Høringsnotat. - Offentlig høring. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Transkript

1 Høringsnotat - Offentlig høring Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

2 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Forord Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK fra den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg Station og Vigerslev Allé Station. I forbindelse med den politiske udmøntning af aftalen blev det aftalt, at undersøgelsen skal omfatte, at udfletningen enten etableres som en jernbanebro eller som en jernbanetunnel. Den nye bane København-Ringsted grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at optimere trafikken bliver der etableret en jernbanebro over sporene eller en jernbanetunnel under sporene, hvor Øresundsbanen enten kan køre over eller under Den nye bane København-Ringsted. Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjernog regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. Der er afsat 350 mio. kroner til projektet, der skal projekteres og etableres i perioden Vælges tunnelløsningen, vil anlægsarbejdet dog løbe til Projektet gennemløber en VVM-lignende proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den første offentlige høring idéfasehøringen blev gennemført fra 15. maj til 26. juli De indkomne høringssvar til projektet er behandlet i et høringsnotat, som kan findes på Banedanmarks hjemmeside. Høringssvarene er indgået i det videre arbejde. Med offentliggørelsen af miljøredegørelsen startede den anden offentlige høring, som løb fra d. 15. oktober til den 19. november Alle henvendelser er blevet behandlet, og indgår som input til det endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, økonomisk og miljømæssigt kan lade sig gøre. God læsning! Martin Munk Hansen Områdechef, Anlægsudvikling

4 Høringsnotat Indhold Side Forord 3 Høringsnotat 4 Baggrund 5 Bro eller tunnelløsning 6 Inddragelse af offentligheden 7 Projektets videre forløb 7 Læsevejledning til høringssvarene 8 til høringssvarene 9 Arealbehov 9 Natur 11 Ekspropriation og erstatning 12 Støj 13 Anlægsarbejdet 19 Tunnel eller bro 22 Spunstilvalget for broløsningen 24 Trafik 25 Påvirkning af Valby 26 Broløsningens visuelle påvirkning 27 Generelt 28

5 Baggrund Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg er en del af jernbaneprojektet Den nye bane København-Ringsted. Den nye jernbane mellem København og Ringsted kommer til at afgrene ved Vigerslevområdet mellem Ny Ellebjerg Station i det sydlige Valby og Vigerslev Allé Station. Vigerslevområdet vil blive et krydsningspunkt, hvor Den nye bane København-Ringsted skærer Øresundsbanen mellem Kastrup og Hvidovre. Øresundsbanen benyttes i dag til godstog til og fra Sverige, men forventes i fremtiden også benyttet til togbetjening mellem Roskilde og Kastrup. Oversigtskort over projektet. Banedanmark gennemfører en VVM-lignende undersøgelse, der omfatter en etablering af udfletningen som enten en jernbanebro eller -tunnel. Det gøres for at reducere trafikale konflikter. Løsningen kræver etablering af to nye spor og en ny sporbærende bro eller tunnel mellem Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der også bygges en ny jernbanebro eller en tunnel, og den eksisterende bro skal reduceres fra to til et fjernbanespor. De eksisterende fjernbanespor bliver kun berørt af projektet, hvor Den nye bane København-Ringsteds udfletning skal etableres. S-banen vil være uberørt af det nye anlæg, hvis der vælges et broalternativ. Såfremt tunnelalternativet vælges, så vil dette projekt i mindre perioder påvirke driften på S-banen også. En del af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal, men det vil være nødvendigt at skulle gennemføre hele eller delvise ekspropriationer, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé. Høringsnotat 5/28 Baggrund

6 Bro eller tunnelløsning Banedanmark undersøger både hvordan en tunnel og en broløsning påvirker omgivelserne. De største forskelle er opgjort i følgende skema: Broløsning Økonomi: 361 mio. kr. Anlægsfase: Arealbehov: Nedrivning af 7 erhvervsbygninger og omkring 15 kolonihavehuse. Med spunsvægsalternativet vil der ikke blive nedrevet nogen kolonihavehuse (merpris: 7 mio. kr.) Visuelt: Væsentlig visuel påvirkning. En alternativ placering af støjskærm får broen til at fremstå højere, men påvirker de umiddelbare naboer langs Høffdingsvej mindre i forhold til en udvidelse af den eksisterende støjskærm. Støj: Ingen forværring af støjniveauet i forhold til 0-alternativet. Trafikale gener i anlægsfasen: Nogle gener; bl.a. lukning af Vigerslev Allé i 2 weekender Miljømæssige gener i anlægsfasen (grundvand, natur og overfladevand m.v.): Ganske få afværgeforanstaltninger i anlægsfasen: Jordkørsel (Jordunderskud på m 3 ) Jordhåndtering (Støv gener og forureningsfare hvis det indkørte jordmateriale indeholder forurenede materialer.) ½-årig periode med særlig anlægsstøj (ramning af spuns) Banetekniske forhold, stigningsforhold: Banens længdeprofil ændrer ikke på Tunnelløsning Økonomi: mio. kr. Anlægsfase: Arealbehov: Nedrivning af 8 erhvervsbygninger og ca. 50 kolonihavehuse. Visuelt: En tunnel vil visuelt fremstå som et mindre bygningsværk end en bro. Støj: Ingen forværring af støjniveauet i forhold til 0-alternativet. Trafikale gener i anlægsfasen: Omfattende gener; bl.a. lukning af Vigerslev Allé i 10 måneder og Vigerslev Allé Station i store perioder. Miljømæssige gener i anlægsfasen (grundvand, natur og overfladevand m.v.): Mange og tunge afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. Sikring af grundvandsstand og forhindring af forurening af grundvand m.v. Jordkørsel (Jordoverskud på ca m 3 ) Jordhåndtering: Støv gener/ bortkørsel af forurenet jord. 2-årig periode med særlig støj fra nedboring af vandtætte vægge. Banetekniske forhold, stigningsforhold: Banen længdeprofil medfører en Høringsnotat 6/28 Baggrund

7 dagens situation. forværring af dagens situation (gradienter på 25 promille), hvilket medfører, at specielt godstog kan få problemer ved at starte ved egen kraft efter det er bragt til standsning. Inddragelse af offentligheden I forbindelse med projektet har Banedanmark afholdt to høringer først i forbindelse med idéfasen og senest i forbindelse med offentliggørelsen af miljøredegørelsen for projektet. Formålet med de to høringer er at informere om projektet og at inddrage offentligheden, således at alle personer, kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kan være med til at forbedre projektet. Alle henvendelser er blevet registreret og offentliggjort i dette og et tidligere høringsnotat. Det vil sige at både skriftlige henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser pr. telefon eller til borgermøder indgår. Alle kommentarer og forslag er vurderet og indarbejdet i det omfang, de inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan anvendes i projektet. I forbindelse med idéfasen blev der i forsommeren 2014 sendt 15 høringssvar med idéer og forslag, som alle er behandlet i et høringsnotat, der blev offentliggjort på Banedanmarks hjemmeside i efteråret Den anden offentlige høring, blev gennemført fra d. 15. oktober til den 19. november 2014 på baggrund af en høringsudgave af miljøredegørelsen. Høringen blev annonceret i lokale aviser, på Høringsportalen.dk og på Banedanmarks hjemmeside. Der indkom i alt 19 henvendelser fra borgere, kommune, foreninger og virksomheder udover de spørgsmål, der blev stillet på borgermødet. Bagerst i dette notat findes en liste over afsendere af henvendelser. Endvidere kan alle høringssvar læses på Banedanmarks hjemmeside i deres fulde længde sammen med et referat fra borgermødet. Projektets videre forløb Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag til politisk behandling og gennemfører derfor en VVM-lignende proces, hvor en idéfasehøring var første skridt. I den anden offentlige høring, var der igen mulighed for at komme med kommentarer til projektet. Høringsperioden blev igangsat med udsendelse af en miljøredegørelse for projektet i en høringsudgave. Den anden høringsperiode fandt sted fra d. 15. oktober til den 19. november 2014, og der var borgermøde den 4. november i Valby Kino. Borgermødet blev annonceret i de lokale medier. Høringsnotat 7/28 Baggrund

8 Dette høringsnotat er udarbejdet efter den anden høringsperiode og indeholder dokumentation af det gennemførte høringsforløb. Også kommentarer fra borgermødet indgår som høringssvar, og er dokumenteret i dette høringsnotat. Banedanmark anvender de indkomne kommentarer i det videre arbejde. Og både høringssvar fra idéfasehøringen og fra den anden offentlige høring indgår som en del af grundlaget for den politiske beslutning om Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag til politisk behandling og beslutning. Efterfølgende vil projektet blive detailprojekteret, så selve anlægsarbejdet kan påbegyndes i Læsevejledning til høringssvarene For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelser til projektet sker behandlingen af høringssvarene tematisk frem for behandling af hvert høringssvar for sig. Høringssvarene og til høringssvar er samlet i så få kategorier som muligt for at undgå gentagelser i kommentarerne. Nogle høringssvar har karakter af rene holdningstilkendegivelser, og er derfor ikke kommenteret. Indholdet af alle henvendelser er søgt refereret så loyalt som muligt, men hele ordlyden af de enkelte henvendelser er ikke gengivet. Afsendere af høringssvar er opdelt i fire grupper: B= Borger F= Forening/Interesseorganisation K= Kommune V= Virksomhed Afsenderne har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse, og disse er oplistet i bilaget sidst i dette notat. Alle indsendte høringssvar kan læses i den fulde ordlyd på Banedanmarks hjemmeside. Personer, der har kommet med spørgsmål eller kommentarer på borgermøderne bliver refereret i høringsnotatet med navns nævnelse, og er ikke nummeret. Høringsnotat 8/28 Baggrund

9 til høringssvarene Der er modtaget 19 høringssvar fra borgere, virksomheder og foreninger med interesse for projektet. Arealbehov 2B og 3B gør opmærksom på, at kortet over kolonihaverne ikke er opdateret med alle de nuværende kolonihavehuse. 3B vurderer, at deres hus ligger inden for det område, der vil blive berørt af broløsningen, med mindre tilvalget med spunsvæg vælges. Erling Duncan-Tind ønsker at vide præcis, hvilke kolonihaver, der vil blive påvirket af broløsningen, hvis der bygges en dæmning i stedet for en spunsvæg langs kolonihaverne. 4B citerer fra miljøredegørelsen, hvor der står, at adgangsvejen til H/F Harrestrup vil blive permanent eksproprieret ved den eventuelle udførsel af tunnelløsningen, da den skal bruges til en adgangsvej til tunnelportalen. 4B spørger i den sammenhæng, om der vil blive eksproprieret ind i haverne i Harrestrup eller om ekspropriationen holder sig til vejarealet. Banedanmark takker for informationen. Arealerne på kortene er korrekte, omend ikke alle de nuværende kolonihavehuse er med på kortet. Kortmaterialet, der er brugt i projekteringsarbejdet, er det nyeste tilgængelige kort af sin type. Der vil være enkelte kolonihavehuse, der er blevet bygget sidenhen. Derfor er antallet af kolonihavehuse, der berøres, også et estimat. På kortene i miljøredegørelsen og i fagnotatet Arealbehov kan man se præcis, hvilke arealer, der skal bruges til de forskellige løsninger. I den videre projektering vil det indgå som en del af arbejdet at opmåle og opdatere kortmaterialet. Selve ekspropriationen vil baseres på virkelighedens situation og ikke på kortmateriale. Ved tunnelløsningen vil dele af H/F Harrestrup blive midlertidigt eksproprieret. Danshøjområdets arealkort for tunnelløsningen kan ses på næste side. Høringsnotat 9/28 til høringssvarene

10 Illustration 1 Arealkort for tunneløsningen i Danshøjområdet Her ses tunnelløsningens arealbehov for området ved Danshøjvej Valby lokaludvalg (11K) mener, at der skal skabes en præcis afklaring af, hvor stort arealbehovet er på Grønttorvssiden. De pointerer desuden, at der skal tages hensyn til, at der ligger en vedtaget lokalplan for området, som giver lov til at bygge boliger på området. De justeringer i lokalplanen der er undervejs, giver mulighed for yderligere at øge antallet af boliger. Københavns Kommune (12K) ønsker en redegørelse for, hvordan de fremtidige stipassager over banen kan realiseres. Banedanmark har i miljøredegørelsen samt tilhørende dokumenter leveret et grundlag, for det arealbehov projektet har. Banedanmarks projekt tager hensyn til de eksisterende arealforhold, samt eventuelle byggerier under opførsel. Fremtidige byggerier eller lokalplaner skal sørge for at opføre bygninger, så de overholder gældende regler for støjgener, arealanvendelser, servitutter m.m. Fremtidige stipassager over banen skal overholde de sikkerhedskrav, der er til banen. Københavns Kommune er velkomne til at kontakte Banedanmark, hvis de har nogen spørgsmål. Høringsnotat 10/28 til høringssvarene

11 Hanne Gotlied spørger, hvorfor dæmningsløsningen for broen tager så stort et areal af H/F Danshøj. Dæmningsløsningen skal bruge et større areal end spunsløsningen, fordi der skal køres mere jord op til banen for at bygge dæmningen, og derfor er det nødvendigt at skabe plads til jordkørsel fra Danshøjvej og op til banen. Natur H/F Danshøj (8F) lægger stor vægt på naturen, og påpeger foreningens rige plante- og dyreliv med pindsvin, egern, tudser, vandsalamander, firben, flagermus og fugle som gærdesmutter, stær og munk. 8F fremhæver, at formålet med kolonihaveloven er, at fastholde kolonihaver som en del af bymiljøet, integrere haveforeningerne i byens grønne træk sammen med andre friluftsaktiviteter i byen, gøre det attraktivt for den laverelønnede del af befolkningen at være i byen og sikre byboernes muligheder for rekreation. Alt sammen formål som 8F mener, at deres kolonihaveforening opfylder. 8F fremhæver også, at de med deres leje under markedsprisen er med til at sikre, at alle kan komme i betragtning til en kolonihave. Københavns Kommune (12K) påpeger også, at der er fundet potentielle levesteder for flagermus. De mener ikke, at Banedanmark blot kan fælde træerne, såfremt det gøres uden for ynglesæson eller vinterdvalen. Inden fældning skal det undersøges om træerne rent faktisk bruges af flagermus. Banedanmark er opmærksomme på kolonihavernes betydning for lokalområdet og dets natur, og vil tage de nødvendige hensyn for at mindske påvirkningen af kolonihaverne. Der kan dog ikke undgås at være gener under anlægs- og driftsfasen. Beskrivelser af både arealer, jordmængder, arbejdsveje, anlægstekniske forhold, adgangsforhold og påvirkninger i driftsfasen indgår i det materiale, Banedanmark sender videre til politisk behandling. Når det endeligt ligger fast, hvilken løsning der vælges, vil Banedanmark foretage en besigtigelse af området med henblik på præcist at kortlægge potentielle levesteder for flagermus. Høringsnotat 11/28 til høringssvarene

12 Ekspropriation og erstatning H/F Danshøj (8F) ønsker, at eventuelle midlertidigt eksproprierede haver bliver flyttet tilbage til den bedst mulige beliggenhed, og at der findes erstatningshaver til alle, der mister deres kolonihaver som følge af tunnelløsningen. 8F og deres havelejere forbeholder sig retten til at vende tilbage med krav om erstatning. Når varige kolonihaver nedlægges som følge af anlægsarbejder i henhold til en anlægslov, er Banedanmark ikke forpligtigede til at finde erstatningsområder til kolonihaver. Banedanmark vil dog indgå i en tæt dialog med de berørte kolonihaver og de relevante myndigheder, om en eventuel tilvejebringelse af erstatningsområder eller andre løsninger i forbindelse med ekspropriation af kolonihaverne. Erstatninger som følge Banedanmarks anlægsarbejde sker i overensstemmelse med lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved reetablering af kolonihaverne ønsker 8F følgende: - Støjværnet reetableres, samt fortsættes over broen. - Vandledning retableres i frostfri dybde med mulighed for at H/F Danshøj kan tilkøbe en udskiftning af tilbageværende vandledning med tilhørende målere, stophaner og aftapningshaner. - Eksisterende kloak-/vandledningsrør bevares eller reetableres. - Elforsyning reetableres. - Havegang, hække og indgangsparti reetableres i samarbejde med H/F Danshøj. - Hæk erstattes med færdighæk art aftales med den enkelte haveejer. - Der bliver grubbet ved eventuel traktose, og der lægges minimum 50 cm muld ovenpå midlertidigt eksproprieret areal før overdragelse. - Anden beplantning som græs, stauder, buske og træer erstattes/reetableres. Banedanmark vil, i lighed med andre anlægsprojekter, retablere med udgangspunkt i at genskabe de eksisterende forhold. Vi vil i næste fase indgå en dialog omkring, hvorledes retableringen kan ske mest hensigtsmæssigt. Banedanmark vil også indgå i en dialog om forbedringer af installationer hvis meromkostningerne betales af haveforeningerne. Ulrik spørger, hvorfor Banedanmark mener, de er fritaget fra at finde erstatningshaver, når der står i kolonihaveloven, at staten ikke er fritaget. H/F Danshøj (8F) spørger hvilken lovgivning, der vil lægge til grund for hele og delvise erstatninger. De henviser til borgermødet, hvor det blev påpeget, at selv om kolonihaveloven ikke friholder staten fra at skulle finde erstatningshaver, så laves projektet efter anlægslov. Derfor er Banedanmark ikke forpligtet til at finde erstatningshaver. 8F anmoder derfor om, at der alligevel findes erstatningshaver inden for en rimelig afstand af den nuværende beliggenhed. Høringsnotat 12/28 til høringssvarene

13 Banedanmark kunne godt havde været mere præcis i fagnotatet Arealbehov, hvor det fremgår, at staten er fritaget fra at finde erstatningshaver. Det er ikke rigtigt. Da projektet udføres ved anlægslov, er Banedanmark ikke forpligtet til at finde erstatningshaver. Banedanmark vil dog gå i dialog med de relevante myndigheder, og afsøge mulighederne for at finde erstatningshaver. Forpligtigelsen til at finde erstatningshaver gælder for varige kolonihaver, medmindre disse nedlægges på grund af anlægsarbejder i henhold til en anlægslov. Såfremt der er tale om ikke-varige kolonihaver, gælder denne forpligtigelse ikke. Kolonihaver, der ligger på DSBs arealer, anses som ikke-varige, medmindre DSB har indmeldt dem som varige. Dette fremgår af bemærkningerne til kolonihaveloven. Ulrik spørger, hvorvidt der er indberegnet erstatningsudgifter i de 350 millioner, som projektet er budgetteret med. Der er afsat 350 millioner kroner til projektet på baggrund af et indledende skøn over anlægsomkostningerne. Det er et anlægsoverslag, der vil blive specificeret i forbindelse med det lovforberedende arbejde. Her udarbejdes et detaljeret anlægsoverslag, der blandt andet indbefatter udgifter til arealerhvervelse. Da H/F Danshøjs indgang vil skulle omlægges, hvis spunsløsningen vælges, foreslår H/F Danshøj (8F), at indgangen parallelforskydes, så have 1, 2 og 3 afgiver et areal til haveindgang. De er indforstået med, at det betyder, at et skur i have 1 formentlig må nedrives. Banedanmark takker for forslaget. Banedanmark vil i den næste fase tage kontakt til haveforeningen, og diskutere det nærmere. Støj Birgit Røjgaard spørger, om Banedanmark er bevidst om, hvor langt væk togtrafikken støjer, og at den kan høres i Hestehaven ved Folehaven. Hun vil også vide, hvad der kommer til at ske med støjen fra jernbanen, hvis broen kommer og støjkilden dermed løftes højere op i luften. Banedanmark anvender beregningsmodeller som Miljøstyrelsen har anvist. Disse beskriver, hvordan støjen breder sig. Det vil være forskelligt fra dag til dag, og er afhængig af faktorer som vindretning, temperatur og lignende. Når toget, og dermed støjkilden, kommer højere op i luften, så vil der også være mere støj fra de tog, der kører der. Den niveaufri udfletning vil ikke give nogen markant ændring af støjen fra jernbanen i området omkring Folehaven. At en støjkilde ligger under grænseværdien Høringsnotat 13/28 til høringssvarene

14 betyder ikke, at man ikke kan høre toget. I Folehaven og Hestehaven kan man høre toget, men området er ikke påvirket over grænseværdien. Steffen Damkjær er tilfreds med, at godstrafikken bliver flyttet over på København- Ringstedbanen. Men han kunne godt tænke sig, at Banedanmark lavede en følsomhedsberegning af effekten ved at hæve sporet, samtidig med at man flytter noget af godstrafikken over på Ny Ellebjerg-/Vigerslevbanen. Bent Van mener, at selv om udviklingen peger i mod mere støjsvage bremser i fremtiden, så vil det ikke påvirke støjen i Vigerslevområdet, da godstogene ikke bremser der. Når Banedanmark laver støjberegninger, så er det typisk ud fra et planlægningsår, der ligger 10 år ude i fremtiden. For dette projekt er der regnet på den forventede trafik i Hovedparten af godstogene forventes ganske rigtig til den tid at benytte København-Ringstedbanen. Selv om godstog støjer mere end passagertog, så vil den tekniske udvikling med en udskiftning af bremseklodser af støbejern til kompositmaterialer medføre, at godstrafikken vil støje væsentlig mindre i fremtiden. Der forventes en støjreduktion på omkring 8-10 db, hvilket vil betyde en halvering i støjniveau i forhold til i dag. Det gælder også selv om togene ikke bremser. Det skyldes, at bremseklodser af støbejern slider på hjulene således, at disse bliver mere ru med tiden, hvorved de også vil støje relativt meget. Derfor vil støjsvage bremser også give en markant støjreduktion, når toget kører og ikke bruger bremserne. 5B, Michael Fjeldsøe og Valby Lokaludvalg (11K) undrer sig over, at Banedanmark skriver i miljøredegørelsen, at projektet ikke forhøjer banestøjen, og dermed ikke er forpligtet til at støjbeskytte de støjbelastede boliger i Valby Have, der ligger der i dag. 5B mener, at den øgede trafik, som projektet giver kapacitet til, vil betyde øget støj i de omkringliggende områder. 5B fremhæver Københavns Kommunes lokalplan 391 for området mellem Gammel Køge Landevej, Vigerslev Allé og Ramsingsvej. I lokalplanens 11 Foranstaltninger mod forureningsgener står, at der skal etableres en otte meter høj støjskærm mod jernbanens terræn. Det er kun sket på en del af strækningen i form af et parkeringshus. Valby Lokaludvalg (11K) pointerer, at miljøredegørelsen anerkender, at der skulle være etableret støjværn i området, men at dette aldrig er sket. 11K kræver, at støjskærmene ved Høffdingsvej forlænges, så hullet mod Valby Have lukkes. Høringsnotat 14/28 til høringssvarene

15 Illustration 2 Støjkort over broløsningen Støjen i Valby Have-området kan ses som en udposning øst for støjskærmen på den nordlige side af banen. 5B mener, at lokalplan 391 og den øgede støjbelastning gør en facadeisolering af de berørte bygninger utilstrækkelig. Derfor mener 5B, at en støjskærm bør opsættes mellem parkeringshuset og den eksisterende støjskærm. Valby Have er blevet anlagt efter jernbanen blev bygget. Derfor er det op til bygherren for Valby Have at støjbeskytte for banen. Det er nye byggeriers ansvar at sørge for, at byggeriet ikke bliver opført, så f.eks. gældende støjgrænser overholdes. Da Valby Have blev opført, sørgede bygherre ikke for, at den korrekte støjbeskyttelse blev opført. Det fremgår af Københavns Kommunes lokalplaner, at strækningen langs med banen skal støjbeskyttes, men det er indtil videre kun sket for noget af strækningen mellem Gammel Køge Landevej og Ramsingsvej. Det er derfor op til København Kommune at støjbeskytte resten af den strækning mellem Valby Have og jernbanen. Som det kan ses på støjkortene fra miljøredegørelsen, så kommer hverken Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg eller Den nye bane København-Ringsted til at støjbelaste Valby Have yderligere. Banedanmark vil gerne indgå i en dialog med bygherre om at få opført den påkrævede støjskærm ved Valby Have, idet ekstra omkostningerne skal dækkes af bygherre. 5B mener, at de 64 db der bruges som grænseniveau i miljøredegørelsen, strider mod Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 1997 Støj og vibrationer fra jernbaner, hvori der står, at støjniveauet fra jernbaner ved boligbebyggelse, daginstitutioner og opholdsarealer ikke må overstige 60 db(a). Høringsnotat 15/28 til høringssvarene

16 Miljøstyrelsens vejledning Støj og vibrationer fra jernbaner fra 1997 er stadig den gældende. Men der blev udsendt et tillæg i 2007, hvor der blev fastsat nye grænseværdier ud fra en ny beregningsmetode. Der kan man se, at grænseværdien for forbikørende tog i boligområder er 64 db. Vejledningen fra 1997 og tillægget fra 2007 kan begge ses på Miljøstyrelsens hjemmeside: Valby Lokaludvalg (11K) og A/B Vilhelm (7F) mener, at Høffdingsvej og det nye boligområde på Grøntorvet vil være bedst beskyttet mod støj, hvis tunnelløsningen vælges. A/B Vilhelm (7F) mener derfor, at det er i samfundets interesse, at der vælges en tunnelløsning. 7F gør opmærksom på, at der allerede er en del larm fra de tog, der kører på strækningen. De påpeger, at støj er en stressfaktor, der rammer både børn og voksne, og som bør tages alvorligt. Derfor mener 7F, at det er Banedanmarks ansvar at gøre, hvad der skal til for at nedsætte støjforureningen i København. Valby Lokaludvalg (11K) ønsker ikke, at støjbelastningen i området øges for de i forvejen belastede områder. 11K understreger, at der i fremtiden vil være mere togtrafik i området. H/F Danshøj (8F) refererer til, at Københavns Kommune har fastsat krav om større støjdæmpning i byområder generelt, og ligesom Valby Lokaludvalg (11K), forventer de, at en bro vil sprede støj over et større område end nu. Derfor mener 11K også, at der derfor bør arbejdes aktivt med at lave en optimal støjafskærmning. I forhold til dagens situation vil støjbelastningen på nordsiden af banen blive mindre i den fremtidige situation. Dette skyldes først og fremmest de højere støjskærme. Med en alternativ placering af støjskærmen vil det støjbeskyttelsen mindst være på samme niveau. På den sydlige side af banen vil 0-alternativet med en ny bane mellem København og Ringsted også være mere støjbelastet end den støjbelastning som projektet medfører. Over en bred kam medfører projektet ikke en forøgelse af støjbelastningen i området. Banedanmark vil som udgangspunkt anvende den standardstøjskærm der er tilpasset banemiljøet og har en dokumenteret effekt. H/F Danshøj (8F) henviser til undersøgelser fra Tyskland og Sverige, der viser, at antallet af godstog forventes at blive forøget med ca. 50 %, og at godstogene forventes at blive længere i fremtiden. Derfor anbefaler 8F kraftigt, at Banedanmark tager vibrationsdæmpning af skinnerne og yderligere støjdæmpning med i planlægningen. G/F Ankeret (19F) mener, at støjpåvirkningen i deres område vil stige med broløsningen, hvis godstogstrafikken stiger i fremtiden. Banedanmark har taget højde for den udvikling, der er i antal og længde på godstog i fremtiden. Banedanmark har egne prognoser på udviklingen, der viser den almindelige Høringsnotat 16/28 til høringssvarene

17 fremskrivning af godstrafikken. De prognoser viser også, hvad udviklingen for den internationale trafik forventes at blive. Banedanmark arbejder ud af Miljøstyrelsens retningslinjer for støjbeskyttelse, og støjbeskytter derefter. Men uanset om man går videre med bro- eller tunnelløsningen, vil projektet generelt ikke medføre en forøgelse af støjbelastningen i området. Formanden for G/F Bjørnsonsvej og Strindbergsvej spørger, om der vil blive opsat støjskærm ved Sydbanestien omkring Sjælør Station. Han fortæller, at det støjer meget i området, og at man ikke kan sidde i haven, som det er nu. Der er ikke planer om at opsætte støjskærme i området omkring Sjælør Station. Banedanmark har lavet støjbeskyttelse langs hovedbanerne, og taget udgangspunkt i hvor meget togtrafik, der er i det pågældende område. Støjberegningerne viser ikke, at der er behov for yderligere støjbeskyttelse i projektets område, bortset fra den støjskærm, der vil blive opsat langs Høffdingsvej, som forhøjer og forlænger den eksisterende støjskærm. Michael Hammel finder det paradoksalt, at Banedanmark måler støjen i halvanden meters højde, når toget bliver løftet fem meter op over det eksisterende baneniveau. Michael Hammel vil også gerne vide, hvad maksimalstøjen er i området, og hvor mange hundrede decibel banen kommer til at støje. Katrine Clausager Rich spørger også til, hvordan man udregner støj, og mener også, at man bør kigge på maksimalstøjen. De beregninger, der er vist i fagnotaterne og i miljøredegørelsen viser støjpåvirkningen i halvanden meters højde. Men Banedanmark beregner også støjniveauet på facader. Hvis nogen er facaderne var over grænseværdien på 64 db, så var de blevet taget med i opgørelsen over støjbelastede boliger. Når der laves støjberegninger, bliver der også kigget både på gennemsnitsstøjen og maksimalstøjen, for at se, hvad der giver den største belastning i området. Der anvendes forskellige grænseværdier for gennemsnitsstøj og maksimalstøj. I dette område er det gennemsnitsstøjen, der giver den største belastning. Men der er bestemt ikke tale om, at nogen bliver belastet med flere hundrede decibel. Hvis broløsningen vælges, støtter Valby Lokaludvalg (11K) og Københavns Kommune (12K) den alternative placering af støjskærmen. De pointerer, at denne placering giver mere lys til bl.a. skolerne. Valby Lokaludvalg (11K) beder Banedanmark sikre sig, at støjskærmene ikke blot kaster lyden tilbage og over på den modsatte side af banen ved Grøntorvet og Folehaven. Banedanmark har noteret sig, hvilke løsninger lokaludvalget og kommunen støtter. I støjberegningerne er forudsat anvendt støjskærme med absorbenter, hvorved de absorberer støjen. Banedanmarks standardstøjskærm reflekterer langt hovedparten af Høringsnotat 17/28 til høringssvarene

18 støjen ned i skærverne på grund af skærmens krumme form, ca. 0-1 db reflekteres til modsatte side af skærmen, hvorved den også i realiteten absorberer støjen. Årsagen til at der er forudsat anvendelse af støjskærme med absorbenter, skyldes at der er tale komplicerede sporforhold og for derved at undgå utilsigtede refleksioner af støjen. Valby Lokaludvalg (11K) anfægter beregningsmetoden, der benyttes til at kortlægge støj. Der er især den måde, som gennemsnitsstøjen opgøres på over et døgn, der anfægtes. 11K mener ikke, at støjbelastningen er uændret, når godstogene føres mod Ringsted, og mener tilmed, at beregningsmetoden åbner op for, at det enkelte persontog må støje mere end i dag. 11K mener, at forudsætningerne er forkerte, og at der derfor er brug for yderligere støjafskærmning i området. Der kommer ikke til at køre færre tog i området fremover end der gør i dag. Men der vil køre færre godstog på banen mellem Ny Ellebjerg og Hvidovre, end der gør i dag. Det skyldes, at hovedparten af godstogstrafikken flyttes over på Den nye bane København-Ringsted. I støjberegningerne er medtaget bidrag fra alle banerne i området. I beregningerne er forudsat, at de forskellige togtyper støjer lige meget i dag som i fremtiden. Det er således ikke korrekt, at der i beregningerne er forudsat, at de enkelte tog vil støje mere end i dag; ændringer i støjbelastningen fra jernbane i forhold til i dag vil skyldes andre trafikmængder og anden sporbenyttelse. Valby Lokaludvalg (11K) pointerer, at den trafikale forudsætning for projektet kan ændre sig og dermed også grundlaget for støjberegningerne. 11K ønsker en garanti for, at der i fremtiden laves yderligere støjafskærmning, hvis der skal køre mere trafik end forudsat på banen. G/F Ankeret (19F) vil også gerne have tilsagn om, at eventuelt uforudsete gener, enten støjmæssige eller visuelle, bliver adresseret af Banedanmark for eksempel ved at opsætte en ekstra støjskærm. Banedanmarks beregninger bygger på forventninger til den fremtidige trafik på strækningen. I henhold til normal praksis er der gennemført beregninger for en situation, der ligger ti år ude i tiden. Der er taget udgangspunkt i den trafikmængde, der er forudsat for Den nye bane København-Ringsted og den trafik, der vil komme, hvis Ring Syd etableres. Ring Syd omfatter passagertog mellem Roskilde og Kastrup. Det er ikke normal praksis at genberegne støjbelastningen på et senere tidspunkt. Hvis trafikmængden, og derved støjbelastningen, ændrer sig markant ud over den almindelige samfundsmæssige udvikling, kan strækningen indgå i den prioritering af midler til støjbeskyttelse, der på det givne tidspunkt kan være til rådighed i Banedanmark. Høringsnotat 18/28 til høringssvarene

19 Rune Müller Kristensen påpeger den ekstra støj, der kommer fra toget, når det kører på broen over Vigerslev Allé. Han spørger, om der er gjort overvejelser om at opføre en støjskærm der, da han mener, at det kan mindske støjen både for kolonihaverne og boligerne, der ligger syd for Danshøjvej. Bent Van tilføjer, at han mener, at der kommer ekstra støj på broen, fordi den er lavet af stål, og spørger om den nye bro også bliver en stålkonstruktion. Banedanmark har regnet på den støj, der kommer fra tog, der kører på broen over Vigerslev Allé, og det er ikke nok til, at det berettiger opførsel af en støjskærm. Den nye bro bliver også lavet af stål, hvilket indgår i støjberegningerne, men nye konstruktionsmetoder betyder, at stålbroer ikke nødvendigvis larmer ligeså meget som tidligere. 17B hæfter sig ved, at der ikke planer om at foretage yderligere støjbeskyttelse af kolonihaverne. 17B mener derfor, at de kolonihaveejere, der undgår at blive eksproprieret som følge af tunnelløsningen, vil være bedre tjent med tunnelen end med broen. G/F Ankeret (19F) ønsker, at støjskærmen mod H/F Danshøj bevares, for at sikre, at deres forening har to støjbarrierer til banen. Det er ikke almindelig praksis at foretage støjbeskyttende foranstaltninger i forhold til kolonihaver. Der vil fortsat være støjskærm mod kolonihaverne ved Danshøjvej på grund af de parcelhuse, der ligger bagved. Det vil være nødvendigt at tage støjskærmen ned i anlægsperioden, men den vil blive genoprettet. Anlægsarbejdet H/F Danshøj (8F) ønsker, at anlægsperioden lægges om vinteren, så haveforeningerne ikke mister en sæson i haverne. De ønsker også at blive orienteret så tidligt som mulig om, hvornår anlægsfasen begynder. 8F mener, at Banedanmark må sikre, at der ikke bliver adgang for uvedkommende i kolonihaverne mens arbejdet udføres, så haverne er sikret bedst mulig mod indbrud. Desuden mener 8F, at Banedanmark bør sikre, at lejerne har adgang til vand og el i sæsonen. Anlægsarbejdet bliver tilrettelagt, så det udførselsmæssigt og økonomisk bedst kan gennemføres. Banedanmark har noteret haveforeningernes ønske, og tager det med i den videre planlægning. Banedanmark vil være i løbende og tæt kontakt med haveforeningerne igennem hele anlægsfasen. Banedanmark vil, i det omfang det er muligt, søge at afhjælpe gener i form af tyverisikring og adgang til el og vand i haveforeningen. Høringsnotat 19/28 til høringssvarene

20 H/F Danshøj (8F) foreslår, at de eneste områder, der benyttes til byggematerialer, affald, tungt maskineri og adgangsvej, er matrikel 3237 på hjørnet af Retortvej og Vigerslev Allé og arealet omkring haveforeningens nye adgangsvej. Banedanmark har behov for areal til byggepladser omkring de enkelte bygningsværker. Både omkring broen over Vigerslev Allé, jernbanebroen over Den nye bane København Ringsted, dæmningerne og tunnelen. Banedanmark har i alle tre løsningsforslag peget på matrikel 3237 som en egnet byggeplads, men kan ikke bygge hele anlægget med kun denne ene byggeplads. Thomas Ainill spørger, om der skal bores jordankre ind i haveforeningen, hvis spunsløsningen vælges. 8F mener, at eventuelle jordankre bør skydes ind under skinnerne, i stedet for ud under haveforeningens areal. Banedanmark forventer ikke, at det vil være nødvendigt at bore jordankre ind i haveforeningen i forbindelse med spunsløsningen, da spunsvæggen vil være meget lav. Det vides endnu ikke, om eventuelle jordankre i forbindelse med en tunnelløsning, vil kunne skydes ind under tunnelen. Det må dog forventes, at en tunnelløsning har brug for jordankre som strækker sig et godt stykke væk fra skinnerne. DONG Energy (18V) gør opmærksom på, at de har et betydeligt antal højspændingskabler i området. 13V (Energinet.dk) forventer, at Banedanmark tager hensyn til det 132 kv jordkabel, der løber syd for Vigerslev Allé Station og under Vigerslev Allé (se nedenstående kort). 13V forventer desuden, at Banedanmark undgår at berøre deres 132 kv jordkabel Lindevang-Vigerslev, der løber nord for Vigerslev Allé Station. 13V fortæller også, at de ikke på nuværende tidspunkt har nogen anlægsplaner i området. Høringsnotat 20/28 til høringssvarene

21 I deres høringssvar har 13V vedlagt retningslinjer for, hvordan elforsyningskabler bør omgås. Retningslinjerne kan ses i den samlede liste over alle høringssvarene på Banedanmark takker for oplysningen. Banedanmark tager hensyn til de kabler, der eventuelt skal omlægges i forbindelse med anlægsarbejdet, og overholder selvfølgelig lovgivningen på området. Hvis Energinet.dk s eller DONG Energy s ledninger berøres, vil Banedanmark indgå en dialog med ledningsejerne om dette. Inden anlægsarbejdet går i gang, ønsker Københavns Kommune (12K) en redegørelse for jordkørsel og ruterne. 12K påpeger, at den positive virkning af at bortgrave forurenet jord, ikke er beskrevet i miljøredegørelsen. Københavns Kommune (12K) anerkender, at den beskrevne håndtering af grundvandet er tilstrækkelig. Det er korrekt, at den positive effekt ikke er beskrevet. Banedanmark vil i detailprojekteringen endeligt fastlægge jordmængder og kørsel, og orienterer naturligvis Københavns Kommune om planerne. Jørgen spørger, om det er nødvendigt med et arbejdsareal i kolonihaverne, hvis man vælger spunsløsningen. Banedanmark forventer, at man kan udføre arbejdet fra banesiden, så det ikke er nødvendigt at inddrage noget af kolonihaverne til arbejdsareal. Dog vil det være nødvendigt at tage støjskærmen ned, mens spunsvæggen opføres. Høringsnotat 21/28 til høringssvarene

22 Tunnel eller bro 4B vil gerne vide, om det er besluttet, hvilken løsningsmodel der vælges, og hvorvidt tunnelløsningen er udelukket, eftersom den er vurderet til at være tre gange så dyr som broløsningen. Bent Høegh og Rune Müller Kristensen vil gerne vide, hvilke argumenter der vejer tungest, når løsningen skal vælges. De spørger, hvorvidt Banedanmark indstiller alle løsninger til politisk beslutning, eller om der er en løsning, der er foretrukken. Rune Müller Kristensen argumenterer for, at det ikke kun skal være prisen, der er afgørende. Bent Høegh og haveforeningerne Dan, Danshøj og Harrestrup (9F) anbefaler, at man går videre med broløsningen med spunsvæg langs kolonihaverne, da man dermed bevarer hele arealet for H/F Dan og H/F Harrestrup, og minimerer det eksproprierede areal fra H/F Danshøj. 9F anbefaler derimod ikke broløsningen med dæmning, da den vil tage et betydeligt areal af H/F Dan og H/F Danshøj. 9F anser tunnelløsningen for en katastrofal løsning for kolonihaverne, da det vil betyde permanent nedlæggelse af minimum 50 haver. Bent Høegh pointerer, at kolonihaveområdet er klassificeret som et område, der tjener rekreative formål i Københavns Kommunes kommuneplan Derfor mener han, at det er et problem ved tunnelløsningen, at der bliver eksproprieret 50 kolonihaver. H/F Danshøj (8F) mener, at tunnelløsningen vil have meget store konsekvenser for både mennesker, dyr og natur i Valby. Desuden pointerer Bent Høegh, at kommunen vil miste ejendoms- og kommuneskatter fra det område, og at der vil blive inddraget et endnu større areal af Ny Valby ved tunnelløsningen. Derudover nævner han risikoen for nikkel- og gasværksforurening ved løsningen. Ved dæmningsløsningen vil kommunen stadig miste 15 kolonihaver og berøre 20 andre. Der skal ryddes 80 år gamle træer, der huser flagermus, og muligvis inkluderer rødlistede arter. Bent Høegh nævner også, at spunsløsningen bevarer disse arter og beholder skattepengene fra kolonihaverne i kommunen. Til sidst spørger Bent Høegh, hvorvidt Banedanmark har planer om at nævne nogen af disse fordele og ulemper ved de forskellige løsninger for politikerne. H/F Danshøj (8F) fremhæver også de miljømæssige problemer, der nævnes på projektets miljøredegørelse side 36. Her nævnes de påvirkninger som tunnelløsningen vil have på grundvandet, hvor det vil være nødvendigt at pumpe grundvandet op, så det kan ledes udenom tunnelarbejdet. 8F påpeger, at Københavns Kommune allerede har 300 projekter undervejs til afhjælpning af regnvandsproblemer. H/F Danshøj (8F) lægger vægt på, at tunnelløsningens anlægsomkostninger anslås til at være tre gange så store som broløsningen, og at tunnelen ikke vil fjerne den barriere, som det eksisterende spor udgør. De mener derfor, at det vil være en bedre samfundsøkonomisk investering at bruge pengene på andre projekter. Desuden mener de, at tunnelløsningen vil blive endnu dyrere på grund af udgifterne til ekspropriation af 50 kolonihaver. Jørgen fremhæver, at kolonihaverne er meget vigtige for dem, der bor der, og at det vil være et stort tab for kolonihaveejerne at miste dem. Derfor siger han, at de fleste i kolonihaverne ønsker, at broløsningen med spuns vælges. Høringsnotat 22/28 til høringssvarene

23 Københavns Kommune (12K), A/B Vilhelm (7F), G/F Ankeret (19F) og 17B støtter tunnelløsningen. Det gør de blandt andet for at mindske støjgenerne. 17B mener, at tunnelløsningen vil være til gavn for hele området. Københavns Kommune (12K) anser tunnelløsningen som den bedste løsning i forhold til byudviklingsområdet på det tidligere grønttorv. 12K s anbefaling af en tunnelløsning bygger især på de visuelle påvirkninger. Københavns Kommune (12K) vurderer, at påvirkningerne i anlægsfasen er mindst for en broløsning. Til gengæld vil påvirkningerne i driftsfasen være mindst for en tunnelløsning. Derfor fortrækker 12K en tunnelløsning. Hvis en broløsning vælges, peger Københavns Kommune på en spunsløsning, da kommunen prioriterer kolonihaver højt. Hvis der vælges en broløsning, ønsker Valby Lokaludvalg (11K), at det bliver varianten med spuns, som bliver valgt, da den bevarer flest mulige kolonihaver, bevarer en række store træer, og er et langt mindre indgreb i området som helhed. Mod Høffdingsvej og det nye boligområde på Grøntorvet mener Valby Lokaludvalg, at en tunnelløsning er den bedste løsning, da det her sikrer mindst støj. Valg af løsningsmodel for den niveaufri udfletning er en politisk beslutning. Banedanmarks opgave er at undersøge begge løsninger så nøgternt som muligt, og udforme et velbelyst grundlag til den politiske proces. Miljøredegørelsen, med Banedanmarks vurdering af fordele og ulemper ved løsningsmodellerne, vil blive sendt til politisk behandling. Alle høringssvar samles i et høringsnotat, der også sendes til politikerne sammen med Banedanmarks kommentarer til høringssvarene og høringssvarene i deres helhed. H/F Danshøj (8F) mener, at broløsningen vil give større indbliksgener. En af fordelene ved den alternative placering af støjskærm er, at indbliksgener fra broen mindskes. Hanne Gotlied spørger, om det ikke taler for broløsningen, at der ikke skal køres lige så meget jord, som der skal ved tunnelløsningen. Der vil være væsentlig mindre jordkørsel med broløsningen i forhold til tunnelløsningen, hvilket medfører mindre gener i anlægsfasen og lavere udgifter til jordhåndtering. Høringsnotat 23/28 til høringssvarene

24 18V foretrækker broløsningen. De gør opmærksom på, at det vil være forbundet med betydelige omkostninger at omlægge de kabler, de har i området, og at sådanne omlægninger skal planlægges nøje for, at elforsyningen kan opretholdes i nettet. De vurderer, at omlægning af kabler vil tage mindst et år. Banedanmark har indberegnet de omkostninger, der vil være forbundet med ledningsomlægninger for tunnelløsningen, og har i fagnotatet Trafikale forhold beskrevet de trafikale gener disse ledningsomlægninger vil have for omgivelserne. Spunstilvalget for broløsningen Ulrik spørger til de millioner, som spunsløsningen anslås til at koste mere end dæmningsløsningen. Han vil gerne vide, om Banedanmark har modregnet de penge, man vil spare ved at minimere ekspropriationen i kolonihaverne. H/F Danshøj (8F) påpeger også, at den ekstraudgift, der ligger i spunsløsningen, skal holdes op i mod den besparelse, den vil medføre, da man ikke behøver at kompensere for ekspropriation af kolonihaver og kolonihavehuse. 8F efterspørger dog en præcisering af prisforskellen mellem broens dæmnings- og spunsløsninger langs med kolonihaverne. 8F har lavet et bud på prisforskellen mellem dæmning og spuns for broløsningen og kommer frem til, at den ekspropriation, der er nødvendig for at udføre spunsløsningen, vil koste 7,3 mio. kr. 8F forventer, at Banedanmark laver grundige beregninger på forskellen mellem spuns- og dæmningsløsningen, og tager hensyn til belastningen for de mennesker, der fik midlertidigt eksproprieret deres kolonihaver ved anlæggelse af ringbanen i Det fremhæves, at de haver, der dengang blev eksproprieret, først nu er ved at nå deres tidligere værdi. Banedanmark har indtil videre prissat spunsløsningen til at koste millioner mere end dæmningsløsningen. Banedanmark har endnu ikke lavet et præcist overslag over, hvad det vil koste at anlægge spunsløsningen i forhold til dæmningsløsningen. Det vil blive gjort i den kommende, lovforberedende fase af projektet, hvor der udarbejdes et detaljeret anlægsoverslag. I udarbejdelsen af dette anlægsoverslag vil der også modregnes udgifter til ekspropriation og erstatning. H/F Danshøj (8F) mener ikke, at Banedanmark har uddybet den direkte og indirekte virkning på miljøet og samspillet mellem disse tilstrækkeligt jævnfør 5, stk.4 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. 8F mener, at anlægsomkostningerne bør indeholde en prissætning af påvirkningerne på mennesker, landskab, kulturarv og samspillet mellem disse faktorer. Banedanmark finder, at den samlede miljøredegørelse opfylder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet 5, stk, 4. Høringsnotat 24/28 til høringssvarene

25 Trafik Bent Høegh, formand for H/F Dan spørger, hvorfor projektet først er kommet frem i 2014, og hvorfor det ikke blev lanceret sammen med Den nye bane København- Ringsted. Da Den nye bane København-Ringsted blev projekteret, viste prognoserne, at der kun ville være meget lidt trafik, der skulle krydse banen ved Ny Ellebjerg. For at kunne realisere Ring Syd-projektet, der skal ses i sammenhæng med udviklingen af et nyt knudepunkt i Ny Ellebjerg, som blev vedtaget i forbindelse med udmøntningen af Togfonden DK, må der etableres en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Ring Sydprojektet indebærer en ny hurtig togforbindelse for fjern- og regionaltog til Københavns Lufthavn via Ny Ellebjerg Station. 6B gentager sit høringssvar fra idéfasehøringen, og mener fortsat, at der bør reserveres et areal langs sydsiden af udfletningen til fremtidssikring. 6B påpeger, at der hverken på Kalvebodbanen eller Øresundsbanen er planlagt overhalingsspor, og at der kan komme et behov for det i fremtiden. Undersøgelserne af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg laves uafhængigt af de øvrige projekter. I forbindelse med det videre arbejde med Ring Syd-projektet vil der dog skulle ses nærmere på kapaciteten på de relevante strækninger, herunder på Øresundsbanen. Steen Thomassen har noteret sig, at tunnelløsningen vil medføre en langvarig lukning af Vigerslev Allé, og at et stort område vil miste busbetjening i perioden. Han spørger derfor, om der er nogen kompensation for det? Steen Thomassen spørger, om det ikke var muligt at lave en løsning, hvor bare cykler og fodgængere kan komme i gennem. Københavns Kommune (12K) ønsker, at trafikken på Vigerslev Allé opretholdes i begge retninger i hele anlægsperioden, da Vigerslev Allé indgår i det prioriterede vejnet. I tunnelløsningen ønsker 12K, at tunnelen anlægges i etaper, så minimum halvdelen af vejprofilet kan anvendes til trafikafvikling og skybrudsvej. 16V (Dansk Erhverv) bemærker, at Banedanmark i størst mulig omfang bør minimere projektets påvirkning af trafikken i området under anlægsfasen. 10V (Movia) henviser til deres tidligere høringssvar fra idéfasehøringen, og opfordrer fortsat til, at der fokuseres på busdriften ad Vigerslev Allé. 10V tilbyder at deltage i planlægningen af en smidig busafvikling under anlægsperioden. Banedanmark forventer, at busserne kommer til at køre alternative ruter. Disse ruter fastlægges i en senere fase i samarbejde med Movia. Ved tunnelløsningen vil Vigerslev Allé blive lukket for passage i en længere periode. Adgangen for passagerer til Vigerslev Allé Station ligger inde mellem broerne, og det vil derfor ikke kunne lade sig gøre at holde adgangen åben i hele anlægsperioden. Høringsnotat 25/28 til høringssvarene

26 Banedanmark har forsøgt at lave en løsning, hvor cyklister og fodgængere kan passere i anlægsperioden. Men i løbet af anlægsperioden skal der graves et 10 meter bredt hul, og i denne periode vil adgangen for cyklister og fodgængere kun blive opretholdt, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Steen Thomassen spørger også, hvor togene skal vende, hvis Vigerslev Allé Station lukkes. S-togdriften påvirkes ikke af tunnelløsningen, og togene vil stadig kunne fortsætte til Ny Ellebjerg og vende. Påvirkning af Valby En deltager på borgermødet, hvis navn ikke blev registreret, spørger, hvordan det vil påvirke Valby at skære byen yderligere over i to. Der anlægges ikke jernbane i en ny linje i forbindelse med anlægget af en niveaufri udfletning. Projektet kommer til at foregå langs med den eksisterende bane, og selv om den vil kunne ses, så bliver jernbanen ikke en større fysisk barriere end den er i dag. 17B mener, at Banedanmark bør tage hensyn til Københavns Kommunes bydelsprojekt Ny Valby, der skal ligge i området syd for banen, hvor Grønttorvet i dag ligger. 17B mener, at Københavns Kommune kan give alle de nødvendige oplysninger om projektet. 17B bemærker, at de 7-9 erhvervsbygninger som Banedanmark bliver nødt til at rive ned som følge af projektet, alligevel skal rives ned i forbindelse med Ny Valby-projektet. Brian Abildgaard fra Grønttorvet gør opmærksom på, at der blev vedtaget en lokalplan i 2011, og spørger hvorfor Banedanmark ikke har taget hensyn til den. Der blev vedtaget en lokalplan i 2011, men det er en plan, der stadig arbejdes videre med. Københavns Kommune er ved at udarbejde en masterplan, som skal danne baggrund for en byggeretsgivende lokalplan. Denne lokalplan skal også tage hensyn til, at der forløber en jernbane. Banedanmark kan ikke projektere efter Ny Valby, men vil tage hensyn til den eksisterende arealanvendelse og være i løbende dialog med Københavns Kommune. Høringsnotat 26/28 til høringssvarene