Hyperakusis - mangfoldige oplevelser af samme fænomen?

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Katja Neubert Hyperakusis - mangfoldige oplevelser af samme fænomen? En kvalitativ analyse af, hvilke ligheder og forskelle der er mellem de temaer, som personer med hyperakusis oplever, og de temaer, som professionelle behandlere, der arbejder med mennesker med hyperakusis, oplever. Vejleder: Susanne Nemholt Afleveret den: 6. oktober 2014

2 0 - Abstract Institutnavn: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Name of department: Department of Nordic Studies and Linguistics Forfatter: Katja Neubert Titel og evt. undertitel: Hyperakusis mangfoldige oplevelser af samme fænomen? En kvalitativ analyse af, hvilke ligheder og forskelle der er mellem de temaer, som personer med hyperakusis oplever, og de temaer, som professionelle behandlere, der arbejder med mennesker med hyperakusis, oplever. Title / Subtitle: Hyperacusis manifold experiences of the same phenomenon? / A qualitative analysis, of which similarities and differences there are between those themes, which are experienced by people with hyperacusis and those themes, which are experienced by professionals, working with people with hyperacusis. Emnebeskrivelse: Specialet handler om, hvordan mennesker med hyperakusis oplever, forstår og fortolker de karakteristika, der er forbundet med lydoverfølsomhed. Samtidig inddrages de erfaringer og tanker, som professionelle behandlere, der arbejder med mennesker med hyperakusis, har gjort sig i deres arbejde. På baggrund af to fokusgruppeinterviews ét med mennesker med hyperakusis og ét med de professionelle behandlere undersøger specialet, hvilke temaer og emner, der viser sig at være betydningsfulde for mennesker med hyperakusis, og for forståelsen af den subjektive oplevelse af hyperakusis. Specialet retter afslutningsvis blikket på, hvordan denne viden kan tænkes ind i audiologopædisk praksis og kan være til gavn for mennesker med lydoverfølsomhed. Vejleder: Susanne Nemholt Afleveret den: 6. oktober 2014 Side 2 af 92

3 0 - Abstract Abstract Hyperacusis manifold experiences of the same phenomenon? A qualitative analysis, of which similarities and differences there are between those themes, which are experienced by people with hyperacusis and those themes, which are experienced by professionals, working with people with hyperacusis. Background: Hyperacusis is defined by an unusual tolerance to ordinary environmental sounds. Objective: The aim of this study was to gain a deeper understanding of the how people with hyperacusis experience and understand the characteristics related to hyperacusis. Secondly, this research aimed for gaining a deeper understanding of which similarities and differences there are between those themes, which are experienced by people with hyperacusis and those themes, which are experienced by professionals, working with people with hyperacusis. Design: The study conducted two focus group interviews. One focus group included four female subjects with hyperacusis, and the other focus group included five professionals who work with people with hyperacusis. Interviews were analyzed using the Grounded Theory method. Results: Through the focus group interview analyses 15 final categories and a number of sub-categories were developed. Results pointed out that the majority of themes were common for both groups. Those themes were concerning hyperacusis and stress and thoughts about the future, reactions to sound and irritation, pain, coping with hyperacusis, social relations and family, understanding of the own situation and telling others about it, helpful reactions from others, normality, identity and accept, sensitivity, self-compassion, responsibility for own well-being, common characteristics and differences, situation before and now with limitations and possibilities for new and positive views in life. Additionally, themes concerning demands to oneself and new possibilities e.g. mindfulness, had been focused on by professionals. Themes which were discussed by people with hyperacusis only, concerned memory and energy, feeling alone with hyperacusis and inappropriate reactions from others. Conclusions: Many different themes being relevant for the understanding of hyperacusis had been discussed. The themes covered a wide range of topics, and had mainly focus on the emotional and bodily impact of hyperacusis. The two groups had many themes in common. Mostly, themes concerning the impact hyperacusis may have, had been discussed by the female respondents with hyperacusis. Themes concerning reflecting on different aspects hyperacusis, had been primarily discussed by professionals who work with people with hyperacusis. Side 3 af 92

4 0 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Hyperacusis manifold experiences of the same phenomenon?... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Forord... 6 Figurliste... 7 Tabelliste Indledning Specialets formål og undersøgelsesspørgmål Forforståelse Personlige erfaringer Audiologopædisk forforståelse Observation af vejledningssamtaler om hyperakusis Antagelser og hypoteser Videnskabsteoretisk forforståelse Nedsat tolerance for lyd Terminologi Definition af hyperakusis Forståelse og opfattelse af lyd Fysiske og psykologiske aspekter af lydopfattelsen Det perifere auditive system Det centrale auditive system Ætiologi Mekanismer bag hyperakusis Prævalens I den generelle befolkning I specifikke grupper Teori Introduktion: forskning om hyperakusis Side 4 af 92

5 Stress and coping Kronisk smerte Angst Selvomsorg og selvaccept Identitet Særlig sensitivitet Metode Fokusgruppeinterview Analyse af empirien Empiri og analyse Temaer, der kun blev omtalt hos personer med hyperakusis Temaer, der kun blev omtalt hos de professionelle behandlere Temaer, der var fælles i begge grupper Analyse af aspekter af empirien på baggrund af udvalgte teorier Diskussion Diskussion af resultaterne Diskussion af metode Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Litteratur Side 5 af 92

6 0 - Forord Forord Først og fremmest vil jeg takke de mennesker, der deltog i begge fokusgruppeinterviews. Min særlige tak går til de fire personer, der delte deres erfaringer med hyperakusis. Jeg er sikker på, at det har kostet energi og kræfter at deltage jeres engagement og mobilisering af disse kræfter er jeg meget taknemmelig for. Jeg er ligeledes meget taknemmelig for den tid og det engagement, som de professionelle behandlere har kunnet frigøre for at deltage i interviewet. Med en i forvejen ofte tæt pakket arbejdsdag er jeres indsats højt skattet. Uden alle respondenternes engagement ville specialet ikke være blevet til. Tusind tak til min vejleder Susanne Nemholt, for at være en uundværlig støtte i specialeprocessen. Inspirationen, motivationen og humøret har altid været højt efter de fantastiske vejledningsmøder. En særlig tak går til mine medstuderende på Audiologopædi. Jeg synes, vi har været gode til at støtte hinanden i vores specialeprocesser, og har kunnet gøre tiden på specialefabrikken til en dejlig tid. Held og lykke med jeres specialer! Tak til min familie, der har fulgt specialeprocessen med interesse og sendt mange gode tanker. En meget stor og særlig tak fortjener min kæreste. Han har dedikeret en stor del af sin fritid og energi, for at kunne være ved min side gennem hele processen. Det har givet mig følelsen af ikke at være alene i de 6 måneders skrivning. Han er en af de mest engagerede og dedikerede personer, jeg kender. Tak! Side 6 af 92

7 0 - Figurliste Figurliste Figur 1: Trekomponent-modellen om hyperakusis.. 15 Figur 2: Skematisk fremstilling af strukturer og funktion af det auditive system, der viser både afferente og efferente veje Figur 3: Jastreboff s neurofysiologiske model. 21 Figur 4: Den konceptuelle proces i undersøgelsen Figur 5: Kontrastering af temaer, der kan være betydningsmæssigt forbundet Tabelliste Tabel 1: Eksempler på åben kodning.. 39 Tabel 2: Eksempler på et gennemgående tema Tabel 3: De endelige 15 kategorier med de i alt 29 underemner 41 Tabel 4: Temaer hos hhv. personer med hyperakusis og de professionelle behandlere. 42 Tabel 5: Fælles temaer i begge grupper.. 42 Side 7 af 92

8 1 - Indledning 1. Indledning Som en del af undervisningen på kandidatuddannelsen på Audiologopædi fulgte jeg faget Pædagogisk audiologi i sommer Her blev vi undervist i de sociale og psykosociale følger af hørenedsættelser og andre sygdomme eller symptomer, der kan være forbundet med en skade eller funktionsnedsættelse i høresystemet. I relativt få timer kom undervisningen også til at handle om tinnitus og hyperakusis. I disse undervisningstimer stødte jeg på hyperakusis som et fænomen, man beskæftigede sig videnskabeligt med. Jeg havde stiftet bekendtskab med lydoverfølsomhed i forbindelse med personlige erfaringer. Ellers syntes jeg ikke, at lydoverfølsomhed påkaldte sig et særligt offentligt interesse, som det fx er tilfældet for lyd- og støjforhold og stress på arbejdspladsen (Lund et al., 2006). Også i klinisk sammenhæng er man kun begyndt at kunne genkende hyperakusis bedre, som David Baguley udtrykker: the fact that clinical recognition of disorders of sound tolerance is relatively recent.. (Baguley et al., 2013). Forskningen i støjsensitivitet har i en række år taget udgangspunkt i et sundhedsperspektiv, hvor definitionen af at være sensitiv over for lyd har været meget bred, og eksempelvis undersøgte de studerendes reaktion på støj (fx Weinstein, 1978). De sidste år er blevet præget af mere og mere forskning, der tager udgangspunkt i en mere snæver definition af hyperakusis. Således har forskning haft fokus på neurobiologiske grundlag og forskellige potentielle mekanismer for hyperakusis (fx Song et al., 2014; Knipper et al., 2013). Den har også drejet sig om udredning (fx Anari et al., 1998; Khalfa et al., 2002), behandling (fx Jüris et al., 2014), og prævalensen af hyperakusis (fx Andersson et al., 2002; Nemholt, Schmidt, Wedderkopp, Baguley, forventes afsluttet marts 2015). En del af forskningen undersøger mulige sammenhænge mellem hyperakusis og personlighedstræk, angstsygdomme, søvnforstyrrelser og psykiatriske sygdomme (Jüris et al., 2013 paper I; Goebel & Floetzinger, 2008; Blaesing & Kroener-Herwig, 2012; Fioretti et al., 2013). Denne forskning er meget interessant og relevant, for den kortlægger og forklarer, hvilke andre variable, der kan være knyttet til det at være lydoverfølsom. En svensk forskergruppe omkring Ulrika Trulsson og Lillemor R. M. Hallberg har i to kvalitative interviewstudier undersøgt, hvordan mennesker med hyperakusis oplever og tackler deres hverdag, efter at have været udsat for et hovedtraume med hyperakusis til følge (Trulsson, Johansson, Jansson, Wiberg & Hallberg; 2003; Hallberg, Hallberg, Johannson, Jansson & Wiberg, 2005). Mens de tidligere nævnte studier primært har haft til formål at forklare fænomenet hyperakusis, har den svenske forskning bestræbt sig på at forstå, hvordan mennesker oplever hyperakusis. Ud fra litteratursøgningen har jeg vurderet, at der er en mangel på litteratur, der beskriver, hvordan personer med hyperakusis oplever og forstår lydoverfølsomheden. Mit speciale knytter an til den kvalitative forskning, der er blevet lavet om hyperakusis efter hovedtraume. Side 8 af 92

9 1 - Indledning 1.1. Specialets formål og undersøgelsesspørgmål Specialet drejer sig om fænomenet hyperakusis, eller lydoverfølsomhed, og har følgende formål: At forstå, hvordan mennesker med hyperakusis oplever de karakteristika, der kan være forbundet med lydoverfølsomhed. Dette kan rumme både fysiske, emotionelle og tankemæssige karakteristika At beskrive og forstå, hvilke temaer og emner, der viser sig at være betydningsfulde for mennesker med hyperakusis At forstå, hvilke temaer og emner de professionelle behandlere, der arbejder med mennesker med hyperakusis, oplever i mødet eller forståelsen med mennesker med hyperakusis At bidrage med og dele ny viden om hyperakusis. Specialets emne er: Hyperakusis mangfoldige oplevelser af samme fænomen?, og søger at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de temaer, som personer med hyperakusis oplever, og de temaer, som professionelle behandlere, der arbejder med mennesker med hyperakusis, oplever? Specialet er en kvalitativ undersøgelse, der beror empirisk på to fokusgruppeinterviews. Begge fokusgruppeinterviews rummer to perspektiver ét perspektiv fra de mennesker, der selv oplever hyperakusis, og ét perspektiv fra professionelle behandlere, der arbejder med mennesker med hyperakusis. Litteraturen til specialet er primært blevet fundet via Det Kongelige Biblioteks søgemaskiner (REX) og elektroniske databaser (E-ressourcer), ved søgeordene hyperacusis, sensitivity to sound, noise sensitivity, psychologic*, personal*, stress, characteristic*, emtion*, life quality, impact, life, daily living og forskellige kombinationer af disse ord. Yderligere litteratur er blevet fundet ud fra litteraturlisterne i de fundne materialer. Kapitel 1 og 2 rummer indledningen og overvejelser om min forforståelse for specialet. I kapitel 3 gør jeg rede for, hvad der forstås ved nedsat tolerance for lyd og hyperakusis. I kapitel 4 til 6 beskriver jeg, hvordan vi opfatter og forstår lyd, mulige årsager til hyperakusis, og prævalensen i den generelle befolkning og specifikke grupper. Kapitel 7 præsenterer noget af den teori, som vi er nødt til at vide noget om, for at kunne forholde os til den indsamlede empiri. Kapitel 8 beskriver undersøgelsens metode, og kapitel 9 rummer selve analysen af empirien. Kapitel 10 indeholder diskussionen af undersøgelsens metode og resultater, og endelig afslutter kapitel 11 med en konklusion og perspektivering af specialets formål og resultater. For at besvare undersøgelsesspørgsmålet, tager jeg udgangspunkt i de empiriske data, dvs. i de oplevelser med hyperakusis, som respondenterne i begge grupper fortæller om. Det er vigtigt for mig at understrege, at specialet præsenterer et overblik over de temaer, der lader til at være relevante i forståelsen af hyperakusis. Det kan således ikke være en tilbundsgående analyse af alle de temaer, der måtte blive diskuteret. Dette indebærer også, at den valgte teori, fokus i analysen og diskussionen af temaerne tager udgangspunkt i et bredt perspektiv, frem for en dybdegående forståelse af alle emnerne. Side 9 af 92

10 2 - Forforståelse 2. Forforståelse Forforståelse er et begreb, der bl.a. beskrives inden for Hans-Georg Gadamers hermeneutiske filosofi. Gadamer henter udtrykket forforståelse hos teologen Rudolf Bultmann og beskriver derved det fænomen, at enhver forståelse har udgangspunkt i en tidligere forståelse (Kjørup, 2003). Denne forforståelse udtrykker vores forankring i familie, samfund, kultur og stat, og skal medtænkes, når vi ønsker at forstå nye fænomener (ibid.). Gadamer nævner to forudsætninger for at kunne forstå en tekst, eller en anden meningsfuld enhed, som fx respondenternes udsagn i begge fokusgruppeinterviews. For det første kræves det, at vi har en forudgående forståelse af, at teksten gør krav på at sige noget, der er meningsfuld og sandt (ibid.). Anvendt på specialet betyder det, at jeg er nødt til at tro på, at det, som respondenterne fortæller, udtrykker en sandhed ud fra den pågældende persons erfaring. For det andet mener Gadamer, at forståelse er baseret på vores tidligere antagelser, og derfor tager udgangspunkt i læseren, eller forskeren. Dette betyder også, at forståelse bevæger sig inden for en vis horisont, der sætter grænserne for den enkeltes forståelsesmuligheder (ibid.). Når jeg forsøger, at analysere og forstå respondenternes udsagn, indgår der og mødes forskellige forforståelser af alle deltagende respondenterne og af forfatteren. Gadamer mener, at forståelse er en sammensmeltning af sådanne horisonter (Gadamer, 1960, i Kjørup, 2003), og Søren Kjørup sammenfatter, at forståelse af en tekst, eller i dette tilfælde respondenternes udsagn, også kræver åbenhed. Kjørup mener videre, at forståelse også betyder, at lade teksten eller samtalerne virke ind på en selv, og lad dem være en medskaber af ens forforståelse. På denne baggrund kan jeg kun forstå respondenternes udsagn i dette speciale inden for en specifik, personlig horisont, men prøver samtidig at forstå og fortolke respondenternes udsagn, ved at være åben og lade dem være en medskaber af min forforståelse Personlige erfaringer Personlige erfaringer med hyperakusis har blandt andet præget min tilgang til emnet. Dels har en række beretninger fra venner og bekendte ført mig nærmere til hyperakusis, dels har jeg selv i en periode haft svært ved at tolerere lyde. De beretninger, som har efterladt et særligt indtryk, handler for det første om en meget god veninde, der gennem flere år oplevede lydoverfølsomhed og tinnitus. Hun havde i mange år arbejdet som børnehavepædagog og sideløbende undervist i musik. De aspekter, som hun selv satte i relation til hendes hyperakusis og tinnitus, var overbelastning i hendes to jobs, et mangeårigt ulykkeligt parforhold, samt det at være særligt sensitiv. For det andet fik jeg gennem mine forberedelser til specialet kendskab til en sag om en kvinde, der oplevede stor overbelastning i sit job som børnehavepædagog, og fortæller, at hun var meget følsom (feltnotater fra observation på et kommunikationscenter, 3/4 2014). For det tredje talte jeg med en kvindelig arbejdskollega om hendes tinnitus, og hendes engagerede omsorg for et sygt familiemedlem, hvilket hun oplevede gik ud over hendes kræfter og personlige grænser. Kollegaen deltog i en støttegruppe sammen med personer med andre hørerelaterede vanskeligheder. Her kom samtalen til at falde på, at et fælles fænomen for deltagerne var, at de havde svært ved at tage vare på sig selv. Ud fra disse erfaringer blev jeg nysgerrig efter at vide mere om, hvorvidt der er visse aspekter eller temaer, som mennesker med lydoverfølsomhed kan genkende sig selv i. Undervisningen på studiet, i kombination med personlige Side 10 af 92

11 2 - Forforståelse erfaringer med hyperakusis, dannede således udgangspunktet for min beslutning, om at beskæftige mig med hyperakusis på et akademisk niveau Audiologopædisk forforståelse Min faglige forforståelse inddrager ud over den rent audiologopædiske viden også teorier, som støder op til det audiologopædiske felt. Nogle af disse teorier er relevante for specialets emne, og berører psykologiske emner, som eksempelvis identitet, sorg, krise og angst. Som audiologopæder kommer vi til at møde mange forskellige mennesker, der hver har deres specifikke baggrunde, ressourcer og udfordringer. Derfor er viden om og forståelse af psykologiske aspekter af høre- og kommunikationsvanskeligheder i det hele taget væsentlig. Selvom vi ikke er uddannede psykologer, er det af betydning, at vi møder mennesker med et holistisk menneskesyn, således at vi i udredningen og vejledningen af mennesker med, i dette tilfælde, lydoverfølsomhed (og tinnitus), ikke kun ser selve symptomet, men også mennesket bagved Observation af vejledningssamtaler om hyperakusis I løbet af den forberedende læsning op til specialet kunne jeg mærke et ønske, om at møde mennesker med hyperakusis. Det at læse om et bestemt symptom eller karakteristikum kan aldrig erstatte de indtryk og den viden, som man tilegner sig ved at møde mennesker og observere et fænomen i praksis (Tjørnhøj-Thomsen & Whyte, 2007). Det lykkedes mig at få kontakt til et kommunikationscenter, som muliggjorde at overvære i alt seks rådgivnings- og vejledningssamtaler med mennesker, der blandt andet havde hyperakusis. I løbet af de disse samtaler fik jeg indblik i de udfordringer, der kan være forbundet med at have hyperakusis Antagelser og hypoteser Med udgangspunkt i Joseph A. Maxwell (2013) forstår jeg hypoteserne som et tilnærmelsesvis svar på de spørgsmål, jeg stiller i specialet. I disse svar forsøger jeg at formulere antagelser om, hvilke temaer, der er betydningsfulde for mennesker med hyperakusis, primært på baggrund af de to fokusgruppeinterviews. Mine hypoteser udvikler sig med andre ord induktivt 1 fra det empiriske materiale (Johnson & Christensen, 2012), og fremsættes derfor i konklusionsafsnittet efter analysen af mine data. Imidlertid havde jeg, inden jeg begyndte at arbejde på specialet, antagelser og formodninger om emnet som en del af min forforståelse, hvorfor jeg vil præsentere disse antagelser på nuværende tidspunkt. Disse antagelser har, sammen med de andre elementer i min forforståelse, dannet udgangspunktet for min undersøgelse. De hypoteser, som jeg forstår som et tilnærmelsesvis svar på spørgsmålene i undersøgelsen og fremsætter i konklusionsafsnittet, er således ikke et direkte resultat af, at forudgående ideer og antagelser ganske enkelt bliver testet mod de empiriske data, men er tværtimod udarbejdet og undersøgt i samspil med analysen af begge fokusgruppeinterviews. Med udgangspunkt i Gadamers beskrivelse af forforståelse 1 Induktiv = baseret på enkelttilfælde, hvorfra man slutter sig til en generel regel, en lovmæssighed eller en hypotese (Johnson & Christensen). Side 11 af 92

12 2 - Forforståelse (Kjørup, 2003), handler forståelse således også om, at lade empirien virke ind på mig selv, og lad den være en medskaber af mine antagelser. Som en del af min forforståelse havde jeg en formodning om, at: Det primært er kvinder, der er lydfølsomme At nogle mennesker med hyperakusis kan have en tendens til at forholde sig til (for) mange input, og måske er særligt sensitive At nogle mennesker med hyperakusis kan føle sig alene med erfaringer med lydoverfølsomhed At nogle mennesker med hyperakusis kan have sværere ved at udtrykke egne behov og sætte retningslinjer for sig selv, der kan sikre, at vedkommende har det godt At det for nogle mennesker med hyperakusis kan være en hjælp at lytte til deres krop og læse de signaler på overstimulering, overbelastning eller stress, som kroppen udsender. Jeg havde tillige en formodning om, at: De professionelle behandlere, der arbejder med mennesker med hyperakusis, ville primært arbejde med stressrelaterede tilfælde af hyperakusis Videnskabsteoretisk forforståelse Min videnskabsteoretiske baggrund udpringer i hermeneutikken 2 og fænomenologien. Centralt for hermeneutiske og fænomenologiske tilgange er, at der lægges vægt på beskrivelse og fortolkning af meningsindhold. Hermeneutikken var blandt andet en filosofisk disciplin, der beskrev en metode til udlægningen af teologiske og juridiske tekster. Den rummede som én af de centrale idéer, at man som forudsætning for at kunne forstå en tekst eller en anden meningsbærende enhed måtte kunne forstå eller indleve sig i den sammenhæng eller den helhed, som teksten, eller den meningsfulde størrelse, indgik i. Dette kunne fx være kendskab til forfatterens baggrund. Den meningsfulde størrelse i specialet er de to gange to timers fokusgruppeinterview med både mennesker, der har hyperakusis, og med professionelle behandlere, der arbejder med mennesker med hyperakusis. Anvendt på specialet, indebærer den hermeneutiske tilgang, at der er en forudsætning, at kunne indleve sig i nogle af de sammenhænge og baggrunde, som alle respondenterne bidrager til interviewet ud fra. Fænomenologien har været en af de filosofiske hovedretninger i det 20. århundrede. Den fænomenologiske tilgang sigter mod at forstå, hvordan personer oplever et bestemt fænomen ud fra deres eget perspektiv. Jeg har valgt at arbejde på baggrund af subjektivt og socialt konstruerede fortolkninger (Ankersborg, 2011), frem for objektivt iagttagelige fænomener. Jeg forstår subjektivt og socialt konstruerede fortolkninger som den måde, som personer eller grupper oplever og fortolker et bestemt fænomen på. Som beskrevet før, er formålet med specialet at forstå, hvordan mennesker med hyperakusis og professionelle 2 Hermeneutik betyder fortolkning og er læren om fortolkning (Kjørup, 2003). Side 12 af 92

13 3 - Nedsat tolerance for lyd behandlere, der arbejder med mennesker med lydoverfølsomhed, forstår fænomenet hyperakusis fra hver deres perspektiver. I dette formål afspejler sig således kernen i den fænomenologiske tilgang. Fænomenologien er også en hovedtype i kvalitativ forskning. Det kvalitative forskningsparadigme følger primært den induktive metode med det formål at beskrive, hvad der kan iagttages ud fra empirien, opdage mønstre og nogle gange konstruere nye ideer eller teorier om et fænomen. Kvalitativ forskning anvendes typisk, når der findes begrænset viden om et fænomen, og når man vil opdage og lære mere om et fænomen (Johnson & Christensen, 2012). Med denne underliggende videnskabsteoretiske forståelse som udgangspunkt har jeg valgt fokusgruppeinterviewet som metode at indsamle data på. Denne videnskabsteoretiske forforståelse har sammen med observationen af samtaler med personer med hyperakusis, viden fra mit audiologopædiske studie og den forforståelse af hyperakusis, der findes dér, personlige erfaringer og antagelser om emnet udgjort den forforståelse, der lå til grund for forberedelsen af selve undersøgelsen. 3. Nedsat tolerance for lyd 3.1. Terminologi Hyperakusis kan i litteraturen beskrive mange forskellige oplevelser med nedsat lydtolerance, og er blevet beskrevet inden for en række discipliner, som fx audiologi, neurologi og psykiatri (Baguley et al., 2013). Mit speciale er rodfæstet i den audiologopædiske disciplin, og grundet den både tætte, historiske og kliniske forbindelse mellem det audiologopædiske og audiologiske felt, har jeg valgt, at lade specialet læne sig op ad den forståelse af hyperakusis, der udspringer i forskning på hyperakusisområdet ud fra et audiologisk perspektiv. Det betyder, at jeg vælger at bruge de begreber og termer, der defineres og anvendes ud fra en primært audiologisk synsvinkel. I dette øjemed definerer jeg hyperakusis med Jack Vernons ord som nedsat tolerance over for almindelige hverdagslyde (Vernon, 1987, i Baguley at al., 2013). Jeg har bemærket, at begreberne lydoverfølsomhed og hyperakusis ofte bruges synonymt i dansk sammenhæng, og vælger at gøre det samme. Selvom definitionen af begrebet hyperakusis er blevet bedre afgrænset i de sidste år (Baguley et al., 2013), er vi nødt til at forholde os til en række andre eksisterende relaterede begreber for nedsat lydtolerance. Baguley et al. (2013) påpeger, at den terminologi, der beskriver forstyrrelser i opfattelsen af lydstyrke, ikke er konsistent, hvilket til dels skyldes, at støjsensitivitet (noise sensitivity) bliver beskrevet inden for mindst fire videnskabelige discipliner: audiologi, neurologi, psykiatri og forskning i støjsensitivitet og irritation ved støj ud fra et sundhedsperspektiv. I det følgende skal tre begreber, der både relaterer sig til og afgrænser sig fra hyperakusis, defineres. I afsnit 3.2. defineres hyperakusis med udgangspunkt i en audiologisk forståelse af begrebet. Side 13 af 92

14 3 - Nedsat tolerance for lyd Recruitment Hyperakusis skal afgrænses til recruitment (loudness recruitment), som almindeligvis optræder hos personer med en skade i det indre øre (Baguley et al., 2013). Her er det specifikt de ydre hårceller, som er specialiserede sanseceller i det indre øre, der er beskadigede. Recruitment er kendetegnet ved, at disse personer oplever, at en lille ændring i lydens intensitet fremkalder en noget større øgning af den opfattede lydstyrke. Med andre ord er forholdet mellem den subjektivt tiltagende lydstyrke og den objektivt øgede lydintensitet større end normalt. Baguley og kollegaer (2013) foreslår, at hyperakusis kan skelnes fra recruitment ved, at personer med recruitment vil opleve lyde af moderat intensitet som ubehagelige, mens dette ville være tilfældet for lyde af lav intensitet hos personer med hyperakusis. Forskerne understreger dog, at begge oplevelser ikke behøver at udelukke hinanden Fonofobi Begrebet fonofobi (phonophobia) betyder bogstaveligt angst for lyd, og er primært blevet brugt i den neurologiske litteratur (Silberstein, 1995; in Baguley et al., 2013). Øget sensitivitet over for støj er en hyppig ledsager af migræne, hvor mindst 50% af migræneanfald er forbundet med fonofobi. Endelsen -fobi indikerer den emotionelle betydning af nedsat lydtolerance, men implicerer også en stærk forbindelse til angst og bliver derfor opfattet som en psykiatrisk symptom. Baguley & McFerran, 2011 (i Baguley et al., 2013) foreslår, at det ville være bedre, at bruge begrebet hyperakusis til at beskrive de erfaringer med nedsat lydtolerance, som personer med migræne oplever, da disse mennesker ofte oplever lydoverfølsomheden som en overvældende intensitet af lyd, frem for en følelsesmæssig intensitet Misofoni Begrebet misofoni blev foreslået af Jastreboff & Jastreboff, 2003 (i Baguley et al., 2013) og betyder dislike of sounds. Baguley et al. mener, at begrebet misofoni udtrykker et forsøg på at finde et begreb, der stadig udtrykker det emotionelle aspekt af nedsat lydtolerance, men uden det fobiske element. Udfordringen ligger ifølge forfatterne i, at misofoni lægger sig betydningsmæssigt tæt op ad konceptet af irritationsreaktioner ved støj (noise annoyance), og kun bidrager til konfusion af terminologien. Misofoni blev beskrevet af Jastreboff & Hazell, 2004 (i Baguley et al, 2013) som en negativ reaktion på lyd, der resulterer fra reaktioner fra det limbiske og autonome system, men som ikke implicerer en øget aktivitet i det auditive system. Disse forfattere forslår, at fonofobi kan forstås som en underkategori af misofoni med angst som hovedkomponent. Edelstein et al. (2013) bruger begrebet misofoni mere specifikt og beskriver ved det en kronisk tilstand, hvor bestemte, ufarlige og gentagne lyde, som fx at tygge, smaske eller klikke med kuglepennen, fremprovokerer intensive emotionelle og fysiske reaktioner af det autonome nervesystem Definition af hyperakusis Begrebet hyperakusis blev introduceret til den medicinske litteratur allerede i 1940erne (Perlman, 1938; i Baguley et al., 2013). Hyperakusis defineres ofte med udgangspunkt i Vernon som nedsat tolerance over for Side 14 af 92

15 4 - Forståelse og opfattelse af lyd almindelige hverdagslyde (Vernon, 1987). Baguleys definition lægger sig tæt op ad denne afgrænsning af begrebet, idet han definerer hyperakusis som unormalt nedsat tolerance for lyd (Baguley, 2003 i Baguley et al., 2013). Fælles for definitionerne er, at ubehagelighedstærsklen for lyde er nedsat, og at lyde af lav intensitet kan opleves som irriterende og smertefulde. Derudover er det oftest lyde i omgivelsen eller hverdagslyde, der kan være problematiske for personer med hyperakusis, frem for helt bestemte eller specifikke lyde. Baguley & Andersson (2007) beskriver hyperakusis som en oplevelse af en uforholdsmæssig lydstyrke, som de fleste personer godt kan tolerere, og som kan være forbundet med en komponent af bekymring. Forfatterne beskriver hyperakusis med udgangspunkt i en fysiologisk basis, som kan bunde i sygdomme i øret eller høresystemet, men som også har en psykologisk komponent. En model af Baguley et al. (2013) beskriver tre aspekter i forståelsen af oplevelsen af hyperakusis: a) støjsensitivitet og smerte, b) irritation og c) angst eller bekymring for, at hørelsen tager skader. Figur 1 viser denne model: Figur 1 Trekomponent-modellen om hyperakusis (Baguley et al., 2013, s. 145, fig A three-component model of hyperacusis) Oplevelsen af hyperakusis kan således indebære en kropslig fornemmelse i form af smerte generelt og smerte i øret. Den oplevede smerte kan resultere i en reaktion af modvilje eller aversion. Oplevelsen af hyperakusis kan ligeledes medføre, at blive irriteret over lyde, uden at man nødvendigvis også er bange for, at hørelsen tager skade af det. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når naboen spiller høj musik, hvilket man synes er irriterende. Endelig kan hyperakusis indebære en følelse af angst for, at hørelsen faktisk bliver dårlig eller at tinnitus, hvis personen oplever det, bliver værre. Denne angst kan gør sig gældende for både specifikke lyde eller lyde generelt, og i forbindelse med at være udsat for støj, som man oplever som smertefuld. 4. Forståelse og opfattelse af lyd Et menneskes forståelse og opfattelse af lyd er kompleks, og kan give anledning til en række spørgsmål. Vi kunne for eksempel spørge om, hvordan det er muligt at tale sammen og forstå hinanden, selvom man er omgivet af både trafiklarm og mennesker, der taler med hinanden. Vi kan spørge om, hvordan det kan være, Side 15 af 92

16 4 - Forståelse og opfattelse af lyd at en bestemt lyd er irriterende for én person, men slet ikke bemærkes af en anden person. Spørgsmål er der mange af, og svarene er ikke altid ligetil. Høresystemet er ekstremt komplekst, og det ville gå langt ud over rammerne af dette speciale, at forsøge at give svar på disse spørgsmål. Jeg vil i det følgende udelukkende give et overblik over de dele af øret og hjernen, der er involveret i opfattelsen og forståelsen af lyd, og som er vigtige at have kendskab til i forståelsen af hyperakusis. Mange teorier har forsøgt, at forklare hyperakusis (og tinnitus) med fokus på en skade i øret, specifikt en skade i det indre øre (McKenna, Baguley & McFerran, 2010). Forfatterne argumenterer for, at disse teorier ikke er særligt effektive i forklaringen af hyperakusis. Hvordan, spørger de, kan det så lade sig gøre, at lyde opfattes som værende for høje, når det indre øre er skadet og videregiver mindre lydlig information? Svaret er, at øret kun er en del af det auditive system (ibid.). For at forstå hyperakusis (og tinnitus), må vi tage mere af det auditive system i betragtning (McKenna et al., 2010), og få mere at vide om de centrale hørebaner og den auditive hjernebark, som er de dele, der udgør det centrale auditive system. For at kunne forstå hyperakusis, er vi bl.a. nødt til at vide, hvad lyd er, kende til forskel mellem lyd og støj, og vide, hvordan vi definerer og forklarer opfattelsen af lyd. Dette vil blive gennemgået i afsnit 4.1. Afsnit 4.2. og 4.3. fortæller derefter om de dele og funktioner af det auditive system, der har betydning for vores viden om hyperakusis Fysiske og psykologiske aspekter af lydopfattelsen Lyd og opfattelsen af lyd Lyd er en form for mekanisk energi, der optræder som resultat af trykbølger i luften eller et andet medium, som fx vand (Stach, 2010). Disse trykbølger, eller svingninger, kan beskrives ved små hurtige ændringer i luftens tryk i forhold til atmosfærens tryk (Reinhold-Pedersen, 2005). Lyd er således et akustisk signal og kan beskrives ved dets fysiske egenskaber. Antallet af svingningerne per sekund svarer til lydens frekvens, mens svingningens udslag, eller amplitude, svarer til lydens intensitet. Disse fysiske egenskaber af lyd har for os mennesker et psykoakustisk modstykke. Således svarer den fysiske intensitet af lyd til det, som vi opfatter som lydstyrke, og den fysiske egenskab frekvens opfatter vi som tonehøjde (Stach, 2010). Når vi kan høre, betyder det, at vi kan opfatte disse trykbølger som lyd (ibid.). Brad A. Stach pointerer forskellen mellem lyd og den subjektive opfattelse af at høre på følgende måde: You have undoubtedly heard the question about whether or not a tree that falls in a forest makes a sound if no one is around to hear it. The question is of interest because it serves to illustrate the difference between the physical properties that we know as sound and the psychological properties that we know as hearing. (Stach, 2010, s. 42) Forskel mellem lyd og støj Der er forskel mellem lyd og støj. Rent akustisk kan lyd være en enkel tone, eller en klang, dvs. et samvirke af flere til hinanden passende toner, mens støj er komplekse lyde, der beror på tilfældige svingninger og resulterer i et samvirke af mange toner, der ikke passer til hinanden (Goretzki, 1996). På Miljøministeriets hjemmeside beskrives støj som uønsket lyd. Baguley et al. (2013) definerer støj ligeledes som uønsket lyd, Side 16 af 92

17 4 - Forståelse og opfattelse af lyd der opfattes som værende skadelig eller ubehagelig. Det betyder, at lyd ikke er det samme som støj. Lyd er de mekaniske svingninger, der omgiver os, og som vi kan høre. Lyd er således ikke i sig selv skadelig for hørelsen. Lyd kan dog blive skadelig, når den overstiger en vis intensitet eller varighed. Det danske arbejdstilsyn ( beskriver, at støj på arbejdspladsen er en stor gene i de fleste brancher, og kan føre til høreskader. Høreskadende støj reguleres ifølge arbejdstilsynet ved hjælp af grænseværdier og vurdering af unødig støj. Grænseværdierne angiver, at ingen person må udsættes for en støjbelastning på over 85dB eller spidsværdier af impulser over 137dB. Unødig støj kan forekomme både under og over grænseværdierne. Unødig støj klassificeres som unødig høreskadende støj, som har værdier på over 85dB, og unødig generende støj, som har værdier på under 80dB. Unødig generende støj kan ifølge arbejdstilsynet være til stede i børnehaver, call-centre og skoler, og kan ikke kun være en kilde til gene, men også føre til lettere høretab, lydoverfølsomhed, stress og tinnitus. Ud over en lyds styrke og højde opfatter vi lyd også ved fx dens længde, altså om der er tale om pludselig eller en længerevarende lydlig påvirkning. Derudover lægger vi ofte også mærke til, hvilken type lyd vi bliver udsat for, fx naboens musik, trafik, mekaniske lyde eller snak Opfattelse af lavfrekvent støj og infralyd I den meste litteratur skelnes der mellem lavfrekvent støj og infralyd (fx Møller & Lydolf). Lavfrekvent støj er støj, hvor en væsentlig del af energien befinder sig i frekvensområdet under cirka 160 Hz, mens infralyd er lyd med en frekvens lavere end 20 Hz (Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 9, 1997). 20 Hz bliver almindeligvis udpeget som den laveste høregrænse hos mennesker (Stach, 2010; Salt & Hullar, 2010), men infralyd kan høres, hvis den er tilstrækkelig kraftig ( 3 ). I orienteringen fra Miljøstyrelsen (1997) beskrives det, at lavfrekvent støj kan virke generende ved et niveau, som ikke er væsentligt højere end høretærsklen. Det betyder, at støjen kan være generende, selv om den ligger ved et niveau, hvor man lige akkurat kan høre den. For infralyd støj gælder det, at den er generende, blot den er hørbar (ibid.). Almindelig støj fra virksomhed og trafik ligger typisk i frekvensområdet Hz, og har en gradueret virkning over et stort område, som strækker fra netop hørbar, over tydeligt til væsentligt generende (ibid.). Ifølge orienteringen gælder det som påvist, at infralyd med frekvenser under 20 Hz opfattes med øret, og har samme virkninger på mennesker som andre former for uønsket lyd. Det påpeges også, at infralyd ikke giver de samme sanseindtryk som andre former for støj, men snarere opleves som trykken for ørerne (ibid.) Baguley & Andersson (2007) forsøger at forklare lydoverfølsomheden for lavfrekvent støj. Forfatterne mener, at de personer, der generes af lavfrekvent støj, kan være blevet lydoverfølsomme for den lavfrekvente lyd, der generelt findes i omgivelsen, og bagefter er blevet bekymrede eller ængstelige ved disse sanseindtryk (ibid.). Det gør sig specielt gældende i situationer, hvor man ikke har kunnet identificere en kilde til den lavfrekvente lyd. I en senere publikation (Baguley et al., 2013) præciserer forfatterne denne forklaringsmulighed ved at antage, at personer opfatter og identificerer lavfrekvent lyd som usædvanlig, 3 Miljøministeriets hjemmeside Side 17 af 92

18 4 - Forståelse og opfattelse af lyd hvorefter de fokuserer på lyden og bliver foruroligede. Her nævner forfatterne også involveringen af andre dele af hjernen, der influerer på vores høreindtryk, og som har med vores følelser og adfærd at gøre (ibid.) Det perifere auditive system Det menneskelige auditive system består af et perifert og et centralt auditivt system. Det perifere auditive system består af selve øret og hørenerven n. cochlearis, mens det centrale auditive system består af de centrale hørebaner og den auditive hjernebark. Det perifere auditive system er specialiseret i at registrere lyd, dvs. trykbølger med en given frekvens og amplitude, mens det centrale auditive system viderefører og behandler den indkommende lyd i form af elektriske impulser, hvor den auditive hjernebark er ansvarlig for den bevidste opfattelse af lyd Det ydre øre Øremuslingen har via den ydre øregang forbindelse til trommehinden. Både øremuslingen, øregangen og trommehinden betegnes som det ydre øre, hvis primære funktion er, at indfange lyden i omgivelsen og lede trykbølgerne gennem den ydre øregang hen mod trommehinden, som herved sættes i bevægelse Mellemøret Bag på trommehinden er der fæstnet en lille knogle kaldet hammer (lat.: malleus). Denne knogle er forbundet til en anden lille knogle, ambolten (incus), som igen er forbundet med en tredje knogle, stigbøjlen (stapes). Disse tre knogler danner en lille knoglekæde, og overfører lyd i form af mekaniske svingninger fra trommehinden til stapes fodplade, som står i kontakt med en lille membran i det indre øre. Knoglekæden befinder sig i et luftfyldt rum, trommehulen, der får lufttilførslen via et lille rør ved navn det Eustakiske rør, der åbner i næsesvælget bag næsen. To små, men vigtige muskler har relation til mellemøret: m. stapedius, der innerveres af N. facialis, udspringer af mellemørets bagvæg og hæfter på stapes, og m. tensor tympani, der innerveres af N. trigeminus og hæfter på hammerskaftet. Begge muskler kontraheres reflektorisk ved tilstedeværelsen af høje lyde og hæmmer lydtransmissionen gennem mellemøret. Stapediusrefleksen når dog ikke at beskytte det indre øre ved pludseligt udløste lyde, fx eksplosioner, men kun ved langsomt stigende lydniveau. En manglende stapediusrefleks grundet en læsion af N. facialis kan således resultere i en overfølsomhed over for høje lyde (Bjarkam, 2009). Det luftfyldte rum, knoglekæden og de to små muskler udgør mellemøret. Den mindste af de tre knogler, stapes, fører den mekaniske energi via sin fodplade videre ind til en lille membran, det såkaldte ovale vindue, i det indre øre. Da trommehinden har et større areal i forhold til arealen på det ovale vindue, virker overførelsesmekanismen af de tre mellemøreknogler som forstærkning af de udefrakommende trykbølger Det indre øre og hørenerven Det indre øre er inddelt i sneglen, cochlea, som er medansvarlig for vores høresans og registreringen af lyd, og i det vestibulære system, som er medansvarlig for vores balancesans. Cochlea består af en spiralformet Side 18 af 92

19 4 - Forståelse og opfattelse af lyd slange i tindingebenet og har hos mennesket 2,75 vindinger, hvilket svarer til en længde i alt på 33 mm. Lyd fra mellemøret, der når det indre øre i form af trykbølger, sætter en tynd membran i sneglen i bevægelse. Udslaget af basilarmembranens bevægelse bestemmes af lydens frekvens: højfrekvente lyde, dvs. høje lyde, sætter basilarmembranen maksimalt i bevægelse i starten på cochlea, mens lavfrekvente bølger udløser en maksimal bevægelse på basilarmembranen i cochleas spids. Denne adskillelse af lyde med forskellig frekvens betegnes som tonotopi. I cochlea bliver den indkommende lyd omdannet til elektrisk energi. Dette sker i små sanseceller, såkaldte hårceller. Der findes to typer hårceller: en række af indre hårceller (cirka 3500 i en rask cochlea), og tre rækker af ydre hårceller (cirka ). De indre hårceller innerveres primært af afferente nervefibre, og omformer først og fremmest mekanisk energi til elektrisk energi, der føres videre op til hjernen. De efferente 4 nervefibre ender primært i relation til de ydre hårceller, hvis opgave det er at tilpasse i nogen grad de indre hårcellers reaktion på den indkommende lyd. Den elektriske impuls føres via som n. cochlearis gennem den interne ørekanal videre til hjernestammen. N. cochlearis løber fra cochlea sammen med n. vestibularis som den VIII. kranienerv, i den indre øregang til hjernestammen Det centrale auditive system Det centrale auditive system består af de centrale hørebaner og den auditive hjernebark i temporallappen. De centrale hørebaner omfatter både de cochleære kerner i hjernestammen (nuclei cochleares), og de centrale fiberbaner i hjernestammen (nuclei olivaris superiores, colliculus inferior) og thalamus (corpus geniculatum mediale). Det centrale auditive system viderefører og behandler de elektriske signaler, der kommer fra n. cochlearis. Gennem højere nervekerner i hjernestammen sendes impulsen videre op til den auditive korteks, hvor det elektriske signal bliver interpreteret som lyd med en bestemt tonehøjde og intensitet. Undervejs bliver signalet bearbejdet og influeret af andre neurale forbindelser til det centrale auditive system, som har med vores følelser og reaktioner fra det autonome nervesystem at gøre, og som spiller en rolle i forståelsen af hyperakusis Efferente hørebaner Et efferent auditivt system omfatter de auditive nervebaner, der fører fra det centrale nervesystem 5 til det perifere nervesystem 6. Alle pattedyr har et efferent auditivt system, og hos mennesket består dette af et lateralt og medialt auditivt system. Der eksisterer mange efferente eller fraførende neurale forbindelser fra hjernen til det indre øre, og man formoder, at disse efferente forbindelser er involveret i justeringen og moduleringen af lydsensitiviteten i cochlea, i opdagelsen af lyd i støjfyldte omgivelser og beskyttelsen for kraftige lyde (Baguley et al., 2013). Cellerne i det laterale system har deres oprindelse i de laterale superiore olivenkerner i hjernestammen og ender ved de indre hårceller i cochlea. Funktionen af dette laterale system er stadig uklar (Baguley et al., 4 Efferente nervefibre løber fra et højere til et lavere niveau i CNS og betegnes som fraførende eller descenderende fibre. 5 Centralt nervesystem (CNS): udgøres af hjernen og rygmarven. 6 Perifert nervesystem (PNS): udgøres af alt nervevæv, der ligger uden for CNS, fx kranie- og spinalnerver. Side 19 af 92

20 4 - Forståelse og opfattelse af lyd 2013). De cellelegemer, der danner oprindelsen for nervebanerne i det mediale system, er lokaliseret i de mediale superiore olivenkerner i hjernestammen og ender ved de ydre hårceller i cochlea. Der ser ud til, at det mediale efferente system spiller både en rolle for, hvordan lyd justeres i det centrale auditive system, og for menneskets adfærdsmæssige reaktion på lyd. Det efferente auditive system kontrollerer i nogen grad de indre hårcellers sensitivitet (Stach, 2010). Ifølge Brad Stach kan lyde med lav intensitet udløse en stimulering eller en hæmning af de ydre hårceller. De ydre hårceller er med til at påvirke, hvor sensitive de indre hårceller bliver for lyd (ibid.). Carsten R. Bjarkam formoder, at de efferente nervefibre ved de ydre hårceller kan optimere lydopfattelsen ved at hæmme hårceller og dermed lydfrekvenser, som konkurrerer med lydfrekvenser af interesse for CNS (Bjarkam, 2009). Figur 2 giver et overblik over strukturer og funktioner i det auditive system, og viser både de afferente og efferente nervebaner. Figur 2 Skematisk fremstilling af strukturer og funktion af det auditive system, der viser både afferente og efferente veje (Adapted from Cochlear Neurobiology: Revolutionary Developments, by P. Dallos, 1988, ASHA, 30, s. 55, i Stach, 2010, s. 56, fig Schematic representation of structures and function of the auditory system, showing both afferent and efferent pathways) Forbindelser til andre områder i hjernen Gennem hele det centrale auditive system er der forbindelser til andre områder i hjernen. Disse forbindelser tjener til at integrere auditiv information med input fra andre sanser, og gør det nemmere for hele organismen at reagere på lydlige stimuli (Baguley et al., 2013). Forfatterne fremhæver, at forbindelser mellem det auditive system og følelses- og adfærdsmæssige reaktioner er relevante for at forstå tinnitus. Det er nærliggende at antage, at noget tilsvarende gør sig gældende for forståelsen af hyperakusis. Det centrale auditive system har på hjernestammeniveau nerveforbindelser med en struktur ved navn formatio reticularis. Formatio reticularis er et vigtigt samordnende center i hjernestammen, der blandt andet har betydning for vores bevidsthed og regulation af forskellige søvnfaser. Derudover eksisterer der forbindelser mellem det centrale auditive system til det såkaldte limbiske system. Det limbiske system Side 20 af 92

21 4 - Forståelse og opfattelse af lyd omfatter en række anatomiske strukturer, i hvilke vores tanker, følelser, adfærd og minder skabes (Bjarkam, 2009). En af de strukturer i det limbiske system, som er relevant i forståelsen af hyperakusis, er amygdala, idet denne er involveret i angst og den emotionelle farvning af sanseindtryk. Både formatio reticularis og det limbiske system kan aktivere den sympatiske del af det autonome nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiverer hele organismen, til at reagere lettere og hurtigere på alarmerende eller uventede stimuli og sætter den i en fight-or-flight -tilstand. Funktionen af de limbiske strukturer influeres og moduleres af mere basale systemer, hvoraf hjernestammens monoaminerge systemer sandsynligvis udgør de vigtigste (Bjarkam, 2009). Disse monoaminerge systemer bruger dopamin, noradrenalin/adrenalin og serotonin som neurotransmittere. Det serotonerge system spiller en rolle i bl.a. reguleringen af stemningsleje, frygt, central smerteregulering og søvn (ibid.). Viden om neurotransmitternes funktion er relevant for at forstå, hvorvidt serotonin kan spille en rolle for hyperakusis, hvilket konkretiseres i afsnit Vejen fra øret til hjernen I følgende afsnit beskriver jeg, hvordan lyd bearbejdes i hjernen, og hvilke processer, der kan influere på den måde, vi reagerer på lyd på. Den neurofysiologiske model af Pawel Jastreboff kan tydeliggøre disse processer (Jastreboff, 1999; i Baguley et al., 2013). Modellen vises i Figur 3, og bruges til forståelsen af både tinnitus og hyperakusis (Nemholt, 2013). Figur 3 Jastreboff s neurofysiologiske model (i Baguley et al., 2013, s. 111, fig. 9.1 Diagrammatic repræsentations of the Jastreboff neurophysiological model of tinnitus. Arrows denote interrelations between different functional areas.) Side 21 af 92