Det individuelle Børn og unge gør det godt hvis de kan - At møde børn og unge med kognitive vanskeligheder

Transkript

1 Børn og unge gør det godt hvis de kan - At møde børn og unge med kognitive vanskeligheder B anerkendende Jenny Bohr Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee Collaborative Problem Solving (CPS) Samarbejdsbaseret Problemløsning. Ungdomsringen Horsens 29. marts 2011 Jenny Bohr Hundeslæde; samarbejde, pædagogik og indsigt Det individuelle ADHD, ASF m.m. Findes ikke i sig selv der findes en række mennesker med disse diagnoser CHOKO MAGNUM Noget er fælles, men meget er forskelligt, ADHD, ASF m.m. præges af individuelle træk og påvirkes af hvilke betingelser en person har igennem livet. Kombinationen og graden af vanskeligheder er individuel Samarbejdsbaseret Problemløsning Dr. Ross W. Greenes har i en længere årrække forsket i diagnosticeringen og behandlingen af eksplosive børn og unge. Derudover forsker han i, hvordan læreres adfærd og karaktertræk påvirker udbyttet af skolegangen for elever med adfærdsforstyrrelser Det er disse forskningsresultater, der er blevet i omsat til modellen Samarbejdsbaseret Problemløsning Den konventionelle forståelse af børn med adfærdsmæssige udfordringer På grund af mangelfuld, inkonsekvent opdragelse, muligvis forkælelse, har barnet lært at eksplosiv/utilpasset adfærd er effektive måder at søge opmærksomhed eller presse voksne til at give efter. Uhensigtsmæssig adfærd, forstås konventionelt, som et redskab børnene anvender bevidst At børnene kontrollere denne adfærd. 1

2 Den konventionelle forståelses logiske intervention Træne og motivere tilpasset adfærd, gennem intensiv konsekvenspædagogik og motiverende programmer. Konsekvens Straf og belønning Motivations systemer Grænser for de konventionelle metoder - konsekvenspædagogik Hvad de konventionelle systemer kan gøre: Lære barnet basale færdigheder om rigtigt og forkert Facillitere mangelfuld motivation Greenes kritik: Det er højst sandsynligt, at barnet/den unge allerede kender basis af rigtig og forkert (ikke slå, ikke bande, ikke eksplodere) og kender konsekvensen af disse handlinger. Højst sandsynligt, er børn og unge allerede motiveret, til at have det rart med andre og undgå nederlag Grænser for de konventionelle metoder - konsekvenspædagogik Straf og belønningssystemer lærer ikke børn og unge komplicerede færdigheder. Konsekvens og belønning, kan facillitere børn og unge til at udvise en adfærd de allerede mestrer. Men hvis han ikke har færdighederne til at opføre sig hensigtsmæssigt. Så vil selv meget store belønninger ikke løse problemet. Motiverende programmer, gør måske det mulige, mere muligt men de gør ikke det umulige, muligt. Vi rejser ikke med samme hastighed Det er ikke ualmindeligt, at børn og unge har særlige områder hvor de ikke udvikler sig, som andre, nogle har svært ved, at lære at tale, nogle med matematik, andre er ordblinde Her tænker vi automatisk Alle vil lære at tale med andre osv. Derfor bliver det tydeligt, at de ikke kan, at de har brug for at vi gør noget andet. Hvad med at have det godt med andre? Jenny Bohr - NY UKONVENTIONEL FORSTÅELSE AF ADFÆRDSMÆSSIGE UDFORDRINGER VANSKELIGHEDER MED AT TILPASSE SIG. Barnet er forsinket i udviklingen af vigtige/nødvendige kognitive færdigheder vedr. fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning, eller har betydelige vanskeligheder med at anvende disse færdigheder, når der er mest brug for det. Den logiske intervention Identificere de mangelfulde færdigheder der ligger til grund for uhensigtsmæssig adfærd og lære barnet dem. Greenes definition af en autoritetsfigur: En voksen, der kan se og anerkender at der er et problem og hjælper med at løse det 2

3 Undersøgelser viser, at; Den almindelige disciplinerende praksis, konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10% af børn, den bliver brugt mest på. Og ikke behøves for de andre 90%. Konsekvens hvad er det? Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens, på baggrund af en hændelse (fortid) - f.eks. med henblik på at det ikke gentager sig (fremtid) Det betyder, at der er 3 tider i spil: Fortid nutid - fremtid Meget få børn og unge med kognitive vanskeligheder har gavn af konsekvenspædagogik tværtimod forværres konflikter ofte ved denne strategi Diagnoser Ifølge Ross Greene, kan diagnoserne ikke gøre meget for at hjælpe os, med at identificere de specifikke kognitive færdigheder, som barnet/den unge har brug for at lære Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager Henry David Thoreau Diagnoser er alt for brede, til at give os den nødvendige forståelse for barnet/den unge. Samarbejdsbaseret Problemløsning er en anerkendende tilgang til børn og unge med adfærdsmæssige udfordringer Jenny Bohr - Repertoire udvidelse Når et barn/en ung, bliver ved med at komme i de samme vanskeligheder, kan det ikke nytte at blive ved at gøre det samme. Børn og unge med kognitive vanskeligheder, er ofte ikke automatiserede i forhold til omgivelserne! Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes, hvordan kan vi bedre hjælpe? Vi må spille en anden tromme! Omgivelserne er også sjældent automatiserede i forhold til dem! Vi må prøve a forstå dem på en anden måde 3

4 Almindelige pædagogik og kommunikation, volder vanskeligheder Fordi de forudsætter, at man; Kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde det væsentlige. Har en god sprogforståelse Er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler, social erfaringsdannelse og social tilpasning. Kan hæmme sine impulser og udsætte sine behov Kan sætte sig ind i hvad andre tænker, føler og mener Kan bruge feedback konstruktivt Lærer af sine erfaringer Kan man ikke det, har man brug for omgivelser der kompenserer. Omgivelser der kan se at der er et problem og hjælper en med at løse det! Omgivelser, der agerer ikke bare reagerer. En vigtig præmis Børn og unge med adfærdsmæssige udfordringer, har lige så lidt valgt deres vanskeligheder, som børn og unge med andre vanskeligheder Viden om og forståelse for barnets/den unges vanskeligheder kan hjælpe os til at finde og møde ham der hvor han er. De fortjener derfor den samme forståelse omsorg og hjælp, som børn og unge med andre vanskeligheder Samarbejdsbaseret Problemløsning ikke bare for børn med særlige diagnoser Nye undersøgelser viser, at der ofte ligger kognitive vanskeligheder, bagved adfærdsmæssige udfordringer også hos ikke diagnosticerede mennesker. ScienceDaily (Sep. 27, 2010) Antisocial boys who abuse drugs, break laws, and act recklessly are not just "bad" kids. Many of these boys may have malfunctioning brains, according to a new study by researchers at the University of Colorado School of Medicine Verden forandrer sig på den værst tænkelige måde. Det er et tegn på at jorden vil forgå. Børn adlyder ikke længere deres forældre. Det lakker åbenbart mod verdens ende. (Indskrift på 6000 år gammel pyramide) 4

5 Kommunikation og samvær - især i pressede situationer kræver gode kognitive evner. Der vil derfor være nogen børn/unge som oftere kommer i konflikt med andre, eller som handler på måder vi umiddelbart ikke forstår. Det kan være børn/unge der synes ufleksible, let frustrerbare og som kan udvise eksplosiv eller uhensigtsmæssig adfærd. Det er ofte børn/unge der har vanskeligheder forbundet med kognition, opfattelse og erkendelse. Nogle børn udviser en adfærd, andre har svært ved at forstå Adfærd er så overbevisende for os, at vi kun ser barnet som udfører adfærden. Vi kan komme til at tillægge barnet bestemte egenskaber og lægger dermed utilstrækkelig vægt på forholdende eller situationen omkring. Vi kan komme til at se det enkelte barn som problemet. Pas på hvilken label i kommer til at sætte på barnet/den unge. For den vil højest sandsynligt følge ham. Sproget er som en lygte - Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se! Barnet/den unge er ikke problemet problemet, er problemet. Og problemet kan løses. Vores italesættelse har stor betydning for hvad vi ser. Børn og unge der har, Alvorlige adfærdsproblemer Børn og unge med uhensigtsmæssig adfærd Eksplosive børn og unge Børn og unge med manglende adfærdsmæssige kompetencer Børn og unge med mangelfulde adfædsmæssige kompetencer Børn og unge med adfærdsmæssige udfordringer Børn og unge med adfærdsmæssige udfordringer, er forsinket i udviklingen af vigtige/nødvendige færdigheder Fleksibilitet at kunne omstille sig Frustrationstolerance at kunne adskille følelser og tanker håndtere egne følelser Problemløsning at kunne gerenere forskellige løsninger 5

6 Udspringet for Samarbejdsbaseret Problemløsning Hvis din hest er død så stå af! Indiansk ordsprog Det der virker for andre, virker tydeligt ikke for disse børn De har fået masser af det der virker for andre uden effekt Der er brug for en anden tilgang. Er en ordblind, ordblind når han fisker? It takes two to tango Det er i mødet med omgivelserne, at barnets/den unges udfordringer, bliver mere eller mindre tydelige It takes two to tango It takes two to tango Når vi har viden om og forståelse for Barnets/den unges vanskeligheder, kan vi tilpasse de krav/forventninger vi stiller til ham. Børn og unge med eksplosiv uhensigtsmæssig adfærd er ikke eksplosive i alle deres vågne timer. Meget få børn og unge, er uhensigtsmæssige, når de er alene. Adfærden opstår i forhold til særlige, situationer, personer m.m Det er i samspillet med omgivelserne. Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav og forventninger vi har til ham. Men også de implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og kommunikation. 6

7 It takes two to tango Har vi de samme krav og forventninger til alle? Vi Kan skabe omgivelser, der støtter den enkelte. Vi kan sætte realistiske krav og forventninger til den unge. Hvad er det for nogle krav og forventninger vi stiller til børn? Forventninger er en god ting! Men kun de realistiske forventninger. Det er vigtigt, at der er forventninger til os, men vi har alle sammen brug for at kunne leve op til de forventninger der stilles til os. Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Krav og forventninger Retfærdighed betyder at alle får hvad Dels de kan har vi brug sætte for realistiske forventninger til hende og dels kan vi kompencere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det Vi kører på autopilot Langt hen ad vejen, er vi automatiserede i den måde vi er sammen på, mange gange reagerer vi automatisk, fordi en stor del af vores fortolkning af andre, foregår ureflekteret. Synlige og usynlige udfordringer/vanskeligheder Når vi kan se at et barn har vanskeligheder, tager vi automatisk hensyn og sætter vores krav og forventninger derefter Når vi ikke kan se hans vanskeligheder, kommer vi let til at stille krav og forventninger der ikke er realistiske 7

8 Kognitive vanskeligheder er usynlige Vi møder derfor ikke automatisk barnet/den unge på en anden måde og justerer ikke automatisk de krav og forventninger der stilles til ham. Der kan let være urealistiske forventninger til disse børn og unge, og når deres vanskeligheder kommer til udtryk, mødes de ofte med bebrejdelse eller kritik. Det kan give dem meget store vanskeligheder med selvtillid og selvværd! Viden og forståelse er nøgleord Vi må forstå at børn og unge kognitive vanskeligheder ikke opfatter verden som andre, derfor er det ikke det samme der virker for disse børn og unge som for andre. Vi må forstå at de har væsentlige vanskeligheder eller udfordringer omkring fleksibilitet, frustration, tolerance, kommunikation og problemløsning Der er brug for en anden tilgang Man kan ikke gætte sig til hvad der virker og man kan ikke bygge på det der virker for andre. Kognitive vanskeligheder påvirker barnets erkendelseseller tankemæssige forståelse og dermed hele barnets udvikling. Det er noget af det der kan gøre det svært, fordi alt det man kan, de kompetencer og erfaringer man har pludselig ikke virker Forforståelsen Vi forholder det der sker, til vores eget verdensbillede, altså vores oplevelse er afhængig af, vores verdensbillede. Vi motivforsker: Vi tager så meget for givet så meget er indforstået Derfor kommer vi let til, i vores fortolkning at tillægge andre motiver 8

9 Vi ser kun det synlige Det umiddelbare tydelige, det vi ser Det skjulte, det underliggende det vi ikke kan se. Vanskeligheder indeni og udenpå Vanskelighed Behovsstyret (kan ikke udsætte noget godt eller skidt) Vanskelligheder med kommunikation, især verbal Vanskeligheder med at skifte strategi Impulsiv behovstyret symptom Oplevet indefra Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre! (Desperation) Hjælp jeg oversvømmes af alle de ord. (Overload) Ved ikke hvordan jeg skal komme i gang (Opgivenhed) Ups nu brød jeg ind igen. (Selvbebrejdelse) symptom Oplevet udefra Hun er simpelthen så egoistisk, Motivforskning, hun ringer uafbrudt kan være og tager ikke hensyn indgangen til, at Han vores er altså aggressiv og intervention utilregnelig kommer galt fra Hun gider ikke lave start noget Han er altid så uhøflig og ligeglad med hvad andre siger. At den måde vi er sammen på er automatiseret, er en stor udfordring når vi arbejder med børn og unge med diagnoser Det drejer sig om at være sin tænkning bevidst Vi må slå automatpiloten fra Din forklaring guider din intervention - det mest grundlæggende og den største udfordring. En stor udfordring meget går bag om ryggen på os. At være opmærksom på sin egen (for)forståelse, den professionelle voksne. Spørg dig selv og hinanden: I hvor høj grad det I gør stemmer overens med det I mener I gør? Hvordan tænker vi om disse børn og unge, på en anerkendende måde? Filosofien der ligger til grund for Samarbejdsbaseret Problemløsning: Børn og unge gør det godt hvis de kan....hvis de ikke kan, må vi finde ud af hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe To alternative filosofier to forskellige syn på børn og unge Børn og unge gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil må vi få dem til at ville (motivere, belønning, trusler og straf) Børn og unge gør det godt hvis de kan, hvis de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe 9

10 Hvis vi tænker: Børn og unge gør det godt hvis de vil.. Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at de ikke vil gøre det godt. At de eksempelvis vil os det dårligt. Vores opgave bliver derved begrænset til, at få dem til at ville. (irettesættelse, belønning, straf, trusler, konsekvens) værktøjskassen er begrænset. Denne tænkning er forbundet med skyld Hvis vi tænker: Børn og unge gør det godt hvis de kan.. Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at det er svært for dem. At noget kommer i vejen for dem. Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der er svært for dem, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe Denne tænkning giver et væld af redskaber og værktøjer Det handler om, at forstå børnene/de unge I kommer ind til frokostbordet og et andet barn har taget Peters plads Peter reagerer med stor frustration. Hvordan tænker og forstår vi Et barn bliver ved med at komme i de samme vanskeligheder / lave de samme fejl, selv om vi har forklaret ham det mange gange. Hvilken betydning for indsatsen har de to forståelser? Hvor konfliktoptrappende vil de to tilgange være? Hvilken betydning for indsatsen har de to forståelser? Altså hvordan vil de påvirke Jeres handlinger? I stedet for at spørge dig selv; hvad skal der til for at motivere ham til at gøre anderledes? Spørg; hvorfor er det så svært for ham?, hvad kommer i vejen for ham?, hvordan kan jeg hjælpe? Børn og unge gør det godt hvis de kan, betyder: At, hvis de kunne gøre det godt, så ville de gøre det godt. Men noget kommer i vejen for dem. 10

11 Vi må prøve at forstå hvad der kommer i vejen for den enkelte For børn og unge med kognitive vanskeligheder, kan det være mange forskellige vanskeligheder der kommer i vejen. Vi må skabe forståelse gennem indsigt i barnets særlige forudsætninger Ressourcer og vanskeligheder Ressourcer er vigtige for, at finde frem til det barnet/den unge er god til, der hvor vi kan skabe udvikling. Vanskeligheder er vigtige for at finde ud af hvor der er brug for hjælp eller kompensation og for at få forståelse for barnet/den unge. Man kan ikke løse problemet før man har erkendt at det er der. Vi skal selvfølgelig se på den enkeltes ressourcer, men vi skal ikke være blinde. Vi skal også se hvad det er der er svært for ham, vi skal ville se hans vanskeligheder. At vanskelighederne bliver erkendt er også at anerkende den enkelte. Krav og forventninger Vi kan sætte realistiske forventninger til børn og unge med kognitive vanskeligheder Vi kan kompensere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det Ingredienser i CPS - Samarbejdsbaseret Problemløsning Modellens 3 dele 1. Forståelse: Besvar spørgsmålet, hvilke mangelfulde færdigheder bidrager til barnets/den unges udfordringer/vanskeligheder indenfor områderne, fleksibilitet, frustration, tolerance, kommunikation og problemløsning 2. Viden: Vær bevidst om dine muligheder for at agere på problemer, umødte forventninger og hvad hver af disse muligheder bringer 3. Handling: Udfør Plan B Ingredienser i CPS 1 forståelse Besvar spørgsmålet, hvilke mangelfulde færdigheder bidrager til den unges udfordringer/vanskeligheder indenfor områderne, fleksibilitet, frustration, tolerance og problemløsning HVAD KOMMER I VEJEN FOR BARNET/DEN UNGE I HVILKE SITUATIONER? 11

12 På operationsstuen Aner det ikke, lad os lukke op og se hvad vi finder! Hvad er der galt med patienten? Det er vigtigt at vi er bevidste om hvad vi har med at gøre. at vi spiller den hånd vi har fået I Samarbejdsbaseret Problemløsning forstås uhensigtsmæssig adfærd som udtryk for barnets/den unges vanskeligheder En indlæringsvanskelighed. Fordi modellen anskuer eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd, som udtryk for en indlæringsvanskelighed, rykker fokus sig fra adfærd til kognition eller færdigheder. Barnet er forsinket i udviklingen af færdigheder omkring fleksibilitet, frustration, tolerance, kommunikation og problemløsning, eller har betydelige vanskeligheder med at anvende disse færdigheder, når der er allermest brug for det. ADFÆRD FÆRDIGHEDER Færdigheder i stedet for adfærd Det er ikke vigtigt, hvad barnet gør - om han, råber op, isolerer sig, truer og slår eller handler uhensigtsmæssigt på anden måde. Det vigtige er hvorfor og hvornår han gør det, altså hvad der er svært for ham, i hvilke situationer. 12

13 Eksplosive reaktioner = uhensigtsmæssig adfærd Forstås i Samarbejdsbaseret Problemløsning som alle former for uhensigtsmæssig adfærd Det gælder både udadreagerende, selvskadende eller børn, der gang på gang bringer sig i de samme vanskeligheder Eksplosive reaktioner Eksplosive reaktioner - som alle andre former for uhensigtsmæssig adfærd fremkommer, når de krav, der stilles til barnet/den unge overgår hans evne til at respondere hensigtsmæssigt Når der er ubalance mellem omgivelsernes krav og forventninger og den unges ressourcer Krav og forventninger Ressourcer Barnet/den unge overloades simpelthen Eksplosive reaktioner, som andre former for uhensigtsmæssig adfærd, er der derfor utrolig forudsigelige Eksplosiv eller uhensigtsmæssig adfærd, defineres i Samarbejdsbaseret Problemløsning, som: Det handler om, at lytte til og forstå hvad barnet/den unge siger: Umødte forventninger - Barnet/den unge kan ikke håndtere de krav og forventninger som er i situationen. Gennem kendskab til den enkeltes særlige forudsætninger kan du forstå hvad hun siger. Og du kan respondere på dette 13

14 At lytte til og forstå barnet/den unge NEJ, din., gu vil jeg ej, Fuck dig! kan betyde mange forskellige ting. Alt efter barnets/den unges særlige udfordringer/vanskeligheder. Har hun vanskeligheder med at skifte kognitive strategier, kan et NEJ din... til at stoppe en aktivitet betyde hjælp mig med at skifte eller jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre. Det er færdighederne der er det vigtige, hvilke færdigheder er mangelfulde hos barnet/den unge? Eksplosive reaktioner er forudsigelige At kende de færdigheder der er mangelfulde hos den enkelte, giver dig bedre mulighed for, at forudse de situationer, hvor han får flest vanskeligheder, Nemlig de situationer der kræver de mangelfulde færdigheder og du vil være i en bedre position til at udpege de færdigheder, han har brug for at lære Situations analyse Eksplosive reaktioner som andre former for uhensigtsmæssig adfærd giver masser af information inden for to områder Triggers (udløsende faktorer) & Læringsstier (færdigheder der er mangelfulde hos den unge) Situationsanalyse Triggers - Hvad er det for nogle situationer, hvor eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd opstår? Hvad kan vi gøre ved det? Disse er problemer, der stadig mangler, at blive løst (komme op om morgenen, møde i skolen, begå sig frit i byen, deltage i undervisningen m.m. Det er det vi skal tage højde for i vores planlægning og pædagogiske arbejde. Situationsanalyse Læringsstier - Hvad er det den unge har så svært ved? Hvilke vanskeligheder kommer i vejen for ham? (vanskeligheder med at skifte kognitiv strategi, vanskeligheder med at forestille sig flere forskellige løsninger på et problem m.m.) - Det er de færdigheder den unge har brug for at lære. Når vi har denne indsigt har vi bedre mulighed for at tilrettelægge ting for ham, som giver den bedste mulighed for succes 14

15 At eksplosiv/uhensigsmæssig adfærd, er udtryk for barnets/den unges vanskeligheder, betyder også, at vi ikke skal tage det personligt, altså ikke skal tage det ind og lade os ramme af det. - Vi er ikke på spil Det er godt nok svært for ham!, Hvad er det der er så svært hvordan kan jeg hjælpe Du skal ikke tale sådan til mig! Man lærer ikke nogen at blive mere fleksible, ved at møde dem ufleksibelt! Forklaringer vi ikke kan bruge Han har ADHD Han er adopteret Hun vil bare have opmærksomhed Hun vil bare have sin vilje Han skal lære at tage et nej Vi har brug for noget meget mere konkret. Noget der fortæller os noget om hvad der er på spil for den enkelte. Noget der kommer i vejen for ham og som vi umiddelbart ikke kan se. Vi må finde det der kommer i vejen for den unge i en given situation, vi må se på den unges læringsstier. Liste over læringsstier (2011) Vanskeligheder med at afvige fra regler, rutine, den oprindelige plan Navn Dato Vanskeligheder med at håndtere overgange, at skifte fra en strategi eller opgave til en anden. (skifte kognitiv strategi) Vanskeligheder med at gøre ting, i en logisk rækkefølge eller bestemt plan Vanskeligheder med at være udholdende i forhold til krævende eller kedelige opgaver. Mangelfuld tidsfornemmelse Vanskeligheder med at tænke på flere ting og ideer samtidigt Vanskeligheder med at fastholde fokus på målrettet problemløsning. Vanskeligheder med at forestille sig mulige resultater og konsekvenser af sine handlinger (impulsivitet) Vanskeligheder med at forestille sig flere forskellige løsninger på et problem Vanskeligheder med at udtrykke problemer, behov eller tanker med ord Vanskeligheder med at forstå, hvad der bliver sagt Vanskeligheder med at forblive rolig nok, til at tænke rationelt, ikke lade sig styre af sine følelser. Kronisk irritabel og/eller angst. Vanskeligheder med at se nuancer, konkret sort/hvid tænker Vanskeligheder med at håndtere uforudsigelighed,tvetydighed, usikkerhed, nye situationer Vanskeligheder med at skifte fra den oprindelige løsning / vanskeligheder med at tilpasse sig til ændringer i planer, nye regler. Vanskeligheder med at se de tegn i en situation, som tyder på, at der er behov for at ændre en handlingsplan Ufleksible, Upræcise forklaringer / kognitive forvrængninger eller ensidighed, fejlagtige tolkninger eller forudfattede meninger ( eks. Det er uretfærdigt, jeg er dum, alle er efter mig ) Vanskeligheder med at være opmærksom på eller tolke sociale signaler på den rigtige måde/svært ved at opfatte sociale nuancer Mangler basale sociale færdigheder. Vanskeligheder med at påbegynde en samtale, komme ind i grupper, få kontakt med mennesker eller har andre grundlæggende sociale vanskeligheder Andet, beskriv med egne ord: Triggers (uløste problemer): 1. 15

16 Prioriter læringsstierne Hverken barnet eller vi kan arbejde med alt på en gang, vælg nogle triggers eller områder, der er målet med indsatsen, for øjeblikket. Hvilke situationer vil vi løse nu og hvad kan vente? Hvad er ikke indsatsområde nu? Hvorfor lægges så stor vægt på læringsstierne Fokus på læringsstierne, hjælper de os med, at Forstå, at børn og unges uhensigtsmæssige adfærd er udtryk for den enkeltes vanskeligheder og er ikke intenderet, målorienteret eller manipulerende Identificere specifikke kognitive færdigheder som den enkelte har brug for at lære Vi skal derfor ikke tage det ind/tage det personligt, men tage højde for det. Fokus på læringsstierne Hjælper os med at sætte realistiske forventninger til den enkelte. Vi kan skabe rammer og aktiviteter, der passer ham Vi kan tilpasse vores tilbud Vi kan møde den enkelte anerkendende Forstår vi vanskelighederne som en undskyldning for eks. utilpasset adfærd lukker vi døren for at hjælpe. Forstår vi vanskelighederne som forklaring på utilpasset adfærd, så kan vi hjælpe Nicklas drøner ind i en gruppe af andre børn der spiller bold. Nicklas tager bolden og kaster den op i luften, griber den igen og råber: Kom og tag bolden til de andre. En anden dreng siger: gi os bolden Nicklas, vi havde den først Nicklas drøner afsted med bolden, mens han råber I kan ikke fange mig! De andre børn løber efter ham og tager bolden fra ham, en af de andre siger: Du er ikke med Nicklas flår i bolden for at få den tilbage. En af de andre skubber Nicklas væk. Nicklas kaster sig over den anden dreng og slår ham. Situations analyse Hvad fortæller Nicklas handlinger os om: Triggers (udløsende faktorer) Hvad er det der udløser Nicklas reaktion? Hvad kan vi gøre ved det? & Læringsstier (færdigheder barnet mangler) Hvad er det Nicklas har så svært ved i denne situation? Hvad er det Nicklas har brug for at lære? 16

17 Andrea er i skolekøkkenet, hun står og skærer løg. læreren: du skal bruge det andet skærebræt til løg Andrea: jeg bruger det her skærebræt Læreren: det der er til kød, det andet er til grøntsager Andrea: det er sgu da ligegyldigt Læreren, begynder en forklaring: det er ikke ligegyldigt, fordi - Andrea afbryder og siger højt: så kan du sgu selv lave mad! Andrea forlader skolekøkkenet og smækker med døren. Situations analyse Hvad fortæller Andreas reaktion os om: Triggers (udløsende faktorer) Hvad er det der udløser Andreas reaktion? Hvad kan vi gøre ved det? & Læringsstier (færdigheder brugeren mangler) Hvad er det Andrea har så svært ved i denne situation? Hvad er det Andrea har brug for at lære? Børn og unge gør det godt hvis de Krav og forventninger kan. Dels kan vi sætte realistiske forventninger til hende og dels kan vi kompencere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det Når de ikke gør det godt, fortæller det os derfor en masse! Læringsstierne som guidelines i vores arbejde It takes two to tango Når vi kender de færdigheder der er mangelfulde hos den enkelte, kan vi tilpasse de krav/forventninger vi stiller til ham. Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav og forventninger vi har til ham. Men også de implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og kommunikation. Krav og forventninger Dels kan vi sætte realistiske forventninger til hende og dels kan vi kompensere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det? 17

18 Hvis et barn eksempelvis aldrig synes at have forstået fælles beskeder, der gives ved under frokosten. Kan det være at han simpelthen ikke kan to ting på samme tid. Og vi må tage højde for dette i vores hverdag. Hvis et barn reagerer voldsomt når han skal stoppe en aktivitet. Kan det være han har svært ved at skifte kognitive strategier og vi kan forberede ham på skiftet. Ingredienser i CPS 2 Viden Vær bevidst om dine muligheder for at agere på problemer, umødte forventninger og hvad hver af disse muligheder bringer HVOR VIL VI GERNE HEN, MED DET VI GØR? HVILKEN VEJ VIL VI GÅ? AT VÆRE SINE HANDLINGER BEVIDST AT VÆRE PÅ FORKANT Børn og unge med kognitive vanskeligheder har brug for omgivelser der agerer - ikke bare reagerer Vi må slå automatpiloten fra Der er tre måder at handle på Plan A; Pålægge og gennemføre den voksnes vilje Plan C; Lad gå, drop det. Plan B; CPS Samarbejdsbaseret Problemløsning TRE VEJE VI KAN GÅ. Plan A : Pålægge/gennemføre den voksnes vilje, ( Nej, La være, Det skal du, sådan er det her ) Bliver meget let magtkamp du sætter ud for at vinde (bygger på at nogen skal vinde og andre tabe) Er konfliktoptrappende 18

19 Plan C Lad gå (i hvert fald for nu), (OK, Ja Ja, så lad være, jeg ser det ikke) Ingen kamp giver ingen vinder og ingen taber Plan B: CPS, løs problemet sammen (Empati > Problem > Invitation) Er samarbejde hvor begge sider tilgodeses, altså to vindere Konflikter stoppes/eller sættes ikke i gang. Er konflikthåndterende og konfliktforebyggende Målene for CPS Samarbejdsbaseret Problemløsning Nedsætte eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd skabe stabilitet At bevare realistiske forventninger, til barnet/den unge At lære barnet/den unge de mangelfulde færdigheder Mål der opfyldes for hver Plan Plan A Plan C Plan B Forfølge forventninger Nedsætte eksplosioner Lære færdigheder Lidt næring til tankerne Hvis du lærer et barn, at voksne er de eneste med gode ideer, hvornår lærer barnet så, at det selv har gode ideer? Hvis du lærer et barn at, det at vinde er afhængig af at være større og stærkere (magt giver ret), hvad gør du så når barnet bliver større end dig? Hvis du lærer et barn, at der altid er nødt til at være en vinder, og nogen altid er nødt til at tabe, hvornår lærer barnet så vigtigheden og nødvendigheden og færdigheden af fælles løsning? (vinder/vinder) Udfør Plan B Løs problemet sammen Ingredienser i CPS 3 Handling AT MØDE BARNET/DEN UNGE HVOR HAN ER, ET SAMARBEJDE DER TAGER HØJDE FOR BARNETS/DEN UNGES VANSKELIGHEDER/UDFORDRINGER SAMTIDIG MED AT HAN TRÆNER VIGTIGE FÆRDIGHEDER 19

20 Voksenrollen i Plan B Den voksne fungerer som surrogat frontallap Frontallapen - Grøn: Overordnet styring af personlighed og Adfærd Følelser, impulskontrol Initiativ, motivation Planlægning Arbejdshukommelse Problemløsning Sprogproduktion Læringsstierne Voksenrollen i Plan B tourguide, i at løse problemer. Tourguiden: Går for an og kender vejen Udpeger det væsentlige Har overblik og står for planlægning Kender baggrund og uddybende forklaringer Plan B voksen rolle Fungerer som tour guide i at løse problemer og regulere følelser i begyndelsen Over tid, lærer barnet/den unge færdigheder, så han ikke har brug for en tour guide resten af livet. Der er to måder man kan anvende Plan B på; Nødsituations Plan B - Brandslukning Proaktiv Plan B - At finde fælles veje at gå Nødsituations Plan B Foregår in the heat of the moment, nu og her. Nedsætter eksplosive reaktioner umiddelbart og skaber derved stabilitet. Er en art refleksiv lytning, der egner sig til konflikthåndtering. Skal spille sammen med proaktiv Plan B, for at den unge får lært og trænet færdigheder og for at løse problemer varigt. Proaktiv Plan B Foregår ikke i selve situationen, men er forebyggende Er samarbejdsbaseret problemløsning, hvor den unge lærer og træner færdigheder og problemer løses på sigt At vi når frem til fælles løsninger (veje vi kan gå) Er en fortløbende proces 20

21 Plan B trin Empati (+ forsikring/beroligelse) Definér problemet Invitation Empati (+ forsikring/beroligelse) Hjælper med at holde barnet/den unge (og den voksne) rolige I nødsituations Plan B en art refleksiv lytning I proaktiv Plan B en observation At lytte uden at vurdere! Lader den unge vide at du har hørt og set ham, uden at forholde/fordømme Gentag om nødvendigt Empati (+ forsikring/beroligelse) Sikrer at barnets/den unges bekymring/anliggende kommer på bordet Barnets/den unges side af sagen Vis ham din nysgerrighed og spørg ind til hans side af sagen Brug empatien igen Obs. - løsninger er ikke bekymringer/anliggender Definér problemet Sikrer at den voksnes bekymring/anliggende kommer på bordet - Den anden side af sagen Uden at validere eller overbevise Den unge behøver ikke at tage ejerskab på den anden side af sagen. Definition af et problem: to sider af en sag der skal forliges En husker; løsninger er ikke bekymringer/anliggender Invitation Dette er en invitation til at brainstorme løsninger sammen Lader den unge vide, at det er noget du gør sammen med ham, i stedet for ved eller for ham - Lad os tænke på en måde, vi kan løse dette - Lad os se om vi kan løse det problem FINDE VEJE VI KAN GÅ Invitation Skal resumere to bekymringer, to sider af sagen, for at tydeliggøre det problem der skal løses Den unge får første mulighed til at komme med løsninger ( har du nogle ideer? ) men løsningen er et teamarbejde (collaborative) 21

22 Definition af en løsning Enhver løsning, som: De involverede kan enes om, Er det ok med dig? Det er også ok med mig. Der er realistisk Den voksne har ansvaret. Som tilgodeser begge parter Begge sider af sagen skal tilgodeses, men ikke nødvendigvis fuldstændig lige meget LAD VÆRE MED AT VÆRE ET GENI! Vi er så vant til at gøre ting og udtænke løsninger FOR de unge Samarbejdsbaseret Problemløsning, er samarbejde det er noget vi gør sammen MED dem Samarbejdsbaseret Problemløsning Er samarbejde med unge med adfærdsmæssige udfordringer, på præmisser der passer den unge. Du lytter til ham og tager ham alvorligt, ligesom du gør med andre. Det er ikke let og det vil tage tid, men at gøre det rigtige for disse udfordrede unge tager altid kortere tid, end at gøre det forkerte. Nogle vigtige pointer Forventninger er en god ting men kun de realistiske Hver Plan præsenterer en særlig måde at agere på umødte forventninger på Plan B er ikke en teknik, det er samarbejde Plan B tager ikke længere tid end plan A Sproget er som en lygte - det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. Hjælp hinanden med at tale om børn og unge på en anerkendende, empatisk måde Det er godt nok svært for ham Hvad kommer i vejen for ham? Hvordan kan det være han ikke kan? Hvad kan vi gøre, der kunne gøre det nemmere for ham? 22

23 Samarbejdsbaseret Problemløsning handler om, at se muligheder i stedet for begrænsninger. Ikke bare for børn og unge med adfærdsmæssige udfordringer men for alle involverede. Anerkendende pointer, som er vigtige, når man skal samarbejde om børn og unges udvikling 1. Ingen er et problem i sig selv. - men børn og unge kan være i vanskeligheder og når de er i vanskeligheder må vi hjælpe. Det er de voksnes ansvar 2. Når problemadfærd individualiseres forstærkes problemerne. - it takes two, to tango 3. Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet Hvis du tror han ikke kan så får du ret Anerkendende pointer, som er vigtige, når man skal samarbejde om unges udvikling 4. Led ikke efter skyldige - men tal om hvordan vi i fællesskab løser problemerne 5. Sproget er som en lygte. - Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. 6. Mennesker gør det godt hvis de kan! Hvis de ikke kan må vi voksne finde ud af hvad der kommer i vejen for dem så vi kan hjælpe I skal bare gå i gang, det eneste der kan ske er at det ikke virker men ved at være opmærksom på hvad der går galt og træning, så skal det nok lykkes. Forståelse for, og samarbejde på vilkår der passer den enkelte, vil føre os på sporet Husk: Mennesker gør det godt hvis de kan. Det gælder også os selv. 23

24 Bøger på dansk om CPS Det Eksplosive Barn er en brugsbog der henvender sig til forældre og fagfolk omkring børn med udfordrende adfærd. Bogen beskriver CPS modellen på en let tilgængelig og praktisk anvendelig måde. Fortabt i skolen henter sine eksempler i skole- og institutionsverdenen. Bogen hjælper os med bedre at forstå og rumme børn med udfordrende adfærd. Bogen giver lærere og andre voksne omkring børnene en ny forståelse for børnene og nyeredskaber i arbejdet med dem. Nogle adresser Min jenny@jb-cps.dk Disse børn og unge mangler ofte overblik og forestillingsevne. Spørgsmål? Jenny@jb-cps.dk De kan ikke løfte sig ud af her og nu De har vanskeligheder med forudseenhed og planlægning De kan ikke løfte sig op i helikopterperspektiv 24

25 Vi har overblikket Den røde tråd: Gennem indsigt og forståelse Vi kan sikre, at børnene, de unge ved: Hvad de er i gang med, hvor de er på vej hen, hvad de skal gøre og hvorfor. Kan vi holde og tydeliggøre den røde tråd De 9 H er Hvad skal jeg lave? (indhold) Hvorfor skal jeg lave det? (mening) Hvordan skal jeg lave det? (metode) Hvor skal jeg lave det? (placering) Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) Hvem skal jeg lave det med?(personer) Hvor meget skal jeg lave?(mængde) Hvad skal jeg så? (næste) Kommunikation Gør det tydeligt at du hører hvad barnet/den unge siger, det er vigtigt at hun føler sig hørt. (refleksiv lytning) Undgå at forholde dig/bedømme umiddelbart Undgå at springe unødigt i samtalen, bevar roen, lad dig ikke smitte af den unges uro Gå aldrig i diskussion. Kommunikation Pas på alt for mange ord! Vær konkret, skræl sproget for overflødigt indhold Pas på small talk det fylder Misforståelser har ofte rod i Det automatiserede, ureflekterede Det indforståede, forforståede. Mener vi hvad vi siger? (ironi og sarkasme) Vær tydelig - Undlad at svare undvigende (måske, det kan god være, senere m.m.) Brug deadlines 25

26 Skriv aftaler ned Kommunikation Giv få overskuelige valgmuligheder, undgå meget store og åbne spørgsmål, som: Hvad vil du med dit liv? hvad har du tænkt dig? Bebrejd ikke barnet, men hjælp det med at forstå - Korrektion og irettesættelser, fører ikke til noget godt. Giv anvisninger frem for korrektion. Børn og unge med ADHD, ASF og andre forstyrrelser, har brug for at vide hvad de skal! ikke, hvad de ikke skal! 26