Dortheabørnehaven. PÆDAGOGISK TILSYN Syddjurs kommunes dagtilbud. Tilsynsførende: Anette Fisker FiskerAntropologi

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN Syddjurs kommunes dagtilbud Dortheabørnehaven Tilsynsførende: Anette Fisker FiskerAntropologi Anette Fisker, cand. pæd. ant. FiskerAntropologi Kantorparken 15, 8240 Risskov anette@fiskerantropologi.dk CVR:

2 TILSYNSRAPPORT [ ] INDHOLD DATAOPLYSNINGER OM DORTHEABØRNEHAVEN INSTIUTIONSBESKRIVELSE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER & BØRNEMILJØ, STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE BØRNS MEDBESTEMMELSE OG FORSTÅELSE FOR DEMOKRATI ORGANISATION, LEDELSE OG SAMARBEJDE FORÆLDRESAMARBEJDE SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER- OG ARBEJDET MED DEM BETRAGTNINGER OM KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE MILJØ KIDS SAMMENFATNING 1

3 DATAOPLYSNINGER: Institutionens navn: Dortheabørnehaven Kontaktoplysninger: Bugtrupvej 37, 8560 Kolind Leder: Ulla Abrahamsen Institutionstype: Børnehave Normering: 60 børnehavebørn Aktuelle børnetal: pr. 3/ : 55 børnehavebørn Tosprogede børn: 7 børn: 2 dansk/engelsk;3 syrisk; 1 litauisk; 1 dansk/portugisisk Personalets sammensætning: 5 pædagoger (157 t), 2 pædagogiske assistenter (50 t), 2 pædagogmedhjælpere (64 t), 1 sekretær (4 t), IT-supporter (5 t)1 køkkenassistent (5 t) Dato tilsynsbesøg: 12/10 & 13/ Dato: tilsynsmøde: 24/ Tilsynsmødets deltagere: Ulla Abrahamsen(leder), Bruno Moldrup (souschef, pædagog), Berit Lilie (pædagog), Pia Frederiksen (Pædagogisk assistent) Michelle Bach (forældrebestyrelsesrepræsentant), Kenneth Enrico Petersen (skoledagtilbudsforvaltningen), Anette Fisker (tilsynsførende) 2

4 INSTITUTIONSBESKRIVELSE: Fysiske forhold: Institutionen er fra I løbet af 2017 bliver den fusioneret med Børnehuset Romlehøj og bliver til Kolind Børnehus i en delvis nybygget institution (udvidelse af Børnehuset Romlehøjs bygning) tæt på Kolind Skole. Inde: Børn og forældre går ind i huset ene ende. Her er der en stor garderobe, bestående af 3 rum med halve vægge. Den er fælles for alle børnehavens børn. Der er udgang ad døre til både den store og den lille legeplads og indgang til børnehaven. Inde i børnehaven er der en gang, der som en tarm forbinder alrummet med garderoben. Tarmen fortsætter ud ad alrummet, som er husets vinkel og midte, til en anden ende og rummene der. Huset har mange gode rum, der alle, på nær alrummet, har et godt naturligt lys med store vinduespartier. Ad gangen fra garderoben, er der på højre side et lille læse/stille rum, der står bl.a en sofa med et par tæpper og en træ-bil med plads til 4 børn, på væggen hænger der et klapbord. Ude på gangen ved læse/stillerum, er der en whiteboardtavle hvor forældre skriver deres børn ind og ud og skriver hvornår børnene hentes. På gangens venstre side er der et stationært indrettet motorikrum med klatrenet cirka 1 meter fra loftet, klatrevægge, en afsats, rebtov, på gulvet der faldunderlag. I de næste to rum på gangens venstre side er der børnetoiletter. Ved siden af toilettet har Bisserne 2 rum. Rummet har tidligere været Lille Bjørns, en gruppe for børn med særlige udfordringer, som nu er nedlagt og inkluderet i den samlede børnehavegruppe. I rummet er der spil og bøger på hylderne og kasser med legesager. Nogle af tingene står i børnehøjde. Der er en stationær computer, og en 3

5 væghængt kridttavle. Der er 2 borde i rummet. En dør forbinder rummet med et mindre rum, her er et bord med skamler til, en sofa et sofabord og en hylde i voksenhøjde hvor der står kasser med legetøj. Bisserne er børn, der er samlet i en gruppe foråret før det forår de starter i tidlig SFO. Et barn er Bisse et kalenderår, fra forår til forår. Uden for Bissernes rum er alrummet. Rummet er indrettet med hylder, reoler/rumdelere, 3 borde, og et bygge/klodsebord med kant, whiteboardtavle, en legekrog bag nogle rumdelere, et klodsebord i et tidligere vindfang, en skænk der er personalets. Alrummet er både husets hjerte og hovedpulsåre. Her er der mange forskellige ting og der foregår mange forskellige aktiviteter på samme tid. Det er et gennemgangsrum, et samlingsrum, et opholdsrum, et legerum, et overgangsrum (hjem-børnehave). Rummet har mange funktioner og når de mange funktioner bruges samtidig daler kvaliteten af pædagogiske miljø i rummet. Personalet har siden 1996 afprøvet forskellige løsninger. Rummet har altid været en udfordring. Der blev på tilsynsmødet talt om, hvad der kan gøres disse sidste 8-9 måneder før flytningen, for at forbedre kvaliteten af det pædagogiske miljø i rummet. Rummet er som det er, det er hvordan det bruges, der kan forandre kvaliteten. Der bør prioriteres! Hvad kan der gøres?: At voksne trækker sig ud i husets andre rum/ud med børn og sætter ting i gang med dem lige så snart der er folk til det; Flytte stationerne (tegnebord og bygge/klodsebord) et andet sted hen, evt. udskifte indholdet af stationernes tilbud; Mærke efter hvordan det er at være i rummet og handle efter det. Der blev på tilsynsmødet opfordret til at Dortheabørnehaven finder frem til en måde og en form, som de synes de kan lide at være i, som højner kvaliteten af det pædagogiske miljø. 4

6 I tarmens anden ende er det store legerum, der er indrettet med måtter og skumpuder i forskellige former. Her kan leges vildt og der kan sættes musik på. Rummet bliver også brugt til samlinger for hele børnehaven. Vi talte på tilsynsmødet om voksnes placering og rolle i forhold til rummet og dennes betydning for stemningen og børnenes aktivitetsniveau i rummet - og de bagvedliggende pædagogiske overvejelser om rummets brug. Ved siden af store legerum er lille legerum. Her er en sofa et væghængt klapbord og skabe bl.a med soveting. Det er her der soves middagssøvn. For tiden kan børnene balancere på surfboards i dette rum. Jeg bemærkede under feltbesøget med KIDS en betragtelig forandring af støj fra rummet, der trak ud i alrummet da den voksne flyttede sig, fra at sidde uden for rummet til at sætte sig ind i rummet til børnene. Der er adgang til toiletter til børn og voksne og vaskerum fra gangen. Alrummets tredje udvej er køkkenrummet. Selve køkkenet er i rummets ene hjørne. I rummet er der et stort ovalt bord, der er plads til cirka 20, en gruppe børn. Der er en stor kridttavle. Her er udgang ad en havedør til den store legeplads. I rummet er også køleskabe til madpakker. Der er fra rummets ene ende adgang til et møderum, til lederens kontor og til et depotrum. Fra den anden ende er en dør ind til kreativ værksted, hvor en af grupperne også har grupperum. Kreativ værksted er et mindre rum hvor 3 af væggene fortrinsvis er med hylder fra lidt over gulvet til loft. På væggen hænger der for tiden rim og remser, som øves i forbindelse med madpakkespisning. Ude: Fra parkeringspladsen kommer du ind på den lille legeplads. Her er flisebelagt og en sandkasse med legehus mm. Der er flisebelagt hele vejen rundt om huset. Uden om flisearealet er der græs, buske og træer. Der er et større (ca. 500 m2) skovareal, herinde er skovhytten, og værkstedstingene er opbevaret her. Skoven er meget brugt. Der klatres i træer, leges i skovhytten, anlægges veje med 5

7 brug af mælkekasser som vejredskab, der leges med spande skovle og legeting der hører til udenfor. Indrettes huler og steder. Uden for skoven er der buskads, hvor der også er en hule. Der er en stor jordvold med naturlig flora bevoksning. Der er en rutsjebane af stål. Der er trillebør, sandkasse, boldbane (afgrænset med hegn) legehuse, gynger, skur til ting, mooncars og tohjulede køretøjer. Institutionens logik: Der bruges årshjul. Læreplanstemaerne er lagt ind i årshjulet, ligesom faste traditioner er det. Fx arbejdes der hvert efterår naturen og naturfænomener. Der er fast rytme i ugens løb; hver gruppe har en formiddag med voksenstyret aktivitet, en tur ud af huset, eller fri leg. Det går på skift hvilken gruppe der gør hvad. Fredag er en særlig dag, der må der fx spilles spil med blå i-pads, der er nogle gange fælles samling for hele børnehaven. Dagsrytmen er fast. Fra åbningstid 6.15 til klokken ~ 9.00 er der fri leg, der er fx voksne der spiller spil med børnene ved borde i alrum, eller i et af de andre rum, der er fri leg i store legerum, der er børn på legepladsen. Hvis der er flere end 6 børn der vil ud, skal der en voksen med. Klokken ~ er der aktivitet/tur ud af huset/fri leg. Klokken er der klargøring til madpakkespisning, toiletbesøg o. lign. Klokken ~ er der madpakker i de tre grupper hver for sig. Der holdes samling i forbindelse med madpakkespisning. Hver gruppe har sin form for samling er børnene på legepladsen er der frugt gruppevis til lukketid ~16.45 er der fri leg ligesom om morgenen. Pædagogerne har afsat tid ind i strukturen til individuel tid til opgaver med børn de er kontaktpædagog for og til administrative opgaver. 6

8 Børnene er inddelt i grupperne Spirene, (de mindste børnehavebørn) der er pt. ingen. Alferne og Skovtrolde (de mellemste børnehavebørn) Bisserne (de ældste børnehavebørn) Der er mindst en pædagog og en pædagogmedhjælper/ pædagogisk assistent i hver gruppe. Det særlige ved stedet, kultur: I Dortheabørnehaven vil man gerne hjælpe børnene til at blive selvhjulpne. Børnene opfordres til at gøre det de kan selv. De store opfordres til at hjælpe de små. Det kan fx være at tage tøj af og på. Bisserne vokser et år det døgn de bliver bisser. Børnene har stor grad af med -og selvbestemmelse. Børnene skal have lov til at mærke, at de er med til at bestemme hvad der sker og hvordan det er at være med. Et par eksempler: Børnene må lege hvor de vil i ydretimerne, de voksne er tilgængelige imens; Børnene bliver fx spurgt om hvad de ønsker af legetøj i forbindelse med ny indkøb, det er fortrinsvis Bisserne der bliver spurgt; Der bliver af og til lavet mad sammen med børnene, børnene har i høj grad indflydelse på hvad de kommer til at lave for noget mad og hvad de har lyst til at spise. I børnehaven forberedes børnene på at komme i skole, fra de er Skovtrolde og Alfer med at rejse sig op på stolen og synge alene for gruppen, klippe med saks, sige rim og remser. Bisserne er i Bisser et helt år og laver skoleforberedende ting iblandt andet i løbet af året. I Dortheabørnehaven er man meget begejstret for Bissegruppeordningen. Pædagogisk retning: Børnene har stor grad af med og selvbestemmelse. Gruppedannelse foretages ud fra hvert barns nærmeste udviklings zone (NUZ) Der er fokus på læring, Dortheabørnehavens læringsforståelse er: 7

9 Børn lærer i samspil med andre børn og voksne i aktive fællesskaber, hvor der er mulighed for spejling og feedback. Læring kræver en aktiv indsats fra voksne rollemodeller. Børn skal opleve at de er en del af en aktiv hverdag, hvor de selv er aktive medspillere, de skal inddrages ved indkøb af legetøj, valg af indhold i aktiviteter og i forhold til gruppetilhørsforhold. Alle faste medarbejdere, på nær en som er i gang med det kommunalt arrangerede forløb, har gennemført kursus i ICDP. Dortheabørnehaven købte i 2013 eller 2014 et lokalt arrangeret ICDP forløb af Finn Godrim. Det forløb en lørdag og nogle efterfølgende sessioner. Forløbets indehold var både af teoretisk og praktisk karakter. ICDP bruges i Dortheabørnehaven blandt andet af det pædagogiske personale til at bevidstgøre og arbejde med egne udfordringer med relationer til bestemte børn til at se børnenes ressourcer. Det fremhæves på tilsynsmødet, at det er givtigt for personalegruppen at de har været igennem forløbet sammen. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER & BØRNEMILJØ, STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE: Status: De pædagogiske læreplaner er opdatterede og læreplanerne bruges som et arbejdsredskab. Læreplanen er i punktform der arbejdes detaljeret med hvert læreplanstema i teamsene. Der mangler læreplan for temaet alsidig personlig udvikling. Der skal tilføjes en situationsbesgivelse af, hvordan der arbejdes med hvert læreplanstema i Dortheabørnehavens praksis. Dette for at beskrive både for jer selv i børnehaven og for andre uden for den, hvordan lige præcis Dortheabørnehaven arbejder med hvert af de 6 lovpligtige læreplanstemaer. Det rækker med et velsbeskrevet detaljeret eksempel for hvert tema. 8

10 Alle læreplanstemaer skal indeholde hvordan der arbejdes med et godt børnemiljø og hvordan de ser ud fra et børnepersktiv. Det er også en mulighed at beskrive én situation, hvori alle læreplanstemaerne indgår, og henvise til temaernes specifikke indhold, fortælle hvordan der tages højde for et godt børnemiljø og hvordan det kan spores på børnenes udsagn eller udtryk. Læreplanstemaerne skal downloades hver for sig på det kan gøres mere brugervenligt ved at samle læreplanerne i ét dokument. Det anbefales at gøre det nu. De andre nævnte opgaver med læreplansudvikling må vente til efter sammenlægningen. Børnemiljøet: Der er indført rødt kort og grønt kort. Børnene ved at rødt er ubehageligt og grønt er rart. Røde og grønne kort kan bruges til at få børns udsagn om hvordan de befinder sig, om de trives om de bliver hørt, føler sig forstået og meget, meget mere. Der blev på tilsynsmødet talt om at de stille børn har mulighed for at trække sig væk fra støj i husets midte (alrum, store legerum, lille legerum og motorikrummet) i tidsrummene og Børnene kan komme på kontoret, der et et væghængt klapbord, hvor man kan sidde og spille, tegne eller noget andet, imens lederen arbejder ved sit skrivebord. Børn kan lege i det lille Bisse-rum, børn kan gå ud hvis flokken ikke er større end 6 børn, børn kan gå i læse/stille rum og lukke døren, børn kan få lyserøde I-pads med læringsspil og fx høretelefoner til. Børnene laver produkter fx maler mariehøns på sten, eller samler spidslønsblade får dem lamineret og klipper dem ud, bager pølsebrød. Børnene er med til at skabe de æstetiske rammer med deres egne produkter. Når børnene leger indretter de steder, som de opholder sig på længe. 9

11 BØRNS MEDBESTEMMELSE OG FORSTÅELSE FOR DEMOKRATI: Børnene har i høj grad medbestemmelse i hverdagslivets praksis. De har stor indflydelse på deres hverdag: Medbestemmelse om spisevaner, i forhold til aktiviteter, den praktiske hverdag, konflikthåndtering alle har ret til at blive hørt, respekt og accept af at alle skal være her og have en mening, flertalsbeslutning, vente på tur. Rød Grøn -kort bruges i arbejdet med børnenes forståelse af demokratiske processer. ORGANISATION, LEDELSE & SAMARBEJDE: Organisering: Ledertemaet består af lederen med sparring fra souschef, TR, AMR og MED-organ. Der holdes MED møde cirka hver tredje måned. Derudover forgår ledelse ad hoc i dagligdagen. Samarbejdskultur: Det oplyses at personalet er gode til fælles refleksioner både i det daglige og på møder. De giver hinanden plads, anerkender forskelligheder og er opmærksomme på hinanden. Opgaverne fordeles på teammøder, personalemøder. Morgenvagter laver bemandingsplan, i grupperne i det daglige. Der videndeles på personalemøder, teammøder og i dagligdagen og kommunikeres via google-drev, med ugebrev og i bog i personalestuen. Personaleledelse: MUS: Mus foregår en gang om året. Lederen har udsendt samtaleguide i god tid, der er afsat minutter. APV: Er sidst udført Fysisk: 2013, leder/trivsel

12 Kompetenceudvikling: (siden 2014) 1 medhjælper på ICDP-kursus 1 pædagog tager diplomuddannelse i sprog 1 medarbejder på kursus i pædagogisk massage sprogkurser alle på kursus omkring 49 og underretning mediekursus en del på kursus om flygtninge VIDA Samarbejde med eksterne: Talepædagog, psykolog, familierådgiver, socialfaglig rådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut, sundhedsplejerske råd og vejledning, TF. Forældrebestyrelses samarbejde: Der er bestyrelsesmøde cirka hver tredje måned. Bestyrelsen arbejder med emnerne: Forældreinklusion, børnehavens venner, dialog om budget, pædagogik og daglige rutiner samt ansættelser. FORÆLDRESAMARBEJDE: Forældrebestyrelsen har for kort tid siden arrangeret og stået for den første fællesspisning. Dette er i direkte forlængelse af VIDAprojekt om forældreinklusion. Fællesspisninger holdes gruppevis den første gang med personalets deltagelse. Efterfølgende er det forældrebestyrelsen der driver det. Der var god tilslutning til første 11

13 fællesspisning. Fællesspisning handler om at børnenes forældre lærer hinanden at kende, før børnene begynder i skolen. Børn leger sammen og har en hverdag sammen. Det handler om at styrke børnenes fællesskaber. Der var bordkort, for at understrege at det handler om børnenes fællesskaber. Forældre er glade for nyhedsbreve på intra og i huset. Der er picolager, (billeder) af begivenheder i løbet af ugen, de et gode som afsæt til en snak med sine børn om hverdagslivet i børnehaven. Forældre er glade for førskoleindsatsen og Bisserne i Dortheabørnehaven. Der kunne være flere fremmødte til forældremøder i almindelig forstand. Der har været afholdt forældremøder med et fagligt input (VIDA og kost-politik) med meget lille tilslutning. Der er meget stor tilslutning til den årlige grill-fest og lucia-optoget. Der vil fremover gøres forsøg med at holde forældremøder gruppevis, ligesom fællesspisning. SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER OG STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE: Sprogvurdering: Alle 3 årige skal sprogvurderes i Syddjurs Kommune. Der skal være en person der er ansvarlig for at sprogvurderinger foretages. Der skal være kvalificeret personale til at foretage sprogvurderingerne. 3-årige må kun sprogvurderes med Rambølls system imens vinduet i systemet er åbent til det (i perioden hvor barnet er 2,10-3,6 år) Det er ikke nyt i Dortheabørnehaven at sprogvurdere alle 3- årige. Det er pædagogen, der kender barnet bedst som foretager selve sprogvurderingen med barnet. 12

14 Børn hvis sprog vurderes i kategorierne særlig og fokuseret indsats, skal der udarbejdes handleplaner for videre arbejde med barnets sproglige udfordringer. Disse handleplaner bør evalueres fx efter 3 måneder, med henblik på sprogindsatsens effekt. Ved børn, der lander i særlig fokuseret indsats holdes der tværfagligt møde med talepædagog og forældre. Sprogarbejdet indgår i det daglige som: Der arbejdes med SPELL, der er en sprogpædagog i huset, der er dialogisk læsning i grupperne, der er fokus på at sætte ord på i dagligdagen. Når der er behov læses der med børn i mindre grupper. Overgange version 1.0.: Politiken er taget i brug. Der er synkroniseret ind efter rammeplanen, så overgangsarbejdet er parat til den nuværende Bisse-gruppe der begynder i tidlig SFO april Vida: Leder og en pædagog (souschef)deltager i VIDA. 1. projekt var forældreinklusion med VIDA, det er i gang sat i samarbejde med forældrebestyrelsen. 2. Projekt er sprog dette er i gangværende. Hele personalegruppen inddrages i VIDA ved videndeling på personalemøder og deltagelse i projekterne. Redskabet Spiderweb (spindelvævsdiagram) lært gennem VIDA er brugt i LMG kompetenceafklaring (de 8 nøglekompetencer). ICDP: Alle medarbejdere har eller i gang med ICDP (lokalt arrangeret Finn Gorim / ICDP Syddjurs) ICDP betegnes af Dortheabørnehaven som deres grundsyn. Medieleg med i-pad: Der er 10 I-pads til børnene. De 5 lyserøde er med læringsspil og har tilhørende 13

15 høretelefoner. De låses ud om morgenen og kan bruges af børnene som andet legetøj. De andre 5 er blå, her kan børnene også spille tju-bang spil, det må de om fredagen i voksenstyret omfang. Dette er udkommet af et forsøg, der gik på at lade børnene styre brugen af I-pads selv. Børnene fandt ikke en naturlig begrænsning. I demokratiets og medbestemmelsens ånd, må børnene spille tju-bang spil om fredagen. I-pad bruges til mange ting. Børnene tager billeder og filmer med dem. Der hentes oplysninger, der hentes musik osv. Dortheabørnehaven synes at I-pad nu næsten indgår som en naturlig ting i børnehaven. LMG: Ledelses Medarbejder Grundlaget er præsenteret på et personalemøde og bruges på teammøder. Hvor er vi i forhold til LMG? Der er i personalegruppen foretaget undersøgelse af de 8 nøglekompetencer kompetencer med brug af Redskabet Spiderweb. BESTRAGTNINGER OM KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE MILJØ: Af KIDS rapporten fremgår det, at kvaliteten af det pædagogiske miljø (især i tidsrummene og ) kan forbedres. Dette talte vi om på tilsynsmødet. Om 8-9 måneder flytter børn og personale til Kolind Børnehus og der bliver ikke ændret i de fysiske omgivelser. Derfor handler det om hvad personalet kan gøre med afsæt i deres pædagogiske faglighed inden for de 9 vurderingsområder i KIDS. KIDS er en temperaturmåling, med en masse af mine (konsulentens) kommentarer, som kan bruges til refleksion og kvalitetsudvikling. 14

16 KIDS: Der er i institutionen foretaget et 2x4 timers antropologisk feltarbejde (8-12 &12-16) over 2 efter hinanden følgende dage, med brug af materialet KIDS. Feltarbejdets fokus er kvaliteten af det pædagogiske miljø i institutionen. Anette Fisker har på baggrund af feltarbejdet udfyldt og genereret en KIDS-online scoringsrapport 1 med kommentarer. Det bemærkes at rapporten er en temperaturmåling på de, ifølge Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose 2, 9 essentielle KIDS- kvalitetsvurderings-kriterier. De 9 områder er: Relationer; Leg & aktivitet; Fysiske omgivelser; Sprog & Kommunikation; Opmærksomhed; Socio-emotionel udvikling; Deltagelse & Indflydelse; Kritisk tænkning & Erfaringsdannelse; Selvudvikling. Rapporten blev fremlagt af Anette Fisker og diskuteret af mødedeltagerne på tilsynsmødet. Institutionen har mulighed for at bruge rapporten til kvalitetsudvikling af det pædagogiske miljø. 1 Onlineprogrammet KIDS Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (DPF) 2 KIDS Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (2014) Dansk Psykologisk Forlag af Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller 15

17 SAMMENFATNING: Børnene har stor grad af medbestemmelse og indflydelse på hverdagslivet i Dortheabørnehaven. Der er støj mere eller mindre i alrummet rumme omkring - huset hjerte, i tidsrummene ~ og Der opfordres til at prioritere anderledes. Fx At flytte sig ind i, i stedet for opsyn, ude er også et rum, at placere sig på basis af pædagogisk faglig begrundelse, at sætte ting i gang der fordeler børn ud i huset. De ting, der skal gøres ved læreplanerne: Læreplan for alsidige personlige kompetencer mangler, ligesom børnemiljø i et børneperspektiv. Der skal udarbejdes situationsbeskrivelser, der beskriver hvordan der eksempelvis arbejdes med læreplanstemaerne på Dortheabørnehave-vis. Disse tre ting må vente til efter sammenlægningen. De 6 læreplanstemaer skal samles og redigeres til et dokument, dette af hensyn til brugervenlighed. Det gode arbejde der gøres med at bruge læreplanerne i teamsene bør fortsættes. Der skal udarbejdes handleplaner på børn, der sprogvurderes og lander i særlig og fokuseret indsats og handleplanerne skal være evaluerbare og evalueres efter 3 måneders indsats. 16