Høringssvar revision af restaurationsplanen for Århus Kommune

Transkript

1 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C København, den 22. maj 2009 ATT: Juridisk konsulent Anne Sofie Hedemann ansh@aarhus.dk fremsendt med og med alm. Post Høringssvar revision af restaurationsplanen for Århus Kommune DRC har modtaget Deres brev af 7. maj 2009 med anmodning om bemærkninger til udkast til byrådsindstilling til revision af restaurationsplanen for Århus Kommune. Vi har i den forbindelse modtaget et resumé af 30. april 2009 samt udkast til planen med korrektioner. Indledningsvis skal DRC bemærke, at vi finder restaurationsplanen særdeles anvendelig som vejledning overfor ikke mindst nye ansøgere om alkoholbevilling. Sammenlignet med mange andre restaurationsplaner for danske byer og kommuner er den foreliggende plan overordentlig detaljeret, således at forretningsdrivende har alle muligheder for på forhånd at sætte sig ind i kravene til etablering. Vejledningen må også være et godt instrument for nye medlemmer af bevillingsnævnet, som hermed kan skabe sig et hurtigt overblik over de regler, man som nævnsmedlem er sat til at administrere. Endelig vil planen også kunne bruges af os som brancheorganisation med henblik på rådgivning til nyetablerede restauratører i Århus. Bemærkninger til resumeet DRC finder det meget positivt, at de to forsøgsordninger henholdsvis om udvidet åbningstid og forlænget åbningstid for udeservering er blevet permanente. Beslutningerne herom vidner om, at også branchen selv har være indstillet på at efterleve de krav, der stilles hertil, og vi tager tillige beslutningerne som udtryk for, at man fra Byrådets side anerkender, at udvidet åbningstid kan være en tryghedsskabende foranstaltning et synspunkt, DRC deler. De statistiske oplysninger viser jo, at udvidet åbning ikke har ført til flere voldstilfælde eller øget problemerne i nattelivet.

2 Den planlagte forsøgsordning med såkaldte 5-tilladelser ses derfor også som en naturlig udvikling efter de gode resultater med ovennævnte nu permanente åbningstider, og de krav, de planlægges stillet til 5-tilladelserne, er generelt meget rimelige. Som en betingelse for 05-tilladelse kræves bl.a., at restaurationen skal kunne dokumentere, at man overholder miljølovgivningens støjbestemmelser og selv afholder eventuelle udgifter til støjmåling. DRC har ingen bemærkninger til spørgsmålet om betaling for støjmåling det er vist sædvanligt, at forretningen selv betaler herfor. Vi er selvsagt opmærksomme på, at kommunens praksis her følger Miljøstyrelsens anbefalinger. Men det forekommer dog mere rimeligt, såfremt målingen ikke foretages ved støjkilden, men hos en klager, at denne måling foretages efter ensartede regler indendørs og for lukkede vinduer, hvor man kan registrere, om nattesøvnen generes i stedet for uden på muren ud fra en forudsætning om, at der i midtbyen skal være fuldstændigt roligt for åbne vinduer kl En sådan præcisering finder DRC bør medtages i regelsættet. Endvidere forekommer betingelsen om, at unge under 18 år slet ikke må opholde sig i restaurationen i den udvidede åbningstid, temmelig vidtgående i forhold til de formål, restaurationsloven skal varetage. Dels er det her uklart, om kravet kun gælder i perioden eller også i den udvidelse af åbningstiden, der allerede er besluttet, dels kan kravet forekomme noget overflødigt og unødvendigt al den stund, at mange natforretninger i forvejen har adgangskrav og typisk ikke tillader personer under år at komme ind om natten. Hertil kommer, at loven jo i forvejen pålægger bevillingshaver et ansvar for ikke at udskænke til unge under 18 år, og netop på baggrund af den positive udvikling i nattelivet i Århus ses det ikke, hvorfor man ikke fortsat kan administrere loven under hensyn til dette ansvar. Forsøgsordningen opererer tillige med adgang til inddragelse af 05-tilladelsen bl.a. hvis den udvidede åbningstid giver anledning til væsentlige forøgede støjgener her savnes en præcisering af, at der må være tale om støjgener, der hidrører fra restaurationen og ikke fra eksempelvis højttalende personer, der færdes på gaden udenfor restauranten og som måske slet ikke har været gæster. DRC må tillige byde det velkomment, at man foreslår at ophæve kvadratmeterkravene til henholdsvis danserestauranter og diskoteker og til restaurationer, der ønsker nattilladelse. Blot forekommer de nye definitioner ens for de to grupper af virksomheder, altså på den ene side danserestauranter og diskoteker og på den anden side øvrige forretninger, der ønsker nattilladelse. I begge tilfælde defineres musik, dans og servering som de bærende elementer i forretningens koncept. DRC har svært ved at tro, at det har været meningen, at kun danserestauranter og diskoteker med den ensartede definition således skulle kunne få nattilladelse. Der findes kvarterer i Århus, hvor man har mindre restaurationer med stor søgning om natten, og hvor netop en udvidet nattilladelse jfr. bemærkningerne ovenfor til de hidtidige erfaringer, - vil modvirke uro i gadebilledet.

3 DRC skal indtrængende opfordre til, at man genovervejer disse definitioner. Vi er bestemt enige i, at man foreslår at ophæve de faste grænser, men det er vigtigt, at man anlægger en individuel betragtning på muligheden for udvidet åbning der henvises her til pkt. 6 om organisering af indsatsen, hvor indstillingen jo netop understreger, at Bevillingsnævnet træffer afgørelse efter en konkret vurdering i hver enkelt sag denne konkrete vurdering bør tillige anlægges ved vurdering af, om en forretning kan opnå adgang til udvidet åbning. Bemærkninger til restaurationsplanen s. 3. I gennemgangen af Bevillingsnævnets sammensætning skal DRC foreslå, at der fremover gøres plads til en brancherepræsentant som det kendes fra en række andre kommuner. I givet fald bør det her nævnes, at der er reserveret en plads til en brancherepræsentant fremover. DRC skal i øvrigt tilføje, at man gerne påtager sig at foretage indstilling af en brancherepræsentant til bevillingsnævnet. s. 4. I forbindelse med opregningen af kravene til næringsbrev henledes opmærksomheden på, at i den kommende revision af næringsloven udgår brandsikkerhed som krav til næringsprøven. s.6. Her omtales bl.a., at formanden eller sekretariatet er bemyndiget til at træffe afgørelse i en række nærmere angivne tilfælde. Det synes ikke klart, hvorledes en ansøger er stillet i tilfælde af sekretariatets afslag eksempelvis på en ansøgning om bevilling til en bestående forretning. Har ansøgeren her mulighed for at indbringe afslaget først for det samlede Bevillingsnævn og derefter anke til Økonomiudvalget, eller har ansøgeren alene sidstnævnte ankemulighed? s. 13. I første nye afsnit På strækningen mellem Møllegade og Slusebroen. er der tilsyneladende faldet sætninger ud. s. 15, 18 og 19. For så vidt angår alkoholbevilling til henholdsvis kulturelle institutioner (s. 15), forsknings- og undervisningsområder (s. 18) og kollegier (s. 19) savnes en præcisering af, at bevilling til sådanne institutioner indtil videre udstedes af Landsbevillingsnævnet i det omfang, der er tale om restaurationsdrift eller udskænkning i statslige eller kommunale bygninger. I forbindelse med den kommende revision af næringsloven er der meget imod DRC s anbefalinger udsigt til, at Landsbevillingsnævnet nedlægges. I en sådan situation vil det være nødvendigt for bevillingsnævnet at tage stilling til regelsæt, der forhindrer, at nævnet gøres inhabil ved udstedelse af bevilling i kommunens egne bygninger. s Omkring de økonomiske forudsætninger for at opnå alkoholbevilling opererer vejledningen med nogle retningslinier og normtal, man efter DRC s opfattelse skal være varsomme med at anvende

4 generelt. Nederst s. 23 omtales et normal krav om, at der skal være midler til at betale løn de første 3 måneder, og på s. 24 henvises til, at driftsbudgettet normalt skal rumme plads til lønninger svarende til 10% af omsætningen. Disse krav må dels ses i sammenhæng med det likviditetsbudget, der ligeledes kræves fremlagt i ansøgningen, dels er det vist de færreste restauranter, der kan klare sig med 10% af omsætningen til løn lønprocenten er i reglen snarere 25-35% alt afhængig af konceptet. Igen her er det vigtigt, at der anlægges en individuel og konkret vurdering på ansøgerens samlede koncept og forventninger. Og måske især på dette punkt kan bevillingsnævnet have stor gavn af en brancherepræsentant med indsigt i netop de økonomiske forhold ved restaurationsdrift. Nederst s. 25 anlægges en betragtning, der netop understreger risikoen ved de ovenfor omtalte nøgletal. Der peges her på, at de økonomiske forhold i en ansøgning ofte fører til en tidsbegrænsning på 1 år. DRC antager, at der hermed sigtes til ansøgninger, der økonomisk er svagt funderede, hvorfor man vil give forretningen 1 år til at vise, om den kan overleve. Men et enkelt år vil typisk være alt for kort til at bevise noget som helst, hvortil kommer, at ingen bank vil yde kassekredit til en virksomhed med så kort et driftsperspektiv. Med andre ord er en 1-årig bevilling et uhensigtsmæssigt alternativ til det afslag, bevillingsnævnet snarere burde meddele ved dårligt funderede ansøgninger. Til gengæld risikerer man, at man ved anvendelse af de anførte nøgletal overser en lige så ringe økonomi, men alligevel meddeler en længerevarende bevilling, der kan have stor økonomisk skadevirkning for ansøgerens selv og for leverandører, ansatte, elever m.v. Tilsvarende gør sig naturligvis gældende øverst s. 26 for manglede forretningsmæssige kvalifikationer, hvor det efter DRC s opfattelse vil være til større gavn for en ansøger at få et afslag end en 1-årig bevilling, som han uden forretningsmæssige kvalifikationer næppe vil kunne udnytte. Risikoen er snarere, at en sparsom driftskapital vil blive sat over styr. s. 26. Nederst. s. 26 om dokumentation for støjmåling skal vi gentage bemærkningerne om, at måling hos eventuel klager bør ske indendørs for lukkede vinduer. s Omkring beliggenhed anføres, at gæsters kommen og gåen ikke vil genere omkringboende. Vi antager her, at restauratøren ikke gøres ansvarlig for gæsters adfærd på offentlig vej. s. 36. Som en betingelse for 05-tilladelse anføres, at der skal være tale om en større restauration. Men da man jo som omtalt ovenfor netop har opgivet kvadratmetergrænsen virker det besynderligt, at man erstatter den med en langt mere uklar definition. DRC skal her atter foreslå, at man lader restaurationens koncept og tilbud være afgørende for, om der kan opnås 05-tiladelse helt uafhængig af forretningens størrelse. s. 41. Under afsnittet om bevillingshaverens selvstændige ansvar her ansvaret for, at der ikke udskænkes til unge under 18 år - savnes en præcisering eller tilføjelse af, at den unge kan straffes for medvirken jfr. Restaurationslovens regler herom i 37 stk. 3. Man bør vel tillige overveje, om Bevillingsnævnet og/eller politiet ikke burde gøre en større indsats for at gøre de unge opmærksomme på dette medansvar, der kan straffes med bøde.

5 Nederst samme side omtales blandt mulige betingelser for en alkoholbevilling, at virksomheden skal have en ansvarlig markedsføring overfor unge på skoler og uddannelsesinstitutioner, og at der ikke må reklameres aggressivt i form af dumpingpriser etc. DRC finder det særdeles uheldigt, at man med disse udtryk, der er fremhævet af os, giver bevillingsnævnet meget uklare retningslinier, der afviger fra markedsføringslovens regler og definitioner. Især forekommer der betydelige afgrænsningsproblemer, ikke mindst i forhold til udskænkning på studenterbarerne på landets universiteter, hvor de markant lavere priser på restaurationsydelser i så fald må kategoriseres som dumping og hård udskænkning ikke mindst overfor de unge på uddannelsesinstitutionen. s. 47. DRC har ingen bemærkninger til den foreliggende tekst om udeservering, men skal blot foreslå, at man måske indarbejder de nærmere vilkår og afgifter for udeservering i denne forbindelse. Det ville utvivlsomt hjælpe mange restauratører til at få et samlet overblik over de vilkår, der gælder på området. s. 49. I afsnittet om inddragelse af den forlængede åbningstid anføres, at den kan inddrages, såfremt den giver anledning til berettigede klager. Det forekommer uklart, hvem og hvad der afgør, om en klage er berettiget, og DRC skal derfor foreslå, at inddragelsen i stedet kommer til at bero på, om der overtrædes faktuelle støjgrænser eller andre entydige lovkrav. Fra DRC s side er vi selvsagt indstillet på at uddybe de anføre bemærkninger, såfremt bevillingsmyndigheden måtte ønske det. Med venlig hilsen Danmarks Restauranter & Caféer Jørgen Kønigshøfer Erhvervsrådgiver, cand. jur.