en udfordrende tid. NETOPnyt nr. 1 marts

4 Beretning fra sekretariatslederen: Et år med store udsving af Bernhard Trier Frederiksen Sekretariatsleder 2010 blev blandt andet et år med økonomisk pres der heldigvis lettedes, med store visioner for både NETOP og folkeoplysningen generelt og med lokalforeninger der trods faldende tilskud formåede at holde flot gang i aktiviteterne. NETOPs strategiproces For et landsforbund som NET- OP er det vigtigt at sætte sig klare mål blev året, hvor vi formulerede de tre grundpiller for den fremtidige strategi for NETOP. Som den ene grundpille formulerede vi NETOPs grund til at eksistere NETOPs mission. Formuleringen af mission skete i NETOPs styrelse efter input fra og proces sammen med sekretariatets medarbejdere, og missionen blev besluttet på landsmødet. NETOPs mission: NETOP værner om folkeoplysningens frihedsværdier. NETOP arbejder individ- og samfundsengageret for mere og bedre folkeoplysning nationalt og internationalt. NETOP arbejder for en rummelig folkeoplysning, hvor borgeren på et frivilligt grundlag kan: udvikle sig og udfolde sit potentiale styrke sine kompetencer og opnå kvalificering både fagligt og menneskeligt eksperimentere og lære af sine erfaringer give og modtage udfordringer. NETOPs sekretariat sætter foreningerne i centrum og leverer professionel og nærværende service i øjenhøjde. Et mål for de næste 5 år Hvor missionen giver svar på, hvorfor NETOP eksisterer, giver formuleringen af NETOPs vision et bud på, hvor NETOP gerne vil bevæge sig hen, hvilken udvikling NETOP skal gennemløbe og hvilke mål NETOP skal opnå. Visionen er strategiens anden grundpille. Vi bestemte os for en femårig periode og skal altså sigte efter at være i hus med visionen i NETOPs vision: NETOP vil være et dynamisk, udviklingsorienteret oplysningsforbund, hvor sekretariatet leverer den bedste service med udgangspunkt i foreningernes behov og fremtidens udfordringer. 4 NETOPnyt nr. 1 marts 2011

5 På strategitræet er rødderne vores fælles grundlag missionen. Kronen og frugterne er det, vi rækker ud efter visionen. Og stammen er det, der binder det hele sammen værdierne. NETOP vil udvikle folkeoplysningen med fokus på det hele menneske. NETOP vil være førende inden for det kreative håndværksmæssige område og udvikle en faglig profil inden for andre fagområder. NETOP vil være en attraktiv samarbejdspartner og udgøre et attraktivt netværk for medlemsforeningerne. NETOP vil bestå af foreninger, der udstråler og tilstræber kvalitet på alle niveauer. Løbende revision af mål Visionen er i forhold til mission en levende størrelse. Det skal være muligt at ændre NETOPs målsætninger, hvis samfundsudviklingen eller andre udefrakommende betingelser viser, at det vil være klogest. Derfor skal visionen løbende tages op til revision og efterprøvning på det årlige landsmøde. Ledesnor og tjekliste Den tredje grundpille i strategien er de tre værdiord, som landsmødet diskuterede og besluttede. De tre kerneværdier: Kvalitet, Samarbejde og Nytænkning beskriver den måde, vi arbejder på i NETOP, den måde vi er på og hvad vi skal udstråle i NETOP, mens vi arbejder frem mod at opfylde visionen. Kerneværdierne skal bruges aktivt både som ledesnor og som tjekliste. Hermed er NETOP parat til at møde fremtiden og i stand til at justere kursen, når det bliver nødvendigt. Foreningerne Kursændringer og nye servicetilbud kan hurtigt bliver aktuelle blev også året hvor NETOPs medlemsforeninger over en bred kam oplevede, at de kommunale besparelser også kom til gælde folkeoplysningen. Det er ikke et særsyn for De kommunale rammer har været under pres i de seneste 10 år. I forhold til år 2000 er den samlede kommunale støtte til folkeoplysende voksenundervisning i hele Danmark halveret var altså ingen undtagelse. Der var ikke mange kommuner, som afholdt sig fra at skære i folkeoplysningens ramme om end de værste besparelser først NETOPnyt nr. 1 marts

6 slår igennem i Set i det lys er det opløftende at konstatere, at det samlede timetal, som NETOPs foreninger afvikler, ligger overraskende stabilt den seneste afsluttede sammentælling udviste endda en stigning på næsten undervisningstimer. Dermed viser folkeoplysningen i hvert fald den del, der afvikles af NETOP foreninger at være mere sejlivet, end at ti års beskæringer kan vælte aktiviteten. Ny folkeoplysningslov og -politik Men det haster efterhånden med at få sikret folkeoplysningen stabile arbejdsbetingelser i det daglige virke. Rapporten fra regeringens folkeoplysningsudvalg har derfor været ventet med spænding. Mange interesser skulle samles om den fælles opgave at styrke folkeoplysningen og skabe muligheder for, at folkeoplysningen kunne bevare sin samfundsmæssige betydning. Trods op mod et års forsinkelse var rapporten værd at vente på, da et enstemmigt udvalg i rapporten indstiller et fuldt finansieret forslag om bedre kommunal støtte. Desværre er Undervisningsministeren ikke i stand til at følge denne anbefaling til dørs, og en forbedring af folkeoplysningens vilkår ser derfor ud til at blive vores egen opgave. Folkeoplysningens fremtid bliver noget, vi skal arbejde og kæmpe os til. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan hævde vores interesser bedre på det kommunale plan, og dermed er linjen lagt for, hvilken type servicetilbud NETOP skal være i stand til at levere i fremtiden. Økonomi NETOPs økonomi så i 2010 ud til at være under pres. Fremtidsudsigterne for Danske Spils overskud så ikke venlige ud. Vi indstillede os på et træk på NETOPs reserver, som krævede, at der blev bremset op. Blandt andre forholdsregler er medlemskontingentet blevet sat op, og puljerne blev beskåret. Men tipsmidlerne er på mange måder en uforudsigelig størrelse. Og selvom det er svært at planlægge, så er efterbetalinger naturligvis altid velkomne. I foråret fik vi en betragtelig efterbetaling, da Danske Spils dystre prognoser alligevel viste sig ikke at holde stik. Det gjorde det så muligt at tilføre NETOPs puljer nye midler og dermed give bedre mulighed for at imødekomme den positive og stigende projektaktivitet, som NETOPs foreninger fremviser. Det forventes, at ny spillelovgivning vil give NETOP og resten af oplysningsforbundene bedre muligheder for at forudse, hvilke økonomiske rammer der vil være i en krævende fremtid. I/S NETOP DHS Gennemskuelighed har været et fremtrædende tema for samarbejdet i I/S et i løbet I/S konstruktionen egner sig bedst til en situation, hvor I/S-partnerne har nogenlunde samme størrelse og de samme muligheder. Dansk Husflidsselskab og NETOP er de seneste år vokset fra hinanden, på en sådan måde, at eksempelvis økonomiske udsving har helt forskellig betydning for de to organisationer bag I/S et. Det er ikke en holdbar situation for nogen af parterne, og forberedelserne til en snarlig nedlæggelse af I/S et er blevet startet, således at 2010 blev det sidste år med I/S et som ramme om samarbejdet mellem de to organisationer. Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan det gode samarbejde, som både DHS og NETOP sætter pris på, skal fortsætte. Personale Kamilla Bundgaard er kommet tilbage fra barsel og varetager atter NETOPs lønservice, som efter omlægning har givet en bedre og billigere service af foreningerne. Endelig blev 2010 året hvor vi skulle sige farvel til Claire Lucas, som forståeligt ønskede at samle sit arbejdsliv omkring færre og større arbejdsgivere. Gennem 7 år varetog Claire Frit Oplysningsforbunds bogholderi på en 10 timers deltidspost. Hun formåede at bringe FO s bogholderi i orden, modernisere og effektivisere, så FO var klar til fusionen, som i 2004 resulterede i oprettelsen af NETOP. Her har Claire har været ankerkvinde på NETOPs regnskab siden fusionen, og det er med stor tak vi siger farvel og held og lykke til Claire. 6 NETOPnyt nr. 1 marts 2011

7 NETOPs styrelse Formandskab Bente Dahl, formand for NETOP, Korup-Ubberud Husflidsforening og FO Nordfyn, radikalt medlem af Folketinget Peter Delcomyn, næstformand for NETOP, Hovedstadens Husflid Landsmødevalgte styrelsesmedlemmer Karin Dahl Christensen, Verninge Husflid Tine Bille, Thy Mors Husflid Bent Kroghly, formand for NETOP København Kaj Andersen, formand for FO Bogense/Søndersø Regionsvalgte styrelsesmedlemmer Lise Lundgreen, NETOP region Nordjylland, formand for daghøjskolen FOKUS Lise Telling Nielsen, NETOP region Østjylland, bestyrelsesmedlem FO Århus Lissi Kjær Christensen, NETOP region Vestjylland, formand for Hedens Husflid Syrén Mortensen, NETOP region Sydjylland, leder Daghøjskolen Sydvestjylland i Esbjerg Elinor Harder, NETOP region Fyn, formand for NETOPs internationale udvalg og puljeudvalg, skoleleder for FO Svendborg Keld Byskou Jørgensen afgået ved døden, NETOP region Sydsjælland, formand for Dalby- Tureby Husflidsforening Ernst Hansen, suppleant for Keld Byskou Jørgensen, Dalby Tureby Husflidsforening Marianne Damgaard Porsborg, NETOP region Nordsjælland Foreningsrepræsentant Ejner Hviid Jensen, repræsentant for FO Århus (forening med mere 20 % af NETOPs samlede antal undervisningstimer) Repræsentant for kollektive medlemmer Marianne Madsen, repræsentant for Det Radikale Venstre Else Marie Schjerning, repræsentant for Dansk Husflidsselskab Medarbejderrepræsentant Marlene Berth Nielsen, medarbejderrepræsentant Sekretær Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder NETOPs ansatte 2010 Københavnskontoret Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder Ingelise Svenson, sekretær og receptionist Marlene Berth Nielsen, udviklingskonsulent Martin Thirstrup Hansen, kommunikationskonsulent Claire Thomsen, regnskabskonsulent Henrik Bro, IT-konsulent Peter Koefoed Brix, studentermedhjælp Kertemindekontoret Bente Skov Machholm, konsulent og souschef Inge Bay, servicekonsulent Kamilla Bundgaard, lønansvarlig Lotte Helle, kursussekretær Århus Lisbet Kristensen, DOFO support NETOPnyt nr. 1 marts

8 Beretning fra puljeudvalget: NETOP prioriterer penge til foreningerne Af Marlene Berth Nielsen Udviklingskonsulent Puljerne er en af de centrale prioriteringer i NETOPs servicetilbud til foreningerne, og det viser sig, at de både dækker et stort behov og hjælper foreningerne godt på vej med at sikre kvalitet og udvikling i deres arbejde. For puljerne så økonomien i begyndelsen af året lidt stram ud. Styrelsen havde blandt andet på grund af en forventning om fald i Tips og Lotto-tilskuddet måtte træffe beslutning om, at der skulle afsættes kr. mindre end normalt til puljerne. Det var puljen til undervisningsmateriel, der blev beskåret. Hen mod sommeren 2010 så økonomien heldigvis bedre ud. Og da ansøgningerne til udviklingspuljen strømmede ind, kunne styrelsen heldigvis imødekomme puljeudvalgets indstilling om, at udviklingspuljen fik bevilget kr. yderligere. Foreningernes lyst til udvikling og evne til nytænkning kunne derfor heldigvis understøttes af puljeudvalget, der har fundet støtte til alle projekter i Oversigt over puljerne 2010 Pulje Budget Forbrug Antal bevillinger Antal foreninger Foreningshjælp Uddannelse Udvikling Undervisningsmateriel I alt * * Der er taget højde for gengangere i foreningerne. Tallet er derfor et udtryk for antal unikke foreninger i alt Kvalitet i undervisningen NETOP har fire søgbare puljer. I skemaet nedenfor findes en oversigt over økonomien, antal bevillinger samt antal foreninger, der har søgt og fået støtte fra én eller flere af puljerne i Puljerne til efteruddannelse og undervisningsmateriel sikrer, at foreningerne kan levere høj kvalitet i undervisningen. Foreningerne har fået hjælp til at indkøbe gode og nye maskiner, værktøj, yogamåtter, drejejern, cykler, arbejdsborde og så videre. Det betyder meget for kursisterne, at redskaber, maskiner og andet materiel er i orden, når de køber kurser hos os. Ligeledes benytter en del foreninger sig af, at deres undervisere kan få 50 procent af udgiften til et efteruddannelseskursus dækket gennem NETOP. Det er fortrinsvis inden for de kreative fag, der søges om midler til inspiration og efteruddannelse. Men også inden for sundhedsområdet både krop og sjæl bliver der søgt om støtte til efteruddannelse. Endelig har NETOP muligheden for med puljen på kr. at hjælpe foreninger, der er kommet i klemme eller hjælpe helt nystartede foreninger godt på vej. I 2010 blev puljen brugt på begge måder. Udvikling og nytænkning NETOPs puljeudvalg har heldigvis været i stand til at imødekomme alle de spændende ansøgninger, der er kommet ind. Desværre har økonomien ikke været til at støtte alle ansøgninger med det fulde beløb. Det er dog puljeudvalgets oplevelse, at alle projekter gennemførtes med succes trods dette. Inspirationen er stor. Der er gennemført projekter for både børn og seniorer, om internettets nye muligheder, med udvikling af nye kursusforløb, og med synlighed for fag og forening for øje. Her er blot medtaget et par historier til inspiration. 8 NETOPnyt nr. 1 marts 2011

9 Husflid og børn Sommerskole på Mors Uge 26 stod for Thy Mors Husflidsskole i børnenes tegn, og alle krydsede fingre for en lun dansk sommeruge, da sommerskolen udelukkende skulle foregå udendørs. Thy Mors Husflid har tidligere lavet sommerskoler, men det var nyt, at det hele skulle foregå udendørs. Naturen og fjorden er lige uden for døren, så det var oplagt at tænke alle udendørs husflidsaktiviteter ind i en sommerskole. Foreningen var opsat på at vise og lære børnene ældre tiders hughusarbejder og pileflet, bygge tømmerflåde og hygge omkring bålet. Og det Facebook og YouTube Facebook og YouTube er nogle af de nye muligheder for markedsføring, som aftenskolerne først lige er begyndt at eksperimentere med. Kan man ramme nye målgrupper og flere mennesker? Egner sådan noget sig overhovedet til en aftenskole? Det har FO Aarhus sat sig for at undersøge i to forskellige projekter. Projekterne er endnu ikke er afsluttede. Men de foreløbige resultater er allerede så gode, at de bestemt mener, at arbejdet står mål med resultaterne, og at aftenskolerne via disse medier kommer i kontakt med mange mennesker og også en lidt yngre målgruppe. Folkeoplysning på Facebook FO Aarhus oprettede i december en side på Facebook. I løbet af blot en måned, var der allerede 61 personer, der havde lavet markeringen synes godt om. Når man laver denne markering, linker man via sin egen Facebook-profil til FO Aarhus side. blev en succes! Ikke bare opførte vejrguderne sig pænt. 26 glade og interesserede børn mødte hver dag fra kl cirka i en spændende og anderledes sommerferieuge. Hvert barn betalte 200 kr. for ugen. Herudover fik foreningen en smule tilskud fra kommunen til børne- og ungdomsarbejde. Og så blev der lagt rigtig mange timers frivilligt arbejde, der heldigvis lønnede sig med masser af gode oplevelser. På denne led spredes siden som ringe i vandet. Først her i januar har FO Aarhus fra deres normale hjemmeside linket til deres Facebook-side. Synes godt om - tallet har været stødt stigende siden. På siden lægges forskellige småhistorier og nyheder ud. Og det er et imponerende antal visninger, de får på nyhederne. 300 i gennemsnit! Udover selve siden har FO Aarhus oprettet en mad-gruppe. Alle kursister inden for madlavning og sundhed er blevet opfordret til at blive medlem af gruppen. Og det er en så stor succes, at de frem over vil oprette grupper inden for alle andre temaer. Hvis du vil se FO Aarhus Facebook side, så gå ind på og søg på FO Aarhus. FO Aarhus på YouTube Formålet var at producere fem små film, der skulle lægges på YouTube det blev imidlertid hurtigt til 20 små film! Filmene af lavet af forskellige mennesker og på forskellige måder, men alle er lavet af semiprofesionelle Designerspirer på Midtfyn I efterårsferien afholdt Midtfyns Husflid en designkonkurrence for børn mellem år. I løbet af fem dage skulle børnene fremstille fem beklædningsgenstande og/eller tilbehør, der om lørdagen skulle fremvises i et modeshow med dommere. Under forløbet havde børnene hjælp og vejledning. For at sætte fokus på kvalitet og moderniteten i husfliden var dommerne fagfolk fra erhvervet, for eksempel en lærer fra Odense fagskole og en skrædder fra det Kongelige Teater. 6 dygtige og meget flittige børn deltog i designerspirerkonkurrencen, og den glade vinder vandt to modulers undervisning på børneholdet på Odense Fagskole. Udover at projektet i sig selv var en stor succes, fik det også stor betydning for foreningens ansigt udadtil, da projektet blev omtalt i flere aviser. eller professionelle. Det er svært at sige, om dette har betydning, eller om det mere handler om indholdet. På antallet af visninger kan FO Aarhus i hvert fald se, at det populære modefag Ballroom Fitness har haft mange visninger, ligesom sprogundervisning er populært. Èn af de ting, der har positiv effekt, er, at man via links mellem egne film og andres film om samme emne kan forøge sine egne visninger væsentligt. Det viser sig også, at de film der er lavet i samarbejde med andre også får mange visninger. FO Aarhus har haft helt op til 715 visninger på en enkelt film, men ellers ligger antallet på mellem 34 og 255. Hvis du vil se videoerne, så gå ind på og søg på FO Aarhus. Puljeudvalget Elinor Harder, formand Marny Rasmussen Søren Bjørnøen Troels Jensen Karin Dahl Christensen Marlene Berth Nielsen, sekretær Projekteksempler NETOPnyt nr. 1 marts

10 Beretning fra kursusudvalget: Erfaringer med Internettet Af Diana Vørs og Lotte Helle hhv. formand og sekretær for kursusudvalget Kursusudvalget tog i 2009 det drastiske skridt, at man besluttede, at kurserne på en gang gik fra at blive markedsført i primært trykte medier til det digitale medie det betyder man nu kun kan finde alle fagkurser annonceret på internettet, og i 2010 kunne vi så se, om det havde fået betydning for kursusvirksomheden. Kurserne Om det var omlægningen til digital annoncering, eller der var andet der påvirkede tilmeldinger til fagkurser, er svært at sige. Dog blev der kun afholdt 20 kurser i Størrelsen af udbuddet var også mindre end normalt, da kun 45 kurser blev udbudt. Med dette antal må vi sige, at det er det laveste, fagkursusvirksomheden melder ud med eller bør melde ud med. Det var grund- og efteruddannelsesforløb, der i 2010 bar det hele igennem. Enkeltkurser var der ikke mange af, og man kan fundere meget over, hvad grunden til dette var. Der blev i løbet af 2010 rettet opmærksomhed mod den faldende aktivitet, analyser og statistikker blev igangsat, så hele fagkursusvirksomheden blev kortlagt. Det er nu mere overskueligt at følge med i løbet af året kursus for kursus. Nye indsatser Et er sikkert fagkurserne skal have maksimal opmærksomhed i 2011! Indsatsen skal øges på flere områder. Først og fremmest skal der nye og spændende kurser/emner til, så tilbuddene kan tiltrække flere kursister. Dermed ikke sagt, at de kurser, der blev gennemført i 2010, ikke var spændende, men for at støtte disse og instruktørernes store indsats, må der nye pust til. Alle de spændende kurser, der tilbydes på fagkursus.dk, skal annonceres alt det, de kan. Med en slunken kasse bliver det først og fremmest alle de gratis tilbud, vi kan finde. Det kræver selvfølgelig en arbejdsindsats, men det er ikke umuligt. Måske skulle vi have en tæller, der klikker for hver gang fagkurserne nævnes. Det kunne ses som et pres at lægge på indsatsen, men måske også ansporende til at finde nye veje og ideer, hvis man er konkurrencemenneske. Hvad der ligger lige for er, at der skal ydes en større indsats for at få links fra andre hjemmesider og nævnte annoncering af kurserne på gratis kalendere (DH, Lærerportalen med flere) Markedsføring Det trykte medie kan ikke helt undværes. Der er trykt et stort antal postkort i A5 størrelse med flotte farver og oplysninger på den ene side og blankt på den anden side til at skrive på og sende videre. Disse postkort anvendes på forskellig måde. Først og fremmest sendes de til instruktørerne, som så kan dele ud og annoncere deres kurser, som de tilbyder hos NETOP. Som et forsøg printes der kursusbeskrivelser ud på kortets bagside med plads til adresse, så de kan stiles direkte til interesserede af det enkelte kursus. En forholdsvis billig løsning, der forhåbentlig kan hjælpe i overgangen fra den trykte kursusplan til det digitale medie. Desuden er der noget at have i hånden, når man kommer rundt i landet, og gerne vil sælge kurser. Et eksempel er det store julemarked i Ridehuset, Århus, hvor mange besøgende så det lækre håndværk og gerne selv ville i gang. Altså er det vigtigt at være der, hvor gryden er i kog. Spændende om det giver pote, da det nu er en forholdsvis billig løsning. Der skal dog forsat satses en del på anden markedsføring og kursusudvalget foreslår, at vi forsøger at finde en journalist, der kunne skrive om fagkurser 10 NETOPnyt nr. 1 marts 2011

11 til ugeblade, ved eventuelt at deltage på et kursus. NETOPs egen Martin Hansen kunne måske være skribent med andre vinkler/tidskrifter. Der arbejdes videre på dette. Desuden ser kursusudvalget, at der kunne være en mulighed for ny indtjening på annoncer på hjemmesiden. Relevante firmaer kunne tilbydes annonceplads på fagkursus. dk. Der skal beregnes på blandt andet prisniveau og det tekniske i forhold til hjemmesiden. Der skal være masser af synlighed inden for det segment, der interesserer sig for fagkurser. Ligeledes skal vi sikre, at der fra instruktørernes hjemmeside er link til fagkursus.dk Deltagerbetaling Der vil ske en prisstigning på kursusgebyret, dog kun på de kurser, der ikke har været annonceret for Tilmeldingsfristen for kurser rykkes frem til 5 uger inden startdato, og der beregnes en betalingsfrist på 3 uger. Ved framelding mindre end 2 uger inden kursususstart, forfalder ½ kursusgebyr til betaling. Fremtiden Kursusudvalget ser fremad, hvor vi skal have gang i en del indsatser foruden nye kursusemner og markedsføring. Der er emner som: at gøre større brug af foreningerne i form af blandt andet udbredelsen af kendskabet til fagkurserne, henvendelse til nye deltagergrupper i det hele taget en større synlighed. Vi skal holde øje med, om tiltagene giver pote og om vi får fagkursusvirksomheden bredt ud og på ret køl. Det kunne være spændende, om vi kunne komme videre i den retning, vi gerne vil. Vi tror på, at vores tiltag er gode og rigtige for fagkursusvirksomheden. Vi tror også på, at kurserne har deres berettigelse, og at der stadig er et behov. Det mest spændende og bedste ville være, hvis vi ikke skal skabe behovet, men at det ligger derude og venter på os. Så skulle der være nogen, der lige kan se en gruppe, et område eller et emne, der ikke er dækket ind, hører vi gerne om det. I øvrigt er der hermed røget 16 klik ind på nævn fagkursus - kontoen. Kursusudvalget Diana Vørs, formand Tine Bille Else Marie Schjerning Ernst Hansen Kirsten Koch Lotte Helle, sekretær NETOPnyt nr. 1 marts

12 Beretning fra internationalt udvalg: Demokrati, kultur, klima og meget mere Af Martin Hansen Kommunikationskonsulent NETOPs internationale udvalg (IU) har i 2010 arbejdet med en lang række projekter, der falder inden for både udvalgets egne og NETOPs indsatsområder for året: den danske demokratimodel, kulturmødet, klimaændringer, håndværksfagene og nordisk samarbejde. Arbejdet har som vanligt fordelt sig på at sprede oplysning om og inspiration til internationale projekter, at gennemføre projekter selv eller i samarbejde med andre samt at repræsentere NETOP i internationale sammenhænge. FNV s Klimaprojekt Det store klimaprojekt Klima går i cirkel nordisk folkeoplysningskampagne før og efter København blev afsluttet først i Det skete ved en fin konference som blev arrangeret i samarbejde med LOF. På konferencen fik deltagerne tilbagemeldinger på klimaservietterne, og en masse input og inspiration til fortsat at arbejde med klimaprojekter. Konferencen afsluttedes med afsendelse af en resolution til Nordisk Ministerråd med anbefalinger om at fortsætte det oplysende arbejde på området. Identitetsprojekt I samarbejde med partnere fra Tyskland, Estland, Østrig, Rumænien og Tyrkiet ansøgte IU om støtte til et projekt i med titlen Open windows between Euroean Societies. Projektet fik desværre afslag, men flere af partnerne var med på at søge igen. Det betød en ansøgning til EU til et mindre projekt, Citizens in Europe, der blev imødekommet. Projektet går ud på at lade almindelige borgere definere deres egen kultur over for andre lande. Det vil komme meget mere om projektet i kommende numre af NETOPnyt. Internationale folkeoplysende projekter IU er opsøgende i forhold til samarbejde om projekter, der sigter mod en kapacitetsopbygning i folkeoplysende organisationer. Projekterne skal bygge på NETOPs målsætninger og kompetencer og tilføre ressourcer (økonomiske og/eller erfaringsmæssige) til NETOP centralt og lokalt. 12 NETOPnyt nr. 1 marts 2011

13 Tag en kop klimakaffe og vind fotobogen 100 steder at huske - før de forsvinder Ganges Delta - James P. Blair/Getty Images - Udnyt din kaffepause til at tage over, hvor politikerne svigtede på klimatopmødet. Gør dine egne overvejelser omkring klimaudfordringerne og diskuter med dine medkursister. Vi har lagt nogle servietter frem servietter med tre centrale spørgsmål: 1. Hvordan har du selv oplevet klimaforandringerne? 2. Hvad gør du selv for at hjælpe klimaet? 3. Hvem har ansvaret for vores klima? Klimakaffeprojektet blev afsluttet i foråret 2010 med en konference i København. Overvej, diskuter og skriv dine svar ind på hjemmesiden Så deltager du i lodtrækningen om 10 fotobøger 100 steder at huske - før de forsvinder. Sidste frist for svar er 1. marts. Herefter udpeges vindere, og svarene fra hele Norden samles sammen og præsenteres på en stor konference 100 dage efter klimatopmødet i København til marts. Projekt Klimakaffe og konkurrencen er udviklet af NETOP i samarbejde med FNV - Forbundet Nordisk Voksenoplysning. Du kan læse mere på I 2010 arbejdedes på et projekt om udvikling af lokalt demokrati og folkeoplysning i Belarus sammen med en organisation i Litauen. De første ansøgninger til Nordisk Ministerråd om tilskud til projektet fik ros men afslag. IU vil dog i 2011 forsøge at afklare med Nordisk Ministerråd, hvad der skal til for at få støtte. Kursus for EU IU s efterhånden mange erfaringer med EU-projekter førte i 2009 til en opfordring om at arrangere et såkaldt In service training -kursus. Under titlen Climate and environment protection in adult education gennemførtes i sommeren 2010 et kursus for EU med deltagere fra Belarus, Polen, Sverige og Danmark. Kultur- og studierejser Flere af IU s medlemmer udbyder gennem deres egne foreninger kultur- og studierejser. Disse er løbende blevet udbudt i NETOPnyt, ligesom alle NET- OPs foreninger er blevet indbudt til at gøre det samme. I 2010 er det blevet til en invitation til Litauen sammen med NETOP Hvidovre. NETOPs internationale repræsentationer Ifølge NETOPs kommissorium er IU forpligtet at varetage kontakten til de internationalt orienterede organisationer og samarbejdspartnere, NETOP er repræsenteret i. Det betyder, at IU sender en repræsentant af sted til årsmøder, generalforsamlinger og andet relevant i de pågældende organisationer. IU vurderer løbende kritisk udbyttet af medlemskaberne. Internationalt udvalg Elinor Harder, formand Agnete Andersson Flemming Thøgersen Inge-Lise Andersen Inge Lindqvist Jan Johansen Martin Hansen, sekretær NETOPnyt nr. 1 marts

14 Beretning fra redaktionsudvalget: Kvalitet, samarbejde, nytænkning også kerneord i NETOPnyt Af Kaj Andersen Formand for redaktionsudvalget ETOP er et netværk af aftenskoler g folkeoplysende foreninger TEMA: NETOPs værdier Desuden i dette nummer: nr. 2 juni årgang Landsmøde 2010: Værdier, visesang og van Hauen Klima i folkeoplysningen NETOP er et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger TEMA: Samarbejde Desuden i dette nummer: NETOP er et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger Desuden i dette nummer: Kom til fleksibel workshopdag 15 millioner til udvikling af folkeoplysningen Dan lokale folkeoplysningssamråd! NETOPs mission og vision Ny uddannelse for ledere og bestyrelser Broderi er meget mere end klokkestrenge NETOP er et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger nr. 4 december årgang TEMA: Kvalitet Desuden i dette nummer: nr. 1 marts årgang Årsberetning 2009 Aftenskolen styrker demokratisk medborgerskab Folkeoplysningens historie - del 1 Elevnet - et nyt møderum for elever nr. 3 september årgang Fornyet liv på Orø NETOPnyt3-10.indd :29:21 Beretningsårets udgaver af NETOPnyt har i høj grad været præget af årsmødets vedtagelse af værdidebatten og de kerneord til værdier, landsmødet vedtog: kvalitet, samarbejde og nytænkning. Værdier som tema Vi valgte at behandle hvert ord i hvert sit nummer efter landsmødet. Dels med artikler, dels med korte indlæg, hvor styrelsesmedlemmer og ansatte gav deres besyv med. Desuden har vi bedt tre politikere fra tre forskellige politiske partier, der gennem en årrække har arbejdet med folkeoplysning, Britta Shall Holberg (V), Christel Scaldemose (A) og Marianne Jelved (B) om give deres opfattelse af begreberne. Klima og demokrati FN s klimatopmøde i København i efteråret 2009 og FNV s arrangementer i denne forbindelse, har også været et omdrejningspunkt. Klimaspørgsmålet er drønaktuelt og absolut et folkeoplysningsanliggende. Demokratisk medborgerskab er taget under behandling i lyset af arbejdet med ny lov om vilkår for tilskud til folkeoplysning. Det er i samme forbindelse, at tre artikler omkring elementer af Folkeoplysningens historie skal ses. Når vi skal nytænke, er det godt at betænke det historiske udgangspunkt. Besøg hos foreninger Og så har vi som gennemgående princip valgt at give en karakteristik og levnedsbeskrivelse af enkelte foreninger rundt om i landet. Små som store kan de hver på sin måde være med til at bringe inspiration og nye ideer til andre. Og vi har mulighed for på denne måde at lære hinanden bedre at kende. Dagligdagen Og selvfølgelig har vi valgt at bringe temaer fra dagligdagens tærskestald. Nævnt i flæng: Elevnet et nyt møderum for undervisere og elever, Internationalt samarbejde, udredningen af rapport om folkeoplysning og ministerens modtagelse af samme. Forholdet til andre aktører (VUC og biblioteker), Fleksible tilrettelæggelsesformer og dannelse af Folkeoplysningssamråd. Udvalgets valgte medlemmer udtrykker stor tak til Martin for et flot og engageret arbejde med hvert enkelt nummer. Redaktionsudvalget Kaj Andersen, formand Henriette C. Andersen Jan Johansen Martin Hansen, sekretær NETOPnyt4-10.indd :51:05 14 NETOPnyt nr. 1 marts 2011

15 I 1900-tallet dukkede de holdningsbaserede organisationer op på folkeoplysningens scene. Den holdningsbaserede folkeoplysning Kaj Andersen FO Nordfyn, styrelsen og redaktionsudvalget Dagbladskulturen blev opbygget fra starten af 1900 tallet og var frem til 1950-erne stort set sådan, at virkeligheden blev set fra fire forskellige synspunkter. Hver respektabel købstad havde fire forskellige aviser hver funderet i en politisk holdning. Aftenskolens oversete betydning Der var brug for vurderinger og stillingtagen til samfundet. Selvstændiggørelsen lagde også grunden til andelsbevægelsen, hvor samarbejdet på en række områder var forudsætningen for samfundsudvikling. Andelsmejerier i snart sagt en hver lille bydannelse, andelsslagterier, brugsforeninger, der var en af forudsætninger for at handelen kom uden for købstæderne. Der blev oprettet sparekasser, andelsbanker og forsikringsforeninger. Alt dette krævede viden og indsigt. Højskoler, landbrugsskoler, aviser, sognebogssamlinger og mængder af møder gav, hvad man savnede. Aftenskolen er stort set overset i den historiske sammenhæng, men en væsentlig faktor i den almene befolknings muligheder for dygtiggørelse på konkrete områder, men også i folkeoplysningsperspektivet. Stigende uddannelsesniveau I tiden mellem de to verdenskrige var Danmark et samfund udsat for store ændringer. Befolkningstallet øgedes med ¾ millioner mennesker. Selv om andelen af beskæftigede ved landbruget fremdeles var betragtelig, var den procentuelt vigende, mens industrisamfundets andel voksede. Undervisningspligten var stadigvæk syv år, som den havde været siden Men andelen, der frivilligt gik længere i skole, steg. I Rod i folkeoplysningens historie Den holdningsbaserede folkeoplysning er anden del af tre i Kaj Andersens gennemgang af folkeoplysningens historie i Danmark. Den opmærksomme læser, vil vide, at vi kom til at springe anden del over i sidste NETOPnyt og således ved en fejl bragte del tre en gang for tidligt. Det betyder altså, at første del blev bragt i NETOPnyt nr. 3 sidste år, tredje del i NETOPnyt 4 og altså anden del i dette nummer. Vi beklager fejltagelsen. NETOPnyt nr. 1 marts

16 LOF dan Dansk Folkeoplysnings Samråd dannet i 1941 AOF dannet i tog 7 procent mellemskoleeksamen, mens det i 1950 var 23 procent. Andelen, der tog realeksamen, steg i samme periode fra 5 procent til 15 procent. Og studentereksamen fra 2 procent til 5 procent. Politiske diskussioner I politiske kredse diskuteredes det, om ungdomsskolen/aftenskolen skulle være tvungen eller frivillig, og hvorvidt der skulle være et fastlagt undervisningspensum. Indholdet skulle struktureres omkring nogle praktiske samlingsfag som landbrug, havebrug, sløjd, kjolesyning, huslig økonomi, sprog og en mere almen retning med dansk og regning. Den nedsatte ungdomsskolekommission beskæftigede sig meget lidt med aftenskolen, men koncentrerede sig om ungdomsskoleproblematikken eller efterskole, som det blev kaldt. Kommissionen, der arbejdede i fire år, kunne dog langtfra blive enige om konklusionerne. Der kom ikke umiddelbart nogen ny lovgivning ud af arbejdet. Men det er ret sikkert, at kommissionsrapporten har påvirket udviklingen af skolerne. AOF dannes Samfundsændringerne havde styrket udbygningen af Socialdemokratiet, og i 1924 overtog partiet første gang regeringsmagten i Danmark. Samtidig udnævntes verdens første kvindelige minister, idet Nina Bang blev undervisningsminister. Partiet havde i nogle år arbejdet med tankerne om en oplysningsinstitution. At der ikke kun tænkes på almen folkeoplysning, men også holdningspåvirkning i samfundet, vidner fundamentet om. Institutionen skulle bygge på fire elementer i arbejderbevægelsen: fagorganisationerne, partiet, kooperationen og ungdomsbevægelsen. Udadtil skulle der skabes en ny samfundsøkonomi, en ny kultur, en ny moral, en ny samvirken mellem mennesker. Mens organisationen indadtil skulle vogte og værne om den organisatoriske opbygning, der var rejst gennem det sidste halve hundrede år. I praksis skulle organisationen virke på fem områder: 1) almindeligt socialt oplysende arbejde i foredragsform, 2) studiekredse, 3) aftenskoler, 4) feriekurser og 5) højskoler og kurser for arbejdsløse. Den 9. januar 1924 holdt Arbejdernes Oplysningsforbund AOF sit konstituerende bestyrelsesmøde. Man kan vel sige, at folkeoplysningen nu var på vej ind i en bredere organiseret samfundsengageret fase. Samtidig var i hvert fald dele af folkeoplysningen for den voksne befolkning i højere grad politiseret. Første lovgivning I 1930 kom den første egentlige lov for aftenskolerne og de kommunale og private efterskoler. Aften- og efterskolerne havde nu fået sit vidt forgrenede arbejde ind under mere sikre rammer. Amterne var nu tvunget til at følge loven. Der var ret formalistiske krav til form, omfang og indhold samt holdstørrelser. De økonomiske rammer var til gengæld gunstige set med vore dages vilkår. Af en lærerløn på 16 NETOPnyt nr. 1 marts 2011

17 LOF dannet i 1947 FO dannet i 1952 net i ,90 kroner pr. undervisningstime skulle 50 øre skaffes lokalt. Af resten skulle staten give 2/3 og den sidste 1/3 skulle komme fra amterne. Husgerning og sløjd fik desuden et ekstra tilskud på 50 øre pr. time. Dansk Folkeoplysnings Samråd At folkeoplysningen i mellemkrigstiden var på vej ind i en bredere organiseret samfundsengageret fase, giver sig også udtryk i stiftelsen af Dansk Folkeoplysnings Samråd DFS i Det var Foreningen af Folkehøjskoler og Landsbrugsskoler og AOF der tog initiativet. Det skal være min påstand, at initiativet også havde rod i den pressede situation folkestyret var inde i under besættelsen. I dag er DFS paraplyorganisation for omkring 40 landsdækkende meget forskellige foreninger, men alle med folkeoplysning som det centrale. Toneangivende foreninger er på en række områder de landsdækkende oplysningsforbund, højskolerne og efterskolerne. Således har bestyrelsens sammensætning næsten altid været repræsenteret af alle landsdækkende oplysningsforbund og Højskolerne, mens samrådets største medlemsorganisation Efterskoleforeningen aldrig har haft sæde i bestyrelsen (måske bortset fra en kort årrække i 1990-erne, hvor der var personsammenfald mellem et forretningsudvalgsmedlem i Efterskoleforeningens styrelse og et oplysningsforbunds repræsentation). I dag gør DFS sig gældende på al lovgivning, der vedrører folkeoplysningens område, ligesom der er repræsentation i en række institutioner, nævn og styrelser i det danske samfund. Flere kommer til I 1940-erne og 50-erne gik de politiske partier for alvor ind i oplysningsarbejdet. Dette gav lovgivningen grønt lys for, når blot der var organisatorisk adskillelse mellem parti og oplysningsorganisation. Ud fra Partiet Venstre skabtes Liberalt Oplysningsforbund (LOF) i befrielsessommeren I 1947 stiftedes ud fra Det Konservative Folkeparti, Folkeligt Oplysningsforbund (FOF). Endelig Stiftedes på radikal foranledning Frit Oplysningsforbund (FO) i Selv om de politiske oplysningsforbund tiltrak sig stor opmærksomhed kunne man dog konstatere, at også de kommunale aftenskoler havde god fremgang først og fremmest i byerne. På landet var der god tradition for, at husholdningskredse og landboforeninger tog initiativer til aktiviteter. I kraft af, at de politiske partier, så deres muligheder eller nødvendighed af at inddrage voksenundervisningen i samfundsudviklingen, var folkeoplysningen for alvor blevet holdningsbaseret og havde efterhånden fået et omfattende omfang. NETOPnyt nr. 1 marts

18 Unik Historisk Medievenligt Uforudsigeligt Event Publikumsinvolverende Historiefortællende Forudsigeligt Stjernekvalitet Identitetsskabende Eventhjulet Kulturfiormidleren, Christian Have, benytter eventhjulet til at give et overblik i planlægningen af arrangementer af alle slags. På de følgende sider forklares hjulet og brugen af det nærmere. 18 NETOPnyt nr. 1 marts 2011

19 Hvordan laver man en succes? Af Martin Hansen Kommunikationskonsulent Unik Medievenligt Man kan ikke hundrede procent sikre sig, at foreningens næste arrangement bliver en succes. Men man kan gøre en del for at komme tættere på succesen. Vi har spurgt kulturformidleren, Christian Have, hvordan han arbejder med at skabe succeser. Publikumsinvolverende Historiefortællende Identitetsskabende Event Folkeoplysningen opererer i høj grad i samme område som teatre, musiksteder og andre kulturinstitutioner. Derfor giver det god mening at skele lidt til, hvordan disse institutioner arbejder, når de planlægger aktiviteter. Én af landets førende kommunikationsfolk på kulturområdet, Christian Have, har delt ud af sin viden, betragtninger og erfaringer. Giv mere end de forventer Koncertstedet Vega i København er begyndt at lægge filmoptagelser fra koncerter ud på deres hjemmeside, 14 dage efter de er afholdt. På den måde kan publikum gå ind og genopleve koncerterne. Og Vega giver dem dels noget ekstra med oven i billetten plus at Vega får sine kunder til at gå ind på hjemmesiden og måske lade sig inspirere til at komme til andre koncerter. Christian Have mener, at det er vigtigt, at give sine deltagere lidt ekstra, for positive overraskelser betyder mere loyale kunder i butikken. De basale gener Christian Have taler om eventens (arrangementets) dna. Altså om dets gener. Der er en række faktorer, man bør overveje, når man fra starten planlægger en ny aktivitet. Når Christian Haves eget kommunikationsfirma kaster sig over en ny opgave, gennemgår de opgaven ud fra disse faktorer. Alt efter resultatet kan de relativt hurtigt bedømme, om et arrangement har potentiale for succes eller ej. Og analysen giver dem mulighed for at rette til, så succespotentialet øges. Disse faktorer er indbygget i det såkaldte event-hjul, som vises her på siden. Giv karakterer Event-hjulet benyttes på den måde, at man gennemgår sin aktivitet punkt for punkt. Hvor unik er begivenheden? Hvor historisk, uforudsigelig og så videre er den? Man kan for eksempel give begivenheden en karakter fra et til fem ud for de forskellige faktorer. Efter gennemgangen kan man se, hvor man er i top med nogle faktorer, og hvor man ikke er. Jo flere af dem, der topper, desto store sandsynlighed er der for succes. Samtidig har man godt overblik til at se, hvor det måske halter lidt eller hvor man kan rette til, så karakteren forbedres på de svage faktorer også. Dog skal man ikke overdrive. Der er ikke grund til panik, hvis man ikke kan komme i top på alle faktorer. Brug modellen som en rettesnor ikke som en spændetrøje. På næste opslag kan du læse, hvad der mere præcist lægges i de forskellige faktorer, og efterfølgende kan du se et eksempel på et arrangement, hvor alle faktorerne er tænkt ind. NETOPnyt nr. 1 marts

20 Identitetsskabende Denne faktor handler om, at mennesker gerne vil lave noget, der underbygger eller udvikler deres identitet. Vi er, hvad vi laver! Hvis vi kan forstå at tilbyde noget, der er med til at give deltagerne identitet, er vi godt på vej. Christian Have nævner Live Aid koncerterne tilbage i 80 erne, hvor alle de største internationale navne inden for populærmusikken samledes for og spillede for Afrika. Koncerterne blev en langt større succes end forventet og rejste adskillige millioner dollars til bekæmpelse af hungersnød. Publikum slugte det råt! Dels blev de underholdt af deres store idoler, men mindst lige så vigtigt var de alle sammen en del af en bevægelse mod et højere mål at hjælpe de sultende i Afrika. De understøttede eller udbyggede deres egen identitet som nogen, der hjalp værdigt trængende. Medievenligt Hvis en begivenhed skal være en succes, skal den kunne vække opsigt. Folk skal jo høre om det, for at kunne deltage. Derfor er det vigtigt at kunne vække mediernes interesse. Ovenstående eksempel med begravelse på Skanderborg Festivalen er et oplagt eksempel på noget medievenligt. Historien blev kun plantet et enkelt sted, og så rullede snebolden sig større og større. Historien var simpelthen god nok til det. Men selv små lokale arrangementer bør tænke i medievenlighed. Dels kan man sende nogle flotte og inspirerende billeder med sin pressemeddelelse. Og dels kan man sørge for, at selve arrangementet er medievenligt. Kan man invitere en journalist til at deltage? Er der gode billeder for en fotograf. Har man fået nogle specielle mennesker (for eksempel kendte?) til at lave noget sjov, spændende eller anderledes? Medievenligt Uni Historiefortællende En ting eller en begivenhed er ikke nødvendigvis nok i sig selv. I dag har vi vænnet os til, at vi også vil vide mere om det, vi benytter eller beskæftiger os med. For eksempel bliver nogle mennesker pludselig berømte ikke på grund af deres talent, men på grund af deres personlige historie. Dette er én af grundene til, at tv-shows som X-factor og Vild med dans har så stor succes. Vi kommer til at kende deltagernes historie eller i al fald en del af den. Det giver bedre mulighed for at leve os ind i oplevelserne. Historiefortællingen kan også skabe ekstra opmærksomhed. Som eksempel på opsigtsvækkende historiefortælling fortæller Christian Have om Skanderborg Festivalen. For et par år siden fortalte de, at det nu ville være muligt at lade sig begrave et sted på festivalpladsen. En kende morbidt vil nogen nok mene, men ideen var godt tænkt. Historien understøttede et budskab om, at man bliver så begejstret for Skanderborg Festivalen, at nogle simpelthen ønsker at blive stedt til hvile der. Og historien gik hele landet rundt i stort set alle medier. Det var billig reklame på trods af, at der vist aldrig har været en eneste, der har ønsket at benytte sig af tilbuddet. Publikumsinvolverende Historiefortællende Identitetsskabende Publikumsinvolverende En af folkeoplysningens absolutte styrker er, at vi aktivt involverer deltagerne. Det skal vi ifølge Christian Have udnytte! De fleste kan godt lide at blive inddraget i tingene. Om det er i en debat, en fællessang eller et helt håndgribeligt stykke arbejde afhænger naturligvis af begivenheden. Men det kan oftest også betale sig, at inddrage deltagerne i selve planlægningen eller forløbet af arrangementet, hvis det kan lade sig gøre. Eve 20 NETOPnyt nr. 1 marts 2011