Naturen. Det teoretiske grundlag. hvilke evidensbaserede råd kan man give til planmyndighederne på det kommunale niveau?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturen. Det teoretiske grundlag. hvilke evidensbaserede råd kan man give til planmyndighederne på det kommunale niveau?"

Transkript

1 Naturen 26 n Temaet natur og sundhed er relativt nyt i sundhedspolitikken, folkesundhedstænkningen og i forskningen den forskningsmæssige belysning er derfor også begrænset. n Der er tilstrækkelig evidens i den foreliggende forskningslitteratur om naturbrug og sundhed, stress og sygdom til at anbefale arealplanlæggende myndigheder og kommuner at indtænke let adgang til natur og grønne områder for befolkningen i politik og planlægning. I århundreder har man i berømte værker af litterære forfattere kunnet læse om naturoplevelser, glæden ved naturen, den fred og ro i sindet, der kommer, når man hører vindens susen i bladene, bølgeskvulpene ved havet, kildens rislen, det storslåede udsyn fra bjergtinden mv. Det er af nyere dato, at man nu også i den videnskabelige litteratur finder kvantitative og kvalitative undersøgelser af naturens betydning for menneskers trivsel, sundhed, livskvalitet og helbred. En række af de forskningsspørgsmål man har søgt at belyse lyder således: hvilken forståelse af menneske og af natur er der i det hele taget i samfundet i dag? hvem er det, der bruger og færdes i naturen og i grønne områder? hvordan og hvor meget bruges naturen? er der forhindringer for at bruge naturen og i givet fald hvilke? kan det dokumenteres, at naturen af nogle bruges til afstressning? er det korrekt at hyppige naturbrugere også er mindre syge end andre? er det rimeligt at betragte naturen og brug af naturen som en sundhedsfremmende faktor? hvad er det teoretiske og idémæssige grundlag for en sammenhæng mellem naturbrug og sundhed og sygelighed? hvilken betydning har grønne områder for fysisk aktivitet? hvilke evidensbaserede råd kan man give til planmyndighederne på det kommunale niveau? Nogle af disse spørgsmål behandles i det følgende. Det teoretiske grundlag Flere videnskabelige artikler beskæftiger sig med sammenhængen mellem menneske, natur og helbred og kombinerer 2-3 teoretiske perspektiver: evolutionsteori, moderne stress-teoretiske modeller og sundhedsfremme modeller. Det evolutionsteoretiske perspektiv (1) tager udgangspunkt i, at menneskehedens hidtidige udvikling i vid udstrækning er foregået i relation til natur og grønne områder. Mennesket anses evolutionært for uegnet til byliv. Et bymæssigt miljø med bygninger, højt tempo og stærk trafik giver stress, fordi det oplevelsesmæssigt ligger langt væk fra de naturmiljøer, som mennesket evolutionært har nedarvet præference for. Man ved at mennesker også i dag har stærke æstetiske præferencer for naturen. Man ved også, at den æstetiske præference for urbane landskaber øges, når træer og anden vegetation er til stede. Ifølge teorien har mennesker nedarvet præference for forholdsvis åbne naturmiljøer med græs, træer, vand og gerne højere liggende udsigtspunkter et miljø som på en del punkter minder om Den Engelske Landskabshave eller købstadens bypark. 347 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Naturen Kapitel 26 Kombinerer man dette teoretiske udgangspunkt med stress teori (se kapitel 22), så repræsenterer den globale udvikling med sammenklumpning af mennesker i moderne bymiljøer en negativ stressfaktor med betydelige konsekvenser for menneskers sundhed, helbred og livskvalitet. Adgang til og brug af natur og grønne områder repræsenterer en positiv faktor i sundheds- og stressmodeller. Det er de positive psykologiske og oplevelsesmæssige aspekter, der via en psyko-somatisk sundheds- og sygdomsforståelse giver bedre psykisk og somatisk sundhed. I tilslutning til den nationale og internationale diskussion for år siden af forureningens betydning for naturen, skabtes der megen litteratur om natur og mennesker også i Danmark (6). Drøftelsen af naturbegrebet og forureningsdiskussionen er ikke en del af dette kapitel. Naturens betydning for helbredet 348 De amerikanske miljøpsykologer, Kaplan et al (2), beskæftiger sig med, hvordan mennesker og natur interagerer med hinanden og mener, at mennesker med adgang til nærliggende natur har en god helbredstilstand. De opererer med begrebet restorative environment genopbyggende omgivelser, som omhandler, hvordan naturen bidrager til, at mennesker kan slappe af og skabe et nyt mentalt overskud. Ved at være i naturen finder en proces sted, som fornyer den fysiske, psykiske og sociale kapacitet, der i det daglige liv bliver reduceret ved, at vi løbende skal imødekomme krav fra vores omverden. Det kaldes den genopbyggende proces. Kaplan et al fremhæver, at ophold i grønne omgivelser fordrer en spontan opmærksomhed i modsætning til en styret opmærksomhed (2). Den styrede opmærksomhed bliver brugt i sociale sammenhænge, hvor vi får input fra vores omverden, både fra de mennesker vi har omkring os, og fra de ting og steder vi oplever. Konstant er vi nødt til i større eller mindre grad at forholde os til de informationer, vi modtager. Overdynges mennesker af informationer uden ind imellem at have mulighed for at koble af, vil det i mange tilfælde resultere i mental træthed, som viser sig ved udbrændthed eller stress. For at kompensere for den mentale træthed og undgå udbrændthed og stress skal den styrede opmærksomhed hvile. Det sker ved stimulering af den spontane opmærksomhed. Antonovsky (3) har ud fra stress-teoretiske modeller udviklet det såkaldte salutogenetiske perspektiv et perspektiv for de faktorer som fremmer sundhed (det modsvarende såkaldte patogenetiske perspektiv handler om sygdomsfremkaldende faktorer). Han udvikler begrebet sense of coherence, på dansk kaldet følelse af sammenhæng. En sådan sammenhængsfølelse baseres på individets generelle tillid til, at tilværelsen er begribelig, håndterbar og meningsfuld. Brug af natur og grønne områder bidrager i dette salutogenetiske perspektiv til forbedret sundhed, således at brug af natur og grønne områder må betragtes som en sundhedsfremmende faktor (4,5). Den foreliggende videnskabelige litteratur er endnu sparsom der er behov for meget mere forskning for at afklare usikkerhederne og detaljerne i forståelsen af relationerne mellem menneskets sundhed og brugen af natur men litteraturen dokumenterer eller tyder på følgende sammenhænge: At leve i naturen eller at være bruger af natur og grønne områder påvirker helbredet i positiv retning, både psykisk, oplevelsesmæssigt og kropsligt. Hyppig brug af naturen virker afstressende og bruges af en del mennesker som et regulært afstressningsmiddel. Der ser ud til at være flere former for relationer mellem brug af natur og sundhed. På det psykologiske niveau handler det bl.a. om positive oplevelser, erkendelse af samhørighed med naturen, fred og ro oplevelser i modsætning til den travle og hektiske hverdag i byen og på arbejdet glæde over fugleliv, farven på træerne, søens placering i skovområdet osv. På det sociale niveau handler det om samvær med andre mennesker f.eks. ens ægtefælle, familien, fælles idrætsaktiviteter. På det fysiske niveau handler det bl.a. om let adgang til at være fysisk aktiv i natur og grønne områder f.eks. en løbetur i skoven, en cykeltur med børnene i nærområdet, fodbold på fodboldbanen, i boligblokken eller passe sin egen parcelhushave. Forskellige grupper i det danske samfund har forskellig adgang til natur og grønne områder. De økonomisk velstillede kan prioritere let adgang til naturen, hvis de ønsker det det kan de dårligere stillede ikke. Eksempler på undersøgelser Den voksne danske befolkning foretager ca. 75 mio. skovbesøg om året, og kort afstand til skoven fremmer brugen. Eksempelvis har personer, der bor meter fra en skov, ca. tre gange så mange årlige skovbesøg i forhold til personer, der har 3-5 km til den nærmeste skov (7). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 26 Naturen Undersøgelsen Danskernes brug af grønne områder i et sundhedsperspektiv (8,9) bygger på et spørgeskema, udsendt til repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 80 år over hele landet. Svarprocenten var 63. Svarene viser, at almindelige gå- og cykelture i grønne områder og bolignære udeaktiviteter f.eks. havearbejde, solbadning og hvile er de mest populære aktiviteter. Kendetegnende for disse aktiviteter er, at de handler om at være i grønne omgivelser. Det er naturoplevelser i sig selv, som motiverer de fleste til at være ude. Folk tager ud for at nyde landskabet og for at stresse af. Spørger man folk om, i hvilke landskaber de føler sig bedst tilpas, svarer omkring 70 % af befolkningen henholdsvis hav og strand, egen have/fælles gårdanlæg og i skoven. For søområder, parkmiljøer, åbne marker er procenten meget lavere, %. I dagligdagen bruger man først og fremmest de bolignære grønne områder. Lidt fjernere liggende parker, skove og haver besøges kun i weekenden, med mindre man bor tæt på sådanne områder (ca. 300 m). De største hindringer for ophold i det grønne er relateret til arbejde, tidspres i hverdagen og vejret. Det væsentligste i folks ønsker til grønne områder er et rigt, naturligt plante- og dyreliv helst i nærheden af deres bolig. Undersøgelsen har også fokuseret på sammenhængen mellem grønne områder og stress. Spørger man folk direkte, mener hele 93 %, at grønne områder i sig selv har betydning for deres humør og helbred. Sammenholder man adgangen til grønne områder og brugen af dem med en indikator på stress, viser undersøgelsen, at der er statistisk sammenhæng mellem stress og afstand til nærmeste grønne område. Jo tættere på et grønt område folk bor, jo mindre stressede er de. Tilsvarende er der statistisk sammenhæng mellem stress og antallet af besøg og tidsforbruget i grønne områder. Jo oftere folk besøger grønne områder, og jo mere tid de bruger der, jo mindre stressede er de. Resultaterne peger på, at brugen af grønne områder modvirker stress, og at der formentlig er en direkte sammenhæng mellem afstanden til natur og grønne områder og stress. Noget tilsvarende er vist i en svensk undersøgelse (10). Den detaljerede forståelse af årsagssammenhænge må ses i lyset af figur 26.1, jævnfør senere. I en hollandsk undersøgelse (11) omfattende ca personer sammenholdes det enkelte individs selvrapporterede vurdering af sundhedstilstanden med registerbaserede oplysninger om adgangen til grønne områder inden for en km respektiv tre km. Undersøgelsen viser, at der er statistisk sammenhæng mellem mængden af grønne områder inden for såvel en én kilometers radius som en tre kilometers radius på den ene side og selvrapporteret sundhedstilstand på den anden side. I en fælles spørgeskemaundersøgelse fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Odense Kommune, baseret på ca personer, konkluderer Toftager og Christensen (12), at bynære parker og grønne områder i høj grad anvendes til fysisk aktivitet. Det gælder særligt blandt mænd, højtuddannede og blandt dem, der har kort afstand til parker og grønne områder (mindre end 300 meter). Der sker en mental stimulering ved at være i grønne omgivelser i form af afstressende effekt samt som sted for eftertænksomhed. Derudover viser undersøgelsen, at selve naturoplevelsen har betydning for, at man vælger at være fysisk aktiv der. Brugen af parker og grønne områder afhænger endvidere af en varieret udformning, der indbyder til flere former for brug. Undersøgelsens resultater indikerer, at bynære parker og grønne områder med fordel kan indtænkes i sundhedsfremmende indsatser og bruges aktivt i kommuners og andre myndigheders arbejde med at fremme fysisk aktivitet og folkesundheden, herunder ikke mindst i relation til såkaldt udeundervisning dvs. undervisningsaktiviteter i folkeskolen uden for skolebygningen i grønne nærområder eller lignende (13). I en gennemgang af litteraturen om grønne områder og sundhed (14) fremgår det, at der også findes biologiske/fysiologiske studier, der understøtter tanken om, at brug af natur og grønne områder fremmer sundhed og modvirker stress. En af de tidlige undersøgelser i nyere tid af sammenhængen mellem natur og menneskers sundhed fandt sted i 1980 erne, hvor den amerikanske psykolog Ulrich (15) sammenlignede journaler fra galdestenspatienter over en niårig periode og fandt, at de patienter, som efter operationen var indlagt på en stue med udsigt til grønne omgivelser, havde behov for mindre medicin, restituerede hurtigere, og blev hurtigere udskrevet end dem, som havde udsigt til en mur. Ulrich med flere (1) har senere foretaget et eksperimentelt studie, hvor de objektivt målte 120 personers stressniveau (puls, muskelspændinger, svedproduktion) under fremvisning af en film om arbejdsulykker. Alle reagerede med stærke fysiske tegn på stress. Bagefter blev gruppen inddelt i tre, der så henholdsvis en naturfilm, en gågadefilm eller 349 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Naturen Kapitel en film med en trafikeret gade. Filmene varede 10 minutter. Allerede efter få minutter faldt stressniveauet hos dem, som så naturfilmen. De to andre grupper viste fortsat tegn på et højt stressniveau. På baggrund heraf mener Ulrich, at selv korte tidsperioder, hvor man betragter natur, kan virke stressreducerende. Det interessante ved Ulrichs undersøgelser er, at det tilsyneladende kan være tilstrækkeligt at betragte naturen, og at direkte ophold ikke er nødvendigt for at opnå en sådan positiv effekt. Den amerikanske forsker Hartig (16) viser i forlængelse af Ulrichs fund, ved brug af både objektive og subjektive målemetoder, at personer, der udsættes for stress, efterfølgende kobler bedre af ved en gåtur i naturen end en gåtur i byen eller ved at slappe af inden døre med musik og ugeblade. I rehabiliteringsmæssig sammenhæng har man i Norge udviklet et såkaldt NaKuHel koncept, der består i et samspil mellem natur, kultur og helse. Det er vist (17,18), at en sådan kombineret indsats omfattende bl.a. fysisk aktivitet, vandreture, havearbejde, sang, musikudøvelse, maling mv. for tre ud af fire personer forbedrede deres sundhedstilstand, funktionsevne og livskvalitet. Inden for de seneste år er der i Sverige og andre lande oprettet såkaldte terapeutiske haver (19-21) med gode resultater for stresspatienter og personer, der er udbrændte. I Danmark er sådanne terapeutiske haver under planlægning. Københavns Universitet vil i 2008 åbne landets første forskningsbaserede terapihave. Mulig årsagsmodel Baseret på den foreliggende litteratur kan man forestille sig, at en mulig årsagskæde mellem natur, grønne områder og helbred og sygdomme kan se ud som vist i figur Let adgang til natur og grønne områder fremmer brugen af natur. Det bliver lettere at være fysisk aktiv, og det giver det enkelte menneske en god naturoplevelse eventuelt også i en god social sammenhæng med familie eller venner. De kropslige og psykiske funktioner påvirkes i positiv retning. Ud fra et salutogenetisk perspektiv bidrager dette til at opretholde og fremme sundhed, mens det i en patogenetisk sammenhæng medvirker til at reducere stress, symptomer og sygdom og forbedre rehabiliteringsforløb. Tabel En mulig årsagsmodel for sammenhængen mellem naturbrug og helbred, stress og sygdom. Forekomst af natur og grønne områder Befolkningsgruppers brug af natur og grønne områder Positive oplevelser og god sundhedsadfærd f.eks. fysisk aktivitet Faktorer, der påvirker årsagskæden Strukturelle: Samfundets økonomiske, uddannelsesmæssige og fysiske struktur Andre modificerede faktorer: Personlige erfaringer Familiens sammensætning Påvirkning af krop og psyke i positiv retning Udvikling og opretholdelse af en god sundhedstilstand Mindsket stress, mindre mental og kropslig sygdom og symptomer Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 26 Naturen Der findes imidlertid mere strukturelle sammenhænge, som kan påvirke hele dette forløb, og som har sit udspring i den overordnede samfundsudvikling og den sundhedspolitik, som føres. For det første selektionsmekanismer. Når visse danske ejendomsmæglere optræder i TV, fremhæver de, at prisen på en bolig i Danmark afhænger af tre faktorer: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Der er næppe tvivl om, at adgang til smukke omgivelser og let adgang til natur og grønne områder hører til i kategorien beliggenhed. Den rigere og mere veluddannede del af befolkningen kan derfor tilkøbe sig dette gode. Denne del af befolkningen har også i almindelighed bedre kontrol over deres liv og arbejde end andre og har bedre sundhedsvaner. Derfor påvirkes hele årsagskæden af sådanne strukturelle faktorer som økonomi og uddannelse. Der kan endvidere findes andre modificerende faktorer, som påvirker den viste model f.eks. personlige erfaringer fra egne opvækstforhold, familiens sammensætning f.eks. som småbørnsfamilie. Alt i alt mangler der forskning til at belyse detaljerne i den viste forståelsesmodel men der er tilstrækkelig international videnskabelig evidens til at give overordnede råd til samfundets planlæggere og beslutningstagere. Konsekvenser for forebyggelse og sundhedsfremme Inden for den lokale planlægning eksisterer særligt tre forhold, der er afgørende for at fremme brugen af grønne områder i et sundhedsperspektiv: 1. Nærhed der skal være relativt kort afstand mellem der, hvor folk bor og opholder sig, og nærmeste grønne område. 2. Adgang der skal være let adgang til områderne. 3. Kvalitet naturen og de grønne områder skal indeholde de kvaliteter, brugeren efterspørger. der i landets planlægning indgår en samtænkning mellem natur, grønne områder og sundhed. Holland er et eksempel herpå (22). Grundsynspunktet er, at befolkningen i almindelighed skal have let adgang til natur og grønne områder. Det fremmer sundheden, forbedrer livskvaliteten og medvirker til reduktion af sygdomsbyrden for individ og samfund. Let adgang (til statens arealer) er også et grundsynspunkt i Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil fra 2002, hvor eksempelvis skabelse af nye naturområder og etablering af stiforløb fra by til land indgår som et væsentligt element. Fremme af bynære skove indgår også i prioriteringen af tilskud til privatskovrejsning, hvor f.eks. arealer under en kilometer fra byer med over indbyggere prioriteres (23,24). Efter kommunalreformens gennemførelse i Danmark fra 2007, hvor en væsentlig del af det offentlige ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse er lagt ud til kommunerne, har mange kommuner allerede signaleret, at de i deres fremtidsorienterede politik ønskede at være en grøn kommune eller tage hensyn til grønne synspunkter i deres planlægning. En kortlægning af kommunernes planlagte sundhedspolitik efteråret 2007 (25) viste, at en meget stor del af kommunerne som grundlag for deres sundhedspolitik har anlagt det synspunkt, at sundhed skabes i dagliglivet og på tværs af de kommunale sektorer. Det betyder, at alle relevante sektorer i en kommune socialområdet, teknik- og miljø, fritid, børne- og ældreområdet, skole og uddannelse, kommuneplanlægning mv. skal give bidrag til den fremtidige sundhedspolitiske udvikling. Hver fjerde kommune nævner eksplicit, at natur er en direkte del af deres sundhedspolitik. Eksempelvis har København i sit sundhedspolitiske dokument for perioden besluttet følgende strategiske målsætning (26): Byens parker, pladser og gaderum skal invitere til rekreation, leg og bevægelse. 351 Hvor 1 og 2 kan relateres til den overordnede arealplanlægning i kommunerne, er 3 mere et spørgsmål om at forstå brugernes behov og at udvikle grønne områder i relation til disse behov samt i overensstemmelse med økonomiske, æstetiske og biologiske rammer for det enkelte område. Flere lande har allerede taget konsekvensen af den foreliggende viden på området og mere overordnet anbefalet, at Det anføres i det sundhedspolitiske dokument, at målet er nået, hvis alle borgere har let adgang til parker og naturområder inden for en afstand af 400 meter fra boligen en målsætning som udspringer af parkpolitikken: Det grønne København fra Hovedstaden implementerer derved direkte et natur-sundheds perspektiv i den politiske målsætning for sundhedsudviklingen. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Naturen Kapitel 26 Den foreliggende viden peger derfor på, at der ud fra et sundhedssynspunkt i den overordnede landspolitiske planlægning og i den lokale planlægning bør indtænkes et synspunkt om, at alle befolkningsgrupper bør have let adgang til natur og grønne områder. Litteraturliste Ulrich RS, Simon RF, Losito BD, Fiorito EM, Miles MA, Zelson MA. Stress recovery during exposure to natural and urban environments. Journal of Environmental Psychology 1991;11: Jensen FS, Koch NE. Twenty-five years of forest recreation research in Denmark and its influence on forest policy. Scandinavian Journal of Forest Research 2004;19(Suppl.4): Kaplan R, Kaplan S, Ryan RL. With People in Mind. Design and Management of Everyday Nature. Washington, D.C: Island Press, Kamper-Jørgensen F, Almind G (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. 4 udg. København: Munksgaard Danmark, Hansen KB, Nielsen TS. Natur og grønne områder forebygger stress. København: Skov og Landskab, Nielsen TS, Hansen KB. Do green areas affect health? Results from a Danish survey on the use of green areas and health indicators. Health Place 2007;13(4): Maller C, Townsend M, Pryor A, Brown P, St Leger, L. Healthy nature healthy people: contact with nature as an upstream health promotion intervention for populations. Health Promot Int 2006;21(1): Tellness G (red.). Urbanisation and health. New challenges in health promotion and prevention. Oslo Academic Press, Grahn P, Stigsdotter UA. Landscape planning and stress. Urban Forestry and Urban Planning 2003;2(1): Maas J, Verheij RA, Groenewegen PP, de Vries S, Spreeuwenberg P. Green space, urbanity, and health: how strong is the relation? J Epidemiol Community Health 2006;60(7): Agger PW, Reenberg A, Læssøe J, Hansen HP. Naturens værdi - vinkler på danskernes forhold til naturen. GAD, Danmarks Miljøundersøgelse, Toftager M, Christensen ME. Græsset skal betrædes en folkesundhedsvidenskabelig undersøgelse af bynære parker og grønne områders betydning for fysisk aktivitet. Københavns Universitet, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 26 Naturen 13. Mygind E. A comparison between children s physical activity levels at school and learning in an outdoor environment. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning 2007;7(2): Hansen AB. Grønne områder og menneskelig sundhed en undersøgelse om sammenhængen mellem grønne områder og sundhed. Ballerup Kommune, Ulrich RS. View through a window may influence recovery from surgery. Science 1984;224(4647): Hartig T, Mang M, Ewans GW. Restorative Effects of Natural Environment Experience. Environment and Behavior 1991;23(1): Tellness G. Samspillet natur-kultur-helse. NaKuHelkonseptet i teori og praksis. Oslo: Unipub Forlag, Batt-Rawden KB, Tellness G. Nature-culture-health activities as a method of rehabilitation: an evaluation of participants health, quality of life and function. International Journal of Rehabilitation Research 2005;28(2): Stigsdotter U, Grahn P. Experiencing a garden: A healing garden for people suffering from burnout diseases. Journal of Therapeutic Horticulture 2003;14: Stigsdotter U, Randrup TB. Sundhed og landskabsarkitektur. Landskab 2007;88(7): Milligan C, Gatrell A, Bingley A. Cultivating health : therapeutic landscapes and older people in northern England. Soc Sci Med 2004;58(9): Health Council of the Netherlands, Dutch Advisory Council for Research on spatial planning. Nature and the environment. Hague: Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil. Skov- og Naturstyrelsen, (december 2007). 24. Privat skovrejsning. Tilskud. Vejledning maj Skov- og Naturstyrelsen, (december 2007). 25. Aarestrup AK, Due TD, Kamper-Jørgensen F. De kommunale sundhedspolitikker i Danmark en kortlægning København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, (Ugens tal for Folkesundhed uge 42, 2007:www.si-folkesundhed.dk. 26. Sunde Københavnere i alle aldre. Københavns Kommunes Sundhedspolitik København: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Naturen Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt:

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BIANCA MARIA HERMANSEN Byplanarkitekt MAA, Urban Designer PhD hos Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt: Fysisk aktiverende byplanlægning

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Dansk Vand Konference. November 2014 Karin K. Peschardt Landskabsarkitekt, Ph.d. Grontmij A/S, Glostrup Visioner for klimatilpasning i København Klimatilpasningen

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Agenda 1. Hvorfor er mental sundhed til debat? 2. Et

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Menneske og landskab D E T M E N N E S K E L I G E L A N D S K A B

Menneske og landskab D E T M E N N E S K E L I G E L A N D S K A B Menneske og landskab D E T M E N N E S K E L I G E L A N D S K A B Sørens landskab en identitet Hvad er et Landskab? Følelsen af, at være omgivet af noget fysisk, som jeg muligvis ikke behersker. Det har

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn dansk: Arkitekturpsykologi Modulnavn engelsk: Environmental Psychology Prof.

Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn dansk: Arkitekturpsykologi Modulnavn engelsk: Environmental Psychology Prof. Titel Modulbestyrer Studieadm. koordinator Dato 9.1.2013 Indhold: Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn dansk: Arkitekturpsykologi Modulnavn engelsk: Environmental Psychology Prof. Kaya Roessler

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

GRØNNE OMRÅDER OG MENNESKELIG SUNDHED

GRØNNE OMRÅDER OG MENNESKELIG SUNDHED N O T A T Til: Park CC: Heidi Stranddorf, Ole Vestbirk MILJØ & TEKNIK Natur og Miljø Dato: 23 maj 2005 Tlf direkte: 4477 2326/3126 1208 Fax direkte: 4477 2717 E-mail: abgh@abgh.dk Kontakt: Anders Blædel

Læs mere

Integration i naturen

Integration i naturen Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Haveterapi og Alnarp

Haveterapi og Alnarp Klosterhaven i Vitskøl Kloster Foto: Michael Damsgaard Haveterapi og Alnarp Af: Torben Risberg Hansen (skrevet 2008, redigeret 2015) I denne artikel, vil jeg svare på følgende spørgsmål: Hvad er haveterapi

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Naturen kan fremme din kreativitet

Naturen kan fremme din kreativitet Naturen kan fremme din kreativitet Af Trine Plambech Kreativitet er evnen til at få nye ideer, nye indsigter og se tingene på nye måder. Alle mennesker er kreative, men vi bruger vores kreativitet i forskellig

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold Hvem er vi? Eksempler fra samarbejder

Læs mere

Natur & Sundhed. Niels Elers Koch Skov & Landskab

Natur & Sundhed. Niels Elers Koch Skov & Landskab Natur & Sundhed Niels Elers Koch Skov & Landskab Hvorfor I? Hvorfor I? For første gang i historien bor størstedelen af verdens befolkning i urbane områder. Denne situation fører til nye krav fra byer såvel

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Eigil Boll Hansen og Anna Jessen. Adgang til natur for beboere i plejeboliger

Eigil Boll Hansen og Anna Jessen. Adgang til natur for beboere i plejeboliger Eigil Boll Hansen og Anna Jessen Adgang til natur for beboere i plejeboliger Publikationen Adgang til natur for beboere i plejeboliger kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Sundhed og det grønne i byen. Hvad betyder det grønne i byen for menneskets sundhed fysiske og psykiske helbred?

Sundhed og det grønne i byen. Hvad betyder det grønne i byen for menneskets sundhed fysiske og psykiske helbred? Sundhed og det grønne i byen Hvad betyder det grønne i byen for menneskets sundhed fysiske og psykiske helbred? ph.d. studerende Susan Østergaard, suoe@life.ku.dk Forskning View through a window may influence

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere