Åben Dialog organisation & praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åben Dialog organisation & praksis"

Transkript

1 STOF nr. 24, 2014 Åben Dialog organisation & praksis I Åben Dialog anerkendes brugeren som ekspert i forhold til sit eget liv, og hans eller hendes netværk inddrages som en vigtig ressource. Samtidig skal de professionelle lære at lægge forudindtagede ideer om, hvad borgerens krise er og skyldes, bag sig. Den fælles udfordring er at kunne blive i den usikkerhed, der uvægerligt vil opleves, indtil der gennem dialogen viser sig nogle muligheder. AF FINN BLICKFELDT JULIUSSEN Åben Dialog er to ting. Først og fremmest er det en indsats i forhold til mennesker med psykiske vanskeligheder og deres selvvalgte netværk (praksisniveauet). Dernæst er det en anderledes måde at organisere indsatsen på (organiseringsniveauet). Grundantagelsen i Åben Dialog er, at forandringer og løsninger ikke opstår inden i den enkelte borger, men opstår i samspillet mellem borgeren og dennes selvvalgte netværk. Her sker forandringerne til det bedre gennem sproget, igennem ændrede måder at samtale på i netværket. I Åben Dialog sættes sygdomsbegrebet ind i en krise-forståelse. Det at udvikle en psykisk lidelse ses som en krisereaktion baseret på traumatiske hændelser og et meningssammenbrud, som endnu ikke har fundet sit sproglige udtryk. I Åben Dialog rettes indsatsen mod - - sprogligt udtryk. Psykose ses således som en tilstand karakteriseret ved, at borgeren har oplevet noget, han eller hun ikke er i stand til at formulere i ord og dermed ikke forstår. Ud over en fælles forståelse af det førhen uforståelige fastholdes og styrkes netværket omkring den ramte. Mange borgere, som gennemlever psykisk krise, tilbydes ikke Åben Dialog. Disse borgere risikerer at miste netværk, eller at kontakten til netværket forringes. Åben Dialog er en eksistentiel tilgang, en tilgang, som arbejder i borgerens livsverden. Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet. Her formes de meningsgivende fortællinger, de fortællinger, som giver hver enkelt menneske mening. De fortællinger, den energi, som driver os, får os til at stå op, gøre ting og trives. Åben Dialog er også en anderledes måde at organisere indsatsen på. En ny form for koordinering af indsatsen omkring borgeren. Der træffes således ingen beslutninger, uden at borgeren er til stede og aktivt involveret. 1

2 Dermed får Åben Dialog også en organisatorisk dimension. Om dette siger tilgangens grundlægger, psykologen professor Jaakko Seikkula, at ændringerne slynger sig gennem landskaber af modstridende interesser, befolket af mangfoldige aktører. (1) Det er således almen anerkendt, at manglende koordinering og sammenhæng i indsatsen i sig selv er hæmmende for, at borgeren kan opleve recovery. Åben Dialog adresserer konkret dette problem. Åben Dialog er også en model for god koordinering på tværs af søjler og sektorer. Åben Dialog: en behandlingstilgang og en måde at organisere indsatsen på Åben Dialog kan illustreres via en case, her en case fra Psykiatriens Hus i Silkeborg. (2) I Silkeborg har man indført Åben Dialog i arbejdet. På Åben Dialog-møderne bestemmer borgeren, hvad der skal tales om, og hvem der skal inviteres med. I Silkeborg har Åben Dialog fået yderligere en dimension. Her bruges Åben Dialog-tilgangen til at få regionspsykiatrien, socialpsykiatrien, socialsektionen og det lokale jobcenter til at arbejde bedre sammen med hinanden og med borgeren og det private netværk. Tidligere har en del borgere med psykiske vanskeligheder oplevet, at jobcenter, socialpsykiatri og behandlingspsykiatri lagde hver deres planer for borgeren, og at man skulle fortælle sin historie mange gange til forskellige mennesker. Det undgår man med Åben Dialog. Her er alle parter inviteret ind i det samme rum. Ved et sådant Åben Dialog-møde foregår al dialog via netværksmødelederen, og man taler kun, når man har ordet. Det giver alle deltagere ro til at lytte i stedet for at bruge energien på at tænke på et svar eller en kommentar. Netværksmødelederen støtter borgeren i at få talt om det, han eller hun ønsker. Case 21-årige Morten valgte at invitere sine nærmeste kammerater til et Åben Dialog-møde for at give dem en forståelse for sin skizofreni. Resultatet er en tryggere hverdag uden misbrug og med mod på uddannelse. Jeg synes, jeg kan huske, at nogle af mine actionmen talte til mig, men det var først, da jeg var en år, at jeg fandt ud af, at jeg var psykisk syg. Jeg blev depressiv og paranoid, og jeg troede, at dem omkring mig kun ville mig det ondt. Jeg hører stemmer, der siger nogle virkelig grimme ting, og jeg ser nogle grumme billeder, fortæller Morten. Morten er i dag 21 år og har diagnosen udifferentieret skizofreni. Som teenager blev han dog diagnosticeret som depressiv, fordi han ikke turde fortælle om stemmerne og hallucinationerne. Jeg var jo paranoid og bange for, hvad der kunne ske, hvis jeg fortalte, hvordan jeg virkelig havde det. Jeg var faktisk bange for, at de ville spærre mig inde, hvis jeg fortalte det. Inden da havde Morten oplevet en indsats præget af manglende åbenhed, og en manglende klarhed omkring egen situation ledte til en række meget svære år. Morten havde et udlandsophold, hvor psykosen med hans egne ord eksploderede. 2

3 Det var, som om der var noget, der gik i stykker oppe i hovedet på mig. Jeg begyndte at høre stemmer, der fortalte mig, at min kæreste derhjemme havde fundet en anden, at min lillebror ville dø, og at alting var min skyld. Oven i det kom hallucinationerne også til. Jeg så en pige hoppe ud foran et tog. Jeg blev voldsom hysterisk og kunne ikke kende forskel på, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert, fortæller Morten. Da han kom hjem, gik forholdet til hans mor i hårdknude, og han droppede senere ud af gymnasiet. Problemerne kulminerede i et selvmordsforsøg, da Morten var 17 år. Siden fulgte et misbrug af hash, alkohol og i en kort periode også hårdere stoffer. Når man er psykisk syg, kan hash ligesom lukke ned for det. Jeg kan bedst illustrere det med, at hvis man fx er til en julefrokost, og der er meget larm og snak, så kan man godt have brug for lige at gå udenfor og få ro og få samlet tankerne. Men når man har skizofreni, så følger den der julefrokost jo med oppe i hovedet hele tiden, lige meget hvor man går hen. Og så kan stofferne lukke nogle døre inde i hovedet og give fred, forklarer Morten. Morten gennemførte på trods af problemerne en to-årig HF. Han var åben omkring sin sygdom over for skolen, som var forstående og gav ham lang snor. Morten fik mod på at åbne op, og det betød, at han endelig blev korrekt diagnosticeret som skizofren. Han blev medicineret bedre og fik blandt andet også kontaktpersonen Karen. Morten havde nogle svære problematikker, og jeg kunne se, at han havde brug for, at hans nære netværk havde lidt større forståelse for hans situation, så derfor foreslog jeg Åben Dialog. Og han greb idéen med det samme, forklarer Mortens kontaktperson. Morten valgte at invitere sine nærmeste kammerater og sin lillebror, for at give dem en større forståelse for sin sygdom. Man kan føle sig meget alene og lidt ensom, når man har det, som jeg har det. Ingen kan vide, og ingen kan rigtig forstå, hvordan det er at være mig. Jeg ser nogle meget grimme billeder og hører stemmer, der vil en masse ondt. Man føler sig beskidt. Jeg har tidligere forsøgt at forklare det til nogle klassekammerater, men man bliver mødt med vantro, forklarer Morten. Med til Åben Dialog-mødet var ud over de tre gode venner og Mortens lillebror også hans to bostøtter, hans behandler fra Opus og en netværksmødeleder, der styrede mødet, samt en reflektant. I Åben Dialog bruges fast reflektant eller reflekterende team, en eller flere fagprofessionelle, som følger indsatsen og kvalificerer denne gennem feedback til de tilstede-værende. Det er borgeren selv, der bestemmer, hvad emnet for mødet skal være, og hvem der skal inviteres. Det kan være både fagpersoner og personer fra det private netværk. Og helst begge dele. Mødet har ingen dagsorden, men tager udgangspunkt i det emne, der er presserende for borgeren netop nu. Mødet styres efter faste regler af en netværksmødeleder, der sikrer, at alle bliver hørt, og at 3

4 borgeren er i centrum. Målet er, at borgeren føler sig respekteret, fastholder og bruger sine ressourcer og tager ansvar for sit eget liv. Hvis man skal have effekt af det, så er man nødt til at lægge alle hensyn til side. Det var ikke rart for min mor at høre mine dystre tanker, og at jeg ofte tænker på selvmord. Men det var nødvendigt. Og efter Åben Dialog er min mor og jeg kommet meget tættere på hinanden. Vi er kommet over humpet kan man sige, forklarer Morten. Når man har skizofreni, kan systemet opleves som noget farligt: De er efter mig og vil mig det ikke godt. Med Åben Dialog får man mulighed for at bestemme lidt over systemet. Man føler, at det man siger, betyder noget, siger Morten. Mortens Åben Dialog-møder var blandt andet med til at give ham mod på at begynde på at læse igen, og han er nu i gang med læreruddannelsen. Møderne har gjort, at jeg turde gå i gang med en uddannelse igen, fordi jeg kunne mærke, at der da var nogle, der synes, at jeg er noget værd. Min største drøm er ikke at blive professor eller noget. Jeg vil bare gerne kunne klare mig uden at være på offentlig forsørgelse i resten af mit liv. Fand me nej, det vil jeg ikke, siger Morten. Åben Dialog er opbygget over syv principper Åben Dialog er opbygget over syv principper. Principper, som er oversat både til dansk sprog og til en dansk kontekst. Rambøll har for Socialstyrelsen lavet en oversættelse specielt designet til forskningsbrug i fem danske kommuner. Det danske Åben Dialog-netværk har eksisteret siden Det danske Åben Dialog-netværk har udarbejdet en fortolkning af de syv principper, som retter sig bredere til både regionale kliniske indsatser og til kommunal rehabiliteringspraksis. Da begge oversættelser hver for sig markerer milepæle i dansk rehabiliteringspraksis, gengives begge definitioner herunder. Der er nuancer til forskel. 1. princip Første princip: hurtig indsats. Indsatsen tager udgangspunkt i et princip om, at det er bedst at møde mennesker med et behov umiddelbart og ikke afvente, at borgerens situation fastlåses. I den umiddelbare situation kan der vise sig åbninger og perspektiver for hjælp, som man sammen kan undersøge og disse kan forsvinde af syne, hvis første møde finder sted længe efter, at behovet for hjælp er opstået. Det første møde bør således arrangeres ved første kontakt og finde sted kort efter henvendelsen. Dog er der forskel på, om borgeren er i akut krise, og indsatsen skal komme fra eksempelvis akutpsykiatrien. Eller om det er en krise, hvor eksempelvis socialpsykiatrien står for indsatsen. Endelig kan indsatser af mere afklarende og koordinerende karakter have et andet tidsperspektiv. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at indsatsen hurtigt kommer i gang. Markører: 1) Systemets tilgængelighed er tydeligt for borgeren. 2) Klar og tydelig tidsramme for, hvornår kontakt og indsats skal være iværksat. 3) Ved borgerens henvendelse skal der straks 4

5 indledes en dialog om, hvorledes indsatsen skal gribes an. Eller det skal drøftes, hvornår denne dialog om indsatsen skal finde sted. 4) I de tidlige faser af kontakten skal det formidles, hvorledes en Åben Dialog-indsats foregår. Eksempelvis, at arbejdet foregår via netværkssamtaler og er behovsorienteret. 5) Borger og netværk skal inviteres skriftligt og/eller personligt til første møde. Sørensen ( et udkast). Hurtig hjælp er et princip, der i særlig grad knytter sig til akutte kriser i behandlingspsykiatrien, men bør også ses som et grundprincip i ikke-akutte situationer, som der formentlig vil være overvejende flest af i kommunerne. Tanken bag hurtig hjælp-princippet er, at det er bedst at møde mennesker med et behov umiddelbart i stedet for at afvente situationen. I akutte kriser arbejder man ud fra, at der inden for 24 timer efter første henvendelse fra borgeren, en pårørende eller visiterende enhed afholdes et første møde. Formålet med 24-timers reglen er at undgå indlæggelse i så mange tilfælde som muligt. I ikke-akutte kriser vil der typisk være et andet tidsperspektiv, og det vil derfor sjældent i samme grad være muligt eller nødvendigt at planlægge og afholde det første møde inden for 24 timer. Alligevel bør man efterstræbe hurtigt at få kontakt med borgeren og/eller familien, når borgeren er blevet tilbudt et Åbent Dialog-forløb, så de oplever, at deres bekymring bliver taget alvorligt og prioriteres. Det er også vigtigt, at der er en klar og tydelig tidsramme for, hvornår indsatsen iværksættes i forhold til at fastholde borgerens motivation for at engagere sig i indsatsen. Den oprindelige tanke bag hurtig hjælp-princippet henvender sig således måske overvejende til behandlingspsykiatrien og akutte kriser, men bør også efterleves i socialpsykiatrien, for så vidt det er muligt. Kilde: Rambøll for Socialstyrelsen Åben Dialog om tilgangen. 2. princip Et socialt netværks perspektiv: Det enkelte menneske forstås og ses i forhold til de mennesker, der omgiver det det vil sige de mennesker, der er betydningsfulde i netværket. Det sociale netværksperspektiv antyder det hermeneutiske (fortolkningsmæssige, red.)og socialkonstruktivistiske udgangspunkt for Åben Dialog, som medfører en opmærksomhed på, at hver enkelt medlem af familien eller netværket har sin egen opfattelse af situationen. At det derfor er afgørende, at disse forskellige opfattelser gøres synlige og bringes sammen, således at der bliver muligt at tale om dem. De relationer, der udfolder sig i borgerens netværk, ses som en ressource og er nødvendige i indsatsen. Samtalens deltagere kan ændre sig over tid. De professionelle, der praktiserer Åben Dialog, har et netværksansvar. Dette betyder, at de skal sørge for, at markørerne er tilstede i ethvert Åben Dialog forløb. Markører: 1) Borgerens netværk kortlægges gennem dialog. 2) De for borgeren relevante dele af netværket identificeres, så de kan inddrages. 3) Netværkssamtale afholdes sammen med borgeren så hurtigt som muligt. 4) Borgeren er med på alle møder og ved alle beslutninger, der vedrører borgeren. 5) Der skal afholdes netværkssamtaler, for at det kan kaldes Åben Dialog. Sørensen ( et udkast). Det sociale netværksperspektiv indebærer, at borgerens familie og øvrige netværk, såvel det private som det professionelle, inddrages aktivt i indsatsen og på netværksmøderne. Ved at inddrage borgerens netværk mobiliserer man støtte til borgeren, men man sørger også for at få aktiveret 5

6 netværkets ressourcer. Netværket har ofte langt flere ressourcer, end vi går og tror, som kan og bør udnyttes. Kilde: Rambøll for Socialstyrelsen Åben Dialog om tilgangen. 3. princip Fleksibilitet og bevægelighed: Fleksibilitet både i forhold til praktiske aftaler om mødesteder, mødedeltagere og tidspunkter, men også fleksibilitet i forhold til at drøfte forskellige muligheder for behandling og støtte. Udgangspunktet for afholdelse af samtaler er, at de bør holdes i de omgivelser, som er kendte for borgeren og de nærmeste. Det vil sige i hjemmet eller et andet velkendt sted. Behovene kan ændre sig over tid, og derfor er det vigtigt kontinuerligt at drøfte mulighederne for mødesteder og tidspunkter. De, der praktiserer Åben Dialog, er ansvarlige for en fleksibel tilrettelæggelse af mødested og indsats. Markører: 1) Borgeren og netværket medinddrages i planlægning af mødet (tid, sted, ramme, deltagere). 2) Under netværkssamtalen drøftes forskellige behov og muligheder. Sørensen( et udkast). Fleksibilitet og mobilitet skal sikre, at indsatsen til borgeren til enhver tid tilrettelægges fleksibelt efter de konkrete og/eller foranderlige behov, borgeren har. Derfor er det vigtigt kontinuerligt at drøfte med borgeren, hvem der skal deltage på netværksmøderne; hvor netværksmøderne skal foregå; og hvornår netværksmøderne skal foregå. Det er også vigtigt, at der er fleksibilitet i forhold til at drøfte forskellige muligheder for støtten. Indsatsen foregår dog med tilladelse som udgangspunkt i omgivelser, der er kendt af borgeren og de nærmeste. Kilde: Rambøll for Socialstyrelsen Åben Dialog om tilgangen.. 4. princip De fagprofessionelles ansvar: Det er den fagprofessionelle, der får henvendelsen, der også har en forpligtelse til at handle. Det vil sige, at den pågældende fagprofessionelle ikke må henvise videre, men skal tage ansvaret på sig. Det er den fagprofessionelle, der har ansvaret for rammerne og for at mødet bliver etableret, samt at eventuelle beslutninger kun bliver besluttet på møderne. Ligeledes er det den fagprofessionelle, der skal sikre, at den rette ekspertise er til stede, og at borgeren oplever at få den rigtige hjælp. De fagprofessionelle har et specielt ansvar i mødet og samarbejdet med borgeren. Markører: 1) Det er nødvendigt med ledelsesmæssig opbakning også på tværs af søjler og sektorer - så den fagprofessionelle kan handle og agere i mødet med borgeren. 2) Det er nødvendigt med en organisatorisk opbygning, der giver mulighed for at arbejde Åben Dialog-orienteret. 3) Det er tydeligt, hvem der kan tage imod henvendelser, og hvilken handlekompetence de har til rådighed. 4) Der er tydelighed omkring de eventuelle aftaler, der er indgået under netværkssamtalen. Sørensen( et udkast). Ansvar indebærer, at netværksteamet i planlægningen og afholdelsen af et Åbent Dialog-forløb påtager sig ansvaret for at sikre de bedste rammer for mødet (fx,at de, der inviteres til netværksmøderne, også er dem, der har handlekompetencer og tid til seriøst at indgå i forløbet), at 6

7 indsatsen igangsættes, samt at eventuelle beslutninger kun bliver besluttet på netværksmøderne og er velbegrundede. Det er ligeledes netværksteamets ansvar at sikre den organisatoriske opbakning og den rette forventningsafstemning, så indsatsen har en naturlig fremdrift (og hjælper borgeren). Kilde: Rambøll for Socialstyrelsen Åben Dialog om tilgangen. 5. princip Psykologisk kontinuitet: Borgeren oplever kontinuitet og sammenhæng i forhold til dem, der varetager indsatsen. Den psykologiske kontinuitet sikres ved, at der er mindst en fagprofessionel, som er gennemgående i hele forløbet. Der skal være en kontinuitet fra møde til møde, som sikrer, at fortællinger og beskrivelser i den ene samtale tages med til den næste og den næste igen. Ligesom den psykologiske kontinuitet er vigtig i forhold til overgange fra det ene tilbud til det næste eller i samarbejdet med andre systemer. De fagprofessionelle påtager sig ansvaret for, at borgeren oplever kontinuitet mellem et systems forskellige instanser og mellem forskellige systemer. Markører: 1) Der skal minimum være én gennemgående fagprofessionel i netværksteamet. 2) Den fagprofessionelle undersøger, hvilke andre fagprofessionelle og private relationer, der skal samarbejdes og koordineres med, for at borgeren oplever kontinuitet. 3) Borgeren skal ledsages til et andet system gennem en netværkssamtale, hvor der deltager mindst en gammel fagprofessionel, kendt fra tidligere møder.. Sørensen ( et udkast). Psykologisk kontinuitet handler om kontinuitet og sammenhæng. Princippet skal sikre, at netværksteamet (mindst en i teamet) følger borgeren gennem hele forløbet. Der skal være en kontinuitet fra møde til møde, som sikrer, at fortællinger og beskrivelser i den ene samtale tages med til næste osv. Den psykologiske kontinuitet er ligeledes vigtig i forhold til overgang fra det ene tilbud til det næste eller i samarbejdet med andre systemer. Det skaber forudsigelighed og tryghed for borgeren. Kilde: Rambøll for Socialstyrelsen Åben Dialog om tilgangen. 6. princip Tolerance over for usikkerhed: Det at være i krise eller have problemer uden at forsøge at komme med umiddelbare løsninger kan skabe usikkerhed for borgeren, netværket og de fagprofessionelle. En sådan usikkerhed kan være vanskelig at være i for alle parter. Denne usikkerhed må man i særdeleshed som fagprofessionel kunne tolerere. Og man må hjælpe borgeren og netværket med at tolerere denne form for usikkerhed. Dette forudsætter, at fagprofessionelle gør sig tilgængelige for borgeren og borgerens netværk. At fagprofessionelle kontinuerligt under krisen byder sig til. Situationen kan være karakteriseret af et højt usikkerhedsniveau. I praksis kan det betyde, at fagprofessionelle i kriseforløbet ofte må mødes hyppigt med borgeren og borgerens netværk. At tolerere usikkerhed indebærer også at have mod til at sætte grænser i konkrete sammenhænge, hvor det handler om at undgå uværdige situationer. At tage ansvar for usikkerhed handler om, at rammen og processen er etisk forsvarlig. Dette kan understøtte, at borger og netværk oplever tryghed i situationen. På den måde skaber fagprofessionelle processen, som sikrer, at borgeren kan træffe egne beslutninger og tage ejerskab således at borgeren oplever tiltagende mestring af egen situation. Det handler også om at kunne holde ud at være sammen med borgere, der lider, at holde 7

8 andres smerte ud. At holde smerten ind til sig og derigennem skabe mulighed for en oplevelse af samhørighed. At tolerere usikkerhed handler også om at sikre plads i samtalen, så alle bliver hørt, og at fagprofessionelle ikke er definerende over for andre. Plads i samtalen betyder, at borger og fagprofessionelle sammen undersøger, hvad der er i spil. Ikke at være definerende handler blandt andet om at fastholde denne åbenhed, så alle muligheder kan komme frem og blive en del af den fælles dialog. Man skal kunne blive i usikkerheden, indtil der gennem dialogen viser sig nogle muligheder. Muligheder, der understøtter borgeren og dennes netværks ressourcer og viser andre, nye veje og handlemuligheder. At tolerere usikkerhed fokuserer på at skabe en tæt relation til borgeren. Markører: 1) Tilgængelighed til de fagprofessionelle, når borgeren har brug for det. 2) Undlade at give efter for umiddelbare løsningsmuligheder. 3) At den fagprofessionelle kan anvende refleksion med kollega, når handleimpulser presser sig på. 4) Den fagprofessionelle tager sig selv med på arbejde som fagprofessionel og på et personligt, nærværende plan. 5) Den fagprofessionelle tager ansvar for, at situationen er etisk forsvarlig. 6) Tal ikke om noget, der ikke er blevet italesæt af borger eller netværk, glem egne fordomme. Sørensen ( et udkast). Tolerance for usikkerhed skal sikre, at netværksteamet ikke går ind til netværksmøderne som eksperter med forudindtagede ideer om, hvad borgerens krise er og skyldes, og hvad løsningen er, så man derved sætter en dagsorden for indholdet på netværksmødet. Gør man det, arbejder man ikke Åbent Dialog-orienteret. Udgangspunktet bør i stedet være, at det er borgeren selv og netværket, der er eksperterne i forhold til borgerens liv, ikke teamet. Netværksteamet har en viden og kan stille den viden til rådighed, hvis borgeren og netværket ønsker det, men den må ikke udnyttes til at trække ting ned over hovedet på borgeren og netværket. Det handler derfor om at indtage en ikke-vidende og undersøgende position og give plads til de forskellige holdninger, der fremkommer på netværksmøderne. Ved at give plads til dialog, kan deltagerne på netværksmøderne sammen undersøge problemet, og hvad der kan gøres ved det. Det er sådan, at muligheder og ressourcer opdages og udvikles. Det er ikke uden vanskeligheder for netværksteamet og de øvrige professionelle deltagere at skulle fralægge sig ekspertrollen og være ikke-løsningsorienterede. Det er en krævende proces. Oftest vil de professionelle netop være vant til at gå ind som eksperter med løsninger på borgerens vegne. Borgeren og det private netværk vil også være vant til, at det er de professionelle, der kommer med løsningerne, ikke dem selv. Derfor vil de også være på usikker grund. Der kan opstå situationer, hvor der på et netværksmøde ikke kan besluttes eller aftales andet, end at der er behov for et nyt møde. Det kan også skabe usikkerhed og frustration, at netværksmødet ikke har affødt nogle løsninger eller muligheder, der efterfølgende kan igangsættes. Usikkerhed blandt deltagerne er derfor en uundgåelig og naturlig del på netværksmøderne og efter netværksmøderne. Selv om den usikkerhed kan være svær at håndtere, så er det imidlertid vigtigt, at netværksteamet selv kan tolerere usikkerheden og hjælpe borgeren og netværket med at tolerere usikkerheden på netværksmødet og efter netværksmødet. Kilde: Rambøll for Socialstyrelsen Åben Dialog om tilgangen. 8

9 7. princip Dialogisme: Mennesker kommer i dialog med hinanden. At være i dialog med hinanden er at være lyttende og undersøgende i forhold til den andens/de andres udsagn og liv. Det primære mål for indsatsen er ikke at forandre andre mennesker. Ambitionen er snarere at skabe dialog mellem personerne i netværket, fordi heri ligger kimen til forandring. At være i dialog kræver dog samtidig, at man primært taler ud fra sig selv. Dette viser sig ved at man er undrende, undersøgende og spørgende ud fra, hvad man hører. Og samtidig lader det hørte have resonans i sig selv. Gensvaret bliver herved mit gensvar ud fra mig selv og ikke ud fra, hvad jeg tror, tænker eller gerne vil, at den anden mener og forsøger at sige. Lykkes denne dialog, kan en sådan samtale blive en dialogisk dialog, hvor nye og andre måder at se, høre, fornemme og forstå hinanden på dukker op. I dialogiske dialoger respekteres og høres alle, og alles udsagn inkluderes. Ingen har patent på sandheden, men i dialogen skabes der rum for flere forskellige udsagn. Disse undersøges og forsøges inkluderet i en fælles polyfonisk forståelse. I dialogiske dialoger kan vi være enige. Men vi kan også være enige om, at vi ikke er enige. De forskellige stemmer skal have plads og have lov til at være der. I dialogiske dialoger tolkes der ikke på det, der siges. Hverken på borgerens eller på netværkets udsagn. Den fagprofessionelle lytter forsøger at fange netværkets sprogtone og være undrende og undersøgende i forhold til deltagernes udsagn og tanker. Det er vigtigt så vidt muligt at være bevidst om sine egne for-forståelser. Derfor skal de fagprofessionelle forsøge at sætte deres egne forudantagelser i parentes som en forberedelse til en netværkssamtale. De fagprofessionelle forbereder sig på at være uforberedte. Gruppen anbefales, at princippet om dialog tillægges afgørende værdi som mulighed for at se nye andre veje, og/eller for at problemet kan opløses. Markører: 1) De fagprofessionelle skal selv kunne håndtere og praktisere dialogen og skabe rum og plads til denne. 2) De fagprofessionelle skal åbent reflektere mindst en gang i hvert netværksmøde. 3) De fagprofessionelle skal facilitere tanker om muligheder og håb frem for tanker om begrænsninger. 4) De fagprofessionelle skal være opmærksomme på egne for-forståelser og hypoteser. Sørensen ( et udkast). Dialog er gennemgribende for Åben Dialog-tilgangen og er ikke noget, der tilsættes løbende undervejs i forløbet. Dialog er og skal være omdrejningspunktet for samtalen på netværksmø- derne og den løbende kontakt med borgeren. Ved at fremme dialogen blandt borgeren og vedkommendes netværk er tanken, at man muliggør forandring. Dialogen skal facilitere, at borgeren og borgerens netværk får mulighed for at opdage og opbygge ressourcer ved at tale sammen, så borgeren opnår øget handlekraft i eget liv. At den løbende kontakt med borgeren sker gennem dialog skal sikre, at borgeren inddrages og bliver hørt i alle faser af forløbet. At samtalen på netværksmødet bliver dialogbaseret forudsætter, at man lytter (undersøgende) til andres udsagn, at man forholder sig til, hvad det er, den anden egentlig siger, at man forholder sig til, hvad der bliver sagt ud fra en spørgende, undrende og undersøgende tilgang, hvor ens egne tanker og ideer forsøges lagt til side. Alles udsagn skal respekteres, høres og inkluderes. Ingen har patent på sandheden. I stedet skabes der i dialogen rum for flere forskellige udsagn, som forsøges inkluderet i en ny forståelse. Det er vigtigt, at der ikke tolkes hverken på borgerens eller netværkets udsagn. Kilde: Rambøll for Socialstyrelsen Åben Dialog om tilgangen. 9

10 Åben Dialog-netværket i Danmark Åben Dialog-netværket i Danmark har eksisteret siden Netværket blev etableret af Videnscenter for Socialpsykiatri og var fra starten sammensat af deltagere, ledere og faglige nøglepersoner fra henholdsvis regioner og kommuner. Åben Dialog-netværket blev fra starten planlagt til at være et strategisk netværk, et netværk, som skulle arbejde med implementering lokalt. Åben Dialog-netværket arbejdede samtidig med at udbrede kendskabet til Åben Dialog-tilgangen i forhold til centrale beslutningstagere. Landets kommuner har efterfølgende været med til at anbefale forsøg med implementering af Åben Dialog i danske kommuner. På den baggrund skal fem kommuner med støtte fra Socialstyrelsen afprøve Åben Dialog-tilgangen i perioden I den sammenhæng har Socialstyrelsen foranlediget, at Rambøll har udarbejdet en manual for det at arbejde efter Åben Dialogs syv principper. Som en konsekvens af Åben Dialogs eksistentielle tilgang har Åben Dialog-netværket i Danmark ladet sig inspirere af blandt andet filosoffer fra Danmark og Skandinavien. Disse filosoffers forstyrrelser giver anledning til at tænke nye tanker. Eksempelvis siger professor og filosof Uffe Juul Jensen følgende: Udviklingen i sundhedsvæsen, samfund og politik i det 20. århundrede har medført, at professionelle og borgere råder over en række forskellige sygdoms- og sundhedsbegreber. Umiddelbart kunne diskussionen herom give indtryk af, at der er tale om begreber, som gensidigt udelukker hinanden. Nogle har et specifikt kropsligt fokus, andre udpeger interventionsmuligheder i menneskers konkrete livssituation og atter andre i organiseringen af samfundsmæssige vilkår. I virkelighedens verden er problemer vedrørende sygdom og sundhed imidlertid forbundne. De vedrører krop og bevidsthed, deltagelse i dagligliv, arbejdsliv og samfundsliv, muligheder for at virkeliggøre værdier og muligheder for at forbinde sig med andre. Netop på rehabiliteringsområdet er denne komplekse sammenhæng mellem en mangfoldighed af problemer tydelig. Intet enkelt sygdoms- eller sundhedsbegreb kan dække denne kompleksitet. Den største udfordring i dag syntes at være udvikling af begreber, forskning og praksis mhp. at gøre de involverede borgere til centrale aktører subjekter i en praksis, der vedrører deres liv. På You Tube ligger der præsentationer fra 14th Annual Open Dialogue Seminar i Roskilde d. 29. august 2014, bl.a. med Finn Blickfeldt Juliussen og Martin Sandø fra Servicestyelsen: https://www.youtube.com/results?search_query=open+dialog+dk+2 https://www.youtube.com/watch?v=umdymrnqq5c FORFATTER FINN BLICKFELDT JULIUSSEN FAGLIG KONSULENT I SOCIALSTYRELSEN 10

11 Finn Blickfeldt Juliussen har fulgt implementeringen af Åben Dialog i Danmark fra starten i 2004 og beskæftiger sig med erfaringsekspert-perspektivet, empowerment, recovery og rehabilitering. NOTER 1. Åben Dialog i Odsherred. Balleby, M.S.: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. CFK. Maj Case udarbejdet på foranledning af leder Kirsten Slumstrup, Psykiatriens Hus i Silkeborg, her i forkortet og redigeret form. BOX ÅBEN DIALOG Vestlaplandsmodellen eller Åben Dialog, som modellen populært kaldes, er på mange måder banebrydende, og for borgerne er den et mileskridt i den rigtige retning. Omdrejningspunktet er, at borgerens sociale netværk udgør en ressource, der kan bruges som element i behandlingen. Tilgangen har vundet stor anerkendelse verden over. For det første på grund af sin humanistiske og respektfulde åbenhed over for de menneskelige og sociale dimensioner af psykiske problemer. For det andet på grund af sine enestående resultater. For psykotiske patienter har man eksempelvis påvist, at i løbet af en femårig opfølgningsperiode vender de fleste tilbage til arbejde eller uddannelse, og mere end 80 % har ikke længere psykotiske symptomer overhovedet. Disse tal vil Socialstyrelsens forskningsprojekt nu undersøge i en dansk kommunal kontekst. En model kommer til verden Modellen opstod i Finland i starten i 1990'erne. Her omlagde man hele indsatsen i psykiatrien ved at oprette udgående, tværfaglige kriseteams på tværs af hospitals- og socialpsykiatri. De rykkede ud inden for 24 timer og tilbød samtaler og anden behandling til mennesker ramt af psykose. Det særegne var, at kriseteamet ikke kun var et tilbud til patienten - men til patienten og dennes netværk. Et tilbud om hjælp i eget hjem. Alle samtaler, alle aftaler, al kommunikation foregik sammen med den ramte og vedkommendes netværk. Grundsynet var og er, at forandringer og løsninger ikke opstår inden i en enkelt person, men igennem netværket og ændrede måder at tale sammen på her. Psykose ses som en tilstand karakteriseret ved, at personen har oplevet noget, han/hun ikke er i stand til at formulere i ord - og dermed ikke forstår. Gennem samtaler i netværket skabes mening og forståelse. Ud over en fælles forståelse af det førhen uforståelige, fastholdes og styrkes netværket omkring den ramte. Alle, som fik arbejde i disse kriseteams, fik en sideløbende fælles 3-årig netværks- og familieterapeutisk efteruddannelse oven i deres faglige grunduddannelse. De to drivkræfter bag modellen er psykologen professor Jaakko Seikkula, Finland og psykiateren professor Tom Andersen, Norge. Se også Åben Dialog manual, udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen: 11

12 12

ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN

ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN Til Socialstyrelsen Dokumenttype Manual Dato April 2014 ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Læsevejledning 1 2. Om åben dialog 2 2.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fra klinik til borgerens livsverden

Fra klinik til borgerens livsverden Fra klinik til borgerens livsverden Paradigmeskifte, recovery og rehabilitering 6. Danske rehabiliteringskonference 30.10.2013 Marselisborgcenteret og Rehabiliteringsforum Danmark Finn Blickfeldt Juliussen

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Disposition Baggrund Undersøgelsen Datamateriale Fund Konklusioner Sporskifte i socialpolitikken

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige Nedenstående er en oversigt over temaaftener for det andet halvår af 2013. Intentionen med oversigten er, at I allerede nu har mulighed

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere