Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur

Transkript

1 Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

2 Agenda Kort om mit udgangspunkt Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Hvad karakteriserer de unge der vælger en erhvervsuddannelse? Hvad skaber gode overgange? Tilrettelæggelse af relevante og meningsfulde erhvervsrettede læringsmiljøer Centrale pointer til det videre arbejde

3 Mit udgangspunkt Ph.D. fra Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og uddannelsesstudier Titel: Deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne. Et kvalitativt studie af skolekulturer på tre erhvervsfaglige grundforløb (Hjort-Madsen 2012) Forskningsprojektet Unges lyst til læring, Center for Ungdomsforskning (CeFU) En ny forståelse af unges motivation for skole og uddannelse: Fra en kvantitativ og indre/ydre forståelse, til en forståelse af unges motivation som motivationsorienteringer (Pless, Katznelson, Hjort-Madsen og Nielsen 2015) Undervisning og forskning ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Undervisning: En lang række diplom-studerende arbejder i deres opgaver med, hvordan de kan tilrettelægge undervisningen i forlængelse af den nye grundforløbsstruktur Forskning: Forskningsprojekt om krav til eux-lærernes kompetencer, samt hvad organiseringen af eux betyder for læringskulturerne

4 Hvad er formålet med GF1 og GF2? Formålene er beskrevet således i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser : GF1: skal give de unge generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer og bidrage til, at de unge gradvist får opbygget deres kompetencer og bliver afklarede om deres uddannelsesvalg. ( 20) GF2: skal være en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. ( 21)

5 Muligheder GF1: Ved at introducere eleverne for nogle generelle erhvervsfaglige kompetencer, kvalificeres deres uddannelsesvalg gradvist, hvilket potentielt mindsker frafald og omvalg, idet eleverne har fået et mere indgående kendskab til arbejdsprocesser, arbejdspladskulturer (herunder planlægning og samarbejde), etc. GF2: Gennem praksisnærhed er det muligt at motivere eleverne og at påbegynde den faglige identifikation/identitetsdannelse

6 Praktiske udfordringer GF1: At skabe sammenhæng mellem den tematisering af GF1 som den enkelte skole har valgt og elevernes uddannelsesvalg. Mere konkret er nogle skoler blevet overrasket over elevernes valg af uddannelsesretning efter GF1. I den sammenhæng er det vigtigt at have fokus på, at der er et tæt samarbejde mellem GF1 og de forskellige afdelinger, således at den enkelte uddannelser ikke mister deres elevgrundlag GF1:En anden udfordring knytter sig til de elever, der er afklarede i deres uddannelsesvalg og for nogles vedkommende har konkrete erfaringer med faget (eksempelvis gennem kendskab til faget hjemmefra). Problemet opstår, når de føler, at de ikke hurtigt nok kommer til at arbejde med faget og derfor ikke oplever, at undervisningen kvalificerer dem til det pågældende fag/erhverv GF2: Hvor GF1 er karakteriseret ved relativ stor alders- og erfaringsmæssig homogenitet, er GF2 noget mere sammensat i forhold til elevernes erfaringer, hvilket bl.a. giver et større spænd i forhold til at differentiere undervisningen

7 Erhvervsfag 1 Skal styrke elevens kompetence til at udføre en arbejdsopgave under hensyntagen til arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi. Endvidere omfatter faget introduktion til nogle erhvervs typiske arbejdsopgaver og processer, der kan styrke elevens forudsætninger for at træffe et valg af fagretning. og videre skal GF1 gennemføres således, at de styrker elevens valg af fagretning. og

8 Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur: omhandler normer, roller, adfærd og regler, bl.a. kvalitets- og sikkerhedsbestemmelser på en arbejdsplads Praktikpladssøgning: fokus er tilegnelse af metoder og værktøjer til kvalificeret og målrettet at søge praktikplads Samfund og sundhed: omhandler samfundsmæssige forhold som arbejdsmarkedets organisering samt danske og internationale samfundsforhold og

9 Erhvervsfag 3 Arbejdsplanlægning og samarbejde: metoder og værktøjer til at strukturere og udføre en arbejdsopgave fra processen indledes til opgaven er udført Faglig dokumentation: almindeligt anvendte fremgangsmåder til at beskrive og dokumentere opgave- og problemløsning inden for et eller flere erhverv Faglig kommunikation: at kunne udtrykke sig om faglige og erhvervsmæssige problemstillinger i et sprog, der præciserer en faglig proces og faglig erkendelse Innovation: en proces, der bearbejder ny viden og genererer nye idéer, hvoraf de bedste udvikles til nye muligheder, eller kendte elementer kombineres på nye måder Metodelære: en konkret fremgangsmåde til at udføre opgaver inden for et eller flere erhverv. En metode anvendes til systematisk at løse en opgave, fremstille eller bearbejde et produkt eller udføre en serviceydelse og

10 Udfordringer knyttet til de almene og brede erhvervskompetencer Erhvervsuddannelsernes styrke ligger i en stærk kobling til et konkret arbejdsmarked Kobles der ikke i tilstrækkelig grad til et konkret arbejdsmarked kan det være svært for nogle elever (dem der er afklaret i deres uddannelsesvalg), at se relevansen af det de skal arbejde med i erhvervsfag 1, 2 og 3 En måde at arbejde med denne udfordring er ved at gøre brug af konkrete cases eller inddrager virksomheder (virksomhederne må meget gerne repræsenterer en bred vifte af erhverv indenfor den pågældende tematisering). Herigennem tydeliggøres relevansen af eksempelvis arbejdsmiljø, sikkerhed, normer, adfærd og regler på arbejdspladsen, arbejdsplanlægning og samarbejde, etc. Pointen er her, at det ikke er op til eleverne selv (og deres forestillingsevne), hvor og hvordan de forskellige delelementer er relevante for deres uddannelsesforløb

11 Hvad karakteriserer de unge der vælger en erhvervsuddannelse? Vi ved fra forskningen, at unge der vælger en erhvervsuddannelse, har forskellige orienteringer; nogle er praktisk orienteret, nogle instrumentelt orienteret; nogle uddannelsesorienteret og andre er uafklarede (Juul 2006) Vi ved, at nogle unges valg af en erhvervsuddannelse i lige så høj grad er et fravalg af skole og uddannelse, som det er et målrettet valg af erhverv (Hjort- Madsen 2012) Hertil komme også efter indførelse af karakterkrav på 02 at der er stor forskel på elevernes faglige forudsætninger. Elevernes forskellige faglige forudsætninger stiller store krav til lærernes undervisningskompetencer og mere specifikt til deres differentiering af undervisningen

12 Hvad skaber gode overgange? Når vi ser på unges overgange, ser vi dem ofte som lineære og som et udtryk for de unges viljesagter. Vi ved imidlertid fra forskningen, at overgange er sammensatte og ikke-lineære (se Jørgensen 2009, Raffe 2008, Walther 2006) Er udgangspunktet, at det kan være svært for de unge at have det store overblik, skal vi (skolerne) gøre hvad vi kan for, at krav og forventninger er så klare som muligt. Det gør man bl.a. ved at have et indgående kendskab til uddannelsens samlede mål og herunder, hvad der foregår på de andre dele af uddannelsen (mellem GF1, GF2, hovedforløbene og i praktikken) Ved GF1 læreren ikke hvad eleverne skal arbejde med på GF2; ved GF2 læreren ikke hvad eleverne skal på hovedforløbet; ved hoveforløbslæreren ikke hvad eleverne laver i praktikken, ja så er det i alt for høj grad op til eleverne selv at skabe sammenhængene Dette kalder på samarbejde og fælles pædagogisk udvikling i de enkelte afdelinger en prioritering heraf kræver selvsagt tid og ressourcer

13 Læringsmiljø Hvad karakteriserer et godt læringsmiljø: Gode (herunder trygge og tillidsfulde) relationer mellem lærer og elev Gode relationer mellem eleverne indbyrdes Klare forventninger til og mål for eleverne God klasseledelse, både fagligt og socialt Højt lærerengagement Differentiering, feedback og anerkendelse fra læreren (se bl.a. Wahlgren, 2015; Knoop, 2010; Nordahl, 2012; Christensen og Olesen, 2011; Hattie, 2014)

14 Erhvervsrettede læringsmiljøer Sammenhæng mellem uddannelse og erhverv Det er afgørende, at eleverne oplever uddannelsen som relevant, interessant og meningsfuld. Ifølge forskningen (Se bl.a. Wahlgren, 2015 og Hjort-Madsen 2012) er essensen af et godt erhvervsrettet læringsmiljø, at eleverne kan relatere undervisningsaktiviteterne til det faglige arbejdsmarked. Kontakt med den virkelige verden Hutters og Lundby (2014) identificeres en række undervisningsformer, der bidrager til et godt erhvervsrettet læringsmiljø: Inddragelse af cases/casevirksomheder Virksomhedsdeltagelse i form af dommerpanel Oplægsholdere/gæsteundervisere fra erhvervet Undervisning, der ligner eller efterligner virkeligheden i erhvervet Konkrete opgaver direkte fra virksomheder (fx som praktikum) Autentiske opgaver fra kunder

15 Erhvervsrettede læringsmiljøer Praksisrettet undervisning Et godt erhvervsrettet læringsmiljø indebærer en god portion praktisk arbejde. En praksisorienteret undervisning tilbyder eleverne noget håndgribeligt og noget sanseligt, og giver dem mulighed for at træne og blive bedre til deres fag (se bl.a. Hutters og Lundby 2014). Det praktiske arbejde understøtte eleverne i at bevæge sig fra en position som nybegyndere til en position som kompetente inden for deres fag. Skabe nytte eller værdi for andre Helms Jørgensen (2015) påpeger desuden, at erhvervsuddannelserne handler om at kvalificere til at kunne forarbejde materialer, beherske redskaber, omgå kunder og styre teknologier til at skabe noget, som er værdifuldt for virksomheder, kunder, borgere og brugere. Hertil fremhæver han, at et godt læringsmiljø finder sted, når eleverne deltager i arbejdsprocesser, som har et direkte formål og skaber nytte for andre

16 Centrale pointer til det videre arbejde Helhedsorienteringen handler ikke blot om at pege på sammenhængene mellem uddannelsens delementer, men om at undervisningen helt grundlæggende bygger på og skaber sammenhænge for eleverne. Eleverne skal gennem undervisningen opleve, at eksempelvis matematik eller dansk er anvendelig i erhvervsfagene De unges valg af og motivation for en erhvervsuddannelse er meget differentieret og det er helt afgørende, at der på alle niveauer i uddannelsen arbejdes med at differentiere undervisningen - i den enkelte time, i projektforløb og over hele forløbet Et godt samarbejde mellem GF1, GF2 og hovedforløbene er afgørende for, at eleverne oplever en rød tråd i uddannelsen Erhvervsrettede læringsmiljøer skal være relevante og meningsfulde for eleverne det opnås bl.a. gennem en god balance mellem et inkluderende ungdomsuddannelsesmiljø og en stærk erhvervsfaglig profil

17 Referencer Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: Christensen, A. og Olesen, J. (2011): Det gode læringsmiljø med fokus på positive relationer, klasseledelse og differentiering. Professionshøjskolen, Metropol. Hattie, J. (2014): Synlig læring for lærere. Dafolo Hjort-Madsen, P. (2012): Deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne. Et kvalitativt studie af skolekulturer på tre erhvervsfaglige grundforløb. Ph.d.-afhandling. Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Hutters, C. og Lundby, A. (2014): Læring, der rykker - Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv. Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Juul, I. (2006): Ny erhvervspædagogik og nye elevtyper en modsætning? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr.1, 2006 Jørgensen, C. H. (2009): Fra uddannelse til arbejde ikke kun en overgang. Tidsskrift for Arbejdsliv, årg. 11, nr. 1, 2009 Jørgensen, C. H. et al (2015): Recent innovations in VET in Denmark responses to key challenges for VET. Roskilde Universitet Nordahl, T. (2012): Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen. Hans Reitzels Forlag. Pless, M., Katznelson, N. Hjort-Madsen, P. og Nielsen, A.M.W. (2015): Unges motivation i udskolingen: Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag Raffe, D. (2008): The concept of transition system, Journal of Education and Work, 21, 4 Wahlgren, B. (2015): Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. Aarhus Universitet, NCK Walther, A. (2006): Regimes of youth transitions: Choice, flexibility and security in young people s experiences across different European contexts, Young, 14, 2