Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee i Collaborative Problem Solving (CPS) Samarbejdsbaseret Problemløsning.

Transkript

1 Ellepilen 19. maj 2016 Jenny Bohr Jenny Bohr Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee i Collaborative Problem Solving (CPS) Samarbejdsbaseret Problemløsning. Hundeslæde; samarbejde, pædagogik og indsigt 1

2 Et fællesskab, hvor alle får mulighed for at sætte deres ressourcer i spil I har børn i forskellige aldre 2

3 Når forandringens vinde blæser sætter nogen læhegn op, mens andre bygger vindmøller Vi vil bygge en vindmøllepark Jenny Bohr - Inklusion handler om, at skabe Differentierede børnefællesskaber - fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for, at gøre det godt 3

4 Fra integration til Inklusion Integration Det enkelte barn skal tilpasse sig, det eksisterende fællesskab Inklusion Fællesskabet skal tilpasse sig, den aktuelle børnegruppe Jenny Bohr - Inklusion handler om fællesskaber Fællesskaber i forandring 4

5 Fra rummelighed til inklusion Rummelighed Betyder at barnet er rummet, at det er tilstede i fællesskabet Inklusion Betyder at barnet er medregnet, som en aktiv deltager i fællesskabet Jenny Bohr - Man kan sagtens være tilstede i fællesskabet, uden at være deltagende Tålt ophold (rummet) Jenny Bohr - 5

6 Fra at gøre børnene skoleparate til at gøre skolen børneparat Fra: At tilpasse forskellige kategorier af børn til et allerede eksisterende system, af Strukturer, Kommunikation, Normer, holdninger og værdier. Socialt og adfærdsmæssigt Til: At tilpasse fællesskabets system af, Strukturer, Kommunikation, Normer, holdninger og værdier Sil den aktuelle børnegruppe Det handler om at udvikle en institutionskultur som accepterer og anerkender alle børn og som etablerer gunstige omstændigheder for alle børn Jenny Bohr - Snakken går tit på, at man skal tage et barn og inkludere det Det kan man ikke, man kan udvikle inkluderende Inklusion fællesskaber er for alle for alle børn børn 6

7 Forskellighed opleves som en ress urce I den inkluderende institution, antager man, at alle børn har særlige behov, og afviser tanken om, at nogle børn har de rigtige behov Inklusion Handler om, at fællesskabet åbner op, således at børnene ikke bare er tilstede, men sikres: Tilstedeværelse Delagtighed Anerkendelse og accept Personlig og social udvikling 7

8 Inklusionsblomsten Differentierede læringsfællesskaber Vi må tage hammeren i hånden, nedbryde de barrierer der er for læring og udvikling, ikke i det enkelte barn, men først og fremmest i vores egen praksis. 8

9 Når alle børn får tilgodeset deres behov, i institutionen Får alle børn mulighed for at gøre det godt og leve op til de krav og forventninger der er til dem Inklusion er ikke en metode, men et menneskesyn Bent Madsen, Leder af Center for inklusion og eksklusion I institutionerne handler det om den måde vi ser og forstår børnene og dermed om den måde vi tænker om børnene på. 9

10 Vi vil udvikle et robust miljø Hvor alle børn sikres: Trivsel Deltagelse Anerkendelse Udvikling og læring Hvor alle børn oplever sig som en del af fællesskabet. Hvor der er tryghed, trivsel og arbejdsglæde også for de voksne Udviklingsarbejde kræver fælles fodslav At vi trækker i samme retning. At vi tilegner os fælles forståelse At vi tilegner os fælles bevidsthed At vi tilegner os fælles metoder 10

11 Udviklingsarbejde kræver gode fundamenter INSTITUTION Børnesyn - Menneskesyn Børnesynet er det grundlæggende Den måde vi tænker om og forstår børn, Fundamentet for vores udviklingsarbejde Fundamentet for vores handlinger og sprog Kommer direkte til udtryk i vores handlinger. Bliver tydeliggjorte gennem den måde vi taler om og med børn 11

12 Filosofien der ligger til grund for Problemløsende inklusion: Børn gør det godt når de kan.. Når de ikke gør det godt, må vi voksne, finde ud af hvad der kommer i vejen, så vi kan hjælpe Jenny Bohr To alternative filosofier to forskellige syn på børn Børn gør det godt når de vil, hvis de ikke vil må vi få dem til at ville (motivere, belønning, trusler og straf) Børn gør det godt når de kan, når de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe 12

13 Hvis vi tænker: Børn gør det godt når de vil.. Når de så ikke gør det godt, så betyder det, at de ikke vil gøre det godt. At de eksempelvis vil os eller andre det dårligt. At de vil snyde os, ødelægge det for de andre, ødelægge vores aktiviteter at børnene har negative motiver med deres handlinger. Vi forudsætter at børnene kunne gøre det bedre hvis de ville! Vores opgave bliver derved begrænset til, at få dem til at ville. Hvis vi tænker: Børn gør det godt når de kan.. Når de så ikke gør det godt, betyder det, at det er svært for dem. At der er noget i situationen der kommer i vejen for dem. Vi forudsætter at det enten ikke er tydeligt nok for dem hvad vi kræver eller forventer, eller at de ikke besidder de nødvendige færdigheder til at leve op til de krav og forventninger der er. Vi forudsætter at børnene ikke kan gøre det bedre i situationen Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe. Så vi kan ændre omstændighederne 13

14 Hvordan tænker og forstår vi? En dreng er meget urolig når han kommer på SFO og han kommer ofte i konflikter med de andre børn og de voksne Hvilken betydning for vores intervention har tænkningen? Hvordan tænker og forstår vi? En lille pige i vuggestuen, tager det legetøj hun har lyst til, også hvis nogle andre har det. Hun vælter også ofte det, andre har bygget. 14

15 Forskellen på vil og kan tænkning Konsekvensen af, vil-tænkningen: Børnene kan gøre det bedre, under de forhåndenværende omstændigheder Hvilket igen betyder at; Der ingen grund er til at ændre omstændighederne Børnene skal gøre anderledes Henstilling, verbal guidening, irettesættelse, konskvens, påmindelser, forklaring Konsekvensen af kan-tænkningen: Børnene kan ikke gøre det bedre, under de forhåndenværende omstændigheder Hvilket igen betyder at; Vi er nød til at ændre omstændighederne Vi skal gøre det anderledes Justering af krav og forventninger, tydeliggørelse af krav og forventninger, struktur, rytmer mm. Fokus rykker sig fra individ til interaktion eller fællesskab 15

16 Vi har været vant til at arbejde med børn der falder ud af fællesskabet - men vi har ikke arbejdet ret meget, med det de falder ud af. vores indsatser må rette sig mod fællesskabet Vi må udvikle fællesskaber, hvor der ikke er så mange børn der falder ud. Ikke-ekskluderende fællesskaber 16

17 Ikke-ekskluderende fællesskaber Inkluderende fællesskaber Nogen skal komme ind i fællesskabet Fokus på individet Ikke-ekskluderende fællesskaber Nogen er i fællesskabet, men skal ikke falde ud Fokus på fællesskaber Alle børn gør det godt når de kan.. Jenny Bohr 17

18 Det betyder ikke, at alle børn gør det godt, hele tiden det betyder at hvis de kunne, så ville de gøre det. De rette omstændigheder De rette rammer De rette signaler De rette krav og forventninger Det er let at tænke, Børn gør det godt når de kan.. Når de gør det godt! 18

19 Udfordringen er at bevare tænkningen når de ikke gør det godt! De fleste børn gør det godt det meste af tiden De reagerer forventeligt på almindelige pædagogiske måder, den almene praksis der er i institutionen De tilpasser sig socialt og på andre måder De automatiserer på samme måde som de fleste og deltager hensigtsmæssigt i det der sker De formår at leve op til de krav og forventninger der er til dem institutionen Vore praksis tilgodeser disse børns behov I forhold til disse børn virker det vi gør Jenny Bohr

20 Nogle børn gør det knap så godt - en større eller mindre del af tiden De reagerer på måder vi ikke forstår og forventer. I forhold til disse børn kommer almindelige pædagogiske måder, den almene praksis til kort De tilpasser sig ikke socialt og på andre måder De automatiserer ikke på samme måde som de fleste og har svært ved, at deltage hensigtsmæssigt De formår ikke at leve op til de krav og forventninger der er til dem i institutionen Vores praksis tilgodeser ikke disse børns behov I forhold til disse børn virker det vi gør IKKE Jenny Bohr - Når børn ikke får tilgodeset deres behov bliver de tydelige Når børn ikke har de nødvendige færdigheder for at leve op til vores krav og forventning eller ikke forstår hvad der forventes af dem, kan de let komme til at handle på måder der kommer i vejen for dem selv, eller deres interaktion med omgivelserne Vi taler om børn med adfærdsmæssige udfordringer Jenny Bohr

21 Et bredt spekter af adfærdsmæssige udfordringer: De værktøjer vi anvender i vores almene praksis tilgodeser ikke disse børns behov Vores værktøjer giver ikke børnene mulighed for at gøre det godt hvis de kunne ville de. Vi må finde nye veje og værktøjer i vores almene praksis Målet er at alle børn går hjem fra institutionen med en oplevelse af at have slået til. Jenny Bohr 21

22 Pointen er, at børnene er udfordrede i forhold til noget! It takes two to tango Er en ordblind, ordblind når han fisker? 22

23 It takes two to tango Vores eksplicitte og implicitte krav og forventninger, kan være mere eller mindre udfordrende for børnene. På tværs af en række diagnoser og blandt børn uden diagnoser findes børn der har svært ved at leve op til de krav og forventninger der er til dem Børnene besidder ikke de nødvendige færdigheder De har mangelfulde styresystemer 23

24 Ny forskning viser Når man undersøger grupper af utilpassede unge og voksne, viser det sig, at deres kognitive og eksekutive funktioner er mangelfulde, at de har kognitive forstyrrelser. Nogle nok til en diagnose, andre ikke Men alt peger på, at når mennesker, bliver utilpassede, så har de vanskeligheder med de kognitive og eksekutive funktioner Kognition Hjernens bearbejdning af informationer og sanseindtryk. 24

25 Situationer er ikke objektive størrelser Jenny Bohr - Kognitive forstyrrelser Det er barnets opfattelse af en situation, der bestemmer hvordan han/hun føler, tænker og handler i situationen. Børn med kognitive forstyrrelser opfatter, fortolker og forstår ikke på samme måde som andre. De kan derfor reagere på måder vi ikke forstår eller forventer 25

26 Kognitive funktioner Usynlige, ubevidste og universelle funktioner og kompetencer, som voksne tager for givet er tilstede hos alle børn og unge i alderssvarende omfang. Derfor kan voksne komme til at sætte for høje krav og forventninger til børnene og dermed være medvirkende til at de reagerer uhensigtsmæssigt. Hjernens dirigent De eksekutive funktioner - de overordnede styrende funktioner Det er disse funktioner der sætter en i stand til, at regulere sin igangværende, målrettede adfærd i forhold til langsigtede mål. Dette indebærer evnen til at formulere, planlægge og udføre, samt at kontrollere egen adfærd. At regulere nuet for at opnå det man gerne vil på den lange bane Jenny Bohr

27 Selvregulering At kunne regulere sin adfærd i nuet for at opnå velfærd på længere sigt Er ikke som man tidligere troede en social færdighed som man kan føre direkte tilbage til opdragelsen og dennes konsekvens. Det er en kompliceret neurobiologisk færdighed - som hos nogle er forsinket i udviklingen Russell Barkley: ADHD er udviklingsforstyrrelse af selvregulering Jenny Bohr eksekutive funktioner er berørt, vedrørende selvregulering 1. Hæmme sin adfærd Det første skridt handler om, at kunne stoppe det man er i gang med for at få de andre eksekutive funktioner til at tage over og guide ens adfærd mod fremtiden. Jenny Bohr

28 Hæmme og moderere følelser Jenny Bohr - Eksekutive funktioner 2. Visualiserings evne - Evnen til at visualisere kaldes også nonverbal arbejdshukommelse. - Man kan holde billeder i hovedet, af det man er blevet bedt om at gøre. Disse billeder bruges som en slags mentale kort til at guide ens adfærd mod et fremtidigt mål. At huske sekvenser og trin for at fuldføre/opnå et mål eller en opgave Jenny Bohr 28

29 Eksekutive funktioner 3. Indre tale Evnen til at tale med sig selv, som en slags selvguidning. Verbal arbejdshukommelse. Vi har en stemme i hovedet som vi bruger ikke bare til at konversere med os selv. Vi giver os selv instruktioner og løser problemer. Vi spørger os selv om den situation vi står overfor og fortæller os selv hvad vi skal gøre for at komme i den rigtige retning mod vore fremtidige mål Jenny Bohr - Eksekutive funktioner 4. Følelsesregulering Handler om at kunne regulere sine følelser og sin motivation mod et fremtidigt mål. Vi bearbejder de stærke følelser og modererer dem. Så vi kan udtrykke dem på en måde der sikrer vores velfærd på den lange bane og mod fremtidige mål Jenny Bohr 29

30 Eksekutive funktioner 5. Planlægning og problemløsning Mental leg eller afprøvning. Handler om at kunne manipulere information i hovedet, afprøve hypoteser eller modeller i forhold til den opgave man er stillet overfor, på vej mod det fremtidige mål. Vi retter vores adfærd mod fremtiden. Jenny Bohr - Selvregulering kort og godt For at opnå velfærd på den lange bane og komme derhen hvor man gerne vil. At regulere nuet 30

31 Dette betyder, at vi som professionelle voksne kan have god gavn af en veludviklet selvregulering. At vi kan udvise emotionel selvkontrol. At vi kan stå imod og vælge ikke at blive trukket ind i magtkampe. At vi kan: Stoppe op, adskille følelse, bevare roen, holde målet for øje At vi kan handle klogt i forhold til den lange bane. Jenny Bohr Viden og handling - vanskeligheder med de kognitive og eksekutive funktioner er ikke en videns mangel Handling De eksekutive funktioner Viden 31

32 Det er ikke nok, at vide hvad man skal -Man skal også kunne gøre det! De kognitive og eksekutive funktioner, er ubevidste hjernefunktioner Det er noget vores hjerner gør for os eller ikke gør for os Det er hjernens styresystem 32

33 Vores hjerner vil os det godt I forhold til institutionens almene praksis, har disse børn et mangelfuldt styresystem Input Styresystem Output Output Jenny Bohr

34 Mangelfuldt styresystem De fleste af os har et veludviklede styresystemer, som fortæller os hvad vi skal, hvordan vi skal gøre det, hvad meningen er osv. Jenny Bohr - De 10 H er Hvad skal jeg lave? (indhold) Hvordan skal jeg lave det? (metoden) Hvorfor skal jeg lave det? (meningen) Hvor skal jeg lave det? (placeringen) Hvornår skal jeg lave det? (tidspunktet) Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) Hvem skal jeg lave det med? (andre/voksne) Hvor meget skal jeg lave? (mængden) Hvad skal jeg så? (hvad kommer bag efter) Hvorhen er jeg på vej? (Målet) 34

35 10 H er De 10 H er fungerer som en slags indre styresystem som de fleste af os forlader os på, i vores arbejde og dagligliv. Pædagogen der planlægger en udflugt med børnene, eller en anden aktivitet kender de 10 H er Vi tænker måske ikke bevidst over H erne, men hvis de ikke havde automatiseret dem, så ville det ikke være muligt at gennemføre aktiviteten eller udflugten Uden automatiserede H er er der rigtig mange ting, der bliver svære. Jenny Bohr - Børn med mangelfulde styresystemer, kan have vanskeligheder med, at håndtere de krav og forventninger der er til dem i institutionen Eksplicitte udtalte, krav og forventninger Du skal. Når vi beder børnene om at gøre noget Implicitte uudtalte, De indforståede krav og forventninger, der er indbygget i kommunikation og samvær. 35

36 Alle situationer indeholder krav og forventninger alle krav og forventninger fordrer særlige færdigheder Kommunikation Tilstedeværelse leg Social interaktion Skift Frokost M.m. Jenny Bohr - Ubalance mellem børnenes færdigheder og institutionens krav og forventninger 36

37 Nogle børn overloades simpelthen Jenny Bohr Problemet er at vi kører på autopilot Vi der har gode kognitive færdigheder og et veludviklet indre styresystem, er ofte automatiserede i den måde vi er sammen på og kommunikerer på. Jenny Bohr 37

38 Synlige og usynlige udfordringer/vanskeligheder Når vi kan se at børn har vanskeligheder, tager vi automatisk hensyn og sætter vores krav og forventninger derefter Autopiloten skifter automatisk. Når vi ikke kan se vanskelighederne, tager vi ikke automatisk hensyn og kommer let til at stille krav og forventninger der ikke er realistiske Autopiloten skifter ikke automatisk Jenny Bohr Mangelfulde kognitive færdigheder er usynlige Vi møder derfor ikke automatisk børnene på en anden måde og justerer ikke automatisk de krav og forventninger der stilles til dem. Der kan let være urealistiske forventninger til børnene og når vanskelighederne kommer til udtryk, mødes de ofte med bebrejdelse eller skæld ud. Det kan give dem meget store vanskeligheder med selvtillid og selvværd! Måske mistillid til omgivelserne Det kræver stor bevidsthed at slå autopiloten fra Jenny Bohr 38

39 Børn kan tåle meget også børn med mangelfulde styresystemer Men de kan ikke tåle at blive kritiseret i et væk Udtrykkene er forskellige 39

40 Udtrykkene er forskellige Udtrykkene er forskellige 40

41 Udtrykkene er forskellige 41

42 Hvor skal vi sætte ind? Ny forståelse fører til nye handlinger Noget holder vi op med, at gøre Noget nyt begynder vi, at gøre Det kræver bevidsthed, refleksion, øvelse og sparring Jenny Bohr

43 Børnene er ikke uopdragne eller uopdragelige. De har bare brug for en anden opdragelse, en anden pædagogik En anden forståelse - Børnene har brug for vores hjælp Undersøgelser viser, at; Den almindelige disciplinerende praksis, konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10% af børn, den bliver brugt mest på. Og ikke behøves for de andre 90%, der lærer af naturlig konsekvens. Jenny Bohr 43

44 Konsekvens hvad er det? Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens, på baggrund af en hændelse (fortid) - med henblik på at det ikke gentager sig (fremtid) Det betyder, at der er 3 tider i spil: Fortid nutid - fremtid Det kræver gode kognitive evner, at forstå sådanne koblinger og derfor forværres konflikter ofte ved denne strategi Jenny Bohr Ordregn (verbal guidning) når voksne taler PÅ børn Desværre har børnene ikke nogen beskyttelse mod det. Jenny Bohr

45 Skæld ud og irettesættelse Kan fortælle børn, at man ikke er tilfredse med deres handlinger men tro mig, det ved de allerede. Når et barn får megen skæld ud og irettesættelse kan det komme til at fortælle barnet, at man ikke er tilfredse med ham lad os håbe han ikke ved det i forvejen. Jenny Bohr - Udspringet for Problemløsende inklusion Det der virker for andre børn, virker tydeligt ikke for denne gruppe. De har fået masser af det der virker for andre uden effekt Der er brug for en anden tilgang. Jenny Bohr 45

46 Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager Henry David Thoreau Jenny Bohr Repertoire udvidelse Når et barn, bliver ved med at komme i de samme vanskeligheder, kan det ikke nytte at blive ved at gøre det samme. Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes, hvordan kan vi bedre hjælpe? Vi må spille en anden tromme! Jenny Bohr 46

47 Alt det I gør der virker, det skal I selvfølgelig fortsætte med, Indiansk men ordsprog når det ikke virker så må vi gøre anderledes. Hvis din hest er død så stå af! Jenny Bohr Vi voksne må tage ansvaret - Ud fra vores børnesyn må vi skabe rum og rammer, der sikrer at alle børn får mulighed for at kunne gøre det godt og leve op til de krav og forventninger der er til dem 47

48 Målet er at alle børn for mulighed for at opleve succes At de går hjem med oplevelsen af, At være dygtig At være vellidt At have fået ros At være en del af det der foregår At have slået til. Hvorfor skal børnene gøre noget ekseptionelt godt, før vi italesætter det? (roser dem) Ris og Ros De skal som regel ikke gør noget ekseptionelt forkert, før vi italesætter det? (irettesætter dem) 48

49 Fejlfinderkultur Som institution må man kigge på egen praksis gennem nogle nye briller - for at skabe bevidsthed om, hvad man gør og hvad man gerne vil gøre Det handler om at få skabt en inkluderende, Kultur, Strategi og Praksis Jenny Bohr

50 Inkluderende kultur Forpligtende fællesskaber der har inkluderende værdier. Præget af begreber som tryghed, accept, samarbejde og værdsættelse. De fælles værdier formidles til alle medarbejdere Jenny Bohr - Inkluderende kultur Når børnesyn bliver til menneskesyn Forældre gør det godt når de kan Pædagoger gør det godt når de kan Lærere gør det godt når de kan Ledere gør det godt når de kan Når vi ikke gør det godt, må vi finde ud af hvorfor, så vi kan lære af det og hjælpe hinanden 50

51 Sprog er kulturbærende En vigtig del af en inkluderende kultur er sproget. Sprog er kulturbærende, hvilket betyder at den måde vi taler om børnene, har stor indflydelse på hvilke forventninger vi har til dem og hvordan vi møder dem. for sproget skaber virkeligheden, Wittgenstein Vi er den historie, som fortælles om os Derfor: Har vi aldrig med et andet menneske at gøre uden, at vi holder noget af dets liv i vore hænder 51

52 Sproget er som en lygte, det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se. Jenny Bohr - Hvad er det for en fortælling vi gerne vil skabe? Ledere, lærere, pædagoger, forældre og børn konstruerer deres virkelighed gennem det sprog, de bruger og dermed konstruerer de også skolens/sfo ens virkelighed Det er vigtigt at tage ansvar for sproget i den udviklingsproces vi arbejder i. At vi udvikler en fælles sproglig bevidsthed Jenny Bohr

53 Når voksne taler til børn Måden voksne taler til børn på, har en stor betydning for hvordan børn oplever sig selv. Er jeg anerkendt, lyttet til og forstået? Har jeg værdi? Eller er jeg ligegyldig? Er jeg ønsket/ikke ønsket Jenny Bohr - Når voksne taler med hinanden om børn Har det direkte betydning for, hvordan voksne møder børn og dermed hvordan børn forstår sig selv Tonen i talen påvirker miljøet blandt børn og voksne og dermed miljøet på hele skolen Lærere og pædagoger, besidder denne særlige magt, til at beskrive børn og kan derved få en skræmmende stor betydning for børns udvikling. Jenny Bohr

54 Politibetjent To forskellige syn på børn og deres udtryk og begreber Børn gør det godt når de vil Problembørn Tillægge børnene motiver Han er manipulerende Han vil simpelthen ikke høre efter Det barn hører ikke hjemme her Børn gør det godt når de kan Børn i vanskeligheder Forstå vanskelighederne Det er godt nok svært for ham Hvordan kunne vi kommunikere mere tydeligt? Hvad skal der til for at vi alle kan være her? 54

55 Et fælles sprog har stor betydning for om vi bevæger os i samme retning Jenny Bohr - At udvikle fællesskaber er som at rejse Inden vi tager af sted, skal vi bestemme hvor vi vil hen, hvilken vej vi vil tage og hvordan vi vil komme frem Jenny Bohr

56 Inklusions strategi Med udgangspunkt i den inkluderende kultur tilrettelægges en strategi for hvordan institutionen kan udvikle inkluderende processer. Ifølge Loretta Girocelli er den inkluderende institution kendetegnet ved, at den opfordrer pædagogerne til vidensudveksling, sparring og udvikling. Så alle får mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer og arbejder tæt sammen om at skabe inkluderende miljøer og inkluderende fællesskaber En inkluderende kultur og strategi er en forudsætning for at få skabt inkluderende praksis. En praksis der tilgodeser alle børnenes behov. Jenny Bohr - Undervejs må vi lige stoppe og tanke op Brændstof er vigtig det handler om at få skabt et differentieret samarbejdsfællesskab Vidensdeling Sparring Udvikling Samarbejde Jenny Bohr

57 Problemløsende inklusion handler om at se løsningsorienteret og handlerettet på inklusionsopgaven Fokus retter sig mod fællesskabet Udvikling af differentierede fællesskaber hvor alle børn/unge får mulighed for, at bringe deres potentialer i spil Vores indsatser må rette sig mod fællesskabet Vi tager ansvaret og handler 57

58 Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes Vi voksne har ansvaret! 58

59 Vi må skabe balance mellem krav og forventninger i institutionen og børnenes færdigheder Børnenes kognitive færdigheder Krav og forventninger i situationen Jenny Bohr - Har vi de samme krav og forventninger til alle børn 59

60 Jeg er ingen stenbuk! forventninger er en god ting!! Men kun positive og realistiske forventninger Jenny Bohr - Potteplanter Jenny Bohr 60

61 Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Krav og forventninger Retfærdighed betyder at alle får Dels hvad kan de vi har sætte brug realistiske for forventninger til hende og dels kan vi kompencere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det Differentieret børnefællesskab Forskellige forudsætninger Forskellige behov Forskellige måder Forskellige oplevelser - kognition Forskellige krav og forventninger Forskellige færdigheder Jenny Bohr

62 Forskellige mål Ikke alle børn, kan eller skal lære det samme, på samme tid eller på samme måde Der er ingen facitliste Når vi møder det enkelte barn hvor det er, er det der udviklingen kan/må ske Jenny Bohr - Børn skal ikke sammenlignes med hinanden 62

63 Vi må indrette os på måder der tilgodeser de børn der har størst behov for tydelig omverdensstrukturering Stor tydelighed i kommunikation og indretning, vil tilgodese mange børns behov De der kæmper med at være tilstede i institutionen De der kæmper med deres udvikling De fleste børn De børn der ikke har brug for det, er ligeglade Hvis alle kan finde ud af hvad de skal, hvordan de skal gøre det osv. Opstår der nye muligheder, for at alle børn føler sig dygtige. Jenny Bohr - Vi må skabe et stillads omkring børnene og deres personlige og sociale udvikling, som alle kan forlade sig på! 63

64 Alle børn har brug for at kende de 10 H er HVORNÅR HVOR LÆNGE HVORHEN HVEM Jenny Bohr Flimmer-reduktion Det aller første skridt En vigtig del af arbejdet med at skabe tydelighed i omgivelserne, er at fjerne unødvendige indtryk, der giver flimmer. Oprydning og orden er derfor en vigtig del af arbejdet. Jenny Bohr

65 Flimmer reduktion Visuelt: pædagoger roder Minimér visuelle indtryk i børnenes omgivelser Visuelle clues der har relevans for livet i institutionen Visuelle budskaber skal stå klare uden flimmer Auditivt: pædagoger larmer Minimér auditive indtryk i børnenes omgivelser Sig det væsentlige Gentagelser kan erstattes af visuelle clues Stilhed er godt for børns udvikling Flimmer reduktion Flimmer reduktion handler om at stille skærmen skarp. Rum og indretning Kommunikation Aktiviteter Personer Regler Krav og forventninger 65

66 Flimmerfri Kommunikation Klik for at redigere i master Hensigtsmæssig kommunikation Refleksiv lytning Lyt til hvad barnet siger, uden at vurdere eller validere. Gentag hvad barnet siger og spørg ind til barnets oplevelse. Bevar roen og undlad mellemregninger Pas på forudanelser 66

67 Hensigtsmæssig kommunikation Vær tydelig: Klare rammer, klare regler, faste rutiner. At gøre ting på samme måde. Tydelige voksne, er ordholdende og mener hvad de siger. Sig det til barnet som du gerne vil have han skal høre. Korte og tydelige beskeder. Et skridt af gangen. Undgå spørgeform Børnene er ofte konkret tænkende og tager ting bogstaveligt. Derfor er spørgeform uheldig. Hensigtsmæssig kommunikation Undgå vage svar Børnene kan have svært ved at forstå den utydelighed der knytter sig til vage svarformuleringer som, senere, måske, det kan godt være. Det er jo hele tiden senere og hvis du svarer måske til noget barnet rigtig gerne vil, vil barnet opfatte det som JA er det noget barnet ikke vil, vil barnet opfatte måske som et NEJ. Sig JA eller NEJ, eller fortæl børnene hvornår det kan få et klart svar - Deadlines 67

68 Vil I ikke nok, passe på IKKE Den menneskelige hjerne kan ikke arbejde med ikkebilleder Visualisering : Konstant, forsvinder ikke Larmer ikke Ser altid ens ud Kan anvendes af mange Går direkte til hjernen Opfattes hurtigere, forstås og huskes bedre ikke bare af børn med diagnoser men af en stor gruppe børn og unge 68

69 Visualisering Billeder og planer Farvekodning Forventninger tydeliggøres Regler tydeliggøres Auditivt flimmer kan visualiseres - gentagelser Gentagelser og børnenes spørgsmål - visualiseres 69

70 Vær stille Jenny Bohr - Tydeliggør hvilke forventninger I har til børnene Vi kan ikke tage for givet, at børnene kender vores forventninger heller ikke selv om vi siger dem Visualiser anvisende forventninger 70

71 Alle børn har brug for at kende de 10 H er HVORNÅR HVOR LÆNGE HVORHEN HVEM Jenny Bohr 71

72 De 10 H er 1. Hvad skal jeg lave? (indhold) 2. Hvordan skal jeg lave det? (metoden) 3. Hvorfor skal jeg lave det? (meningen) 4. Hvor skal jeg lave det? (placeringen) 5. Hvornår skal jeg lave det? (tidspunktet) 6. Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) 7. Hvem skal jeg lave det med? (andre/voksne) 8. Hvor meget skal jeg lave? (mængden) 9. Hvad skal jeg så? (hvad kommer bag efter) 10. Hvorhen skal jeg? (Målet) Hvad skal Jeg lave (indhold) Tydeliggør det væsentlige hvad handler det om Hvad er indholdet i en aktivitet (sæt rammer) Lav planer for uger, dage og aktiviteter Flimmer reduktion auditivt og visuelt Minimer visuelle og auditive indtryk Hold god orden Vær tydelig. Undgå småsnakken, sig det væsentlige 72

73 På tur Planer for aktiviteter Jenny Bohr

74 Hvordan skal børnene lave det? Tydeliggør hvordan børnene skal gribe tingene an Vis børnene hvilke materialer de skal bruge og hvordan de skal bruge dem. de bedste lege er dem voksne laver, for der ved man hvad man skal og alle må være med Hvorfor skal børnene lave det? Aktiviteter skal være meningsfulde for børnene, så de kan engagere sig i dem. 74

75 Hvor skal børnene lave det? Hvor en aktivitet skal foregå, har stor betydning for børnene. Tydeliggør hvor børnene skal gøre hvad Faste pladser navn på bordet Stille og vilde områder Visuel indretning af lokaler og områder SLØJD 75

76 Hvornår skal børnene lave det? Mange børn har en mangelfuld tidsfornemmelse, hvorfor det er vigtigt at være tydelig med tid. Med til tidsfornemmelse hører også rækkefølge og progression. Samtidig kan børnene have vanskeligheder med at, huske og holde rækkefølge i hovedet Tydelig dagsplan evt. med farver eller symboler Tydeliggør rækkefølge i opgaver og aktiviteter 76

77 Ugeskema mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Øko. 207 Eng. 207 Dansk 201 Øko Pause Pause pause Pause Samf. 201 Øko. 207 Øko. 207 Vejl. 108 Dansk Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Regns. 211 IT Comp. Regns. 211 Dansk 201 Samf Pause Pause Pause Dansk 201 Eng. 207 Samf. 201 Farveinddeling af skema og materialer mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Øko. 207 Eng. 207 Dansk 201 Øko Pause Pause pause Pause Samf. 201 Øko. 207 Øko. 207 Vejl. 108 Dansk Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Regns. 211 IT Comp. Regns. 211 Dansk 201 Samf Pause Pause Pause Dansk 201 Eng. 207 Samf. 201 Skema i dankort-format 77

78 Dagsplan onsdag Dansk pause Øko Frokost Regns Pause Eng. 207 Hvor længe skal børnene lave det? Tid kan være et vidt begreb når man har en mangelfuld tidsfornemmelse. Derfor skal længden på aktiviteter tydeliggøres. Visuel tidsstyring En plan over dag og aktiviteter 78

79 Hvor meget skal børnene lave? Børnene har ofte svært ved at fornemme progression, altså at det går fremad og nærmer sig afslutningen. Og opgaver kan derfor virke uoverskuelige. Tydeliggør altid hvor meget det forventes at børnene skal lave. Del opgaver op i mindre overskuelige dele Længde og mængde hænger ofte sammen og kan ofte tydeliggøres på samme måde Hvem skal børnene lave det med Det kan være vigtigt at tydeliggøre, hvem der skal være sammen med hvem i en given situation, eller ved en given aktivitet. På skemaer/planer kan det være godt at sætte billeder af de voksne der står for aktiviteter. Makkere Peter Laura 79

80 Hvad skal børnene så? Hvad skal de bagefter? Med den før nævnte visuelle dagsplan, vil børnene som regel vide hvad de skal bagefter. Men pædagogen kan også supplere verbal besked, med at vise et billede. Når vi har lavet rytmik, skal vi spise frokost. FØRST SÅ Først og så 80

81 Hvorhen skal børnene med det, de laver. (Målet) Mange børn har brug for hjælp til, at; - Sætte mål - Finde vejen til målet - Sætte delmål - Observere når delmål nås - Opmuntring og ros visualiser elevernes mål og vejen der hen Hjælp eleverne med at lægge mærke til, når mål eller delmål nås Jenny Bohr

82 Alle børn har brug for at kende de 10 H er HVORNÅR HVOR LÆNGE HVORHEN HVEM Jenny Bohr Andre strukturerende indsatser Rytmer og rutiner Ankomst og afgang Intro- outro Sporskifte Indretning Strukturer for leg Fri leg er ikke for begyndere Strukturerede aktiviteter Undgå ad hoc lav tydelig struktur 82

83 Alle de strategier og støtte systemer der er brug for, skal være tilgængelige for alle! Ligesom det gælder for andre foranstaltninger Alle kan bruge dem, men nogle kan ikke klare sig uden Giv anvisninger Man må frem ikke løbe for korrektion. på gangen børn med mangelfulde styresystemer, Undgå har brug for at vide hvad de skal! Ikke-regler ikke, hvad de ikke skal! Husk at gå på gangen 83

84 VIGTIGT!!! Hjælp børnene med at fokusere på alt det der går godt! I stedet for at fokusere på, det der ikke gør det! Læg mærke til og italesæt, det der går godt Jenny Bohr Børn gør ikke hvad vi siger, de gør som vi gør. 84

85 Adfærd der gøres til genstand for vores opmærksomhed gentages Det gælder også positiv adfærd Jenny Bohr - Hold fokus på det der lykke s og bliv ved med det 85

86 Når vi indretter os på måder, der tilgodeser alle børns behov er vi godt på vej Husk: Mennesker gør det godt når de kan. Det gælder også os selv. 86

87 - Min jenny@jb-cps.dk 87