Poppelvejens Børnehave

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN Syddjurs kommunes dagtilbud Poppelvejens Børnehave Tilsynsførende: Anette Fisker FiskerAntropologi Anette Fisker, cand. pæd. ant. FiskerAntropologi Kantorparken 15, 8240 Risskov anette@fiskerantropologi.dk CVR:

2 TILSYNSRAPPORT [ ] INDHOLD DATAOPLYSNINGER OM POPPELVEJENS BØRNEHAVE INSTIUTIONSBESKRIVELSE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER & BØRNEMILJØ, STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE BØRNS MEDBESTEMMELSE OG FORSTÅELSE FOR DEMOKRATI ORGANISATION, LEDELSE OG SAMARBEJDE FORÆLDRESAMARBEJDE SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER- OG ARBEJDET MED DEM BETRAGTNINGER OM KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE MILJØ KIDS SAMMENFATNING 1

3 DATAOPLYSNINGER: Institutionens navn: Poppelvejens Børnehave Kontaktoplysninger: Poppelvej 9, 8550 Ryomgård, tel: , Leder: Carsten B. Braüner Institutionstype: Børnehave Normering: børn Aktuelle børnetal: pr. 22/3 2017: 69 Tosprogede børn: 4, Syriske børn Personalets sammensætning: 5 pædagoger, 5 medhjælpere og 1 leder Dato tilsynsbesøg: 22/3 & 23/ Dato: tilsynsmøde: 27/ Tilsynsmødets deltagere: Carsten B. Braüner(leder), Pia Gribsholt, (pædagog), Anne Marie Melin (pædagog) Jacob Helbo Kristensen(forældrebestyrelsesformand), Charlotte Strømman Have (forældrebestyrelsesnæstformand) Kenneth E. Petersen(skoledagtilbudsforvaltningen), Anette Fisker (tilsynsførende) 2

4 INSTITUTIONSBESKRIVELSE: Fysiske forhold: Inde: Børnehaven er aflangt hus fra øst til vest. Huset er bygget i Huset har været en stueopdelt integreret institution. I 1998 blev institutionen ændret til at være funktionsopdelt, der blev væltet vægge og huset blev indrettet som det er i dag, som en funktionsopdelt børnehave. I midten af huset er indgangen fra gaden. Kontoret er til venstre for indgangen, der er foyer, med infotavle ud for kontoret. På langs, øst-vest gennem huset er en fordelingsgang, og på den anden side af den er garderoben, som er et stort rum med 2 åbne indgange i hver side, fra fordelingsgangen. Garderoben er rummelig, der er fx plads til at sætte sig på gulvet og til at voksne og børn kan være sammen om påklædning. I garderoben er der 2 køleskabe til madpakker. Der er vinduesparti i den sydvendte mur, ud mod legepladsen ligesom der er udgang til den. Personaletoilettet ud mod fordelingsgangen deler væg med garderoben mellem de 2 indgange fra fordelingsgangen. Over for garderoben er der et lille legerum med skydedør i, rummet er indrettet med køjeseng, tasker og ting til rollelege. Der er et lille rum til med skydedør i ved siden af, det er også indrettet til leg, her er komfur, lavt bord med stole Mellem sidstnævnte legerum og caféen er der et børnebadeværelse. For enden af fordelingsgangen er der et stort rum der er café, køkken og gennemgangsrum til rummene længst mod vest. Køkkenet er mod nord og mod syd caféen. For enden af køkkenbordet er der et lavt rullebord med små vandkander og porcelænskopper til børnene. Køkkenet vender ud mod gaden, og er vinkestedet. Caféen er opdelt i 3 områder. Længst mod øst er der stille, hygge læse sted, med 2 sofaer og en reol med bøger og børns mapper der opdeler området i 2 steder. Personalet har her en pult og plads til kalendere, telefon og andre arbejdsredskaber. Midt i caféen er der borde. 1 stort ovalt (flere borde sat sammen) i voksen størrelse 3

5 med taburetter til og lave borde med lave stole omkring. På den anden siden af bord-området er der et område med nogle lave borde med stole omkring og en reol med forskellige slagt spil. Her hænger et verdenskort på væggen. Der er udgang til legepladsen fra caféen og taburetter stables når brugen af rummet ændres fx til gennemgang mellem køkken, hvor der står et køleskab og legeplads. Fra det sidstnævnte område der en snip gang, hvorfra der er indgang til 2 rum. Til venstre mod syd danserummet, her kan mørklægges med tunge gardiner, der er gulvplads, udklædningstøj og -ting, skab med musikinstrumenter, spejlvæg, rulleboards, musikanlæg og musik på, en sofa. En bred skydedør adskiller rummet fra Klodserummet. Her er klodser og andre tematisk sorterede legeting mm., løse gulvtæpper som børn kan lægge på eller tage væk, kommode med børns opbevaringsskuffer til ting de er i gang med, sytøj Her er et lavt bord under det vestvendte vindue med lave stole omkring. Klodserummet er 2-delt med en bred åbning i muren og rummets anden del har samme funktion, der er gulvlegeplads, legeting der er tematisk sorteret og en kommode med børns skuffer. Fra sidstnævnte rum er der udgang til snip-gangen. I denne ende af huset er der også et børnebadeværelse. På den anden side af garderoben mod syd er der 2 rum der begge er 2 delte. Det nærmest garderoben er værkstedet. Værkstedet er åbent det meste af dagen og kan lukkes af fra fordelingsgangen. I værkstedet inderste rum er der lavt bord med stole omkring og et bord i alm. højde, der er vask og vand. Der er hylder med tematisk sorterede ting, placeret synligt og kommunikerbart hvad børn selv må tage, når de er alene i værkstedet. I værkstedets yderste rum er der et lavt bord med stole omkring. Der er skab og opbevaringsplads til ude-værkstedsting mm. Der er desuden depot i kælderen bl.a. Ved siden af værkstedet er motorikrummet. Her er faldunderlag på gulvet, ting og artefakter til motorisk aktivitet i forskellige geometriske former, farver og materialer/tekstur. Der er klatrevæg 4

6 og luftmadras at springe ned på, ribbe, sansegynger. I det yderste rum er puderummet, her er skinne i loftet til fastgørelse af gynger og reb med karabinhager. Her er en meterhøj kasse at hoppe fra, faldunderlag og skumpuder forskellige mht. tekstur. Motorikrummet fungerer også som soverum, her er rullegardiner og børns små madrasser og dyner lægges på gulvet. For enden af fordelingsgangen, mod øst, er personalestuen og ved siden af den et lille rum der bruges til opbevaring af ting der ofte er i brug, ting til motorisk sansestimulering, forskellige sprogmaterialer og børns madrasser og soveting. Mellem sidstnævnte rum og kontoret er der et børnebadeværelse med ble-skifte plads. Der bliver luftet godt ud i huset. Der er gardiner og hjemligt. Ude: Legepladsen er sydvendt og kuperet i terræn. Fra garderoben er der et lille vindfang. Der er et smalt udhæng herunder står der på det flisebelagte areal op ad huset en sofa, der er en kasse med udelegeting, der er redskaber skovl, kost, løvrive, der er bordbænkesæt. Der er et legeområde med legehus, græs og stakit omkring. Mod vest er der trampolingrav og trampolin i sommerhalvåret. Der er græsareal, bålsted, med naturbænk omkring, bordbænkesæt, på pladsen er der plads til at alle børn på samme tid, kan sidde med mad fx Der er klatretræer og buske ud mod hegnet og vejen. Et skur med køretøjer og udeting, og en åben overdækket del af skuret er legested med tankstation. Fra skuret stiger terrænet mod syd. Her er et legetårn med rebgang, rutsjebane, klatrevæg.. Der er huler i krattet langs hegnet vest-syd om legepladsen og køresti i delvist i jord og på fliser. Der er en bro henover en køresti, legeområde og rutsjebane ned i en sandkasse, der er i skygge af høje nåletræer. Der er et betonrør, der er beklædt i enden (ikke rå beton), der er areal i sand med gynger, sansegynge og almindelige gynger. Der er høj og træer der er gode at klatre i. Der afgrænset af hegn, en fodboldbane med fastgjorte minimål. Der er en sandkasse med mulighed for solafskærmning. 5

7 Der er et stort legehus, et område mod øst med fint hvidt sand og under et halvtag står der en stort bondegård børn oprejst kan lege i. Der er endnu et lille legehus i området mellem de 2 sandkasser. Der er klatretræer og opstammede træer. Legepladsen er indrettet med områder til varieret aktivitet og forskellige stemninger på stederne betoner, betegner dem. Institutionens logik: I Poppelvejens Børnehave arbejdes der ud fra HUS-tanke. Det betyder at alle børn i princippet er alles børn. Alle medarbejdere er sammen om husets hverdagsliv og har ansvar for at det fungerer. Alle børn er tilknyttet en bestemt aldersintegreret garderobegruppe, som har en primær pædagog, der har det overordnede ansvar for det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. Primær-pædagogen har forældresamtaler og det nære forældresamarbejde. Endvidere er børnene inddelt i aldersopdeltegrupper, hvor de har aktiviteter 1 gang om ugen. Barnets sammenhængende liv barnets hverdagsliv består i store træk af barnets tid i institution og tid i hjem. Forældre og personale har et nært og personligt samarbejde omkring børnene. Børnene har i høj grad selv og medbestemmelse i børnehaven. Der arbejdes ud fra en grundholdning om at børn er sociale og kompetente. De voksne samarbejder både i aktiviteter og samværet i nu et, med børnene, ud fra faglige pædagogiske grundholdninger, erfaring og viden omkring børns udvikling. Funktionsindretningen er med til at styre dagsforløbet. Alle rum, er rum, der med deres indretning fortæller, hvad de er beregnet til. Fra børnehaven åbner om morgenen til der møder mere personale ind, er børn i caféen, klodserummet og måske danserummet. Der er en aktivitet til børnene, hvis de gerne vil have det, ellers er der ting i caféen og i klodserummet som børnene kan lege med. Der er morgenmad, som børn der kommer først hjælper med at tilberede i køkkenet. Børn der kommer tidligt kan også hjælpe med at åbne værkstedet og motorikrummet, hvis de har 6

8 lyst. Børn må gerne gå på legepladsen, efter aftale med en voksen. Rummene er med til at styre dagsforløbet. Legepladsen er et rum ligesom værkstedet og motorikrummet. Personale der møder ind løbende går i værkstedet, motorikrummet, på legepladsen i klodserummet og bliver der så længe der er børn der. Der tilbydes en aktivitet i værkstedet og voksne er sammen med børn, om det de er gået i gang med på egen hånd. I de andre rum er voksne sammen med børnene om noget, fx spil, leg med klodser.leg i motorikrum, hjælper og skaber ramme om børnene. Der sættes musik på i danserummet. Børn bruger rummene og kan lege sammen med og uden voksne. I caféen er der altid en voksen. Når børn ikke har lyst til at være på legepladsen fx kan de gå ind i caféen og rummene omkring. Børn må spise når de har lyst, i caféen og på legepladsen. Alle børn kommer på tur, eller har en planlagt aktivitet i aldersopdelte grupper en dag om ugen. Turene er på gå-ben i afstande fra børnehaven bestemt efter hvilke udfordringer børnene skal gives. Fx de ældste Mariehønsene går til Ellens Skov, ca. 25 min. gang, har vogn med snittegrej og båludstyr (treben og bageplade) og brænde med. Pandekager på bål i skove, besøg af Ellen og Carsten der ejer skoven, børn har madpakker med i rygsække de selv bærer. Ture går ud i lokalområdet til mekanikeren, fjernvarmeværket, Gammel Ryumgaard, Skjold, gæstehuset ved Ringvejens Børnehus, Brugsen, søen, plejehjemmet. 2 af medarbejderne har arbejdet i børnehaven i mange år, 25/35 år og har mange relationer til folk i lokalområdet. Blandt andet har en bedstemor, der er tidligere musiklærer på Ryom Realskole foræret børnehaven et musikforløb i realskolens musiklokale. Faste traditioner som fælles tur til stranden, gallafest for børn der slutter når de skal i tidlig SFO, fastelavn, Lucia-optog i børnehave og de ældste børn er også på plejehjemmet, sommerfest, bedsteforældredag. 7

9 Foruden tur-dagene/ planlagte dage, har de aldersopdelte samling grupper i forbindelse med fokuserede læreplanstema-forløb og hele december måned. Der arbejdes fokuseret med læreplanstemaerne i forløb af 2 ugers varighed fordelt over året, læreplanstemaerne fordeles i et årshjul. Fx: Venskabsuger, 2 uger i januar med læreplanstemaerne: Alsidig personlig udvikling & sociale kompetencer. I venskabsugerne sættes der specifikt fokus, med planlagt indhold og SMITTE- model og der arbejdes med læreplanstemaet året rundt. Pædagogisk retning: I Poppelvejens Børnehave arbejdes der ud fra Hus- tankegangen hvor børn har en primærpædagog, og i hovedparten af tiden er sammen alle med alle, i huset/legepladsens rum. Alle børn er kendt af alle voksne. De voksne har et fælles pædagogisk afsæt. Barnets primær pædagog har ansvar for og formidler til alle sine kollegaer, hvad børn har behov for særlig træning i og særlig opmærksomhed på. Alle børn har forskellige voksne at gå til, og øver blandt andet herved relationskompetencer. Pædagogerne bruger betegnelsen øjeblikspædagogik om deres arbejde i nuét med at understøtte børnene i deres udvikling og tilbyde læringsmiljø igennem leg og det samvær der har sit udgangspunkt i det børn gør og er optagede af. Der arbejdes særligt ud fra Vygotskys teori om NZU, læring i hverdagen, øjeblikspædagogik, upåagtet faglighed (Anne Grethe Ahrenkiel m.fl. VENDS- teori om motorik og sanser og ICDP. Fri for mobberi- materialet bruges, ligesom sprogkufferter. Poppelvejens Børnehave er certificeret idræts, leg og bevægelsesbørnehave (DGI 2011). Certificeringen var forløberen til faglig uddannelse som motorikassistent og motorikvejleder, (VENDS) som husets faste medarbejdere har som fælles afsæt. Der er 1 motorikvejleder. ICDP uddannelsen som det faste personale gennemførte i et lokalt arrangeret forløb i foråret 2015, er også fælles fagligt afsæt. 8

10 Der er gennemgående arbejde med den alsidige personlige udvikling og ICDP metoden bruges. Sprog, leg og bevægelse og sociale kompetencer arbejdes der med kontinuerligt. Det enkelte barn er i centrum. Barnet gives i stor udstrækning muligheder for at træffe beslutninger og selv bestemme. Der er konstant voksne ved siden af børnene, kulturel bestemt dannelse og opdragelse samt et tæt forældresamarbejde. Barnets skema er et nyt tiltag der ikke er helt klar endnu. Barnets skema er et fælles fokus- og samtalepapir, som skal bruges ved de 2 fastlagte forældresamtaler, som forældrene tilbydes. Det er hensigten at skemaerne både rummer de pædagogiske læreplanstemaer og det som er særligt for Poppelvejens Børnehave. Barnets skema udfyldes efterhånden i forbindelse med samtaler og særlige indsatser og vil følge barnet i overlevering mellem personale samt i overgangen mellem børnehave og skole. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER & BØRNEMILJØ, STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE: Status: De pædagogiske læreplaner der findes på er sidst evalueret i Børnehaven er i gang med at evaluere de pædgogiske læreplaner på bestyrelsesmøder og på Personalemøder. Det første kvartal af 2017 har der været arbejdet fokuseret med personlig alsidig udvikling og sociale kompetencer. Der arbejdes som noget nyt på en er mere dynamisk måde med læreplanstemaerne, i fokuserede forløb, med kvartalsvis planlægning i et årshjul. Der arbejdes ligeledes med evaluering af læreplanstemaerne med brug af SMITTE- modellen, evt. med et B for børnemiljø også. 9

11 Der blev talt om Master for en styrket pædagogisk læreplan ved tilsynet og om evaluering og brug af evalueringerne. Der kommer i løbet af 2017 nye lovkrav omkring de pædagogiske læreplaner. Børnemiljøet: Børnemijøet er tænkt ind alle vegne i børnehaven. Børnemiljøet indgår i personalets refleksion omkring det pædagogiske arbejde. Børnehavens læringsforståelse: Læring og tid; Læring og leg, er afledt af principper for et godt børnemiljø set fra et børneperspektiv, der bygger på et værdisæt om at barnet er kompetent jf. Jesper Juul. Legetøj kan blive stående til næste dag. Børn må spise når de vil og så meget de vil. Børn må lege hvor de vil og med hvem. Trængsel i rum undgås, der er tydelige og tilgængelige voksne. Børn får lov at mærke deres behov og udfordres på kanten af deres formåen med voksenstøtte. Alle børns fødselsdage fejres enkeltvis, nogle i børnehaven andre hjemme hos børnene, der lejes evt. en bus. Der er et lavt bord med vand i små glaskander og kopper, så børn kan se hvor meget vand der er i kanden. Der er vand i vandbeholder på legepladsen. Børn kan lege hvor der er voksne og alene i rum. Der er få regler og voksne i nærheden. Huset er tydeligt indrettet til bestemte aktiviteter og lege. Der bruges spørgeskema fra DCUM 40 veje til at indhente de ældste børns perspektiv på børnemiljøet. Barnets mappe er med billeder af børn i deres børnehavetid. Der skrives lidt tekst til billerne, som er sat i fotolommer. Barnet får mappen med sig, når det går ud af børnehaven.gallafesten er barnets sidste dag og barnet får her sin mappe. Der kan evt. arbejdes mere systematisk med børnemiljøet og børns perspektiv på det, ved at opstille mål for børnemiljø under læreplanstemaerne og evaluere det efter temaets afslutning. 10

12 BØRNS MEDBESTEMMELSE OG FORSTÅELSE FOR DEMOKRATI: Selv og med-bestemmelse er en væsentlig del af pædagogikken. Børn har ret til medbestemmelse. Udgangspunktet er at børn selv kan træffe en lang række beslutninger, afgørelser og valg, derfor er personalet lydhøre over for børnenes ønsker og behov, og børnene får lov til at bestemme så meget som muligt selv. Fx: Børn må spise når de er sultne, som udgangspunkt. Børn finder selv ud af: hvilket tøj de skal have på ud; om de vil have bare tæer inde/ude; hvor de vil lege og med hvem; om de vil deltage i tilbudte spontant opståede daglige aktiviteter; om de kan selv, eller skal have hjælp. Børnene får tid til at gøre det de kan selv og hjælp hvis ikke de kan. Hus er indrettet så børn kan gøre så meget selv som muligt. Voksne vurderer altid børnenes selvbestemmelse i forhold til barnets kompetencer. ORGANISATION, LEDELSE & SAMARBEJDE: Organisering: Lederen er leder på fuld tid og har det primære ledelsesansvar. AMR og TR udgør sammen med lederen TRIOen. Denne bruges mere, nu hvor der ikke længere er souschef i huset, endvidere faciliterer lederen personalet, med sparring fra primærpædagogerne. Samarbejdskultur: Faglig sparring med primærpædagogerne hver mandag i faste tidsrum begge veje, leder giver faglig sparring på børn og praksis, pædagoger giver leder faglig sparring. Der videndeles i det daglige i huset, på faglig sparring s møder hver mandag, på personale 11

13 møder og personaledage. I cafeen er der en bog til interne beskeder og kalendere, hver garderobegruppe har sin egen. Lederen er tilgængelig på kontoret og i huset. Nye tidsbegrænsede medarbejdere læser og gennemgår sammen med leder dokumenter om huset, i Personalehåndbogen. Med interview-metode leder samtaler med 2 faste pædagoger om rum i hus og på legepladsen, hvad, hvordan, hvorfor. gør de, nye medarbejdere ser på og kan stille spørgsmål. Desuden er der altid nogen at spørge i huset. De tidsbegrænsede medarbejdere er hurtigt blevet delvist selvledende, de tager ansvar og træffer beslutninger og spørger når de er i tvivl. Funktionsopdelingen i børnehaven bestemmer i vid udstrækning opgavefordelingen. De fastansatte, særligt pædagogerne har overblikket over de opgaver der skal løses i det daglige og de uddelegerer og sparrer med de nye medarbejdere. Lederen tematiserer overordnede opgaver og ugen ud på mandagsmøderne og Personalemøderne, dette ofte i samarbejde med medarbejderne. Fælles om opgaver, høj grad af indflydelse på eget arbejdsliv, frihed under ansvar og få sygedage, demokrati i medarbejdergruppen, direkte sprog og meningsudveksling. Børn og faglighed. Børnene først. Vi er her for børnenes skyld. Børns kommentarer er guld. Personaleledelse: Der er personalemøde en gang om måneden. MUS: Sidste rigtige MUS- samtale var november/december I 2016 har leder været afventende på de nye værktøjer LMG & MUS, og har i stedet for MUS afholdt Trivselssamtaler med medarbejderne. APV: Er sidst udført 2015, vil blive blive gentaget på basis af bedre datagrundlag oplyser leder. 12

14 Kompetenceudvikling: ICDP modul 1, alle fastansatte + leder, forår nyansat pædagog forår VIDA, leder og pædagog. Sprog kursus med Ulla Flye, 1 pædagog sep nov. Krible kravle kursus dag 1 pædagog august Medieleg med I-pad, 2 pædagoger i efteråret 2016 TR og AMR på lovpligtige kurser og interne kurser vedr. ex vis LMG Samarbejde med eksterne: Med PPR- netværksmøder med forældre, arbejdsmøder om specifikke børn, sparring, tværfaglige konsultative samtaler. Sprogkonsulent Socialfaglig konsulent/sparring Marienhoffskolen Plejehjemmet besøges x2 årligt. Forældrebestyrelses samarbejde: Der er 4 fastlagte bestyrelsesmøder om året. På samtlige møder inddrages forældrene ift. budgetstatus, kommunale tiltag (VIDA, overgange vers.1., strukturændringer ) interne udfordringer/ udviklingstiltag. Det er et ønske at forældrene i højere grad får viden om hvad der foregår i børnehaven. Det nye årshjul 2017 med læreplanstemaerne og aktiviteter både organisatoriske og pædagogiske samt kommunale tiltag og deadlines er bl.a. udviklet til dette formål. Forældrebestyrelsen er i høj grad sparringspartner og handler også på egen hånd omkring forældresamarbejde (udledt af VIDA) fx åben 13

15 legeplads en lørdag formiddag for byens børn, sept. 2016, spisning i med sammenskudsgilde i børnehaven for aldersopdelte grupper, forældre i bestyrelsen sikrer at alle får en fysisk invitation med hjem. Der er fokus på at inddrage nye familier. Fx næste forældrespisning med bordkort måske? Det gode børneliv i Ryomgård og fælles bestyrelsesmøde med Ringvejens Børnehus forældrebestyrelse. Fokus på antimobning. FORÆLDRESAMARBEJDE: Der afholdes 2 faste forældresamtaler i barnets børnehavetid. 1. Samtale er ½ år efter opstart og 2. umiddelbart før overlevering til skole/ tidlig SFO. Det er altid muligt at afholde flere samtaler, hvis enten forældre eller børnehave har behov. Der er et nært og personligt samarbejde mellem forældre og børnehave, og generelt god kemi. De gamle medarbejdere kender en del af familierne gennem mange år. Der er faste ritualer som at vinke i vinduet, snakke og samtaler i køkkenet/ caféen, på legepladsen om hverdagsliv, ferier, børns familier. Der er fysiske beskeder og billeder fx Smølfenyt på info-trekanten ved indgangen hver dag. Giver anledning til forældres samtaler med børnene. Der bliver informeret om hvad der sker på skrift. Forældre og børnehave er glade for den direkte dialog i hverdagen - snakke og samtaler og mødet i hverdagen, det giver et godt fællesskab og samarbejde om børnene. Forældre er opmærksomme på børns legerelationer. SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER OG STATUS & FREMADRETTET ARBEJDE: Sprogvurdering: Alle 3 årige skal sprogvurderes i Syddjurs Kommune. Der skal være en person der er ansvarlig for at sprogvurderinger foretages. Der skal være kvalificeret personale til at foretage sprogvurderingerne. 14

16 3-årige må kun sprogvurderes med Rambølls system imens vinduet i systemet er åbent til det (i perioden hvor barnet er 2,10-3,6 år) Der er én pædagog der tager sig af sprogvurderingsarbejdet. Hun opretter handleplaner for børn fokuseret og særlig indsats i Rambøll-systemet. Der tales i det daglige møde med forældrene om børns generelle opdagede sproglige udfordringer, og med kollegaerne. Sproget udvikler sig ved fælles indsats. Der gives introduktion til nye kollegaer omkring, hvad de skal være OBS på, fx benævnelse af ting, fænomener For de 2- sprogede er der særligt opmærksomhed i dagligdagen og dialogisk læsning. Ved børn i særlig fokus udarbejdes TRASS, der er konsultative samtaler med talepædagogen og forældreinddragelse. Sprogarbejdet er dagligt arbejde, se under læreplanstemaet Sprog Der er læsekrog og sofaer i caféen og bøger i reolen og i bogkassen. Der læses, og spilles kort og spil i det daglige. Der lånes bøger fra børnebiblioteket som udskiftes hver 3. måned. Der tales og snakkes og fortælles om alt muligt. Overgange version 1.0.: Versionen følges. Samarbejdet med Marienhoffskolen er blevet styrket henover året. Det gælder både samarbejde mellem skoleleder og de 3 daginstitutionsledere der overleverer børn til skolen. Der er distriktsmøder og ad hoc møder om temaer der opstår, som har betydning for skole og dagtilbudsområdet generelt eller i skoledistriktet. Der er udvidet med aktiviteter for kommende skolestartere, mellem børnehave og skole. I februar 2017 var der fællesmøde, et forsøg, under overskriften Faglig overlevering vedr. 15

17 skolestartere. Børnene blev overleveret med farvekoder. Mødedeltagerne var 1 leder og 1 pædagog fra hver af de 3 daginstitutioner, PPR, SFR (social faglig rådgiver), skolepædagog, børnehaveklasseledere, inklusionspædagog, SFO-leder og skoleleder. Vida: Leder og 1 pædagog deltog i VIDA. De faglige oplæg på VIDA-dagene blev diskuteret omsat i nogle projekter og systematiske metoder som nu er en del af Poppelvejens praksis. Det er: -Systematisk faglig sparring: Faglig sparring hver mandag i faste tidsrum for primærpædagogerne med handleplaner (SMTTE-modellen) på de børn 2-3 børn hver mandag, der gennemgåes. Herefter møde i 2 grupper for husets medarbejdere hvor opgaver og viden deles med kollegaerne. - Relationsskemaer, der er et værktøj der giver et øjebliksbillede af relationer mellem det individuelle barn og de voksne i børnehaven. Der er særligt fokus på børn i udsatte positioner inklusion. ICDP metoden forventes anvendt som systematisk metode blandt andet. - Der arbejdes nu med faglig standard. ICDP: De faste medarbejdere har ICDP modul 1, foråret 2015 Der 1 pædagog tilmeldt modul 2, ICDP-vejleder, efteråret Medieleg med i-pad: 2 medarbejdere var på kursus i efteråret Der er købt 5 X 2-3 timers Medieleg med I- pad konsulent (Kompas) hjem af Poppelvejens Børnehave, til skræddersyet undervisning i børnehaven. et kommunalt forsøg. 16

18 LMG: Der har været et lokalt intromøde for den samlede personalegruppe i efteråret 2015, hvor udviklingskonsulent Maja Aaquist fra ledelsessekretariatet var oplægsholder. Metoden tages i brug efterhånden som den færdigudvikles. Opslag hænger i personalestuen. BESTRAGTNINGER OM KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE MILJØ: KIDS vurderingen, viser at det pædagogiske miljø er af meget høj kvalitet på alle de 9 undersøgte områder. Se kommentarer i rapporten. Rapporten findes i børnehaven. Personalets faglighed, kreativitet og holdninger/ værdier og samarbejde er medvirkende til at pædagogiske miljø som børnene tilbydes er af høj kvalitet. KIDS: Der er i institutionen foretaget et 2x4 timers antropologisk feltarbejde (8-12 &12-16) over 2 efter hinanden følgende dage, med brug af materialet KIDS. Feltarbejdets fokus er kvaliteten af det pædagogiske miljø i institutionen. Anette Fisker har på baggrund af feltarbejdet udfyldt og genereret en KIDS-online scoringsrapport 1 med kommentarer. Det bemærkes at rapporten er en temperaturmåling på de, ifølge Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose 2, 9 essentielle KIDS- kvalitetsvurderings-kriterier. De 9 områder er: Relationer; Leg & aktivitet; Fysiske omgivelser; Sprog & Kommunikation; Opmærksomhed; Socio-emotionel udvikling; Deltagelse & Indflydelse; Kritisk tænkning & Erfaringsdannelse; Selvudvikling. 1 Onlineprogrammet KIDS Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (DPF) 2 KIDS Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (2014) Dansk Psykologisk Forlag af Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller 17

19 Rapporten blev fremlagt af Anette Fisker og diskuteret af mødedeltagerne på tilsynsmødet. Institutionen har mulighed for at bruge rapporten til kvalitetsudvikling af det pædagogiske miljø. SAMMENFATNING: KIDS vurderingen, viser at det pædagogiske miljø er af meget høj kvalitet på alle de 9 undersøgte områder. Se kommentarer i rapporten. Rapporten findes i børnehaven. Personalets faglighed, kreativitet og holdninger/ værdier og samarbejde og forældresamarbejde er medvirkende til at pædagogiske miljø som børnene tilbydes er af høj kvalitet. Poppelvejens Børnehave, er børnenes børnehave. APV: Er sidst udført 2015, vil blive blive gentaget på basis af bedre datagrundlag oplyser leder. De pædagogiske læreplaner der findes på er sidst evalueret i Børnehaven er i gang med at evaluere de pædgogiske læreplaner på bestyrelsesmøder og på Personalemøder. Det første kvartal af 2017 har der været arbejdet fokuseret med personlig alsidig udvikling og sociale kompetencer. Der arbejdes som noget nyt på en er mere dynamisk måde med læreplanstemaerne, i fokuserede forløb, med kvartalsvis planlægning i et årshjul. Der arbejdes ligeledes med evaluering af læreplanstemaerne med brug af SMITTE- modellen, evt. med et B for børnemiljø også. Der blev talt om Master for en styrket pædagogisk læreplan ved tilsynet og om evaluering og brug af evalueringerne. 18

20 Nye tidsbegrænsede medarbejdere læser og gennemgår sammen med leder dokumenter om huset, i Personalehåndbogen. Med interview-metode leder samtaler med 2 faste pædagoger om rum i hus og på legepladsen, hvad, hvordan, hvorfor. gør de, nye medarbejdere ser på og kan stille spørgsmål. Desuden er der altid nogen at spørge i huset. De tidsbegrænsede medarbejdere er hurtigt blevet delvist selvledende, de tager ansvar og træffer beslutninger og spørger når de er i tvivl. 19