ROMAN SI< INSTITUTS DUPOLll<EREDE SMASl<RIFTER

Transkript

1 ROMAN SI< INSTITUTS DUPOLll<EREDE SMASl<RIFTER Nummer49 Oktober 19n Hanne Korzen SNAK OM SÆTNINGSKNUDER På dansk og fransk Københavns Universitet igensgade Kbh. K Pris 3,50 kr.

2 O. Overs:Le;!_ Jeg vil i det følgende beskrive den slags konstruktioner, man sædvanligvis kalder 11 sætningsknuder 11 og søge at forklare hovedprincipperne for de mekanismer, der gælder i sådanne konstruktioner,og nogle af de - i hvert fald tilsyneladende - mærkværdigheder, de udviser~ 1 ) Behandlingen.falder i seks a.fsn...i. t: Det første afsnit indeholder en beskrivelse af, hvad sætningsknude er helt generelt og i forbindelse hermed et forslag til navne på de enkelte dele af konstruktionen~ - Karakteristisk for den analysemåde, jeg foretræk..1-::er, er 1 at sætningsknuder anslcues som konstruktioner, hvor et led er rykket frem fra en underordnet til en styrende sætning~ Denne analyse kunne man kalde fremrykningsanalysen ~ Den adskiller sig fra den analysemåde, der for eksempel kommer til udtryk i P"S~V$ 1970 ( 11~3") 1 og som betragter sætningsknuder som relativ- eller spørgekonstruktioner, hvor der er "noget 11 indskudt (et meningseller ytringsudtryk 9 evtg il y a 1 il est)o Man kunne kalde denne for indskudsanalysen" 11 ~ Min beskrivelse adskiller sig desuden fra den, der gives både i P.S.V og ~'ogeby 1965 ( 971), men stemmer overens med for eksempel Diderichsen 1946 ( 83) derved, at jeg ikke regner sætningsknude for noget 1 der er begrænset til relativ- eller spørgekonstruktionero I andet afsnit behandles de forskellige typer af knudesætninger. Disse falder i to hovedgrupper~ I den første gruppe er fremrykningen fakultativ} er blot brugt for at skabe emfase~ I den anden er fremrykningen deri.mod obligatorisk, idet konstrukat sige nødvendiggør, at et led rykkes frem fra en underordnet til en overordnet sætning; det drejer sig om spørgende, Dette 11 Rids" er en revideret udgave af stencileret undervisningsmateriale fra 1974e - Jeg takker Carl Vikner for gode råd i forbindelse med udarbejdelseno

3 4- relative og sammenlignende konstruktioner. - Der vil blive redegjort for, hvilke dele disse forskellige konstruktioner kan bestå af. påståede dobbeltfunktion~ I tredie afsnit diskuteres spørgsmålet om pronominets Nogle grammatikere siger, at det understregede pronomen i konstruktioner som (1) Les moyens dont on dit que certains dictateurs se servent (P.S.V o.) har dobbeltfunktion~der vil blive argumenteret for, at dette er uheldigt. Det fjerde afsnit handler om en særlig vanskelighed, nemlig konstruktioner med fremrykning af den størrelse, der i dybdestrukturen er subjekt i den underordnede sætning~ Disse frembyder et helt specielt problem og adskiller sig derved fra alle de øvrige~ I femte afsnit omtales hvad man kunne kalde "konkurrerende konstruktioneru. Det siges sædvanligvis i grammatikkerne, at man i mange tilfælde undgår sætningsknuder på moderne fransk og i stedet bruger en anden konstruktion. Der vil blive set lidt nærmere på~ hvad der ligger heri, og hvad disse andre konstruktioner består af. Særlig interesse har her konstruktioner af typen som normalt foretrækkes frem for (2) L'homme dont je sais qu'il est venu hier (3) L'homme que je sais qui est venu hier I sjette afsnit opridses situationen i nogle afsluttende bem:erkningers Jeg har ment, at de franske forhold blev yderligere belyst, hvis man sammenlignede dem med de danske, og at det i det hele taget var interessant at sammenligne de to sprog. Derfor gives der hele vejen også danske eksempler. Som man vil se, er der trods en del forskelle mellem sætningsknuder på de to sprog også mange interessante paralleller. af følgende type: 1. Generelt om sætningsknude 1.1. Almen karakteristik Ved "sætningsknude 11 vil jeg forstå konstruktioner 5 ( 4-) Den bog tror jeg han har læst ( 5) Hvad tror du han har læst? (6) Den bog forbyder jeg dig at læse (7) Hvad forbyder du mig at læse? (8) Den bog, som han troede jeg havde læst (9) Den bog, som han forbød mig at læse hvor et led, der i dybdestrukturen hører til i en underordnet sætning, ved en transformation er flyttet fremad i konstruktionen "opu i en dominerende sætning. Til (4) - (9) kan man således regne med, at der svarer dybdestrukturer, som groft og tilnærmelsesvisl) kan illustreres ved (4-') - (9') (4-') Jeg tror (han har læst den bog) s, (5') Du tror (han har læst et eller andet) s, Q (hvor Q markerer det element, spørgsmålet gælder). (6') Jeg forbyder dig (du læser den bog) (7') Du forbyder mig s, ( jeg læser et eller andet) s, Q (8') Den bog ( han troede ( jeg havde læst s, s,' den bog)) 2 ) ( 9') Den bog ( han forbød mig ( jeg læste s, s" den bog)) Den underordnede sætning, dette led kommer fra, kan i over.fladen være realiseret som en bisætning, som det er tilfældet i (4-), (5) og (8). Eller den kan være realiseret som et infinitivsyntagme, sådan som det er tilfældet i (6), (7) og (9). 11 Traditionelt taler grammatikerne ikke om sætningsknuden i til- 1) For nemheds skyld vil jeg artiklen igennem fremstille dybdestrukturerne omtrent som overfladesætninger. Der er delte meninger om, hvordan dybdestrukturen for relativkonstruktioner bedst skal repræsenteres, men det får ingen relevans for denne artikel. Se endvidere side 29

4 6 fælde som (6), (7) og (9). Men hvis man går ud fra dybdestrukturerne (4') - (9'), er (6), (7) og (9) helt parallelle med (4), (5) og ( 8) Konstruktionens dele For bedre at kunne tale om konstruktionerne vil jeg give de forskellige dele navne: 1.2.1~ Knudesætningen Den overordnede sætning, der kommer til direkte at dominere en størrelse, som i dybdestrukturen hører til i en underordnet sætning~ vil jeg kalde 11 knudesætningen"~ I (4) for eksempel er det hele hovedsætningen Den bog tror jeg han har læst, der er knudesætning, og i (8) er det relativsætningen som han troede.jeg havde læst, der er det. De enkel te typer af knudesætninger vil blive behandlet i afsnit Fremrykningsleddet Det led, der transformationelt flyttes fra en underordnet til en overordnet sætning, vil jeg kalde "fremrykningsleddet". I (4) og (6) er substantivsyntagmet den bog fremrykningsled. I (5) og (7) er det spørgende pronomen det, og i (8) og (9) er det det relative pronomen~ Fremrykningsleddet er normalt enten et substantivisk led som i (4) - (9) eller forskellige typer af adverbielle led som tids- 1 steds-, mådes- eller årsagsadverbialer jvf~ (lo) - (14) (lo) Den dag tror jeg det bliver godt vejr. (11) Fra i morgen agter jeg at arbejde. (12) Der tror jeg der er rart at spise. (13) På den måde tror jeg ikke det vil lykkes for ham. (14) På grund af lidt feber tror jeg ikke han bliver hjemme" 1.2.3~ Donorsætningen Den underordnede sætning, der så at sige har afgivet et led til en dominerende sætning, vil jeg kalde 11 donorsætningen 11 7 I (4) er det således størrelsen han har læst, der er donorsætning, og i (6) er det størrelsen at læse" ( Nogle vil måske synes, at ndonorsætning 11 er en uheldig betegnelse for et infinit verbalsyntagme~ Men som sagt på side 5-6 er konstruktioner, hvor den underordnede sætning på overfladen er realiseret som et infinitivsyntagme, faktisk helt parallelle med dem, hvor den er realiseret som en bisætning" Jeg vil derfor bruge samme betegnelser for de to konstruktionstyper). Hvis donorsætningen er realiseret som en bisætning, kan denne tilhøre forskellige typer: a) Kompletiv donorsætning Donorsætningen kan være en kompletivsætning, sådan som det er tilfældet i (4), (5), (8), (lo) og (12) - (14). Det er den mest almindelige form for donorsætning både på dansk (som i de nævnte eksempler) og på fransk (15) Je m'appelle Yves Lagoannec. Avec un tel nom, de quel pays voulez-vous que je sois, sinon de Bretagne? (Mirbeau, Sandfeld 1936, 4) (16) Ilya des heures de ma vie qu'il faut que tu ignores (Coppee, ib. 124) (17) cette place du sein ou nous croyons que bat notre coeur. (Colette, ib.) Som det vil fremgå af afsnit 2, hvor de enkelte konstruktioner gennemgås, kan en kompletivsætning fungere som donorsætning i alle typer af knudesætninger. Dansk b) Spørgende donorsætning Donorsætningen kan også være en spørgebisætning. (18) Den bog ved jeg ikke om han har læst. (19) Der kunne jeg godt lide at vide om der bor nogen" (2o) Det er en vanskelighed, som jeg ikke ved om du er klar over. (21) les yeux s'entourent d'un cerne meurtri dont on ne sait si la voluptå ou la douleur a ainsi foncå le bistre (Margueritte Sandfeld ib. 123)

5 8 (22) cette fåcheuse histoire, a laquelle vous avez pu voir vous-måme combien peu j'attache d'importance (Hermant, ib.) (23) C'est une difficult4 dont je ne sais pas si tu te rends compte. Som det vil blive vist i afsnit 2, er en spørgende donorsætning ikke akceptabel i alle former for knudesætninger. Der er både på dansk og navnlig på fransk en række restriktioner på dens anvendelse. Huot (1974, 54) går så vidt som til at sige, at en sådan konstruktion overhovedet ikke findes. Men det passer, som man kan se, ikkee I nogle tilfælde er donorsætningen en relativsætning c) Relativ donorsætning (24) Der kender jeg en mand der bor. (24)'s dybdestruktur kan groft illustreres ved (24') Jeg kender en mand (en mand bor der) s, Det ses, at stedsadverbialet der i (24) er blevet flyttet ud af relativsætningen ved en transformation og anbragt initialt i den overordnede sætning. Det at man kan have den slags konstruktioner, går imod Ross' Complex NP Constraint, som siger at (25) No element contained in a sentence dominated by a noun phrase with a lexical head noun may be moved out of that noun phrase by a transformation (1974, 178) Rass illustrerer selv dette ved følgende tegning Reglen siger altså, at intet element A kan flyttes ud af det S, det hører til, i konfigurationer som (26) (jvfo de overkrydsede pile, der går i begge retninger). Rass mener, at denne regel er universele 9 I praksis kommer reglen til at gælde i to typer af tilfælde: For det første i de tilfælde, hvor en kompletivsætning står som attributivled som i (27) (27) I believed the claim that Otto was wearing this hat (Ross, ibd, 177) Her kan man ikke flytte noget element ud af kompletivsætningen1 som altså er domineret af et NP med the claim som ''headnoun 11, og for eksempel trække det frem som relativpronomen i en knudekonstru..lction som (28) +The hat which I believed the claim that Otto was wearing is red. (ib.) hvorimod man godt kan have sætningsknuder som (29), hvor kompletivsætningen ikke står som attributivled (29) The hat which I believed that Otto was wearing is red~ (ib") (jvf~ også alle de knudekonstruktioner med kompletiv donorsætning~ der er givet ovenfor). - For det andet - og det er det, der interesserer os her, - kommer reglen til at gælde for adjektiviske relativsætninger, som jo altid optræder som led i et substantivsyntagme. Mens man har (30) I chased the boy who threw a snowball at our teacher. (ib. 168) kan man ikke flytte noget element ud af relativsætningen og for eksempel trække det frem som relativpronomen (31) +Here is the snowball which I chased the boy who threw at our teacher. (ibe) Men det at sætninger som ( 24-) eksisterer, synes som sagt at være et modargument mod the Complex NP Constraint. - Hvis man ser nærmere på de tilfælde, hvor donorsætningen er relativ, viser det sig imidlertid, at der er tale om et meget specielt der kun optræder i forbindelse med få faste udtryk og bestemte lconstruktioner. For det første efter udtrykket ubestemt substantivsyntagme og tilsvarende på.fransk il Y a eller den litterære variant il est ligeledes + ube -~_1[8mt substantivsyntagme

6 Dansk Fransk lo (32) Det er et middel, som der er mange der benytter sig af~ (33) En bog, som der er mange mennesker der læser (34) des fanatismes nationamc dont il Y a evidemment des chefs qui se servent (Romains, Sandfeld op. cit. 123) (35) la vieille revue dont il n 1 est pas de famille qui ne passede quelques numaros (Barres, ib.) (36) le fameux "qui connaissez-vous 11? auquel il n'est hamme du XIXe si8cle qui ne soi t habi tue (Faguet, ib ~) Man kunne kalde udtryk som il y a/il est og der er for "eksistenspræsentativer"" Desuden kan man have en relativ donorsætning efter verbet ~ + ubestemt objekt og tilsvarende på fransk efter connaitre + ubestemt objekt, en forbindelse, der kan ~ru~es næsten synonymt med =i~l'-"-y-"a altså som eksistenspræsentativ~ Dansk Fransk (37) Det er et niddel, som jeg kender mange der benytter sig af4 (38) Un moyen dont je connais beaucoup de gens qui se servent Eksistenspræsentativer er semantisk tomme, og man kan slette dem +det efterfølgende relativpronomen, uden at betydningen ændres. I konstruktioner med connaitre kan man slette.je connais + relativpronomen uden at den~es væsentligt~ I stedet for (32) og (37) kan man altså sige (39) Det er et middel, som mange benytter sig af~ i Tilfælde med relativ donorsætning findes endvidere sætningskløvning, hvor der også er tale om en helt speciel konstruktion, der indeholder elementer, der ikke har noget selvetændigt semantisk indhold~ l) "vf ~ at connaitre også bruges med næsten samme ~om etre i relativsætninger i konjunktiv efter qui soit relar-- C'est la femme la plus m6chante { qu~ je connaisse Dansk Fransk 11 (4o) Den middag var det dig der inviterede mig til. (41) apres ce premier dinere - OU c'est vous qui m 1 aviez invit4. (Provins, Sandfeld op. cit. 123) og endelig findes de på fransk i det faste udtryk dont le moins gu'on puisse Qire, hvor hele udtrykket kan siges at have samme værdi som relativpronomen +adverbial: 'som mildest talt' Rass' dan3.k fransk (42) je te retrouve dans un milieu dont le moins qu'on puisse dire est qu 1 il n 1 est guere rassurant. (t 1 Serstevens, ib.) (43) une terminologie o dont le moins qu 1 on puisse dire est qu'elle n 1 est pas plaisante par elle-roerne. (Meillet, ib.) Så snart man kommer uden for disse tilfælde, synes Constraint at gælde. Man har således ikke for eksempel Og man har næppe på dansk på fransk (44) +Der hader jeg den mand der bor. (45) +La je deteste le type qui habite. (46)?+I går besøgte jeg det hus, som jeg kendte den mand der havde købt (47)?+Det er et middel, som jeg kender dem der benytter sig af~ (48) +un moyen dont je connais les gens qui se servent verberne henholdsvis kende og connaitre ligesom i (37) og (38), men objekterne er bestemte, og udtrykkene har ikke længere værdi som eksistenspræsentativer~ Derfor bliver sæt uakceptable. Følgende sætning fra Wessels 11 Kærlighed uden strømper" iteres af Ottar Jensen ( 24) som et "pudsigt eksempel på sætmen han siger ikke, hvad det er, der gør, at det ~_ngerne

7 12 (49) Hvor ser jeg glad igen de mange yndigheder, som den må være blind der ej kan se hos eder. (49) har en dybdestruktur, der i simplificeret form kan illustreres ved (49') Jeg ser de yndigheder (den (den kan ej s, S, I se de yndigheder) må være blind) Som det ses, er (49) et brud på Ross 1 Constraint, idet anden forekomst af størrelsen de yndigheder, der i dybden hører til i S,,, er flyttet op i spidsen af S, som relativpronomen, skønt S,, er en relativsætning~og da der ikke er tale om nogen af de ovennævnte tilfælde (eksistenspræsentativer etc~), hvor brud på the Complex NP Constraint tolereres, virker sætningen altså pudsig og glider kun sådan nogenlunde ned, fordi den er på vers~ Der synes at gcelde endnu en restriktion på de konstruktioner, hvor brud på the Complex NP Constraint tolereres. Den går ud på, at donorsætningens relativpronomen, der som korrelat har den størrelse, der introduceres af eksistenspræsentativet, altid skal være subjekt~ Fremrykningsleddet kan være forskellige sætningsled (men altså ikke subjekt)~ (50) Det er en mand, (som) der er mange der kan lide. (Fremrykningsleddet (~) er objekt, donorsætningens relativpronomen (der) er subjekt.) (51) Det er en mand, (som) der er mange der giver gaver~ (Fremrykningsleddet (..2..!!!) er dativobjekt, donorsætningens relativpronomen der er subjekto) (52) Det er en mand, (som) der er mange der går ud med~ (Fremrykningsleddet er styrelse, donorsætningens relativpronomen er subjekt~) Det ses da også, at relativpronominet er subjekt i alle de franske og danske eksempler, der er givet i (32) - (41). Hvis donorsætningens relativpronomen gøres til andre sætningsled end subjekt, bliver konstruktionerne uakceptable som for eksempel følgende konstruktion, hvor det er objekt (53) +Det er en mandi (som) der er mange historier, (somj hun ikke har fortalt. jvf. ( 53') eller følgende, hvor det Der er mange historier, har fortalt den mand. er dativobjekt (som) hun ikke jvf. 13 (54) +Det er en historie, (som) der er mange mennesker (som) hun ikke har fortalt. (54') Der er mange mennesker, (som) hun ikke har fortalt den historie. Man kunne gætte på, at konstruktioner som de foreliggende, hvor donorsætningens relativpronomen er subjekt, akcepteres, fordi leddenes rækkefølge i en sådan konstruktion bliver den samme som i den tilsvarende konstruktion uden eksistenspræsentativ og relativpronomen, altså en konstruktion, hvor der ikke er noget brud på the Complex NP Constraint. Og så opfatter man måske blot konstruktionen som en nnormaln konstruktion, hvor der er indsat nogle tomme elementer. Det vil sige, at man har ligesom man har (55) En mand, som der er mange der hader (56) En mand, som mange hader Hvis donorsætningens relativpronomen ikke er subjekt, bliver leddenes rækkefølge derimod ikke som i den tilsvarende konstruktion uden eksistenspræsentativ og relativpronomen, og konstruktionen akcepteres ikke længere. Det vil sige, at man ikke har ligesom man ikke har (57) +En fortælling, som der er mange..9.!b. hun ikke fortæller (58) +En fortælling som mange hun ikke fortæller Konkluderende kan man sige, at relative donorsætninger findes, skønt sådanne ikke burde eksistere ifølge Ross 1 Complex NP Constraint. Imidlertid findes de kun i få faste forbindelser, som alle er specielle og måske ikke kan betragtes som ægte modtilfælde til Rass' regel. I hvert fald viser alle de restriktioner, der gælder for anvendelsen af relativ donorsætning, ' : :-~t denne regel ikke er helt ved siden af. I afsnit 2, hvor de enkelte konstruktioner gennemgås, der blive redegjort for, i hvilke typer af knudesætninger kan have en relativ donorsætning. d) Adverbiel donorsætning Konstruktioner med adverbiel donorsætning er generelt eller tvivlsomme på dansk, og de akcepteres endnu

8 14 vanskeligere på fransko Da der således er tale om marginale tilfælde, kan det måske ikke betale sig at gøre for meget ud af dem. Det kan dog lige nævnes, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken type af adverbiel bisætning der indgår i konstruktionen~ (59) - (63) indeholder eksempler på betingelses-, tids-, hensigts-, mådes- og årsagsbisætninger ( 59)?? Den mand er du dum hvis du ikke gifter dig med~ (60)?? Ham er jeg glad når hun inviterer" ( 61)?? Det er den mand, som hun græd sådan for at jeg skulle invitere" (62)?? Det er den lænestol, som hun ikke kan gå uden for en dør uden at hendes mand flytter om på. (63)?? Der er den fyr, som hllil græd sådan fordi jeg havde inviteret Informanter siger generelt om disse, at de vist ikke er korrekte, men at man nok kan høre folk udtrykke sig sådan~ I hvert fald forstås de allee- Flere informanter har også en mening om, at nogle af disse sætninger er værre end andre~ Men da de ikke er enige om~ hvilke der er værst, har jeg opgivet at graduere dem indbyrdes. Alle er imidlertid enige om, at (6l~), hvor donorsætningen er en indrømmelsesbisætning, er klart værre end de andre (64) +Det er den mand 1 som hun -var ked af det skønt jeg havde inviteret. Den virker faktisk helt uforståelig og er totalt uakceptabel. Dette må jo sige noget om indrømmelsessætninger, men det er langt fra klart 1 hvad det siger~ Det kunne have noget at gøre med 1 at indrømmelsessætninger semantisk er mere komplekse end de øvrige 1 ~ 1) Indrørrunelseskonstruktioner, der ligesom betingelseskonstruktioner siger noget om logiske relationer mellem udsagn, er i hvert.fald langt mere komplicerede semantisk end disse. Hvis man betragter. betingelseskonstruktionen S 'il pleut,.je ne sortirai ~og indrømmelseskonstruktionen Il sort bien qu 1 il pleuve og betegner hovedsætningens indhold som A og bisætningens som B, kan man fremstille betingelsessætningen semantisk som en implikation af typen B =')-i.a" Indrømmelsessætningen er vanskeligere at finde ud af~ Den, der siger en indrømmelsessætning som den ovenstående, mener, at den kendsgerning 1 at det regnede, burde have forhindret, at han gik ud~ Men nu gar han altså ud, og samtidig regner det" Man kan måske sige, at n1e pr8suppos8" her er B ~ -.A og 11 le poså' 11 A"" B. Franske informanter, der har fået forelagt sætninger svarende til (59) - Sandfeld (op. cit. 123) har imidlertid et eksempel~ 15 (64), har afslået dem alle kategorisk (65) +c'est un homme que tu es tete si tu n 1 8pouses pas. (66) +c 1 est un homme que je suis centente quand elle invite~ (67) (68) (69) +voici 1 1 homme qu'elle a tant pleure pour que j'invite. 1 ) +voici le fauteuil qu 1 elle ne peut pas quitter la maison sans que son mari deplace. +c 1 est un type qu'elle est triste bien que j'aie invite. hvor donorsætningen er en betingelsessætning (7o) Je leur ai cuisin6 un couvent dernier bateau ~ ou ses nonnes (sc. å l'abesse) seraient.fichtrement di.fficiles si elles n 1 etaient pas heureuses. (Miomandre) Skårup 1975 (p. 8) foreslår, at dette eksempel skal analyseres som en ikke-knude og have betydningen 'ses nonnes seraient difficiles dans ce couvent si elles n'6taient pas heureuses'. Men informanter, der er blevet bedt om at parafrasere (7o), har alle forstået konstruktionen som en sætningsknude, idet de har sagt, at betydningen var 1 ses nonnes seraient difficiles si elles n 1 6taient pas heureuses dans ce couvent'~ Spørgsmålet er nu, under hvilke omstændigheder man således kan have en adverbiel donorsætning på fransk. For at finde ud af, om der er forskel på de forskellige typer af adverbielle bisætninger 1 har jeg i en konstruktion, der svarer helt til (7o), forsøgt mig med en tids-, årsags-, hensigts- og mådesbisætning som donorsætning i stedet for (7o) 1 s betingelsessætning" Informanter reagerer lidt forskelligt på sådanne konstruktioner, 1) Sandfeld har to eksempler~ som han analyserer som sætningsknuder med en hensigtssætning som donorsætning: un dåpart don~ il s 1 ar:::-ange.e..qur jue t?ut le monde par le (Revue de Paris, op" cit., \j [11] cherche.". dans sa t~te le troisi8me cou let d'une chanson u'il s 1 arran era our gu'on lui demand~ Romains, ib" p" 455 " Men jeg mener, det er bedre at regne donorsætningen for en kompletivsætning, der står som middelbart objekt for s 'arranger(pour)" (jvf" også Skårup, 1975 p. 8.)

9 16 men afviser dem sjældent som helt umulige~ De siges i hvert fald at være forståelige~ Også her har jeg valgt ikke at graduere sætningerne indbyrdes, fordi der er uenighed blandt informanterne. Jeg vil foreløbigt give alle sætningerne status som grænsetilfælde, som det ses i (71) - (74) (71)?? Je lui ai arnenage une chambre tres 81egante ou je suis vraiment triste quand elle roet du desordre. (72)?? Je lui ai amenage une chambre tres e18gante ou je suis vraiment d6qu parce qu 1 elle a mis du desordre. (73)?? Je lui ai arnenage une chambre tres S1Sgante ou elle a beaucoup pleur0 pour qu'on installe son frere aussi. (74)?? Je lui ai amenags une chambre tres e1egante ou on ne peut pas la laisser seule deux minutes sans qu'elle mette du aesordreo Ligesom det er tilfældet på dansk, virker en konstruktion, hvor donorsætningen er en indrømmelsessætning, klart værre end de andre (75) +Je lui ai arnenage une chambre tres e18gante ou je suis vraiment a8cu bien qu'elle n'ait ja.ro.ais mis de aesordre. Man kan undre sig over, at (7o) - (74) er bedre end (65) - (69), da de som donorsætning har helt de samme bisætningstyper" Man kan have en mistanke om, at det skyldes fremrykningleddet, som i (65) - (69) er objekt, mens det i (71) - (74) er stedsadverbial. Det viser sig da også, at hvis man i konstruktioner, der svarer helt til (7o), ændrer fremrykningsleddet, så ændres akceptabilitetsgraden også. Jeg har således fået afslag på (76) hvor fremrykningleddet er objekt, og på og +Je lui ai am8naga une chambre tres e1egante ~u'elle serait vraiment ingrate si elle n aimait pas. (77) +Je lui ai amånagå une chambre tres ålågante dont elle serait vraiment ingrate si elle ne parlait pas. (78) 17 +Je lui ai am8nagå une chambre tres e1egante a laquelle elle serait vraiment ingrate si elle ne pensait pas. hvor fremrykningsleddet er middelbart objekt. - Man kunne tænke sig en dobbelt grund til, at konstruktioner, hvor fremrykningsleddet er stedsadverbial, akcepteres bedre end de øvrige. For det første er stedsadverbialet i eksempler som de foreliggende løsere tilknyttet donorsætningens verbal end objektet og det middelbare objekt og kan måske derfor lettere skilles fra sit verbal og rykkes frem i en knudekonstruktion af en type, som under alle oms"tændigheder er meget usædvanlig" For det andet kan det som følge af sin løsere verbaltilknytning i almindelighed lettere forbindes med et hvilket som helst verbal og glider derfor lettere ind i omgivelserne, uden at man bemærker, at det faktisk drejer sig om en uscedvanlig konstruktion. 1 ) Man kan altså til nød have knudekonstruktioner med aiverbiel donorsætning på fransk, når blot de er tilstrækkelig kamouflerede. 1~3a Fremr.ykningsleddets vandring Det mest almindelige er, at donorsætningen er direkte indlejret i knudesætningen på en sådan måde, at der ikke kommer noget S mellem knudesætningens og donorsætningens S. Det har været tilfældet i de eksempler, der hidtil er givet. - Men der kan komme et eller flere S 1 er mellem knudesætnings og donorsætningens S. Dette er tilfældet i ( 79), hvor donorsætningen er indlejret i en sætning, der igen er indlejret i knudesætningen (79) Den mand tror jeg Børge ønsker du skal skyde. Ligesom antallet af sætninger, man kan indlejre i hinanden, principielt er uendeligt, er der principielt heller ingen grænse for antallet af S'er, der kan komme ind mellem knudesætningens og donorsætningens S, dvs~ fremrykningsleddet kan vandre uendelig langt, så længe de bisætninger, der indgår i konstruktionen.' er de tilladte typer (jvf~ ). Men i praksis har sprogudøvere svært ved at Om fremrykningsleddets kompatibilitet med knudesætningens verbal og de tilknyttede led i almindelighed se 1.4. side 19.

10 18 klare sætninger, der er meget mere komplekse end (79) - eksempel (80) (80) som for Den mand tror jeg Børge ønsker at din svigermor skal sige at Adolf kræver at Carl-Erik skal sørge for at Hansen skyder. hvor fremrykningsleddets vandring kan illustreres ved (81) s 6 {'\'Jeg \ \ \ tror S, 6 Børge \ sker \ \ \ \ \ øn- 68 ::;. ~ \ Adolf S \\\kræver6 C.E. skal \ sørge for \ \ I It I I \ Hansen skyder den mand \ \ \ \ J Tvetydighed og inkompatibilitet Man kan ikke altid 11 ustraffet 11 flytte et led fra en underordnet til en dominerende sætning. For det første kan der opstå tvetydighed. Det sker især, når fremrykningsleddet er et adverbielt led. Hvis det passer sammen med knudesætningens verbal, kan det forstås som hørende til dette, og så bliver konstruktionen altså ikke en knudekonstruktion. Således er følgende eksempler, hvor frem.rykningsleddet er henholdsvis et tids-, steds-, mådes- og årsagsadverbial tvetydige; de kan forstås både som sætningsknuder og ikke-sætningsknuder (82) Quand a-t-il dit qu'il viendrait? (83) Ou a-t-il dit qu'elle dormait? (84) Gom.ment a-t-il dit qu 1 elle dormait? (85) Pourquoi crois-tu que Jeanne a åtå tuå? For det andet kan fremrykningsleddet passe så dårligt til de nye omgivelser, det kommer op i, at informanter ikke længere vil akceptere sætningerne~ Nu er kravene, for at en sætning skal være akceptabel, ikke så strenge, at fremrykningsleddet absolut skal være en størrelse, der også i ikke-knuder kan kombineres med det verbum? der fungerer som verbal i knudesætningen. Så ville størstedelen af de eksemplerj der er givet i (1) - (85) jo have været ugrarnmatiske. Som det vil være fremgået, og som det eksplicit vil blive drøftet i afsnit tre, indgår fremrykningsleddet heller ingen grammatisk relation med knudesætningens verbal$ Dette fremgår yderligere af følgende eksempler (86) Le type avec qui on dit qu'elle sort n 1 est pas sympathique. guelgue chose avec guelgu'un. (87) Le type pour qui on croit qu'elle travaille est en realit8 son amant. n har ikke +croire guelgue chose pour quelgu'un$ P: choket må ikke være for stort. Informanter, der akcepterer til ('?o) (88) Je lui ai amenag8 une chambre tres e1egante ou elle serait vraiment difficile si elle n etait pas heureuse. længere akceptere sætningen, hvis man ændrer knude-

11 2o sætningens verbal, sådan som det er gjort i (89) (89)+Je lui ai am~nage une cha:mbre tr~s e1sgante ou je la mettrais a la porte si elle n 1 etait pas heureuse~ De siger, at mettre guelgu'un a la porte virker underligt sammen med ou (man ville snarere forvente d 1 0U), og det skønt de ved parafrasering af (88) har vist, at de opfatter den som en knudekonstruktion, hvor stedsadverbialet knytter sig til etre heureuse. På samme måde bliver en konstruktion som for eksempel (82) dårlig, hvis man indsætter et andet tidsadverbial i sætningen (9o)~ Quand a-t-il dit a cinq heures qu'il viendrait? Selv hvis man ønsker, at guand skal høre til den indlejrede sætning, og konstruktionen altså skal være en sætningsknude, kan man ikke så godt have de to tidsadverbialer stående i samme sætning på overfladen. Jeg kan ikke i øjeblikket sige noget generelt om, under hvilke omstændigheder choket bliver for stort. Det ville kræve en større undersøgelse, og måske kan det slet ikke lade sig gøre at sige noget generelt~ - Problemet opstår nok først og fremmest, når fremrykningsleddet tilhører visse typer af adverbielle led, som er inkompatible med visse andre typer af adverbielle led eller med visse verber" Et meget interessant tilfælde af inkompatibilitet har vi i relative knudesætninger, hvor fremrykningsleddet i dybden er subjekt i donorsætningen. Da det er subjekt 9 skulle man vente, at det skulle rykkes frem i spidsen af knudesætningen i formen gui. Denne form kan imidlertid ikke stå i en sætning, som i forvejen indeholder et subjekt (knudesætningens eget subjekt), og gui må derfor ændres til que~ sådan at vi får en konstruktion af typen (91) La femme.9.1!,'il croyait qui Åtait venue Dette problem, der i det hele taget rummer mange vanskelige aspekter, vil få en særlig behandling i afsnit fire De forskellige typer af knudesætninger I dette afsnit vil problemerne blive behandlet ud Tra knudesætningens type, dvse mange af de sætningstyper, der er behandlet i det første afsnit, vil blive anskuet ud fra en ny synsvinkel. For at lette læsningen af afsnittet giver jeg dog i de fleste tilfælde nye eksempler i stedet for at give utallige henvisninger til tidligere givne eksempler 0 2~19 Fakultativ fremrykning: emfase På dansk er det ret almindeligt, at sætningsknude bruges blot for at fremhæve fremrykningsleddet, altså emfatisk. Fremrykningen er da fakultativ. Det er sådan en anvendelse af sætningsknude, vi har i alle de eksempler mellem (1) og (91), hvor knudesætningen ikke er spørgende eller relativ, og det er det ligeledes i følgende b-eksempler, som adskiller sig fra a-eksemplerne ved at være sætningsknuder med fremrykning af henholdsvis subjekt, objekt, middelbart objekt og dativobjekt, som således er blevet frem.hævet derved, at de er blevet gjort til udgangspunkt for ytringen (92a) ~Teg ved ikke, om det går an. (92b) Det ved jeg ikke om går an. ( 93a) Han siger~ vi må opsætte det arbejde til i morgen" (93b) Det i;rrbejde siger han vi må opsætte til i morgen" (94a) Jeg tror ikke, du skal regne med det. (94b) Det tror jeg ikke du skal regne med. (95a) Jeg tror hellere, vi må gi ve ham penge. (95b) Ham tror jeg hellere vi må give penge. En sådan form for knude er ikke nær så almindelig på fransk som på dansk~ På fransk kan det normalt ikke lade sig gøre at trække de prirrære sætningsled subjekt, objekt, middel :9-art objekt eller dativobjekt ud af en sætning på denne måde. M.an

12 22 kan kun sætte dem i ekstrapositioni dvs. genoptage dem ved verbalet med et bundet pronomen. Til de danske eksempler med emfatisk knude svarer altså følgende ekstrapositionskonstruktioner (96) Cela, je ne sais pas si cela ira. (97) Ce travail, il dit qu'il faut le remettre a demain. (98) Gela, je ne crois pas que tu puisses y compter. (99) Celui-l<l, je crois qu'il vaut mieux lui danner de l'argent~ Men de typer af adverbielle led, der ikke er verbaltilknyttede,(som altså ikke står i VP'et), og som også frit kan spidsstilles i en ikke-knudekonstruktion, kan, som man kunne vente det, også rykkes frem i emfatisk knudekonstruktion~ Man har altså på fransk knudesætninger med tids-, steds-, mådes- og årsagsadverbialer som fremrykningsled, der helt svarer til de danske, der blev givet i (lo) - (14) på side 6 (loo) Ce jour-la, je crois qu'il fera beau. (lol) A partir de demain, j 1 ai l'intention de travailler$ (lo2) Lå je crois que c'est agreable de dfner. (lo3) De cette maniere qu 1 il va reussir. je ne crois pas (lo4) A cause d 1 un peu de fisvre, je ne crois pas qu 1 il restera chez lui. Donorsætningen kan i den emfatiske knudekonstruktion tilhøre alle de typer, der er beskrevet i :(loo) og (lo2) - (lo4) har alle en kompletivsætning som donorsætning og (lal) har et infinitivsyntagme ligesom de tilsvarende danske sætninger. - Man kan også have konstruktioner med spørgende donorsætning som for eksempel den danske sætning (92b) og følgende franske sætning (lo5) Ce jour-lå, je medemande s'il fera beau~ Man kan endvidere have relativ donorsætning i disse konstruktioner: dansk (lo6) Der kender jeg nogen der bor. fransk 23 (lo7) La je connais des gens qui habitent Obligatorisk fremrykning I spørgende, relative og sammenlignende konstruktioner kan flytning af et led fra en underordnet til en dominerende sætning blive obligatorisk Spørgende konstruktion Til et direkte spørgsmål som (lo8) Que fait-il? kan man regne med en dybdestruktur, der meget groft og skematisk kan illustreres som (lo8') Il fait guelgue chose Q hvor Q markerer det led, spørgsmålet gælder (jvf. også eksempel 5, side 3)" Det er i overfladen flyttet frem i spidsen af konstruktionen og ændret til et spørgende pronomen" - Hvis dette led i dybdestrukturen står i en indlejret sætning, bliver overfladesætningen nødvendigvis en sætningsknude~ (109 1 ) realiseres altså som sætningsknuden Dybdestrukturen 1.ru crois ( il fait guelgue chose) s, Q (lo9) Que crois-tu qu'il fait? Og på helt tilsvarende måde.fremkommer knuderne I (109) - (llo) Qui crois-tu qu'il a invits? (111) Quand crois-tu qu 1 il aura termine? (112) Gom.ment veux-tu qu'il fasse? (113) ou a-t-il dit qu'elle habitait? (114) Pourquoi croit-il qu'elle l'a fait? (114) er knudesætningerne spørgende hovedsætninger" :Men nøjagtigt det samme gør sig gældende i spørgebisæthinger. Også her må man regne med en størrelse, der transformatio-

13 24 nelt flyttes frem i spidsen af sætningen og ændres til et spørgende pronomen" Hvis denne størrelse i dybdestrukturen står i en sætning, der er indlejret i spørgebisætningen, bliver overfladesætningen en sætningsknude~ Svarende til (lo9) - (114) har man altså følgende konstruktioner med en spørgebisætning som knudesætning (115) Je me demande ce que tu crois qu'il a fait" qui tu crois qu'il a invite" quand tu crois qu'il aura termine com.ment tu veux qu'il fas se" ou il a dit qu'elle habitait" pourquoi il croit qu'elle l'a.fait" Når knudesætningen er spørgende} tilhører dens verbal i de allerfleste tilfælde en meget lille gruppe hyppigt brugte menings-ytrings- eller viljesverber. Som Skårup (1975, 9) gør opmærksom på, er det påfaldende, at alle Sandfelds eksempler af denne type er konstrueret med et af de tre verber vouloir, croire og dire (116) Que diable voulez-vous que j 1 aie centre lui? (Bordeau, Sandfeld op. cit. 4) (117) Quelle femme avez-vous done cru que j 1 etais? (Bourget, ib~) (118) Oli dis-tu ~u'elle est, cette lettre? (Gide, ib.) Disse højfrekvente verber er semantisk set farveløse. De bruges normalt til på en ret neutral måde at annoncere et indhold. - I spørgende knudesætninger fungerer de ofte kun som en lettere modifikation af det tilsvarende ikke-knudrede spørgsmål. Dvs. hvis man for eksempel siger (119) Q.ui er det næsten det samme som at sige { dit croitj - elle que Jean a invit~? og hvis man siger er det næsten ækvivalent med 25 (12o) Qui Jean a-t-il invite, selon elle? (121) Q.ui veut-elle que Jean invite? (122) Q.ui Jean doit-il inviter, selen elle? Så snart man kommer uden for denne snævre kreds af verber samt verber og verbaludtryk, der er mere eller mindre synonyme med dem (som for eksempel desirer, exiger, falloir, ~ nbcessaire jvf~ vouloir; penser jvfo croire), begynder både de danske og de franske informanter at være usikre, og der er ret divergerende meninger om, hvad man kan sigea Hvis man for eksempel blot gør et mindre neutralt ytringsverbum end dire til verbal i knudesætningen, er der informanter, der afslår sætningerne (123)? Q.ui a-t-il crie qu'il fallait proteger? (124)? Qui a-c-elle chuchote qu 1 il aimait? Og tolerancen er mindre overfor verber, der ikke tilhører meningsytrings- eller viljesverberne som for eksempel (125)? Qui a-t-elle vu que Pierre embrassait? (126)? Q.ui a-t-elle entendu que ton oncle grondait? ~en der findes informanter, som akcepterer (123) - (126), Både franske og danske informanter er imidlertid enige om at forkaste spørgende knudesætninger, hvor verbalet (eller verbaludtrykket) er en af den slags faktive 1 ) udtryk, der bruges som domme over kendsgerninger~ Man har således ikke for eksempel (127) +Qui est-elle heureuse que Pierre ait invite? (128) +Qui camprend-elle que tu sois oolige d 1 inviter? "Fakti"V 11 bruges om verber eller verbaludtryk, som, når de styrer en kompletivsætning eller et infinitivsyntagme, præsenterer dennes (dettes) indhold som sandt, hvadenten de står positivt eller negativt" For eksempel er et verbum som savoir faktivt$ Sætningerne: Pierre sait gue De Gaulle est mart og Pierre ne sait pas gue De Gaulle est mart præsupponerer begge, at De Gaulle faktisk er døde

14 26 (129) +Qui est-il regrettable qu'elle ait invit4? På helt tilsvarende måde har man ikke på dansk (13o) +Hvem er hun lykkelig over at Hans har inviteret? hvorimod man jo godt kan have den ikke-spørgende knudesætning Og man har ikke (131) Ham er jeg lykkelig over at hun har inviteret. (132) +Hvem forstår hun godt du bliver nødt til at invitere? mens man godt kan have den ikke-spørgende knudekonstruktion Man har heller ikke (133) Ham forstår jeg godt hun bliver nødt til at invitere" (134) +Hvem er det kedeligt hun har inviteret? hvorimod den ikke-spørgende knudesætning (135) Ham er det kedeligt hun har inviteret. er grammatisk. Man kan spørge sig selv, hvad det er, der gør den slags iomsudtryk uforenelige med spørgsmål,(eller som gør, at de i hvert fald virker højst malplacerede, når de anbringes i et spørgsmål af ovennævnte type)" - Det særlige ved konstruktioner, der indeholder den slags udtryk, er, at bisætningsindholdet fremstilles som noget allerede kendt, mens det styrende verbaludtryk ( domsudtrykket ) giver den nye oplysning, som består i en vurdering af bisætningens indhold. Man kan sige, at bisætningsindholdet er topic" 11 (= npsykologisk subjekt "" theme 11 ), mens dommen er 11 comment 11 (= 11 psykologisk prædikat" = npropos"). Dvs" hvis man for eksempel siger (136) Je suis heureuse que Jeanne soit venue. så fortæller man ikke, at Jeanne er kommet; det forudsættes bekendt i forvejen~ Man giver derimod en kommentar til den kendsgerning, at hun er kommet Problemet er nu, hvordan dette hænger sammen med den måde, man kan stille spørgsmål på. - Hvis man betragter spørgsmål-svar-parret 27 (137) Hvad læser Knud-Børge? - Knud-Børge (han) læser et dameblad. må man sige, at 11 topic ' 1 (det i forvejen kendte) er Knud-Børge + ~' mens 1 det "han læser' er 11 comment 11 " I delspørgsmålet bedes der om en identifikation af dette 11 comment 11, og i svaret identificeres det. Spørgeordet og den tilsvarende svarstørrelse vil altid betegne det, der ikke er givet i forvejen, mens resten af sætningen vil være "topic". Da nu domsudtrykket i sin typiske anvendelse bruges som ncomment i forhold til et indhold, som forudsættes at være 11 kendt på forhånd, så kan den bisætning, der styres af domsudtrykket ikke indeholde et spørgsmål eller et svar" Domsudtryk er således nøjagtigt lige så malplacerede i svar som i spørgsmål~ Hvis nogen spørger som i (137), er (138) Det er kedeligt,at Knud-Børge læser et dameblad. helt umulig som svar. For svaret skal give en ny oplysning til spørgeren, mens domsudtrykket forudsætter, at han ved det i forvejen~ Hvis man ønsker at fortælle, at Knud-Børge læser et dameblad og samtidig give udtryk for~ at man synes, det er kedeligt, må man gøre det i to hovedsætninger (139) Knud-Børge (han) læser et dameblad, og det er kedeligt" Svarende til at spørgsmålene (127) - (129) og de tilsvarende danske er ugrammatiske~ er (14ob) - (142b) altså også umulige som svar på (14oa) - (14oa) (14ob) (14la) (14lb) (142a) Qui Pierre a-t-il invit6? Elle est heureuse que Pierre ait invitå" Michele~ Qui suis-je oblig4 d'inviter? Elle comprend que tu sois oblig6 d'inviter MichE3le" (142a) Qui a-t-elle invite? (142b) Il est regrettable qu'elle ait invite Mich9le.

15 28 De verber og verbaludtryk 1 der forekommer som verbal i spørgende knudesætningeri er derimod helt naturlige og almindelige i svar også. Ligesom man har de spørgende knudesætninger (143) - (145) (143) Qui crois-tu qu'elle a invite? (144) Qui dit-il qu 1 elle a invitå? (145) Qui veux-tu qu'on invite? har man altså spørgsmål-svar-parrende (146) - (148) (146a) Qui a-t-elle invite? (146b) Je crois qu'elle a invit4 Mich~le. (147a) Qui a-c-elle invite? (147b) Il dit qu'elle a invit4!'lich~le. (148a) Qui doit-on inviter? (148b) Je veux qu'on invite!1.ich~le. Som det ses, har donorsætningen i alle de eksempler, der er givet på spørgende knudesætninger~ været en kompletivsætning0konstruktioner med spørgende eller relativ donorsætning forkastes i almindelighed på fransk og erklæres for mindre gode på dansk" Fransk Dansk (149) +Qui a-t-il demand4 si elle aimait? (15o) +De quoi y a-t-il des chefs qui se servent7 (151)? Hvem spurgte han om hu...~ havde inviteret? (152) 7 Hvad er der ledere, der benytter sig af? Det må til sidst anføres, at de eksempler på spørgende knudesætning, som i dette afsnit er blevet erklæret for ugrammatiske eller tvivlsomme, nok kan træffes under specielle omstændigheder~ Hvis man for eksempel hører nogen sige: 'Tiet er kedeligt, de har inviteret mumle, mumle, mumle'~ kan man godt stille et ekkospørgsmål, der lyder: "Hvem er det kedeligt, de har inviteret?" Dette omtales også hos Skårup 1975~ 11, som mener, at man måske som ekkospørgsmål ville kunne høre (150), hvis nogen havde sagt: "Il y a des chefs qui se servent de mmm.m'~ Han tilføjer dog, at ekkospørgsmålet naturligere ville være: 11 Il y a des chefs qui se servent de guoi?'' - 29 Jeg mener ikke, at det at ovennævnte ekkospørgsmål eksisterert rokker ved det, der er sagt om spørgende knudesætninger i almindelighed. Ekkospørgsmål må betragtes som noget specielt, der ikke skal have samme status i grammatikken som nnormale 11 sætninger" 2"2./" Relativkonstruktion Til en relativkonstruktion som (153) L 1 homme qu'elle aime est un vrai monstre" kan man for eksempel regne med en dybdestruktur, der groft kan illustreres ved (153') ( l 'homme NP est un vrai ( elle aime s, monstre" l'homme)) For at man fra (153') kan nå frem til (153), skal størrelsen l 'homme i S 11 som er koreferentiel med syntagmets 11 headnoun 11 (dvs relativsætningens korrelat): l'homme, flyttes frem i spidsen af S, - umiddelbart efter korrelatet - og ændres til et 9 relativpronomen i passende form, her gue~ Hvis man nu tænker sig en dybdestruktur som (154') (l'homme ( on croit ( elle aime NP 81 s, I l'homrne))) est un vrai monstre hvor den størrelse, der er koreferentiel med syntagmets 11 headnoun'1, står i en sætning (S 1,), som er indlejret i den sætning (8 1 )~ der står som bestemmelse i substantivsyntagmet, så bliver overfladesætningen en sætningsknude, idet den størrelse, der skal blive til relativpronomen jo skal rykke fra S,, op i spid Vi får altså (154) L'homme qu'on croit qu'elle aime est un vrai monstre D Relative knudesætninger er nok den mest almindelige knudesætninger" Det er i hvert fald tilfældet på fransk, hvor emfatisk knudekonstruktion (af de grunde, der blev nævnt på side 21-22), er langt sjældnere end på dansk. Desuden gælikke for relative knudesætninger alle de restriktioner,

16 3o som gjalt for spørgende knudesætninger, restriktioner, der ikke primært havde noget at gøre med sætningsknuder i sig selv, men som hang sammen med de måder, man kan stille spørgsmål påg I de fleste fremstillinger af sætningsknude på fransk er det da også først og fremmest de relative knudesætninger, der behandles. Donorsætningen er oftest en kompletivsætning (155) - un malade dont je ne comprends pas que nous n'ayons pu obtenir encore, au nom de 1 1 hygiene nationale, la se'questration dans une maison de fous. (Mirbeau, Sandfeld op. cit. 124) (156) Elle et Pierre - pour qui on chuchotait qu'elle avait ete jadis plus qu 1 une soeur - appartenaient a cette fraction (Margueritte, ib.) (157) (158) (159) (16o) Ce pauvre aveugle å qui je me rends bien compte maintenant que j 1 ai fait du tort* (Miomandre, ib.) cet accueil flatteur dont il Jtai t si naturel, si 19gitime qu 1 elle fut un peu grisje ~Romains, ib~) des mots ~ sur lesquelles il semblerait qu 1 il rut facile d 1 etre renseign6 (Bloch, ib.) une amie d 1 enfance avec convenu que je flirtais 1970, 11.3.) Den kan også være en spørgebisætning g.ui il etait (Sollers, P"S~V. (161) C 1 est une grande chance pour lui dont je ne sais pas s 1 il se rend compte (Romains, Sandfeld op. cit. 123) (162) au bord de la rivi8re ou je vous ai dit comme les Russes se deshabillent avec facilit6 (Hermant, ib.) (163) cette jeunesse dont j'entends encore avec quel accent d'admiration les paysans de Lorraine disent qu'elle est fiere. (Barr~s ib.) Relativ donorsætning har man i tilfælde som (34) (36) og (41) - (43), som blev behandlet indgående på side De mar~inhle tilfælde, hvor donorsætningen er en adverbiel bisætnin~, omtaltes side Når donorsætningen er en spørgebisætning eller en relativsætning, synes der, som Skårup 1975~ 14 har fundet ud af, at g,celde den restriktion, at fremrykningsleddet enten skal være styrelse for en præposition eller dont eller ou, som begge kan siges at indeholde en præpositiono Man har således næppe eller (164)?+une chance que je ne sais pas s'il comprend (165)?+des moyens qu'il y a des chefs qui emploient Jeg ved ikke, hvordan dette skal forklares, men man ser altså endnu engang, hvordan der hele vejen gælder flere restriktioner på konstruktionen, når donorsætningen ikke er en kompletivsætning. Et særligt problem frembyder sætninger af typen (166) il n 1 est pas 1 1 homme de gsnie qu 1 elle avait cru (Lichtenberger, Sandfeld op. cit. 125) (167) Je suis bien la femme que vous avez cru d'abord (Lavacourt, ib.) (168) vous etes bien celui que j'esperais (Gide, ib.) (169) Monsieur, je ne suis pas celle que vous croyez (Fornærmet afvisningsformular) Disse konstruktioner er forkortede sætningsknuder. En sætning som (166) hedder således i en version, der ligger iybdestrukturen nærmere (166') il n'est pas 1 1 homme de g4nie qu'elle avait cru qu'il 8tait. Donorsætningen slettes i den slags udtryk, fordi dens subjekt og verbal er identisk med subjekt og verbal i den sætning, knudesætningen er indlejret i~ Den er derfor overflødig for meningens skyld. Sandfeld (op. cit. 125) siger, at dette sletningsfænomen er noget, der forekommer i præd.ikatskonstruktioner, sådan som det er tilfældet i (166) - (169). Men som det ses af (17o) og (171) samt en stor del af de eksempler, der vil blive behand "let i resten af dette afsnit, er det ikke begrænset til prædikatskonstruktioner

17 32 (17o) Il n'a pas fait le travail que tu crois. (=le travail gue tu crois qu'il a fait)~ ( = le travail gue.je veux faire). (171) Je fais le travail que je veux. Disse to eksempler er jo for eksempel objektskonstruktioner. Når knudesætningens verbal er et menings-ytringsudtryk som i (166) - (170), er den sætning, knudesætningen er indlejret i (dvs. den overordnede sætning),normalt modificeret enten af en nægtelse eller et"bekræftelsesadverbial"(bien), der ligesom nægtelsen udtaler sig om sætningens sandhedsværdi, og som nok må have den samme syntaktiske status som denne. Det vil sige, at disse sætninger i deres typiske anvendelse enten korrigerer en fejlagtig tro eller tværtimod bekræfter noget, der kunne have været tvivl om. Tilsyneladende er tilfælde som (166) - (171) forholdsvis ukomplicerede: Donorsætningen er som sagt blevet slettet, og fremrykningsleddet, som er blevet tilbagei har formen gue, hvilket passer med, at det i dybden har fungeret som prædikat eller objekt. - Hvis man ser nærmere på den slags konstruktioner, viser det sig imidlertid, at de er mere komplicerede, end det kunne se ud til ved første øjekast. Hvis man tænker sig, at fremrykningsleddet i stedet for at være objekt eller præiikat er styrelse for præpositionen de, skulle man vente, at man i stedet for que ville få dont i konstruktioner som (172) +Il n'a pas par1e du livre dont tu crois. (= du livre dont tu crois qu'il a par1e) og (173) +Je parle des sujets dont je veux. ( des su.jets dont,je veux parler) Men (172) og (173) er, som det ses, ugrammatiske. I stedet for :!9.:Q..! får man gue i den slags konstruktioner (174) Il n'a pas parle du livre que tu crois. (175) Je parle des sujets que je veux. et gue, som virker helt umotiveret, hvis man går ud fra dybdestrukturerne og 33 (174') Il n'a pas parle du livre ( tu S, crois ( il a parle du livre)) s,' (175') Je parle des sujets ( je veux ( je s, s, 1 parle des sujets)) (175) tilhører en meget udbredt konstruktionstype, som (176) - (178) yderligere er eksempler på (176) Tu peux te referer au sujet que tu veux. (177) Tu peux t'adresser a la personne que tu veux. (178) Il sort avec les gens qu'il veut. Det er klart at gue i alle disse eksempler ikke er objekt for vouloir, sådan at betydningen skulle være 'je veux le sujet' etc. Det må i alle tilfældene være styrelse for en slettet præposition" Man kunne tænke sig, at der skulle formuleres en regel gående ud på, at når donorsætningen slettes, så ændres fremrykningsleddet samtidig til gue, ligegyldigt hvilken form det har haft før. Dette gue skulle så være en universalrelativagtig størrelse, som kan glide ubemærket ind i helheden, fordi den npasser 11 til knudesætningens verbal, som den i farten ser ud til at være objekt for (jvf. afsnit 1.4. side 19-2o om kompatibilitet og inkompatibilitet). - Det vil i alle tilfælde være ret simpelt at formulere reglen sådan, at fremrykningsleddet ændres samtidig med, at donorsætningen slettes. Disse konstruktioner opfører sig imidlertid ogsa i -'.-ahdre henseender forskelligt fra de øvrige relativkonstruktioner. På flere punkter udviser de en opførsel, der nærmest minder om ~ammenligningssætningers 1 ). Man kunne måske gå ud fra, at de i Relativsætninger og sammenligningssætninger har i det hele taget meget til fælles. Mange sammenligningskonstruktioner er korrelatskonstruktioner ligesom relativkonstruktionerne, og deres transformationelle 11 historie" må have mange lighedsp_unkter med re la ti vkonstruktionernes" - I en hel del tilfælde 05;kan man med næsten samme betydning bruge en relativkonstruk-

18 dybden i virkeligheden er sammenligningskonstruktioner, der har nogenlunde den samme struktur som den, der må ligge under konstruktioner af typen 34 (179) J'ai achete le meme sac que celui que vous avez achete. altså en sammenligningskonstruktion med en indlejret relativsætninge Sådanne konstruktioner kan reduceres på to måder. Enten på en måde, der kan illustreres ved (18o) J'ai a.chet4 le meme sac [que celui] que vous avez achets -'? J 'ai achetå le meme sac que vous avez achetå. (Det gue, der bliver tilbage her, er det relative gue,hvilket ses af at man også kan have qui: Les choses se conservent par les m mes conditions gui ont pr4sid9 a leur naissance (Bainville, Togeby 1965, 357)) eller ved (181) J'ai achets le meme sac que [celui que] vous [avez achetej -=7 J 1 ai achete le m8me sac que vous. (hvor det må være det sammenlignende gue, der bevares). En sætning som for eksempel (167) skulle således have samme dybdestruktur som størrelsen (167 1 ) Je suis bien la meme femme que celle que vous avez cru d'abord que j 1 etais. For at man kunne komme fra den struktur, der ligger under (167') til (167)~ skulle der så finde en sletning sted, der mindede om den, der er illustreret i (18o) og (181). Måske skulle man bevare tion og en sammenligningskonstruktion: la derniere personne gue je rencontrai fut Ms Viet mais un M. Viot comme 'e n'en avais.jam.ais vu, un M" Viot sans clefs ~ Daudet, Sandfeld op" cit" 259) (ca~ = un M." Viot gue je n'avais,jamais vu)~ Der er mange eksempler af denne type hos Sandfeld. - Relativsætninger og sammenligningssætninger bruges endvidere begge i konstruktioner af følgende type: qa ne pouvait echapper a 1 oeil fievreux: d 'un taureau comme.j 'Jtais (Raucat, ib.) personne ne vient lus voir le malade ue 'e suis \Pierre Quint, Togeby 1965, Undertiden kan det være vanskeligt at afgøre om en given konstruktion er en relativkons~ruktion eller en sammenligningskonstruktion jvf. den diskussion, der er hos Togeby op. cit., 357 af sætningstypen: J'emploie le meme moyen gue vous avez e~ploye. ~ D~,to.sætni~g~typer kan endvidere sideordnes: ~ un visage gui m etait familier et comme on en rencontre sur les boulevards. (:Mirbeau, Sandfeld, ib 35 ovennævnte regel, der ændrer frem.rykningsleddet til gue, (hvis ikke det i forvejen er gue)~ Det kommer an på, på hvilken måde sletningen præcist skal foregå~ og det tør jeg slet ikke sige noget om endnu, da vi ved så lidt om disse konstruktioner og deres dybdestrukturer. Hovedforskellen mellem (167) og (18o) og (181) er, at i (167) er m6me slettet, hvilket er atypisk fo_r en sammenligningskonstruktion af denne type. Dette synes at svække min påstand om, at konstruktioner som (167) i dybden er sammenligningskonstruktioner. Men.jeg mener alligevel, at det kan betale sig at gå ud fra, at disse konstruktioner enten i dybden ~ sammenligningskonstruktioner, eller også at de har nogle (abstrakte) træk tilfælles med sammenligningskonstruktioner som (18o) og (131)~ B'or hvis man gør det, kan man torklare følgende to ejendommeligheder ved disse konstruktioner, som det ville være meget vanskeligt (eller umuligt) at forklare, hvis man gik ud fra, at de var "normale'' relativkonstruktioner: 1) De substantiver, knudesætningen står som bestemmelse til, er altid bestemte. Man har ikke for eksempel (182) +n sort avec une femme qu 'il veut. (183) +Je parle de sujets que je veux. (184) +Je suis bien une femme que vous avez cru. (Derimod kan man jo godt have ubestemt korrelat i 11almindelige 11 knudekonstruktioner (185) c 1 etait une.femme que j'6tais stir qu'il aimerait.) forklares ved, at størrelsen meme (eller den abstrak ',~e størrelse, der ligger under den), i sammenlignings- eller overensstemmelseskonstruktioner altid må kombineres med bestemt subikke (186) +J'ai achete un m8me sac que celui que vous avez achete. 2) Disse knudesætninger er aldrig benægtede. Man have konstruktioner som

19 36 (187) +Il sort avec les femmes qu'il ne veut pas. (188) +Je parle des sujets que je ne veux pas. ((187) og (188) kan nok akcepteres, hvis vouloir skifter betydning til 'vil have [fat i] 1 Men så er de ikke længere knudekonstruktioner og har ingen interesse i denne sammenhæng). (Derimod kan man godt have nægtelse i "almindelige!! relative knudesætninger (189) +Je suis bien la femme que vous n'avez pas cru d 1 abord. (19o) En ce moment elle sort avec un type avec qui je n'aurais jam.ais cru qu'elle se montrerai t.) At der ikke kan være nægtelse i tilfælde som (187) - (189),svarer til, at man heller ikke har nægtelse i ningssætninger af den nævnte type sammenlig- (191) +J'ai achete le meme sac que vous n'avez pas achete. Det ser ud til at være en intuitivt tilfredstillende løsning at gå ud fra en fælles dybdestruktur for den slags knudekonstruktioner og sammenligningskonstruktioner (eller i det mindste dybdestrukturer, der har noget til fælles). Ligesom sammenligningskonstrutionerne bet~gner disse knudekonstruktioner over- 8 ensstemmelse~ Hvis man siger en sætning som: Je suis bien la femme gue vous croyez, er betydningen: 1 der er overensstemmelse mellem den kvinde(type),jeg er,og den, de tror,jeg er~ Og hvis man siger sætningen: Pierre a achet8 le msme sac gue Jean, mener man: 'der er overensstemmelse mellem den taske(type),pierre har købt, og den, Jean har købt~ Det bemærkes endvidere, at der til disse knudesætninger ikke svarer nogen 11 pseudo-knuder 11 ~ (Hermed mener jeg den type af dont-konstruktioner, man for eksempel har i: L'homme dont je sais gu 'il est malade" Denne konstruktionstype vil blive gennemgået under 5"1" side 51" Til de 11 normale 11 relative knudesæt 1 ninger plejer der ellers altid at svare en sådan "pseudo-knude 11 Dvss, at man har parrene og men ikke parret og næppe heller parret 37 (l 92a) L'homme que je crois qui est venu (192b) L'homme dont je crois qu 1 il est venu (193a) L'homme qu'on croit qu'elle aime (l 93b) L'homme dont on croit qu'elle l'aime (194a) Je suis bien la femme que vous avez cru. (194b) +Je suis bien la femme dont vous avez cru que je 1 1 etais. (195a) Il n'a pas fait le travail que vous croyez. (195b)? 11 n'a pas fait le travail dont vous croyez qu'il l'a fait. Det er interessant, at disse klludekonstruktioner altså er specielle på endnu et punkt~ Det, der er blevet sagt side 31 - på følgende måde: Knudekonstruktioner af typen 37, kan opsummeres (196) Il n'a pas _parle du sujet que vous croyez. med slettet donorsætning, som sædvanligvis behandles under relative knudekonstruktioner, adskiller sig i virkeligheden fra de øvrige relative knudesætninger i flere henseender~ (196) er således ikke blot en forkortet version af konstruktionstypen (197) Il n'a pas parl4 du sujet dont j'avais cru qu'il parlerait. Konstruktioner som (196) minder på flere måder om sammenligningskonstruktioner, og man må nok forestille sig, at de enten i dybden~ sammenligningskonstruktioner, eller at de har træk til fælles med sammenligningskonstruktioner, som de ikke deler med de andre relative knudekonstruktioner " Uafhængig relativsætning Jeg ved ikke, hvordan dybdestrukturen for en uafrelativsætning bedst kan fremstilles. Man kunne tænke sig, skulle være en korrelatskonstruktion bestående af en pro-

20 38 nominel størrelse, der som bestemmelse har en sætning, altså noget, der svarer til det, man har i overfladeformen ceiui qui. Den pronominelle størrelse, sætningen står som bestemmelse til, slettes så på et eller andet tidspunkt~ Dette svarer, som det ses, til, hvad man plejer at sige i god gammeldags pædagogik om, at der i den slags konstruktioner er et uudtrykt korrelat. Hvis man regner med, at uafhængige relativsætninger er dannet sådan, kan man ud fra dybdestrukturen gøre rede for den betydningsmæssige lighed mellem adjektiviske relativkonstruktioner og uafhængige relativsætninger,(adjektiviske og substantiviske relativkonstruktioner har jo så i dybden samme struktur), og man kan forklare, hvorfor uafhængige relativsætninger har de samme funktioner som substantiver (de er reducerede NP'er)a Og ud fra overfladestrukturen (det korrelatløse) kan man forklare uafhængige relativsætningers lighed med spørgebisætninger (prono:minets form). Uafhængige relativsætninger kan optræde som knudesætninger ligesom de adjektiviskeø Også her er der altså tale om en transformationel fremrykning af en størrelse, og hvis denne størrelse står i en sætning, som er indlejret i relativsætningen, bliver resultatet en knudekonstruktion. Vi vil her se på de to hovedtyper af uafhængige relativsætninger: sætninger indledt med ce gue ( den neutrale type) og sætninger indledt med gui ( den personlige type)~ Den neutrale type er der ingen problemer med, hvilket svarer til, at der ikke gælder nogen særlige restriktioner på denne type i almindelighed (jvf. Sandfeld op. cit ). Den ser ud til at kunne forekomme som knudesætning på samme måde som adjektiviske relativsætninger~ - Med kompletiv donorsætning Med spørgende donorsætning Med relativ donorsætning (198) Il faisait toujours ce qu'il savait que son p8re d8testait~ (199) Ce dont je su.is en train de me demander s'il se rend compte est quelque chose de terrible. (2oo) Il s'est servi de ce dont il y a beaucoup de gens qui se servent Og endelig i den form for forkortet knudekonstruktion, som har 39 træk til fælles med sammenligningskonstruktioner, og som omtaltes side (2ol) Je parle de ce que je veux. (2o2) Je ferai ce que je pourrai qui sera ce que je devrai. (Benjamin, Sandfeld, op. cit. 68) Den personlige type uafhængig relativsætning indledt med gui kan derimod ikke forekomme som knudesætning under de samme betingelser som adjektiviske relativsætninger, hvilket svarer til, at der i almindelighed gælder strenge restriktioner på denne konstruktionstype (jvf. Sandfeld op. cit, 49-57). - Det ser ud til, at den kun kan indgå i den sammenligningsagtige forkortede form for knudekonstruktion, som omtaltes ovenfor. Man har altså (2o3) Tu as le droit de recevoir qui tu veux. (Colette, Sandfeld op. cit. 52) (2o4) Je ne prends pas qui je veux mais qui je peux. (ib. J (2o5) Envoie-moi qui tu sais. (Bourget, ib.) (206) Je sors avec qui je veux. Men, som Skårup 1975, 11 gør op:rm:erksom på, har man næppe konstruktioner som og man vil næppe træffe (2o7)?+Tu peux choisir qui tu crois qui sera le meilleur" (208)?+Envoie-moi qui tu sais qu'elle aimera Sammenligningskonstruktion Som allerede nævnt har sammenligningskonstruktioner fælles med relativkonstruktioner. Også i sammenligningsmå man regne med en størrelse, der transformationelt spidsen af sætningen. - Til en sætning som (2o9) Pierre travaille comme son pare. sammenligningsbisætningsemnet comme son pere fungerer

21 som mådesadverbial i VP'et travaille comme son pere, og hvor 4-o ~er mådesadverbial i sammenligningssætningen, kan man evt. regne med en dybdestruktur, der meget groft og skematisk kan illustreres som (2o9') Pierre travaille ( son pere travaille s, de cette mani~re la) 1 ) For at man kan komme fra (2o9') til (2o9), skal bisætningens mådesadverbial, som jeg her har symboliseret ved størrelsen de cette manisre-lå, ved en transformation flyttes frem i spidsen af S, og ændres til den sammenlignende konjunktion ~ Hvis verbalerne i den overordnede og den indlejrede sætning er identiske som i det foreliggende tilfælde, kan man endvidere anvende en transformation, der sletter bisætningsverbalet, sådan som det er sket i (2o9). Sammenligningssætninger kan være knudesætninger helt på samme måde som relativsætninger. Det sker, hvis den størrelse, der skal blive til sammenlignende konjunktion, står i en sætning, der er indlejret i sammenligningssætningen. En dybdestruktur som (21o') Pierre travaille ( il veut ( il S1 S, I travaille de cette maniere-la)) vil således blive realiseret som knudekonstruktionen (2lo) Pierre travaille comme il veut (travailler). 1) Som sagt er dette kun en grov skitse~ Som nævnt tidligere er det vanskeligt at sige noget præcist om, hvordan sammenligningssætningers d.ybdestruktur(er) skal se udo Det er slet ikke sikkert, at (2o9') er den bedste måde at symbolisere (2o9) 's dybdestruktur på. Og det er helt klart, at denne analyse af sammenligningskonstruktioner ikke kan bruges i alle konstruktionstypero Nan må jo i hvert fald forestille sig en helt anden form for dybdestruktur ved ulighedssammenligninger~ Ross 1969, 294 foreslår, at man skal regne med et negativt element i den struktur, der ligger under sammenligningssætningen i sådanne konstruktioner8 John is taller than that man skulle i følge Ross have samme underliggende struktur som John is tall to an extend which that man is not~ - En nærmere redegørelse for de forskellige sammenlignende konstruktioners underliggende struktur er dog ikke nødvendigt for at diskutere de problemer, der vedrører sætningsknude~ Og (211) - (213) er ligeledes eksempler på sammenlignende knudekonstruktioner 41 (211) Je n'ai pas la permission de rever comme an prstend que font les jeunes filles. (Bazin, Sandfeld, op. cit. 4) (212) un de ces airs de tricoteuses comme on a tort de croire qu 1 il n'y en a plus~ (Frondaie, ib. 260) (213) cela reprssentait le lac Fatima tel que Simon aimait å croire que devaient se l'imaginer les chasseurs qu 1 il comptait y amener. (Miomandre, ib. 4) Donorsætningen er i reglen en kompletivsætning som i (21o) - (213). - Den kan også være en relativsætning (214) Il travaille comme il y a beaucoup de gens qui travaillent. Men konstruktioner med spørgende donorsætning er ikke akceptable (215) +Il travaille comme on se demande s 1 il travaille. Jeg ved endnu ikke, hvordan dette skal forklares; men jeg har en fornemmelse af, at dette fænomen skal sættes i forbindelse med, at sammenligningssætninger af denne type i reglen heller ikke er benægtede. Der er jo en syntaktisk-semantisk lighed mellem nægtelse og spørgsmål, og man kunne tænke sig, at sammenligneningssætninger både har modvilje mod at komme under en nægtelses og et spørgende elements indflydelse. Dvs. man har ikke (215), som meget groft kunne siges at være ligesom man ikke har siges at være (215') Pierre travaille ( on se demande (est-ce qu'il travaille de cette s,' maniere-lå?)) (216) +Pierre travaille comme tu ne sais pas (qu'il travaille) (216') Pierre travaille (tune sais pas s, il travaille de cette maniere-lå)) s,' s,

22 der kunne siges at være 42 og ligesom man heller ikke har (217) +Pierre travaille ~ re la meme maniere) tque comme Jean ne travaille pas~ (217') Pierre travaille (ce n'est pas vrai s, [Jean travaille de cette mani re-1aj) 3~ Et analyseproblem: Om pronominets påståede dobbeltfunktion I flere fremstillinger siges det, at det relative eller spørgende pronomen har dobbeltfu.."lktion i knudekonstruktioner~ Således siger for eksempel Togeby , at gue i sætningen (218) Cette pi8ce de vers que tu trouvais qui ressemblait au nbalcon 11 (Gide) på een gang fungerer som subjekt)(det skulle så være for~ semblait),og som objekt;(hvilket skulle være for trouvait). Som det ses, går denne analyse stik imod alt, hvad jeg har sagt i det foregående~ Efter den er der kun tale om, at et led er flyttet fra en underordnet op i en dominerende sætning, som det indleder. Fremrykningsleddet indgår ikke nogen grammatik relation med knudesætningens verbal i øvrigt. Dette vistes også klart ved eksemplerne (86) og (87) på side 19" Eksempler som (219) les moyens dont on dit que certains dictateurs se servent (P.S.V. 1970, 11.3.o.) kan nemt få folk til at fremture i, hvad jeg ville kalde 11 dobbeltfunktionsvildfarelsen11. Dont knytter sig i dette eksempel kun til se servent (dvs. 1 les dictateurs se servent de ces moyens-lå'). Men man kunne blive forledt til at tro, at det samtidig knytter sig til dit, fordi dette verbum godt i andre tilfælde kan forbindes med de (22o) un hamme dont on dit du mal, Så vidt jeg kan se, har denne analyse af fremryk- ningsleddet som havende dobbeltfunktion bidraget til at gøre emnet "sætningsknude" endnu mere knudret, end det faktisk er" 43 4~ En speciel vanskelighed: Konstruktioner, hvor det relative eller spørgende fremrykningsled er subjekt. De fleste af dem, der har beskæftiget sig med sætningsknude, gør opmærksom på, at der opstår særlige problemer, når det relative eller spørgende fremrykningsled er subjekt~ Vi vil først se på relativkonstruktionen: En dybdestruktur som (221') l'homme ( je sais ( elle aime l'homme)) s, s, l giver, som det vil være fremgået, overfladekonstruktionen (221) l 1 homme que je sais qu 1 elle aime. FremrykPingsleddet, der er objekt for aime, er rykket frem som relativpronomen i spidsen af S, og har antaget objektsformen gue. Man skulle nu vente, at dybdestrukturen (222') l'homme s, malade)), je sais ( 1 1 homme est s,' hvor fremrykningsleddet er subjekt for est malade, ville give overfladekonstruktionen (222) +l'homme qui je sais qu'est malade med relativpronominet i subjektsformen gui og den underordnende konjunktion gue = 1 at' bibeholdt som i de øvrige tilfælde& - (222) er imidlertid af flere grunde ugrammatisk: Det relative qui, der 1 - undtagen når det er styret præposition og henviser til persone~ - kun kan fungere som _subjekt, kan ikke forekomme i en sætning, hvor der i forvejen er et subjekt) (i dette tilfælde~). Det var den form for inkompatibilitet, som omtaltes under 1.4. på side 2o. I sætninger, subjekt (altså et NP foran verbalet), have formen que. - Det er den samme gør, at man for eksempel har (223) l'homme que j'aime

23 og ikke 44 (224) +l'homme qui j'aime Hvis man et øjeblik betragter dansk, ser man, at vi har et inkompatibilitetsfænomen, der helt svarer til det franske. Også på dansk har vi et typisk subjekts-relativpronomen, nemlig der".mens relativpronominet som kan fungere både som subjekt og som oblik kasus (altså både i umiddelbar kontakt med verbalet og i de tilfælde, hvor der kommer et NP mellem relativprono:minet og verbalet) (225) manden, som er syg (226) manden, som hun elsker (227) manden, som hun gav bogen-' kan relativpronominet der kun bruges som subjekt (altså i umiddelba~ kontakt med verbalet) (228) manden, der er syg. Som oblik kasus kan det ikke forekomme (229) +manden, der hun elsker. Det kan altså ikke forekomme, når der står et subjekt mellem det og verbalet. Derfor kan det heller ikke bruges i sætningsknuder som frem.rykningsled, selv om det i dybden er subjekt i donorsætningen0 For på overfladen bliver det jo rykket op i en sætning, hvor der i forvejen står et subjekt. Man må i et sådant tilfælde enten bruge ~ eller udelade pronominet (23o) manden, (som) jeg ved er syg_ Der er udelukket ligesom det franske gui får vi (231) manden, der jeg ved er syg Vi vender nu tilbage til fransk: Hvis vi i (222) ændrer relativpronominet til gue, (232) +l'homme que je sais qu'est malade Men sætningen er, som det ses, stadig ugrammatisk. For donorsætningen har fået sit subjekt trukket ud, og en subjektsløs bisætning med finit verbal kan ikke eksistere på fransk. Man har ikke 45 (233) + que + est malade. Que ændres da til gui, og man får (234) l'homme que je sais qui est malade. Det er en underlig konstruktion, som ikke træffes andre steder. Tilsyneladende er der tale om en relativsætning: qui est malade, som er indlejret i en anden relativsætning: que.ie sais qui est malade~ og som har fælles korrelat med denne. Moreau 1971 foreslår, at man skal analysere denne konstruktion på følgende måde: que ;ie sais gui est malade er en relativsætning, - derom kan der selvfølgelig ikke herske tvivl, - og qui est malade er stadig en kompletivsætning sådan som i alle de øvrige tilfældeo Der gælder bare den specielle regel for fordelingen af gui og gue - og det, hvadenten det drejer sig om relativpronominet eller den underordnende konjunktion, - at der bruges qui, når der ikke er noget (andet) subjekt, dvs~ når konjunktionalet er i direkte kontakt med verbaleto Man har altså ligesom man har (235) un homme que je crois gui est venu, (236) un homme gui est vehu. Derimod bruges der gue, når der er et (andet) subjekt, som kommer til at stå mellem konjunktionalet og verbalet. Dvs. at man har ligesom man har (237) Il croit que l'homme est venu, (238) un homme que tout le monde deteste. Det eneste tilfælde, hvor den underordnende konjunktion,'at', umiddelbar kontakt med verbalet - og altså får formen gui - er netop i denne form for knudekonstruktioner, hvor donorsætningens subjekt er rykket frem i spidsen af knudesætningen relativt eller spørgende pronomen. Huot 1974 kritiserer Moreaus analyse, som hun synes dårligt rede for den talendes intuition. I en konstruktion (234) mener hun, at gui af sprogbrugeren opfattes som et repronomen med l'homme som korrelat. (Det er nu noget mær-

24 46 keligt noget at påstå, at sprogbrugeren skulle have bevidsthed om sådanne størrelser som 11 korrelat 11 og ]!relativpronomen". Men hun mener måske, at sprogbrugeren har en eller anden fornemmelse af, at qui betegner den samme genstand som ordet l'homme~) For at teorien kan gøre rede for den talendes intuition, mener hun, at donorsætningen i løbet af sin tilblivelseshistorie skal blive til en relativsætning$ Dette får hun den til ved at gå 11 sporteoretisk111 ) frem: Idet det led, der skal blive til relativpronomen, rykkes frem, efterlader det sig et r 1 spor 11 : eksempel bliver dybdestrukturen på et vist tidspunkt til noget i PRO" For (239) la femme ( je sais ( il a e'pouse s, s,' la femme)) (239') la femme retning af ( qu- je sais ( qu- il a s, s,' epouse PRO)) Størrelsen la femme er fra 8 11 rykket op i spidsen af S, men har i S, 1 efterladt sig 11 sporet 11 PRO. Dette PRO slettes normalt. (239) giver således overfladekonstruktionen (239'') la femme que je sais qu'il a epous~. Her er det første gue et relativpronomen. Det har med andre ord en funktion som substantivisk sætningsled samtidig med, at det er forbinder, er altså ikke nogen 11 tom 11 størrelse" Det andet gue er derimod en underordnende konjunktion, altså en ren forbinder, en "tom 11 størrelse~ - De konstruktioner, hvor fremrykningsleddet er subjekt i donorsætningen, har imidlertid en anden tilblivelseshistorie. Dybdestrukturen (222') bliver på et eller andet tidspunkt til (222' ') l 'homme s, est malade qu- je sais ( qu- PRO s,' ) ). Men i stedet for at blive slettet bliver PRO nu inkorporeret i 8 11 's konjunktional ved en 11 reg1e de r8ajustement 11, som ændrer 1) Se herom for eksempel i Noam Chomsky: "Conditions on Transformations". Indiana University Linguistics Club" 1971, som hele vejen igennem citeres af Huot. 47 den struktur 1 den syntaktiske komponent har genereret, til en struktur, der kan gå ind i den fonologiske komponento Idet PRO inkorporeres i s,,'s konjunktional, er dette nu ikke længere 11tomtn, men realiseres som et relativpronomen, som får subjektsfor:nen gui svarende til, at PRO står i stedet for en størrelse, der oprindeligt stod som subjekt i denne sætningo Denne "regle de r ajustement 11 træier kun i kraft i det tilfælde, hvor fremrykningsleddet er subjekt. I de andre tilfælde regner Huot med, at PRO slettes, og donorsætningen forbliver en kompletivsætning. - Huots forklaring falder i tråd med for eksempel Sandfelds~ Han siger (op8 cit. 126), at den anden bisætning ændres til en relativsætning. Hvordan man end vender og drejer sagen, er disse konstruktioner altså specielle, og alle forsøg på at forklare dem forekommer derfor nødvendigvis mere eller mindre ad hoc. 1 ) Enten må man regne med, at den underordnende konjunktion 'at' har en variant qui, som kun forekommer i denne type af subjektsløse konstruktioner (Moreau), eller også at sådanne konstruktioner har en tilblivelseshistorie, der er forskellig fra alle de andre knl:.dekonstruktioners (Huot og implicit Sandfeld). Efter min mening er Moreaus løsning den mest enkle. Huot kritiserer Moreau for ikke at skelne mellem relativt pronomen og underordnende konjunktion, der - som hun siger - er både syntaktisk og semantisk forskellige. Men Moreaus løsning medfører ikke nødvendigvis, at man ikke foretager dette skel. Det relative pronomen og den underordnende konjunktion kan jo godt have samme overfladeformer og alligevel fortolkes forskelligt: den ene størrelse (det relative pronomen) som indleder.2.e. NP~ den anden (den underordnende konjunktion) som en ntom 11 indleder. Det er altså blevet sagt, at i relative knudesætninger, hvor fremrykningsleddet er subjekt, kan knudesætningen hverken på fransk eller på dansk indledes med de typiske subjektsformer gui og der, da de rykkes op i en sætning, hvor der i forvejen står et subjekt. Endvidere, at donorsætningen på fransk er Speciel derved, at den indledes med gui i stedet for gue. Men og Så på dansk er donorsætningen speciel i disse konstruktioner: Der er gjort andre forsøg på at forklare disse konstruktioner end de her omtalte. - En del af disse gengives for eksempel hos Grevisse De forekommer mig imidlertid at være så meget dårligere end både Moreaus og Huots, at jeg ikke vil citere dem her.

25 48 Mens man, når fremrykningsleddet ikke er subjekt, frit kan slette eller beholde konjunktionalet at i (fremrykningsleddet er objekt) donorsætningen (24o) den mand, som jeg ved (at) han har myrdet (2'>1) den fyr, som jeg ved (at) hun går ud med fremrykningsleddet er styrelse), så er det umuligt at indsætte at, når fremrykningsleddet er subjekte Man har kun ikke (242) den mand, som jeg ved er bortrejst (2~3) +den mand, som jeg ved at er bortrejst Heller ikke på dansk kan vi have en egentlig bisætning indledt med at uden subjekt. Det bemærkes, at i alle de tilfælde, hvor fremrykningsleddet er subjekt, er donorsætningen på fransk en kompletivsætning (i det mindste i dybden). Konstruktioner med spørgende donorsætning er uakceptable på fransk (244) +c'est quelque chose que je ne sais si est vrai" (2L~5) +voici quelque chose que tu ne peux pas deviner ce que est. På dansk kan man derimod have spørgende donorsætning, når fremrykningsleddet er subjekt (246) Det er noget, som jeg ikke ved om er rigtigt. (247) Her er noget, som du ikke kan gætte hvad er. Sådanne konstruktioner høres i hvert fald tit, skønt de måske ikke opfattes som smukt skriftsprog. Hverken på dansk eller på fransk kan donorsætningen være en relativsætning, når fremrykningsleddet er subjekt. For som det vil være fremgået af den beskrivelse, der under c) side blev givet af konstruktioner med relativ donorsætning, forholder det sig altid sådan i den slags konstruktioner, 49 at donorsætningens relativpronomen, der som korrelat har den størrelse, der introduceres af eksistenspræsentativet, er subjekt. Og så kan fremrykningsleddet naturligvis ikke samtidigt være det. Side har drejet sig om relative knudesætninger. Vi vil nu se på de spørgende~ Her gør omtrent det samme sig gældende, som det var tilfældet for de relative. Dybdestrukturen realiseres således som (248') Tu veux ( guelqu 'un le fait) s, Q (248) Qui veux-tu qui le fasse? ikke som (248' 1 ) +Qui veux-tu que le fasse? Det andet qui kan forklares på samme måde som ved relativkonstruktionen, dvs. enten som en variant af den underordnende konjunktion~= 1 at 1 eller som indleder i en relativsætning, der er opstået transformationelt (jvf. diskussionen side 45-47). Fremrykningsleddet (det første qui) skal derimod ikke ændres til que, sådan som det var tilfældet med det relative qui. For det spørgende pronomen har som bekendt en anden syntaks end det relative. Her bruges qui både som subjekt og som oblik kasus og pronominet 11 bevares 11 (249) ~i est venu? (25o) Qui vois-tu? derfor uændret, skønt det rykkes op i en sætning, hvor der i foi'-vejen står et subjekt. Til sidst må det bemærkes, at konstruktioner, hvor det spørgende eller relative fremrykningsled er subjekt, som var almindelige på ældre fransk, normalt undgås på moderne fransk. er især, når man ellers skulle have haft en sådan konstruktion, at man bruger en af de såkaldte 11 erstatningskonstruktioner 11, som vi: blive behandlet i afsnit 5. Konstruktioner, hvor fremryknings.leddet er subjekt, karakteriseres af Sandfeld (op. cit. 127) Som 11 comp1etement vieilliesn, men han siger, at de trods alt ~omme tider findes i det litterære sprog 11 notamment chez les ~(:rivains qui affectionnent les archaismes". Som eksempel herpå iterer han blandt andet

26 5o (251) J'ai encore donne comme etant de S~end~al.un mot que ~e crois qui est d Alf1er1. (Brunetiere, ib. 126) (252) une autorite superieure qu'on croit qui a parle (Faguet, ib. ) (253) Il~ on~ ve'cu sans ce que nous croyons q~1 fait le prix et la douceu.r de la vie. (Lanson, ib") (25Li-) un~ 4trange vel-mine qu 'on ne croyait point qui existåt (Mille, i b ) 0 5. Konkurrerende konstruktioner I mange fremstillinger af sætningsknude på fransk omtales, hvad man kunne betegne som nkonkurrerende konstruktionerir eller r'erstatningskonstruktioner 11 Det siges, at man ofte undgår sætningsknude på moderne fransk - især i de tilfælde af relativ eller spørgende knudekonstruktion, hvor fremrykningsleddet er subjekt i donorsætningen (jvfe afsnit 4.) _og i stedet vælger en anden konstruktion. sige, at man "i vi sikkert alle Nu er det jo mildest talt noget upræcist noget at stedet vælger en anden konstruktionr', selv om intuitivt godt forstår, hvad der menes hermed. Når man taler om "konkurrerende konstruktioner", mener man ikke blot konstruktioner, der har som den, man kunne få frem, hvis man brugte En knudekonstruktion som for eksempel den samme betydning en sætningsknude. (255) Le chat que je croyais qui etait mort est parti maintenant. kan siges at være synonym (eller næsten) med (256) Je croyais que le chat etait mort. Maintenaut il est parti~ Men ingen ville finde på at betragte (256) som en 11 erstatningskonstruktion11 for en sætningsknude. Derimod betragtes tilfælde som (257) - (261) normalt som 11 konstruktioner, dar er brugt for at undgå sætningsknude11 51 (257) Le chat dont je croyais qu'il 4tait mort (258) Le chat que,ie croyais etre mart (259) Le chat que je croyais mort (26o) Le chat qui, je le croyais, åtai t mort (251) Le chat que je croyais qu 'il e'tait mart Når man siger, at sådanne konstruktioner er 11 erstatningskonstruktioner" for sætningsknude, betragter man på en måde sagen ud fra en tale- eller skrivestrategisk synsvinkel0 Dvs~ man beskriver, hvad den talende eller skrivende gør, når han i starten af sin sætning har fået anbragt en størrelse, som han i virkeligheden ønsker skal høre til i en underordnet sætning~ Når man har fået viklet sig ind i sådan en konstruktion, kan man enten komme ud af den ved at gøre denne størrelse til fremrykningsled i en sætningsknude, eller man kan vælge en af de konkurrerende konstruktioner ~ Den typiske knudesituation er den, der er illustreret i (255) og (257) - (261). Der er, som det ses, hele vejen tale om relativkonstruktioner~ Det er meget almindeligt, at man, når man starter på en sætning, tager sit udgangspunkt i en substantivis~ størrelse, som man ønsker at sige noget nærmere om~ Det er da naturligt at knytte en relativsætning hertil" Men i nogle tilfælde er det, man vil sige, komplekst på den ovenfor beskrevne måde, sådan at den størrelse, man har taget sit udgangspunkt i, skal høre til i en underordnet sætning, og resultatet bliver som sagt enten en sætningsknude eller en af de konkurrerende konstruktioner~ Det, jeg vil beskrive i dette afsnit, er de konkurrerende konstruktioner~ man kan vælge, når man befind.er sig i denknudesituation, og som altså er illustreret ved (257) - 5"1" npseudo-knude 11 Undertiden anvendes i stedet for en relativ knuderelativsætning indledt med Q2E.!. - sjældnere de gui, duguel -, hvori der er indlejret en bisætning indeholdende et -personligt pronomen, som er koreferentiel t med dont-sætningens for

27 har man således 52 (262) L'homme que je sais qui est parti (263) L'homme dont je sais qu'il est parti. Denne konstruktion er så almindelig, at det nok kan være praktisk at finde et navn til den" Jeg foreslår "pseudoknude1', som jeg herefter vil anvende. Før vi ser DEErmere på, hvordan pseudo-knuden skal analyseres, vil vi se på nogle eksempler på denne konstruktion. Den indlejrede sætning, der indeholder det personlige pronomen, kan være en kompletivsætning, hvilket er det mest almindelige (264) ce~.inte:ieur dont il avait pense qu il lui resterait toujours imp4n8- trable (Mille, Sandfeld, op. cit. 127) (265) un de ces Allemands dont il faudrait croire qu'ils sont les plus fins con ~~:)seurs en d licatesses d'art~ (Barres, (266) ce~.derniers, desquels il peut dire qu ils sont ses fils ch4ris (Bourget, ib.) (267) un professeur dont les parents savent les e1eves lui font confiance (Huot 1974, 31) (268) une crainte dont je vis qu'elle se tournerait facilement en respect (Th rive Sandfeld op. cit. 127) ' que (269) Le fils du Grand Ture, dont un hasard ~eureux a voulu qu'il ressemblåt beaucoup a Cleonte (Rigal, ib.) (27o) un manuscrit dont Pierre suggere qu'il soit retenu (Huot 1974, 31) (271) Le chef de l'etat fran9ais est assure d'un accueil exceptionnel, dont il ne faut en aucun cas qu'il tourne a la manifestation (L'Express, Gaatone 1972, 126) (272) Et qu'est-ce que la separation du corns dont il parait qu'apres deux ou trois~a~s elle devient un vrai divorce' (Therive Sandfeld op. cit. 127) ' Den indlejrede sætning, der indeholder det personlige pronomen, kan også være en spørgebisætning Den indlejrede sætning kan endelig være en relativsæt::ring 53 (273) [il] jette un coup d'oeil sur une facade, dont il se demande une fois de plus si elle est vraiment laide~ (Romains, ib.) (274) Vous m'avez re~u avec une absence de fa ~ons et de d8fiance, dont je ne saurais dire combien elle m'a touche (ib., ib.) (275) ce mot dont tu as constatb souvent ce qu'il me colitait (Hervieu, ib~) (276) La conversation apparaissait alors comme un sbisme naturel dont il m 1 etait impossible de juger d'apres les propos tenus s'il Btait une b8n8diction ou une catastrophe ~ (Mallet-Joris, Gaatone 1972, 130) (277) une liasse de titres dont on elit cherche inutilement a decouvrir la trace de la societe qui les avait emis~ (Benoit, Sandfeld, op. cit. 127) Vi vil nu se lidt nærmere på, hvordan denne pseudoknuie skal analyseres: Man plejer at sige, at dont i den slags konstruktioner har betydningen 'au sujet duquel 1 (Grevisse 1959, 559, Sandfeld op9 cit9 127), og Grevisse kalder det et 11 complement circonstanciel de propos 11 " Der skulle så være tale om samme anvendelse af de, som man har i tilfælde som (278) Il a dit beaucoup de mal de son gendre ~ Il en a dit beaucoup de mal (279) Qu'est-ce que tu pens es de tout cela? 7> Qu 1 est-ce que tu en penses? (28o) Deux ou trois choses que je sais d' elle Huot (1974, 37) synes også at gå ind for en forklaring af denne type* Hun foreslår, at alle de verber, der kan indgå i denne konstruktion, skal subkatagoriseres [ + -PP] og postulerer for en sætning som dybdestrukturen (281) Un professeur dont l'inspecteur sait que les e1eves le chahutent

28 54 (281') un professeur ( l'inspecteur sait du s, professeur les e1eves chahutent le s,' professeur)) Imidlertid er dette både syntaktisk og semantisk u heldigt. Ud fra tilfælde som (264) - (276) kunne man gætte på, at alle de verber, der kan styre en kompletivsætning eller en spørgebisætning, kan indgå i denne konstruktion. Men det er kun en lille del af dem, der kan konstrueres med de (~~)i øvrigt. Det gælder for eksempel ikke for voir, vouloir, suggerer, falloir, paraftre (jvf. (268) - (272)) (282) +Je vois de Pierre qu 'il est malade.-j +J 1 en vois qu'il est malade. (283) +Je veux retenu tenuo de ~e manuscrit qu'il soit ~ J'en veux qu'il soit re- (284) +Je suggbre de ce manuscrit qu'il soit retenu -1 +J'en suggbre qu 1 il soit retenu" (285) +Il faut de Jean qu'il vienne 0 +Il en faut qu'il vienne (286) +Il paraft de cela que c 1 est devenu terrible ~ +Il en parait que c'est devenu terrible~ Som Gaatone bemærker (1972, 126), passer betydningen 1 au sujet duquel' også dårligt på tilfælde som (268) - (272). - Skønt det de, der indgår i disse konstruktioner nok etymologisk er et de, som har betydningen 'au sujet duquel 1, har konstruktionen altså på moderne fransk bredt sig, sådan at den også bruges ved verber, der ikke ellers kan konstrueres med et sådant 11 complement circonstanciel de propos 11, og det ser ud til at være en dårlig løsning at gå ud fra en dybdestruktur som (281 1 ) for pseudo-knuder og betragte dont som værende middelbart objekt eller adverbielt led knyttet til verbalet~ Spørgsmålet er da, hvordan dette dont så skal analyseres. Jeg tror, Gaatone er inde på noget af det rigtige, når han karakteriserer dont i den slags konstruktioner som "un simple 81ement de subordination, aepourvu de son role additionnel de substitut" (1972, 129) og siger, at det er 11 depourvu de sens 55 (ib. 130) og tlassimilable en quelque sorte a ce subordonnant pur que represente la conjonction de subordination que 11 (ib e 129)" - Måske kunne det i virkeligheden betale sig at gå ud fra, at relative knudekonstruktioner og pseudo-knuder har samme dybdestruktur, men at de blot har VGP..ret igennem forskellige transformationer. Til begge konstruktionerne (262) og (263) skulle der altså svare dybdestrukturen (287) l'homme ( je sais ( l'homme est parti)) S, s, I Dvs" begge konstruktionerne skulle i dybden være substantivsyntagmer, der som bestemmelse har en sætning, hvori der er indlejret en sætning indeholdende et substantivsyntagme, som er koreferentiel t (og leksikalsk identisk) med syntagmets "headnoun I den almindelige sætningsknude er dette substantivsyntagme 1 som det også vistes på side 29, blevet rykket frem i spidsen af S 1 og ændret til et relativpronomen i passende form" I pseudo-knuden er det derimod blevet i S, 1 og blevet pronominaliseret til et personligt pronomen i passende køn og tal. I sidste tilfælde bruges forbinderen ~til at indlede S,, altså til at forbinde den ad,jektiviske bisætning med syntagmets "headnoun 11 - Det skulle så specificeres i grammatikken, i hvilke tilfælde de to transformationer kunne anvendes. Som det ses, anvendes pseudo-knude i en del af de tilfælde, hvor en almindelig relativ knudesætning ville være enten mindre heldig eller direkte ugrammatisk~ I tilfælde som (264) (255) og (268) - (2'72) ville den almindelige knudekonstruktion været en konstruktion med en kompletivsætning som donorsætning og det relative fremrykningsled som subjekt. En sådan konstruktion undgås som nævnt på side 49 helst på moderne fransk. - I tilfælde som (273) - (276) ville den almindelige knudekonstruktion have været en konstruktion med spørgende donorsætning og det relative fremrykningsled som subjekt" Men sådan en konstruktion er, som det blev sagt på side 48, umulig på fransk~ - I tilfælde _som (277) skulle den almindelige knudekonstruktion have været en konstruktion med relativ donorsætning. En sådan konstruktion kan -:~~dlertid,som det blev beskrevet side 9-12, kun forekomme i Orbindelse med få faste udtryk (eksistenspræsentati ver etc ~), (,-g: (277) indeholder ingen af disse udtryk. En almindelig relativ ÅUdekonstruktion er altså udelukket i dette tilfælde"

29 56 Pseudo-knude anvendes dog også uden for de tilfælde, hvor en almindelig relativ knudekonstruktion ville være uakceptabel eller mindre heldig" De to konstruktioner kan faktisk i de allerfleste tilfælde anvendes side om side, sådan at man har valget mellem og (288) L'homme que je sais qu'elle aeteste (289) L'homme dont je sais qu'elle le d4teste Kun i et enkelt tilfælde ser det ud til, at man kan bruge relativ knudesætning, uden at den tilsvarende pseudo-knude er mulig, og det er i de tilfælde, som blev behandlet side 31-37, hvor donorsætningen slettes, fordi dens subjekt og verbal er identisk med subjekt og verbal i den sætning, knudesætningen er indlejret io Der er tale om sætninger af typen (166) il n'est pas l'homme de g8nie gu'elle avait cru og (17o) Il n'a pas fait le travail gue tu crois" Som ru:.evnt side 37 har man ikke (194b) +Je suis bien la femme dont vous avez cru gue.je l 1etais og næppe (195b)?+Il n'a pas fait le travail dont vous croyez gu'il l'a fait ~ - Man kunne sige, at man altså undgår pseudo-knuder, når den sætning, der er indlejret i relativsætningen er en kopi af den sætning, relativsætningen er indlejret i~ I stedet bruger man en almindelig relativ knudekonstruktion, hvor man så foretager en sletning af de noverflødigeu elementer. - Tilbage bliver imidlertid at forklare, hvorfor (194b) er værre end (195b). Sætninger, hvor korrelatet for dont er prædikat, sådan som det er tilfældet i (194b)~ forkastes i alle tilfælde og må betragtes som helt ugrammatiske. Sætninger, hvor korrelatet er et andet sætningsled som (195b), hvor det er objekt, er måske nblot 11 at betragte som uhyre klodsede konstruktioner, som man aldrig ville bruge, men som ikke egentlig er ugrammatiskee Hvis man bruger et andet verbum end faire, som i sig selv er specielt i flere henseender (det er semantisk 11 let 11, kan anvendes som pro-verbum, betegner 11 effectum"), bliver konstruktionerne tilsyneladende mindre slemme (29o)? Il n'a pas invite la fille dont vous croyez qu'il l'a invitee~ Forklaringen på, at sætninger, hvor korrelatet for dont er prædikat, er ugrammatiske, kunne være, at det i det hele taget ga:!lder for konstruktioner af typen 57 (291) Je sais au sujet del) X qu'il est Y at man på X's plads vil have (dybde)subjektet og på Y's plads (dybde)præd.ikatet. Det giver således mening, hvis man siger (292) Je sais au sujet de Pierre qu'il est un salaud, (skønt man normalt ikke ville udtrykke sig sådan). Derimod giver det ingen mening at sige eller (293) +Je sais au sujet d'un salaud qu 1 il est Pierre (294) +Je sais au sujet d'un salaud que Pierre l'est, hvor man har anbragt prædikatet på X's plads. I konstruktioner som (194b), hvor korrelatet for~ er prædikat, får man jo netop en situation, hvor et prædikat kommer til at stå på X's plads, og sætningen bliver altså ugrammatisk. Til sidst kan det bemærkes, at pseudo-knudekonstruktionen ifølge Huot (1974, 45) er mindre heldig i de tilfælde, hvor det substantivsyntagme i den indlejrede sætning, der er koreferentielt med dont-sætningens korrelatjselv er styret af præpositionen de. Dvs. informanter synes ikke så godt om (295)?les faits-divers dont les journalistes savent que le public en raffole (Huot 45) (296)?ces ressources dont vous savez que Pierre en a åtå priv8 (ib.) (297)?une personne dont vous savez que les enfants en ont peur (ib.) (298)?cet homme dont tout le monde sait que vous etes son ami (ib.) (son. ami = '1 'ami de lui'). Huot siger herom: "Nous ne savons pas Jeg er godt klar over, at det må virke IIL!::erkeligt, at jeg først siger, at dont i disse konstruktioner ikke på moderne fransk skal analyseres som 'au sujet duquel' og dernæst allig~vel bruger 'au sujet duquel' i min forklaring af konstruktionens opførsel med hensyn til pra:rlikatet. Men man kan sige, at den betydning, der oprindeligt ligger i konstrukti?nen, hindr~r, at man har et pra:rlikat som korrelat. Dvs. man inddrager diakronien for at forklare et syntaktisk fænomen på moderne fransk.

30 58 comment expliquer cette hesitation de locuteurs francophones natifs. Il est possible que celle-ci releve davantage de la performance (et de strategies de perception) que de contraintes au niveau de la comp tence" 11 (ib" 46)" Dette synes at falde nogenlunde i tråd med det, jeg har sagt i 1.4. om inkompatibilitet. (295) (298) burde sådan set ikke være ugrammatiske, men informanterne kan alligevel ikke lide dem, fordi de får en fornemmelse af dobbeltkonfekt ved sammenstillingen af dont og de" Dette kan sammenholdes med, at (9o) også var uheldig, fordi man fik to tidsadverbialer i samme sætning på overfladen; 5.2. Typen: le chat que,ie croyais etre mart Konstruktioner af typen le chat gue je croyais 9tre mart omtales mange steder som "en konstruktion, man anvender for at undgå sætningsknude 11 Denne konstruktion, som for øvrigt er stærkt litterær, kan dog selv betragtes som en sætningsknude, hvor donorsætningen blot er realiseret som et infinitivsyntagme på overfladen. Konstruktionen er i flere henssender speciel: Den bruges næsten kun med verbet Btre (299) une petite fille que je savais etre la soeur d'un de roes camarades de lycee, mais que je ne savais pas que j 1 epouserais dix-sept ans plus tard (Donnay, Sandfeld op. cit. 127) evt. med etre styret af et modalverbum eller med næsten-synonymet se trouver (300) une femme d'åge moyen, que je compris Btre sa fille (Lacretelle, ib.) (3ol) Puisque je ne suis pas le fils de celui que j'avais cru etre mon p8re, je ne puis plus rien accepter de lui (Maupassant, ib.) (302) les directeurs d'une affaire ont, selon moi, le droit absolu de faire sans controle ce qu'ils jugent devoir etre fait pour le bien de leur entreprise (Gyp, ib.) (3o3) lorsqu'on feuillette ce volume, en quete d'un article qu'on sait s 1 y trouver (Meyer, ib.) Den kan også træffes med avoir 59 (304) ses cheveux d'un blond luisant qu'on aurait dit avoir deteint sur sa chair. (ttaupassant, ib.) Med andre verber er den næppe akceptabel. Man ville for eksempel ikke træffe (305) +l'homme que je sais parler fra~cais (306) +la femme que je sais aimer ton beaufrbre. Konstruktionen er endvidere speciel derved, at den på overfladen er en rigtig akkusativ med infinitiv efter meningsytringsverbum. Det er noget" man kun træffer i denne form for relativ knudesætning. Man kan ikke ellers have akkusativ med infinitiv e.fter menings-ytringsverbum eller (3o7) +Je sais Pierre etre venu hier. (308) +Je le sais etre venu hier Typen: le chat gue je croyais mort I stedet for etre + prædikat i konstruktioner som nøjes med prædikatet (3o9) L'homme que je crois qui est malade (3lo) L'homme que je crois etre malade (311) L'homme que je crois malade En sådan konstruktion, som i hvert fald i overfladen må analyseres som objekt + objektsprædikat (jvf. Vikner 1972, 27), er ikke indskrænket til relativkonstruktioner, sådan som det var til.fældet infinitiv med akussativkonstruktion, som omtaltes i 5.2. (312) Je crois Pierre malade (313) Je le crois malade. Sandfeld (op. cit. 127) siger, at denne konstruk "appartient au parler des gens cultivas 11 i til.fælde som følgende, hvor verbalet er et meningsverbum

31 60 (314) Pr4venances touchantes d'un homme qui a connu la faim, pour un autre qu'il sait pauvre (Daudet, Sandfeld op. cit. 127) (315) ma faqon que je pense la bonne (Lavacourt, ib.) (316) plusieurs politiciens de ses amis, ou qu'il croyait de ses amis (Daudet, ib.) men at den er "plut6t litteraire" i tilfælde som (317) - (318), hvor verbalet er et ytringsverbum (317) sa terrible femme, qu 1 on disait en Russie, avec un chanteur (Zola, ib.) (318) un pantalon jaune qu'on affirmait en poil de chameau (~argueritte, ib.) 5.4. Typen: le chat qui, je le croyais, etait ~ I stedet for en relativ knudesætning kan man anvende en konstruktion, hvor det verbum, som ellers skulle have været verbal i knudesætningen, anbringes i en indskudt sætning. Man får da en konstruktion af typen: Le chat gui 1 je le croyais, 8tait mort. Hvis det udsagn, som er logisk objekt for denne indskudte sætnings verbal, er 11 genoptaget 11 ved det neutrale le inde i den indskudte sætning, er der altid ligefrem ordstilling i denne (319) Cette femme a l'intelligence froide qui, il le sentait bien, nuan~ait sa tendresse de plus d'indulgence que de passion (Lichtenberger, ib.) (32o) Cette antinomie doit plaire a Victor Hugo, qui, nous l'avons dit, aimait les anti theses (Julleville, ib.) Ellers kan man have fællesnominal enkelinversion i den indskudte sætning (jvf. P.s.v. 1970, ) (321) la pastille qui, croyait-elle, Jtait la cause de cet etouffement (Bedel, Sandfeld, op. cit. 127) (322) l'eau de la source AmJles qui, raconte Platon, ne se pouvait garder dans aucun vase. \Gide, ib.) Strategiskift I mange tilfælde - især i det talte sprog - skiftes der strategi midt i en relativ knudesætning, sådan at den størrelse, der er trukket frem som relativpronomen, alligevel bliver repræsenteret inde i den sætning, den stod i i dybdestrukturen, dvs. den sætning, der skulle have været donorsætning i en almindelig knudekonstruktion. Det, der i starten blev anlagt som en sætningsknude, ender altså som en slags ekstrapositionskonstruktion. Dette strategiskift er så almindeligt i relativkonstruktioner, fordi man ofte - som omtalt på side 51 - i sin diskurs anbringer et substantiv + et relativpronomen, som angiver, at nu vil man sige noget om dette substantiv,uden helt at have gjort sig klart, hvordan dette noget skal formuleres" Det kan så vise sig, at konstruktionen bliver så indviklet, at man må skifte strategi. Et sådant strategiskift har man for eksempel i den danske sætning (323) Det er altså en bog, som e du kommer til at fortryde, hvis du ikke læser den. Her skulle donorsætningen have været en adverbiel bisætning, og en sådcn konstruktion er - som omtalt under ikke så god. Et strategiskift som det, der er illustreret i (323) er uhyre almindeligt i det talte sprog, men er ikke begrænset til dette, som det ses af følgende franske eksempler (324-) une b te que personne ne sais ce que c'est (Mirbeau, Sandfeld op. cit~ 124) (325) Cette maladie que personne,tout d'abord,ne pouvait dire ce que c 1 etait (Vautel et Fouchardi re, ib.) I d~sse eksempler skulle vi have haft en spørgende donorsætning, og subjektet skulle være fremrykningsled. Bom nævnt side Lt-8 er en sådan konstruktion uakceptabel på fransk. Der må derfor skiftes -_,strategi, sådan at subjektet genoptages inde i det, der skulle have været donorsætning. - I følgende eksempler undgås ved stra _tegiskiftet en konstruktion, hvor fremrykningsleddet er subjekt og donorsætningen en kompletivsætning. Som omtalt under 4. undkonstruktion helst på moderne fransk (326) il y a certaines religions que je re ~rette bien qu'elles soient disparues. (Rochefort "Les stances å Sophie" Poche 14-o)

32 62 (327) Vient l'ultime sursaut velleitaire, l'acte violent et saccade que les circonstances ont rendu inevitable: 1 1 assassinat que Lorenzaccio s 1 arrange pour qu'il soit un echec (Bernard Masson, 11 Lorenzaccio ou la difl'icu1te d 1 etre". Archives de lettres modernes, no~ 46, 1962) I (327), hvor kompletivsætningen står som middelbart objekt for s'arranger (pour), er en normal knudekonstruktion faktisk utænkelig (328) +l'assassinat qu'il s'arrange pour qui soi t llil 4chec ~ BIBLIOGRAFI "Elementær dansk grammatiku ~ København Note sur une relativisation complexe en franqais".~ ~ 11zeitschrift ri.ir franzos1- sche Sprache und Li tter;atur1' 88, 1 _ 3, 1972, side nle bon usage 11 " - Huiti8me ed. Gembloux ~ Afsluttende bemærkninger Ovenstående 62 sider kan betragtes som en foreløbig kortlægr1ing af knudekonstru.."l{tioner på dansk og fransk~ Der er, som man vil have bemærket, stadig langt igen, før fænomenet 11sætningsknude" er tilfredsstillende beskevet ~ Der mangler jo alle de eksplicitte regler, som skal få det hele til at 11ænge sammen~ sådant regelsystem opgiver jeg imidlertid at opstille i denne omgang Et Ottar Marie-Louise "Les relatives parenthetiquesn 3 I nactes du coll?gue Franca-allemand de Grammaire Transformationelle I~ Etudes de syntaxe 11 " - Tlibingen 1974, side "Sproglig dansk oplag" nl 1 hamme que j e croi s qui. est venu. Qui, gue: Relatifs et conjonctionslt ~ I "Lan@;1;1e fran<jaise 11 sept" 1971, side Spang-Hans sen, Carl "Fransk syntaks ir o - København 197o. (Omtalt som P.S.V.), John Robert ne:xcerpts from Constraints on Variables in Syntaxu" I 11on Noam Chomsky: Critical Essays New York 1974~ 11 Syntaxe du fran~ais?o::itemporain: Les propositions subordonnees"a- København Sætningsknude og sætnings-; kløvning i nufransk". - Prepublications nr. 2o, Arhus 1975.

33 64 Toge by, Knud Vikner, Carl ''Fransk grammatik 11 - København Fire uheldige nominalsætninger'' RIDS 11 nr. 3, København 1972.