KERTEMINDE KOMMUNE. iiiiiii. ~y 4. Lokalplan nr.28 For et område til offentlige formål 1989~ maj

Transkript

1 KERTEMINDE KOMMUNE iiiiiii ~y 4 Lokalplan nr.28 For et område til offentlige formål Johannes Larsen Museet maj 1989~

2 1 Indholds fortegnelse Side. Kortfattet redegørelse for lokaiplanen. Hvorfor en lokalplan? 2. Hvad er en lokaiplan? 3. Lokalpianens indhold, 4. Lokalpianens forhold til anden planlægning. 6. Lokaiplanens midlertidige retsvirkninger. 7. Lokalpian nr Lokalpianens formål. Lokaiplanområdet Lokalplanområdets anvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden. Bevaring af bebyggelse og træer Ubebyggede arealer Vej- og parkeringsforhold. Ledningsanlæg Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Servitutter. Tilladelse fra andre myndigheder , Lokaiplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning. 12. Kortbilag nr. 1 - Lokaiplanområdet. Kortbilag nr. 2 - Bebyggelsespian. Kortbilag nr. 3 - Illustrationspian.

3 2 Lokalplan nr redegørelse0 Kortfattet redegørelse for lokaiplanen. Hvorfor en lokaiplan? I 25-året for Johannes Larsens død åbnedes i 1986 Johannes Larsen Museet i kunstnerens hjem på Møllebakken i Kerteminde. Hjemmet havde indtil da været i familiens eje, og det originale inventar fra Johannes Larsens tid var bevaret, således at det var muligt at genskabe det miljø, som den store fynbomaler færdedes i. Johannes Larsens hjem er bygget op i perioden af så fremragende arkitekter som Ulrich Plesner og Carl Petersen på baggrund af skitser af Johannes Larsen selv. I første omgang blev hovedhuset nænsomt restaureret og indrettet, som det var i Johannes Larsens tid; desuden er træsnitsværkstedet med en tilhørende udstilling retableret i gæstefløjen. Anlæggets tredje fløj, atelieret eller værkstedet, som maleren selv kaldte det, er ligeledes restaureret og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse og indretning. Her er malerens værksted genåbnet og i tilknytning hertil indrettet en gæstelejlighed for besøgende kunsnere m.v. Johannes Larsens hjem fremstår nu som et helstøbt anlæg, et kombineret kunst- og kulturhistorisk museum. Til det nye museum har Tulle og Nan Due Nielsen, Pax, via en støttefond skænket deres utroligt omfattende og enestående Johannes Larsen samling. Gavebrevet omfatter i alt 569 stykker billedkunst, hvoraf de 452 er af Johannes Larsen. Det drejer sig om 41 oliemalerier, 84 akvareller og 327 studier m.v. De øvrige numre hidrører primært fra kunstnere, der var i familie med Johannes Larsen eller havde tilknytning til ham og egnen. Kunstnerens barnebarn, Jeppe Larsen, er repræsenteret med 43 oliemalerier og 28 kridttegninger m.v. Hertil kommer en række arbejder af kunstnere som Kristian Zahrtman, Hans Schmidt, Albert Gotschalk, Fritz Syberg, Tom Petersen og Kunt Jungstedt.

4 3 Gavebrevet omfatter endvidere en stor bogsamling med tilknytning til Johannes Larsen, heriblandt adskillige unika bl.a. 20 bind indbundet i pergament og bemalet af Johannes Larsen. Samlingen er skænket på de vilkår, at den skal fremvises for offentligheden i permanente udstillingslokaler som en særlig afdeling af Johannes Larsen Museet. Desuden vil det nye museumsanlæg rumme den øvrige naturalistiske kunst fra egnen samt give plads til særudstillinger. Kerteminde Museum inviterede i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund i efteråret arkitekter til at konkurrere om udbygningen af Johannes Larsen Museet. På baggrund af vinderforslaget har Kerteminde kommune udarbejdet denne lokalplan, idet de foreslåede ændringer af museet og haveanlægget er så omfattende, at de udløser lokalpianpligt i henhold til kommuneplanlovens 16. Hvad er en lokaiplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætter bindende regler for anvendelse, udstykning, vej- og stiforhold, placering og udformning af byggelse, hvilke materialer der skal bruges m.m. Lokalplanen medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men skal der foretages ændringer i de eksisterende forhold, f.eks. ved nybyggeri eller større ombygninger, må det kun ske i overensstemmelse med lokalplanen. Lokalpianen medfører altså ingen handlepligt for den enkelte grundejer. Udover de nødvendige bestemmelser i -form indeholder lokalplanen altid et eller flere kortbilag, der anskueliggør planens bestemmelser. Lokalpianen tinglyses på de ejendomme, der omfattes af den. Derfor kan man altid få kendskab til planens eksistens ved at undersøge ejendommens blad i tingbogen. Det er et grundlæggende princip i lokalplanlægningen, at offentligheden inddrages før der vedtages en plan. Et forslag til lokaiplan skal offentliggøres i mindst 8 uger før den kan vedtages. Lovens hovedide er altså, at byrådets beslutning skal træffes i størst mulig offentlighed. Til gengæld er den vedtagne b- kaiplan juridisk bindende for den enkelte grundejer.

5 4 Lokalpianens indhold. Lokalplanen sikrer først og fremmest mulighed for en udvidelse af Johannes Larsen Museet. Men der ud over er den udformet således, at den giver rammerne for en bevaring af omgivelserne, der består af-haven, det offentlige anlæg langs~, Hindshoimvej i samspil med haven, Svanemøllens nærmeste omgivelser, banegravsskråningerne samt enkelte boliger i området. ~zc~ ~ ~. ~*~-;;z- ~ Museumsudvidelsen er placeret i parkens nordre og vestre del. Det er karakteristisk for den nuværende situation, at de forskellige bygninger ligger som selvstændige bygningslegemer i parken. Projektet viderefører dette ved at tilføje 2 bygninger: Pax, der rummer Tulle og Nan Due Nielsens samling, og Længen, der danner rammen om den lokale naturalistiske kunst samt skiftende udstillinger. -- Pax GæstefløJÇ~ 0.. ~. /11.. :~ ~ -.., I ~% ~ - %... I ~..~% Vaskchusct I... I. /. ~...~..-.., I f~ ~( \t ~ ~ ~r ~ j i ~ ~ -.,/ ~ ~ L - 7 S- / ~ I / ~~ ~ _i~~ ~ > - ~

6 5 øst Syd Nord Facader af Pax L500 De to særskilt beliggende bygningsanlæg, placeres således, at alle havens værdifulde træer bevares, og at udsigten mod øst til vandet sikres på tilfredsstillende vis fra hele det fremtidige museumsanlæg. Den sydlige bygning Pax har, parallelt med vestskellet, en lav, smal udstillingsfløj, der tager rimeligt hensyn til naboerne, og som sammen med kastanjealleen og stendiget leder publikum mod bygningens indgang. Pax indeholder Tulle og Nan Due Nielsens samling. Den anden bygning, Længen, der placeres i den nordlige del af haven, indeholder særudstillings- og undervisningslokaler. Cafeteriet er indrettet i en havestue, hvorfra der er udsigt såvel til haven som til vandet. Længen er formet efter samme idealer om ikke at lade det museumsagtige få overvægten. Bygningen har sit knudepunkt i foyeren, der både horisontalt og vertikalt forbinder bygningens funktioner og samtidig introducerer, at bygningen er i 2 etager. Bygningen vil kunne fungere uafhængig af resten af komplekset.

7 6 Syd Nord Snit øst Snit 1:500 Facader at Længen 1500 Lokaiplanens forhold til anden planlægning. Kommuneplanlægningen. Lokalplanområdet er identisk med det område 4.D.2, der i kommuneplanen er udlagt til offentligt område med museum, parkområde, vindmølle og boliger i byzone. Spildevandsplanlægning. Lokalområdet er beliggende inden for Kerteminde by s offentlige kloaksystem, og området er som en følge heraf tilsluttet dette. Varmeplanlægningen. Lokalplanområdet er beliggende i Kerteminde kommunale varmeforsyningsområde, og der er ved nybygning tilslutningspligt til fjernvarmenettet.

8 7 Vandplanlægningen. Lokalplanområdet er beliggende i Kerteminde kommunale vandforsyningsområde, og der er til området fremført forsyningsledninger. Affaldsplanlægningen. Husholdningsaffald fra området skal bortskaffes via renovationsordningen i kommunen, som alle husejere skal tilslutte sig. Traf ikplanlægningen. Der er stoppested for Kerteminde kommunes lokaltrafik, bus nr. 481, lige neden for museet på Hindsholmvej. Rutebilstationen, med de regionale busforbindelser, ligger 500 m fra museet. Lokalplanens retsvirkninger. Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af b- kalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanbovens 31 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalpianen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karkter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved bokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny bokalplan.

9 8 Lokaiplan nr, 28 for et område til offentlige formål Johannes Larsen Museet. - henhold til lov om kommuneplanlægning (lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juni 1985) fastsættes hermed følgende bestemmelser: ~ 1. Lokaiplanens formål. Det er bokalplanens formål - at sikre de bygningsmæssige rammer for museet fremover, - at sikre mulighed for en udvidelse af museet, - at havens karakter bevares, - at sikre de bygningsmæssige rammer for Svanemøllens bevaring, - at sikre mulighed for enkelte boliger i området, samt - at det offentlige anlæg langs Hindsholmvej plejes under hensyntagen til museets have ved siden af. 2. Lokalpianområdet. Lokabpbanområdet afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter fbg. matrikelmumre: 9b, 66a, 67, 68, lis, 19a, 26af samt del af 26a og 27a, alle Kerteminde markjorder. Desuden omfattes matr. nr. 115, 116a, 117a, 117b og 118b alle Kerteminde bygrunde samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme. 3. Lokalplanområdets anvendelse. Områdets anvendelse er offentlige formål såsom museum, mølle, museumshave, offentlig park samt enkelte boliger.

10 9 4. Udstykning. I bokalplanområdet må udstykning kun finde sted for at bringe de matrikulære forhold i overensstemmelse med områdets anvendelse. 5. Bebyggelsens omfang og placering. 1. Bebyggelsen må kun bestå af åbenlav bebyggelse i overensstemmelse med kortbibag Bebyggelsen må højst være i 2 etager samt evt, kælder. Bygninger, med undtagelse af Svanemøllen, må intet sted være højere over terræn end angivet på kortbilag 2, det vil sige felt A = 9,5 m. B = 8,5 m. C = 9,5 m. D = 10,0 m. øvrige = 8,5 m. 3. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25%. 4. Tage skal være symmetriske sadeltage. Undtaget herfra er karnapper og lignende. 5. Bygningerne skal holdes inden for de på kortbibag nr. 2 viste byggefelter. 6. Bebyggebsens ydre fremtræden. 1. Grundmurede bygningsydersider skal fremstå med jævne overflader f.eks. som puds eller vandskuring. 2. Overfladen skal fremstå i en farve, der er i harmoni med den øvrige bebyggelse. 3. Der kan udføres ovenlysvinduer udstillingsbygninger. 4. Tage skab dækkes med røde vingetegb som traditionel dansk type. 5. Skiltning må kun finde sted med byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. i

11 10 7. Bevaring af bebyggelse og træer Ingen eksisterende bebyggelse inden for bokabplanområdet må nedrives uden byrådets godkendelse. 2. Ingen træer som er registreret på kortbibag nr. 3 må fæbdes uden byrådets godkendelse. 8. Ubebyggede arealer. De arealer, der på kortbilag nr. 2 er vist med en grå prikraster, skab fortsat plejes med den karakter de har som henholdsvis have, urtehave, lav skråningsbevoksning, bokalvej uden rabat samt offentligt parkanlæg. 9. Vej og parkeringsforhold. 1. Adgangen til bokabpbanområdet samt de bagved liggende fire private ejendomme foregår ad den offentlige vej MØbbebakken. Vejens karakteristiske smalle profil må ikke ændres. 2. Vejbebysning skab udføres som parklamper. 3. Parkering for besøgende på museet henvises til den offentlige parkeringsplads ved Marinavejen. 4. Der er i medfør af bov om offentlige veje tinglyst byggebinier langs landevej 514, Hindshobmvej. 10. Ledningsanlæg. Eb-ledninger, herunder ledninger til vejbebysning, må ikke fremføres som luftbedninger, men kun som j ordkabber. 11. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse. Ny bebyggelse må ikke tages i brug før de nødvendige adgangsareaber er anlagte og befæstede.

12 Servitutter, Private byggeservitutter og andre tibstandsservitutter, der er uforenebige med bokabpbanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkebiggørebsen af planen. 13. Tilladelse fra andre myndigheder. Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, der vedrører den fredede bygning SvanemØllen, før der er opnået tilladelse hertil fra Planstyrelsen. 14. Lokabplanens retsvirkninger. i. Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af bokaipbanen må ejendomme, der er omfattet af planen, iflg. kommunepbanbovens 31, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokabpbanen medfører heller ikke i sig selv handbepbigt. 2. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af bokabpbanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt eller fastholdt i bokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra bkabpbanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalpban~ 3. I henhold til 34 i kommuneplanboven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkebiggørelse af bokabpbanen.

13 Vedtagebsespåtegning. Så~~es vedtaget af Kerteminde byr,$~d/den 19. januar ~~i;~#7 ~ Gunnar Rasmussen.,Carstefl Møller, I henhold til 27 i lov om kommunepbanlægning vedtages denne lokalplan endeligt. byråd, den 18. maj P. b. v. IIpnde G. Rasmussen. i Carsten MØbler.

14 26qg Lokaiplanområde Lokaip Ian nr. 28 Johs. Larsen Museet Kortbilag nr. i 1:4000 ~

15

16