ROMAN SI< INSTITUTS DUPLll<EREDE SMASl<RIFTER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROMAN SI< INSTITUTS DUPLll<EREDE SMASl<RIFTER"

Transkript

1 ROMAN SI< INSTITUTS DULll<EREDE 0 SMASl<RIFTER Nummer 22 Oktober 1973 Hanne Korzen: Hvorfor,,mobil nægtelse''? Romansk Institut ~... Rigensgade 13 1 t 1316 Kbh. K ris 2 kr.

2 3 Hvorfor "mobil nægtelse"? Jeg vil her: I. ræsentere fænomenet "mobil nægtelse". II. Give argumenter mod at regne med "mobil nægtelse". III. Søge at forklare, hvorfor nægtelsen alligevel virker mobil ved visse verber (fx. vouloir), men ikke ved andre (fx. pouvoir). I. RÆSENTATION AF FÆNOMENET 1. Hvad er "mobil nægtelse"? Ved visse verber, der styrer en infinitiv eller en kompletivsætning, er der mulighed for at flytte en nægtelse, som logisk synes at høre til det underordnede verbum, frem til det styrende verbum, tilsyneladende uden at betydningen ændres væsentligt. Man siger sil.ledes næsten uden betydningsforskel: og eller og Je crois qu'il ne viendra pas Je ne crois pas qu'il vienne Il veut qu 'elle ne vienne pas Il voudrait ne pas venir Il ne veut pas qu 'elle vienne Il ne voudrait pas venir N!l.r nægtelsen pil. denne mil.de ka n flyttes, kan man tale om "mobil nægtelse". Fænomenet, der ofte omtales af grammatikkerne (fx. Togeby 883, edersen med flere 159, Sten "Nægtelserne i fransk" p. 360 f. f.), men sjældent søges forklaret, betegnes i nyere amerikansk lingvistik gerne som "Not-Transportation" (NT). Det er kendt fra en række sprog, men der er naturligvis forskel pil., i hvilket omfang det lader sig gøre. 2. Bevis pil. Not-Transportation Et bevis pil., at NT finder sted, kan man tilsyneladende fil., hvis man betragter nogle udtryk, der kun kan forekomme i forbindelse med nægtelse:

3 4 Man siger således fx.: Han helmer ikke, før han får sin vilje men ikke +Han helmer, før han får sin vilje Man siger Han forstår ikke et kuk Sa fille.., qui ne voulait pas le d ire par respect envers la pauvre morte (Adam, Sten p. 367) Sa lampe br~lait mal, ce sacre lampiste n 'avait pas d~ la nettoyer (Zola, Blinkenberg p. 194) Il ne faut pas surtout que les bouillons de culture mouillent les tampons d 'ouate (Duhamel, Sten p. 361) 5 næppe +Han forstår et kuk Derimod er det muligt at have Jeg tror ikke, { han helmer, før han får sin vilje han forstår et kuk Det kunne se ud som om sidstnævnte bisætninger i en dybereliggende. struktur har haft en nægtelse, som ved en transformation er blevet flyttet til hovedsætningen. å samme måde: Il n 'a pas dormi de la nuit +Il a dormi de la nu it 3. Nægtelsens normale plads J e ne crois pas gu 'il ait dormi de la nu it å dansk er nægtelsen i disse tilfælde næsten altid anbragt ved det overordnede verbum: Jeg { ~ } ikke, han kommer håber å fransk er nægtelsen ofte anbragt "logisk rigtigt" i bisætningen (cf. edersen med flere 159): J 'espere que ta mere n 'est pas la (Hougron, ib. ) Je crois qu 'elle ne porte plus mon nom (Sartre, ib.) men står dog også hyppigt ved det overordnede verbum: Je ne crois pas qu'elle mente (Colette, Togeby 450) Ved de af modalverberne, der tillader NT(~, devoir, vouloir, sembler og parai tre (se side 6), stilles nægtelsen almindeligvis ved modalverbet: Tu ne dois pas le faire Il ne parait pas le comprendre Ved den mere usædvanlige konstruktion med nægtelsen ved infinitiven opnås ifølge Togeby 883 "en mere pointeret formulering". Blinkenberg ( p ) beskriver denne konstruktionsmåde således: "Cependant, un arrangement plus conscient et qui, croyons-nous, constitue une expression plus energique en roerne temps que plus logique de la pensee, place la negation directement devant l 'infinitif": Ah! je voudrai s ne plus vieillir (Therive, Sten p. 367) Vous dites que la femme qui conduit sa petite Citroen doit n'etre pas genee dans ses mouvements (Lievre, Blinkenberg, p. 195) Brigitte conservait cependant assez de sang-froid pour se dire qu 'a tout prix il fallait ne pas s 'evanouir (La Brete, Sten p. 361) Il semblait ne pas vouloir s 'approcher du bord (Chateaubriant, Blinkenberg, p. 195) 4. Ikke mulighed for Not-Transportation I andre tilfælde ændres betydningen derimod totalt, hvis nægtelsen flyttes: J e dis qu 'il ne viendra pas opfattes af ingen som synonym med: vient Je ne dis pas qu 'il { vienne og

4 ~~~ ~~~ 6 er helt forskellig fra Il peut ne pas venir Il ne peut pas venir Det bemærkes også, at følgende eksempel er ugrammatisk: + Je ne dis pas qu 'il ait dormi de la nuit (I modsætning til Je ne crois pas qu'il ait dormi de la nuit) Her kan man altså ikke bruge det "bevis", der omtaltes i I, 2. Det er umiddelbart vanskeligt at se, hvorfor der er denne forskel på verberne, hvorfor nogle tillader NT, andre ikke. 5. Opdeling af verberne Det vil nok være hensigtsmæssigt at etablere en liste over nogle af de almindeligste verber, der kan styre infinitiv eller kompletivsætninger og inddele dem efter, om flytning af nægtelsen synes at give betydningsændring eller ej. Nægtelsen er ikke mobil Ful t af e entli Nægtelsen er mobil sub ekt Il est possible que/ de Il est souhaitable que (?) Il est certain/s~r/vrai que C 'est une chance que C 'est regrettable/ malheureux etonnant/triste que Il semble que Il parait que Nægtelsen er ikke mobil dire raconter pretendre Nægtelsen er mobil pens er croire supposer demander avoir l 'impression exiger (se side 15) savoir (+ que-sætning) et re s{;r I ce rtain Følelse craindre avoir peur redouter s 'etonner et re surpris/ cteso1e / fache navre/ content/ etonne etc. regretter Ønske/vilje tenir a esperer (?) desirer (?) souhaiter (?) avoir envie (?) 7 etc. etc. Fulgt af objekt comprendre Modalverber pouvoir vouloir savoir t ~) falloir oser devoir === sembler araitre sembler paraitre oublier essayer ~ commencer continuer cesser apprendre etc. etc. Her kunne indsættes et meget stort antal verber conseiller (? )

5 8 Lige et par bemærkninger til skemaerne: ilen ved falloir betyder, at dette verbum, som normalt hør_er til blandt de verber, h~gtelsen er mobil, i visse tilfælde kan høre til den anden gruppe. - Normalt er: synonymt med Il ne faut pas le faire Il faut ne pas le faire dvs. = "du må ikke gøre det", en betydning, der ses i b_egge ~.e eksempler, 1 der er givet side 5. Men det kan undertiden have betydningen Il n est pas necessaire de le faire". Dette sker især i forbindelse med pour: 11 ne fallait pas descendre bien au fond de ces manieres gaies et brillantes pour se heurter a des principes arretes ( Lacretelle, Sten p. 362) Il ne fallait pas etre malin pour se rendre compte que c;a n 'allait pas tarder (Duran, ib.) Lejlighedsvis i andre tilfælde: Et pourquoi faut-il eviter d 'allumer trois cigarettes avec la meme allumette?... Mais il ne faut pas, sir, cela n'a aucune importance (Maurois, ib.) Med hensyn til vouloir er der at bemærk~, at næ~tels~n ~un i ~o-gle tilfælde kan anbringes ved infinitiven. Nemlig, nar vouloi_r star i _conditi~n~e~ ~s~m i eksemplerne side 3 og 5), desuden ved imperativen veuillez +infinitiv. og endelig ved vouloir bien: En sætning som: Veuillez ne pas m'interrompre (Augier, Sten p. 368) Moi, je veux bien ne pas compter (Mauriac, ib. ) (+)Il veut ne pas venir erklæres af informanter for "underlig". Ved esperer anbringes nægtelsen (modsat ved dansk håbe) næsten altid i bisætningen, (eksempler som: Je n'espere pas que vous le fassiez (Litre, Grevisse 999, Remarque 5) er meget sjældne,) med mindre der da e r tale om betydningen "il n'y a plus d'espoir": Je n'esperais plus qu'elle vint (Bosco, ib.) Verberne desirer, souhaiter og avoir envie, som semantisk er stærkt beslægtede med vouloir er noget usikre. Det er ikke sikkert de skal regnes med til gruppen, hvor NT er mulig. De vil blive diskuteret nærmere i sidste afsnit. Det samme gælder conseiller. Når man betragter skemaerne, ses det straks, at det normale er, at nægtelsen ikke kan flyttes, uden at betydningen ændres. Venstre kolonne kunne forlænges næsten i det uendelige. Det er altså det ret begrænsede antal verber, der tillader, at nægtelsen flyttes, der må forklares specielt. Konstruktionsmæssigt synes der ikke at gælde noget specielt for denne gruppe verber. Det er fx. ganske ligegyldigt, om de følges af egentligt subjekt eller af objekt. De fleste af de verber, der tillader, at nægtelsen flyttes, har, hvis de styrer en infinitiv, en ren infinitiv efter sig, men der er også mange af den slags verber på venstre side. Hvorfor adskiller dire sig fra croire og pouvoir fra vouloir? Forskellen må være af rent semantisk art. Før denne behandles nærmere, skal det lige diskuteres, hvor relevant ovenstående egentlig er. Ser man nærmere på sagen, viser det sig, at der er flere problemer med at regne med en sådan Not-Transportation end det foregående har givet indtryk af. II. ARGUMENTER MOD NT Cornulier (se bibl.) søger helt at gøre det af med NT. Han giver en række argumenter mod at regne med fænomenet. - For det første viser han, at det "bevis", der i I, 2 gives på, at NT finder sted, slet ikke er så indlysende, som det umiddelbart kunne se ud til. Dernæst gør han opmærksom på, at det medfører forskellige absurde konsekvenser at regne med NT. Og endelig argumenterer han for, at det i virkeligheden ændrer betydning og præsuppositioner, hvis man flytter nægtelsen. 1. Diskussion af "beviset" for Not-Transportation Betragter man følgende sætn:nger: a) Il ne leverait pas le petit doigt pour elle b) +Il leverait le petit doigt pour elle c) +Je crois qu'il leverait le petit doigt pour elle d) Je ne crois pas qu'il leverait le petit doigt pour elle e) Leverait-il le petit doigt pour elle f) Crois-tu qu 'il leverait le petit doigt pour elle ses det, at spør gsmål kan have samme virkning som nægtelsen. Hvis man nu for at forklare, at d) er grammatisk, regner med, at en transformation har flyttet nægtelsen fra bisætning til hovedsætning, må man for at forklare, at f) er grammatisk, regne med en tilsvarende transformation, der flytter spørgsmål (INTER) fra bisætning til hovedsætning. Men det ville give det semantisk underlige udgangspunkt: 9

6 10 +Tu crois (INTER il leverait le petit doigt pour elle) Det ser altså ud til, at det er nok, at helheden er spørgende eller nægtende; der er tale om en slags "fjernvirkning", som om nægtelse eller spørgsmål kan virke fra sin plads i hovedsætningen ned i bisætningen. Det er med andre ord ikke sikkert, det er hensigtsmæssigt at regne med en flyttetransformation. Nogle verber, der ikke tilhører gruppen af verber med mobil nægtelse, lader på samme måde nægtelsen "virke igennem", således fx. accepter g) Il n'accepte pas de lever le petit doigt pour elle h) +Il accepte de lever le petit doigt pour elle i) Il accepte de ne pas lever le petit doigt pour elle Men g) og i) er ikke synonyme. Heller ikke her synes flyttetransformationen at give en dækkende beskrivelse. Man kunne tilføje, at "beviset" på fransk desuden ikke kan bruges ved alle de udtryk, der kun kan forekomme i nægtende sætning. Vikner har gjort mig opmærksom på følgende: Cela ne laisse pas de l'etonner + Cela laisse de l 'etonner +Je ne crois pas que cela laisse de l'etonner 2. Absurde konsekvenser af Not-Transportation At regne med en sådan transformation kan medføre forskellige absurde konsekvenser: NT kan bruges rekursivt. - sætning som Som Lakoff (cit. Cornulier) har vist, kan en I don't believe that John Wants Bill to lift a finger to help Irv (Je ne crois pas que Jean veuille que Bill leve le petit doigt pour aide r Irv) som kilde have I believe that John wants Bill not to lift a finger to help Irv (Je crois que Jean veut que Bill ne leve pas le petit doigt pour aide r Irv) Hvis man nu går ud fra, at NT er anvendt på Je ne crois pas qu 'il ne parlera pas skulle man som udgangspunkt have +Je crois que ne pas il ne parlera pas og rekursivt ville man få sætninger af typen: + Neg neg neg neg il parlera I følgende sætning er såvel pour autant som la moindre chance betinget af nægtelsen: Il ne croit pas pour autant que + ( Il croit pour autant que ) Il n 'en a pas l a moindre chance + ( Il en a la moindre chance) Il ne crois pas pour autant en avoir la moindre chance + ( Il croit pour autant en avoir la moindre chance) Næ~els~n virker altså på een gang i hoved- og bisætning, og der er ingen ~emn.g 1 at opere~e med en transformation, der flytter nægtelsen fra bisætmng. til hovedsætning,. da den jo i så fald måtte have "manglet" i d en oprm d e- ltge hovedsætnmg. 3. Not-Transportation modificerer betydningen I virkeligheden modificerer NT betydningen af og præsuppositionerne for de sætmnger,.den anvendes på. (I visse tilfælde ses det tydeligt. I andre er det mere subtilt. ) Som eksempel kan tages sætningerne: j) Je ne voudrais pas etre Dieu k) Je voudrais ne pas etre Dieu j) præsupponerer, at jeg ikke er Gud, k), at jeg er det. NT ændrer her præsuppositionerne. Sætningen N ne veut pas travailler kan fungere som direkte svar på: medens Est-ce que N veut travailler? N veut ne pas travailler snarere må betragtes som svar på. spørgsmålet: N veut quoi? I en del tilfælde bliver sætningen "underlig", hvis nægtelsen flyttes:? Le clou veut s 'enfoncer Le clou ne veut pas s 'enfoncer? L e clou veut ne pas s 'enfoncer 11

7 12 1 d ne plus bliver det endnu tydeligere (ne... Tager man eksemp er me d lus bør i øvrigt nok undersøges specielt). I et eksempel som ~et følge~ e. ~det ud til, a t nægtelsen uden videre kan flyttes uden betydmngsændnng. Il faut ne plus manger de glace Il ne faut plus manger de glace Men det lader sig ikke gøre ved alle verber: næppe: Je ne veux plus t'epouser? Je veux ne plus t I' epouser (Man gifter sig sjældent mere end een gang med den samme.) Skønt i praksis vil medføre at: Je ne veux pas qu 'on me voie Je veux qu 'on ne me voie pas 0 d f at de to sætninger har nøjagtigt den samkan man ikke uden videre ga u ra, me betydning. III. FORSØGSVIS FORKLARING Å DEN TILSYNELADENDE MOBILITET Det kan dog ikke være helt uden interesse at undersøge, hvad det er, der får informanter til at erklære synonym med men helt forskellig fra Je ne voudrais pas le faire J e voudrais ne pas le faire J e ne peux pas le faire J e peux ne pas le faire li Hvis m - n med Cornulier m å indrømme, at hele fænomenet mo i nægtelse" er :n illusion, er det alligevel spændende at finde ud af, hvo rt~o~ 1 d "kke Hvilke særlige seman is e visse verber giver denne il us1on, an re 1. - " b 1 t 1 e"? egenskaber har da de verber, der tilsyneladende tillader mo 1 næg e s Situationen er følgende: b"l En kompletivsætning eller et infinitivsyntagme, hvis indhold kan betegnes som, indgår i et udsagn: Je veux que Je veux At benægte dette udsagn bliver ensbetydende med at vælge r (=non ) får samme værdi som Je ne veux pas que. - Je ne veux pas Je veux que r. - Je veux r For at dette skal vær e tilfældet, skal der opereres indenfor et univers, hvor p og r begge er mulige, men verbet skal markere et valg, sådan at enten p eller r vælges (ikke dem begge på en gang). Under sådanne omstændigheder vil benægtelsen af udsagnet med automatisk medføre valget af udsagnet med r. Situationen er: Enten: ~/ 8 eller Det vil sige, at følgende skal gælde for verberne: 1. De skal betegne en slags "stillingtagen", et valg mellem kontradiktoriske modsætninger (dvs. enten eller r skal vælges). Alle de verber, hvor nægtelsen er mobil, marker er et sådant valg: Enten har man: eller Normalt ikke Enten eller Il croit que Il croit que r +Il croit que et que r Il veut Il veut r Men normalt ikke + Il veut et r 13 (Medmindre man da om en ubeslutsom person udtaler den logisk usædvanlige

8 15 14 sætning Il veut a la fois et r, hvor det lidt usædvanlige netop understreges ved, at a la fois er nødvendig). Derimod kan man sagtens have og I: { sait } p et,- p peut Il dit que et que r (Ytringsverberne er tillige udelukkede på grund af kriterium 2, se nedenfor) Når man derfor har sagt: Il peut r medfører det ikke automatisk at Il ne peut pas da der altså er mulighed for at han "peut et r " Skønt dette kriterium nok er det vigtigste, er det ikke tilstrækkeligt. Der er visse verber, der også synes at indebære et "valg", hvor man må have enten eller r, (men ikke dem begge på en gang). men som ikke desto mindre ikke har "mobil nægtelse". Kriterium 1. er altså nødvendigt (gælder som sagt for alle de verber, der har "mobil nægtelse"), men ikke tilstrækkeligt. Men dette kriterium alene er nok til at forklare, hvorfor modalverberne er indbyrdes forskellige. 2. Det andet, der synes at gælde for de verber, der har "mobil nægtelse", er vanskeligere at forklare og bevise. De skal åbenbart være så generelle, at man har en fornemmelse af, at det, de udtrykker, altid vil være til stede. Hvis man har sagt: Il ne veut pas qu 'elle vienne så føler man, at han må ville: qu 'elle ne vienne pas dvs. en "vilje'' må på en eller anden m åde være til stede. - Tager man derimod det med vouloir semantisk beslægtede choisir føles nægtelsen ikke længere "mobil": føles ikke ækvivalent med Il ne choisit pas de venir Il choisit de ne pas venir Det ser ud til, at hvis der står en nægtelse ved et sådant mere selvstændigt handlingsverbum, vil opmærksomheden kun blive henledt på, at selve handlingen benægtes. Det at "lade være med at vælge " bliver ikke automatisk ensbetydende med at "vælge r ", for det kunne jo være, at man slet ikke traf noget valg. Et verbum som exiger er ligeledes semantisk beslægtet med vouloir men det betegner " handlingen at kræve ikke blot den iboe n d e vi 1 Je, og har ' 11 heller ikke mobil nægtelse Det opfører sig alts 0 a i d enne h enseende som 0 ytnngsverberne, som det ogsa er semantisk beslægtet med. Med.hensyn til de to grænsetilfælde desirer og souhaiter må man sige, a.t de. er mindre generelle end vouloir, har et noget mindre farveløst semantisk " indhold. Derfor har man ikke i deres tilfælde den s amme i 11 us1on om 11 mobil nægtelse som ved vouloir. Det kan også være interessant at se på pens er/ croire og nogle verber der er beslægtede med dem. Siger man: ' føler man, at han så må tro: Il ne crois pas gu 'elle vienne qu 'elle ne viendra pas 0 "f t or noge ma man JO tro li. - Siger man derimod: Il ne craint pas qu 'elle vienne medfører det ikke automatisk: Il craint qu 'elle ne vienne pas 0 f k li or mas e nærer han slet ingen frygt". å samme m å de medfører: ikke at: Il n 'est pas sur qu 'elle vienne Il est s~r qu 'elle ne viendra pas. Udfra det, der hidtil er sagt under 2. forekommer det jo noget mærkeligt, at et verbum som conseiller synes at kunne have "mobil nægtelse" Informanter erklærer synonym (eller næsten) med Je ne te conseille pas d'aller voir ta tante Je te conseille de ne pas aller voir ta tante Sten (p. }69) ~pfører også conseiller blandt de verber, der kan have "mobil nægtelse og giver en del eksempler: Je te conseille de ne pas me le demander (Achard, Sten p. 369) Je ne vous conseille pas de parler (Boylesve, ib. ) Hertil er der at sige, at det synes at dreje sig om situationer, hvor man er

9 16 gået ind på at give et råd {de allerfleste af de eksempler, man finder, er i første person og gengiver det, man siger til personen, der har brug for råd. I en sådan situation vil: J e ne te conseille pas de le faire ikke blive opfattet som "Je ne te donne aucun conseil"). Jeg mener, at disse to kriterier er de vigtigste, men for forskellige grupper af verber kan der naturligvis gives andre, supplerende forklaringer på, hvorfor nægtelsen ikke er "mobil". fx. : må verberne ikke præsupponere noget om, at er sand eller falsk. Dette udelukker de såkaldt faktive verber 1 ), hvoriblandt der er meningsverber (altså beslægtede med croire). Som eksempel kan tages savoir: Hvadenten det står positivt eller negativt, implicerer det, at bisætningens indhold er sandt: > Il ne sait pas gue kan derfor aldrig blive = Il sait gue r Det er faktisk kun få verber, der har de omtalte egenskaber: For det første verber og verbaludtryk udtrykkende vilje {herunder nødvendighed og evt. ønske) : Il est souhaitable gue (? ), vou'i'o"ir, devoir, falloir (desirer, souhaiter, esperer??? ) og det hermed beslægtede conseiller (Je ne te conseille pas de le faire ligner Je ne veux pas gue tu le fasses). BIBLIOGRAFI Blinkenberg, Andreas: L'ordre des mots en fran~ais moderne. Deuxieme partie. - København Sten, Holger: Nægtelserne i fransk. - København Togeby, Knud: Fransk grammatik. - København Grevisse, Maurice: Le bon usage. 8e ed. Gembloux edersen, John, Spang-Hans sen, Ebbe og Vikner, Carl: Fransk sy ntaks. København Cornulier, Benoit de: Sur une regle de deplacement de negation fran9ais moderne, januar 1973, nr aris Le 17 For det andet verber og verbaludtryk udtrykkende~: Il semble gue, il parait gue, sembler, paraitre, penser, croire, supposer, avoir l 'impression o. lign. Det må til sidst bemærkes, at så snart man ikke længere opererer indenfor et enkelt verbalbegreb og dets modsætning (sådan at universet bliver som på tegningerne side 13), hører "mobiliteten" op. Dette sker, hvis verbet accentueres ved at sættes i modsætning til et andet. I tilfældet: er ikke længere dækkende. Je ne veux pas gu 'elle vienne, mais gu 'elle telephone Je veux gu 'elle ne vienne pas 1 ) En udførlig behandling af faktive verber og lister herover findes i: Ole Mørdrup ''Logik og franske verber" Rids, nr. 19.

Alors on danse de Stromae

Alors on danse de Stromae de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver

Læs mere

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Parlez-vous _[langue]_?

Læs mere

Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp

Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk snakker du _[language]_?

Læs mere

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er - Sted Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er Vous pouvez me montrer où c'est sur le plan? At spørge efter et bestemt på et kort Où puis-je trouver? At spørge efter en bestemt... des toilettes?... une

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

Bedømmelse af de nye prøver

Bedømmelse af de nye prøver Bedømmelse af de nye prøver Delprøve 1 Vejledende opgave 1, fransk stx 6 multiple choice opgaver (opg. 1,2,3,5,6,9) 4 kombinationsopgaver (4,7,8,12) 3 formuleringsopgaver (10,11,13) 1 indsætning/bøjnings-opgave

Læs mere

Skriftlig produktion med adgang til internettet. UCC- CFU 16. marts 2017

Skriftlig produktion med adgang til internettet. UCC- CFU 16. marts 2017 Skriftlig produktion med adgang til internettet UCC- CFU 16. marts 2017 Objectifs Fokus på kompetenceområdet Skriftlig kommunikation i de forenklede Fælles Mål. at inddrage internet og it i sprogundervisningen

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Den 'mobile' negation og semantisk betydning Merete Birkelund Kilde: P. Durst-Andersen, L. Falster Jakobsen, H. Jansen, J. Pedersen & E. Strudsholm (red.). Ny

Læs mere

Konjunktiv endnu en gang

Konjunktiv endnu en gang Konjunktiv endnu en gang Jørgen U. Sand I 1983 lavede jeg en undersøgelse af konjunktivs udbredelse på talt fransk 1. Undersøgelsen var baseret på Caen korpus, hvis informanter er skoleelever og lærlinge.

Læs mere

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse. Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 2 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider Side 2 af 10 sider L acteur

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER. FIP Fransk 2017, Skanderborg

BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER. FIP Fransk 2017, Skanderborg BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER FIP Fransk 2017, Skanderborg DELPRØVE 1: OPGAVETYPER Bruttoliste over 21 mulige opgavetyper i lærerens hæfte. - to nye opgave typer. I delopgave 1 indgår 14 opgaver.

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 1 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider «Oui» au mariage homo? Le

Læs mere

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7.

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7. Mes attentes pour cette année Kig hele bogen igennem. Skriv lidt om, hvad du glæder dig til at arbejde med. Je sais déjà Skriv nogle ord og udtryk, du kan huske fra 5. og 6. klasse. Vælg noget, som du

Læs mere

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne)

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC Stx Fransk C til B fortsætter

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold

Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Foto: Angel Films Fag: Fransk Niveau: 6.-7. Klasse Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Mål: Udvide ordforrådet til at kunne snakke og skrive om filmen Læse korte sætninger

Læs mere

Prénom: Classe: NOËL EN FAMILLE CAHIER. Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen

Prénom: Classe: NOËL EN FAMILLE CAHIER. Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen Prénom: Classe: CAHIER NOËL EN FAMILLE Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen Indhold Noël en famille - Intro... 1 Une chanson de Noël... 3 Moi et ma famille... 4 Les décorations de Noël... 6 La carte

Læs mere

Kan du vara snäll och hjälpa mig? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp

Kan du vara snäll och hjälpa mig? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp - Essentielle Kan du vara snäll och hjälpa mig? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Talar du engelska? Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Talar du

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du vara snäll och hjälpa mig? Talar du engelska? Parlez-vous

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith's Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith's Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009

Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009 Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 1. november 2009 Dorte Fristrup, Fagkonsulent Dorte.Fristrup@uvm.dk Tlf. 2565 9205

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, Stavnsholtvej 29, 3520

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2 Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS Mardi 23 juin 2015 Langue vivante 2 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire (LVO) Durée de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009

Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009 Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009 Fagkonsulent Dorte Fristrup Afdelingen for gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet November 2009 Indledning Grundlaget for denne evaluering af skriftlig eksamen

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Rejse Helbred. Helbred - Nødsituation. Helbred - Ved lægen. Je dois me rendre à l'hôpital. At spørge efter at blive bragt på sygehuset

Rejse Helbred. Helbred - Nødsituation. Helbred - Ved lægen. Je dois me rendre à l'hôpital. At spørge efter at blive bragt på sygehuset - Nødsituation Je dois me rendre à l'hôpital. At spørge efter at blive bragt på sygehuset Je me sens malade. Je dois voir un médecin immédiatement! At spørge efter øjeblikkelig lægehjælp Au secours! At

Læs mere

Einstein était un réfugié.

Einstein était un réfugié. Einstein était un réfugié. Niveau: Udskoling/ungdomsuddannelser Fag: Fransk Læringsmål: Eleven kan anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende

Læs mere

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale TO DAGE, ÉN NAT Deux jours, une nuit Et undervisningsmateriale Fag: fransk og historie Niveau: udskolingens 9.-10. klasse, samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Mimi Sørensen Synopsis Et menneskeligt

Læs mere

Demander s'il y a des frais supplémentaires pour retirer de l'argent dans un pays donné

Demander s'il y a des frais supplémentaires pour retirer de l'argent dans un pays donné - Général Kan jeg hæve penge i [land] uden at betale gebyrer? Kan jeg hæve penge i [land] uden at betale gebyrer? Demander s'il y a des frais supplémentaires pour retirer de l'argent dans un pays donné

Læs mere

Implikationer og Negationer

Implikationer og Negationer Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Exigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3. Fédération Jurassienne de Musique

Exigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3. Fédération Jurassienne de Musique Exigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3 Fédération Jurassienne de Musique 3 Février 2016 Exigences d examen pratique Flûte traversière - Phase 3 Technique Approfondir et automatiser la base

Læs mere

Je sens le beat qui monte en moi

Je sens le beat qui monte en moi Je sens le beat qui monte en moi Tema: Fag: Målgruppe: TV5, 2012, 31 min. Et pudsigt kærlighedsmøde omkring musik Fransk 8. og 9. klasse Rosalda, en ung turistguide, lider af en sjælden sygdom: hver gang

Læs mere

SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE

SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: 8.-10. klasse, gymnasiet og ungdomsuddannelserne Fag: Dansk, fransk INDHOLD: Til læreren... 2 Filmens handling... 4 Til brug i dansk om personer,

Læs mere

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Højere handelseksamen Delprøve 1, uden hjælpemidler Kl. 9.00-10.00 hhx171-frabn/a-31052017 Onsdag den 31. maj 2017 Kl. 9.00-13.00 Side 1 af 11 sider Nedenstående rubrikker udfyldes.

Læs mere

CL-strukturer: Opgave 2 og 16: Duetlæsning; Opgave 8: Quiz og byt; Opgave 13: Mix og match Leg og bevægelse: Opgave 9, 12 og 23: On joue

CL-strukturer: Opgave 2 og 16: Duetlæsning; Opgave 8: Quiz og byt; Opgave 13: Mix og match Leg og bevægelse: Opgave 9, 12 og 23: On joue 1 Ça, c est moi Eleverne kan ved hjælp af digitale medier lave en kort præsentation, hvor de fortæller om fx deres stjernetegn, fritidsinteresser og venner. forstå, når fransktalende præsenterer sig selv

Læs mere

Intouchables. Om forløbet. Niveau: 9.-10. klasse. Varighed: 16-18 lektioner

Intouchables. Om forløbet. Niveau: 9.-10. klasse. Varighed: 16-18 lektioner Intouchables Niveau: 9.-10. klasse Varighed: 16-18 lektioner Om forløbet Forløbet er målrettet 9. og 10. klasse. Med udgangspunkt i filmtraileren møder eleverne de to hovedpersoner fra filmen og skal lave

Læs mere

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse Introduktion Kunstneren og karikaturtegneren Honoré Daumier blev født i Frankrig i 1808 og døde i 1879. På Gl Holtegaard viser vi Daumiers karikaturtegninger

Læs mere

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index Д1Х3 Д1Х3A vant-propos Ces polices ont t cr es pour les manuels d ѓenseignement de l ѓ criture, r pondant ainsi aux besoins exprim s par les diteurs. Elles conviennent galement tous travaux n cessitant

Læs mere

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Til stede : Skolens ledelse: Michel Chesne, Cédric Hartvick, Nicolas Hernandez de la Mano, Cherif Abdelmoumene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx/Hf

Læs mere

DK/F. Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur

DK/F. Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur DK/F Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur Fasterholt Maskinfabrik en moderne og 100% dansk producent af fremtidens vandingsmaskiner. Fasterholt Maskinfabrik un producteur moderne

Læs mere

Forløbet består af fem dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca lektioner.

Forløbet består af fem dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca lektioner. En vacances au ski Af Jacob Chammon og Isabelle Salvé Nielsen Niveau: 6. klasse Varighed: 8-10 lektioner Om forløbet Undervisningsforløbet En vacances au ski tager udgangspunkt i Pierre fra Paris og hans

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2016 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S Vendredi 17 juin 2016 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient

Læs mere

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik ε > 0. δ > 0. x. x a < δ f (x) L < ε February 8, 2012 Prædikater Vi skal lære om prædikatslogik lad os starte med prædikater. Et prædikat er et orakel der svarer ja eller nej. Eller mere præcist: Prædikater

Læs mere

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe Un weekend à Paris Janvier 2011 Chers élèves de la 8éme classe Lundi 16 janvier nous partons pour un grand weekend à Paris. Vous êtes en petit groupe. Vous avez une petite valise, un passeport, un parleur

Læs mere

Forløbet består af tre dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca. 12-16 lektioner.

Forløbet består af tre dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca. 12-16 lektioner. Vive les animaux! Niveau: 7.-8. klasse Varighed: 12-16 lektioner Om forløbet Forløbet henvender sig til elever i 7.-8. klasse, som allerede har et vist kendskab til fransk. Eleverne vil sandsynligvis allerede

Læs mere

Premiers mots. Au revoir. Farvel

Premiers mots. Au revoir. Farvel Bonjour Premiers mots Au revoir Oui Hej Farvel Ja Non S'il vous plaît Merci beaucoup Nej Vær så venlig Mange tak Gauche Droite 8 toilettes femmes 9 venstre højre dametoilet toilettes hommes 0 Premiers

Læs mere

Personlig Brev. Brev - Adresse. Clarisse Beaulieu 18, rue du Bac Paris.

Personlig Brev. Brev - Adresse. Clarisse Beaulieu 18, rue du Bac Paris. - Adresse Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926 Standard engelsk adresse format: modtagerens navn vejnummer + vejnavn bynavn + region/stat + postnummer. Jeremy Rhodes 212 Silverback Drive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2017 Institution Frederiksberg HF-Kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Fransk fortsættersprog

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF og VUC hf-enkeltfag Fransk fortsætter

Læs mere

Bestlite for the Danish red Cross limited edition

Bestlite for the Danish red Cross limited edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite pour la Croix-Rouge Danoise Série limitée Bestlite is proud to be able to enter the venerable

Læs mere

1 Vive le week-end! On va au ciné? 4 quatre

1 Vive le week-end! On va au ciné? 4 quatre 1 Vive le week-end! On va au ciné? Jeg kan samtale om og sammenligne andres weekend med min egen præsentere en kendt person og udtrykke holdninger i et digitalt medie skrive et blogindlæg på bag grund

Læs mere

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous I månelyset ligger et lille æg på et blad. Dans la lumière de la lune, un petit œuf repose sur

Læs mere

Generelle betragtninger

Generelle betragtninger Generelle betragtninger Temaer og ordforråd: Skoleåret er inddelt i 5 hovedforløb, omkring hvilke det centrale og nødvendige ordforråd indlæres 1. Je me présente (mig, min familie, min fritid) 2. Le Café

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Fransk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Fransk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Félicitations. Nous vous souhaitons à tous les deux tout le bonheur du monde. par Tillyke og varme ønsker til jer begge to

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Fransk-Dansk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Fransk-Dansk hilsen : ægteskab Félicitations. Nous vous souhaitons à tous les deux tout le bonheur du monde. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. par Félicitations et meilleurs vœux à vous deux

Læs mere

Grammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.

Grammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner. Grammatik Negation Konjunktioner FIO2009 Laila Kjærbæk Onsdag den 10. juni 2009 Negationens placering i infinitiv-frasen På svensk placeres negationen (fx ikke) efter det indledende at. På dansk placeres

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Læseplan for valgfaget fransk

Læseplan for valgfaget fransk Læseplan for valgfaget fransk Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-9. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 6 Kultur og samfund 7 Indledning Faget fransk som valgfag kan udbydes

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Forslag til et undervisningsforløb

Forslag til et undervisningsforløb Forslag til et undervisningsforløb 1. lektion bruges som en optaktstime. Her præsenteres s.7-8 (indtil l.4, s.8) med henblik på at få forforståelsen af indholdet på plads, inden eleverne får noget for.

Læs mere

Færdigheds/ vidensmål

Færdigheds/ vidensmål Thème 1 Je m appelle 1 Bonjour! Præsentation (F1) Eleven kan med få sætninger præsentere sig selv ord og faste udtryk for præsentationsformer Præsentation Eleverne kan sige goddag og fortælle, hvad de

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

2 300 Kb/s 1 909 Kb/s 239 Ko/s Entre 1 794 Kb/s et 1 909 Kb/s Entre 1 679 Kb/s et 1 909 Kb/s Entre 1 564 Kb/s et 1 886 Kb/s

2 300 Kb/s 1 909 Kb/s 239 Ko/s Entre 1 794 Kb/s et 1 909 Kb/s Entre 1 679 Kb/s et 1 909 Kb/s Entre 1 564 Kb/s et 1 886 Kb/s 100 Kb/s 83 Kb/s 10 Ko/s Entre 78 Kb/s et 83 Kb/s Entre 73 Kb/s et 83 Kb/s Entre 68 Kb/s et 82 Kb/s 200 Kb/s 166 Kb/s 21 Ko/s Entre 156 Kb/s et 166 Kb/s Entre 146 Kb/s et 166 Kb/s Entre 136 Kb/s et 164

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fransk begynder A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15

Kære selvstuderende i: Fransk begynder A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15 Kære selvstuderende i: Fransk begynder A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15 På mailadressen: dm@kvuc.dk Eller telefonnr.: 20130258 Med venlig

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

Prénom: Nom : Classe: UN WEEK-END À PARIS CAHIER. Encyclopædia Britannica Image

Prénom: Nom : Classe: UN WEEK-END À PARIS CAHIER. Encyclopædia Britannica Image Prénom: Nom : Classe: CAHIER UN WEEK-END À PARIS Encyclopædia Britannica Image Un week-end à Paris D après une idée originale de Birgitte Sonne, Danièle Eychenne et Dea Jespersen 1 Un week-end à Paris

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

De urørlige. En film skrevet og instrueret af Eric Toledano og Olivier Nakache. Øvehæfte. Læs en film - udarbejdet af Karen Schumacker

De urørlige. En film skrevet og instrueret af Eric Toledano og Olivier Nakache. Øvehæfte. Læs en film - udarbejdet af Karen Schumacker De urørlige En film skrevet og instrueret af Eric Toledano og Olivier Nakache Øvehæfte Læs en film - udarbejdet af Karen Schumacker ISBN 978-87-997710-1-1 2014 Forlaget Passion 2011 SPLENDIDO / GAUMONT

Læs mere

Chime Pro. Wi-Fi aktiveret klokke og forstærker designet til dine Ring-apparater.

Chime Pro. Wi-Fi aktiveret klokke og forstærker designet til dine Ring-apparater. Chime Pro Wi-Fi aktiveret klokke og forstærker designet til dine Ring-apparater. Trin 1 Sig Hallo til din Chime Pro Chime Pro udsender straks lyde, der kan tilpasses når dit Ringapparat registrerer aktivitet.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Prædikative relativsætninger fransk grammatik

Prædikative relativsætninger fransk grammatik Nummer 76 Oktober 1980 Henrik Prebensen Prædikative relativsætninger fransk grammatik Romansk Institut Københavns Universitet Njalsgade 78-80,~300 Kbh. S _"...,_,,~----------- Gebyr 5,00 kr. O. Indholdsoversigt.

Læs mere

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Skriftlig fransk stx og hf, juni 2008

Skriftlig fransk stx og hf, juni 2008 Skriftlig fransk stx og hf, juni 2008 Fagkonsulent Dorte Fristrup Afdelingen for gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Oktober 2008 Indledning Grundlaget for denne evaluering af skriftlig eksamen

Læs mere

Rollespil til filmen La Haine

Rollespil til filmen La Haine Rollespil til filmen La Haine Mål: - At fremme fri dialog og kommunikation - Glosetræning - Billedbeskrivelse Rollespil til filmen La Haine Plottet er at de skal finde en pistol som er gemt på skolen.

Læs mere

B e tt i n a B r a n d t- N i l s s o n D a n i è l e E y c h e n n e

B e tt i n a B r a n d t- N i l s s o n D a n i è l e E y c h e n n e B e tt i n a B r a n d t- N i l s s o n D a n i è l e E y c h e n n e Facit 1. Hvordan konstruerer jeg sætninger? A. Find de forskellige led i teksten. Skriv ordene for de forskellige led på linjerne.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i fransk begyndersprog A! Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Alle film bør være tilgængelig

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: At negere eller ikke negere. En undersøgelse af anvendelsen af nægtelsen i udtryk for deontisk modalitet på fransk Merete Birkelund C. Bache, M. Birkelund

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes maj-juni 2012 VoksenUddannelsescenter

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

Lévi-Strauss: Strukturel analyse i antropologi

Lévi-Strauss: Strukturel analyse i antropologi Ved ANDERS FOGH JENSEN Claude Lévi-Strauss: L analyse structurale en linguistique et en anthropologie in Anthropologie structurale, Plon, 1958; pp.43-69. Læsning v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk

Læs mere

Skriv papirskarpe tekster. Anders Witzel

Skriv papirskarpe tekster. Anders Witzel Skriv papirskarpe tekster Anders Witzel Hvad skal en god tekst kunne? - Fange opmærksomhed Oplyse/overbevise Forføre/sælge Skabe handling Skabe følelser Skabe billeder hos læseren Formål Hvad vil jeg med

Læs mere