ROMANSK INSTITUTS SMASKRIFTER DUP.UKEREDE NOGET OM POURQUOI. Hanne Korzen. April Nummer46

Transkript

1 ROMANSK INSTITUTS DUP.UKEREDE SMASKRIFTER Nummer46 April 1977 Hanne Korzen NOGET OM POURQUOI Romansk Institut Københavns Universitet Rigensgade Kbh. K Pris 3,50 kr.

2 I Pourguoi og inversionstyperne Når man skal give regler for inversion i delspørgsmål på moderne fransk, skal der gives en særlig regel for det spørgende adverbium pourguoi. Mens man efter andre spørgeord kan have dels kompleks, dels fællesnominal enkelinversion 1 ) efter regler, der er nærmere specificeret mange steder (for eksempel Kayne 73, Korzen 76, P.S.V. 7o, Spang-Hanssen 71, Togeby 71), skal pourguoi ligesom helspørgsmål altid følges af kompleks inversion (1) Pourquoi [ce gar~on] pleure-t-il? Det kan aldrig følges af fællesnominal enkelinversion (2) +Pourquoi pleure ce gar~o n? Man bør selvfølgelig undre sig over, at et enkelt af spørgeordene således skiller sig ud fra de andre - specielt fra de andre spørgende adverbier ou, coroment og guand -, og det er da der også mange der har gjort; men kun få har søgt at give en egentlig forklaring på fænomenet 2 ~ 1) Jeg regner her med de inversionstyper, som er opstillet i P.S.V. 7o, og som der er argumenteret for hos Spang-Hanssen 71. 2) Den mest grundige undersøgelse af pour9uoi er mig bekendt foretaget af Benoit de Cornulier (Cornulier 74). - Jeg blev bekendt med Cornuliers artikel, da jeg var færdig med foreliggende arbejde. Det viste sig, at nogle af de ting, jeg havde fundet frem til,. også stod hos Cornulier. Da jeg imidlertid også havde en del, som Cornulier ikke havde,(ligesom det omvendte var tilfældet), og da Cornulier og jeg brugte det, vi havde fundet frem til, helt forskelligt, mente jeg alligevel, det var rimeligt, at jeg fortsatte med at arbejde med problemerne. - Jeg har nu skrevet artiklen om på følgende måde: De steder, hvor Cornulier har noget, som jeg ikke selv har med, sætter jeg det ind i teksten med henvisning. De steder, hvor Cornulier og jeg tager de samme ting op, diskuteres eller nævnes det blot i noterne.

3 5 Jeg vil i det følgende opridse nogle af de forklaringer, der er givet på pourguoi's opførsel,ligesom jeg vil søge at supplere disse med nye forklaringer. II Le Bidois' fonetiske forklaring Le Bidois (50, 42) mener, at pourguoi's specielle opførsel har fonetiske årsager L'impossibilite de faire l'inversion simple d~ nom sujet apres pourguoi tient a la nature meme.de cet adverbe: par la preposition qu'il cont1ent (Eou:) et par la forme tonique du pronom guo1, il est fortement accentue. Or il semble que plus le mot interrogatif a de relief phonetique, et plus le nom sujet a tendance a rester devant le verbe. Han argumenterer derefter herfor ved at sige, at sætninger som følgende kan have både kompleks og enkel inversion Ou votre ami est-il alle? (3) OU est alle votre ami? Chez votre ami est-il alle? (4) Chez gui gui est alle votre ami? mens man kun kan have kompleks inversion i ( 5) Pourguoi votre ami est-il parti? og (6) Pour ~uelles raisons votre ami est-il parti. Det er imidlertid meget svært at forstå, hvorfor pourguoi skulle have mere "relief phonetique" end chez quil ) eller de uendeligt mange andre eksempler, der kan konstrueres, hvor spørgepronominet (herunder guoi) er styret af en præposition (herunder pour), men hvor der alligevel er mulighed for fællesnominal enkelinversion (7) A guoi pense ton frere? (8) De guoi parle Jean-Pierre? (9) Contre guoi se revolte cet enfant? 1) Hvis en sådan forklaring overhovedet skal have nogen mening, vil det vel sige, at man skal tælle stavelserne eller måle lydstyrken(???) (lo) Pour guoi votera Pierre? - Pour l'abrogation de la loi. (Cornulier 74, 14o) Og listen kan suppleres med følgende eksempler, som står to sider før hos Le Bidois selv (11) A guoi peut passer tout ton argent? (Proust, Le Bidois 50, 4o) (12) De guoi est fait cet orgueil? (Romains, ib.) (13) Sur guoi porte specialement t on embarras? (ib., ib.) (14) En guoi consiste l'oeuvre des grands ordres de chevalerie?(ib., ib.) (15) A guoi s'est consume sa vie? (Rolland, ib. ) (16) Vers guoi s'achemine la musique? (Gide, ib.) Le Bidois' fonetiske forklaring er altså mildest talt ikke egnet til at gøre rede for de franske forhold. Desuden har en forklaring som denne den ulempe, at den gør det umuligt at drage nogen sammenligning mellem fransk og andre sprog, og som det skal vises nedenfor, er dette i høj grad relevant, når der er tale om spørgeordet 'hvorfor'. III Spørgeordets betydning Det, der er fælles for (5) og (6), som har obligatorisk kompleks inversion, er ikke noget fonetisk relief, men den kendsgerning, at spørgeordet i dem begge er årsagsadverbial (eller en del af årsagsadverbialet). Og her er det interessant at lægge mærke til, at det ikke kun er på fransk, at årsagsspørgeadverbialet skiller sig ud.man kan vise, at spørgeordet 'hvorfor' i det hele taget opfører sig anderledes end spørgeordene 'hvor', 'hvornår' og 'hvordan' også på sprog, der - som for eksempel dansk og engelsk - ikke har en inversionsproblematik, der svarer til den franske. - Her skulle altså være tale om noget, der er fælles for dansk, fransk og engelsk (og sikkert mange andre sprog~l) 1) I denne forbindelse kan det nævnes, at Per Restan (Restan 72) har fundet ud af, at de russiske spørgeord, der svarer til pourguoi (po~emu, ot~e~o) også adskiller sig fra alle de øvrige spørgeord på russisk hvad inversion angår. Medens de andre russiske spørgeord i langt de fleste tilfælde konstrueres med inversion, følges 'hvorfor'-ordene meget hyppigt af lige-

4 6 Det må dog lige bemærkes, at skønt vi altså kan konstatere, at der er noget specielt ved å r sagsspør geordet på en række sprog, så er det ikke betydningen i sig selv, der gør det, derimod dette adverbials plads i sætningsstrukturen. (Se herom under IV og V). IV Spørgeordets plads i sætningsstrukturen Men hvorved adskiller det spørgende årsagsadverbium sig da fra de øvrige spørgende adverbier? - Man har en umiddelbar fornemmelse af, at pourguoi optræder mere som "sætningsadverbial" (altså mindre som "prædikats"- eller "verbaladverbial") end de andre spørgende adverbier: ou, guand og co!illilent. Dette nævnes da også af en del grammatikkere. Blinkenberg (58) omtaler det for eksempel på side 147, og Cornulier (74) gør meget ud af at vise, at dette er tilfældet. Det vil altså sige, at når man spørger med pourguoi, gælder spørgsmålet i højere grad udsagnet som helhed, end når man spørger med et af de andre spørgeord. Herved ligner spørgsmål med pourguoi i højere grad helspørgsmål, end nogen af de andre del spør gsmålskonstruktioner gør det, og de opfører sig altså i henseende til inversion på samme måde som helspørgsmål. Når man skal til at give eksplicitte regler for inversionsmekanismen i spørgende sætninger, kan man så formulere en fællesregel for helspørgsmål og pourguoi, en regel, der går ud på noget i retning af, at hvis spørgemorfemet er knyttet til et element, der "står over" sætningsprædikatet ( eller en anden præcist angivet "højde" i sætningsstrukturen), kan der ikke bruges enkelinversion. En helt præcis regel kan ikke gives, så længe man i kke har nogen færdig teori for adverbialerne. - Sandsynligvis er det ikke tilstrækkeligt at regne med to kategorier af adverbialer: "sætnings"- og "verbaladverbialer". Man skal sikkert regne med flere niveauer af adverbialer, som kan stå "over" og "under" hinanden efter regler, som skal specificeres i grammafrem ordstilling. Restan sammenligner dette forhold med det franske. Han bemærker, at det er interessant, a t der på begge sprog gæl der noget særligt for spørgeordet 'hvorfor' og inversio~ og opfordrer til, at man nærmere undersøger, hvad der er specielt ved dette spørgeord. 7 tikken. - Men da formålet med denne ar tikel først og fremmest er at vise, at pourguoi optræder mere som sætningsadver bial end guand, ou og comment,ikke at opstille en teori for adverbialer som sådan, vil spør gsmålet om disse spørgende adverbialers plads i sætningsstrukturen kun blive skitseagtigt berørt. Som det vil fremgå af nedenstående beskrivelse, opfører årsagsadverbi alet pourguoi sig i en del henseender som sætningsadverbialer af typerne d'ailleurs, franchement, heureusement (jvf. Mørdrups typer 76, 14, 18 og 29.- For nemheds skyld vil jeg i denne artikel referere til dem en bloc som heureusement- typen. ) - Herved står årsagsadverbialet i modsætning til tidsadverbialet guand, stedsadverbialet ou og mådesadverbialet comment ( jvf. især punkterne 1., 2., 3. 3., og 6. under V nedenfor), og det er jo det, der er det vigtigste i denne sammenhæng. På den anden side afviger årsagsadverbialet også på flere punkter f ra heureusement-typen 1 ). Skønt årsagsadverbialet ligesom disse modificerer en sætning som helhed, er der den afgørende forskel, at heureusement-typen står uden for selve udsagnet (og altid kan udelades, uden at sandhedsværdien ændres), medens årsagsadverbialet ligesom t ids-, steds- og mådesadverbialet er en del af udsagnet. Dette medfører vigtige forskelle i deres syntaktiske opførsel. - I denne henseende er det al tså pourguoi, guand, ou og comment, der sammen står i modsætning til heureusement- typen (jvf. især punkt 3.1. under V nedenfor). Det vil endvidere vise sig, at visse tids- og stedsadverbialer (guand, ou) er løsere tilknyttet verbalet end mådesadverbialerne og visse andre tids- og stedsadverbialer (comment, quand, ou). 2 ) De t æt verbaltilknyttede stedsadverbialer er især: 1) Retningsadverbial i forbindelse med bevægelsesverbum (~ a Paris. - Ou va-t-il?)- Sådanne adverbialer minder om (eller burde måske regnes for?) middelbart objekt. - 2) "Opholdsadverbial" i forbindelse med etre eller et andet "eksistensagtigt" 1) Cornulier nøjes med at sige, at pourguoi slet og ret er et sætningsadverbial i modsætning til ou, guand og comment. Han adskiller det ikke fra heureusement-typen. Men desværre er forholdene meget mere komplicerede end som så. 2) Når jeg taler om forskellige grupper_ af adverb~ale~, ~æ~er jeg på deres opførsel i de konstruktioner, de indgar 1, ikke på noget leksikalsk. En størrelse er ikke ude~ vid~re?estemt til at tilhøre en bestemt gruppe. ~.eks. kan a Paris t~lhøre både gruppe 3. og 4. (jvf. (17?) l~ge~om heureusement JO for eks, også kan være mådesadverbial i visse kontekster.

5 verbum (Il est a Paris. - Ou est-il? - 8 Il habite a Paris. - Ou habite-t-il?). - Sådanne adverbialer minder om (eller burde måske regnes for?) subjektsprædikat. De tæt verbaltilknyttede tidsadverbialer, (som man har i eksempler af typen: Cette periode se situe dans l 'entredeux-guerres. - Quand se situe cette periode?) er sjældnere. Et adverbial som det forej.iggende minder i virkeligheden om en slags stedsadverbial (jvf. verbet se situer's betydning). Men man må søge flere eksempler, før man kan sige noget generelt om tæt verbaltilknyttede tidsadverbialer i almindelighed. Tæt verbaltilknyttede tids- og stedsadverbialer er knyttet til verbalet på samme måde som objekter, middelbare objekter og subjektsprædikater og har altså en fast plads i sætningen. De står herved i modsætning til de mere verbaluafhængige tids- og stedsadverbialer, man har i sætninger som: Ce jour-la, il partit sans dire au-revoir. - A Paris, on s 'amuse. 1 ) Sådanne tids- og stedsadverbialer har en friere stilling og opfører sig i nogle henseender på samme måde som årsagsadverbialerne. (jvf. især punkt under V nedenfor.) Den kendsgerning, at der findes verbalafhængige tids- og stedsadverbialer, men ingen verbalafhængige årsagsadverbialer siger noget om årsagsadverbialernes "perifere" stilling i forhold til verbalet. Med andre ord kan man opstille følgende hieraki over de adverbialtyper, der her er nævnt (idet vi begynder med dem, der har løsest forbindelse til verbalet): 1) Boons m. fl. (76, 199) bruger en prøve med pro-verbet ~ for at vise, om et adverbial er verbaltilknyttet eller e J. Hvis et adverbial hører med til verbalsyntagmet, bibeholdes det naturligvis ikke, hvis verbalsyntagmet erstattes med faire. De viser således, at retningsadverbial efter bevægelsesverbum hører med til verbalsyntagmet, idet man ikke kan have: J ean est entre dans la chambre, et Marie l'a fait dans le salon. Man kan kun have Jean est entre dans la chambre, et Marie l ' a fait aussi. De adverbialer, som ikke hører med til verbalsyntagrnet, bevares, hvis verbalsyntagmet erstattes med ~ Således hører føl gende stedsadverbial altså ikke med til verbalsyntagmet Jean a dejeune dans la chambre et Marie l'a fait dans le salon. Sådanne løsere verbaltilknyttede stedsadverbialer, der betegner, hvor en begivenhed udspiller sig, kalder de meget malende "sceniques" (216). (17) 9 1. heureusement-typen 2. årsagsadverbial 3. ffrit tidsadverbial Lfrit stedsadverbial 4.tmådesadverbial verbaltidsadverbial verbalstedsadverbial Det er langt fra klart, hvordan en teori, der kan gøre rede for dette skal tage sig ud. - Hvis vi forestillede os, at der kun var disse fire typer af adverbialer, kunne man for eksempel tænke sig at placere dem på følgende måde i sætningsstrukturen: Type 1, som står uden for udsagnet, og som i det hele taget ikke står i afhængighedsforhold til nogen størrelser inde i sætningen, kunne genereres under et øverste S (S 0 ). - Type 2, som er en del af udsagnet, men som ikke står i afhængighedsforhold til nogen størrelser i sætningen i øvrigt, kunne hænge under s som søster til NP og Predicate Phrase. - Type 3, hvoraf 1 tidsadverbialerne står i afhængighedsforhold til tempus (AUX), kunne hænge under Predicate Phrase som søster til AUX og VP, - og endelig kunne type 4, som er afhængig af V, være placeret i selve VP'et. Sætningen 1 2 (18) Heureusement, comme mon frere sait se 3 debrouiller, on part a trois heures 4 en voiture ville da få en struktur som følger: (19) s /0 Adv. ~s 1. I I Heureusement Adv. 2. /\ comme se debrouiller NP on Adv. li ' I PRES partir en v.

6 lo Imidlertid er der store problemer med en struktur som denne (og det, selv hvis vi kun regner med, at der findes disse fire typer af adverbialer). - Det er især de såkaldt frie tids- og stedsadverbialer (gruppe 3. ), der volder problemer. På grund af deres store mobilitet og frihed blandt andet i kløvede konstruktioner (jvf under V nedenfor), kan man vanskeligt anbringe dem i VP ' et, hvis det overhovedet skal have nogen mening at operere med et VP. (Gruppe 4.-adverbialerne, der står i VP'et har jo ikke denne frihed).- På den anden side ser det ud til, at der gælder selektionsrestriktioner mellem dem og verbet (jvf. 1. under V nedenfor). Chomsky (65, lol) siger ganske vist om tids- og stedsadverbialer: Clearly, Time and Place Adverbials can occur quite freely with various types of Verb Phrase og han placerer dem uden for VP'et. Men han kritiseres herfor af Gross (75, 39), som viser, at det stedsadverbial, Chomsky selv anfører som eksempel (on the train), netop ikke er kompatibelt med et hvilket som helst verbum (2o) +He knows John on the train (21) +on the train, he owns a boat Jeg kan ikke i øjeblikket se, hvordan man skal klare dette problem, da tids- og stedsadverbialer jo ikke på een gang kan stå uden for og inden i VP'et. - Hvis man inddrager flere typer af adverbialer, bliver det hele imidlertid - som man kunne vente - endnu værre. Det ser da ud, som om hele teorien falder sam.men. 1 ) Det er dog nok muligt at få sagt noget om spørgende 1) Gross' bange anelser (75, 39-4o):"Cependant l~ co~~~rtement des adverbes, meme s'il est.mal connu, appar~~t,deja.comme extremement complexe, et le meme type de proprietes qui.p~rmet de degager deux ou quatre classes d'adverbes permet aisement d'en degager des dizaines d'autres" synes nærmest at bekræftes af undersøgelser som Mørdrups (76). Det kan endvidere anføres, at arbejder, der foret~ger samlede opstillinger af adverbialer (som for eks~mpel Schlyter.74) og forsøger helhedsløsninger, i reglen ikke interesserer sig ro: den slags tids- og stedsadverbialer, der optager os her. (~aledes beskæftiger Schlyter sig for eksempel kun med adverbier på-~.) 11 adverbier uden først at have løst adverbialproblematikken. Foreløbigt må vi forestille os, at der er et hieraki mellem de adverbial typer, der interesserer os, som det er illustreret i (17). Det synes i hvert fald at stå fast. Endvidere må vi tænke os en sætningsstruktur, der måske skal se ud som noget, der ligner (19). Jeg vil i denne artikel bruge (19) som en slags skelet til at tale om forskellige ting. (Jeg vil med andre ord lade, som om sætningsstrukturen skal se sådan ud, skønt jeg godt ved, den senere skal laves om.) Dette skelet skal blot symbolisere hierakiet, sådan som det vises i (17). Under alle omstændigheder er det, for at man kan give en regel for inversion som ovenfor skitseret, en regel, der på een gang gælder for helspørgsmål og pourguoi, tilstrækkeligt, at man kan vise, at pourguoi skal stå "højere" end de øvrige spørgende adverbialer i sætningsstrukturen. 1 ) 1) Cornulier (74, ) må siges at formulere en regel, der sætter pourguoi "over" de andre spørgende adverbialer i sætningsstrukturen, men han omtaler mærkeligt nok slet ikke helspørgsmål. Det økonomiske og intuitivt tilfredstillende ved en sådan regel er jo ellers, at den tillader at gøre rede for helspørgsmål og pourguoi på een gang. Cornulier arbejder med Kayne 's regler (Kayne 73), som virker lidt anderledes end Spang-Hanssens syst em, som jeg her går ud fra. Enkelinversion med ubundet subjekt hedder hos Kayne "Inversion stylistique" (INV-STYL), og T-reglen, som inverterer subjektet ser sådan ud: INV- STYL: [ A (que) NP X ) -) [ A (que) X NP ) S +WH s S +WH s Cornulier lægger nu følgende betingelse på INV-STYL : NP X n'est pas un S Dvs. spørgemorfemet må ikke stå uden for sætningen; det må ikke "ramme" et sætningsadverbial. (Det erindres, at for Cornulier er pourguoi slet og ret et sætningsadverbial på linie med heureusement-typen og står altså som sådan uden for sætningen.) Hos Kayne er reglerne ordnet sådan, at "l'inversion du sujet clitique" (jvf. Spang- F.anssens "kompleks inversion") kommer efter INV-STYL. Dvs. den træder i kraft der, hvor INV-STYL ikke har kunnet virke, altså blandt andet ved spørgesætninger indledt med pourguoi.

7 12 Cornulier (74, ) har fundet ud af noget, som yderligere bekræfter, at enkelinversion er umulig, hvis spørgemorfemet knytter sig til et element, der står "over" sætningspræ1ikatet: Andre spørgeord end pourguoi anvendes lejlighedsvis som sætningsadverbial. Når dette er tilfældet, synes de heller ikke at kunne konstrueres med enkelinversion. Det gælder for det første gue, som kan anvendes i en betydning, der ligger meget nær pourguoi's (22) Que n'est-il venu? Man kan dårligt have (23)? Que n'est venu Pierre? Det er rigtigt, at man heller ikke kan have (24) +Que Pierre n'est-il venu? Men dette skyldes, at que (både i betydningen 'quoi' og i betydningen 'pourquoi') er en bunden størrelse, som ikke kan skilles fra verbalet. Man kan heller ikke have (25) +Que d'ailleurs n'est-il venu? lige så lidt som man kan have (26) +Que d'ailleurs a-t-il fait? eller (27) +Que Pierre fait-il? At (24) ikke er akceptabel har altså ikke noget at gøre med inversionsproblematikken i sig selv. Det gælder desuden comment. En sætning som (28) Comment a-t-il survecu? kan fors tås ( og følgelig parafraseres) på mindst to måder. Som (28') De quelle maniere a-t-il survecu? Et passende svar herpå kunne for eksempel være (29) En buvant du lait. Adverbialet er da mådesadverbial. Eller den kunne parafraseres (28' ') Comment se fait-il qu'il a survecu? hvorpå der for eksempel kunne svares (3o) C'est qu'il est resistant I betydning (28' ')må comment siges at modificere sætningen som helhed. - Det er imidlertid kun i betydning (28'), at det er muligt at have enkelinversion: 13 (31) {Corament a survecu Jean ( tconment Jean a-t-il survecuj? - En buvant du lait. I betydning (28'' ) synes man kun at kunne have kompleks inversion (32) Comment Jean a-t-il survecu? - C'est qu'il est resistant. Man kan meget dårligt have enkelinversion, når comment skal forstås som sætningsadverbial (33) Comment a survecu Jean? -?C'est qu'il est resistant. Endvidere kan et syntagme som en guel sens også bruges på mindst to forskellige måder: 1 ) Med (konkret) retningsbetydning. Det vil da være verbaladverbial og kan konstrueres med begge inversionstyper (34)Hn quel sens les aiguilles de ta montre tournent-elles? En quel sens tournent les aiguilles de ta montre? 2)(Abstrakt) i betydningen 'en quel sens peut-on dire que'. Det modificerer da sætningen som helhed og kan dårligt konstrueres med enkelinversion kun med kompleks inversion (35)?En quel sens meurent les etoiles? - Elles meurent en se sens qu'elles se ratatinent. (36) En quel sens les etoiles meurent-elles? - Elles meurent en ce sens qu'elles se r atatinenet. Endelig kan det nævnes, at Cledat (cit. Cornulier 74, 141) mener, at adverbialet en vue de guoi, som udtrykker målet, og som ligesom årsagsadverbialet modificerer sætningen som helhed, også skal konstrueres med kompleks inversion, og han forkaster (37) +En vue de quoi se reserve Paul? Der findes dog informanter, som akcepterer (37). - Måske kan man sige, at den inversionsmekanisme, der vil, at når spørgemorfemet står "over" sætningspræ1ikatet, skal der bruges kompleks inversion, kun er blevet fuldstændig automatiseret ved pourguoi (samt naturligvis helspørgsmål).

8 14 V Pourguoi som sætningsadverbial I det følgende vil der blive givet (andre) syntaktiske argumenter for, at pourguoi skal stå "højere" i strukturen end de andre spørgende adverbialer. Det vil blive vist, at pourguoi - som nævnt på side 7 - har en del til fælles med sætningsadverbial er af heureusement-typen, skønt det dog også adskiller sig fra den slags adverbialer på et par afgørende punkter. 1. Selektionsrestriktioner. - Mulighed for flytning af adverbielle led. At et adverbial ikke er knyttet til verbalet, men at det modificerer sætningen i sin helhed, viser sig blandt andet ved, at det kan bruges i forbindelse med et hvilket som helst verbum, at der med andre ord ikke gælder nogen selektionsrestriktioner. For eksempel kan et adverbial af heureusement-typen anvendes i alle sætninger uanset hvad verbalet er (38) g rthur est le proprietaire e cet immeuble. rthur connait bien ta mere. Heureusement, l_y a des bieres dans le ri go. Hvis vi ser nærmere på de spørgende adverbier, viser det sig, at pourguoi anvendes med en frihed, der svarer til anvendelsen af heureusement-typen. Der gælder med andre ord slet ingen restriktioner (39) Pourquoi est-il le propretaire de cet immeuble? Arthur connait-il bien ta mere? y a-t-il des bieres dans le ~Arthur rigo? Derimod gælder der restriktioner på anvendelsen af de øvrige af de adverbialtyper, der interesserer os her. Først og fremmest på mådesadverbialerne, men også på tids- og stedsadverbialerne, endog dem, der ikke står i VP'et (altså type 3. adverbialerne jvf. (17)). Man har således ikke 1 5 (4o) +comment ( = de quelle maniere) y a-t-il des bieres dans le frigo? (41 ) +ou Arthur est-il le proprietaire de cet immeuble? (42) +Quand Arthur connait-il bien ta mere? Som nævnt på side lo, tager strukturen i (19) ikke højde for de selektionsrestriktioner, der er mellem verbalet og de tids- og stedsadverbialer, der tilhører gruppe 3. - Hvis teorien ikke laves om, vil man altså få genereret sætninger som (41) og (42). Tids-, steds- og mådesadverbialer kan i visse tilfælde være nødvendige for at en sætning skal være grammatisk. (Dvs. visse verber eller verbalkonstruktioner kræver tilstedeværelsen af et sådant adverbial.) Cornulier (74, 148) giver følgende eksempler overfor overfor overfor (43) OU se rend Pierre? - Il se rend en Normandie. (43 ' ) +Il se rend. (44) Quand se situe cette periode? - Elle se situe dans l'entre-deux-guerres. (44') +Elle se situe. (45) Comment se conduit Pierre? - Il se conduit tres bien. (45') +Il se conduit. (43) - (45) kan sammenlignes med (46) Que fait Pierre? - Il fait des crepes. overfor (46' ) +n fait. Ligesom visse verber kræver tilstedeværelsen af et objekt, er der altså visse verber, der kræver, at der skal være et tids-, steds- eller mådesadverbial. - Adverbialerne i (43) - (45) er naturligvis type 4.-adverbialer (jvf. (17)), dvs. de står i VP 'et, og de er (med mindre de er spørgende) bundet til at stå lige efter verbalet. Man har altså ikke for eksempel (47) +En Normandie, il se rend. (48) ~Dans l'entre-deux-guerres, elle se situe.

9 16 (49) +Tres bien, il se conduit. Årsagsadverbialer kan altid udelades, uden at en sætning bliver ugram.matisk, og de kan frit flyttes rundt. Men det er jo også sagt i og med, at årsagsadverbialer aldrig står i VP'et (jvf. side 8 ). Pourguoi's verbaluafhængighed viser sig også ved, at konstruktioner af typen (50) Fourquoi crois-tu que Jeanne a ete tuee? altid er tvetydige, når spørgeordet er pourguoi. Dvs. pourguoi kan både være årsagsadverbial i sætningen, der har crois som verbal (og meningen er: ' Quelles sont tes raisons de le croire?') og i den indlejrede sætning, der har a ete tuee som verbal (og meningen er: 'Pour quelle raison a-t-elle ete tuee?'). I sidste tilfælde bliver der tale om en sætningsknude. Når spørgeordene er guand, ou eller comment, opstår der derimod ikke automatisk tvetydighed, idet de som omtalt ikke lader sig kombinere med et hvilket som helst verbum i en hvilken som helst kontekst (ligesom de heller ikke kan undværes i forbindelse med et hvilket som helst verbum i en hvilken som helst kontekst). - Således er følgende eksempler ikke tvetydige (51) Quand a-t-elle dit que le nouveau-ne de Charlotte etait un ga r~on? Her kan guand kun opfattes som adverbial i sætningen, der har.. dit som verbal( jvf. Elle l'a dit hier, næppe?+c 'etait un garson hifil:.) (52) Quand crois-tu que cette periode se si tue? Her må guand derimod være adverbial i den indlejrede sætning, som skal have et tidsadverbial. Og der bliver tale om en sætningsknude. - I følgende eksempel hører det spørgende adverbial til den overordnede sætning (53) Comment a-t-elle dit que cela n'allait plus. Mådesadverbialet comment bruges normalt ikke i en benægtet sætning, da mådesadverbialer ikke kan stå foran nægtelsen (jvf. Mørdrup 76, llo og 113). - Derimod hører comment i (54) til den indlejrede sætning, som skal have et mådesadverbial 17 (54) Comment crois-tu qu'elle va? (54) er altså en sætnings~nude. - I (55) må ou høre til den over ordnede sætning (55) Ou croit-on que Romere est l'auteur de ces poemes? (For man kan tænke sig: Quelgue part on croit gue Romere est l'auteur, men næppe?+quelgue part Romere est l'auteur). - I (56) må der være tale om en sætningsknude, dvs. ou hører til den indlejrede sætning, som skal have et stedsadverbial (56) Ou crois-tu qu'elle habite? Følgende sætninger kan nok opfattes som tvetydige (altså både som knuder og ikke-knuder) (57) Ou a-t-il dit qu'elle dormaiti (58) Comment a-t-il dit qu'elle dormait? (59) Quand a-t-il dit qu'elle viendrait? Men denne tvetydighed er altså automatisk, når spørgeordet er pourguoi i modsætning til de andre spørgende adverbialer. I overensstemmelse med årsagsadverbialets evne til at forbinde sig med en hvilken som helst verbalkonstruktion bliver spørgsmål med pourguoi alene også ofte tvetydige (60) Sans aucun doute, Arthur et Jean-Pierre se sont battus. - Pourquoi? Spørgsmålet kan være = 1) 'Pour quelle raison est-ce qu'ils se sont battus?' Hvorpå der for eksempel kunne svares: Farce gue Jean-Pierre sort trop avec la femme d'arthur.eller det kan være= 2) ' Quelles sont tes raisons de le croire?'. I dette tilfælde kunne et passende svar for eksempel være: Je les ai vus la figure ensanglantee. Det er et typisk udslag af denne egenskab ved 'hvorfor', at det netop er dette spørgeord, der indgår i følgende vittighed af Storm Petersen: A: Hvad betyder "pourquoi" på fransk? B.: Hvorfor. A.: Fordi jeg vil vide det!

10 18 2. Stilling foran pas Som det nævnes hos Mørdrup (76, lo), er det typisk for sætningsadverbialer i modsætning til verbaladverbialer, at de kan anbringes umiddelbart foran ~ (61) Il ne vient heureusement pas. (62)+Il ne court rapidement pas. På dansk er der det samme forhold mellem nægtelsen og de andre adverbialer: Han kommer heldigvis ikke. - +Han løber hurtigt ikke. Det, at et adverbial i det hele taget kan stå til venstre for nægtelsen på fransk, er ensbetydende med, at det kan komme uden for nægtelsens "scope" (jvf. Korzen og Vikner 76, og 79). Det vil for eksempel sige, at både tidsadverbialet i (63) og årsagsadverbialet i (64) står uden for nægtelsens "scope", ligesom adverbialet i (61) altså gør det (63) Le jeudi, Jean-Pierre ne dine pas a la cantine. (64) Pour cette raison, Jean-Pierre ne dine pas a la cantine. Men det gælder endvidere for det adverbial, der står umiddelbart foran næ~telsesadverbialet, at det får et særligt forhold til nægtelsen, som det så at sige forbinder sig med, og dermed til hele udsagnets sandhedsværdi. Derfor er denne plads hyppigt udfyldt af "stillingtagende" sætningsadverbialer som for eksempel heureusement, som udtrykker en dom over hele udsagnet. Af vores spørgende adverbialer er pourguoi det eneste, der kan komme i umiddelbar kontakt med nægtelsesadverbialet. Ligesom man har Heureusement pas, har man Man har ikke (65) Jean-Pierre ne viendra. pas demain. - Pourquoi pas? (66) Parfois Jean-~ierre ne fait pas la vaisselle. - Quand pas? 19 (67) Il y a des end~oits ou il n'y a pas de vegetation. - Ou pas? (68) Jean-Pierrene sait pas faire l'amour de toutes les manieres possibles. - +comment (= de quelle maniere) pas? På dansk gør nøjagtigt det samme sig gældende: Vi har Hvorfor ikke? Men ikke: +Hvornår(hvor(hvordan ikke? Ved siden af pourguoi pas har man også (69) Pourquoi non? Togeby (65, 877) karakteriserer de to konstruktioner sådan, at pourguoi non er den klassiske vending, der endnu kan træffes, mens nourguoi pas er den almindelig moderne form. Cornulier (74, 148) gør opmærksom på, at comment og en guel sens også kan kombineres med.!lqq på denne måde i spørgsmål, når de bruges som sætningsadverbialer (jvf. side 12 og 13 ovenfor) (7o) Jean n'est pas venu. - Comment non? - Personne ne l'a vu. (71) Le etoiles ne meurent pas. - En quel sens non? - En ce sens qu'elles conservent toujours quelque eclat. Derimod er det ikke muligt, når de bruges som verbaladverbialer (72) Jean n'est pas venu. - Comment non? - +En voiture. (73) Tes aiguilles ne tournent pas. - En quel sens non? - Dans le sens des aiguilles d'une vraie montre. Hvis vi går ud fra den foreløbige struktur i (19), kan vi altså sige, at for at et adverbial skal kunne forbindes med pas, skal det i hvert fald stå "over" sætningsprædikatet. (NB: Jeg har kun her sagt, at det var en nødvendig, ikke at det var en tilstrækkelig betingelse.) 3. Kløvede konstruktioner 1 ) Adverbialers opførsel i kløvede konstruktioner si- 1) Analysen af den kløvede konstruktion i almindelighed med hensyn til betydning (præsuppositioner) og syntaktisk opbygning ligesom den anvendte terminologi ( "præsentativ", "fokus", "restsætning") skyldes Vikner 73.

11 2o ger en hel del om deres større eller mindre verbaltilknytning. - Det kan da også nævnea, at fire af Mørdrups (76, lo- 12) tolv krit erier til at afgøre, om et adverbial er et sætningsadverbial el ler ej, har med kløvning og fokali sering at gøre Adverbialet som fokus Det er typisk for egentl ige sætningsadverbialer, at de ikke kan stå som fokus i en sætningskløvning (74) +c est heur eusement que Pierre est mon ami. I denne henseende opfører årsagsadverbialerne sig imidlertid ikke som de egentl ige sætningsadverbialer af heureusement-typen, for de kan l igesom tids-, steds- og mådesadverbial erne godt fungere som fokus (75) C'est parce gue Jean- Pierr e fait la vaissell e que tout va mal. (76) C' est guand Jean-Pierre fait la vaisselle que tout va mal. (77) C' est a Paris que Jean- Pierre fait la vaisselle. (78) C' est comme cela qu'il faut faire la vaissell e. Det er sikkert den samme egenskab ved disse adverbial typer, der gør, at der i det hele taget eksisterer et tilsvarende spørgeord. - Der er en tæt sammenhæng mellem spørgsmål og kløvning (jvf. Korzen og Vikner 76, 83-89). I begge tilfælde er der tale om en "alternativsituation", hvor en størrelse udvælges (eller søges udvalgt) eller forkastes til fordel for alle andre s t ørrelser,der kunne have udfyldt samme plads. I kløvningen foretages en sådan udpegning, i del spørgsmålet bedes der om den. Og et delspørgsmål som for eksempel (79) ~ui a casse les carreaux? har præcist de samme præsuppositioner som kløvningen (80) C' est Jean- Pierre qui a casse les carreaux. I begge tilfælde forudsættes det, at vinduerne er bl evet knust, og at der er en eller flere, hvor om det gælder, at vedkommende 21 har gjort det og en eller flere, hvorom det gælder, at vedkommende ikke har gjort det. Den udpegning (eller rettere sagt: det ønske om udpegning), der i for ve jen liggeridelspørgsmålet, kan yderligere understreges ved, at man indfør er en kløvning i dette sådan, at spørgeordet sættes som fokus (81) Qui est- ce qui a casse les carreaux? Det er selvfølgelig af d en gr und, at man har est- ce gue i spørgsmål i det hele taget. De stør relser, der kan danne udgangspunkt for delspørgsmål, svar er nøje til de størrelser, der kan fokaliseres (82) Qui est venu? - C' est Pierre qui est venu. (83) Que fait-il? - C'est des crepes qu'il fait. (84) Comment faut-il faire? - C'est comme cela qu ' il faut faire. (85) Qu~~d est-il venu? - C'est a trois heures qu 11 est venu. (86) Ou l ' a - t -il rencontre? - C'est a Paris qu'il l'a rencontr e. (87) Pourguoi pleure-t-il? - C'est parce gue Madeleine est partie qu ' il pleure. Såvel v ed kløvning som ved delspørgsmål er det, man i nteresserer sig for, forskellige aspekter af den handling, der udtrykkes ved verbalet. Derfor er de størrelser, som kan danne udgangspunkt fordelspørgsmål, og som kan fungere som fokus, størrelser, som er en del af det egentlige udsagn. Dvs., at sætningsadverbi aler af heureusement- typen, der som nævnt side 7 står uden for udsagnet, aldrig kan stå som fokus eller danne udgangspunkt fordelspørgsmål. - Hvis vi igen holder os til strukturen i (19), kan vi sige, at for at en størrelse skal være fokalisabel, er det en nødvendig forudsætning, at den hænger under s 1 (Der er derimod ikke sagt noget om, at det er tilstrækkeligt. - Se herom om et øjeblik.) Det ses altså, at årsagsadverbialet i denne henseende står i skarp modsætning til sætningsadverbialer af heureusement-typen.

12 22 Det bemærkes, at det ikke er alle de typer af adverbialer, der står i nde i udsagnet, som kan vær e fokus, eller som kan danne udgangspunkt fordelspørgsmål. Vikner (73) har for eksempel vist, at inrømmelsesadverbialer ikke kan være fokus (88) +C ' est bien gue Jean-Pierre fasse la vaisselle que Madeleine n ' est pas contente. Følgeligt kan indrømmel se heller ikke danne udgangspunkt for delspør gsmål. Man har ikye spørgsmål som (89) +f-1al gre guoi Madel eine est-elle mecontente? Der er grund til at undre sig over dette, for indrømmelsesadverbialer minder meget om årsagsadverbialer. Begge typer udtaler sig om l ogiske relationer mellem udsagn. (jvf. også punkt 6 nedenfor, der yderligere uddyber forholdet mellem dem. ) Tids-, steds- og mådesadverbialer, hvortil der svarer spørgeord, og som kan fokaliseres, hører til hvad man kunne kalde "naturlige forventninger" i forbindelse med en begivenhed. r-:an føler, at disse kategorier altid må "være til stede", og det føles derfor naturligt at spørge på dem eller fremhæve en størrelse fra en af disse kategorier til fordel for alle andre størrelser, de r kunne have udfyldt samme plads. "Forhindring" hører ikke til disse "naturlige forventninger", derfor har man ikke konstruktioner som (88) og (89). - Her er sikkert tale om noget ret universelt. Det er sandsynligt, at ingen sprog har spørgeord svarende til +malge guoi. Det kan godt være, at årsag er mindre semantisk primitiv end tid, sted og måde. Det er muligt at benægte, at der er årsag til stede uden at benægte udsagnet (9o) Il rit sans raison. (dvs. 'uden nogen grund, så vidt man da kæ se'). Hvis man benægter tid, sted eller måde, benægtes udsagnet samtidig. For eks. : (91) Il (ne) travaille nulle part. (92) Il (ne) travaille jamais. Ikke desto mindre må årsagsadverbialer siges at høre til de "naturlige forventninger", da de fleste (eller all e) sprog har et spørgeord, der svarer hertil, og situationen i (9o) nærmest må betra~tes som det usædvanlige. HviR man hører, at en begivenhed har fundet sted, er det altså naturligt at reagere ved at sige: Pourguoi? men ikke ved at sige: +Malgre guoi? Stilli ng i kløvningens præsentativ Gener el t Når man ser på adver bialernes opførsel i kløvede konstruktioner, hvor adverbi alet i kke selv er fokus, synes de a t dele sig i tre grupper. 1) For det første er der de typiske sætningsadverbialer af heur eusement - typen, som kun kan knyttes til præsentativet. De står gerne enten foran pnesentati vet eller mellem præsentativ og fokus (93) Heureusement, c'est Jean- Pierre qui est venu en r etard. (94) C' est heureusement Jean- Pierre qui est venu en ret ard. Men de kan også efterstilles hele kløvningen adskilt ved en pause (komma) (95) C' est Jean- Pierre qui est venu en retard, heureusement. Sådanne sætningsadverbialer kan altså aldrig forekomme i restsætningen (relativsætningen). De modificerer med andre ord altid konstruktionen som helhed, vil altid knytte sig til det "øverste" (eller "yderste") s. Det bemærkes, at mens det i sætningen (96) Heureusement, Jean-Pierre est venu en retard. siges, at 'Jean-Pierre kom for sent, og det var et held', så siges der i (93) - (95) ikke noget om, at det var et held, han kom for sent. Det kunne jo godt være uheldigt i sig selv. Men det siges, at det var et held, at det var ham frem for en anden, (når nu det skulle være). - Det er klart, at adverbialer, som knyttes til præsentativet ikke kan være verbaladverqialer. En identifikation kan jo ikke modi ficeres af et mådesadverbial eller lignende. Det adverbial, der modificerer præsentativet, giver en kommentar til udvælgelsen af fokus frem for andre størrelser, der kunne have udfyldt samme plads.

13 24 2) For det andet er der de typiske verbaladverbialer, som aldrig kan knytte s til præsentativet. De kan (med mindre de selv er fokus) kun stå inde i restsætningen, hvis verbal de må være knyttet til. Gruppe 4.- adverbialerne (jvf. (17)) er sådanne typiske verbaladverbialer, som kun kan stå i restsætningens VP. Mådesadverbialerne kan altså kun stå i restsætningen, når de ikke sel v er fokus. Mådesadverbialer er jo altid gruppe 4. adver bialer. Man har således for eksempel (97) C' est Jean-Pierre qui travaille comme cela. men ikke (98) +comme cela c ' est Jean-Pierre qui travaille. eller (99) +C'est comme cela Jean-Pierre qui travaille. Derfor kan det spørgende mådesadverbial comment heller aldrig indlede en kløvet konstruktion (loo)+comment est-ce Jean-Pierre qui travaille? - Tres bien. På samme måde står gruppe 4.-tids- og stedsadverbialer ne altid i restsætningen. Man har altså for eksempel men ikke (lol) C'est cette periode qui se situe dans l ' entre-deux-guerres. (lo2) +Dans l'entre-deux-guerres c'est cette periode qui se si tue. ' og derfor heller ikke (lo3) +Quand est- ce cette periode qui se situe? 1) 1) Cornul ier (74, 140 og 151) omtaler kort kløvede konstruktionner, men s i ger, at kun pourguoi kan indlede en kløvning i mod ~ætning til både co~ent, guand og ou. For at vise, at (uan~ ikke kan gøre det giver han netop den forkerte sætning 103 Men han har her valgt en gruppe 4.-konstruktion, hvor adverbialet altså hører til restsætningens VP, og her er det jo klart, at det ikke kan lade sig gøre. - I gruppe 3. -konstruktioner kan guand derimod godt indl ede kløvede konstruktioner, og det gør problemerne meget mere komplicerede, end Cornuliers beskrivelse giver indtryk af. men ikke Tilsvarende har man 25 for eksempel (lo4) C'est Paul qui habite a Paris. (105) +A Paris, c'est Paul qui habite. og derfor heller ikke (lo6) +ou est- ce Paul qui habite? 3) For det tredi e - som en mellemting mellem de to før stnævnte typer - er der en del typer adverbialer, som kan for ekomme såvel knyttet til præsentativet som knyttet til restsætningen. Og hertil hører gruppe 2. og gruppe 3.-adverbialerne (stadig jvf. (17)), dvs. årsagsadverbialerne og de frie tidsog stedsadverbialer. Årsagsadverbialer kan forekomme i restsætningen (lo7) C' est Jean- Pierre qui est reste a la maison a cause de la pluie. Her hører årsagsadverbialet med til præsuppositionerne. Det præsupponeres, at der var en ell er flere, der blev hjemme på grund af regnen og en eller flere, der ikke gjorde det. Og det meddeles ved den kløvede konstruktion, at det altså var Jean- Pierre, der blev hjemme. - Men årsagsadverbialerne vil også meget hyppigt høre til præsentativet (lo8) A cause de la maladie de Louis, c'est Jean- Pierre qui fait la vaisselle. Her siges ikke noget om årsagen til, at der bliver vasket op, men årsagen til, at Jean-Pierre er blevet valgt som opvasker. I dette tilfælde hører årsagsadverbialet naturligvis ikke med til præsuppositionerne. - På samme måde kan det spørgende årsagsadverbial pourguoi stå foran præsentativet (lo9) Pourquoi est- ce Jean-Pierre qui fait la vaisselle? Her er det selvfølgelig også identifikationen, der modificeres. Man ønsker med dette spørgsmål at få oplyst grunden til, at Jean-Pierre er blevet udpeget. Gruppe 3.-tidsadverbialer forekommer hyppigt i rest- sætningen (llo) C'est Jean-Pierre qui fait la vaisselle le jeudi.

14 26 Når tidsadverbi alet står i restsætningen, må det jo høre med til præsuppositionerne på samme måde som årsagsadverbialet i (lo7). Men denne type tidsadverbialer kan også knyttes til præsentativet (111) Le jeudi, c'est Jean- Pierre qui fait la vaisselle. og kan da ikke regnes som hørende til præsuppositionerne. På tilsvarende måde kan det spørgende adverbial guand stå initialt i en kløvning (112) Quand est- ce Jean-Pierre qui fait la vaisselle? I (112) spørger man om, hvornår valget falder på Jean- PiP-rre. Gruppe 3.-stedsadverbialer står meget ofte i restsætningen (113) C'est Jean-Pierre qui fait la vaisselle a Paris. Her er præsuppositionerne, at der er en eller flere, der vasker i Paris og en eller flere, der ikke gør det. - Men disse stedsadverbi aler kan også knyttes til præsentativet (114) A Paris,c ' est Jean-Pierre qui fait la vaisselle. (115) Dans ce pays-la, c ' est les femmes qui font l e travail dur. De stedsadverbialer, der står foran præsentativet, vil meget ofte have tidsbetydning 1 ), sådan som det er tilfældet i (114), hvor meningen er: ' Quand nous sommes a Paris, c ' est Jean-Pierre qui fait la vaisselle'. Det ser ud til, at tidsadverbialer i det hele taget hyppigere knyttes til præsentativet end stedsadverbialer, og informanter stiller sig lidt tvivlende overfor (116) (116)?Ou est- ce les femmes qui font le travail dur. Den erklæres af alle for i hvert fald at være dårligere end (112). Flere mener dog, at der er fonetiske årsager til, at den 1) Gross (75, 39) antyder, at stedsadverbialer i det hele taget i virkeligheden~ tidsadverbialer og kan omskrives til en tidsbisætning, sådan som (114). Men denne udtalelse er alt for kategorisk. Det gælder i hvert fald ikke for katagori 4. - adverbialer (jvf. (17)), og det gælder vel heller ikke for tilfælde som (11 5) (?) 27 ikke er så god. Da konstruktionen i sig selv er lidt usædvanlig, forstår man ikke i farten det flertydige [u]. De vil gerne akceptere for eksempel eller (117) Dans quel pays est- ce les femmes qui font le travail dur? (118) au est- ce que c'est les femmes qui font le travail dur? selv om (118) jo hverken er særl ig elegant ell er særlig almindelig. Cornulier (74, 143) gør opmærksom på, a t c omment og en guel sens, når de bruges som sætningsadver bi aler, (jvf. ovenfor side 12-13) godt kan stå initialt i en kløvning. Man kan altså for eksempel have (119) Comment est-ce Paul qui chante? i betydningen: 'Comment se fait-il que c'est Paul qui chante?' og (12o) En quel sens est- ce Paul qui chante? i betydningen: ' En quel sens peut- on dire que c'est Paul qui chante?'. Konkluderen.de kan man sige, at af de spørgende adverbialer kan ikke blot pourguoi, men også guand og til nød ou 1 ) stå initialt i en kløvning og modificere præsentativet. Comment kan ikke gøre det som mådesadverbial, men kan i de ret sjældne tilfælde, hvor det optræder som sætningsadverbial. - Som det altså er fremgået, er det de adverbialer, der tilhører grupperne 1., 2., og 3., (jvf. (17)), der kan knyttes til præsentativet. Derimod kan gruppe 4.-adverbialerne, som i strukturen i (19) er anbragt i VP'et,det ikke Forskelle mellem pourguoi og guand/ ou Jeg har altså ovenfor valgt at give den regel, at gruppe 1., 2. og 3.- adverbial erne kan modificere en kløvnings 1) Jeg synes, at det, at (117) og (118) akcepteres og at (116) ikke blankt afvises, er et argument for at regne (116) med blandt de grammatiske sætninger.

15 28 præsentativ. Dvs. jeg har ikke gjort forskel på pourguoi, guand og ou. - Jeg kan dog ikke lade være med alligevel at gøre opmærksom på visse forskelle i deres opførsel i denne konstruktionstype, forskelle, som sætter guand og ou i modsætning til pourguoi og heureusement-typen. Disse forskelle skyldes måske snarere adverbialernes betydning end deres pl ads i sætningsstrukturen. (Der må selvfølgelig være en sammenhæng mellem betydning og plads i strukturen, men det er ikke klart for mig, hvordan den er.) For det første bemærkes det, at guand og ou i modsætning til pourguoi og heureusement-typen ikke kan stå initialt i en kløvning, hvis fokus er modificeret af adverbialer som justement eller surtout. Man har således og Derimod næppe (13o) Heureusement, c'est justement Jean Michel qui fait l a vaisselle. (131) Pourquoi est-ce justement Jean-Michel qui fait la vaisselle? (132)?+Quand est-ce justement Jean-Michel qui fait la vaisselle? eller (133)?+Ou est-ce justement Jean-Michel qui fait la vaisselle? Dette synes at tyde på, at guand og ou i virkeligheden har en speciel status, når de står initialt i en kløvet konstruktion. - Men hvorfor så det? For at forklare det må man se lidt nærmere på adverbialets rolle, når det modificerer en kløvnings præsentativ. Det er allerede blevet nævnt (side 23 ovenfor), at et adverbial, som er knyttet til kløvningens præsentativ, giver en kommentar til udvælgelsen af fokus frem for alle andre størrelser, der kunne have udfyldt samme plads. De størrelser, der kan modificere præsentativet, kan også bruges som "reaktion" på en identifikation. Dvs. i talesituationen: (Qui fait la vaisselle ici?) - C'est Jean-Michel gui fait la vaisselle ici. kan man for eksempel reagere ved at sige: Heureusement! Og derfor har man også sætningen (134) Heureusement, c'est Jean-Michel qui fait la vaisselle ici. Eller man kan reagere ved at sige: Pourguoi? Og derfor har man også sætningen 29 (135) Pourquoi est-ce Jean-Michel qui fait la vaisselle ici? Derimod er Quand? ikke samme type af reaktion. For hvis man reagerer på en identifikation som den, der her er tale om,ved at sige: ~uand?, så er det enten fordi man præsupponerer, at identifikationen kun er delvist rigtig, at det med andre ord ikke altid er den størrelse, der er valgt som fokus, der opfylder den rolle, der er tale om ('nogle gange må det være en anden, der vasker op'). Dvs. det er en delvis afvisning af identifikationen. Eller også er det fordi man går ind på de nærmere omstændigheder ved verbalhandlingen og slet ikke interesserer sig for identifikationen mere ('Hvornår på dagen vasker han så op? ' ). Men her er der jo ikke tale om en kommentar til valget. - Derfor kan guand (og det samme vil gælde ou) også meget vanskeligt bruges i en kløvning, hvor man ved et adverbial som surtout eller justement understreger, at det, der har interesse, er identifikationen af fokus frem for alle andre størrelser, der kunne have udfyldt samme plads. - Spørgsmål som: Quand est-ce Jean-Michel gui fait la vaisselle? er i virkeligheden noget ret specielt. Spørgsmålet gælder faktisk to centrale aspekter af handlingen, eller rettere sagt: det gælder relationen mellem et tidspunkt og en person, og man kunne have fortsat spørgsmålet derimod ikke (136) et quand est-ce Louis? (137). +et quand n'est-ce pas Louis? Svarende hertil kan man stille dobbeltspørgsmål af typen (138) Qui fait la vaisselle quand? Hvis man spørger med pourguoi, beder man derimod kun om en forklaring på valget af fokus frem for andre størrelser, og man kunne have fortsat spørgsmålet men ikke (139) pourquoi n ' est-ce pas Louis? (14o) +pourquoi est-ce Louis? Man kan også næppe stille dobbeltspørgsmål af typen

16 3o (141) +Qui fait la vaisselle pourquoi? Det ses altså, at det kun er pourguoi, der i denne henseende opfører sig som heureusement-typen. En kløvning, hvis præsentativ er modificeret af heureusement, kan fortsættes på samme måde som (139). Man har altså (142) (Heureusement, c'est Jean-Michel qui fait la vaisselle), heureusement, ce n'est pas Louis. Men - svarende til, at man ikke har (14o) - har man heller ikke (143) (Heureusement, c'est Jean- Michel qui fait la vaisselle, heureusement c'est Louis. Endvidere gælder det for et tidsadverbial, der knytter sig til præsentativet i en kløvning, at det ikke blot står i afhængighedsforhold til ~ s tempus (hvad der er en selvfølge), men også til restsætningens. - Det er allerede blevet nævnt, at i en sætning som: A cause de la maladie de Loui s, c'est Jean-Michel gui fait la vaisselle modificerer årsagsadverbialet kun præsentativet og implicerer altså ikke noget om, at 'der bliver vasket op, fordi Louis er syg'. Hvis et stedseller tidsadverbial er knyttet til præsentativet, er det stadig kun identifikationen, der modificeres. Men samtidig kan det populært sagt ikke undgå at implicere noget om, hvor eller hvornår restsætningens verbalhandling finder sted. Hvis man altså for eksempel siger: Le jeudi, c'est Jean-Michel gui fait la vaisselle implicerer det (eller forstås det i hvert fald som om) at der bliver vasket op om torsdagen (i det mindste, når der er snavset service). Derfor skal et tidsadverbial, der knytter sig til præsentativet i en kløvning også passe sammen med restsætningens verbal. Man har således for eksempel men ikke Og omvendt kan man ikke have (144) Demain c'est Jean-Michel la vaisselle. (145) +nemain,c'est Jean-Michel la vaisselle. qui fera qui a fait (146) +L'annee derniere, c'est J ean-michel qui fera la vaisselle. men man bliver nødt til at have fortid i restsætningen. 31 På tilsvarende måde optræder årsags adverbialet pourguoi friere end tidsadverbialet guand i kløvede konstruktioner. Pourguoi kan stå foran c'est, såvel når restsætningen står i fortid eller fremtid, som når den står i nutid (147) Pourquoi est- ce Jean Michel qui /!e~~el tue? lest } Quand kan kun anbringes her, når præsentativ og restsætning står i samme tempus. Man kan sige, at guand får fortids-, nutids- eller fremtidsbetydning alt efter det verbal fleksiv, det kombineres med. Man kan altså ikke have Sætningen (148) +Quand est-ce Jean- Michel q_ui {!e~~ej tue? (149) Quand est-ce Jean- Michel qui est tue? virker godt nok lidt mærkelig. Men det er kun på grund af den usædvanlige situation: Det er sjældent, man skiftes til at blive slået ihjel. Den kunne vel bruges om nogle skuespillere, som efter tur spillede offer. Skønt vi altså på side 27 har konkluderet, at både pourguoi, guand og ou kwme optræde initialt i kløvede konstruktioner, opfører guand og ou sig dog ikke helt som pourguoi, hvis opførsel minder mere om heu~eusement - typens Kompleks kløvning Carl Vikner har gjort mig opmærksom på eksistensen af sætninger med,hvad han kal der "kompleks kløvning", hvori det altid er årsagsadverbialet, der står "yderst". Kompleks kløvning foreligger i et til fælde som (150) C'est parce qu'il est Russe que c'est du vodka qu 'il boit. Her er det årsagsadver bial (parce gu'il est Russe), som knytter sig til præsentativet i den "inderste" kløvede sætning (c ' est du vodka gu'il boit) selv blevet gjort til fokus i den "yderste" kl øvning. De størrelser, der skal kunne fungere som fokus i den "yderste" kløvning, skal naturligvis være en af den slags størrel ser, der i det hele taget kan knyttes t il præsentativet

17 i en kløvet konstruktion. Man kan altså ikke have konstruktioner som for eksempel 32 (15l)+C'est du vodka que c'est parce qu'il est Russe qu'il boit. For her har man jo trukket objektet ud af restsætningen og sat det op, som om det skulle modificere identifikationen. Det er selvfølgelig ikke muligt - Men nu har vi jo set i 3.1. og ovenfor, at tids- og stedsadverbialer kan knyttes til præsentativet i en kløvning. Man kan altså have komplekse kløvninger af typen eller (152) C'est quand il est fatigue que c'est du vodka qu'il boit. (153) C'est a Paris que c'est du vodka qu'il boi t. Det interessante er imidlertid, at når man har årsagsadverbial samtidig med tids- eller stedsadverbial (som altså alle kan modificere et præsentativ), så skal årsagsadverbialet stå "yderst". Vi kan således have konstruktioner som Derimod kan vi næppe have eller (154) C'est parce qu'il est paresseux qu~ c'est le dimanche qu'il fait la vaisselle. (Car le dimanche on mange tres peu.) (155) C'est ~arce qu'il est paresseux que c'est a Paris qu'il fait la vaisselle. (Car quand on est a Paris, on mange tres peu.) (156) +C'est a Paris que c'est parce qu'il est paresseux qu'il fait la vaisselle. (157) +c est le dimanche que c'est parce qu'il est paresseux qu'il fait la vaisselle. Man kunne tænke sig, at der kunne formuleres en regel gående ud på, at ved kompleks kløvning skal det adverbial stå "yderst", som står "højest" i sætningsstrukturen. Det kan lige tilføjes, at denne regel jo kun kan prøves på gruppe 2.- og gruppe 3.-adverbialerne, sådan som det her er gjort i (154) - (157). For gruppe 1.-adverbialerne, ~ 33 reusement-typen, og gruppe 4.- adverbialerne, de verbalafhængige tids- og stedsadverbialer, kan jo under ingen omstændi~heder komme "yderst" i en kompleks kløvning, ligegyldigt, hvad der er fokus i den "inderste". Heureusement-typen, fordi den ikke kan fokaliseres, og gruppe 4.-adverbialerne, fordi de ikke kan knyttes til et præsentativ. 4. Eliptiske konstruktioner Sætningsemner Spørgeordet udgør alene sætningsemnet De tilfælde, hvor spørgeordet alene udgør sætningsemnet, er ikke problematiske. Alle spørgeordene kan nemlig fungere som sætningsemne alene, både hovedsætningsemne og bisætningsemne Qui? Quoi? Comment? (158) Quand? Ou? Pourquoi? U ~~i u omment (159) Je ne sais pas uand ourquoi Sætningsemner som (1 58) og (159) kan altså ikke bruges til at skelne mellem spørgeordene indbyrdes Sætningsemnet består af spørge- Q_r~e_t ±,go,ge_t.e_n~e_t. Anderledes problematiske og interessante er de tilfælde, hvor sætningsemnet består af spørgeordet + noget andet. Vi kan her skelne mellem 3 typer: A. Infinitiv-bisætningsemner Såvel Kayne (73, 27) som Cornulier (74, 139) nævner, at man kan have sådanne konstruktioner med ou, guand og cornment (ligesom man har den med gui eller guoi). Men med pourguoi kan

18 man ikke have dem. Her er altså igen et tilfælde, hvor pourguoi skiller sig ud fra de andre spørgeord. Man har ligesom man har Men man har ikke 34 (16o) Il ne sait pas ou aller quand revenir { comment s 'y prendre quoi faire ~ui voir (161) Il ne sait pas { a qui demander ) ( 162 ) I l ne sait pas pourquoi revenir. Cornulier (74, 151) gør opmærksom på, at man også dårligt kan have denne konstruktion med udtrykket a guoi bon, som kan bruges som sætningsadverbial næsten synonymt med pourguoi (163)?Dis-moi a quoi bon partir. Det er interessant at lægge nrerke til, at den samme restriktion gælder på engelsk, som ligesom fransk men i modsætning til dansk har den slags infinitivbisætningsemner. Her har man altså for eksempel: Tell roe where to gojhow to do/who to see. Men man kan aldrig have: +Tell me why to leave. Hvis vi holder os strukturen fra(l9) for øje, kan vi sige, at det, der er blevet tilbage i den slags konstruktioner, er sætningsprædikatet. Alt, hvad der dominerer dette er faldet væk: sætningsadverbialerne (herunder pourguoi) er faldet væk sammen med subjektet. 1) Jeg har forelagt denne sætning for en del franske informanter, som alle er enige med Cornulier og altså.forkas~er de~. F~lge ligt regner jeg den for at vær e ugrammatisk. I~dlertid finder man hos Sandfeld (65, 135) følgende to sætninger La plupart se demandaient pourquoi ne pas l ' imiter. (Zola) og Je me demande pourquoi avoir rejete e~ note des affirmations capitales (Bourciez) Men disse tilfælde kan opfattes som hovedsætningsemner, der i virkeligheden skal læses: La plupart se dem~ndai~nt: ~ou~guoi ne pas l'imiter? og: Je medemande: Pourgu?i avoir r~jete des affirmations ca itales? Da der næsten ingen lydlig forsk~l iver m ske lidt med pause/intonation?), kan en forfatter JO nemt tage fejl af tegnsætningen. - (162) kan derimod ikke for stås på denne måde, da savoir i modsætning til se demander næppe kan bruges som anførende verbum. 35 B. Hovedsætningsemner uden infinitiv Denne type sætningsemne opfører sig diametralt modsat af type A, for her kan man ikke have ou, guand og comment (i betydningen 'de quelle maniere'). Derimod kan man have pourguoi og næsten-synonymet a guoi bon og desuden comment i betydningen 'qu'est-ce que tu veux dire par la' eller lignende, altså som sætningsadverbial. Man kan altså have men ikke (164) Pierre est parti. -{Pourquoi Pierre? Comment Pierre? A quoi bon ce depart? l Ou Pierre? Quand Pierre? (165) Pierre est parti. + Comment Pierre? - En voiture. I disse verballøse konstruktioner kan man ikke have nogle af de adverbialer, der står under sætningsprædikatet. Man kan kun have sætningsadverbialer. Tilsvarende har man også men ikke (166) Qui est venu? - Pierre, heureusement! Pierre lentement. (167) Qui est venu? - + { Lentement Pierre. Det kan tilføjes, at på dansk gør helt det samme sig gældende. Vi kan altså sige: Hvorfor Peter? på samme måde som Heldigvis Peter! men ikke: +Hvornår/hvor/hvordan Peter? ligesom vi heller ikke kan sige +Langsomt Peter! i de samme situationer som på fransk. C. Infinitiv-hovedsætningsemner Disse er lidt mere komplicerede. På dansk og engelsk ser det ud til, at de opfører sig på samme måde som hovedsætningsemner uden infinitiv. Vi har således på dansk: Hvorfor tage af sted? men ikke: +Hvordanjhvornår tage af sted? +Hvorhen gå? På samme måde har vi heller ikke +Hvem tale med? eller+hvad gøre? - På engelsk er det ifølge Kayne (73, 27) det samme. Man har her Why leave? Men ikke+where eo? +When leave? +Who see? - På dansk og engelsk er 'hvorfor' altså også i denne konstruktion forskellig fra alle de andre spørgeord.

19 På fransk har vi imdlertid denne konstruktion med alle spørgeordene. Her er altså konstruktioner som (168) Ou aller? 36 (169) Ou dormir cette nuit? (17o) Quand le lui dire? (171) Comment faire? (172) Que faire? (173) A qui s'adresser? (174) Pourquoi partir? Man kan opsummere spørgeordenes opførsel i sætningsemner, som indeholder andet end spørgeordet på følgende måde: l"ied INFI- NIT IV UDEN INFI NITIV HOVEDSÆTNINGSEMNE Type c qui que comment quand ou pourquoi Type B pourquoi BIS,ETNI NGSEMNE qui que comment quand ou Type A Type c, infinitivhovedsætningsemnet, som ligner type A ved at indeholde en infinitiv og type B ved a t være et hovedsætningsemne, kan altså konstrueres med de samme spørgeord, som 1) type A og B tilsammen, dvs. alle spørgeordene 1) Cornuiier (74 151) nævner, at man har Pourguoi ce depart, men næppe Ou/guand/avec gui ce d~~art? ~jv~. ty1'e B ovenfor~ Han. mener, at dette er fordi ce depart i virkelighede~ er en nominaliseret sætning ('qu'on parte' ) og at det som sadan kun kan modificeres af et sætningsadverbial. - Så vidt jeg kan se,. er dette forkert af to grunde: 1) Pourguoi bruges i ~ovedsætningsemner i det hele taget, også i sådanne, hvor der ikke kan være tale om nominalisering af en sætning (jvf. (164) ovenfor: ~- har så har man ikke N'importe guoi -typen Cornulier (74, 140) gør opnærksom på, at medens man (175) n'importe tqui quo i quand comment ou (176) +n'importe pourquoi Jeg kan ikke finde nogen forklaring på dette fænomen, men man kan altså konstatere, at her har vi igen et tilfælde, hvor pourguoi skiller sig ud fra de andre spørgeord. Det er så meget desto mere rrærkeligt, at (176) er umulig, som at man jo har alle spørgeordene, altså også pourguoi,i en konstruktion som (159) (Je ne sais pas pourguoi.) Denne konstruktion ligger meget nær det, som n'importe guoi-typ en oprindelig må have været. Medens den slags udtryk på moderne frank må regnes for faste forbindelser, som til sammen udgør en form for indefinit pronomen, må det oprindeligt dreje sig om hovedsætninger med indlejret bisætningsemne: (Il ) n'importe (pas) gui, altså helt svarende til Je ne sais pas qui. På dansk og engelsk svarer forholdene helt til de franske. Man har da.: hvem/hvad(hvor/når som helst. Og eng. : whenever, wherever, however. Men man har ikke da.:+hvorfor som helst og eng.:+whyever. Det ser ud som om, at det kun er de semantisk mest primitive kategorier (jvf, side 22), der kan indgå i denne konstruktion, men det er selvfølgelig ikke nogen forklaring i sig selv. 5. Substantivisk enkelinversion Generelt Som bekendt kan substantivisk enkelinversion foreg~oi Pie~re? Type ~). Der er altså ingen grund til at give en sa kunstig forklaring. 2) I de hovedsætningsemner hvor det er noget verbalt, der modificeres, nemlig infinitivsyntagmet som jo netop er en forkortet sætning, kan man bruge alle spørgeordene, altså ikke kun pourguoi,

20 38 komme, hvis en sætning indledes med et andet led end subjektet, idet der tilstræbes en vis harmonisk fordeling af sætningsleddene omkring verbalet. - Jo stærkere verbaltilknyttet det foranstillede led er, desto stærkere synes denne tendens til inversion at være.man kan måske sige, at det spidsstillede led derved rykker ind i det normale sætningsskema, "tager" subjektets sædvanlige plads og ikke står løsrevet i begyndelsen af sætningen. Det ses da også for eksempel, at i de ret sjældne tilfælde,hvor et middelbart objekt indleder en sætning, er der næsten altid inversion (177) A chacun d'eux correspondrait une substance chimique speciale et un rythme donne. (Bohn, Blinkenberg, 58,177) (178) A cette repulsion s'ajoutait une sorte de terreur (Bainville, ib.) (179) A ces impots sera joint un relevement de l'impot sur les transports (Temps, ib.) (18o) A ce parallelisme exterieur repond, plus nette encore, la ressemblance interne (Coeuroy, ib.) Og når et subjektsprædikat er spidsstillet, er inversion obligatorisk (181) Tels sont les ordres que nous avons re~us (Bernanos, F.S. 7o, 2o.3.o.) (182) Rares etaient les bateaux de plaisance ( Duras, i b ) Såvel middelbart objekt som subjektsprædikat er tæt verbaltilknyttede størrelser, hvis normale plads må være i VP'et Tids-, steds-, mådes- og årsagsadverbialer Af de adverbialtyper, der interesserer os her, ses det, at visse tids-, steds- og mådesadverbialer jævnligt følges af substantivisk enkelinversion, når de indleder en sætning. Derimod er æt meget sjældent, at årsagadverbialerne gør det. Dette er altså igen et udtryk for årsagsadverbialernes meget løsere forbindelse med verbalet Hovedsætninger Vi vil først se lidt nærmere på detaljerne i hovedsætninger. 39 Af stedsadverbialerne er det, som man kunne vente, hyppigst type 4.-adverbialerne, der følges af inversion. Særlig almindelig er den type, som på side 7 betegnes som "opholdsadverbial" i forbindelse med ~tre eller et andet eksistenagtigt verbum. (183) Ici est tout le caratere original de l'aventure (Boylesve, Blinkenberg 58, 105) Andre verber kan også bruges i en sådan konstruktion og kommer derved til at minde om etre. Blinkenberg (58, 104) gør netop meget ud af at vise, at verber, der inverteres i en konstruktion med substantivisk enkelinversion, får denne eksistens/kopulativagtige karakter. Og han beskriver forskellen mellem og ved at sige (184) Ensuite marchaient les soldats. (185) Ensuite les soldats marchaient. on voit que la premiere est normale quand il s'agit d'enumerer les differentes categories de gens qui sont en marche, la seconde quand on enumere les differents actes des soldats. (184) betyder altså nærmest 'og så var der soldaterne'. I følgende eksempler har verberne også fået denne "afblegede" betydning (186) Au bout de l'allee brillait une lumiere (Arland, F.S. 7o, ) (187) Presque partout s'erigent les rudes pierres druideques. Presque partout aussi se retrouvent les temples des Romains, leurs arenes, leurs thermes, Partout survivent des constructions romanes (Saillens, Blinkenberg 58, 106) Af mådesadverbialer, der som det erindres også er type 4.-adverbialer, følges ainsi jævnligt af substantivisk enkelinversion (188 ) Ainsi s'expliquerait la filiation des deux oeuvres (Nouv. Lit., ib. 108) (189 ) Ainsi finit le roman du roi (Bertrand, ib.)

21 41 (19o) Ainsi ont ete liquidees la question de Fiume, celle du Dodecanese (Temps,. ib.) Det er interessant at lægge mærke til, at ainsi som sætningsadverbial opfører sig helt anderledes. Her regnes det jo som et af de såkaldte "forbindelsesadverbialer", som fakultativt kan følges af kompleks inversion (altså den samme inversionstype, der er obligatorisk efter pourguoi) (191) Ainsi, l'entente franco-allemande ne peut-elle se realiser hativement. (d'ormesson, ib. 132) Hvad tidsadverbialer angår, kan vi sige, hvis vi holder os til hierakiet fra (17) og strukturen fra (19), at de normalt vil være gruppe 3.-adverbialer, som hænger under Predicate Phrase. De følges også ofte af inversion, men måske i lidt mindre grad end gruppe 4.-adverbialerne ( 192) Apres venait le cabriolet de Monsieur Laballu (Boylesve, ib. 106) (193) Puis revenait un ciel depoli (Goncourt, ib.) (194) Enfin vient l'armee des chevres et des moutons (ib., ib.) Grunden til, at jeg tillader mig at sige, at gruppe 3.-adverbialerne måske er lidt mindre inversionsfremkaldende end gruppe 4. adverbialerne, er ikke,at jeg har talt eksempler op. Men mange af de eksempler,man finder på inversion efter tidsadverbial, er med "komme"-verber og lignende, hvor man også ville kunne have inversion uden tidsadverbialet i spidsen af sætningen (195) Arrive le general. I modsætning til tids-, steds- og mådesadverbialerne følges årsagsadverbialerne sjældent af substantivisk enkelinversion. Faktisk har jeg ikke hos Blinkenberg funder eksempler af typen (196)??Pour cette raison pleurent les filles Bisætninger I bisætninger gør æn samme generelle tendens sig gældende, at jo tættere verbaltilknyttet det foranstillede led (i dette tilfælde konjunktionalet) er, desto større er tendensen til substantivisk enkelinversion. Der er selvfølgelig den forskel på hoved- og bisætninger, at bisætninger noget oftere har inversion end hovedsætninger, for som Blinkenberg siger (58, 114) les subordonnees commencent necessairement par un pronom relatif ou interrogatif, ou par une conjonction, et ont done plus souvent que les principales un autre terme que le sujet en tete de la proposition, ce qui augmente evidemment le nombre des cas ou le verbe pourra avoir la fonction d'agent de liaison. Medens de eneste virkelig hyppige tilfælde af substantivisk enkelinversion i hovedsætninger er dem, hvor sætningen indledes af tids- og stedsadverbialer eller ainsi, er denne inversionsform udbredt i bisætninger også efter andre typer af indledere (for eksempel objekt og middelbart objekt). Men hvis vi holder os til de typer af adverbialer, det her drejer sig om, viser det sig, at de tæt verbaltilknyttede mådesadverbialer meget ofte følges af inversion. Disse træffes især i sammenligningsbisætningerne, hvor konjunktionalet fungerer som mådesadverbial inde i bisætningen (samtidig med, at hele sammenligningsbisætningen jo er mådesadverbial i den overordnede sætning). Faktisk er denne type af bisætninger blandt de bisætninger, der allerhyppigst har inversion, og der kunne givea et utal af eksempler (197) Il traite le sujet comme l'eut traite Musset. (Du.mesnil, ib. 122) (198) Il voudrait toujours que sa pensee s'accomplisse comme s'est accompli la vie de Jesus (Petit, ib. ) (199) Comme le dit fort bien Head, il n'y a pas de faculte du langage, mais un ensemble de f onctions qui concourent au langage (Delacroix, ib.) (2oo) leur intention etait d 'administrer leur domaine aussi sagement qu ' avaient fait les Romans (Saillens, ib. ) Stedsadverbial, der samtidig er bisætningsindleder, forekommer i relativsætninger og spørgebisætninger. Også her er der ofte inversion. Det vil ofte dreje sig om type 4.-adverbialer

22 42 (2ol) Il ne sait pas ou est son pere. (2o2) On voit tout de suite ou vont les consequences de tout cela (Bertrand, ib.) Tidsadverbialer, der samtidig er bisætningsindledere, findes også i relativsætninger og spørgebisætninger (2o3) C'est aujourd'hui que commence notre Grand Concours de Problemes Litteraires. Nu kunne man indvende, at dette med, at der er substantivisk enkelinversion i en relativsætning eller en spørgebisætning, er noget, der har med sætningstypen at gøre, og ikke vedrører tids- og stedsadverbialer som sådan. Det er imidlertid ikke rigtigt, for - som Cornulier (74, 153) gør opmærksom på - så er (2o4) nedenfor langt bedre end (2o5) (2o4) Le moment ou devait parler Jacques fut mal choisi. (2o5)?~a raison pour laquelle a parle Paul est ridicule. Skønt konstruktionen er den samme, er det altså tidsadverbialet i modsætning til årsagsadverbialet, der følges af inversion. Og her kan det indskydes, at Cornulier (74, 144) har fundet ud af, at i kløvede konstruktioner vil substantivisk enkelinversion i restsætningen være meget sjælden, hvis fokus er (og relativpronominet altså repræsenterer) et sætningsadverbial. Medens man har både og (206) C'est en buvant du lait que Jeana sur-, vecu. (2o7) C'est en buvant du lait qu'a survecu Jean. hvor fokus er et mådesadverbial, så har man i følgende tilfælde, hvor fokus er et sætningsadverbial kun næppe (208) C'est a l'etonnement general que Jeana survecu. (2o9)?C'est a l'etonnement general qu'a survecu Jean. Informanter, som Cornulier har forelagt (2o9) for, finder den 43 meget bizar. De siger, at man får indtryk af, at Jean skulle hæve overlevet ved hjælp af den almindelige forundring. Dvs. de forstår netop adverbialet som en slags mådesadverbial ligesom i (206) og (2o7). Hvis vi ser på de to forskellige anvendelser af ainsi, som ovenfor er omtalt, viser det sig også, at når det bruges som mådesadverbial, har vi både og (2lo) Travaille seul: c'est ainsi que Jean reussit. (211) Travaille seul: c'est ainsi que reussit Jean. Bruges det derimod som sætningsadverbial som i følgende tilfælde, giver inversion i bisætningen et dårligt resultat (212) Jean est ne sous une bonne etoile; et c'est ainsi que Jean reussit. (213)?Jean est ne sous une bonne etoile; et c'est ainsi que reussit Jean. Årsagsadverbialet viser sig som i næsten alle andre tilfælde som et rigtigt sætningsadverbial. Man har næppe (214) C'est parce qu'il est resistant que Jean a survecu. (215)?C'est parce qu'il est resistant qu'a survecu Jean. Tidsadverbialer, der samtidig er bisætningsindledere, er naturligvis aller almindeligst i tidsbisætninger. Og også her findes inversion (216) E~l quand tombait la nuit, la forge s'eclairait de sa seule lueur (Jammes Bl~nkenberg 58, 124) (217) Quand fut venu l'instant de descendre vers notre voi ture. (Barres, ib.) (218) Et quand alors passait sur son front un de ces nuages apparents a mes yeux comme une hallucination (Boylesve, ib.) Ligesom det var tilfældet ved spidsstillet tidsadverbial i hovedsætning, er verbet meget ofte et "komme" -verbum.

23 44 I årsagssætninger er inversion faktisk meget sjælden, hvilket pas:;ser godt med den teori, der ovenfor er skitseret. Blinkenberg siger om årsags (og betingelsessætninger) (58, 125): Les conjonctions qui les introduisent determinent le sens de toute la proposition et ne se laissent pas rattacher plus intimement a un seul de ses termes (le verbe). C'est sans doute dans cette absence d'une attraction particuliere qu'il faut chercher la raison de l'emploi plus restreint de l'inversion. Man har altså normalt ikke sætninger som (219)?+Et parce que tombait la nuit, il fallut partir. De få tilfælde, man finder med inversion, er vist at regne for poetiske mærkværdigheder, der intet har med årsagskonjunktionalet i sig selv at gøre (22o) Cela se tient cependant, et cela est vivant parce qu'y circule librement une pensee devenue plus lucide et plus concrete a la fois (Fernandez, Blinkenberg 58, 125) I spørgebisætninger er inversion alminde1i~ efter o~, guand og comment, men ikke efter pourguoi: Je ne sais oas ou habite son frere. - Je ne sais pas guand partira son frere. - frere.?? Je ne sais pas pourguoi part son frere..je nc sais oas commer-t trcvai 11 e son 6. Svar på delspørgsmål. - Lidt mere om årsagsadverbialets natur. Når man svarer på et delspørgsmål med guand, comment eller ou, vil det ofte være med et sætningsemne, som naturligvis er samme type af led som spørgeordet (221) ~d viendra-t-il? - (Il viendra) a trois es. (222) Cornment conduit-il? - (Il conduit) 12lutl>t mal. (223) Ou habite-t-il? - (Il habite) a Paris. Som svar på et delspørgsmål med pourguoi bruger man derimod oftest en hel sætning (224) Pourguoi pleure-t-il? - (Il pleure) parce gue Jeanne l'a guittl. Det er rigtigt, at man også kan svare med et årsagsadverbial indledt med a cause de (her: a cause de Jeanne/du depart de Jeanne) 45 Men meget ofte vil svaret på et spørgsmål indledt med pourguoi være en hel sætning. - Dette siger noget om årsagsadverbialets natur. Medens tid, sted og måde beskriver de "ydre" aspekter af en handling 1 ~udtaler årsagsadverbialet sig om en logisk relation mellem to udsagn: Handling A finder sted på grund af handling B. B har altså medført A. Dette kunne logisk fremstilles: B ~A. Derfor må årsagsadverbialet naturligvis være et sætningsadverbial, knytte sig til udsagnet som helhed. Det er måske dette træk ved årsagsadverbialet, der bevirker en syntaktisk forskel, som Kayne omtaler i en fodnote (74, 27) uden at give nogen forklaring, og som ingen mig bekendt har set før. Det er, at pourguoi i modsætning til alle andre spørgeord kan genoptages med gue (i en lidt skødesløs stil). Man kan altså træffe Men man træffer aldrig eller lige så lidt som man træffer (225) Je me demande pourquoi il peut rester et que moi, je dois partir. (226) +Je me demande quand Pierre reviendra et que le travail sera fini. (227) +Je me demande ou Pierre travaille et que Jeanne va a l'ecole. (228) +Je me d emande comment Michele tricote et que Jeanne coud. Men da årsagsadverbialet altså udtaler sig om den logiske relation mellem to udsagn, ka~ (225) siges at være ; (229) Je medemande ce que c'est qui fait gue lui peut rester et gue moi, je dois partir. Årsagsadverbialer er ikke de eneste adverbialer, der udtaler sig om logiske relationer mellem udsagn. Det gør jo for eksempel betingelses- og indrømmelsesadverbialer også. - Betingelseskonstruktionen (23o) Si Jeanne vient 1 je m'en irai. 1) På side 22 blev det også sagt, at tid, sted og måde kunne betragtes som semantisk mere primitive end årsag.

24 46 Indrømmel er en logisk implikation, som kan fremstilles A ~ B. - seskonstruktioner er lidt mere komplicerede (231) Il sort bien qu'il pleuve. Indrømmelsessætningen kan siges at være en "på-trods- af-sætning", dvs. handling A finder sted på trods af handling B. Den, der siger en sætning som (231), mener, at den kendsgerning, at det regnede, burde have forhindret, at vedkommende gik ud. Man kan måske sige, at der var en præsupposition til stede om at B o/ ~ A. Men nu har man altså B og alligevel A, altså A og B samtidig, dvs. A~ B (A og B). Vi har altså mindst tre former for adverbielle led, som siger noget om logiske relationer mellem udsagn. Imidlertid er årsagsadverbialet det semantisk mest primitive (og der eksisterer som allerere diskuteret et tilsvarende spørgeord). Man kan altså karakterisere årsagsadverbialet som mere fundamentalt end indrømmelses- og betingelsesadverbialet. Derfor er årsagsadverbialet også mere "nærliggende" i den forstand, at et udsagn sat op ad et andet udsagn meget ofte vil forstås som årsagen til dette (232) Michel est rentre: Il avait froid. (233) Micheline ne viendra pas aujourd'hui. Elle a trop bu hier. Således har parentetiske relativsætninger meget ofte årsagsbetydning (234) Sa femme, qui ne savait rien, souriait toujours. (235) Jean-Michel, qui a trop bu hier, a mal aux cheveux ce matin. En sætning, ær stilles ved siden af en anden, vil kun forstås som for eksempel indrømmelse, hvis man indsætter et særligt adverbial i denne sætning (236) Michel est rentre: Pourtant je lui avait dit de rester. (237) Jean Michel, qui a poutant bu tres peu hier, a neanmoins mal aux cheveux ce matin. Det særlige ved årsagsadverbialet er altså, at det på samme tid udtrykker noget om den logiske relation mellem udsagn og tilhører de semantiske primitiver. VI Opsummering 47 Jeg har i de~ foregående forsøgt at give en forklaring på, at det spørgende adverbial pourguoi opfører sig ander~ ledes end alle de øvrige spørgeord ved altid at skulle konstrueres med kompleks inven:sion. - Det er blevet vist, at spørgeordet ' hvorfor ' ikke blot på fransk skil ler sig ud fra spørgeordene ' hvordan', 'hvor ' og 'hvornår', men at det er et fænomen, der går igen på en række andre sprog. Det, der adskiller 'hvorfor' f ra de andre spørgeord, ser ud til at være, at det i modsætning til de øvrige spørgende adverbier optræder som sætningsadverbial. - Når andre spørgeord lejlighedsvis optræder som sætningsadverbial, kræver de ligesom pourguoi kompleks inversion. - Man kan nu formulere en inversionsregel, som på een gang dækker pourguoi- spørgsmål og helspørgsmål, en regel gående ud på noget i r etning af, at hvis spørgemorfemet knytter sig til et element, der står over sætningsprædikatet (dvs. til sætningen som helhed eller til et sætningsadverbial), kan der ikke bruges enkelinversion. Dernæst er der blevet vist en lang række tilfælde, hvor pourguoi's opførsel klart viste, at det var et sætningsadverbial, som skulle stå over de øvrige spørgende adverbialer i sætningsstrukturen, skønt det ikke var samme type af sætningsadverbial som heureusement-typen, som i modsætning til årsagsadverbialet står uden for selve udsagnet. Blandt disse udslag af pourguoi's sætningsadverbialagtige status kan nævnes : Selektionsrestriktioner (eller rettere manglen på samme), stilling foran pas, opførsel i kløvede konstruktioner, opførsel i eliptiske konstruktioner, opførsel i forbindelse med substabtivisk enkelinversion, svar på delspørgsmål. Jeg mener derfor at have argumenteret for, at pouguoi af alle spørgeordene skal stå øverst i sætningsstrukturen, og at man, når man har fået opstileet en præcis teori for adverbialerne, kan give en helt præcis regel for, i hvilke tilfælde kompleks inversion er obligat orisk.