BESKRIVENDE MÆNGDEFORTEGNELSER

Transkript

1 BESKRIVENDE MÆNGDEFORTEGNELSER Udarbejdet af Carsten Veber Vejleder: Steen Qvist 14. september 2007

2 Forord Indeværende materiale er den ene del af 2 afslutningsopgaver på 7.semester, som består af et skrevet speciale, og et afgangsprojekt i selvvalgte emner. Formålet med rapporten er at belyse emnet Beskrivende mængdefortegnelser, ved at besvare spørgsmålene opstillet i problemformuleringen. Der vil blive set bort fra den sidste høringsudgave fra BIPS, da opgaven går ud på, at jeg selv kommer med et bud på hvordan det kan løses. De beskrivende mængdefortegnelser er ikke en ny opfindelse, den har eksisteret i mange år på papir. Nu skal byggeriet digitaliseres startende med de statslige bygherrer, og det har ofte haft afsmittende effekt på det private. Opgaven henvender sig til interesserede vedr. Det Digitale Byggeri og implementeringsnetværket, hvor der forudsættes at man har en del specialviden, da der bruges faglige udtryk som skal kunne sættes i rette sammenhæng for forståelsen. Yderligere skal rettes en tak til min vejleder Steen Qvist, underviser ved Byggeteknisk højskole i Odense, og firmaerne v/ Michael Petersen C&W Arkitekter og afdelingsleder Steen Falk M.T. Højgaard Svendborg afdeling og David Olsen v/ M.T. Højgaards projekteringsafdeling i Søborg. Specialet vil efter færdiggørelse og aflevering, være at finde på min hjemmeside Skårup, 2007 Carsten Veber Carsten Veber 7. BK

3 Indholdsfortegnelse FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING PROBLEMSTILLING METODEVALG MÅLGRUPPEN BEGREBSDEFINITION GENERELT OM DET DIGITALE BYGGERI DDB IMPLEMENTERINGSNETVÆRKET BIPS byggeri Informationsteknologi Produktivitet Samarbejde DBK Dansk Bygge Klassifikation Projektweb D modellering BMF BESKRIVENDE MÆNGDE FORTEGNELSER Hvorfor BMF? BMF i andre lande Implementeringen IT Applikationer IFC Industrial Foundation Classes BIPS BESKRIVELSER OG INFORMATIONER VEDR. BMF GENERELT DEN PROJEKTERENDE DEN UDFØRENDE Selve entreprenørerne Den Engelske model Sammenfatning TILGÆNGELIGE VÆRKTØJER GENERELT DDB S EKSEMPEL EKSEMPEL DE STORE AKTØRER Carsten Veber 7. BK - 1 -

4 Hvor langt kom de så? Bdoc Sammenfatning HVAD MENER BRANCHEN? GENERELT DE RÅDGIVENDE/PROJEKTERENDE Arkitekt Michael Petersen (MP) Sammenfatning Projekterende David Holkmann Olsen (DO) Sammenfatning DE UDFØRENDE Ingeniør Steen Falk (SF) Sammenfatning DELKONKLUSION HVOR ER VI NU? PR. 4. APRIL GENERELT Mængdeudtræk DBK Spredning ned i systemet Sammenfatning KONKLUSION PERSPEKTIVERING EFTERSKRIFT LITTERATURLISTE Bøger: Internet: Interviews: Seminarer: Carsten Veber 7. BK - 2 -

5 Beskrivende mængdefortegnelser 1. Indledning Intentionen med denne rapport er, at undersøge og belyse, hvorledes beskrivende mængdefortegnelser(bmf) kan/skal udarbejdes i forbindelse med Det Digitale Byggeri s (DDB) krav om digitalt udbud med mængder. Baggrunden for denne problematik er at der pr er lovkrav om anvendelse af BMF i statslige byggerier for fag- og hovedentrepriser. Kravet er: Citat fra EBST Vejledning til bygherren og rådgiveren Der er endnu ikke fastlagt nogen endelige standarter og værktøjer for udførelse af BMF, og det betyder at der er et stort behov for nytænkning inden for området, hvis en brugbar/tilfredsstillende løsning skal stå klar inden tidsfristens udløb. Der er så småt begyndt at dukke løsninger op fra pilotprojekter og de organisationer, der har interesse i at det bliver udviklet. Og som kommende projekterende eller udførende inden for byggebranchen, vil beskrivende mængdefortegnelser indgå som en ny del af mit arbejdsområde, hvad enten jeg skal udføre mængdeberegningen eller give pris efter de udstukne mængder. Ved min deltagelse i Konstruktørdagen 06 og 07 erfarede jeg, at der manglede viden omkring DDB. Der var stor usikkerhed om, hvordan de enkelte tegnestuer skulle gribe det an og hvordan det ville påvirke deres arbejde i fremtiden. Tom Frostgård, som er lærer på BTH Odense, afholdt et foredrag på konstruktørdagen 06 og folk var mildest talt målløse og desværre igen uvidende. Specielt de små Carsten Veber 7. BK - 3 -

6 tegnestuer var bekymret for deres fremtidige eksistens, da efteruddannelse er en kostbar affære for dem. Forsvarets bygningstjeneste har brugt og bruger BMF i deres projekter, så der findes eksempler på brugen af BMF i byggeriet, om end forsvaret er et lidt lukket land Problemformulering Set ud fra en samfundsøkonomisk vurdering, vil krav om BMF betyde, at der i fremtiden kun vil sidde én rådgiver/projekterende som laver mængdeberegningen og ydelsesbeskrivelser til de bydende med udtræk af mængder i de programmer, der kan anvendes. Det betyder meget mindre arbejde og risiko for den bydende, og at der gives pris på det samme grundlag. Før i tiden regnede alle de bydende/udførende mængder og arealer hver for sig; men da der kun var én vinder på hver licitation skulle de resterende have dækket deres arbejde ind fra tidligere vundne licitationer eller fremtidige. Det betød også at alle de bydende bar selv risikoen for at mængder og arealer stemte overens med projektet. Når BMF træder i kraft vil det være den vindende entreprenør, som overtager ansvaret og risikoen for mængder og arealer efter at haft en mulighed for at kontrollere materialet sammen med den projekterende. Dette gøres inden/efter aftalen underskrives. Et af de store problemer er, at der endnu ikke foreligger nogle egentlige standarder for hvordan BMF skal udformes. Man har ingen standarder for, hvordan mængderne og arealerne opmåles samt hvor meget svind, spild der skal indregnes. Lige ledes har man ingen standarder for hvor detaljeret materialet skal udformes. Drejer det sig om kvadrat meter, centimeter, millimeter eller om antallet af skruer på den enkelte bygningsdel? Carsten Veber 7. BK - 4 -

7 Mængderne skal kunne tolkes, og ikke misforstås, ens af alle entreprenører, så de giver pris på under de samme forudsætninger. Inden for de enkelte faggrupper findes der allerede standardiserede måder at regne mængder på. Denne viden kunne måske med fordel gøres brug af for at skabe grundlag for én de facto standard, i hele branchen! Rent IT-mæssigt er det besværligt at udføre disse mængdeudtræk. Der kun findes nogle få spæde forsøg på at udvikle en brugbar standart, for hvordan man gør det i de forskellige programmer. Ligesom efteruddannelse af medarbejdere kan blive et problem tidsmæssigt og kvalitativt, da der på nuværende tidspunkt ikke findes særligt mange kurser eller materiale, der belyser emnet helt klart. Man har brug for en international standard på grund af det frie arbejdsmarked, EU o.s.v. Vi sammenligner os med andre lande, og der er vi noget bagud med BMFén. I England findes en hel uddannelse, som kun beskæftiger sig med udførsel af BMF, og tyskerne har også udviklet et system Problemstilling Det er et problem for de projekterende og udførende i Danmark, at der endnu ikke er blevet udviklet de standarder og værktøjer, som skal bruges i forbindelse med beskrivende mængdefortegnelser der går i gang pr Rapporten vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Er det muligt for de projekterende at anvende deres nuværende beskrivelser i forbindelse med BMF? Er det muligt for rådgiver/projekterende, at udforme BMF, så alle entreprenører tolker det ens og dermed giver pris på det samme grundlag? Hvor detaljeret skal udbudsmaterialet til BMFén være, og hvordan indregnes svind og spild? Carsten Veber 7. BK - 5 -

8 Er det muligt for den projekterende/udførende at anvende nuværende værktøjer, dvs. it udstyr og uddannelsesmæssigt, i forbindelse med BMF? Er den faglige kompetence/uddannelse hos de implicerede parter tilstrækkelig? 1.3. Metodevalg Rapporten indledes med en general orientering om DDB med hovedvægten på BMF, hvorfor der er behov for de nye metoder og nytænkning i byggebranchen. I afsnittet Beskrivelser og informationer vedr. BMF vil det blive beskrevet hvilke beskrivelser, som eksisterer og hvilke informationer, der er brug for i forbindelse med BMF. Set både fra den projekterendes og udførendes side. Dette afsnit vil blive afsluttet med en sammenfatning, hvor jeg vil komme med et bud på, hvordan beskrivelserne kan udformes, så de forstås af alle parter. I afsnittet Tilgængelige værktøjer vil de tilgængelige værktøjer blive beskrevet og analyseret ud fra den viden, vi besidder i dag og/eller vi kan uddrage fra andres erfaringer. Dette afsnit vil blive fulgt op af en sammenfatning, hvor jeg vil komme med et bud på, hvordan det kan gøres og hvad jeg mener der mangler i de nuværende udviklede standarder. I afsnittet Hvad mener branchen vil jeg komme ind på, om tegnestuerne, herunder ledelsen og medarbejdere, er klar til det både fagligt, uddannelses- og holdningsmæssigt. Og ligeledes om hvilke krav/ønsker de kunne tænke sig opfyldt i forbindelse med udtræk af mængder. Det vil jeg gøre, i form af nogle interviews med både udførende og projekterende. Afsnittet vil blive afsluttet med en sammenfatning, hvor jeg vil komme med forslag til hvordan gammelt aflæres og nyt indlæres. Carsten Veber 7. BK - 6 -

9 I sidste afsnit hvor er vi nu? Pr. 4. april 2007, vil jeg redegøre for på hvilket stade indførslen af hele DDB er, med hovedvægt på BMF. I konklusionen besvares spørgsmålene fra problemstillingen. I perspektiveringen kommer jeg med mine kommentarer og forslag til, hvordan BMFén kommer hurtigere i gang samt forslag til hvordan Målgruppen Målgruppen er primært projektledere, projekteringsledere, byggeledere og entrepriseledere samt de uddannelser der lige om lidt for brug for BMF, dvs. bygningskonstruktører og ingeniører som projekterende i forbindelse med udbud. Sekundært til Formænd og sjakbajser Begrebsdefinition BMF Beskrivende mængde fortegnelser eller BMF, er et udtryk for en beskrivelse suppleret med en mængdefortegnelse som kan udføres på to måder: 1. I to dokumenter med beskrivelse og mængdefortegnelse hver for sig 2. I et dokument hvor det hele er samlet i et stort dokument. Carsten Veber 7. BK - 7 -

10 2. Generelt om Det Digitale Byggeri 2.1. DDB implementeringsnetværket EBST, Erhvervs- og Byggestyrelsen, som er en del af økonomi- og erhvervsministeriet, har opstillet kravene til det DDB. De har udpeget BIPS til at udvikle og fastlægge standarter til brug i DDB. Både EBST og BIPS har flere gange udsat igangsættelsen af flere dele af det komplette DDB, men man satser dog stadig på komplet igangsættelse pr 01/01/2008. Den 1. januar 2007, introduceredes de 10 krav om digitalt udbud i forbindelse med statslig byggevirksomhed, dvs. hvor staten er bygherre og byggeri til institutioner når tilskuddet dækker mindst 50 % af institutionens årlige drift. Det gav udslag ved udgivelsen af bekendtgørelse nr af 11/12/2006: Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri 1. I det følgende nævnt som bekendtgørelsen, der kun gælder for nybyggeri udbudt i fag og hovedentrepriser. De ti krav: 1) Obligatorisk brug af projektweb 2) Krav til projektweb løsningen 3) Tegninger i A3 4) Obligatorisk brug af 3D modeller i konkurrencer 5) Obligatorisk brug af 3D modeller i projektering og udbud 6) Beskrivende mængdefortegnelse og standardisering af udbudsmateriale (først obligatorisk fra 1. januar 2008) 7) Digitalt udbud, tilbudsgivning og licitation 8) Digital aflevering af drifts- og vedligeholdelsesdata 1 Se bilag 1 Carsten Veber 7. BK - 8 -

11 9) Dokumenter og model 10) Valg af afleveringsformat (pt. IFC) For at anvende Det Digitale Byggeri kræves det, at man benytter et projektweb f.eks. byggeweb, som man uploader sine filer til, så andre aktører på den aktuelle byggesag kan se de samme ting. Det kræver at man benytter samme mappefilstruktur i byggesagerne, og her vil man typisk bruge BIPS system. BIPS byggeri Informationsteknologi Produktivitet Samarbejde BIPS som forening, er en non-profit organisation, der blev stiftet den 26. marts Idéen med BIPS er at samle de tre tidligere foreninger BPS 2, ibb 3, og IT- ByggeNet til én betydningsfuld og slagkraftig forening. Så de er mere synlige, og bedre kan præge udviklingen af nye metoder og værktøjer til brug for branchen. I figuren til højre er vist opbygningen af det system BIPS har udviklet til brug for udførsel af beskrivelser. Det er en fælles national de facto standard for strukturen og indholdet af de beskrivelser, der knytter sig til en byggesag. 4 På BIPS s hjemmeside kan man downloade masser af paradigmer til brug i byggesager, men det kræver medlemskab for brug af alle paradigmer. Fristerne for krav om brug af DBK var til en start fra 1. januar 2007, Figur 1 BPS B100 Beskrivelses Struktur 2 BPS Byggeriets planlægnings System 3 Ibb er forløberen til BIPS 4 Citat fra Carsten Veber 7. BK - 9 -

12 men er siden hen blevet lavet om til 1. januar 2008 på grund af manglende færdiggørelse af systemet fra BIPS. Høringsudgaverne har mødt mere skepsis fra branchen end først antaget, derfor bliver det nok forsinket yderligere. DBK Dansk Bygge Klassifikation Dansk bygge klassifikation er afløseren for det gamle svenske SFB system, som generelt er brugt i byggebranchen til nummerering af tegningsmateriale og klassificering af beskrivelser. Der findes stadig tegnestuer, som bruger sine egne systemer. DBK er dog noget mere detaljeret i sin måde at nummerere på, man taler om en DBK-kodning som kan bruges i hele byggeriets livscyklus, som jeg dog vil undlade at komme ind på her. Detaljeringsgraden i DBK, er alt for detaljeret til brug for at udføre BMF da DBK kan detaljeres ned til søm og skruer, men man bør bruge kodningssystemet i det omfang det kræves, som er en del af BMF en. For at udføre BMF, som kun er en lille del af det digitale byggeri, skal applikationerne tilpasses og oplæres til at arbejde sammen, så mængdeudtræk fra f.eks. ADT 5 kan bruges direkte i f.eks. Microsoft Excel 6, for at forenkle arbejdsgangen rent digitalt. Det betyder, at softwaregiganterne skal samarbejde for at gøre programmerne kompatible, og det er i sig selv bliver en besværlig opgave. Projektweb En meget vigtig del af den digitale tanke er at bruge projektweb. Mange aktører bruger allerede projektweb under en eller anden form. Det kræver, at man indgår en IKT-aftale, som betyder at man aftaler med de implicerede parter hvilken dokument- og filstruktur man ønsker at bruge. Og det betyder at alle kan bruge, hente og rette i alle sagens akter online, og tale sammen uden at data går tabt. Og 5 ADT Architectual Desk Top 6 Microsoft Excel er et regneark fra Officepakken Carsten Veber 7. BK

13 man er hele tiden 100 % opdateret, da alt materiale hele tiden er af nyeste redigering. Før brugte man kun personlig til korrespondance, men her er det udvidet til at omfatte alle aktører i den aktuelle byggesag. Herunder vises to figurer som illustrerer hvor meget mere kontakt, man har til hinanden med projektweb frem for almindelig . Projektweb Figur 2 Illustrationer fra Man kan tydeligt se, at informationsvejene er blevet bedre, og alle kan kommunikere med alle uden det skal igennem en central person eller computer. Det giver store besparelser både på tid og på mandskab. Man kan sige at informationsmotorvejen for byggesager er blevet åbnet med projektweb. 3D modellering Der er flere fordele ved at bruge 3D modellering, som er en rummelig grafisk fremstilling af projektet, og flere og flere tegnestuer bruger 3D modellering i hverdagen. Det giver bedre forståelse for projektet, og kan være med til at begrænse den store kommunikationsmængde, der ofte forekommer. Carsten Veber 7. BK

14 Med andre ord kan man sige at 3D projektering giver: 7 Færre tegninger Nøjagtige priser fra entreprenører og underentreprenører Bedre planlægningsmuligheder af byggeriet Større forståelse for byggeriet af alle involverede parter Ingen geometriske fejl Bedre muligheder for planlægning af tids- og sikkerhedsplaner for byggeriet Den største gevinst er nok for entreprenøren, der kan bestille elementer direkte ud fra tegningsmaterialet og selv trække tegninger og alle detaljeløsninger direkte i sin digitale skurvogn BMF beskrivende Mængde Fortegnelser Hvorfor BMF? I forbindelse med DDB skal der udføres BMF, men det er først ét endeligt krav fra 1. januar 2008, fordi de skærpede regler første træder kraft fra den dato. Der er to krav henholdsvis 6a og 6b i bekendtgørelsen, hvor 6a er gældende ved en entreprisesum på over 3 mio. kr. eks. moms, og 6b er gældende ved entreprisesummer på over 40 mio. kr. eks. moms. Hele idéen med BMF er at forenkle udbudsmaterialet, så tilbudslisten og mængderne samles i ét dokument, der beskriver arbejdet og materiale mængder for nemmere prissættelse for de bydende. BMF er ikke en ny idé, den har eksisteret i mange år, men kun som et manuelt udarbejdet dokument på papir. Bl.a. forsvarets bygningstjeneste har og gør stadig 7 Fra Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma I/S Carsten Veber 7. BK

15 brug af beskrivende mængdefortegnelser i deres byggerier. Man kunne måske med fordel gøre brug af deres erfaringer med brugen af BMF. BMF i andre lande I England findes der en hel uddannelse som kun arbejder med og udfører BMF, på engelsk Quantity Surveyors. De styrer opmålingen af byggerier og udfører BMF en som kaldes Bill of Quantiti(BOQ) på engelsk. Figur 3 Eksempel fra Nu kender jeg ikke måden de gør de på. Det ser umiddelbart simpelt ud, men afhængig af hvor udviklet det er, kan det jo betyde at man sparer tid. Jeg ved heller ikke hvordan de udbyder i England, det kan være de har en anden måde at gøre det på også, så vi ikke direkte kan sammenligne, det med os selv. Men måske kan vi lære af deres opmålingsmetoder, og måske hvor detaljeret det skal være. Se mere i afsnittet Tilgængelige værktøjer. Implementeringen Der er mange problematikker forbundet med udvikling og implementering af en idé som BMF, og det kræver, at byggebranchen er med på idéen og at der findes uddannelsesmuligheder. Det kræver også ressourcer og tid, som den enkelte virksomhed skal realisere, og det kan for nogle være svært. Det være sig modargumenter som alder, bygger ikke statsligt, eller sådan har vi altid gjort. Dvs. der skal Carsten Veber 7. BK

16 også en holdningsændring af hele byggebranchen til, som, man fra tidligere tider har set, kan være ret vanskelig at få gennemført. Mange firmaer, specielt de små, er meget bange for denne udvikling, og har svært ved at forstå meningen med det, der skal foregå. Selvom DDB har været undervejs siden 2002, er der stadig nogle firmaer, som ikke rigtig ved hvad DDB er for en størrelse. Flere gange har jeg mødt og snakket med aktører i den danske byggebranche, også rimelig store firmaer som er skeptiske overfor for det, der skal til at ske, og for nogen er det en ganske uoverskuelig tanke. Hvis man ser på hjemmesiden for DDB, kan den virke temmelig uoverskuelig for uindviede, fordi der er så mange informationer at forholde sig til. De store firmaer skal nok klare sig, og har sat samarbejdsprojekter 8 i gang. Generelt set, ud fra min egen erfaring som murer, begynder mange ikke at implementere eller udføre lovindgreb, før de træder i kraft. Dette er en stor fejl i byggeriet set med EBST øjne, men mange mindre firmaer vælger det fra, på grund af at det er for besværligt, dyrt og kræver den holdningsændring, som tidligere omtalt. Jeg mener at selve samarbejdet programmerne imellem ikke bliver det værste, fordi programmerne tilpasser sig til det de skal bruges til. Det bliver straks værre at få lavet en standard, som kan bruges uden det bliver for detaljeret, eller for utilstrækkelig mere om det senere. IT Det vil kræve en investering i nyt udstyr og nye programmer, og firmaerne bruger allerede store summer på at opdatere deres it-netværk og applikationer. Alene bare supporten kan brække halsen på de flestes budget. Rent programmæssigt er der store forskelle på hvor langt, de enkelte firmaer er fremme. Dette skyldes det økonomiske, samt at det ofte kræver at personalet skal 8 Carsten Veber 7. BK

17 efteruddannes som også kan blive en betydelig post i budgettet. For at spare på efteruddannelserne vælger mange firmaer at ansætte nyuddannede bygningskonstruktører og ingeniører for at få den nyeste viden, da de i kraft af deres uddannelse er helt fremme med hele digitaliseringsprocessen. Applikationer Applikationerne eller programmerne til tegning skal optimeres til mængdeudtræk. Det gøres ved at objektbasere, dvs. man tegner i moduler, som på forhånd er lavet og beregnet til mængdeudtræk. De skal også lære at arbejde sammen og være kompatible, så hele processen optimeres og tid spares på sigt. Indkøring af nye programmer tager tid, det nye skal læres og det gamle aflæres, hvilket kan være svært, fordi man utvivlsomt vil drage paralleller fra de gamle programmer til de nye, af gammel vane. Det være sig kommandoer og genveje, som ikke virker i de nye programmer. IFC Industrial Foundation Classes Der findes en enkelt international standart kaldet IFC, som er en objektbaseret standart med et bibliotek af objekter, som sammensættes til en rummelig 3D-model. Det kræver et program, der kan læse filformatet: filnavn.ifc. Denne standard bruges tit som eksempel og idéudvikling af de parter, der er med til at udvikle de danske standarder, ifølge EBST s hjemmeside. IFC Bruges til at samle alle informationer fra forskellige applikationer, som samles i en fil: filnavn.ifc. Den lille figur her til højre illustrerer, hvordan programmerne tilsammen giver IFC filen, og den kan arbejde begge veje uden at tabe data. Carsten Veber 7. BK

18 BIPS Som tidligere nævnt er BIPS udvalgt til at udfærdige et system til brug i forbindelse med opmålingsregler og mængder. Det blev sat i gang i august 2004 af EBST, men efter en svær start blev det udsat til, der var enighed om, hvad opgaven egentlig gik ud på. Det har resulteret i et høringsforslag, som de implicerede parter har givet svar på i to runder. Jeg har valgt at se bort fra det sidste høringssvar, da den udkommer efter denne opgaves aflevering. Carsten Veber 7. BK

19 3. Beskrivelser og informationer vedr. BMF 3.1. Generelt Der findes mange af måder at udføre beskrivelser på, og mange, især mindre, firmaer har sin egen skabelon til disse opgaver. Det har jeg her i min praktiktid set masser af eksempler på og det var lidt forvirrerne, da vi som studerende bruger de standarter, der findes i byggeriets sammenslutninger, altså BIPS. En række af de væsentlige fordele ved anvendelsen af beskrivelsesstandarden som et fælles værktøj benyttet af alle byggeriets parter er: Let kommunikation mellem byggeriets parter Mulighed for fælles og effektiv vidensopsamling Reduktion af arbejdsmængden ved fremstilling af projektmateriale Nem lokalisering af informationer og data Fokus på det specielle frem for de gængse Fra Digital konvergens hjemmeside Derfor gik det også galt i nogle tilfælde p.g.a. forståelsesvanskeligheder i forbindelse med BIPS opbygning af beskrivelserne. De store firmaer bruger standarter fra BIPS. Men det bliver nødvendigt at lave en beskrivelse, som kan indeholde informationerne både for ydelserne og mængderne. Man kan sige at en beskrivende mængdefortegnelse er en tilbudsliste og kort beskrivelse i et. I forbindelse med BMF kender man fra tidligere tilbudslisten og til selve beskrivelsen forudsættes det, at man bruger principperne i B100 beskrivelsesværktøj fra BIPS, som er den første del af et samlet beskrivelsesstrukturværktøj. Den egentlige beskrivelse er for omfattende til at indgå komplet i BMF en, så den er i sit eget dokument ved siden af. Nu skal tilbudslisten, ud over mængden, også indeholde en kortfattet beskrivelse af ydelsen, der skal udføres. Og via kodning med DBK, skal det sikres, at der er Carsten Veber 7. BK

20 sammenhæng mellem tilbudsliste og beskrivelse, samt hvor i byggeriet den enkelte ydelse hører til og skal udføres Den projekterende For den projekterende skal det være simpelt at udfylde. Der er ingen grund til at gøre det unødigt kompliceret. Men for at kunne udføre BMF kræves også en tilstrækkeligt kvalitetssikring, så fejl og mangler minimeres. Fordi, det at lave en beskrivende mængdefortegnelse, er et stort job på selv en lille sag, og kan betyde at småfejl kan have stor betydning for den samlede pris. Nu skal man huske på, nu er der kun én projekterende, der kan lave fejlene, hvis der er fejl i BMF en. Og fatale fejl kan betyde forkert prisgivning ved licitationer, som kan give et temmelig uklart billede af den reelle pris. Der findes opmålingsregler for næsten hver faggruppe, dem kan man med fordel drage nytte af ved indførslen af nye standarter. Der findes standardiserede opmålingsregler i andre lande, som vi sammenligner os med, og som man måske også kan bruge til at få en ide om omfanget og detaljeringsgraden. For at opmålingsreglerne skal være fyldestgørende, skal de have en referencestruktur der helst skal kombineres med DBK, som er perfekt til dette brug, da man selv kan bestemme hvor dybt man vil ned i detaljeringsgrad. Disse opmålingsregler skal defineres helt klart, så misforståelser undgås. Man skal også have fastlagt, hvad mængderne skal opgives i, om det skal være netto- eller bruttomængder. Et 3D modelleringsprogram kan kun tage nettomængder så det giver sig selv. Men hvad med bi-ydelserne generelt, som spild, svind, og ekstramængder, skal de indregnes i den enkelte posts enhedspris, eller som sit eget punkt på tilbudslisten? Det skal indregnes i prisen ellers bliver det for uoverskueligt. Hvorimod byggepladsomkostninger skal have sin helt egen post på tilbudslisten. Det har betydning for den enkelte byggesag hvilke omkostninger, der tilknyttes hvad, da anlægsudgifter for de enkelte virksomheder kan svinge meget. Og det kan ses på prisen, og til tider give et uklart billede af de faktiske omkostninger. Carsten Veber 7. BK

21 Ved opdelingen af et stykke arbejde mellem de enkelte fagentrepriser, er det den projekterende der skal vide hvilke fagentreprenører, der udfører hvad. Der kan til tider opstå grænsetilfælde specielt ved samlingsdetaljer, hvor den projekterende kan komme på glatis. Det er her entreprenørerne skal på banen og udfærdige noget materiale, der beskriver hvad og hvordan, de gerne vil have det gjort. Det kræver samarbejde, tid og penge igen. Men det kan imidlertid være svært at opstille helt klare regler, for hvordan man kan gøre det, bl.a. fordi byggerier i dag kan være meget komplekse. Med nye materialer, sammensætningen af disse og rent kvalitetsmæssigt er det ofte i samlinger, mellem bygningsdele og mellem materialer at det går galt. Der er også de nye tæthedskrav, der skal overholdes, og det er meget forskelligt hvilke fagentreprenører der udfører dem Den udførende For at den udførende skal have fuld valuta for pengene, skal de beskrivende mængdefortegnelser kunne videreføres til udførselsfasen, dvs. de skal kunne bestille varer, lave tidsplaner, indgå akkordpriser med deres folk m.m.. Det kræver imidlertid at de udførende tages med på råd under udviklingen af de kommende standarter. Et andet problem er om bygherren vil betale for den ydelse at få udført BMF, og det er der flere bygherrer der har givet udtryk for at de ikke vil. Men der er heldigvis flere og flere, som kan se fordelene ved det. Det skal lige nævnes her, at hvis den udførende sparer penge i tilbudsfasen, så må prisen også blive lidt lavere på projektet, men det har han ikke rigtig mulighed for at kontrollere på prisen. Selve entreprenørerne Ligeledes skal entreprenørerne være klar til BMF. De skal kontrollere mængderne på kort tid, typisk 14 dage eller rimelig tid. Og det kræver at firmaet besidder den Carsten Veber 7. BK

22 kompetence og har de it-fornødenheder det nu kræver, og det koster penge som skal investeres inden man får valutaen. For at kunne udtage disse mængder til brug for varebestilling, skal man have komplette mængder, dvs. man kan ikke nøjes med et mål på længden af soklen, hvis den skal isoleres, man må nødvendigvis også have højden med. Men den korte beskrivelse kunne jo godt indeholde en sådan information, for ikke at få for mange kolonner i regnearket som man skal holde styr på. Og hvis det hele skal udføres digitalt, stiller det også krav til at dokumentet skal kunne låses, så man ikke kan manipulere med mængder og ydelser. Det er et plus for entreprenøren med den digitale skurvogn, fordi at han kan gå direkte fra den enkelte byggeplads og ind i skurvognen og trække tegninger, mængder m.m. ud, han har brug for når det passer ham. Den Engelske model I figuren næste side, mener jeg man kan få en idé om, hvor detaljeret udtrækkene skal være. Det betyder jo meget at detaljeringsgraden er afstemt, for ikke at gøre BMFén unødig kompliceret. F.eks. ved murerarbejde gør de det op i mursten, cement og mørtel samtidig, og derefter viser et forslag til timeforbrug. Carsten Veber 7. BK

23 Figur 4 Eksempel fra Det er måske detaljemæssigt lige i overkanten, men har man oplysningerne i dokumentet kan man ligeså godt lade dem være til brug for den prisgivende, arbejdet er jo lavet. Opsætningen er Excel, så en standard i Excel er nok et godt bud. Sammenfatning Hele idéen ved beskrivelser er, at de helst skal bruge den samme men det gør de desværre ikke, men det er meget nemt at løse for man kan bare bruge BIPS beskrivelsesstruktur, eller i hvert fald bruge den som rettesnor for udviklingen af en. Det er derfor nødvendigt at alle bidrager og bruger de ressourcer der kræves til at få det gjort færdig, så de kan komme i gang med hele processen. Carsten Veber 7. BK

24 4. Tilgængelige værktøjer 4.1. Generelt Der findes eksempler på pilotprojekter hvor man forsøger at bruge BMF, men de fleste har ikke brugt BMF, da der ikke findes en brugbar standard. Der er flere større foreninger, der i høringssvarende til EBST er bekymret for om de overhovedet når det til tiden. DDB har prøvet at udføre et eksempel på et byggeri, hvor de forsøger at bruge BMF som værktøj. 9 En sammenslutning af de store aktører i byggebranchen, har lavet en arbejdsgruppe hvor de af EBST, er blevet anmodet om at komme med en vurdering af implementérbarheden og værdien af det udviklede materiale DDB s eksempel I forbindelse med udvidelsen af søværnets officersskole med FBE 10 som bygherre, har de i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen udført et eksempel. Man skulle med dette eksempel prøve at finde ud af, hvordan, hvorfor og hvilke data der skal bruges for at gøre tilbudslisten anvendelig. 9 Se afsnit FBE Forsvarets Bygnings- og Etableringstjeneste Carsten Veber 7. BK

25 Målet var at definere flg.: Hvilke mængder skal i sidste ende udtrækkes til BMF Definition af objektdata, hvilke metadata 11 der skal defineres på de enkelte objekter Hvilke entrepriser de forskellige mængder skal indgå i Nogle data er allerede tilknyttet objekterne i tegneprogrammet, såsom højder, bredde og tykkelser og er rimelig nemme at trække ud, så er det straks værre med overflader, da de ikke direkte er tilknyttet et tegneobjekt. Det har man gjort ved at knytte overfladerne til rum arealerne, som er ret simple at udføre i ADT. Men det skal stadig køre automatisk og være nemt at eksportere og importere i andre programmer. Eksemplet herunder er en mængdefortegnelse, hvor jeg formoder beskrivelsen findes ved siden af, og hvor første del af punktkoden henviser til den. Ved isoleringsarbejder burde man opgive soklens højde, ellers kan den udførende ikke bestille materialer hjem efter den. I punktet opmåling formoder jeg at Areal_M er et udtryk for, hvordan opmålingen udføres. Dette er ikke, mener jeg, et gennemarbejdet eksempel, som er brugbart. Men man skal jo starte et sted, så med nogle justeringer, kan det måske bruges. 11 Metadata er data som man tilknytter et objekt, til brug for udtræk til BMF Carsten Veber 7. BK

26 4.3. Eksempel De store aktører De syv store aktører, Carl Bro, COWI, Hoffman, MT Højgaard, NCC, Rambøll og Skanska, har siden januar 2004 samarbejdet for at digitalisere branchen. Hvor de startende med deres egne virksomheder i håb om spredning til resten af branchen. De udvalgte fem områder, hvor de mener der er grundlag for effektivisering. De fem områder: Digitale beskrivelser CAD- lag Tegningsobjekter Carsten Veber 7. BK

27 Projekt Digitale mangellister Jeg vil kun koncentrere mig om de to punkter, omkring digitale beskrivelser og tegningsobjekter, som undertiden bliver kædet sammen til et. Aktørerne er ret skeptiske overfor de digitale mængdeudtræk og den beskrivende mængdefortegnelse, for de mener ikke, at det kan lade sig gøre at udvikle en sådan standard uden at involvere en masse af byggeriets parter lige fra arkitekten til leverandøren. Citat fra høringssvaret: Det var tidligt klart, at arbejdet med de fem standarder vil kræve en betydelig investering af ekspertise, tid og ressourcer for at nå et teknologisk niveau, hvor parallel implementering i de syv virksomheder og muligheden for efterfølgende synergi med resten af branchen kan blive en realitet. Som afslutning og opsummering af eksemplerne, har man vurderet, hvad der kan gøres bedre og hvad der mangler yderligere udvikling. I forhold til budet på mængdefortegnelsen, er det et godt bud som faktisk kun mangler nogle få, men væsentlige tilretninger for at opfylde BMFén. Carsten Veber 7. BK

28 Hvor langt kom de så? Figur 5 fra høringssvar fra digital konvergens Af figur 1 ovenover fremgår det tydeligt, at det digitale mængdeudtræk og den beskrivende mængdefortegnelse, er nogle af de områder, der skal gøres noget ved, d.v.s. udvikles mere. De bliver ikke brugt, fordi der ganske enkelt ikke findes en brugbar standard. Bdoc Bdoc er et program til digital bygningsbeskrivelse med direkte CAD-link, som er lavet af NTI CADcenter A/S. Det er understøttet af BIPS beskrivelsesstruktur, så programmet har de rigtige forudsætninger. Da licenser til disse programmer er meget dyre, har jeg ikke haft mulighed for at teste det, men det er da et bevis på at der eksisterer et eller andet. DDB skriver på deres hjemmeside i produktinformationen at Bdoc kan generere tilbudslister, bygningsdelsbeskrivelser, indholdsfortegnelser, beskrivende mængder, oversigter og udbudskontrolplaner. Carsten Veber 7. BK

29 Sammenfatning Som mit bud vil jeg mene, at Microsoft Excel, er et glimrende produkt til brug ved udførsel af BMF. Jeg ville tage udgangspunkt i tilbudslisten og bygge videre på den, med en ny kolonne til enheder, og udskiftning af SFB system til DBK. Et regneark er et fantastisk produkt til at samle og koordinere tal med udregninger for øje. Man skal dog passe på ikke at få lavet arkene for store, da de kan blive ustabile. Her tænker jeg på, hvis man skal låse alle de celler tilbudsgiver ikke har brug for, så skal der mere end en almindelig computer til. Selve opbygningen giver sig selv, startende med DBK-kodning, Beskrivelsen, mængden, enheden og til sidst prisen. For hver gruppe i DBK-kodningen skal der være en samlet pris, for overskuelighedens skyld. Det er til gengæld vigtigt at få både højder og bredder med, for at kunne bruge dem til at bestille materialer efter senere i udførelsesfasen af projektet. Opdelingen rent fag- og entreprisemæssigt, der kan man have sine tvivl om, hvem der skal have hvad med i tilbudet. Det bliver den projekterendes opgave at dele disse poster, så den rigtige fagentreprenør modtager de rigtige oplysninger om ydelserne i sin BMF. Men som arbejdsgruppen påpeger skal der involveres et meget større udvalg af aktører i branchen, ellers tror jeg det kuldsejler inden det kommer ordentligt i gang. Med de tiltag der er i gang nu, kommer det nok ikke i gang pr. 1. januar Carsten Veber 7. BK

30 5. Hvad mener branchen? 5.1. Generelt Jeg har foretaget nogle interviews, to med projekterende og en med en udførende virksomhed. Jeg har opstillet nogle spørgsmål 12, jeg på forhånd har et til dem. Forberedt på spørgsmålene aftales et møde, hvor interviewet afholdes. Interviewende behandles og gengives i resuméform pr. spørgsmål ellers vil det blive for omfattende. Nogle steder løber det lidt af sporet når snakken går, men det er faktisk lidt meningen, da debatten mellem spørgsmålene er ligeså god som selve spørgsmålene, og det var den debat jeg faktisk ville fremprovokere. Også fordi spørgsmålene måske i sig selv ikke altid er uddybende nok, og jeg kunne ikke forvente at de kunne svare direkte på alle spørgsmål. Jeg har også forsøgt at få en aftale i stand med Forsvarets bygnings og etableringstjeneste, desværre dog uden at få kontakt hverken pr. telefon eller mail De rådgivende/projekterende Arkitekt Michael Petersen (MP) Medindehaver af C&W arkitekter i Svendborg har været behjælpelig med besvarelser fra rådgiver siden. Spørgsmål 1: Kendskab til DDB? Kendskabet er overordnet, men firmaet har lavet en strategi, der går ud på at få gang i processen, med implementering af det digitale byggeri. Da de statslige opgaver er begrænset, er kravet der ikke, og det 12 Se bilag 1,2 og 3 Carsten Veber 7. BK

31 betyder at det ikke bliver brugt. Men da de gerne vil kunne løfte statslige opgaver med disse krav, ønsker de at få det sat i gang. Firmaet har nedsat en arbejdsgruppe, som har lavet en kursusplan for, hvordan de vil gribe det an. Hvilke kurser der er relevante og hvordan de skal afholdes eksternt eller internt. MP fortæller at, de har ansat flere yngre medarbejdere for at give de ældre medarbejdere nye inputs omkring f.eks. computerteknologi, og de nye kan selvfølgelig lære af de ældres erfaring. Spørgsmål 2: Bruger i DDB, f.eks. DBK? Ja det gør de lidt, de har flere nyuddannede konstruktører, som tegner 3 dimensionelt, og en enkelt fra Ålborgs ingeniørdesignlinie. Bruger stadig SFB systemet, da det ikke har været aktuelt endnu med DBK. Mange firmaer vælger konsekvent ikke at bruge tid og penge på disse ting, simpelthen for ikke at gøre noget forkert, da det er dyrt for dem at vælge den forkerte vej. Spørgsmål 3: Bruger i projektweb? De har prøvet og det virker fint, men indrømmer at de gerne vil bruge det noget mere, også på store sager. Han tror på ideén med projektweb, og mener bestemt den har fremtid. Spørgsmål 4: Har i kendskab i BMF, og bruger i det? De har kendskab til BMF da det er brugt tidligere i papirform, men de bruger det ikke på nuværende projekter. Men han pointere at, hvis bygherre stiller krav om gennemførelsen af BMF, vil de gøre det. Spørgsmål 5: Har i nogen eksempler på udført BMF? Nej Carsten Veber 7. BK

32 Spørgsmål 6: Hvordan udarbejder i BMF, hvilke tegninger og beskrivelser bruger i som grundlag? Bruger det ikke, derfor intet svar. Spørgsmål 7: Detaljeringsgrad af i BMF en? Det er meget individuelt, fra bygherre til bygherre, nogle synes det er alt for detaljeret og andre synes det er for lidt. Det tager de simpelthen med hver enkelt bygherre. Der findes ikke en egentlig standard, men det laves sagsspecifikt næsten hver gang. Spørgsmål 8: Vil bygherren betale, for en sådan ydelse som BMF? Tendensen i byggeriet er at man forlanger flere og flere ydelser, og man vil betale mindre og mindre for det. Entreprenøren bliver også presset på prisen. MP fortæller som en sidebemærkning, ved licitationer ligger priserne ofte meget tæt, og det kan jo betyde at materialet så er defineret godt nok. Efter debat Han mener generelt, at DDB er en god tanke, men bliver svær at få i gang. 3D modellering er godt, men mener ikke, at man kommer til at spare tid ved udførsel af BMF. Ligeledes har de ansat yngre medarbejdere med de kompetencer, som de søger til at opfylde deres krav til DDB. De nye medarbejdere er superbrugere, og bliver ofte sendt på flere kurser end de ældre, og så laves der interne kurser og sidemandsoplæring efter behov. Det kan sagtens være en hurtig halv time en tilfældig formiddag. Sammenfatning Sidemandsoplæring som MP siger, kunne være vejen til at implementere BMF i virksomheden, enten ved at sende én eller flere på kursus og så afholde interne kurser efterfølgende. Eller som tidligere omtalt, ansætte nyuddannede og suge af Carsten Veber 7. BK

33 deres erfaringer fra deres skoletid. Der vil selvfølgelig også blive tale om at købe support udefra. Men generelt set er arkitekt firmaet begyndt at ruste sig til kampen, og indset at der ikke er nogen vej tilbage, man må følge med tiden. De har f.eks. også valgt at være fuldt opdateret med hensyn til ADT, hvor de hele tiden er opdateret med nyeste version. Projekterende David Holkmann Olsen (DO) Ansat i projekteringsafdelingen hos M.T. Højgaard i Søborg. DO har været med til at starte implementeringen af DDB i koncernen. Dette interview er lavet pr. telefon, da DO sidder i Søborg, derfor er resuméet lavet ud fra notater. Spørgsmål 1: Kendskab til DDB? Kendskabet er stort og følger udviklingen tæt, dog uden at være foran men de holder sig skarpt opdateret. Da afdelingen skal holde den adm. Direktør Krestian May opdateret i hele den digitale proces, skal de følge med. Og grundet den store erfaring de efterhånden har opbygget, kan de bidrage med den viden de besidder. DO gør også opmærksom på, at de gerne ansætter nyuddannede folk med de fornødende kompetencer. Han oplyser som en sidebemærkning, at de laver langt de fleste af deres udbud elektronisk via projektweb. Spørgsmål 2: Bruger i principper/opbygningen af det DDB, f. eks. DBK? De anvender DBK i ca. 80 % af sagerne, eller hvad bygherren nu ønsker, hvis denne har sit eget system. F.eks. har de en sag for DONG på en lille milliard kroner, som ønsker at bruge deres eget system og så går man jo ikke lige på kompromis med det. Og de tegner næsten alt i 3D, hvor de bruger ADT 2008 Carsten Veber 7. BK

34 Spørgsmål 3: Bruger i projektweb? Generelt bruger de altid projektweb, hvor de benytter byggeweb eller Rambølls projektweb. De er ved at udvikle et projektweb til eget brug. Spørgsmål 4: Har i kendskab til BMF, og bruger i det i konkrete sager? Har meget kendskab til BMF, og bruger det tit. De har en 4-5 mand, der ikke laver andet. Og DO mener personligt, at der er stor værdi bundet i BMF, da man bl.a. ved præcis hvad man giver pris på. Spørgsmål 5: Har i nogen eksempler på udført BMF? Sender noget, som jeg måske modtager inden aflevering. Spørgsmål 6: Hvordan udarbejder i BMF, hvilke tegninger og beskrivelser bruger i som grundlag? De bruger det som er lavet i de enkelte projekter, såsom skitser, tegninger og allerede opgjorte mængder. Spørgsmål 7: I hvilken detaljeringsgrad udfører i tilbudslisten, til BMF? Det er afhængigt af projektet, men normalt er bygningsdelen, som i nogle tilfælde er af høj kompleksitet, splittet op i enkeltdele for at give en mere præcis pris. Spørgsmål 8: Vil bygherren betale, for sådan en ydelse som BMF? Som sådan er bygherrerne glade for BMFén og interesseret i den, men der er langt mellem dem der vil betale for den. DO indskyder her at der en stor fordel for totalentreprenøren, ved at han stort set ingen risiko har, da han giver sin pris på nøjagtig det der står i udbudsmaterialet. Spørgsmål 9: Er der fordele og ulemper ved BMF? Carsten Veber 7. BK

35 Fordelene er mindre risiko ved prisafgivning, og at der er en rigtig god belysning af projektet, da alle ydelser er opgjort. Ulemper er at det kan være svært at overskue den store informationsmængde, som kan være på selv mindre projekter. Og så prisen, for bygherren kan ikke rigtig se hvad han får for pengene, og her mener DO at man kunne sætte projekteringsprisen så det ville passe med at BMFén ville være dækket ind. Sammenfatning Generelt kan man sige, at, M.T. Højgaard er med helt fremme uden er være dominerende. De følger med på sidelinien og suger viden, men samtidig bruger de værktøjer der på nuværende tidspunkt er tilgængelige. Som de eneste af dem jeg har interviewet, bruger de beskrivende mængdefortegnelser i deres projekter 5.3. De udførende Ingeniør Steen Falk (SF) SF er afdelingsleder i M.T. Højgaard s Svendborg afdeling og har arbejdet både som rådgiver og udførende, og med stor erfaring fra byggebranchen, har været behjælpelig med besvarelser til den udførendes side. Spørgsmål 1: Kendskab til DDB? Overordnet kendskab, og det har været oppe og vende i M.T. Højgaard for et års tid siden, hvor der blev vedtaget at der skulle gang i DDB, i projekteringsafdelingen i Odense. De havde Tom Frostgård som i gang sætter, men han sagde op efter kort tid. De er stadig i gang, og skulle efter sigende have værktøjer klar til det. Carsten Veber 7. BK

36 Spørgsmål 2: Bruger i projektweb? Har prøvet projektweb i to skolebyggerier, dog ikke i M.T. Højgaard regi, men synes det var godt. Det blev besværliggjort af, at ingeniørvirksomhederne ikke ville være med. Men senere er der droslet lidt ned, da udbyttet med projektweb ikke stod mål med den investerede tid, og fordi alle ikke var med. Spørgsmål 3: Er der fordel/ulemper ved DDB? Fordelene er at man får komplet materiale, hvilket er godt. Men når det er sagt er ulemperne, at de bruger meget tid og penge på udprint, dokumentudskrivning og koordinering m.m. bl.a. fordi mange af de fagentreprenørerne skal have materialet på papir. Og det er fordi de små firmaer ofte ikke kender til projektweb, og ikke har ikke det fornødne udstyr til at udføre det. Endsige mandskab der forstår at bruge det. Spørgsmål 4: Kendskab til BMF, og bruger i det i konkrete sager? Ja, indenfor for entreprenørdelen ved større jordarbejde bruger de det, bl.a. fordi det er forholdsvis simpelt at måle op, og når enhedsprisen er sat, er det nemt at prissætte ekstraarbejder. Han har dog aldrig selv givet tilbud efter det, og har aldrig mødt BMF ved licitationer, trods den lange erfaring i branchen. Han har prøvet at udbyde 6-7 skoler i 80 erne på grundlag af BMF, men har ikke stødt på det siden. Spørgsmål 5: Vil i give tilbud på arbejde, ved hjælp af BMF? Ja det vil han godt, men kun hvis de ikke skal verificere mængderne, og det skal de jo, så vil han ligeså gerne opmåle det selv, for at afdække om deres tal er rigtige. Carsten Veber 7. BK

37 Spørgsmål 6: Hvad med opmålingsregler og detaljeringsgrad? Han mener bygningsdele er en mulighed, men også at man kikker på det afhængig af sagen. Han sammenligner det med de gamle driftsog vedligeholdelses planer, hvor alt er defineret til mindste detalje. Det er løbet ud i sandet, og det vil BMF en også gøre, hvis det bliver på det plan, mener han. Spørgsmål 7: Har i nogen eksempler på udført BMF? Se svar spørgsmål 4 Spørgsmål 8: Vil bygherren betale for en sådan ydelse som BMF? Som han ser det, kan bygherren ikke se fordelen ved det, derfor vil han jo ikke bruge så mange penge på det, da han ikke umiddelbart kan se på prisen fra fagentreprenøren, at hans tilbudsomkostninger er billigere. Spørgsmål 9: Er fordele og ulemper ved BMF? Det vil være en stor fordel, hvis entreprenøren ikke skal verificere alle ydelserne, og ulempen kan være at den ydelse, der skal udføres ikke helt står mål med det beskrevne. Men det kræver stor disciplin, at få beskrevet hvad det er man skal gøre, sådan at man ikke skal diskutere, forskellene ud fra de BMF, i ydelserne. Sammenfatning Steen Falk siger, at hvis han skal verificere alle mængder, kan man ligeså godt opgøre mængderne selv på projektet. Han tror dog på ideén BMF og kan sagtens bruges i den form den er nu til mere simple projekter som f.eks. jordarbejde. Carsten Veber 7. BK

38 5.4. Delkonklusion Jeg mener generelt at branchen stadig er lidt skeptisk, men nu er de ved at komme i gang med implementeringen af DDB. Specielt M.T. Højgaard som har været i gang 1 års tid. Og tegnestuerne er også begyndt at gøre tiltag til at forberede sig til kampen om projekterne. Der er dog lidt delte meninger om værdien af BMF, hvor nogle syntes, at det er godt og hvor andre syntes det er værdiløst. Men her mener jeg at man alligevel vil spare noget tid ved BMFén, de skal jo f.eks. kun verificere mængderne på de licitationer de vinder, ikke på dem de ikke vinder. Derfor mener jeg, at der på sigt er der sparet noget tid alligevel, selvom det koster nogle ressourcer. Carsten Veber 7. BK

39 6. Hvor er vi nu? Pr. 4. april Generelt Den hårde start DDB havde, har efterhånden indhentet sig selv. Flere er stadig i tvivl om igangsættelsesdatoen, om den virkelig bliver 1. januar 2008 på alle kravene. Figur 6 herunder viser pr. 4. april 2007, hvor langt de enkelte krav er i deres indførsel i DDB. Figur 6 Fra høringssvar i Digital konvergens Carsten Veber 7. BK

40 Fodnoterne til modenhedsvurdering af bygherrekravene i DDB. 1. Mangler 2. Kan forbedres 3. Mangler IKT-aftalestandard 4. Tegningsstandarden skal opdateres. Mangler IKT-standard 5. Funktionsbeskrivelse mangler 6. Partielle forsøg er gjort 7. Partielle forsøg er gjort 8. Opmålingsregler og BMF-standard mangler 9. Opmålingsregler og BMF-standard mangler 10. IBB publikation findes 11. Dacapos standard 12. Flere alternativer standarder 13. Standarden er under udvikling Citat fra høringsvaret: Således er der for nuværende ingen anerkendte eller entydige standarder for beskrivende mængdefortegnelser (BMF), opmålingsregler, byggeklassifisering (DBK) eller formatering og udformning af udbudsmaterialet. Mængdeudtræk Selve mængdeudtrækket er næsten løst, med den teknologi vi har til disposition i dag. CAD programmerne kan efterhånden styre det, da der projekteres i 3D og i sande mål, altså 1:1. Det betyder at man i dag er i stand til at bygge et hus 1:1 på computeren inden det bygges. Det gælder alt lige fra vægge til de enkelte fittings i vandinstallationen. DBK Systemet DBK er ikke færdig på alle områder, og er under stadig udvikling. Der er flere firmaer, der rykker for færdiggørelse, samt at de er tilgængelige. På EBST s hjemmeside er der flere eksempler, på svar der kommer lang tid efter der er spurgt. Carsten Veber 7. BK