Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Transkript

1 Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde : I hele kr., nettoudgifter i 2015-priser Basisbudget fra sidste års budgetlægning Rammeændringer, budgetstrategi (16Æ01) + Ændringer fra budgetkontr. 1/4-15 (16Æ02) + Omflytninger mellem politikomr. (16Æ03) Lov- og cirkulæreprogram (16Æ04) + Andre tekniske korrektioner (16Æ05) Demografi (16Æ06) Budget 2016 til Budgetseminaret Indarbejdet til 1. behandlingen (16Æ07) Indarbejdet til 2. behandlingen (16Æ08) Ændringer fra budgetkontr. 1/7-15 (16Æ09) + Øvrige korrektioner/omflytninger (16Æ10) Vedtaget budget Oprindeligt budget 2015, hele politikområdet Regnskab 2014, hele politikområdet Forklaring af beløbene i skemaet: Ad) Basisbudget fra sidste års budgetlægning. Basisbudgettet er helt identisk med budgetbeløbene fra sidste års budgetlægning, da budgetindberetningerne altid foretages i løbende priser, og derfor ikke påvirkes af den normale P/L-fremskrivning som er gældende for alle øvrige politikområder. Det skal dog bemærkes at de indarbejdede bevægelser i kassebeholdningen fra sidste års budget samtidig er 0-stillet i basisbudgettet. Ad3) Følgende beløb er indarbejdet som budgetneutrale mellem politikområder i 2016, hhv. 2,51 mio. kr. vedr. terminsudgifter til midlertidige flygtningeboliger på kasernen (Arbejdsmarked) og indtægt fra salg af tidligere KMD-ejendomme på -2,19 mio. kr. (IT). Terminsudgifterne omfatter også og salgsindtægterne omfatter hele perioden fra Ad 5) Der er indarbejdet i alt -148,0 mio. kr. i 2016, -118,5 mio. kr. i 2017, -70,8 mio. kr. i 2018 og -111,1 mio. kr. i 2019 i tekniske ændringer. Det er primært ændringer i tilskud, skatter og lån.

2 Se specifikation af tekniske ændringer nedenfor: I hele kr., nettoudgifter i løbende priser Specifikation: Funktion 7.22 Renter af likvide aktiver Funktion 7.28 Renter af kortfr. tilgodehav Funktion 7.32 Renter af langfr. Tilgodehav Funktion 7.35 Renter af forsyningsvirksomh Funktion 7.51 Renter af langfr. Gæld til staten Funktion 7.52 Renter af langfr. Gæld i øvrigt Funktion 7.55 Renter af langfristet gæld Funktion Garantiprovision Funktion Udligning og tilskud Funktion Udligning, udlændinge Funktion Bidrag til regionerne Funktion Særlige tilskud Funktion Købsmoms Funktion Kommunal indkomstskat Funktion Selskabsskat Funktion Anden skat Funktion Grundskyld Funktion Anden skat på fast ejendom Funktion 8.22 Forskydn. i likvide aktiver Funktion 7.28 Forskydn. af kortfr. tilgodehav Funktion 8.32 Forskydn. i langfr. Tilg.hav Funktion Kirkelige skatter og afgifter Funktion Mlm.regning Funktion 8.55 Afdrag på lån Funktion 8.55 Låneoptagelse Tekniske korrektioner budget Ad 7) Til 1. behandlingen blev følgende ændringer indarbejdet: Grundkapitalindskud I alt ændringer til 1. behandlingen

3 Ad 8) Ved 2. behandlingen blev følgende ændringer indarbejdet Tekniske ændringer: Ny skatte-og tilskudsprognose, ændret skat Ny skatte-og tilskudsprognose, ændret bloktilskud Nyt skøn grundskyld og dækningsafgift Fjernelse af terminsudgifter, intet jordkøbslån Terminsudgifter ved øget låneoptag pavilloner Tekniske ændringer i alt Budgetforlig: Forhøjet låneoptag 2016 til 30 mio. kr Terminsudgifter afledt af forhøjet låneoptag Tilbagekøb af Vejlys Frigivne deponeringer Ny udlodning fra NK-Forsyning % statsafgift af udlodning Tekniske ændringer i alt I alt ændringer til 2. behandlingen Ad 10) Øvrige korrektioner/omflytninger indarbejdet Tekniske ændringer: Udmeldt fejl i KL s prognose vedr. dødsbobeskatning Øget bloktilskud til aktivitetsbestemt medfinansiering Endelig likviditetspåvirkning Tekniske ændringer i alt Specifikation af foreløbigt budget Nedenfor er foretaget en specifikation af ovennævnte rammebeløb budget , sammenlignet med tal fra oprindeligt budget 2015 og regnskab 2014.

4 I hele kr., nettoudg Specifikation: 2014-priser 2015-priser 2016-priser 2017-priser 2018-priser 2019-priser Funktion 7.22 Renter af likvide aktiver Funktion 7.28 Renter af kortfr. tilgodehav Funktion 7.32 Renter af langfr. Tilgodehav Funktion 7.35 Renter af forsyningsvirksomh Funktion 7.52 Renter af kortfr. Gæld i øvrigt Funktion 7.55 Renter af langfristet gæld Funktion kurstab og kursgevinster Funktion Garantiprovision Funktion Udligning og tilskud Funktion Udligning, udlændinge Funktion Bidrag til regionerne Funktion Særlige tilskud Funktion Købsmoms Funktion Kommunal indkomstskat Funktion Selskabsskat Funktion Anden skat Funktion Grundskyld Funktion Dækningsafgift Funktion 8.22 Forskydn. i likvide aktiver Funktion 8.25 Forskydn. tilg.hav. staten Funktion 8.28 Forskydn. af kortfr. tilgodehav Funktion 8.32 Forskydn. i langfr. tilg.hav Funktion Indskud i Landsbyggefonde Funktion 8.35 Udlæg forsyning Funktion 8.38 Aktiver udb./opkrævn. andre Funktion 8.42 Aktiver fonds/legater Funktion 8.45 passiver fonds/legater Funktion 8.48 passiver opkrævn. andre Funktion 8.51 Kortfr. gæld staten Funktion 8.52 Kortfr. gæld i øvrigt Funktion Kirkelige skatter og afgifter Funktion 8.55 Afdrag på lån Funktion 8.55 Låneoptagelse Foreløbig budget Kommentarer/specifikation Forklaring af beløbene i skemaet: Nedenfor er foretaget en specifikation af ovennævnte beløb Budget

5 Funktion Renter Der er afsat et nettoudgiftsbudget på 12,1 mio. kr. til renter i Der forventes heraf renteindtægter på -6,0 mio. kr. af kommunens likvider. Renter af kortfristede tilgodehavender vedrører indtægter på -1,4 mio. kr. fra rentetilskrivning af debitorer i betalingskontrol. Indtægter på hhv. -0,1 og -0,2 mio. kr. kommer fra hhv. pantebreve og beboerindskud. Af andre poster udgør de primære indtægtsposter -1,1 mio. kr. fra rentetilskrivning af lån til betaling af ejendomsskat. Indtægt fra salg af tidligere KMD-ejendomme udgør -2,2 mio. kr. Nettorenteudgiften på kr. af udlæg til forsyningen udgør væsentligt en renteudgift på kr. til renovation og kun kr. vedr. rotter. Afregningen med renovation beregnes på baggrund af forventet ultimo saldo 2015 på 25,9 mio. kr. med den opgjorte rentesats på 1,1 % fra budgetdirektivet for For rotter forventes den tilsvarende ultimo saldo 2015 at udgøre 0,3 mio. kr. Den samlede renteudgift af kortfristet gæld udgør 0,6 mio. kr. De kr. vedrører kompenserende rentegodtgørelse ved nedsættelse af grundværdier og kr. vedrører ydelser udbetalt via KMD-Aktiv. Renteudgifterne til langfristet gæld på samlet 22,90 mio. kr. fordeler sig med hhv. 0,03 mio. kr. vedr. selvejende institutioner, 0,33 mio. kr. til realkreditlån, 1,51 mio. kr. til lån i pengeinstitutter, 0,25 mio. kr. til kommunekreditlån vedr. kommunal andel af ældreboliger og 20,75 mio. kr. vedr. øvrige kommunekreditlån. Garantiprovision på 0,60% ved kommunale garantistillelser for forsyningsselskabernes låntagning budgetteres med en indtægt i 2016 på -0,81 mio. kr. Funktion Udligning og generelle tilskud Budget til udligning og generelle tilskud, kan specificeres således:

6 I hele kr., i løbende priser Kommunal udligning Statstilskud Statstilskud, betinget (service 3 mia.) Statstilskud, betinget (anlæg 1 mia.) Løft af KMF sfa. regionernes aftale Efterreguleringer Udligning af selskabsskat Udligning og generelle tilskud i alt Den samlede indtægt til udligning og generelle tilskud udgør -1,145 mia. kr. i Beregningen af tilskud og udligning i KL s tilskudsmodel er senest foretaget pr. 4/9-15 på baggrund af de forventede udskrivningsgrundlag omtalt under afsnittet for indkomstskatter. Der er regnet med et statsgaranteret betalingskommunefolketal på pr. 1/ Betalingskommunefolketallet skønnes i at svare til vores egen befolkningsprognose korrigeret for en difference på 394 personer som forskellen mellem faktisk folketal og betalingskommunefolketal opgjort pr. 1. januar 2015, samt en yderligere årlig korrektion ud fra en lavere forventet befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, som traditionelt ligger lavere end kommunens egen prognose. Der regnes herefter med et betalingskommunefolketal på hhv pr. 1/1-17, pr. 1/1-18 og pr. 1/1-19. Det samlede beløb til tilskud og udligning i 2016 ved selvbudgettering er foreløbig 24,251 mio. kr. større end statsgarantien. Sammenholdes dette dog med et skatteprovenu som er -17,603 mio. kr. mindre end statsgarantien i 2016, så udgør gevinsten ved valg af selvbudgettering i ,649 mio. kr. før efterregulering i Medtages i opgørelsen en foreløbig negativtiv efterregulering på -14,042 mio. kr. vedr i 2019, så udgør tabet netto -7,393 mio. kr. ved valg af selvbudgettering vedr. indkomstår Beregningen er foretaget på baggrund af skatteprognose fra 25. skattekørsel vedr. indkomstår 2014 pr. 22/ Forskellen er markant, og punktet har i budgetlægningen været behandlet særskilt, med anbefaling af valg af statsgaranti. For 2016 er der derfor valgt statsgaranti. For alle årene er kalkuleret med 100% indtægt fra det betingede balancetilskud. Forudsætningen herfor er i første omgang at kommunernes budgetlægning samlet skal overholde servicerammen. Fra 2017 er der igen et betinget balancetilskud tilknyttet anlægsrammen. forventningen går dog på at begge budgetrammer er opfyldt med budgetvedtagelserne samlet for alle landets kommuner.

7 Efterfølgende skal servicerammen også overholdes regnskabsmæssigt. Alternativt kan modregnes helt op til 3 mia. kr. ved overskridelse af servicerammen på landsplan ved regnskabsafslutningen. Funktion Udligning og tilskud vedr. udlændinge Budgettet til udligning og tilskud vedr. udlændinge, kan specificeres således: I hele kr., i løbende priser Tilskud vedr. indvandrere og flygtninge Tilsvar vedr. indvandrere og flygtninge Efterreg. vedr. tidligere tilskudsår Udligning og tilskud vedr. udlænd. i alt Den samlede netto merudgift udgør 17,7 mio. kr. i Beregningen af udligning og tilskud vedr. udlændinge er baseret på den samme kørsel i KL s tilskudsmodel pr. 4/9-15, og for 2016 er indarbejdet i statsgarantien. Funktion Kommunale bidrag til regionerne Budgettet til kommunale bidrag til regionerne kan specificeres således: I hele kr., i løbende priser Kommunalt udviklingsbidrag Kommunale bidrag til regionerne i alt Kommunerne skal betale et udviklingsbidrag til regionerne. For 2016 er taksten sat til 129 kr. pr. indbygger i udviklingsbidrag. Bidragene skal ganges med et befolkningstal på i 2016 svarende til det garanterede betalingskommunefolketal. Der skal således afregnes 10,5 mio. kr. i udviklingsbidrag i Funktion Særligt tilskud Budgettet til særlige tilskud, kan specificeres således:

8 I hele kr., i løbende priser Midlertidig kompensation ved refusionsomlægn Tilskud til omstilling af folkeskolen Det særlige ældretilskud (generelt løft) Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet) Tilskud til bedre kvalitet i dagplejen Beskæftigelsestilskud Tilskud til styrkelse af kommunens likviditet Udligning og generelle tilskud i alt På baggrund af omlægning af refusionssystemet og tilpasning i udligningssystemet er der indført en mellemkommunal udligning, som midlertidigt kompenserer/begrænser den enkelte kommunes tab/gevinst til hhv. 0,1% og 0,2% af beskatningsgrundlaget i 2016 og Næstved betaler til denne ordning hhv kr. og kr. i 2016 og Fra 2014 indførtes nyt særtilskud til omstilling af folkeskolen. Tilskuddet udgør -22,692 mio. kr. i Tilskuddet ydes over en 3-årig skoleperiode, som dog berører 4 budgetår. Tilskuddet ydes med ½ tilskud i 2014 og 2017 og fuldt tilskud i årene Der modtages 2 særlige tilskud til kommunen vedrørende ældreområdet. Begge særlige ældretilskud er blevet gjort permanente i Det ene ældretilskud ydes til et generelt løft og udgør -10,512 mio. kr. i Det andet ældretilskud ydes med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen i kommunerne og udgør i ,100 mio. kr. (I forbindelse med Finansloven for 2010 blev denne pulje øget med årligt over yderligere -4 mio. kr. for Næstved). Tilskuddene er tidligere blevet tilført ældreområdets budgetter. Beskæftigelsestilskuddet udgør -155,772 mio. kr. i Beskæftigelsestilskuddet udgør finansieringen til de forsikrede ledige efter, at kommunen har overtaget hele opgaven. De modsvarende driftsudgifter medtages under politikområde Arbejdsmarked, helt udgiftsneutralt for Næstved Kommune. Tilskud til bedre kvalitet i dagplejen udgør -6,888 mio. kr. i Tilskuddet er en videreførelse af tilskuddet som blev indført i Tilskuddet er tilført dagpasningsområdets budgetter. Der er i 2016 ekstraordinært ydet 3,5 mia. kr. mere i bloktilskud som tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet. Næstved har fået en forholdsmæssig stor andel af denne pulje, hvilket udgør -79,356 mio. kr. på baggrund af de bagvedliggende fordelingskriterier.

9 Funktion Kommunal indkomstskat Ovenstående budget til kommunal indkomstskat, kan specificeres således: I hele kr., i løbende priser Forskudsbeløb kommunal indkomstskat Afregning forskelsbeløb Afregning vedr. skrå skatteloft Udligning og generelle tilskud i alt Forskudsbeløb af indkomstskatter udgør -3,143 mia. kr. i 2016, -3,241 mia. kr. i 2017, -3,321 mia. kr. i 2018 og -3,410 mia. kr. i Der er forudsat en udskrivningsprocent på 25,0. Modsat budgetteres årligt med en udgift til skrå skatteloft på 1,2-1,3 mio. kr. Der indgår ikke efterregulering (3 år efter) i perioden , da der i alle aktuelle efterreguleringsår er valgt statsgaranti. Indtægtsprognosen bygger på 23. skattekørsel pr. 8/9-15 til fastlæggelse af udskrivningsgrundlaget i første omgang for indkomståret Der er pr. 8/9-15 opgjort ca. 99,1 % af indkomsterne, og i mandtal mangler i alt 648, der ikke er slutlignede. Den fremadrettede beregning af udskrivningsgrundlaget besværliggøres af ændrede skatteregler i alle årene Flere af skattetiltagene har en lang indfasningsperiode som kan have forskellig indvirkning på de enkelte indkomstår. Det bedste eksempel er måske den gradvise hævning af beskæftigelsesfradraget helt frem til Betydningen af de enkelte skatteændringer kan have varierende betydning fra kommune til kommune. Beregningerne bygger primært på KL s skønnede fremskrivningsprocenter gældende for hele landet, dog detaljeret på de enkelte delkomponenter/skattekomponenter som til sammen giver det samlede udskrivningsgrundlag. Sammensætningen/vægtningen af de enkelte skattekomponenter varierer fra kommune til kommune, hvorfor nye skatteregler kan have en meget varierende betydning på enkeltkommuneniveau. Derudover foretages en egen korrektion i den forventede udvikling i antal skattepligtige borgere, tilpasset i forhold til Næstveds befolkningsprognose. Selv om alle beregninger i udgangspunkt stadig bygger på statsgaranti, så benyttes egen befolkningsprognose til at fastlægge et mere præcist udskrivningsgrundlag for hhv. indkomstår 2015 og 2016, som efterfølgende bruges med 3 års fremskrivning, til at fastlægge det forventede statsgaranterede udskrivningsgrundlag i hhv. budget 2018 og 2019.

10 indt. år Ny beregning KL s landsskøn Fremskr. % Fremsk. % fra år til år Faktisk Fremskrevet beløb U G (Statsgaranti Skatte-% Forventet indtægt 2006 opgørelse ,7% opgørelse 2, ,7% opgørelse 1, ,0% Budgetgaranti 4, ,0% Budgetgaranti 3, ,0% Budgetgaranti 3, ,0% Budgetgaranti 2, ,0% Budgetgaranti 4,0 5, ,0% Budgetgaranti 2,3 1, ,0% Budgetgaranti 3,6 1, ,0% Fremskrivning 3,2 2, ,0% Fremskrivning 3,1 3, ,0% Fremskrivning 2,8 2, ,0% Fremskrivning 2,9 2, ,0% Næstved Kommune valgte i alle årene statsgaranti. Det samlede beløb til tilskud og udligning i 2016 ved selvbudgettering er foreløbig 24,251 mio. kr. større end statsgarantien. Sammenholdes dette dog med et skatteprovenu som er -17,603 mio. kr. mindre end statsgarantien i 2016, så udgør gevinsten ved valg af selvbudgettering i ,649 mio. kr. før efterregulering i Medtages i opgørelsen en foreløbig negativtiv efterregulering på -14,042 mio. kr. vedr i 2019, så udgør tabet netto -7,393 mio. kr. ved valg af selvbudgettering vedr. indkomstår Beregningen er foretaget på baggrund af skatteprognose fra 25. skattekørsel vedr. indkomstår 2014 pr. 22/ Forskellen er markant, og punktet har i budgetlægningen været behandlet særskilt, med anbefaling af valg af statsgaranti. For 2016 er der derfor også valgt statsgaranti. Funktion Selskabsskat Der er budgetteret med -24,85 mio. kr. i indtægter fra selskabsskat i 2016 som vedrører opgørelsen af indkomstår Beløbet er faktisk opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sidste år forventede KL en positiv vækst fra budgetår 2015 til 2016 på 3,8%, hvilket nu faktisk kan opgøres til positivt 9,35 % for hele landet. Den faktiske udvikling blev til sammenligning i Næstved hele 52,2 %! Det er 8,5 mio. kr. mere end hvad der for 2016 var budgetlagt med ved sidste års budgetlægning. Dette er en markant lokal forbedring efter at Næstved i en årrække har udviklet sig betydeligt dårligere end resten af landet på selskabsskatteprovenuet. Der findes ikke et lokalt fremskrivningsgrundlag som alternativ til KL s skøn, og tvivlen er samtidig stor i forhold til om 2016 kan forventes at være det

11 fremtidige niveau efter en årrække med et provenu omkring mio. kr. Derfor er valgt et mere forsigtigt udgangspunkt end hvad der ligges op til i KL s forventede vækst-skøn for hele landet fra efter KL forventer i overslagsårene mindre stigninger i selskabsskatten end i i årene udgør de årlige stigninger hhv. 6,1 %, 4,6 % og 3,9 %. Indtægtsprovenuerne i alle overslagsårene , udgør hhv. -21,0 mio. kr., -22,0 mio. kr. og -22,6 mio. kr. Funktion Anden skat Der er budgetteret med indtægt fra dødsboskat vedr. indkomstskatteår 2013 på -0,9 mio. kr., kun til afregning i I 2017 budgetteres med en indtægt i dødsboskat på -0,06 mio. kr. vedr. indkomstår Indkomstår 2014 er endnu ikke endeligt opgjort/slutlignet, så provenuet i 2017 vedrører kun det der foreløbigt faktisk er opgjort/kendt. Funktion Grundskyld Budgettet til grundskyld kan specificeres således: I hele kr., i løbende priser Grundskyld Efterreg., klagesager/afgørelser Told/Skat Grundskyld i alt Der er budgetteret med -288,0 mio. kr. i indtægter fra grundskyld i 2016, stigende efterfølgende i med KL s årlige forventede landsudvikling på hhv. 4,1 %, 3,7 % og 3,4 %. Landsudviklingen ligger på et lavere niveau end den såkaldte reguleringsprocent, da ikke alle grundejere omfattes af stigningen/reguleringen, hvis der ikke længere er et efterslæb i forhold til vurderingen af grundværdien. Af det samlede provenu i 2016 vedrører 16,596 mio. kr. et grundskyldsprovenu vedr. opkrævning på 7,2 af de afgiftspligtige grundværdier af landbrugsejendomme på 2,305 mia. kr. Det resterende beløb på 271,401 mio. kr. vedrører grundskyldsprovenu på 25,0 af øvrige afgiftspligtige grundværdier på 10,856 mia. kr. I det samlede ovennævnte grundskyldsprovenu er indregnet udgift på 3,3 mio. kr. til dækning af klagesager, hvor der gives medhold i nedsættende reguleringer. Funktion Anden skat på fast ejendom Budgettet til anden skat på fast ejendom, kan specificeres således:

12 I hele kr., i løbende priser Dækn.afg. af off. ejendommes grundværdi Efterreg., klagesager/afgørelser Told/Skat Dækn.afg. af off. ejendommes forskelsværdi Efterreg., klagesager/afgørelser Told/Skat Dækn.afg. af forr.ejendommes forskelsværdi Efterreg., klagesager/afgørelser Told/Skat Anden skat på fast ejendom i alt Der er budgetteret med i alt ca. -4,5 mio. kr. om året i indtægter fra dækningsafgift af offentlige ejendomme. Det er et provenu på netto ca. -0,7 mio. kr. vedrørende offentlige ejendommes grundværdier, svarende til 12,5 af de dækningspligtige grundværdier på 56,6 mio. kr., og et provenu på netto ca. -3,8 mio. kr. vedrørende forskelsværdien (bygningsværdien) af offentlige ejendomme, svarende til 8,75. af den dækningspligtige forskelværdi på 430,3 mio. kr. Dækningsafgift af erhvervsejendomme budgetteres med indtægt på netto -23,2 mio. kr., svarende til 5,0 af dækningsafgiftsgrundlaget for forretningsejendomme på ca. 4,63 mia. kr. På baggrund af tidligere års erfaringer, er der i det samlede afgiftsprovenu indregnet udgift på 1,5 mio. kr. til dækning af klagesager, hvor der gives medhold i nedsættende reguleringer. Heraf er alene afsat 1,1 mio. kr. vedrørende erhvervsejendomme. Funktion Forskydninger i likvide aktiver Der er budgetteret med en forøgelse af likvide aktiver i 2016 på 44,4 mio. kr. Omvendt budgetteres med et træk i årene på hhv. -49,1 mio. kr., -11,6 mio. kr. og -82,0 mio. kr. Funktion Indskud i Landsbyggefonden Der er budgetlagt med indskud i Landsbyggefonden på 10 mio. kr. i både 2016 og Funktion Kirkelige skatter og afgifter Kirkeskatten er budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirker på kr. svarende til en medlemsandel på 84,87 % i forhold til kommunens samlede budgetterede (statsgaranterede) udskrivningsgrundlag for 2016 på kr. Kirkeskatteprocenten er fastsat til 0,98 %. Dette giver et forventet kirkeskatteprovenu på ca. 104,56 mio. kr., og disse indtægter modsvarer nedenstående udgiftsfordeling i 2016:

13 Everdrup Fensmark Fodby Fuglebjerg Glumsø-Bavelse-Næsby Haldagerlille-Tystrup Hammer-Vester Egesborg Herlufsholm Herlufmagle Holsted Hyllinge Hårslev-Ting Jellinge-Krummerup Karrebæk Kvislemark-Fyrendal-Førslev Marvede Mogenstrup Næstelsø Næstved kirkegårde (Via Sct. Morten) Rislev Rønnebæk Sandby Næstved, Sct. Mortens Næstved, Sct. Peders Skelby-Gunderslev Næstved, Sct. Jørgens Snesere Toksværd-Holme Olstrup Tyvelse, Aversi, Tybjerg, Vrangstrup Vallensved Vejlø I alt kirke- og præstegårdskasser Provstiudvalgets 5 % rådighedsmidler Næstved Provsti (PUK) I alt Provstiudvalget Landskirkeskat Total udgift kirken Budgetteret kirkeskatteprovenu Mellemregning med kommunen kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr.

14 Budget 2016 mellemregningen på 0 kr. er udtryk for, at Provstiudvalgets budget er i balance, sådan at udgiftsbudgettet nøjagtig svarer til den budgetterede indtægt i form af kirkeskatteprovenuet. Samtidig er der ikke noget løbende mellemværende med kommunen vedr. tidligere regnskabsår. Funktion Afdrag på lån Der er budgetteret med årlige afdrag på kommunens lån på ca. 73,2 mio. kr. i 2016, 76,1 mio. kr. i 2017, 78,8 mio. kr. i 2018 og 78,7 mio. kr. i Afdragene fordeler sig i 2016 med hhv. 0,8 mio. kr. til selvejende institutioner, 0,4 mio. kr. til realkreditlån, 4,4 mio. kr. til lån i pengeinstitutter, 0,3 mio. kr. til kommunekreditlån vedr. kommunal andel af ældreboliger og med 67,2 mio. kr. vedr. øvrige Kommunekreditlån. Funktion Låneoptagelse Der er budgetteret med følgende låneoptagelse i de kommende fire år: I hele kr., i løbende priser Udskift armatur vejlys (energibesp. foranst.) Lån til jordkøb Energibesparende foranstaltninger Forventet lånedispensation Låneoptagelse i alt Samlet er der budgetteret med låneoptagelse for -42,75 mio. kr. i Lånedispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på -30 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskelig stillede kommuner. Lånet skal ikke modsvares af afholdte udgifter, og eneste krav er at det hjemtages i kalenderåret Lån til hhv. jordkøb, generelle energibesparende udgifter og udskiftning af armatur vedr. vejlys udgør hhv. -4,25 mio. kr., -5,4 mio. kr. og -3,1 mio. kr. Ingen af disse lån skal forhåndsansøges og kan derfor hjemtages direkte på baggrund af forventede/faktiske anlægsudgifter.