XXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier
|
|
- Nora Anita Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 XXIII. Øgede forventninger, individualisering og værdier
2 XXIII.1 Øgede forventninger Den danske velfærdsmodel gør det forholdsvis omkostningsfrit for den enkelte at kræve flere og bedre ydelser, Men forudsætter påden anden side, at sådanne forventninger ikke fuldt ud indfries. Når nye problemer opstår eller synliggøres er det på det nærmeste en selvfølge, at hovedansvaret ligger hos det offentlige; Ydelse til visse grupper trækker i retning af pres for udvidelse til alle qua universalismeprincippet.
3 XXIII.2 Forstærket individualisering Større vægt på noget-for-noget påbekostning af den ensidige transfereringsmodel; Udviklingen af arbejdsmarkedspensionerne; Stærkere individualisering i efterlønsordningen; Begyndende efterspørgsel efter arbejdsløshedsdagpenge-supplerende forsikringer; Tillægsforsikringer m.h.p. sundhedssektoren; Ønsker om øget valgfrihed; Mindre opbakning til den universelle velfærdsmodels kollektive ansvarlighed.
4 XXIII.3 Spændingen Politisk har vi sådan da indrettet samfundet, som om vi havde sympati for hinanden vel vidende, at det sålangt fra er tilfældet, men alligevel i en erkendelse af, at når sindelaget mangler, må gerningerne fremtvinges. Det er vel, når al krudtrøg har lagt sig, kernen i velfærdsstatens værdigrundlag. Just det grundlag kan være truet, og der kan være mening i at tale om en spænding mellem moralens minimumskrav og fristelsen til at vige af fra dydens smalle vej. Spændingen er ikke mindst i et velfærdssamfund, der omfatter os alle, organiseres af det offentlige, finansieres ved beskatning og bygger påindividuelle rettigheder, der er afkoblet fra den enkeltes bidrag til festmiddagen.
5 XXIII.4 Spændingen Ser vi os ikke i et samspil med, og bærer vi ikke et ansvar for det andet menneske, havner vi let i et samfund af ansvarsforflygtigelse i det nære. De andre bliver upersonlige, uden ansigt, anonyme, og de, i hvis sted den gennemsnitlige borger ikke kan forestille sig at se sig selv, marginaliseres: Vi og de dem og os! Man ser sig ikke længere i mellemmenneskelig gensidighed, men føler sig placeret i et spil med eller mod systemet : Jeg har betalt min skat og derfor har jeg ret til Det må det offentlige tage sig af. Min nabo fik, såskal jeg ogsåhave.
6 XXIII.5 Spændingen Et samfund, hvor den rationelle konklusion for den enkelte ikke er at vise solidaritet ved at afholde sig fra at udnytte systemet, men modsat at gøre, som han eller hun tror, de andre gør. Reglerne er jo ens for alle, og hvis alle udnytter systemet sådan cirka i lige høj grad, er der jo ingen, der bliver snydt undtagen de dumme eller naive, men de bliver altid snydt. Et samfund, hvor borgeren reduceres til offer for kræfter uden for sig selv, hvor vi kræver retten til lokalisering af skylden uden for os selv, retten til at kræve offentlige løsninger påprivate problemer, retten til at se os selv som manipulerede størrelser, retten til at se os selv ikke som handlende, men som behandlede,eller som dem, der handles med, retten til at brokke os, retten til dobbeltmoral.
7 XXIII.6 Spændingen Kernen i velfærdsstatens værdigrundlag er den rolleombytning, der lader os forstå, at det i dag er dig, der har et problem, mens det i morgen er mig, at vi alle er i samme båd, at vi lever i et risikofællesskab. Men såbliver det et problem, hvis det er de samme, der dag ind og dag ud hænger fast i overførselsindkomstsystemet, hvis der er dem, der af andre opfattes som ikke bidragydende, hvis der er dem, som skiller sig ud eller bliver udskilt pågrund af etnisk baggrund eller religiøs dæmonisering. Såhar vi spændingen mellem dem og os. Såer velfærdssamfundet påvej til at krakelere, mens flere og flere anbringes i velfærdsstatens kælder.
8 XXIII. 7 Den stille revolution Er det, fordi værdierne bag den klassiske velfærdsstat er ved at være ormædte, at vi gennem de sidste 25 år har set en bevægelse i velfærdsstaten mod en individualisering i en fællesskabsramme: arbejdsmarkedspensionerne, den i øjeblikket suspenderede særlige pensionsordning, den udvidede anvendelse af privat sygeforsikring, de individuelle indbetalinger til efterlønsordningen, begyndende udvikling af supplerende dagpengeordninger for de lidt bedre aflagte, den øgede vægt påfrit valg, de stærkere krav om aktivering osv. spejler alle en bevægelse væk fra den klassiske velfærdsvision. Fra kollektivet mod individet. Et bevidst valg? En utilsigtet glidebane? En tidsånd vi knapt har forstået?
9 XXIII.8 Forklarende variable i forståelsen af velfærdsstatens opståen, udvikling og legitimitet Socio-økonomiske faktorer Ideer og værdier Andre strukturelle forhold Velfærdsstatens oprindelse, udvikling og legitimitet Magtressourser Aktører Som rationale bag velfærdsstaten, som aktørers værdiunivers
10 XXIII.9 Idéer og værdier bag hjemmehjælpens udvikling over tid teorier / forklaringerom/ på verden Sikrer værdiernes meningsfylde Normative fyrtårne Idé Idé Idé Begrundelse Begrundelse Begrundelse Andre værdier Specifik analyseret værdi Andre værdier Hvordan bør husholdningsarbejdeudføres? Hvad er et godt liv som gammel? Hvad er de offentlige forpligtelser? Hvad er borgernes forpligtelser? Forholdet mellem børn og forældre? Organisation og tilrettelæggelse? Idéunivers Værdiunivers Kontekstbestemt forståelsesunivers
11 XXIII.10 Forholdet mellem den enkeltes ansvar og pligter Etiske forestillinger Det liberale koncept Individopfattelse/ menneskesyn Velfærdsstatens normative grundlag Det socialliberale koncept Samfundsopfattelse Statens rolle Kommunitarismen Ansvarsfordeling Begreb om medborgerskab Rettigheder Pligter
12 XXIII.11 Den velfærdsstatslige dynamik Socioøkonomiske og politiske vilkår på tidspunkt t bestemt af t-1 Større eller mindre politiske beslutninger på tidspunkt t Større eller mindre ændringer i den institutionelle struktur Befolkningens adfærd og normer/opfattelse af institutionernes legitimitet Forståelseshorisont/ tydningsunivers Socioøkonomiske og politiske vilkår på tidspunkt t+1 bestemt af t Større eller mindre politiske beslutninger på tidspunkt t Større eller mindre ændringer i den institutionelle struktur Befolkningens adfærd og normer/opfattelse af institutionernes legitimitet Forståelseshorisont/ tydningsunivers
13 XXIII.12»Konkurrerende«værdier bag velfærdsstaten Individualisme»Nationalisme«Tillid Lighed Demokrati Fællesskab Frihed Arbejde Næstekærlighed Substantiel retfærd Velfærdsstaten og dens institutioner Procedurel retfærd Solidaritet Uafhængighed Universalisme
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereDen danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik
Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:
Læs mereLæseplan Socialøkonomi og -politik
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den
Læs mereHvad plager velfærdsstaten?
NFT 1/2004 Hvad plager velfærdsstaten? af Jørn Henrik Petersen Jørn Henrik Petersen jhp@journalism.sdu.dk Hvis den danske model for en velfærdsstat skal fungere, må borgerne undlade at drage nytte af dens
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereModernitet, velfærd og solidaritet
SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets
Læs mereAT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning
AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereKontraktteori John Rawls
Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereBorgerinddragelse, samskabelse og demokrati. Mødet mellem myndighed og borger
Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati Mødet mellem myndighed og borger Lidt gymnastik Borgerinddragelse er en central del af demokratiet medborgerroller Vælger, medborger, kontrollant, høringspart,
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereEtiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNINGER FOR CS
VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNINGER FOR CS Værdigrundlag og målsætninger for CS Mission at varetage det enkelte medlems/medlemmernes fagretslige interesser i ind- og udland, herunder: at sikre og udvikle det
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereAktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat. Tema 1
Aktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat Tema 1 En velfærdsstat kan have mange former Markedet Offentlig sektor Liberal-residual velfærdsstat Civilsamfundet Kontinental-europæisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereIndivid og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen
Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering
Læs mereRelationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen?
Relationel Velfærd Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Tekst Citat højrestillet Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereHjemmehjælpens historie. Idéer, holdninger, handlinger
Hjemmehjælpens historie Idéer, holdninger, handlinger I taknemlighed og med megen ros tilegnet Maria, Karen, Margit, Dorte, Luisa, Elisabeth, Christine, Janni, Laila, Trine, Birgit, Jane, Ditte, Helle,
Læs mereReformer kan få opbakningen bag velfærdsstaten til at sive
VELFÆRD Reformer kan få opbakningen bag velfærdsstaten til at sive Regeringen og politikerne har et massivt kommunikationsproblem, der på få år kan true den folkelige opbakning bag velfærdsstaten og starte
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereSynopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereVII. Mekanismer til risikodeling
VII. Mekanismer til risikodeling VII.1 Mekanismer til risikodeling Frivillige pooling-arrangementer baseret på poolinggruppens umiddelbare solidaritet; (familien, frivillige organisationer); Frivillig
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereLedere mellem selvtillid og selvværd. Den moderne leder kan begå fejl
Ledere mellem selvtillid og selvværd Den moderne leder kan begå fejl 1 Problemstilling Medarbejdere i det offentlige har ofte vanskeligheder med at forstå og tilegne sig forandringer Skal udvikle en ny
Læs mereRelationel Velfærd. Kan det offentlige og private samskabe?
Relationel Velfærd Kan det offentlige og private samskabe? Tekst Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget vi skaber sammen; borger, erhvervsliv,
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereVelfærd for ældre holdning og handling Et afsluttet projekt
Velfærd for ældre holdning og handling Et afsluttet projekt Projektets baggrund Som oplæg til et symposium, der blev afholdt i 2001, udarbejdede ÆldreForum notatet Et godt liv som gammel. Hovedpointen
Læs mereDen uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere
hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Konference om Frivillighed i udvikling Syddansk Universitet, 5.
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereHvem har ansvaret for børns sundhed?
Hvem har ansvaret for børns sundhed? Anders Hede Forskningschef TrygFonden Do.navn Udgangspunkt Diskussion om det folkelige-ideologiske grundlag for forebyggelsespolitikken I dag livsstilstankegangen -
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereRelationer. - Medborger eller modborger. Relationers fundamentale betydning for vores eksistens, menneskesyn og samfundssyn.
Relationer - Medborger eller modborger Relationers fundamentale betydning for vores eksistens, menneskesyn og samfundssyn. SSP, 22.03.2018, Jonas Norgaard Mortensen Mail: jonas@nol.dk Mobil: 61 78 86 16
Læs mereOpbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen
Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det postmoderne En kulturel frisættelse Individualisering
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs merePLANKULTUR. Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag
PLANKULTUR Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag PROGRAM 9.00-10.00: Hvor vi er nu, og hvordan arbejder vi os frem mod en fælles plankultur? 10.00-11.00: Værdiarbejde #1: Debat på
Læs merePartnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab
Partnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2011 Partnerskab: Et nyt honnørord Virksomhedens sociale ansvar
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereFrihed. af Henriette Larsen
Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Læs mereDAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00
DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereDanske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012
N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereNye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mere...udfører vi frivilligt arbejde i HAB
SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs merePårørende som plejeansvarlige
Hvis ansvar? Historiske og etiske perspektiver på pleje og omsorg Kender mere til sundheds- end socialområdet Signild Vallgårda Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Dias 2 Pårørende som plejeansvarlige
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Evt. navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereXIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller
XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af forklaringsmodeller XIII.1 Struktur- versus aktørforklaringer, jf. Klaus Petersen, 13 historier, 9-14 Demokratisering Industrialisering Kapitalisme Organisationer
Læs mereHVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?
PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne
Læs mereVelkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011
Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan
Læs mereTendenser i tiden. Den moderne civilisationskultur
Tendenser i tiden Det barnagtige Velfærd, forbrug og hverdag Selvværd og selvtillid Den moderne civilisationskultur Den barnagtige kulturs credo: Fra det svære til det lette, fra det komplekse til det
Læs mereVelfærdsstaten under pres
VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord
Læs mereTrivselspolitik antimobbestrategi
Trivselspolitik antimobbestrategi På Skt. Knuds Skole tror vi på, at hvert enkelt menneske er en unik skabning, der har en umistelig værdi og et selvfølgeligt krav på at have lov til at være den man er.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereDen tillidsvalgtes guide til et moderne samfund
Den tillidsvalgtes guide til et moderne samfund Moderne politisk identitet Polarisering Velfærd, hverdag og arbejde Fra overjeg til overvejende jeg Den tillidsvalgte Moderne politisk identitet Arbejdere
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs merePolitisk ledelse, Strategi2020 og 17,4-udvalgene
Politisk ledelse, Strategi2020 og 17,4-udvalgene Møde for ledere og MED-udvalg 20. august 2014 Politisk ledelse og arbejdsform Arbejde mere projekt/ad-hoc orienteret Være legitimt at engagere sig direkte
Læs mereRettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene FIP-konference 15. og 16. marts 2017 på Sukkertoppen og Århus Handelsgymnasium Oplæg ved Anders Ellegaard el@oregard.dk
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.
Læs mere