Værdisætning af kulturarven

Transkript

1 Værdisætning af kulturarven Af Søren Vadstrup Forskningslektor, arkitekt m.a.a. Kunstakademiets Arkitektskole, KTR Præsentation til Bygningskultur-2015-Forskningskonferencen den Arkitektfaget og bygningskulturen Byggestatistikkerne disse år taler deres tydelige sprog: Nybyggeriet er næsten gået i stå. Der, hvor der sker noget, er indenfor ombygning, renovering eller restaurering af eksisterende bygninger. Denne udvikling har kastet arkitektfaget ud i en række nye udfordringer, som de færreste arkitekter er uddannet til, eller i øvrigt vant til at arbejde med. Ligesom mange håndværkere, der både hævder og tror, at de til enhver tid er istand til at løse en hvilkensomhelst håndværksmæssig opgave, man måtte stille dem, at de med Storm-P s ord: "Kan skrue gevind på Rundetårn, hvis det skulle være", har de fleste arkitekter en tyrkertro på, at ombygning, renovering, restaurering eller byfornyelse er deres mindste kunst. Ja, mange betragter denne genre som både mindre udfordrende og arkitektfagligt krævende end nybyggeri. Det er jo nemt nok. Man skifter vinduer, døre, gulve, trapper og lofter med standdardvarer fra det righoldige udvalg af kataloger, hvoraf mange oven i købet er holdt i næsten samme stil som de gamle. Alt på bygningen males med de arbejdsmiljøvenlige og teknisk uovertrufne vandbaserede malinger. Skulle der være lidt pudsdetaljer på facaden, lidt natursten, smedejern eller snedkerdetaljer, der trænger til istandsættelse, kan man trygt overlade disse arbejder til de forhåndenværende håndværkere, d.v.s. murerne, tømrerne eller snedkerne, der jo, efter eget udsagn, ved alt om disse ting. Een ting er, at denne fremgangsmåde er væsentligt fordyrende for hele projektet, bl.a. fordi man gør alt for meget, forkert og for hårdhændet, med for dårlige materialer og for dårlige håndværkere. Noget andet er, at man totalt spolerer bygningens oprindelige arkitektur og egenart - tit også dens "sundhed". Denne manglende respekt for ældre bygninger, som gang på gang lyser os i møde fra renoverede huse i byerne og på landet, afspejler mest tydeligt den førnævnte mangel på respekt for opgaven hos såvel ejeren som arkitekten. Jeg ved godt, at mange gerne ville gøre det bedre; men manglende økonomi muliggør ikke en nærmere fordybelse i opgaven, kvalitetsløsninger eller tæt opfølgning fra arkitektens side. Problemet er dog snarere, at mange arkitekter faktisk skal starte forfra fra Adam og Eva, når de skal igang med at istandsætte et gammelt hus. De har ikke nok viden eller træning i at forstå huset, se dets muligheder og begrænsninger og til hurtigt og kvalificeret at vurdere dets tilstand og side 1

2 istandsættelsesbehov. Hvis man ikke i detaljer ved, hvordan gamle bygningsdele er sat sammen og hvordan de rent praktisk og bedst sættes i stand, eller hvordan traditionelle materialer virker, vælger man instinktivt at skifte ud med nye produkter, som sjældent passer til den ældre byggeskik. Da en stor del af opgaven jo går ud på at reparere og genoprette husets kvaliteter, er det ret fatalt for resultatet, hvis hverken arkitekten eller håndværkeren har erfaring med det at reparere ting. Begge vil instinktivt vælge at skifte ud, hvorved huset erfaringsmæssigt forfladiges og fordyres. Her spiller det også ind, at vi som arkitekter altid forventes at stå for en personlig, original og kunstnerisk unik udformning, frigjort fra historiske og traditionsbundne "hæmninger". Vi har en indgroet foragt for alt, hvad der bare smager af "kopiering" eller "tilbageføring". Mange arkitekter har derfor for alt for lidt kendskab til arkitekturhistorien, de mangler respekt for tidligere udøvere af faget, og de viser for lidt interesse for ældre byggemetoder. 5 "nye" krav til arkitekten. Sammenlignet med nybyggeri, stiller klassiske restaureringsopgaver 5 "nye" krav til arkitekten: Metodisk bygningsundersøgelse Krav om på kvalificeret vis at kunne erhverve sig den nødvendige detailviden om, og forståelse for og valorisering af huset, der er forudsætningen for den videre projektering. Det drejer sig om en række temmelig specialiserede discipliner som bygningsopmåling, detailopmåling, tydning af bygningshistoriske spor, arkivundersøgelser, undersøgelse af de tekniske og bygningsfysiske forhold og muligheder, herunder aflæse de tidligere håndværksmetoder og materialer m.m. Alt i alt skal man i undersøgelsesfasen finde ud af bygningens arkitektoniske, bevaringsmæssige, tekniske og funktionelle status og muligheder. Med udtrykket valorisering menes, at man vægter og værdisætter de enkelte elementer på huset i forhold til hinanden. Hvad er vigtigst for husets arkitektur og bevaring og hvad er mindre vigtigt. På den måde gennemgår, diskuterer og nedskriver man, hvad der forstærker bygningens bevaringsværdier, og hvad der svækker bevaringsværdierne. Hvorved er huset noget særligt og hvilke dele af det ser ud til at være originale, helt fra husets opførelse. Respekt for husets bevaringsværdier Med respekt for disse forudsætninger at kunne udforme kreative løsninger, med hensyn til indretning, byggetekniske løsninger og indpasning af tekniske installationer, således at huset bevarer sin identitet. side 2

3 I forhold til nybyggeri, har man i eksisterende bygninger både en række modspillere og en række spændende medspillere. Det kreative består bl.a. i at vende modspillerne til medspillere. Det kan f.eks. opfattes som en "modspiller", at der står en skorsten eller et gammelt ildsted midt i huset. Man kan også opfatte og behandle det som en gevinst. Kendskab til traditionelle materialer, metoder og konstruktioner Mange af disse fag, færdigheder og materialer er helt ukendte i nybyggeriet, f.eks. diverse klassiske overfladebehandlinger med olie, lim eller tempera som bindemidler, stuk- og pudsdetaljer, sandsten, esse-smedning osv. En ting er at kunne vurdere tilstanden og istandsættelsesbehovet for diverse bygningsdele, noget andet er at have kendskab til de metoder, istandsættelsen skal betjene sig af. En upræcis eller mangelfuld arbejdsbeskrivelse fører ofte både til dårlige løsninger og fordyrende ekstraarbejder. Erfaring med at reparere At reparere rekonstruere eller reetablere bygningsdele stiller helt andre håndværksmæssige krav end moderne nyproduktion. Er håndværkeren ikke i stand til at overskue reparationsprocessen og få den systematiseret og tilrettelagt rationelt, bliver prisen for høj. Og er arkitekten i samme båd, vælger han/hun kritikløst ud fra dette. Bevaringsholdninger Ingen arkitekt med respekt for sig selv ville projektere et nybyggeri uden at have en klar holdning til husets arkitektoniske udtryk, valg af materialer, bygningens indretning eller farvesætning. Men hvis det drejer sig om et ældre hus, der skal istandsættes og ombygges, bliver det ofte proppet med forlorne similiprodukter, der holdningsmæssigt stritter i alle retninger nye vinduer med pålimede sprosser eller grimme skinnende metallister, groft vandskuret murværk, sortglaserede tagsten osv. Hvor det gamle hus lige fra opførelsen har udgjort en smuk og harmonisk helhed, arkitektonisk, byggeteknisk og i forhold til omgivelserne, bliver det nu til en uharmonisk rodebutik, både i forhold til omgivelserne og i sit arkitektoniske og materialemæssige udtryk. Af én eller anden grund er det næsten altid vinduerne, der hører til de fineste og mest værdifulde detaljer ved ældre huse, der skal holde for. Man fristes til at sige, at ikke engang disse, kan en gængs nybygningsarkitekt finde ud af at bevare og istandsætte. side 3

4 Reparation, rekonstruktion og transformation På Kunstakademiets Arkitektskole har kandidatprogrammet for Kulturarv, Transformation og restaurering sat sig for at genindføre og undervise i de gamle klassiske dyder: Bygningsopmåling Historisk byggeteknik og materialer Bygningsundersøgelse og værdisætning af ældre bygninger Vurdering af ældre bygningers materialer Reparation, rekonstruktion og transformation Det sker bl.a. med støtte og baggrund i et nyetableret forskningsprojekt om Bygningskulturens værdisætning, som Institut for Bygningskultur gennemfører med Christoffer Harlang, Søren Vadstrup og Nicolai Bo Andersen som forskere. Men også på det holdningsmæssige plan, vil der blive udviklet en ny standard, hvor fagtermen transformation bl.a. bliver defineret og gjort operativ. Udtrykket transformation beskriver ret præcist nogle af de indgreb, der anvendes på ældre bygninger, nemlig hvor der er tale om en forvandling, omskabelse eller omdannelse. Men udtrykket dækker også mere generelt en ændring fra eet til noget andet, herunder selve processen. Også en transformation af ældre bygninger skal bygge på en metodisk bygningsundersøgelse, og ud fra denne en lige så metodisk værdisætning. Herunder forsøger man som ovenfor nævnt at valorisere, det vil sige vægte i forhold til hinanden, hvad er vigtigst for husets arkitektur og bevaring og hvad er mindre vigtigt. Rent konkret opdeler man under værdisætningen bygningen og dens omgivelse i 5 zoner : a Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der skal bevares, vedligeholdes og repareres (reparation) b Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der bør fjernes (subtraktion) c Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der bør rekonstrueres (rekonstruktion) d Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres (transformation) e Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes (addition) Det overordnede mål er at vurdere disse elementer i forhold til den arkitektoniske helhed for huset selv og dets omgivelser. side 4

5 Restaureringsholdninger til konkrete indgreb Dette medfører, at man kan identificere fem forskellige former for operative indgreb i ældre bygninger og deres omgivelser, der dels er afledt af værdisætningen og dels er afledt af eventuelle ønsker om aktuelle og fremtidige behov for arkitektoniske og funktionsmæssige forbedringer: Reparation Rekonstruktion Transformation Addition Subtraktion Materialer og metoder Ved valg af materialer og metoder til indgrebene kan man overordnet arbejde efter følgende principper: 1. Ved de urørlige strukturer, rum og bygningsdele, der skal repareres, arbejder man med autentiske materialer i autentisk form og udførelse. 2. Ved strukturer, rum og bygningsdele, der ønskes retableret, arbejder man med nye materialer i autentisk form og udførelse. 3. Ved strukturer, rum og bygningsdele, der ønskes udskiftet, ombygget og transformeret, arbejder man med nye materialer i ny form og udførelse. Alle fem indgreb er i øvrigt lige lødige på hvert deres felt. Det vil sige, at det f.eks. ikke er fy-fy at rekonstruere, retablere eller tilbageføre forsvundne strukturer eller bygningsdele, så længe dette sker på et metodisk grundlag og med autentiske materialer og metoder Det overordnede mål er herudover som nævnt, gennem en kunstnerisk bearbejdning af især transformationsdelen, at skabe eller genskabe en arkitektonisk helhed for huset i sig selv og i lige så høj grad i forhold til de omgivelser, og den helhed, huset befinder sig i. side 5

6 Restaurering Ordet restaurering i relation til bygninger opstod i Frankrig i 1831, hvor den statslige styrelse Monuments Historiques, der skulle tage sig af bevarelsen af de nationale mindesmærker og bygninger, blev oprettet med kunst- og arkitekturhistorikeren Viollet-le-Duc ( ) som chef. På fransk betyder ordet restoration en istandsættelse, genoprettelse eller ligefrem helbredelse for ældre bygningers vedkommende, kan man beskrive det som at genskabe dem i en ny og forbedret skikkelse, som måske aldrig har eksisteret på noget bestemt tidspunkt (Viollet-le-Duc) Men på engelsk er ordet restoration meget mere tilbageskuende. Her betyder det tilbageføring til en tidligere tilstand, genindsættelse. Ordet blev rent faktisk synonym for genindsættelsen og reetableringen af kongedømmet (Stuarterne) i 1660 efter republikken (Cromwell). Derfor har der på internationalt plan siden 1800-tallets midte været både forvirring og diskussioner om, hvad ordet restaurering dækker, den franske eller den engelske betydning ombygning og forbedring eller tilbageføring. I England opstod der i midten og slutningen af 1800-tallet en sand kamp om ordet restaurering forstået på den engelske måde som tilbageføring. Bannerførerne mod restaurering af gamle bygninger var kunsthistorikeren John Ruskin ( ), bl.a. med bogen The stones of Venice og med grundlæggelsen af en ny kvalitativ standard for nybyggeri, The Arts and Crafts Movement i Hans medstifter og med-kunsthistoriker, men derudover selv kunstner, designer og arkitekt m.m.m. William Morris ( ) stiftede derudover i 1877 en landsdækkende forening The Society for Protection of Ancient Buildings (SPAB), der skulle modarbejde restaurering af gamle bygninger og alt hvad deraf fulgte. Her skal medlemmerne den dag i dag, for foreningen findes endnu i bedste velgående, underskrive et manifest, formuleret af William Morris, om at de aldrig vil restaurere gamle bygninger. Senere etablerede William Morris National Trust i England, der skulle købe historiske bygninger op, for at undgå at de blev restaureret. Denne kamp gik verden over. I England gik man i 1970-erne over til at bruge ordet conservation om de både teknisk bevarende og også nye indgreb, der jo er helt nødvendige i historiske bygninger. Arkitekten Sir Bernard Feilden ( ) skrev i 1982 bogen Conservation of historic Buildings om både holdninger samt tekniske metoder hertil, der vel stadig den dag i dag sætter standarden for dette. I Danmark har holdningerne til restaurering også svinget mellem tilbageføring og en genskabelse/ ombygning til en ny og forbedret skikkelse. For dem, der har arbejdet ud fra tilbageføringsholdningerne har nye elementer og radikale ombygninger i huset, været forsøgt undgået, mens dem, der har arbejdet ud fra forbedrings-holdningerne, har bandlyst enhver tale om tilbageføring. Endda arkitektskolerne var i 1970-erne og stort set frem til i dag opdelt i to skoler efter disse holdninger. Med den nye praksis bestående af tre veldefinerede og metodisk udførte indgreb i ældre bygninger, reparation, rekonstruktion og transformation (der også kan indeholde subtraktion og addition), der alle kan ske samtidigt på samme bygning og med samme lødighed, ud fra en systematisk værdisætning, kan vi redefinere ordet restaurering som udtryk for det samlede indgreb. Derved vil vi måske også kunne bilægge den over 150 år gamle fransk-engelske strid om dette ords betydning det betyder nemlig både reparation og tilbageføring/rekonstruktion og genskabelse i en ny og forbedret skikkelse. Nogle gange alle tre dele på én gang, nogle gange kun én eller to af delene. side 6

7 Materialevalg Det nye for denne skole skal også være at valget af byggematerialer og bygggemetoder i stor udstrækning bør rette sig efter, hvilken form for indgreb, man arbejder med, henholdsvis reparation, rekonstruktion og transformation. Her har ambitionen hos mange arkitekter og håndværkere alt for ofte været at Bare det ligner, så er det nok godt. Men har de materialer, man istandsætter ældre huse med, ikke den samme historiske autenticitet, som de oprindelige materialer, den samme tekniske kvalitet, som huset og materialerne førhen havde, og tilfører de ikke huset den samme arkitektoniske helhed og harmoni som de originale materialer, så er det ikke godt nok. Så bliver huset (igen) rodet, uægte og disharmonisk, ligesom et stykke klassisk orkestermusik må lyde, hvis instrumenterne er indkøbt i en legetøjsforretning. Arkitektur, overflader og stoflighed, skal spille sammen indbyrdes og også sammen med husets alder, stil og historie. Materialerne skal have historisk ægthed, teknisk kvalitet og bidrage til den arkitektoniske helhed. Det har de såkaldte traditionelle eller klassiske byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder, der stort set svarer til dem, huset er opført med. Det er dokumenteret gennem videnskabelige undersøgelser, forsøg og langvarige erfaringer. Så fri os for plastikmaling, falske pålimede sprosser på vinduerne, falske sortglaserede tegl og falske gamle messinggreb og smedejernslåger i misforstået restaurerings-iver. Port i landsby behandlet med trætjærefarve. På den pågældende gård er der en original gadeport fra 1797 med en meget smuk overfladekarakter, der afspejler ælde, enkelhed og mådehold i arkitektoniske virkemidler på en meget autentisk måde. Analyser har vist, at behandlingen består af trætjære, blandet med det sorte pigment, kønrøg. Ved at rekonstruere denne behandling, materialemæssigt og teknisk på den nye port, er der opnået den samme smukke og karakterfulde overflade, der passer godt til husets alder og karakter. side 7

8 Værdisætning - metoder I praksis arbejder vi med tre systematiserede metoder til værdisætning af eksisterende b ygninger og deres omgivelser (miljø): 1 En oversigtlig værdisætning og teknisk gennemgang som husejeren selv, sammen med en skolet eller uskolet hjælper, kan udføre, f.eks. i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og ønsker om bygningsændringer. Den udføres for hele bygningen, udvendigt og indvendigt samt omgivelserne. 2 SAVE-metoden - en forholdsvis hurtig og også oversigtlig metode, der udføres af særligt uddannede fagfolk (arkitekter) udelukkende/fortrinsvis foretaget udefra og primært gadefacaden. SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment) har været benyttet siden 1989 til at registrere om en ældre bygning, primært opført før 1940, er bevaringsværdig eller ej. Man opererer her med et pointsystem fra 1-9, som gives indenfor de nævnte kategorier, så man opnår en samlet værdi, hvor især de arkitektoniske, de kulturhistoriske og de miljømæssige forhold tæller mest. a) Arkitektonisk analyse herunder dominerende træk og særlige kendetegn b) Kulturhistoriske spor c) Originalitet (Antikvarisk analyse ) d) Analyse af den tekniske tilstand e) Miljømæssig værdi/tilpasning SAVE-systemet er i 2011 udbygget til også at omfatte bebyggede strukturer og helheder. 3 Historisk, teknisk og arkitektonisk værdisætning af bygninger og deres omgivelser En grundig værdisætning, udført af udannede fagfolk (arkitekter), det typisk vil finde sted efter husejerens ønske i forbindelse med planer om istandsættelsesarbejder på huset. Værdisætningen, der er beskrevet på næste side, vil være et typisk forarbejde til et projektforslag for huset. Den omfatter derfor fremskaffelsen, arkivalsk eller ved bygningsopmåling, af et nødvendigt tegningsgrundlag for undersøgelsen og projektet. I forsknings-, undervisnings- og formidlingssituationen vil den være fulgt op af en mere sansebåret registrering med fotografier, og manipulerede fotografier (Rids) samt frihåndstegniong og akvarel. De 3 metoder er beskrevet hver for sig i 3 kompendier: Oversigtlig værdisætning og valorisering af ældre bygninger SAVE-metoden til udpegning af bygningers og helheders bevaringsværdi Historisk, teknisk og arkitektonisk VÆRDISÆTNING af bygninger og deres omgivelser Dette er ydermere suppleret med et kompendium om Arkitektonisk værdisætning af pladser og byrum side 8

9 Historisk, teknisk og arkitektonisk VÆRDISÆTNING af bygninger og deres omgivelser A: BESKRIVELSE Adresse, ejer, opførelsesår, arkitekt, anvendelse, kort om materialer og konstruktioner. B: BYGNINGSUNDERSØGELSE Arkivgennemgang/undersøgelse (bl.a. eksisterende tegninger, planmæssige forhold) Bygningsopmåling (nødvendigt tegningsgrundlag for undersøgelsen og et eventuelt projekt) C: ANALYSE Historisk 1 Kulturhistorie Husets oprindelige formål og senere anvendelser Husets alder og bygningshistorie Personalhistorie ejere, beboere, gæster Sjældenhed (eller typiskhed) i indretning, konstruktioner, udtryk og detaljer Slid, patina m.v. i huset 2 Bygningshistorie Diverse ændringer i tidensløb i facader, planløsning og detaljer Den bygningshistoriske undersøgelse indeholder arkivstudier (herunder planmæssige forhold) og Registreringer der beskriver bygningshistoriske spor, farveundersøgelser, stilarter m.m. Vinduer, døre, vægge, lofter og gulve systematiseres ud fra alder og stil. 3 Antikvarisk værdi (originalitet) Originale, bevarede strukturer eller elementer fra husets opførelse og senere perioder Teknisk 4 Teknisk tilstand Den tekniske gennemgang beskriver husets konstruktive og byggetekniske tilstand, herunder fugtproblemer, indeklimaforhold samt energiforhold. Foretages sideløbende med bygningsopmålingen og indtegnes på opmålingstegningerne. Arkitektonisk 5 Arkitektonisk værdi Husets arkitektoniske stilart/stilarter Bygningskroppen, Facadeudtrykket, Facadedetaljer, Vinduer og døre Overflader og farver, Interiører. Husets indretning og funktion Husets omgivelser og tilpasning til landskabet eller bygningsmiljøet/helheden. D: DE BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER (syntese) Dominerende arkitektoniske og historiske træk, herunder særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold (historisk, teknisk, arkitektonisk) E: ANBEFALINGER/INDGREB a Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der skal bevares, vedligeholdes og repareres (reparation) b Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der bør fjernes (subtraktion) c Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der bør rekonstrueres (rekonstruktion) d Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres (transformation) e Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes (addition) KILDER Materialevalg: Reparation: Historisk/autentisk form med historiske/autentiske materialer Rekonstruktion: Autentisk form med nye/autentiske materialer/udførelse Transformation og addition: Ny form med nye materialer/udførelse side 9

10 KOMPENDIER til Kulturarv, Transformation og Restaurering af Søren Vadstrup Værdisætning af bygninger og byrum Redskabsdicipliner Frihåndstegning - af bygninger og byskaber i perspektiv med blyant, pen og kul Akvarelmaling samt lavering og lokalfarve Bygningsopmåling til brug for registrering og projektering Bygningsundersøgelser og værdisætning Værdisætning af ældre bygninger - OVERSIGT Historisk, teknisk og arkitektonisk VÆRDISÆTNING af ældre bygninger og deres omgivelser Ældre bygningers kulturhistorie Bygningshistoriske undersøgelser Antikvarisk analyse (originalitet) Teknisk tilstand. Vurdering af ælder bygningers materialer SAVE-metoden til udpegning af bygningers og helheders bevaringsværdi Bygningsregistreringer i Danmark Byrumsanalyser Arkitektonisk værdisætning af pladser og byrum Analytisk frihåndstegning (under udarbejdelse) Bevaringsprincipper Bygningsrestaurering: Reparation, Rekonstruktion og Transformation Teoretisk baggrund Værdisætning af kulturarven Historisk byggeteknik Det murede hus i Danmark. Historie Det murede hus i Danmark. Materialer, konstruktioner og restaurering Facade-udtryk Trækonstruktioner og træbeklædninger i Danmark (under udarbejdelse) Konstruktiv træbeskyttelse Bindingsværkshuse i Danmark. Bindingsværkssamlinger. Overfladebehandling af bindingsværk. Vinduer af træ historie, materialer og konstruktioner Vinduer af træ vedligeholdelse, istandsættelse og energiforbedring Døre historie, materialer og konstruktioner (under udarbejdelse) Curtain Wall facader ( ) Flade tage ( ) (under udarbejdelse) Trapper historie, konstruktion og restaurering (under udarbejdelse) De klassiske byggematerialer Træ som byggemateriale Kalk og mørtel og puds til bygningsrestaurering De klassiske pigmenter til facadefarver De fem klassiske malingstyper Rudeglas og termoruder Smedejern og essesmedning (under udarbejdelse) Stilperioder Det københavnske etagehus. Historie, byggeteknik og arkitektur Funktionalismen. Historie, ideer og arkitektonisk udtryk (under udarbejdelse) Historicismen. Historie, ideer og arkitektonisk udtryk (under udarbejdelse) Bedre Byggeskik. Historie, ideer og arkitektonisk udtryk (under udarbejdelse) Andet Leksikon over bygningsudtryk (under udarbejdelse) side 10