Afgørelse af klage over afslag på fortsat færdselsregulering og på opklassificering af B vej

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. maj / x x x AFSLAG PÅ FÆRDSELSREGULERING OG OPKLASSIFICERING Afgørelse af klage over afslag på fortsat færdselsregulering og på opklassificering af B vej Vejdirektoratet har i dag truffet afgørelse i klagen af 7. oktober 2012 fra klager og i klagen af 10. oktober 2012 fra C på vegne af B vejs Vejlaug over Kommunens afgørelser af 17. september Kommunens afgørelser af 17. september 2012 Kommunen meddeler i sit brev af 17. september 2012 følgende afgørelser: 1. Afslag på at bevare skiltning C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt, med undertaven Ærindekørsel tilladt. Kommunen henviser til den nye privatvejslovs 1 57, stk Påbud om at fjerne de opsatte skilte og at retablere belægningen. Kommunen henviser til den nye privatvejslovs 57, stk Afslag på yderligere trafikreguleringer (Kommunen henviser til den nye privatvejslovs 57, stk. 1), og 4. Afslag på at optage den private fællesvej B vej som offentlig. Kommunen henviser til den nye privatvejslovs 58, stk. 1. Vejdirektoratets afgørelse 1. Kommunens afslag af 17. september 2012 på ansøgningen om opretholdelse af indkørselsforbuddet er lovligt. Det forhold, at kommunen fejlagtigt har henvist til den nye privatvejslovs regler i 57, stk. 1, er uden betydning for afslagets lovlighed. 2. Kommunen kan lovligt påbyde, at den, der har etableret afmærkningen med C 22,1- tavlen, skal fjerne den og retablere vejarealet, jf. den gamle privatvejslovs 2 68, stk. 1. Det forhold, at kommunen henviser til forkert hjemmel for denne del af påbuddet, ses ikke at have betydning for lovligheden. Kommunen kan dog ikke med den anførte hjemmel udføre de påbudte arbejder for grundejernes regning. 3. Kommunens afslag på ansøgningen af 9. marts 2012 på yderligere trafikreguleringer på B vej er ikke lovligt begrundet. Idet vi ikke kan udelukke, at afgørelsen kunne have fået et andet indhold, hvis de korrekte hensyn var indgået i kommunens overvejelser, skal vi bede kommunen tilbagekalde denne del af afgørelsen af 17. september 2012, og genoptage sagen med henblik på at træffe en lovlig afgørelse. 4. Kommunens afslag på at opklassificere B vej er lovligt, jf. vejlovens 3 23, stk. 1, og privatvejslovens 58, stk Lov om private fællesveje, jf. lov nr af 21. december 2010, trådt i kraft 1. januar Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer 3 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011 Niels Juels Gade København vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 11 Jeres klage Vejlauget har anført, at kommunens trafiktælling ikke giver et retvisende billede af andelen af den gennemgående trafik ad B vejs private del, idet den underestimerer andelen af gennemgående trafik. Vejlauget mener, at kommunen har talt trafik med, som ikke vedrører den private del af B vej. Vejlauget og klager er heller ikke enige i kommunens fortolkning af den nye privatvejslovs 58, stk. 3. Kommunen mener, at den private fællesvej er en del af et afgrænset net af private fællesveje i området mellem F vej, Å vej, U og H vej, hvorfor trafik til andre veje i området ikke skal opfattes som gennemgående. Vejlauget og klager mener derimod, at kommunen som vejmyndighed har ansvar for at udarbejde en helhedsløsning for hele området af private fællesveje, og at lovgiver ikke har ment, at den gennemkørende trafik skulle stilles op mod lokaltrafik i et større område, der ikke har direkte forbindelse med vejen. Klagers bemærkninger til udkastet af 30. januar 2013 til afgørelse i sagen Klager har i brev af 7. februar 2013 kommenteret udkastet. Bemærkningerne går først og fremmest på, hvordan Kommunen gennemførte tællingen i oktober 2011 og fejlkilder ved optællinger, som også er påpeget i tidligere høringssvar. Klager er endvidere uforstående over for Vejdirektoratets fortolkning af begrebet lokaltrafik. Det er Klagers opfattelse, at Vejdirektoratets fortolkning er i strid med de politiske intentioner med den nye bestemmelse i privatvejslovens 58. Advokatselskabets bemærkninger til udkastet af 30. januar 2013 til afgørelse i sagen Advokatselskabet har i brev af 22. marts 2013 på vegne af Vejlauget B vej kommenteret Vejdirektoratets udkast af 30. januar 2013 til afgørelse i klagerne over Kommunens afgørelser af 17. september 2012 vedrørende B vej. Adv. kommenterer følgende 3 punkter i udkastet til afgørelse: 1. De foretagne trafiktællinger 2. Anmodningen om trafiktælling efter privatvejslovens 58, stk Formålet med forsøgsordningen skiltningen C22,1 4. Vejdirektoratets kompetenceafgrænsning og fortolkning af retlige spørgsmål Ad 1: Trafiktællingerne gøres det gældende: kommunen kan faktisk ikke dokumentere den efter lovens definition reelt gennemkørende trafik, idet kommunen ikke har opnået den materielt korrekte og nødvendige dokumentation til brug for kommunens afgørelse. Tællingen burde være gennemført efter P Allé for at give et retvisende billlede af den almene færdsels andel af færdslen på B vej. Når kommunen alligevel afgør sagen på fejlagtige data, er dette i strid med officialmaksimen kommunens undersøgelsespligt, der endda i privatvejsloven er indsat som et lovkrav i 58. Privatvejslovens undersøgelseskrav må antages at være normeret i overensstemmelse med forarbejdernes definition af gennemkørsel. Vejdirektoratets vurderinger af Kommunens undersøgelser og konklusioner på disse er i strid med Folketingets tilkendegivelser.

3 3 af 11 Vejene inden for det af kommunen definerede lokalområde er ikke trafikalt sammenlignelige. Visse steder er vejene blinde, visse steder er indkørsel forbudt, visse steder er vejene ensrettede, 2 steder inde i området findes strækninger med status af kommunevej. Det forhold, at der er kommuneveje inden for området indebærer, at der ikke er tale om et sammenhængende net af private fællesveje. Ad 2: Anmodningen efter 58, stk. 2, gøres det gældende: Kommunen har tilkendegivet, at en tælling efter 58, stk. 2, vil blive gennemført på samme måde som den gennemførte tælling. Kommunens tilbud om at gennemføre en 58, stk. 2-tælling, hvis et kvalificeret flertal af vedligeholdelsespligtige grundejere beder om det, er ikke reelt. Grundejerne er villige til at medvirke til en ny tælling, hvis den gennemføres i overensstemmelse med lovens krav. Ad 3: Formålet med forsøgsordningen gøres det gældende: Den forsøgsvise færdselsregulering var fejlagtigt opsat på et sted, der ikke regulerede færdslen på B vej men på P svinget. Der henvises til Kommunens udtalelse af 17. januar 2012 vedrørende verserende klagesag over kommunens istandsættelseskendelse af 9. november Heri argumenterer kommunen imod forbud imod indkørsel, medmindre man har et ærinde i området. Kommunen henviser til, at et forbud vil flytte trafikken over på de andre private fællesveje i området, hvilket kommunen ud fra en trafikal og sikkerhedsmæssig vurdering finder betænkeligt. Der henvises endvidere til politiets oplysninger i brevet af 6. juli 2012, at et indkørselsforbud for almindelig færdsel fra P svinget er uhensigtsmæssigt, fordi store køretøjer, herunder vogntog, bliver nødt til at bakke for at undgå kørsel mod færdselstavlen. Kommunens og politiets udtalelser kan kun forstås som en anerkendelse af, at B vej i rigt mål benyttes til uvedkommende trafik. Forsøgsordningen blev alene gennemført, fordi Kommunen ville undgå at skulle betale for vedligeholdelsen af vejen, jf. bestemmelsen i den tidligere privatvejslovs 58, stk. 2. Ad 4: Vejdirektoratets kompetence gøres det gældende: Reelt er det vel også sådan, at Vejdirektoratets vigtigste opgave som klageinstans er at sikre materielt rigtige afgørelser, baseret på en korrekt og tilstrækkelig sagsoplysning. Det må afvises, at Vejdirektoratet som klageinstans uden nye data forvaltningsretligt kan reparere en fejlbehæftet og utilstrækkelig undersøgelse/vejtælling ud fra en udokumenteret mening. Oplysninger i sagen Kommunen har den 21. december 2010 meddelt tilladelse til at færdselsregulere den private fællesvej ved i en forsøgsperiode på et år at opsætte skilt C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt, med undertavle Ærindekørsel tilladt. 4 Vejdirektoratets j.nr. 11/18404

4 4 af 11 Kommunen gennemfører i oktober 2011 en trafiktælling på B vej. Tællingen gennemføres i forbindelse med kommunens behandling af sagen om istandsættelse af B vej. Vejlauget har den 20. december 2011 søgt kommunen om at bevare skiltningen. Kommunen har på baggrund af ansøgningen om bevarelse af skiltningen to gange bedt om politiets samtykke til, at skiltningen opretholdes. Politiet har på den baggrund to gange senest den 1. februar 2012 udtalt til kommunen, at de ikke kan give samtykke til skiltningen. Kommunen har som konsekvens heraf meddelt afslag. Politiet har begrundet sit afslag med, at skiltningen ikke har nogen effekt, idet den ikke har ført til større trafikale ændringer, og at den praktisk talt er umulig at retshåndhæve. Klager har på vegne af vejlauget den 28. februar 2012 anmodet kommunen om at overtage den private fællesvej som offentlig efter privatvejslovens 58, stk. 3. Klager har den 9. marts 2012 anmodet kommunen om at gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den gennemgående motorkørende færdsel på vejen, så den udgør mindre end 50% af den samlede motorkørende færdsel, jf. lovens 58, stk. 3. Kommunen har vejledt ansøgerne om muligheden for efter lovens 58, stk. 2, at kræve at kommunen udfører en (ny) trafiktælling, men dette har de ikke søgt om. Kommunen har derfor vurderet sagen efter lovens 58, stk. 1. Og i den forbindelse har kommunen anvendt en trafiktælling (nummerpladetælling) fra oktober 2011 som grundlag for sin vurdering og afgørelse af 17. september Trafiktællingen fra oktober 2011 viser, at 19% af den samlede motorkørende trafik på vejen er gennemgående. Kommunen har defineret, at køretøjer, der gennemkører den private fællesvej på højst 3 minutter, er gennemgående. Kommunen har på den baggrund vurderet, at den private fællesvej ikke har en sådan betydning for den almene færdsel, at den bør overtages som offentlig. Kommunen har samtidig vurderet, at trafikken ikke giver anledning til, at kommunen af egen drift foretager yderligere færdselsregulerende foranstaltninger på vejen efter privatvejslovens 57, stk. 2. Dette har kommunen begrundet med, at den ikke mener, der trafikalt er noget til hinder for den nuværende trafikafvikling på den private fællesvej. Der er med andre ord ikke en trafikal begrundelse for, at kommunen skal etablere færdselsregulering på vejen. Sagen har været i høring 3 gange, og ansøgerne har haft mulighed for at komme med indsigelser. Den nye privatvejslov eller den gamle? Det fremgår af den nye privatvejslovs 101, stk. 1, og 102, stk. 3, at sager, der ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2012 verserer i en kommune eller er indbragt som en klagesag for Vejdirektoratet skal færdigbehandles efter de hidtidige regler, dvs. efter regler i den gamle privatvejslov.

5 5 af 11 Det betyder i denne klagesag, at klagen over afslaget på fortsat tilladelse til at skilte med C22,1- forbudstavlen med undertavle skal behandles efter den gamle privatvejslovs regler. Ansøgningen om opklassificering af B vej og gennemførelse af færdselsregulerende foranstaltninger med henblik på at reducere den gennemgående motoriserede færdsels andel af den motoriserede færdsel på vejen til under 50% skal derimod behandles efter den nye privatvejslovs regler og vejlovens regler. Private fællesveje i Kommunen administreres som private fællesveje i byer og bymæssige områder, privatvejslovens afsnit III. Det fremgår af den gamle privatvejslovs 13, stk. 1, og den nye privatvejslovs 3, stk. 1. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til? Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 5. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af den nye privatvejslovs 87, stk. 2, og vejlovens 4, stk. 1. Den gamle privatvejslov har en tilsvarende bestemmelse i lovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 6 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Ad 1 Afslag på bevarelse af skiltning C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt med undertavlen Ærindekørsel tilladt Som det fremgår af ovennævnte modtog Kommunen ansøgning om bevarelse af den eksisterende, midlertidige afmærkning, den 20. december Spørgsmålet skal derfor behandles efter reglerne gamle privatvejslov. Kommunen kan med politiets samtykke bestemme, hvordan færdslen på en privat fællesvej skal reguleres, herunder bestemme, om der skal etableres færdselsregulerende foranstaltninger (ex. indførelse af parkeringskontrol) på vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 44, stk. 1, jf. færdselslovens 92, stk. 1, nr. 1. Det er dermed kommunen, der vurderer, om der er almene, offentligretlige hensyn først og fremmest trafiktekniske og færdselssikkerhedsmæssige hensyn der taler for at etablere færdselsregulerende foranstaltninger på en privat fællesvej. En grundejer må ikke etablere færdselsregulerende foranstaltninger uden kommunens og politiets samtykke. Dette fremgår af privatvejslovens 44, stk. 3. En tilladelse fra kommunens side efter 44, stk. 3, er alene en offentligretlig tilladelse, som er udtryk for, at myndighederne ikke mener, at almene, offentligretlige hensyn først og fremmest trafiktekniske og færdselssikkerhedsmæssige hensyn, jf. ovenfor er til hinder for tilladelsen. 5 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven 6 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012

6 6 af 11 Det er et privatretligt spørgsmål, hvem der skal afholde udgifterne til foranstaltningerne, hvortil der er meddelt tilladelse efter 44, stk. 3, jf. stk. 1. Det er ligeledes et privatretligt anliggende, om en tilladelse til at færdselsregulerende foranstaltninger efter lovens 44, stk. 3, kan udnyttes. I mangel af enighed mellem vejejeren og de vejberettigede må disse spørgsmål afgøres ved domstolene. Vejdirektoratets vurdering Vi må lægge til grund, at den eksisterende, midlertidige, afmærkning er etableret efter bestemmelsen i privatvejslovens 44, stk. 3. Som det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, kan Kommunen ikke give tilladelse til en færdselsregulering på en privat fællesvej, når politiet ikke giver samtykke til det ansøgte. Kommunen kan i denne situation kun meddele afslag på en ansøgning om færdselsregulering. Vi konstaterer således, at Kommunens afslag af 17. september2012 er lovligt. Det forhold, at kommunen fejlagtigt har henvist til den nye privatvejslovs regler i 57, stk. 1, er uden betydning for afslagets lovlighed. Ad 2 - Påbud om at fjerne de opsatte skilte og at retablere belægningen Da påbuddet kommer i forlængelse af kommunens afslag på en permanent tilladelse til afmærkningen, mener vi, at spørgsmålet om lovligheden af påbuddet skal afgøres efter den gamle privatvejslovs regler. Den gamle privatvejslovs 44 indeholdt ikke en regel svarende til den nuværende privatvejslovs 57, stk. 4. Vejdirektoratets vurdering Kommunen kan derfor lovligt påbyde den, der har etableret afmærkningen, at fjerne denne og retablere belægningen, når tilladelsen udløber og ikke kan forlænges. Det fremgår af den gamle privatvejslovs 68, stk. 1. Hvis afmærkningen ikke fjernes, og belægningen ikke retableres, og dette efter kommunens vurdering betyder, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, jf. den nye privatvejslovs 45, stk. 1, må kommunen træffe en afgørelse om istandsættelse af de pågældende vejstykker efter bestemmelserne i den nye privatvejslovs kap. 9. På denne baggrund kan vi konstatere, at Kommunen lovligt kan påbyde, den der har etableret afmærkningen at fjerne den og retablere vejarealet, jf. den gamle privatvejslovs 68, stk. 1. Det forhold, at kommunen henviser til forkert hjemmel for denne del af påbuddet, ses ikke at have betydning for lovligheden. Kommunen kan dog ikke med den anførte hjemmel udføre de påbudte arbejder for grundejernes regning. Ad 3 - Afslag på yderligere trafikreguleringer

7 7 af 11 Det fremgår af sagen, at klager den 9. marts 2012 anmoder kommunen om at gennemføre færdselsregulering på de private fællesveje med henblik på at reducere den almene færdsel på vejene til under 50% af den samlede færdsel. Denne ansøgning skal behandles efter reglerne i den nye privatvejslovs 57, stk. 1. Hvis grundejerne ønsker at forbyde adgang for uvedkommende køretøjer på den private fællesvej, skal de have tilladelse fra kommunen og politiet. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 1. Kommunens godkendelse efter 57, stk. 1, er udtryk for en offentligretlig tilladelse. En sådan tilladelse er alene udtryk for, at kommunen og politiet ikke vil modsætte sig, at den ansøgte regulering gennemføres, jf. definitionen på offentligretlig tilladelse i privatvejslovens 56, stk. 1. Kommunen skal først og fremmest lægge vægt på, om færdselsmæssige hensyn herunder behovet for at de pågældende vejarealer stilles til rådighed for alle trafikanter eller vejtekniske hensyn taler imod tilladelsen. Kommunen kan afslå at give tilladelse, hvis sådanne hensyn skønnes at være til hinder. Hvis kommunen vurderer, at almene, offentligretlige hensyn ikke taler imod det ansøgte, vil kommunen kunne lade sin afgørelse afhænge af en konkret afvejning af eventuelle modsatrettede interesser hos grundejerne. Muligheden for at udnytte en tilladelse efter 57, stk. 1, er et privatretligt spørgsmål, der ved uenighed mellem grundejerne kun kan afgøres af domstolene. Omkostningerne i forbindelse med etablering af forhold m.m. efter 57, stk. 1, er ligeledes et privatretligt spørgsmål og påhviler umiddelbart ansøgeren selv. Vejdirektoratets vurdering Vi noterer os, at Kommunens afslag på ansøgningen om færdselsregulering er meddelt med henvisning til privatvejslovens 57, stk. 1. Kommunen har begrundet sit afslag med, at den ikke mener, at der er trafikalt behov for yderligere trafikregulerende foranstaltninger. Der henvises til trafiktællingen fra oktober 2011, hvoraf det fremgik, at 19% af den samlede motorkørende færdsel var gennemkørende færdsel uden ærinde i området. Vi konstaterer hermed, at kommunens afslag ikke er lovligt begrundet. Idet vi ikke kan udelukke, at afgørelsen kunne have fået et andet indhold, hvis de korrekte hensyn var indgået i kommunens overvejelser, skal vi bede kommunen tilbagekalde denne del af afgørelsen af 17. september 2012, og genoptage sagen med henblik på at træffe en lovlig afgørelse. Ad 4 - Afslag på at optage den private fællesvej B vej som offentlig Anmodningen er fremsat den 9. marts 2012 og skal derfor behandles efter vejlovens og den nye privatvejslovs bestemmelser.

8 8 af 11 Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Kommunalbestyrelsen kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens 23, stk. 1. Spørgsmålet om, hvorvidt en privat fællesvej skal optages som kommunevej beror som udgangspunkt på et politisk skøn, om en vej har en sådan betydning for den almene trafik og vejnettet i kommunen, at den skal overtages som offentlig vej (kommunevej). Kommunen skal af egen drift jævnligt vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig. Det fremgår af privatvejslovens 58, stk. 1. Hvis vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter reglerne om fordeling af udgifterne til et samlet arbejde er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst 2/3 af de samlede udgifter til en privat fællesvejs istandsættelse, anmoder kommunen om det, skal kommunen gennemføre trafiktællinger til belysning af, hvor stor en del af den motorkørende færdsel på vejen, der er almen færdsel. Det følger af lovens 58, stk. 2. Kommunen kan som betingelse for at iværksætte trafiktællinger efter stk. 2, kræve, at ansøgerne afholder udgifterne til trafiktællingerne, hvis disse viser, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mindre end 25% af den samlede motorkørende færdsel på vejen, jf. lovens 58, stk. 4. Hvis trafiktællinger efter stk. 2, viser, at den gennemgående motorkørende færdsel på den private fællesvej udgør mere end 50% af den samlede motorkørende færdsel, skal kommunen enten optage vejen som kommunevej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den gennemgående motorkørende færdsel på vejen, så den udgør mindre end 50% af den samlede motorkørende færdsel. Det siger privatvejslovens 58, stk. 3. Om definitionen af gennemgående færdsel fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets 58, at: Ved gennemgående færdsel sigtes til færdsel, der er uvedkommende i forhold til den færdsel, som den pågældende private fællesvej primært må antages at være beregnet for, dvs. færdsel der ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og heller ikke er lokaltrafik i området. Det sidste kan være relevant, hvis den pågældende private fællesvej indgår i et afgrænset net af flere private fællesveje. Efter vores opfattelse er hensigten med disse bemærkninger om gennemgående trafik kontra lokaltrafik, at give kommunen mulighed for at gennemføre tællingen i den trafikale sammenhæng, som vejen er tænkt at indgå i og skal indgå i, og således at undgå at en privat fællesvej eller strækning heraf betragtes isoleret. Vejdirektoratet går ud fra, at den nærmere tilrettelæggelse af en trafiktælling efter 58, stk. 2, drøftes med grundejerne, da disse kan risikere at skulle afholde udgifterne til tællingerne, jf. 58, stk. 4. Endvidere vil drøftelser medvirke til at skabe større tillid til resultatet af tællingen.

9 9 af 11 Vores vurdering af spørgsmålet om opklassificering Den nye privatvejslovs 58, stk. 1, pålægger kommunen regelmæssigt at vurdere, om en privat fællesvej bør optages som offentlig vej, det vil sige vurdere den betydning vejen har eller skal have i detn samlede kommunale vejnet. Kommunens skøn er i øvrigt ikke nærmere normeret. Der er heller ikke foreskrevet, hvordan denne vurdering skal foretages. Kommunen er derfor forpligtet til at vurdere spørgsmålet i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsrets undersøgelsesprincip at undersøge sagen så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Advokatfirmaet hævder i sit brev af 22. marts 2013, at en vurdering efter 58, stk. 1, skal hvile på samme grundlag som de trafiktællinger, der er omtalt i 58, stk. 2 og 3. Vejdirektoratet er ikke enig i denne fortolkning af lovens bestemmelser. Bestemmelsen i 58, stk. 1, foreskriver ikke nærmere, på hvilket grundlag kommunens vurdering skal hvile. Der er metodefrihed, men metoden skal i sagens natur empirisk kunne efterprøves. Bestemmelsen i 58, stk. 2 og 3, pålægger kommunen at gennemføre trafiktællinger med henblik på at belyse den gennemgående motoriserede færdsels andel af den samlede færdsel på en privat fællesvej, når et kvalificeret flertal af de vedligeholdelsespligtige beder kommunen herom. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at der ikke er fuld parallelitet mellem kommunens forpligtelser efter 58, stk. 1 og stk. 2. Bestemmelsen i stk. 2 indledes, at et kvalificeret flertal af vedligeholdelsespligtige grundejere skal stå bag kravet om, at kommunen gennemfører en trafiktælling. Kravet om et kvalificeret flertal ville efter Vejdirektoratets opfattelse være indholdsløst, hvis anmodningen fra en enkelt grundejer, om at kommunen tog stilling til en privat fællesvejs fremtidige status, jf. 58, stk. 1, skulle pålægge kommunen at gennemføre vurderingen efter nøjagtig samme metode, som kommunen benytter eller ville benytte i stk. 2 og 3-situationerne. Folketinget må således have lagt til grund, at der er en forskel på de to situationer. Endvidere er der heller ikke holdepunkter for antagelsen, at metoden til at opgøre den almene færdsels andel af den totale færdsel på vejen skulle være normeret. Bestemmelsen i 58, stk. 3, normerer kommunens valg af handlemuligheder til opklassificering eller trafikregulering, hvis trafiktælling viser, at den almene, gennemgående motoriserede færdsels andel af den totale motoriserede færdsel på vejen udgør 50% eller mere. Kommunens tælling fra oktober 2011 Vi kan notere os, at tællingen er gennemført før den nye privatvejslovs ikrafttræden, men den er lagt til grund for en vurdering efter privatvejslovens 58, stk. 1. Vi kan ligeledes notere os, at kommunen erkender, at placeringen af tællestationen på den offentlige del af B vej, før P Allé, ikke er den optimale. Men vi forstår kommunen således, at den

10 10 af 11 ikke mener, at der er udsigt til, at en tælling efter P Allé ville ændre så meget på tallet for den almene færdsel, at der var udsigt til, at det ville komme tæt på eller over 50% af den samlede færdsel. Vi har ikke grundlag for at antage, at kommunens metode med at registrere alle biler med en gennemkørselstid på 3 minutter eller under som almen færdsel uden ærinde i området skulle hvile på et usagligt grundlag. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens konkrete valg af opgørelsesmetode. Med bestemmelsen i 58 har Folketinget tilkendegivet, at private fællesveje hovedsageligt kun skal betjene kørende færdsel til de vejberettigede grundejeres ejendomme og i et vist omfang lokaltrafikken i området. I sagens natur kan det ikke kræves, at vejene i området har samme stand eller trafikale funktion. Uanset om der er tale om en privat fællesvej, der er gennemgående eller blind, er sammenligningsgrundlaget, at grundejerne langs med disse veje kan pålægges at vedligeholde vejene eller afholde udgifterne hertil. Privatvejsloven eller forarbejderne dertil sætter ikke grænser for, hvor stort et afgrænset lokalområde med et net af private fællesveje kan være. Vi har ikke grundlag for at mene, at Kommunens skønsmæssige definition af lokalområdet til området afgrænset af de offentlige veje Å vej, F vej og H vej skulle falde uden for det lovlige skøn. Vi er i den forbindelse opmærksom på, at der inde i området af private fællesveje ligger en kort strækning af en kommunevej mellem de private fællesveje B vej og H vej. Kommunen er ikke nærmere bekendt med, hvorfor denne vejstrækning fortsat har status af offentlig vej. Under henvisning til ovenstående finder vi ikke grundlag for at kritisere den valgte metode til at opgøre den gennemgående motoriserede færdsels andel af den samlede motoriserede færdsel i lokalområdet. Vi finder derfor, at kommunens afslag på at opklassificere B vej er lovligt, jf. vejlovens 23, stk. 1, og privatvejslovens 58, stk. 1. Ad jeres kritik af Vejdirektoratets forståelse af egen kompetence som klagemyndighed Vi kan som nævnt kun tage stilling til, om kommunens afgørelser er lovlige ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi stiller os uforstående over for, at vores udkast skulle give det indtryk, at vi ikke påser, om en kommune har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med en afgørelse efter vejlovgivningen. Vurderingen af, om et hensyn, der er varetaget i en konkret sag, er sagligt eller usagligt er et kerneområde for Vejdirektoratets retlige prøvelse i klagesager over kommunernes afgørelser efter vejlovgivningen. Vi gennemfører som klagemyndighed ikke selvstændige undersøgelser af sagens faktiske omstændigheder (verifikation af kommunens oplysninger). Vores undersøgelser består i at spørge ind til kommunens oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, herunder bede kommunen besvare relevante indsigelser og spørgsmål fra sagens parter.

11 11 af 11 Det er korrekt, at vi kan og skal hjemvise en afgørelse til eventuel fornyet behandling, hvis den ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Det har vi også gjort i en række sager, hvor vi har ment, at kommunens skøn - at en sag var tilstrækkeligt oplyst, til at der kunne træffes en lovlig og forsvarlig afgørelse - har hvilet på et så mangelfuldt grundlag, at kommunens skøn efter vores vurdering har ligget uden for lovens rammer. Konklusion 1. Kommunens afslag af 17. september2012 på ansøgningen om opretholdelse af indkørselsforbuddet er lovligt. Det forhold, at kommunen fejlagtigt har henvist til den nye privatvejslovs regler i 57, stk. 1, er uden betydning for afslagets lovlighed. 2. Kommunen kan lovligt påbyde, at den, der har etableret afmærkningen med C 22,1- tavlen, skal fjerne den og retablere vejarealet, jf. den gamle privatvejslovs 68, stk. 1. Det forhold, at kommunen henviser til forkert hjemmel for denne del af påbuddet, ses ikke at have betydning for lovligheden. Kommunen kan dog ikke med den anførte hjemmel udføre de påbudte arbejder for grundejernes regning. 3. Kommunens afslag på ansøgningen af 9. marts 2012 på yderligere trafikreguleringer på B vej er ikke lovligt begrundet. Idet vi ikke kan udelukke, at afgørelsen kunne have fået et andet indhold, hvis de korrekte hensyn var indgået i kommunens overvejelser, skal vi bede kommunen tilbagekalde denne del af afgørelsen af 17. september2012, og genoptage sagen med henblik på at træffe en lovlig afgørelse. 4. Kommunens kommunens afslag på at opklassificere B vej er lovligt, jf. vejlovens 23, stk. 1, og privatvejslovens 58, stk. 1. Søgsmålsvejledning Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt., og vejlovens 4, stk. 6, 2. pkt.