Den specialpædagogiske undervisning på den enkelte skole. Den specialpædagogiske undervisning i kommunen.
|
|
- Monika Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den specialpædagogiske undervisning på den enkelte skole. Tilbud / målgruppe Elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder og lettere AKT problemer. placering Pædagogisk Struktur Elever Perspektiver Alle skoler Differentiering Målsætning om at flere elever med lettere specialpædagogiske Holddannelse indenfor behov får et tilbud på egen skole og i egen klasse. klassser og afdelinger Videreudvikling af en pædagogisk praksis som flytter fokus fra Konsultativ rådgivning en klientgørelse af eleven til en optimering af undervisningsmiljøet. fra PPR Opgradering af personalets kompetencer (efteruddannelse). Videreudvikling af en dokumentations- og evalueringskultur til gavn for den enkelte elevs udvikling. De tildelte resurser tilpasses opgaverne. Det indebærer en omprioritering af den samlede resurse til specialundervisning. Den specialpædagogiske undervisning i kommunen. Tilbud / målgruppe Specialklasser med inklusion. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i middelsvær grad. AKT-centre Elever med Emotionelle og sociale problemer Specialklasse uden inklusion Placering Bogense Otterup Søndersø Bogense Otterup Bogense: Pædagogisk Struktur Elever Perspektiver Specialklasser bør placeres ude i afdelingerne (alderssvarende). Eleverne inkluderes så meget som muligt i normalundervisningen Pusterumsklasser med mulighed der fortager observationer, forestå udredning og yde rådgivning. Tæt samarbejde med PPR Organisering tilpasset de pædagogiske behov, men Hold á 6 elever elever Den beskrevne pædagogiske struktur findes i dag på Otterup Skole. På de berørte skoler opgraderes personalets uddannelser, således at personalet sættes i stand til at løse undervisnings- og inklusionsopgaven. IT integreres med henblik på at understøtte undervisningen og at kompensere for manglende kompetencer. De fysiske rammer på nogle skoler skal evt. tilpasses. Der bør overvejes om Havrehedskolen skal have et eget tilbud. Uddannelse/ansættelse af AKT-lærere og -pædagoger som kan forestå undervisning af disse børn samt foretage observationer og yde rådgivning til det pædagogiske personale på alle skoler. Tilbud bør etableres på Søndersøskolen og evt. på Havrehedskolen. Klasserne bør placeres i et roligt miljø på skolerne. En egentlig selvstændig specialskole for børn med sværere generelle indlæringsproblemer etableres. Bygningen, som i dag 1
2 Normaltbegavede børn med tilknytningsforstyrrelser, sociale og emotionelle vanskeligheder. Elever der har svære generelle indlæringsproblemer evt. kombineret med specifikke problemer. Heldagsskolen Regnbue/Skattekiste. Otterup: Forberedelsesklassen. Skrillingeskolen. Heldagsskolen i Skolegade i Otterup og i Hjadstrup. Lille værkstedsklasse. som udgangspunkt mindre hold på 4 6 elever. rummer Regnbuen og Pusterummet omdannes til Specialskole med eget fritidstilbud. Alternativt undersøges muligheden for at udnytte ledig kapacitet på Solgården. En tredje mulighed vil være, at placere tilbuddet på en mindre, nedlagt folkeskole. Fagligt kompetent personale ansættes eller uddannes. Skolen skal have selvstændig ledelse. Aldersopdelte små hold. 25 elever Heldagsskolen bør samles på en matrikel, gerne lidt ude på landet. En nedlagt folkeskole vil være ideel. Funktionsklasser Elever med ADHD og NLD problematikker. Aktuelt to hold på Otterup Skole. Rosengårdsskolen. 2 X 6 elever i Otterup. Pt. er det et projekt. Beslutning om videreudvikling afventer evaluering. Der synes på sigt at være basis for at etablere egne centerklasser i kommunen. Bør placeres på en skole. hvor det er muligt at integrere eleverne i normalklasser. Store Værkstedsklasse Elever der er skoletrætte eller har en skolefobi. Læsetilbud Elever med svære læseproblemer (dysleksi). Læse- / sprogklasser I tilknytning til Klubben i Søndersø: Store Værkstedsklasse. Otterup Skole Ejbyskolens taleklasser. Pr. 1. august Skoletilbud med fokus på udviklingen af elevens selvværd. Mange praktiske aktiviteter. ½ års kursusforløb typisk i 5. kl. Små hold med støtte fra talepædagog og fra ergoterapeut. Inddragelse af 6-10 elever Ville naturligt kunne indgå som en integreret del af Ungdomsskolens virksomhed. Egnet lokalitet (gode værksteder, gode udendørsarealer) er ikke p.t. disponible. Samarbejde med en eksisterende Produktionshøjskole ville være en mulighed. 12 elever årligt. I 2009/10: 4 5 elever. I tilknytning til tilbuddet vil det være oplagt i samarbejde med PPR at udvikle et egentligt kompetence- og rådgivningscenter vedrørende læseindlæring og dysleksi. Dette vil alle skoler kunne trække på. Gruppen på Søndersøskolen er et projekt. Det er en klar forventning, at tilbuddet vil vokse i takt med, at færre børn visiteres til Ejbyskolens taleklasser, ligesom tilbuddet vil muliggøre 2
3 Børn med specifikke taleproblemer. Modtagegruppen 2009 lille gruppe i tilknytning til specialklasserne på Søndersøskolen. Otterup Skole. Normaltbegavede tosprogede elever, der endnu ikke kan følge undervisningen i en normalklasse på grund af mangelfulde danskkundskaber. IT som hjælpeværktøj. Eleverne starter i den egentlige modtagegruppe. I takt med at deres danskkundskaber udbygges, iværksættes en udslusning til skolens normalklasser. Elevtallet varierer i takt med tilflytningen. en tidligere hjemtagelse af elever herfra. Alle ressourcer samles i centret på Otterup Skole, som til gengæld gøres ansvarlig for at tilrettelægge en udslusningsprocedure, som inkluderer alle skoler i kommunen. Den specialpædagogiske undervisning uden for kommunen. Der vil stadig være behov for at købe pladser på skoletilbud udenfor kommunen til elever, som har specifikke problemer og handicaps. Men de ovenfor skitserede udviklingstiltag har alle som overordnet mål, dels at begrænse behovene for de mere vidtgående tiltag, dels i videst muligt omfang at flytte indsatserne til barnets nærmiljø. Arbejdsgruppens anbefalinger og indstillinger: 1) På kort sigt: a) På alle skoler formuleres en målsætning om at tilpasse skolens hverdag og undervisning til den bredest mulige elevgruppe. Det betyder at efteruddannelsesindsatsen skal målrettes, og at der skal sættes fokus på anvendelsen af skolens egne midler til det specialpædagogiske arbejde. Det betyder også at skolerne skal tilbydes konsultativ bistand fra PPR, med henblik på at udvikle og kvali- 3
4 tetssikre netop den del af skolens indsats. Endelig betyder det også at der skal arbejdes med holdninger til det normale og det anderledes både blandt elever, forældre og personale. Der skal kort sagt skabes en større accept af og forståelse for forskellighed. b) Specialklasserne på Bogense Skole, Otterup Skole og Søndersøskolen videreføres, men der arbejdes fortsat hen i mod en højere grad af inklusion (jvf. punkt 1 a.). c) Læseklassen videreføres uændret. d) AKT klasserne: På Bogense Skole og Otterup Skole videreføres arbejdet. Søndersøskolen er i gang med, at etablere eget tilbud. Tanken om at centrene skal optage elever fra andre (mindre) skoler er ikke realistisk, men alle skoler bør prioritere uddannelsen af egne AKT - vejledere. Det vil være Undervisningsafdelingen, vil med den specialpædagogiske konsulent som koordinator, etablere et kommunalt netværk med henblik på løbende at opkvalificere arbejdet. e) Modtageklassen: Selve modtagefunktionen bør samles i Otterup (største ekspertise). Ressourcerne fra hele kommunen bør samles her. Til gengæld skal centret påtage sig opgaven med udslusning også til andre skoler i kommunen (typisk barnets distriktsskole). En særlig problematik udgøres af elever, som kommer til landet i en sen alder (14 år eller mere). Til disse børn og unge bør der, som supplement til det lokale tilbud, være et tilbud om optag i f.eks. Odense Kommunes Risingeprojekt (projekt for sent ankomne tosprogede med henblik på at klargøre disse til optag på ungdomsuddannelserne). Et års undervisning i projektet koster ca kr. inklusive transport. Der bør afsættes en budgetramme til formålet, som muliggør finansiering af to årlige pladser. 2) På det længere sigt: a) Heldagsskolen: Heldagsskolens afdelinger bør samles i et hus. Samtidig vil det være oplagt at lade en del af Værkstedsklassernes elever overgå til Heldagsskolen, således at Heldagsskolens kapacitet udvides fra nu 18 pladser til ca. 25 pladser. Problemet er, at det ikke p.t. er muligt at finde en konkret og hensigtsmæssig fysisk placering. En mindre nedlagt folkeskole i et landligt miljø ville være særdeles velegnet. b) Værkstedsklasserne: konstruktion foreslås opdelt. En del af elevgruppen (primært de yngste) er kendetegnet ved samme problemstillinger som eleverne i Heldagsskolen. Disse elever foreslås derfor overført til Heldagsskolen. Det forudsætter naturligvis en omplacering og/eller nyansættelse af personale, ligesom det forudsætter, at Heldagsskolens fysiske rammer udbygges (jvf. punkt 2 a.). Det skal i den sammenhæng påpeges, at den nuværende placering af Lille Værkstedsklasse (i en spejderhytte i Søndersø) under alle omstændigheder er af midlertidig karakter. For den øvrige del af eleverne i Værkstedsklasserne (primært de ældste) anbefales, at konceptet videreføres, men at kapaciteten udvides fra de nuværende 6 pladser til 10 pladser. Målgruppen er kendetegnet ved skoletræthed, manglende tillid til egen formåen og manglende tillid til voksne og de systemer/institutioner som de repræsenterer. Enkelte af eleverne må betegnes som anbringelsestruede. Deres behov er derfor omsorg, tillidsfuldhed og udfordringer/opgaver, som de magter. Det optimale vil derfor være, at tilbyde dem et miljø hvor deres basiskundskaber og færdigheder kan udvikles og hvor pædagogikken bygges op omkring praktiske opgaver. Et stort element af erhvervs-/arbejdspraktik bør indgå i konceptet. Dette tilgodeses og vil fortsat kunne tilgodeses i Store Værkstedsklasse, men kapaciteten her er reelt i underkanten, når man ser på det faktiske behov. Nogle større fysiske rammer kombineret med en tilgang til et mere differentieret værkstedstilbud ville gøre tilbuddet endnu bedre. Ungdomsskolen har været inddraget i overvejelserne, men disponerer ikke over fysiske rammer til formålet. Hvis en hurtig løsning skal realiseres kunne det overvejes at inddrage Otterup Produktionshøjskole i et samarbejde. I så fald anbefaler arbejdsgruppen, at tilbuddet organisatorisk og ledelsesmæssigt placeres under Ungdomsskolen, men at der indgås et kontraktligt samarbejde mellem Ungdomsskolen og Produktionshøjskolen om lokaleleje, brugen af værksteder, evt. fælles brug af undervisere m.m. Ulempen ved denne konstruktion, 4
5 kunne være, at eleverne kommer til at betragte Værkstedsklassen som en forskole til Produktionshøjskolen, hvilket selvfølgelig ikke er en del af målsætningen. Ingen tvivl om at nogle af Værkstedsklassens elever vil komme til at gøre brug også af en Produktionshøjskole, men andre mulige fremtidsperspektiver skulle også gerne indgå i målsætningerne. Andre placeringsmuligheder kan naturligvis bringes i spil (f.eks. Solgården), men det er væsentlig at det ikke bliver i direkte tilknytning til en folkeskole, og at rammer og indretning åbner muligheder for praktiske, værkstedsbetonede aktiviteter. c) Projekterne Funktionsklasserne, Forberedelsesklassen og Læse-sprog klassen: Alle projekter skal naturligvis evalueres løbende. De to førstnævnte evalueres endeligt ved udgangen af 2009/10. Det sidstnævnte foreløbigt ved udgangen af 2009/10 og endeligt ved udgangen af 2010/11. For funktionsklassernes vedkommende handler evalueringen bl.a. om hvorvidt Nordfyns Kommune skal have et eget tilbud til børn med primært neurologisk betingede vanskeligheder, og i givet fald hvordan det så skal organiseres. Alternativet er benyttelsen af centerklasserne på Rosengårdskolen i Odense. P.t. er der næsten 30 børn i målgruppen. Læse-sprog klassen starter først op i skoleåret 2009/10, men også her skulle den endelige evaluering gerne give svaret på om Nordfyns Kommune med fordel kan videreføre et eget tilbud til børn med sprogvanskeligheder. Forberedelsesklassen behandles under punkt 2 d. d) Nordfyns Kommune har rigtig mange børn med svære generelle indlæringsproblemer. I Gl. Bogense Kommune forsøgte man med nogen succes at udvide målgruppen i egne specialklasser med nogle af disse børn, og det samme har man forsøgt med etableringen af Forberedelsesklassen i Otterup. Forberedelsesklassen ophører som projekt ved udgangen af 2009/10. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at i den samlede kommune at operere med flere uafhængige tilbud til dele af denne målgruppe. Arbejdsgruppen indstiller derfor at det undersøges om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere en egentlig specialskole for dårligt begavede børn i Nordfyns Kommune. I 2009/10 vil vi have næsten 50 børn placeret på Skrillingeskolen. Ikke alle disse børn vil kunne tilgodeses i egen specialskole, men arbejdsgruppen finder at et elevtal på ca. 35 vil være realistisk, når tilbuddet er fuldt indfaset. At etablere tilbuddet vil som udgangspunkt kræve en investering, som der ikke umiddelbart vil være dækning for, f.eks. gennem hjemtagelse af børn. På sigt er arbejdsgruppen imidlertid overbevist om, at der vil kunne opnås et provenu, som mere end financierer driften af et sådant tilbud. Det helt umiddelbare problem er, som i andre sammenhænge, at finde velegnede placeringsmuligheder. Arbejdsgruppen peger i prioriteret rækkefølge på tre muligheder: 1) En nedlagt folkeskole, 2) I et afsnit af Solgården og 3) I Regnbuens/Skattekistens bygning på Bogense Skole. Et sådant tilbud vil naturligvis kræve supplerende ansættelse af et specialiseret personale, hvis viden og kompetencer vil kunne nyttiggøres i forhold til den samlede specialpædagogiske indsats i kommunen. Specialskolen bør have selvstændig ledelse. På arbejdsgruppens vegne FNS 5
Undervisning. Fællesudgifter. Budget 2009
Folkeskoler inklusive kommunale specialpædagogiske undervisningstilbud, skolefritidsordninger m tilhørende klubber, socialpædagogiske klubber, ungdomsskole og musikskole Fællesudgifter Fællesudgifter omfatter
Læs mereBudget 2009 til 1. behandling
Budget 2009 til 1 behandling 5020 Folkeskoler inklusive kommunale specialpædagogiske undervisningstilbud, skolefritidsordninger m tilhørende klubber, socialpædagogiske klubber, ungdomsskole og musikskole
Læs mereFolkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse 1)
BESKRIVELSE AF DE INTERNE SPECIALPÆDAGOGISKE UNDERVISNINGS- TILBUD I NORDFYNS KOMMUNE 2009 Dato 21. april 2009 Lovgivning på området Folkeskoleloven (kun rante er medtaget) Folkeskolens struktur og indhold
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs meregenerelle indlæringsvanskeligheder (2) socio emotionelle vanskeligheder (1) specifikke indlæringsvanskeligheder (3)
Visualisering af ny struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tallene i parentes henviser til bilagsnumre på de følgende sider Den 20. december 2010 Inklusionscenter for elever
Læs mereSpecialpædagogisk bistand. Odder Kommune.
Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereForslag til ny organisering af specialomra det
Forslag til ny organisering af specialomra det Indhold Nuværende organisering... 2 Rævebakkeskolen... 2 Afdeling Lindholm... 2 Afdeling Skovpark... 2 Nyborg Heldagsskole... 2 Elevtal... 3 Rævebakkeskolen...
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mere0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.
Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereForslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereOversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene
Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereStrategi for specialundervisning
Strategi for specialundervisning i Nordfyns Kommune 2015-2017 En del af Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Forfatter: Kristian Helverskov Petersen Oprettet den 15. januar 2015 Dokument nr. 480-2015-16544
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereBudgetopfølgning 31. marts 2009
Generelt Nærværende budgetopfølgning omfatter de budgetområder, der figurerer under afsnittet, og budgetopfølgningen vil blive forelagt på mødet i april. De øvrige budgetområder under vil blive forelagt
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereHØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING
HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt
Læs merePPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
Læs mereRejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Læs mereUVM. Konference
UVM. Konference 070909 # Lumby Skole # Spurvelundskolen # Stige Skole Bækholmskolen # Søhusskolen # Agedrup Skole # # Kroggårdsskolen # Korup Skole # Næsby Skole # Sct. Hans # Skole # Abildgårdskolen #
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereBørne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen
Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08
ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereByrådet Beslutning: Styrkelse af inklusionsindsatsen ved Lyngholmskolen Sagsnr. i ESDH: 18/578
Beslutning: Styrkelse af inklusionsindsatsen ved Lyngholmskolen Sagsnr. i ESDH: 18/578 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Udvalget for Skole og Ungdomsuddannelse
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereVisitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar 2012. Acadre 11-43140 løb.nr.:22571. KIM: (Koordinerende Interne Møder)
Procesforløb for skoler op til visitation Barn / ung i vanskeligheder i almenundervisningen Skolen/teamet undersøger egne handlinger og muligheder: SP-modellen Vækstmodellen Cooperativ learning Klasseledelse
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereBilag 3: Skolestruktur
Bilag 3: Skolestruktur Bilag 3: Skolestruktur Rebild kommunes skolevæsen består pr. 1. august 2017 af 8 folkeskoler og en specialskole. Skolens navn Klassetrin SFO, Samdrift ml. skole og børnehave Specialklasser
Læs mereNotat om lokaler og kapacitet Holbæk by Skole
Notat om lokaler og kapacitet Holbæk by Skole Nedenstående notat er udarbejdet som svar på de spørgsmål der er stillet dels i Økonomiudvalget, og dels af byrådsmedlemmerne Michael Suhr og Lars Roost Dinesen.
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereVisitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereBaggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet
Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet Afgrænsning Specialundervisning og specialtilbud er begreber, der bruges i mange forskellige sammenhænge og kontekster. I nedenstående tages der
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereFormålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.
1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation
Læs mereRapport for ADHD-foreningen
Rapport for ADHD-foreningen Sprog da [LAUNCH] Dit navn: Din kommune: Dit parti: I 2016 forlod 5,5 procent af eleverne folkeskolen uden at gennemføre deres afsluttende eksaminer mens tallet i 2007 lå på
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereEn undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
Læs mereSpecialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018
Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn
Læs mere(i mio.kr.) Antal Budget 2007 Forbrug 31/8-07
50.20. Undervisning (i mio.kr.) Antal Budget Forbrug 31/8-07 Budget 25 24 28 Svømmeundervisning 0,1 0,1 0,1 Syge.hjemme.Uv. 0,2 0,1 0,5 Befordring af elever 4,8 4,2 6,3 Bidrag private skoler 421 13,1 13,6
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereBilag 5: Andre forhold. 5.1 Skolefritidsordninger og klubtilbud Skolefritidsordninger (SFO)
Bilag 5: Andre forhold 5.1 Skolefritidsordninger og klubtilbud 5.1.1 Skolefritidsordninger (SFO) Alle børn i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse tilbydes pasning i egen skoles skolefritidsordning. Skolefritidsordningen
Læs mereBUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520
BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41 Familieafdelingen 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 27: Heldagsskoler Svendborg Kommune driver heldagsskolerne Gl. Nyby og Juulgaarden, samt har ca.
Læs mereOverordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:
Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereOpvækst- og uddannelsesudvalget: Kvalitet og særopgaver
Kvalitet og Særopgaver varetager opgaver inden for følgende områder: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Specialskoler og SFO på specialskoler Dagbehandling/ heldagsskole Støttepædagoger Specialbørnhaver
Læs mereVisitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.
Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk
Læs mereHvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer
Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO Danmarks Privatskoleforening 9.10. 2013 Lone Beyer Rådgivning i Socialstyrelsen 1. september 2010 Rådgivning etableres i Socialstyrelsen
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereInklusion og specialundervisning. 12. juni 2012
Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven
Læs mereTemamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?
Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 15.30 Velkommen Benedikte Kiær 15.35 Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune
Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereFAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE
FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereIndstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereMaj God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning
Maj 2017 God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning God administrationspraksis er en fælles forståelse for, hvordan skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud bør forholde
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereBilag 5: Andre forhold. 5.1 Skolefritidsordninger og klubtilbud Skolefritidsordninger (SFO)
Bilag 5: Andre forhold 5.1 Skolefritidsordninger og klubtilbud 5.1.1 Skolefritidsordninger (SFO) Alle børn i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse tilbydes pasning i egen skoles skolefritidsordning. Skolefritidsordningen
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mere