Model for systematisk efteruddannelse af kiropraktorer.

Transkript

1 Model for systematisk efteruddannelse af kiropraktorer. Mål for Projekt Systematisk Efteruddannelse: Dette dokument beskriver et forslag til en model for systematisk efteruddannelse af kiropraktorer. Modellen er udarbejdet på baggrund af beslutning i seneste overenskomstaftale mellem RLTN og DKF, hvor det blev vedtaget, at udarbejde et forslag til model for systematisk efteruddannelse af kiropraktorer, som kunne: sikre løbende opdatering af ny relevant viden inden for det kiropraktiske virksomhedsområde. sikre og motivere til, at alle kiropraktorer systematisk gennemgår relevant efteruddannelse inden for forudbestemte kerneområder med henblik på at sikre, at kompetencer og færdigheder blandt landets kiropraktorer altid er i overensstemmelse med nye forløbsprogrammer, retningslinjer og generelle faglige behov. Dette samtidig med at der gives rum til efteruddannelse inden for områder, den enkelte måtte have særlig interesse i eller behov for. Anbefalinger for Projekt Systematisk Efteruddannelse: Arbejdsgruppen anbefaler følgende: 1. Etablering af et modul til registrering af efteruddannelse o Arbejdsgruppen lægger op til, at kiropraktorerne indleder med at registrere deres efteruddannelsesaktivitet i et fælles online-modul. Dette vil give indblik og indsigt i efteruddannelsesaktiviteter for den enkelte kiropraktor samt give standen et indblik i kursusemner, varighed, udbydere, kvalitet mv. Til dette foreslås derfor, at der afsættes midler til at konstruere og integrere et sådant registreringsmodul. 2. Indhold og opfyldelse af angivne kerneområder o Arbejdsgruppen har kortlagt emner og indhold, som er essentielle for kiropraktorers virke i privat praksis, med fokus på patientens forløb i primær praksis. Ud fra dette er udvalgt 5 kerneområder, der tager afsæt i kiropraktorernes daglige virke og behov samt nye kliniske retningslinjer og overenskomstsforpligtelser. Disse kerneområder er essensen af den systematiske efteruddannelse, hvorfor der er krav til, at alle kerneområder berøres inden for en 4-årig periode. o Kerneområderne er følgende: Kommunikation, Diagnostik, Patientforløb, Behandling, Ny viden 3. Tempo for systematisk efteruddannelse o Arbejdsgruppen foreslår en model, der tager udgangspunkt i et krav om, at hver praktiserende kiropraktor gennemgår minimum 3 dages efteruddannelsesaktiviteter årligt (svarende til 24 timers efteruddannelse). Arbejdsgruppen foreslår yderligere, at alle kiropraktorer skal deltage i den systematiske efteruddannelse inden for alle de vedtagende kerneområder i løbet af en 4 årig periode/cyklus. Herunder et minimumskrav om at efteruddanne sig 4 timer (svarende til ½ kursusdag) inden for hvert kerneområde. 1

2 o Arbejdsgruppens foreslår at der laves en indfasningsmodel for den systematiske efteruddannelse, der forløber som følgende: 1: registrering 2: kerneområder 3: kvalitetssikring (såfremt der laves et projekt der belyser vurderingen af kvalitet for efteruddannelse, og derefter finder det nødvendigt at indeholde dette i opdraget om systematisk efteruddannelse). Vedlagt som bilag findes 2 eksempler på, hvorledes modellen for systematisk efteruddannelse kan implementeres af den enkelte kiropraktor (Bilag 1 + 2). Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til kvalitetssikring og økonomi, idet det ikke var en del af opdraget. Baggrund for Projekt Systematisk Efteruddannelse: Modelforslaget er udviklet af projektets arbejdsgruppe efter opdraget i Landsoverenskomst om Kiropraktik 2014 indgået mellem Dansk Kiropraktor Forening og RLTN i Overenskomstens opdrag er som følger: Baggrund Overenskomstens parter igangsatte et projekt om systematisk efteruddannelse. Projektet, der løber i perioden , har til formål at: beskrive relevant efteruddannelse for kiropraktorer i kiropraktorpraksis, som tager udgangspunkt i de kompetencer og færdigheder, som kiropraktoren skal besidde for at praktisere i overensstemmelse med de krav og behov, der følger af overenskomsten samt øvrige faglige retningslinjer mv. beskrive hvordan det sikres, at alle kiropraktorer gennemgår den relevante efteruddannelse. Projektet skal tage udgangspunkt i følgende: En beskrivelse af hvor mange kiropraktorer, der i dag deltager i efteruddannelse En beskrivelse af inden for hvilke områder, de efteruddanner sig. Udarbejdelse af konkrete forslag til, hvordan man kan understøtte, at de kiropraktorer, som sjældent deltager i efteruddannelse, inddrages, således at alle får den relevante efteruddannelse. Endvidere skal der udarbejdes følgende: En stillingtagen til i hvilket tempo efteruddannelsen bør ske for således at foretage en prioritering af de forskellige områder, der skal ske efteruddannelse inden for. Fastsættelse af en tidsperiode, inden for hvilken efteruddannelsen skal være foretaget. 2

3 Organisatorisk forankring af projektet Styregruppe Projektet blev forankret på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og har NIKKB s bestyrelse som projektets styregruppe. Arbejdsgruppe Projektet har været drevet af en faglig arbejdsgruppe, som havde ansvar for at sikre fremdriften. Arbejdsgruppen blev nedsat af styregruppen og indeholdt følgende repræsentanter fra henholdsvis Syddansk Universitet, Dansk Kiropraktor Forening, Danske Regioner og NIKKB: Efteruddannelsesansvarlig (udpeget af NIKKB) Rie Castella Toftgaard (formandskab) Studieleder på Klinisk biomekanik, Henrik Hein Lauridsen fra Syddansk Universitet med stort kendskab til kiropraktorernes prægraduate uddannelse (udpeget af Syddansk Universitet) Jane Brodthagen (udpeget af Danske Regioner) med kendskab til Danske Regioners målsætninger på efteruddannelsesområdet Frank Ingemann Jensen (udpeget af Danske Regioner) med kendskab til efteruddannelsesområdet i praksis Uddannelsesansvarlige bestyrelsesmedlemmer Rikke Krüger Jensen og Anders Jørgensen (udpeget af Dansk Kiropraktor Forening) Bjarke Kirkemann, konsulent fra Dansk Kiropraktor Forening (udpeget Dansk Kiropraktor Forening). Baggrundsgruppe Der blev nedsat en baggrundsgruppe bestående af 5 kiropraktorer fra klinisk praksis (udpeget af DKF) samt 1-2 regionale kiropraktorpraksiskonsulenter (udpeget af Danske Regioner). Baggrundsgruppen har fungeret som arbejdsgruppens sparringspartner for at styrke kvaliteten og sikre et resultat i overensstemmelse med målgruppens behov. Baggrundsgruppen bestod af: Jesper Villekold Andersen, Klinikejer i Skjern og uddannet fra AECC Jan Enggaard Jensen, klinikejer i København og uddannet fra SDU udgået af baggrundsgruppen. Anette Ravn Nørregaard, klinikansat i Kolding og uddannet fra SDU Nanna Sønderkær Meyer, klinikejer i Hillerød, efteruddannelseskonsulent og uddannet fra SDU Johanne Brinch Larsen, klinikansat og uddannet fra SDU udgået af baggrundsgruppen. Mikael Busse, klinikansat i Kolding, kiropraktorpraksiskonsulent i Region Syddanmark og uddannet fra SDU Marianne Løgtholt Andreasen, klinikansat i København, kiropraktorpraksiskonsulent i Region Hovedstaden og uddannet fra SDU. 3

4 Nuværende status for efteruddannelse af kiropraktorer. Det har ikke været muligt at opgøre efteruddannelsesniveauet præcist. Dette idet det kun har været muligt at få adgang til tal for kiropraktorernes registrerede deltagelse i NIKKB s efteruddannelsesaktiviteter og således ikke for udenlandske efteruddannelsesaktiviteter mv. NIKKB gennemførte dog i 2008 en behovsanalyse blandt alle DKF s aktive medlemmer omkring efteruddannelsesudbud, hvor 50% responderede. Ud af disse angav 90%, at de havde deltaget i efteruddannelse inden for 5 år, 50% af disse i NIKKB-regi. Kiropraktorernes deltagelse i efteruddannelse bygger indtil dags dato udelukkende på frivillighed og selvvalgte aktiviteter. Kurserne er overvejende egenbetalte. Der er dog forsøgt med en kompensationsordning (finansieret af Kiropraktorfonden) for tabt arbejdsfortjeneste på hverdage, som foreløbigt løber indtil udgangen af I Danmark har NIKKB s efteruddannelsesenhed siden 1990 årligt udbudt efteruddannelseskurser og andre efteruddannelsesaktiviteter specifikt målrettet landets kiropraktorer. Ud over efteruddannelseskurser er nuværende og tidligere initiativer på efteruddannelsesområdet listet op herunder: Faglig Kongres - 2 dages fagligt og socialt arrangement (afholdt i 2012 og 2014) Efteruddannelsestemadag 2011 Flere Road shows decentrale / regionale efteruddannelsesaktiviteter Efteruddannelseskurser afholdt i forbindelse med DKF s Årsmøde Søgbare fondsmidler til efteruddannelsesaktiviteter (Kiropraktorfonden) Kompensationsmodel for tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i NIKKB-kurser på arbejdsdage (Kiropraktorfonden) Handlingsplan for efteruddannelse. Status ved projektets start i oktober 2014: Der er 489 kiropraktorer i privat praksis i Danmark ud af i alt ca. 550 aktive medlemmer i Dansk Kiropraktor Forening. Dette svarer til, at 89% af medlemmerne er ejere eller ansatte i privat praksis. De ikke-privatpraktiserende dækker over offentligt ansatte og medlemmer ude af erhverv. Det samlede antal medlemmer i DKF er ca. 880, hvilket dækker over studerende, pensionerede kiropraktorer samt æresmedlemmer. Kursusaktive 2014 i tal: 282 kiropraktorer deltog på NIKKB kurser heraf 212 unikke brugere Cirka 335 kiropraktorer deltog i standens 2 dagsarrangement Faglig Kongres = 61% af de aktive medlemmer. Cirka 300 kiropraktorer deltog i de decentrale Roadshows ude i regionerne = 55% af de aktive medlemmer. 4

5 Kategorier, hvori kiropraktorer efteruddanner sig: Nedenstående figur viser, hvordan det samlede antal deltagere fordeler sig procentvist på de forskellige kursuskategorier i Året er valgt, fordi det omfatter det seneste komplette data, og fordi året er repræsentativt i forhold til andre sammenlignelige år indeholdt både almen kursusaktivitet og Faglig Kongres. Efteruddannelseskategorier: NIKKB s efteruddannelseskurser er opdelt i følgende kategoriserede emner: Ny viden, Diagnostik, Behandling, Træning, Kommunikation, Ledelse. Et kursus kan sagtens indeholde flere af de angivne emner, hvoraf den der dækker bedst, bliver valgt som emnekategori. Det tilstræbes, at der altid bliver udbudt efteruddannelseskurser inden for alle kategorier. Fordeling på kursuskategorier: NIKKB kurser 2014 Ny viden Diagnostik Behandling Træning Kommunikation Ledelse 5

6 Faglig Kongres 2014 havde følgende kategoriserede emner: Børn og Unge, Ny viden, Klinikspor, Politisk interesserede, Klinikpersonale. Grafen viser, hvordan det samlede antal deltagere fordeler sig procentvis ift. de kategoriserede emner ved FK14. Kategoriserede emner ved Faglig kongres 2014: Antal Antal 6

7 Baggrundsviden: Det vidensmæssige udgangspunkt bl.a. fra kursusdeltagelse i NIKKB-regi, behovsanalyse fra 2008 og de faglige tiltag såsom Faglig Kongres vidner om, at rigtig mange kiropraktorer løbende deltager i efteruddannelse. Der er dog stadig ikke et fuldstændigt billede af, hvor mange der efteruddanner sig i dag, ej heller inden for hvilke specifikke områder og i hvilke regi de benytter sig af efteruddannelsestilbud. Blandt de eksisterende tiltag kan følgende dog konkluderes: - En stor del af kiropraktorerne i Danmark er efteruddannelsesaktive, specifikt inden for områder som behandling og diagnostik. - Den Faglige Kongres har begge gange været afholdt succesfuldt med stor opbakning og efterfølgende god respons. Dette kan der med fordel bygges videre på gennem fortsat understøttelse. - Tiltag som kompensationsordningen har ikke haft den umiddelbare ønskede effekt i forhold til at øge efteruddannelsesaktiviteten betydeligt. Derfor kan man overveje, om andre økonomiske modeller kan være mere hensigtsmæssige til at understøtte denne opgave. - Generelt efteruddanner kiropraktorerne sig inden for relevante emner i det kiropraktiske virksomhedsområde. Overordnet kan man overveje, om der behov for at få kiropraktorerne til at efteruddanne sig mere bredt inden for det virksomhedsområdet, så alle centrale områder dækkes mere systematisk for alle kiropraktorer. Ved dette projekts opstart blev det besluttet, at der skulle gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende kiropraktorer for at understøtte og forny vores platform og basisviden om standens efteruddannelsesniveau. Dette mhp. at få en baseline at arbejde ud fra (øget viden om det eksisterende efteruddannelsesniveau, typen af efteruddannelse, der tages, udfordringer mv.), samt få kiropraktorernes egen vurdering af fremtidige behov for og ønsker til efteruddannelsestilbud. Et spørgeskema blev udsendt maj 2015 for at afdække den nuværende efteruddannelsesfrekvens, motivationsfaktorer samt barrierer for at gennemføre efteruddannelse. Undersøgelsen, der havde en svarprocent på 52, viste bl.a.: o o o o o At alle de deltagende kiropraktorer anser det for vigtigt at tilegne sig ny viden. At kiropraktorernes nuværende efteruddannelsesniveau allerede i dag er højt; 73 % angav, at de indenfor de seneste 3 år har brugt 7 dage eller mere på kurser/workshops (hvilket svarer til 2,3 efteruddannelsesdage pr år eller mere) At det er tid væk fra familie og arbejde samt økonomi, der anses som de største barrierer i forhold til at efteruddanne sig. At andre barrierer i forhold til at efteruddanne sig er nedsat diversitet i kursusform, da stort set alle udbudte efteruddannelsesmuligheder er kurser, der kræver fysisk tilstedeværelse. Fremmende faktorer i forhold til at efteruddanne sig er tilfælde, hvor efteruddannelsen er praksisorienteret og direkte implementerbar i den kliniske hverdag, samt hvor efteruddannelsesudbud er evidensbaseret. 7

8 o o Det sociale aspekt på efteruddannelsesudbud er vigtigt og en fremmende faktor. Der er behov for og god gevinst ved at mødes og sparre med kollegaer til disse faglige arrangementer. Der er behov og interesse for et meget varieret efteruddannelsestilbud; både ift. indhold og form. Det vides ikke, om respondenterne i undersøgelsen er repræsentative for standen. Tallene fra undersøgelsen viser, at alle respondenter har deltaget i efteruddannelse inden for de sidste 3 år. Det vides i anden sammenhæng, at dette dog ikke er repræsentativt for standen. Der er således nogle kiropraktorer, der ikke løbende efteruddanner sig, og hvor der ikke er kendskab til årsagen hertil. Udfordringen ligger således i at udarbejde tiltag til at få viden om denne gruppes efteruddannelsesbehov, efteruddannelsesforløb (eller mangel på samme) og potentielle motivationsfaktorer. TILTAG: Det foreslås, at der i et samarbejde mellem SDU, DKF og NIKKB udbydes et studenterspeciale til afdækning af omfanget af ikke-efteruddannelsesaktive kiropraktorer i klinisk praksis, hvori der rettes fokus på: 1) Grunden til den manglende efteruddannelsesaktivitet. 2) Potentielle motivationsfaktorer for efteruddannelse. 3) Muligheden for at mindske potentielle barrierer og krav til kiropraktorerne, som er svære at indfri. Hvor skal vi hen? Vidensindsamlingen viser, at kiropraktorerne ser efteruddannelse som meget vigtig. Undersøgelsen vidner dog også om nogle barrierer og opmærksomhedspunkter. Et opmærksomhedspunkt er behovet for at få kiropraktorerne efteruddannet mere bredt inden for det kiropraktiske virksomhedsområde, samt få afklaret hvilke emner der er dækkende ift. kiropraktorernes behov og funktioner i det danske sundhedssystem. Ydermere bør der rettes opmærksomhed på i hvilket flow og tempo, dette bør ske. Der er yderligere behov for at danne et overblik over kiropraktorernes samlede efteruddannelsesaktiviteter, samt et behov for at kiropraktorerne selv kan få indblik i hvilke aktiviteter og hvilke kategorier, de har berørt, og derved hvilke de mangler i deres efteruddannelse. Ud fra disse opmærksomhedspunkter har arbejdsgruppen udarbejdet følgende forslag: 8

9 Beskrivelse af arbejdsgruppens forslag til model for systematisk efteruddannelse for kiropraktorer. Overordnet anbefaler arbejdsgruppen, at en model for systematisk efteruddannelse tager afsæt i følgende tiltag for at motivere og systematisere efteruddannelsestiltaget og efteruddannelsesområdet for danske praktiserende kiropraktorer. Dette tænkes som en indfasningsmodel, hvor de nedenstående punkter bliver indfaset fortløbende: 1. Modul til registrering af efteruddannelse 2. Indhold og opfyldelse af angivne kerneområder 3. Tempo for systematisk efteruddannelse 1: Modul til registrering af efteruddannelse Der er i arbejdsgruppen og baggrundsgruppen bred enighed om, at ambitionen bør være at få alle kiropraktorerne i klinisk praksis til at registrere deres efteruddannelsesaktiviteter i et fælles online-modul. Dette vil give et indblik og indsigt i efteruddannelsesaktiviteter for den enkelte kiropraktor samt give standen et indblik i kursusemner, varighed, udbydere, kvalitet mv. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der etableres et efteruddannelsesmodul, der giver den enkelte kiropraktor mulighed for at få overblik over egne efteruddannelsesaktiviteter og fremtidige behov for at opkvalificere sig. Det foreslås, at systemet endvidere kan bruges af standen til at få et fyldestgørende billede af efteruddannelsesaktiviteterne blandt alle kiropraktorer i klinisk praksis. Dette for fremover at få mulighed for at skabe overblik over det reelle efteruddannelsesniveau og evt. behov for nye tiltag/tilbud. Det foreslås derfor at etablere et registreringssystem bygget op om efteruddannelsesaktiviteter fordelt efter kerneområde (se selvstændig beskrivelse af kerneområderne beskrevet på side 11). TILTAG: Det foreslås, at der afsættes midler til at konstruere, integrere og administrere dette registreringsmodul. Det foreslås konkret, at kiropraktorerne selv skal kunne benytte et registreringsmodul hvor alle efteruddannelsesaktiviteter (ikke kun NIKKB-udbud) indskrives i en samlet database. Registreringssystemet skal være nemt at håndtere og skal kunne tilgås fra mobilenhed via en app-genvej. Dette for at gøre det nemt tilgængeligt. Følgende data skal kunne trækkes ud af både den enkelte kiropraktor samt fra centralt hold: Antal Længde Emneområde Titel Dato 9

10 Kommentarer (eventuel med mulighed for vurdering af kursusaktivitet) Uploadet materiale Systemet skal kunne registrere og opdatere status og meddele om efteruddannelseskrav er efterlevet samt udsende automatisk genererede remindere ved manglende efteruddannelse. Det er ønskeligt, at registreringsmodulet tilknyttes NIKKB s allerede eksisterende registreringsmodul, således at disse data automatisk kan sammenkøres. Dette med afsæt i kiropraktorernes ønske om tilgængelighed, nem håndtering samt det økonomiske perspektiv i at benytte og integrere det i et allerede velfungerende system, der registrerer hovedparten af efteruddannelsesaktiviteterne i dag. 2: Indhold og opfyldelse af de angivne kerneområder Arbejdsgruppen har kortlagt emner og indhold, som er essentielle for kiropraktorers virke i privat praksis, med fokus på patientens forløb i primær praksis. Ud fra dette er udvalgt 5 kerneområder, der tager afsæt i følgende: fra studerende til praktiserende kiropraktor, kiropraktorernes daglige virke og behov, samt nye kliniske retningslinjer og forpligtelser i henhold til overenskomsten. Kerneområdernes indhold er beskrevet, analyseret og sammensat af arbejdsgruppen i dialog med: Danske Regioner Klinisk Biomekanik, Sundhedsfaglige fakultet, SDU Baggrundsgruppen der repræsenterer de privatpraktiserende kiropraktorer Dansk Kiropraktor Forening Ydermere viser svarene fra spørgeskemaundersøgelsen, at de udvalgte kerneområder er blandt de højfrekvente områder, som kiropraktorerne på nuværende tidspunkt efteruddanner sig i. Det er altså områder, som kiropraktorerne i forvejen finder interessante og essentielle for deres virke. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at modellen tager udgangspunkt i de 5 kerneområder, der dækker kiropraktorernes daglige virke og behov. Oplægget om systematisk efteruddannelse demonstreres af denne blomst, hvor bladende symboliserer hvert sit kerneområde. 10

11 Kerneområderne er: Patientforløb Kommunikation: o Dette kerneområde dækker kompetenceudvikling inden for al kommunikation i den kiropraktiske klinik. Det omfatter blandt andet konsultationen med patienterne, information til patienter om diagnose, behandling og forløb, samt kommunikationen med andre faggrupper (tværfaglig) og sektorer (tværsektoriel). Ligeledes dækker dette kerneområde ledelse og intern kommunikation med øvrigt klinikpersonale. Diagnostik: o Dette kerneområde dækker efteruddannelse inden for det diagnostiske felt i det kiropraktiske virksomhedsområde og andre beslægtede specialer. Det omfatter blandt andet patientundersøgelse, diagnostik, udredning og billeddiagnostik, samt øvrige parakliniske undersøgelser. Patientforløb o Dette kerneområde dækker efteruddannelse omhandlende stratificering (klassifikation og håndtering) af patienten i behandlingsforløbet i den kiropraktiske klinik i samarbejde med det øvrige sundhedssystem. Desuden kendskab til nye patientforløbsprogrammer, samt øvrige procedureændringer i forhold til nye overenskomstaftaler mv. (fx Prolapsforløbspakken, henvisning til MR). Behandling: o Dette kerneområde dækker over kompetenceudvikling inden for behandlingsregimet af den kiropraktiske patient. Herunder forebyggelse, træning, behandlingsmodaliteter, behandlingsteknikker mv. Ny viden: 11

12 o Dette kerneområde dækker over efteruddannelse, som bidrager med ny viden inden for det kiropraktiske virksomhedsområde. Herunder kendskab til nye kliniske retningslinjer, nye forskningsresultater, relevante sundhedspolitiske tiltag mv. 3: Tempo Forslaget for tempo for deltagelse i systematisk efteruddannelse er baseret på svar fra spørgeskemaundersøgelsen, samt beregninger og analyser på, hvorledes og med hvilken hastighed man kan forvente og sikre, at de praktiserende kiropraktorer er opdateret på ny viden inden for det kiropraktiske virksomhedsområde. I udviklingen af modellen er der ligeledes hentet inspiration fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og andre sammenlignelige faggrupper. Blandt andet kravene fra den nyligt udviklede model for systematiske efteruddannelse for praktiserende læger udarbejdet af PLO. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at modellen tager udgangspunkt i et krav om, at hver praktiserende kiropraktor gennemgår minimum 3 dages efteruddannelsesaktiviteter årligt (svarende til 24 timers efteruddannelse). Arbejdsgruppen foreslår yderligere, at alle kiropraktorer skal deltage i den systematiske efteruddannelse inden for alle de vedtagne kerneområder i løbet af en 4-årig periode/cyklus. Inden for denne periode skal hvert kerneområde dækkes, således at man som minimum efteruddanner sig 4 timer inden for hvert blad, hvilket svarer til ½ kursusdag i løbet af de 4 år. Ud fra spørgeskemaanalysen ses det, at 70% af respondenterne har deltaget i 3 dages efteruddannelse årligt, hvilket vil sige, at forslaget om de 3 dages efteruddannelse pr år, ikke opleves som en radikal forandring for kiropraktorerne. 2 eksempler herpå er vedlagt som bilag. 12

13 Patientforløb Fremadrettede opgaver og tiltag: Der skal tages stilling til, om og i givet fald hvordan den systematiske efteruddannelse blandt kiropraktorer kvalitetssikres. Nærværende projekt har ikke haft kvalitetssikring af efteruddannelsesaktiviteter som en del af opdraget. Arbejdsgruppen anbefaler, såfremt dette emne ønskes behandlet, at der laves et nyt projekt til at belyse emnet og komme med forslag til hvordan evt. kvalitetssikring af efteruddannelsesaktiviteter skal håndteres. Arbejdsgruppen har i processen overvejet følgende elementer vedr. kvalitetssikring af efteruddannelsesaktiviteter, som kan være til inspiration i et evt. fremtidigt projektarbejde på området: Forhåndsgodkendt positivliste af kurser og efteruddannelsestilbud, som er offentligt tilgængelige. Oprettelse af et kvalitetssikringsorgan uafhængigt af alle efteruddannelsesudbydere. o (DSKKB er foreslået som et organ, der ville være organisatorisk velegnet til at varetage denne opgave). Der skal dog gøres opmærksom på, at nogle kvalitetssikringstiltag rummer en risiko for at blive opfattet som bureaukratiske, tidskrævende elementer, som visse kiropraktorer vil kunne forventes at opleve som top-down tiltag, der begrænser deres handlerum og efteruddannelsesrelaterede selvbestemmelse, hvilket arbejdsgruppen også har peget på som en risiko Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at man, såfremt man ønsker positivlister over godkendte efteruddannelsestiltag mv., går nænsomt frem med øje for den enkelte kiropraktors ønske om selvbestemmelse. 13

14 Case 1 -Erfaren specialiseret kiropraktor En kiropraktor med 20 års erfaring og interesse i sportskiropraktik vil gerne efteruddanne sig med fokus på dette område. Efteruddannelsesforløbet for en 4 årig periode kunne være følgende: 1. år: Weekendkursus i undersøgelse og behandling af underekstremiteterne (diagnostik, behandling) (8+8) Weekendkursus i skulder grundforløb. Undersøgelse, diagnostik og behandling underekstremiteterne (diagnostik, behandling) (8+8) Roadshow: Implementering af kliniske retningslinjer for håndtering af cervcical og lumbal rodpåvirkning -2 timer ( ny viden)(2) Diagnostik:16 timer, behandling 16 timer. Ny viden 2 timer Dvs de 24 timers efteruddannelse / år er opfyldt. 2. år: Dagskursus i ankel og knæskader hos sportsfolk (underekstremiteterne (diagnostik, behandling)(6+2) Weekendkursus i sportspsykologi -håndtering og kommunikation (kommunikation, patient forløb) (8+8) Patient behandler kommunikation i forbindelse med Generalforsamling (4 timer) (kommunikation, patient forløb)(3+1) Diagnostik:6 timer, Behandling: 2 timer, Kommunikation: 12 timer, Patient forløb: 9 timer Dvs de 24 timers efteruddannelse / år er opfyldt. 3. år: Roadshow om Ultralyd og blokadeanlæggelse (2 timer) (behandling)(2) Weekend kursus i skulder udvidet forløb. Undersøgelse, diagnostik og behandling underekstremiteterne (diagnostik, behandling) (10+6) Dagskursus i funktionel tapning (behandling).(6) Diagnostik:10 timer, Behandling: 14 timer Dvs de 24 timers efteruddannelse / år er opfyldt.

15 4. år Deltagelse i faglig kongres (2 dage) med deltagelse i følgende moduler: Forebyggelse af løbeskader (3 timer) ( behandling)(3) Ekstremitetsproblemer hos børn (3 timer) (diagnostik, behandling) (2+1) Prolapsbehandling og pakkeforløb (3 timer) (patient forløb)(3) Workshop i idrætsskader (3 timer) (diagnostik og behandling)(1½+1½) Plenum forløb med præsentation af nyeste forskningsprojekter (2x2 time) (ny viden)(3) En dag i idrættens tegn: idrætsskader, forebyggelse, behandling og rehabilitering (diagnostik og behandling)(3+5) Behandling:10½ time, Diagnostik:6½ time, Patient forløb: 3 timer, Ny viden: 4 timer Dvs de 24 timers efteruddannelse / år er opfyldt. Alt i alt i en 4 årig periode: 3 dage/år Dækning af de 5 kerne områder med minimum 4 timer i hvert kerneområde: o Kommunikation: 12 timer o Diagnostik: 38½ time o Patientforløb: 12 timer o Behandling: 42½ time o Ny viden: 6 Alle kerneområder dækkes med minimum 4 timer / indenfor de 4 år.

16 Case 2 den nyuddannede kiropraktor Den nyuddannede kiropraktor efter 1. år i turnus. Ønsker at dygtiggøre sig inden for en bred vifte af emner. 1. år Lørdagskursus : Den ældre patient (diagnostik, behandling)(4+3) Weekendkursus i behandlingsteknikker for columna lumbalis (behandling)(13) Roadshow: Billeddiagnostiske retningslinier (ny viden)(2) Roadshow: Maintenence Care programmet (patient forløb)(2) Diagnostik: 4 timer, Behandling:16 timer, Ny viden: 2 timer, Patientforløb: 2 timer Dvs de 24 timers efteruddannelse / år er opfyldt. 2. år Lørdagskursus i Røntgenbeskrivelser (diagnostik)(7 timer) Weekendkursus i undersøgelse og behandling af kæbeledsdysfunktion samt relation til nakkeområdet (diagnostik og behandling)(7+7) Weekend kursus thoracal columna den oversete region (diagnose, ny viden, behandling)(7,3,4) Deltagelse i faglig kongres på følgende moduler: Nyeste viden fra det store klinikprojekt om lændesmerter (patientforløb)(2½) Plenum 1: What has research done for us and where will it take us? (ny viden)(1½) Det uheldige patientforløb (kommunikation)(2½ ) Hvad skal vi sige til patienterne om deres prognose? (kommunikation)(3) Symptomer efter traume (ny viden)(3) Diagnostik: 14 timer, Behandling:11 timer, Ny viden:4½ timer, Kommunikation: 5½ time Patientforløb: 2½ time Dvs. de 24 timers efteruddannelse/år er opfyldt. 3. år Weekendkursus: fra dysfunktionelt bevægemønster til atletisk perfektion (diagnostik, behandling)(5, 9) Dagskursus: Bivirkninger og utilsigtede hændelser (Ny viden)(6)

17 Deltagelse i kursus i forbindelse med årsmøde: kommunikation (kommunikation)(4) Diagnostik: 5 timer, Behandling: 9 timer, Ny viden; 6 timer, Kommunikation:4 timer Dvs. de 24 timers efteruddannelse / år er opfyldt. 4. år Weekendkursus: et kursus med Leonard Faye: Behandlingsteknikker for nakke og skulderåg. (diagnostik, behandling)(5,9) Weekendkursus: Gonstead workshop (diagnostik, behandling)(5,9) Diagnostik: 10 timer, Behandling: 18 timer Dvs. de 24 timers efteruddannelse / år er opfyldt. Alt i alt i en 4 årig periode: 3 dage/år Dækning af de 5 kerne områder med minimum 4 timer i hvert kerneområde: o Kommunikation: 9½ time o Diagnostik: 40 time o Patientforløb: 4½ time o Behandling: 54time o Ny viden: 14 timer Alle kerneområder dækkes med minimum 4 timer / indenfor de 4 år.