Hvor godt performer du? Bankdyder bekæmper fattigdom Side 30

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 7, 2014 Bankdyder bekæmper fattigdom Side 30 Hvor godt performer du? Performancemålinger bliver mere udbredt, og det er en udvikling, som ikke alle finansansatte bryder sig om. Privatkunderådgiver Katcha Larsen er bevidst om, at målingerne presser hende til at yde lidt ekstra Læs side 10

2 Vækstlån gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. For de kunder, som efterspørger mere finansering, end banken er klar til at komme med, kan et Vækstlån være et godt supplement. Både for banken og kunderne. Vækstlån står som udgangspunkt bagved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Med Vækstlån deler I derfor risikoen med Vækstfonden, når I udvider bankens udlån til kunderne. Brug Vækstlån, når finansieringsbehovet er over 2 mio. kr. Vækstfonden finansierer små og mellemstore virksomheder i alle brancher. Vækstlån kan bruges til forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte. Ring på for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk.

3 Leder Finans 3 En del af løsningen Når du læser dette, er ferien gået på hæld for de fleste af os, og arbejdet godt i gang efter nogle forhåbentlig gode stunder med familie, venner, sol og sommer. Med ro til at lade batterierne op og nyde livet og måske også tid til refleksion og eftertanke. Det har vi alle sammen brug for i en hverdag, hvor det går stærkt. Det har man som enkeltperson. Men det har man også som virksomhed og sektor. Fra tid til anden er det fornuftigt at vende de grundlæggende spørgsmål. Hvilken opgave er man sat i verden for at løse som finansiel virksomhed? Hvad betyder det at være ansat i den finansielle sektor, og hvad er perspektiverne for vores arbejdspladser? Finanssektoren har været igennem en turbulent tid, hvor den slags perspektiver og visioner har haft trange kår i skyggen af krise, regulering, nedskæringer, afskedigelser og imageudfordringer. Men der er brug for at vende skråen. Både i og uden for sektoren er det tid til at finde en mere konstruktiv og visionær vej fremad. Som ansat i den finansielle sektor gør du nemlig en forskel. Ikke kun for din virksomhed og dine kunder, men også for samfundet som sådan. Det kan du læse mere om i Det Finansielle Danmark, som er vedlagt dette nummer af Magasinet Finans. Det Finansielle Danmark er blevet til i et samarbejde mellem Finansrådet og Finansforbundet og blev lanceret på Folkemødet på Bornholm i maj, hvor vi mødte en række folketings-politikere til debat om den finansielle sektors samfundsmæssige rolle, om tilliden til sektoren og om hvordan vi kommer videre her oven på finanskrisen. Det var en givtig debat, men indholdet og fundamentet er værd at fastholde og bygge videre på. Og det er positivt, at vi sammen med vores virksomheder har formuleret nogle visioner for sektoren og samspillet med samfundet. De fleste af jer er også kommet tilbage fra ferie til en virksomhed, hvor der nu tales mindre om nedskrivninger og mere om opkøb, vækst eller kundefokus. Det er i allerhøjeste grad velkomment, men der er også brug for fortsat at minde virksomhederne i sektoren om, at de strategiske værktøjer stadig for ofte hentes fra krisekassen. Der er behov for flere visioner og færre automatløsninger. Der er brug for, at vores arbejdsgivere investerer i medarbejdernes kompetencer og udvikling i en fælles og konstruktiv vej fremad. Og at medarbejderne her ses som aktiver og medspillere og ikke bare produktionsapparat og omkostningsposter. Vi er nemlig i allerhøjeste grad også en del af løsningen. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50

4 En strandpromenade Af Michael Ancher. Skagen Museum. (Beskåret/manipuleret). Vi holder fast i vores filosofi mens verden forandrer sig hastigt Mens andre hopper på bølgen af de seneste markedstendenser eller haster af sted for at nå kvartalsvise salgsmål, gør vi det modsatte. SKAGEN Fondene er grundlagt på tålmodighed, og vi ignorerer kortsigtede mål. I stedet tager vi os tid til at gennemsøge hele verden efter de bedste investeringer, som ofte er både upopulære, undervurderede og underanalyserede. Det er sådan, vi finder potentielt skjulte værdier og leverer det bedst mulige langsigtede og risikojusterede afkast til vores kunder. Kom med på vores unikke investeringsrejse kontakt os på telefon eller besøg os på Kunsten at anvende sund fornuft

5 Indhold Faste sider Leder 3 Nyheder 6 Job og karriere 34 Månedens bog 39 Det juridiske hjørne 46 Arrangementer for seniorer 48 Politisk klumme 50 Finans 5 Gulddreng med jord under neglene Da jeg startede i banken, var det sådan, at det var lettere at få tilgivelse end tilladelse. Vi tænkte os om, når vi handlede, og gik det galt, fik vi tilgivelse. I dag er det nemmere at få tilladelse end at få tilgivelse, siger Steen Alva-Jørgensen fra Danske Markets, der begyndte sit arbejdsliv som jord- og betonarbejder, inden han for 27 år siden blev bankelev i Den Danske Bank Side 20 Foto: Mads Teglers Tema: Performance Performancemålinger breder sig, og det er en udvikling, som ikke alle finansansatte bryder sig lige meget om Side 10 Fleksjobber fik erstatning efter fyring Finansforbundets jurister hjalp Gitte Hansen, hvis afskedigelse var et brud på forskelsbehandlingsloven Side 18 Du kan altid bede om en lønforhandling Tips til hvordan du individuelt forhandler løn med din chef Side 24 Banker kan ikke forny sig selv hurtigt nok De globale investeringer i virksomheder, der udvikler finansiel teknologi, stiger eksplosivt lige nu, og for første gang er en række store internationale banker blandt investorerne Side 26 Bankdyder bekæmper fattigdom Bankmandens værktøjskasse tegner til at skulle udgøre en central rolle i forsøget på at få løftet Afrika ud af sin fattigdomsfælde Side 30 Oprør mod det monetære system Den virtuelle valuta bitcoin deler vandene hos banker, regeringer og borgere både i Danmark og resten af verden Side 40 Det bedste af to verdener Stefan Nielsen deler sin tid mellem at være professionel håndboldspiller og erhvervsrådgiver i Nordea Side 44

6 6 Nyheder Finans Ny næstformand i Finansrådet Nordeas hidtidige repræsentant og nuværende næstformand i Finansrådets bestyrelse, Anders Jensen, har forladt sin stilling som direktør i Nordea. Som en konsekvens af dette er administrerende direktør Peter Lybecker fra Nordea Bank Danmark indtrådt i Finansrådets bestyrelse, hvor han indtager posten som næstformand. Sag mod Danske Bank-ansatte droppet To ledere, der i februar blev sigtet for at medvirke til kursmanipulation, blev i begyndelsen af juli endegyldigt renset af Bagmandspolitiet og kunne vende tilbage til deres job, som de havde været suspenderet fra. Yderligere fire Danske Bank-ansatte er fortsat sigtet i sagen, der handler om, at medarbejdere i Realkredit Danmark og Danske Markets ifølge Bagmandspolitiet har samarbejdet om at manipulere med obligationshandler tilbage i millioner kroner har Finansiel Stabilitet foreløbig brugt på honorarer til de advokater, der har stået for undersøgelse af 12 sammenbrudte banker samt erstatningssager mod otte af dem. Følg os på facebook. Fyringsrunde i Jyske Bank møder kritik Rent principielt harmonerer det ikke særlig godt, at man betegner fusionen mellem Jyske Bank og BRFkredit som et vækstscenarie, hvorefter man gennemfører en fyringsrunde, siger Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds, om de 92 afskedigelser, Jyske Bank gennemførte mandag den 16. juni Over en bred kam vil de fleste banker fokusere på at skære i omkostningerne og herunder primært på medarbejderne. Men kommer der et rigtigt opsving, vil kun de banker, der har en attraktiv niche, have penge til at genansætte Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til Berlingske Business 113 dage efter at Jyske Bank købte satte i Jyske Bank Indland både i stabsfunktioner BRFkredit og meddelte, at det og i kundevendte funktioner. skete med fokus på vækst Det er svært at se begrundelsen for at fyre i og på at udvikle forretningen, gennemførte Jyske vil være, at folk skal løbe endnu stærkere, hvilket kan Indland, hvor der lige nu er rigtig travlt. Konsekvensen Bank en fyringsrunde. gå ud over trivslen, siger Haggai Kunisch. Mandag den 16. juni fik 92 Ud over de 92 fyringer mandag bebuder Jyske medarbejdere en fyreseddel, og det møder kritik fra kommende år. Bank nedlæggelse af yderligere 85 stillinger i det Jyske Bank Kreds den faglige Jyske Bank Kreds og Finansforbundet vil i den kommende tid forsøge at hjælpe de afskedigede medarbej- personaleorganisation i banken. Rent principielt harmonerer det ikke særlig godt, dere godt videre. Haggai Kunisch roser i den forbindelse banken for at have udvist ansvarlighed ved at at man betegner opkøbet af BRFkredit som et vækstscenarie, hvorefter man gennemfører en fyringsrunde. stille et pænt beløb til rådighed for uddannelse for Det er både kedeligt og svært at forstå for medarbejderne, også når man tager i betragtning, at Jyske De afskedigede, som er medlem af Finansforbun- hver enkelt afskedigede. Bank trods konjunkturerne leverer pæne regnskabstal, siger Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank ter, socialrådgivere, a-kassekonsulenter og arbejdsdet, kan trække på forbundets beredskab af juris- Kreds, til Nyhedsbrevet Finans. markedskonsulenter, som både har stor erfaring og 25 af de 92 fyresedler blev delt ud til tidligere ekspertise i at hjælpe afskedigede videre til nyt job BRFkredit-ansatte, mens de øvrige især ramte an- eller uddannelse. /CJO Uforståeligt at hvert 10. job skal væk I forbindelse med massefyringen den 16. juni medarbejderne, der genererer vækst og omsætning, siger Kent Petersen, der mener, gjorde Jyske Bank det klart, at målet på sigt er at nedbringe antallet af medarbejdere fra at bankerne er forblændet af den krisestyring, der har hersket de seneste ultimo maj til cirka Et sparemål, som Finansforbundets formand, Kent Petersen, fem til syv år. finder uforståeligt. Bankerne skal kunne understøtte Det giver ingen klar mening at tale den vækst, der kommer, og vi skal om vækst og udvikling af forretningen, sikre, at bankerne kan leve op til de når man bebuder, at hver tiende stilling skal skæres væk. For det er jo nansielle produkter, siger stigende krav til rådgivning om fi- han.

7 Markant færre indbrud i netbanker Det er i årets første tre måneder lykkedes at dæmme betydeligt bedre op for de it-kriminelle, der forsøger at bryde ind i privates og virksomheders netbanker. Blot seks indbrud og forsøg på indbrud har Finansrådet registreret, og i fire tilfælde er det lykkedes tyvene at slippe afsted med til sammen kroner. Det står i skarp kontrast til 2013, hvor der blev registreret 176 indbrud og forsøg på indbrud med et samlet tab på næsten 5,3 millioner kroner. I 2012 var tallet endnu højere 199 netbankindbrud med et samlet tab på næsten 6,3 millioner kroner. Der var stor interesse for at følge paneldebatterne i Finansteltet Sektoren er også folkelig Finans er også for folket. Det blev slået fast på Folkemøde den juni i Allinge, hvor rigtig mange besøgende var forbi Finansteltet, hvor Finansrådet, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Realkreditforeningen indbød til folkelige debatter om mange hjørner og lag af den finansielle sektor. Finansforbundets formand, Kent Petersen, og næstformænd, Michael Budolfsen og Solveig Ørteby, debatterede finanssektor, arbejdsmarked og fagbevægelse i en række paneler. Vi bruger Folkemødet til at komme ud over rampen med de centrale politiske temaer, vi arbejder med, og til at skabe nye relationer til andre, der måske kunne være en kommende partner i store eller små samarbejder. Derfor giver dagene i Allinge rigtig god mening, for det er en imponerende folkefest med rigtig, rigtig meget substans, som vi kan bruge i vores politiske arbejde, siger Kent Petersen. /KL Tre banker som danskerne overvejer at skifte til Arbejdernes Landsbank 11 % Nordea 11 % Coop Bank 8 % Hele 39 % af de adspurgte personer svarede, at de ikke ved, hvilken ny bankforbindelse de ville overveje. (Kilde: Bankanalysen 2014 foretaget af Analyse Danmark) Finans Nyheder Ny FA-formand Torben Laustsen, 55 år og direktør i Nordea, afløste i juni Helle Havgaard som formand for FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). FormandsØskiftet er en konsekvens af, at Helle Havgaard med udgangen af juni stoppede som HR-direktør i Danske Bank. Samtidig afløste bankdirektør Lars Mørch fra Danske Bank Anders Jensen fra Nordea som næstformand for FA. CSR-samarbejde i Nordea lagt på is Nordea Union Board (som består af de faglige organisationer i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland) har markeret sin utilfredshed med bankens CSR-arbejde ved at melde sig ud af bankens CSR Stakeholder Board. Beslutningen har været undervejs længe, og der er ifølge Kreds Nordeas formand, Toni Madsen, mange grunde til, at det radikale skridt nu er taget. For det første er CSR ikke særlig højt på agendaen i Nordea. Banken udgiver en CSRrapport hvert år, og vi er gode til at spare på papiret og slukke lyset, men ud over det er det begrænset, hvad der gøres i forhold til medarbejderne. Gennem de seneste år er det blevet mere og mere klart for os, at den sociale dialog i Nordea bliver mere og mere udfordret. Som vi har påpeget i andre artikler, så mener vi ikke, at der længere arbejdes for at have en kultur, hvor medarbejderne føler sig værdsatte, og hvor der tages hånd om medarbejdernes udvikling og employability, siger Toni Madsen. Kreds Nordea og de øvrige fagforeninger i Nordea Union Board håber stadig, at der kan komme noget godt ud af CSR-samarbejdet med bankens repræsentanter. Det kræver bare, at vi sammen redefinerer, hvad CSR skal være i og for Nordea. Vi ønsker, at der bliver mulighed for at genoptage den sociale dialog og viljen til samarbejde, siger Toni Madsen. Nationalbanken advarer mod boligboble I nogle af de største byer stiger boligpriserne allerede nu så kraftigt, at politikerne burde overveje indgreb, mener Nationalbanken. Der er behov for skærpet overvågning af boligmarkedet. Der er ikke noget i det niveau i boligpriserne, som vi opfatter som faretruende, men der er en drivkraft i det, som man skal holde godt øje med, siger Per Callesen, nationalbankdirektør, til Jyllands-Posten. Priserne på ejerlejligheder i København by er steget næsten 20 procent fra midten af 2012 til slutningen af sidste år. Renten vil være tæt på nul i et godt stykke tid, og boligmarkedet indeholder selvforstærkende mekanismer som den lave boligskat, der kan puste endnu mere til priserne, advarer Nationalbanken. Derfor bør regeringen skride ind med stramninger allerede næste år og undgå samme skæbne som VK-regeringen, der forpassede chancen for at stramme finanspolitikken i 2005, lyder det fra Nationalbanken. 7

8 8 Nyheder Finans Fejl i behandling af arbejdsskader Kammeradvokaten har fundet fejl i sagsbehandlingen af mange arbejdsskadesager vedrørende erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har foretaget. Derfor genoptages de konkrete sager. Hvis du har en mistanke om, at du har fået en forkert afgørelse, kan du på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside Ask.dk læse om, hvordan din sag kan blive genoptaget. Du kan også kontakte Finansforbundets socialrådgivere på tlf Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt Jyske Bank anlægger voldgiftssag mod Nykredit Jyske Bank finder det uberettiget, at Nykredit og Totalkredit ekskluderede banken fra Totalkredit-samarbejdet, da Jyske Bank købte BRFkredit. Derfor har banken anlagt en voldgiftssag mod Nykredit og Totalkredit. På spil er de cirka 250 millioner kroner, som Jyske Bank årligt har fået i beholdningsprovision for de Jyske Bank-kunder, der i alt har realkreditlån i Totalkredit for cirka 83 milliarder kroner eller godt 15 procent af Totalkredits samlede udlån. Afgørelsen i voldgiftssagen ventes at falde i pengeinstitutter forsvundet på 30 måneder Med Sparekassen Djurslands overtagelse af Vistofte Sparekasse pr. 30. juni er 29 pengeinstitutter forsvundet som følge af overtagelser og sammenlægninger siden 1. januar 2012 Min største interesse er, at medarbejderne er glade. Det er svært at holde medarbejdermøde med i forskellige lande, men jeg gør alt hvad jeg kan for at komme rundt og møde medarbejderne Christian Clausen, koncernchef i Nordea til Berlingske Business Mandag den 30. juni forsvandt pengeinstitut nummer 29 på de seneste 30 måneder, idet Vistofte Sparekasse fra den dag at regne bliver en del af Sparekassen Djursland. Overtagelsen sker som følge af Vistofte Sparekasses forgæves forsøg på at løfte solvensen fra ni procent til de krævede 20.5 procent. Formelt skal fusionen først godkendes på repræsentantskabsmøder i august og efterfølgende af Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne. Overtagelsen vil herefter blive gennemført med tilbagevirkende kraft til netop 30. juni. Fusioner og overtagelser fra juni (2) Sparekassen Djursland overtager Vistoft Sparekasse Jyske Bank overtager BRF kredit 2013 (11) Folkesparekassen overtager Funder Fælles Andelskasse Sydbank overtager DiBa Bank Sparekassen Hobro og Sparekassen Himmerland fusionerer til Jutlander Bank Sparekassen Faaborg bliver en datterbank af Sparekassen Sjælland Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank fusionerer til Fynske Bank Lollands Bank og Vordingborg Bank fusionerer til Lollands Bank Andelskassen i Kærup-Janderup fusionerer med Andelskassen i Oksbøl. Folkesparekassen overtager Ebeltoft Andelskasse Cantobank overtages af Finansiel Stabilitet Møns Bank overtager Kongsted Sparekasse Jyske Bank overtager Spar Lolland Selv om der blot er tale om årets anden overtagelse i bankverdenen Jyske Banks opkøb af BRFKredit (og BRFKredit Bank) var den første er der alligevel tale om lidt af et jubilæum. Siden 1. januar 2008 det år finanskrisen ramte Danmark er 70 pengeinstitutter forsvundet som følge af fusioner, opkøb eller krak. Tilbage er i dag 81 selvstændige pengeinstitutter i Danmark ifølge Finanstilsynets opgørelse (85 ved udgangen af 2013, og siden er BRFKredit Bank, Funder Fælles Andelskasse, FS Bank og nu Vistoft Sparekasse væk) (16) Rønde og Omegns Sparekasse overtager Helgenæs Sparekasse Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Skals Sydbank overtager Tønder Bank Sparekassen Thy overtager Boddum-Ydby Sparekasse Spar Nord overtager Sparbank Salling Bank fusionerer med Vinderup Bank Sparekassen Vendsyssel overtager Sparekassen Hvetbo Sparekassen Himmerland overtager Vokslev Sogns Spare- og Laanekasse Sparekassen Thy overtager Hunstrup-Østerild Sparekasse Sparekassen Kronjylland overtager Sparekassen Østjylland Den Jyske Sparekasse overtager SparSalling Dragsholms Sparekasse overtager Arts Herreds Sparekasse Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Farsø Møns Bank overtager Fanefjord Sparekasse vestjyskbank og Århus Lokalbank fusionerer Folkesparekassen overtager J.A.K. Andelskasse Varde

9 Swipp vil overhale MobilePay Den mobile betalingstjeneste Swipp, der drives af 81 danske banker, giver nu udviklingen en spand kul i forsøget på at indhente Danske Banks MobilePay, skriver Børsen. Swipp er langt efter på brugerantallet med cirka aktiverede konti mod 1,2 millioner brugere af MobilePay. Men Swipp satser på, at man kan lande en lang række aftaler med erhvervsdrivende, som kan bruge løsningen til at modtage betaling fra kunder. Vi venter klart at komme op på siden af konkurrenterne. Det vil ikke undre mig, hvis vi har flere erhvervsaftaler ved årets udgang end vores konkurrent, siger Sydbank-direktør Niels Skylvad, der sidder i Swipp-styregruppen, til Børsen. Sektoren bidrager til samfundet Hvis du har brug for at ranke ryggen, har brug for skyts, næste gang du som finansansat bliver skældt ud til et middagsselskab eller bare gerne vil forstå sektoren bedre, så er det værd at kaste et blik på publikationen Det finansielle Danmark en del af løsningen, som udsendes sammen med denne udgave af Magasinet Finans. Her kan du blandt andet læse om sektorens rolle som formidler af kapital, som innovatør, skaber af arbejdspladser, spydspids for megen digitalisering og ikke mindst som en betragtelig bidragyder til den danske statskasse. Publikationen er udgivet i et samarbejde mellem Finansrådet og Finansforbundet, og den blev præsenteret for offentligheden på folkemødet på Bornholm. Vores virksomheder har fået nogle ridser i lakken, som ikke går væk af sig selv. Selvom den enkelte borger og bankkunde generelt synes godt om sin bankrådgiver, har sektoren et problem i forhold til omverdenen. Og det er et problem for vores virksomheder, som smitter voldsomt af på medarbejderne. Storbanker er polstret til hård krise De store danske banker er godt rustet, også hvis der pludselig kom endnu en hård økonomisk krise, viser Nationalbankens seneste stresstest af de store danske banker. De fem systemisk vigtige banker, der står for 85 procent af markedet, er velkapitaliserede, også i en hård recession. Der vil være et begrænset kapitalbehov i nogle af de ikke-systemiske institutter, men de står for otte procent af markedet, og det er vores vurdering, at de ikke udgør en trussel mod den finansielle stabilitet. Deres problemer vil kunne løses ved forretningsmæssige tiltag som overtagelse eller fusion eller ved en afvikling, uden at det vil få negative konsekvenser for den finansielle stabilitet i Danmark, sagde nationalbankdirektør Lars Rohde ifølge Finans- Watch på et pressemøde ved præsentationen af den seneste finansielle stabilitetsrapport. 565 beretninger Vi har brug for en ny, mere åben og mere konstruktiv begyndelse, og det var Folkemødet en god lejlighed til at præsentere vores fælles bud på ikke mindst fordi det også handler om at bygge bro over kløften mellem den finansielle sektor og befolkningen. Men vi ser også initiativet som et håndslag på konkrete indsatser, der peger fremad., siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Finansforbundet og Finansrådet har en fælles interesse i at få genoprettet den tillid, som kunderne mistede til os under krisen. Vi har haft et rigtig godt samarbejde omkring Det Finansielle Danmark, som understreger, at vi er en sektor, der lytter og går i dialog med omverden og tager medansvar for at finde løsninger på centrale udfordringer i det danske samfund, siger Finansrådets direktør Jørgen Horwitz. Det finansielle Danmark En del af løsningen Ny bestyrelse for Finanstilsynet Finanstilsynet har fået en bestyrelse, der skal afløse Det Finansielle Råd, og tage stilling til blandt andre principielle afgørelser og politianmeldelser, som tilsynet foretager. Erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) har udpeget professor dr. Jur. Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet som formand. De øvrige i bestyrelsen er professor David Lando fra CBS, tidl. direktør i Danske bank Jakob Brogaard, tidl. direktør i Topdanmark Jan Hoffman, økonomidirektør i Bestseller Lise Kaae, vicedirektør i Nationalbanken Jens Lundager og finansdirektør i Erhvervs- og Vækstministeriet Christian Ølgaard. Det syvende og sidste bestyrelsesmedlem ventes udpeget i løbet af august. Finans Nyheder finansansatte er blevet afskediget i årets første seks måneder ifølge en opgørelse fra Finansforbundet, der er baseret på indfra tillidsmænd TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf Der er et pres på sektoren, fordi renten er tæt på nul, der er overkapacitet, kunderne holder igen med at efterspørge, og der er et skift over mod digitale løsninger. Det presser forretningsmodellerne i sektoren, og derfor er effektiviseringer blevet den store dagsorden Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit, til Jyllands-Posten 9

10 10 xxxx Finans Presset til at yde lidt ekstra

11 Finans Tema: Performance 11 Nordea vil styre mig den vej, de mener, der giver mest indtjening, siger privatkunderådgiver i Nordeas afdeling i Allerød Katcha Larsen om bankens brug af performancemålinger som et ledelsesværktøj Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg Banken vil styre mig den vej, de mener, der giver mest indtjening. Det er fint, at de vil have det sådan, bare jeg har friheden til at gøre det på min måde. Det siger privatkunderådgiver i Nordeas afdeling i Allerød, finansøkonom Katcha Larsen, om bankens brug af performancemålinger som et ledelsesværktøj. Målinger og systemer, der afgør, om de er gode nok, og udmåler belønning, er hverdag for en privatkunderådgiver i Nordea. Vi bliver målt på forskellige måder. For eksempel på at vi skal have ti kundemøder om ugen med de rigtige kunder. Efterfølgende bliver vi målt på udfaldet af mødet, der både indebærer efterbehandling og et ordentligt referat, fortæller 32-årige Katcha, der med sine cirka 500 kunder svarende til cirka 320 familier har nok at se til. Inden mødet har jeg kørt alt igennem, hvad vi har på kunden om boliglån, forsikring, pension for at finde de muligheder, der er mest relevant for kunden. Mens en privatkunderådgiver ifølge Katcha bare er god til indholdet, så kan antallet af møder være et pres: Vi følger en struktur, det er Nordeas måde at gøre det rigtige på. Presset ligger i at få det antal møder, du skal have. Det er jo ikke sjovt, når en kunde siger, nej, det føler jeg ikke behov for. Og kunden spørger måske, hvorfor jeg tager det op, når det nu ikke er deres behov, fortæller Katcha, der sælger møderne på, at de sammen med kunden ser på de muligheder, der kan være. Efter mødet med kunden skal der skrives referat. Vi har som mål at give kunden en god oplevelse, men for mig at se er det en kontrol, at man vil have dokumentation for, at jeg har talt forsikring, pension, realkreditlån. Det er jo en kontrol af, at jeg følger den linje, der nu er lagt for mig. Det er for at sikre, at jeg kommer hele vejen rundt om kunden. Her dokumenterer referatet, at jeg har talt med kunden om det. Fokus på lønnen Bedømmelsen af hendes performance udspringer af en årlig samtale mellem Katcha og nærmeste chef. Det er en medarbejdersamtale, der hos Nordea kaldes PDD, hvor medarbejderen også bliver bedømt på sin performance. Inden samtalen har vi begge to forberedt os, og til sidst skal vi blive enige om, hvilken karakter på en skala fra et til syv jeg skal have. Det er jo ikke altid, at vi er enige, men jeg kan rigtig godt lide den del, der går på, hvad jeg kan gøre for min udvikling. Til gengæld er der meget fokus på lønnen, og det synes Katcha er rigtig ærgerligt: Karaktererne munder ud i et gennemsnit, som i princippet viser, om du skal have noget mere i løn. Det er ærgerligt, når performancedelen bliver flyttet over på lønnen. Udviklingssamtalen skulle jo bruges til at finde de steder, hvor jeg ikke er så god, så jeg kan blive bedre. Personligt lægger Katcha meget vægt på de lidt blødere værdier, for en ting er at kunne udfylde sin salgsliste, men hvis du ikke har forståelse for andre mennesker eller kan være social på din arbejdsplads, mangler der noget: Jeg lægger meget vægt på det personlige. Derfor er jeg kunderådgiver. Jeg kan lide at være sammen med mennesker, og jeg kan lide at snakke, så kundemøder må gerne fylde mest i min hverdag. At yde god rådgivning munder jo også ud i salg på en eller anden måde. Hvis kunden tænker, hvor er det godt at høre, så vil de også have produktet. Det er jo det, der driver mig hver dag, fordi jeg får noget salg ud af samtalen.

12 12 Tema: Performance Finans Giv mig frihed Efterhånden er Nordeas værdier godt indarbejdet i alt, hvad Katcha Larsen gør. Hun tænker på samarbejde, forholdet til sine kolleger, at hendes godt 500 kunder er tilfredse og glade. Det mødes hun med sin chef om en gang om måneden: Vores møde hver måned er okay, og det stresser mig ikke. Men det er belastende, hver gang vi alle sammen kaldes sammen og får at vide, at vi i afdelingen ikke lever op til målene. På spørgsmålet om, hvorvidt hun ville nå det samme uden møderne, siger hun: Det tror jeg ikke. Men det er en hårfin balance, hvor banken presser os lidt for at yde lidt ekstra uden at presse så meget, at vi går ned på det. Det kan være svært. Langt hen ad vejen har Katcha friheden til at gøre ting på den måde, hun synes, der kommer mest muligt potentiale ud af. Vi har jo forskellige kvaliteter. Hvis banken vil have mig til at performe, så bliver de også nødt til at give mig frihed til at gøre det på min egen måde. Bortset fra hver gang der kommer nye ting der kan det være svært lige at overskue, hvordan gør jeg det på min måde. Katcha Larsen er også tillidsmand i Allerød. I den egenskab har hun også et overblik over, hvordan de andre medarbejdere har det. Det viser sig at være meget blandet: Nogle lever bedre under presset end andre. Men vi skal indstille os på, at presset ikke bliver mindre, så vi må finde vores personlige måde at håndtere det på. Det er især presset fra aktionærerne, der tynger os, siger Katcha Larsen og tilføjer: Det skal være sjovt at gå på arbejde, så man har lyst til at tage af sted hver morgen. Selvfølgelig brænder jeg ikke for at komme på arbejde hver eneste morgen, men de fleste dage. Men nogle af mine kolleger har det svært med alle de målinger. Måske især den ældre generation, der generelt ikke er lige så forandringsparate som de unge. Forskellen mellem fiasko og succes Hos Nordea er performance management sat i system. Ifølge HR-chef Niels Gregers Hansen har performance altid været vigtigt, når man leder medarbejdere, og nu er der bare kommet en form for legitimitet i at have målbare krav til performance: Performance er jo lig med målopfyldelse og succes. Hvis ikke man har medarbejdere, der performer, opnår man ikke sine mål, og virksomheden får ikke succes. Forskellen mellem succes og fiasko er den performance, der ydes hos den enkelte medarbejder og den enkelte leder, siger Niels Gregers Hansen. I Nordea bliver alle medarbejderne fra top til bund målt: Vores individuelle performance går jo igen i vores udviklingssamtale, hvor vi hver især bliver omsat til ansvarsområder, hvor vi bliver målt på de accountabilities, der er sat op for os. Alle har en jobbeskrivelse med ansvarsområder. Fra top til bund. Det er hele tiden en øvelse at hæve den barre, at kræve højere performance og gøre den enkelte bedre, siger Niels Gregers Hansen: Uanset hvor gamle vi er, eller hvor længe vi har været i jobbet, er det en personlig og menneskelig tilfredsstillelse at præstere godt, siger Niels Gregers Hansen, der knytter performance tæt sammen med Nordeas strategiske mål: Det hænger sammen på den måde, at vores overordnede strategiske mål er brudt ned i forhold til den enkelte medarbejder, altså det er den enkeltes bidrag, der samlet set skal opfylde vores strategiske mål. Når vores strategiske mål er at skabe gode kundeoplevelser, så bliver vi målt på at skabe kundeoplevelser. Det gør forhåbentligt, at vi alle sammen strenger os an.

13 Målinger breder sig Finans Tema: Performance 13 Foto: Jasper Carlberg Fakta: Sådan opleves målinger af performance medlemmer af Finansforbundets panel hos Epinion har i juni deltaget i en undersøgelse om performancemålinger. I hvilken grad oplever du, at antallet af performancemålinger på din arbejdsplads er steget eller faldet inden for de seneste to år? Kraftigt stigende 38% Stigende 44% Hverken stigende eller faldende 17% Faldende 0% Kraftigt faldende 0% Ved ikke 1% Hvilke udsagn passer bedst på din oplevelse af at få vurderet din performance (muligt at sætte flere krydser) Det er stressende 32% Det er o.k. og ikke noget, jeg tænker så meget over 31% Det er lidt irriterende at blive målt og vurderet 28% Jeg er glad for den feedback, målingerne giver mig 25% Det styrker min arbejdsindsats 15% Det gør mig mere effektiv i mit arbejde 14% Det er ubehageligt 11% Ved ikke 1% 82 procent af de finansansatte oplever, at antallet af performancemålinger på deres arbejdsplads er steget inden for de seneste to år. Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen efterlyser reel ledelse frem for kontrol. Det kan virke som om, at man i mange virksomheder er mere optaget af det, der kan måles, end af det der kan opleves, siger han Af Carsten Jørgensen Et markant flertal af de finansansatte, der har deltaget i den undersøgelse om performancemålinger, som Epinion har gennemført i juni, oplever at antallet af performancemålinger på deres arbejdsplads er taget til de seneste to år. 38 procent svarer kraftigt stigende, mens 44 procent betegner fænomenet som stigende. 52 procent måles på mindst fire forskellige typer performance på deres arbejdsplads. Svarene i undersøgelsen indikerer, at der bliver brugt meget tid og mange ressourcer på at kontrollere, måle og overvåge medarbejdernes indsats. Spørgsmålet er, om man er ved at afskaffe ledelsesbegrebet og ikke længere tror på, at en god leder naturligvis kan følge med i, hvad hendes eller hans medarbejdere laver, siger Finansforbundets Det er et problem, at 32 procent oplever performancemålingerne som stressende, siger Michael Budolfsen. næstformand Michael Budolfsen. Han har forståelse for, at finansvirksomhederne har fokus på bundlinjen men mener ikke, at måling af medarbejdernes performance er nødvendigt for at drive en virksomhed effektivt. Handelsbanken, der er en af de bedst præsterende banker, bruger eksempelvist ikke budgetter og rådgiverne har ikke salgsmål. Man skal huske på, at et pengeinstitut er en relationsvirksomhed, hvor det handler om at skabe gode oplevelser for kunden. Undersøgelsen her tyder på, at man i mange virksomheder er mere optaget af det, der kan måles, end af det der kan opleves, siger Michael Budolfsen. Som det fremgår af tabellen oplever 32 procent performancemålinger som stressende. Omvendt svarer 25 procent, at de er glade for den feedback, som målingerne giver dem. Næsten hver tredje (31 procent) svarer, at det er o.k. at få vurderet deres performance, og at de ikke tænker så meget over det. Det er naturligvis et problem, at 32 procent oplever performancemålingerne som stressende. Det går ud over både trivsel og produktivitet. Alle taber så at sige på det. På den positive side tæller, at performancemålinger er med til at give anerkendelse og feedback, og det handler jo netop også om god ledelse, mener Finansforbundets næstformand.

14 14 Tema: Performance Finans Vi skal alle performe Performance management handler grundlæggende om at lede medarbejdere på baggrund af målbare informationer. Det virker, fordi performancestyring er stærkt adfærdsregulerende Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg Det er ligegyldigt, om du er ung og stræbsom eller en mangeårig stabil medarbejder. Skal du klare dig på arbejdsmarkedet, skal der performance til. Alle skal vi yde vores bedste og ikke nok med det vi må hele tiden forbedre os, og derfor har performance management i stigende grad vundet indpas i den finansielle sektor, hvor det bruges på forskellige måder. Derfor kommer disse performancesystemer frem, fordi man er meget mere fokuseret på output og resultat, så man begynder at styre på det, siger adjunkt Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse og arbejdsliv på Copenhagen Business School. For den enkelte medarbejder kommer det i høj grad til at handle om præstation og resultat: Performer bliver et ord, vi bruger om mennesker, der fokuserer så stærkt på resultatet, at de ikke spilder tiden ved kaffeautomaten, hvis ikke det er en del af en opgave, forklarer Anders Raastrup Kristensen og tilføjer, at performancestyring egentlig er et redskab, man i virksomheden bruger til at understøtte udviklingen af medarbejdere via samtale og dialog. Skal være målbart Den enkelte medarbejder har typisk nogle specifikke mål, som bliver fastsat i samarbejde med vedkommendes leder, og medarbejder og leder kan så diskutere sig frem til en handlingsplan for at opnå målene. Hvad er det for kompetencer, du skal have, og hvis du ikke har dem, hvordan kan du så udvikle dem. Så laver man en udviklingsplan for, hvad du som medarbejder skal udvikle for på sigt at levere til virksomheden. Dertil kommer hele ledelsesdimensionen, som handler om, hvordan medarbejderne når deres mål: Man taler meget om, at målene i hvert fald skal være målbare. Hvis du er sælger, er det nemt at gøre op i penge. Hvor mange lån har du fået igennem? Men andre ting er svære at måle: Bidrager du til, at kunderne har tillid til vores bank? At vi er tilgængelige? Det er forhold, som kan være meget vigtige for banken, så banken faktisk tjener penge, selv om det kan være vanskeligt at måle direkte i forhold til den enkelte bankansattes arbejde. Når man taler om, at det skal være målbart, har det betydning for, hvordan medarbejderne fungerer indbyrdes: Når man bliver målt på sin egen person, bliver man mere opmærksom på, om dem, man arbejder sammen med, bidrager de til min personlige performance? Der er nogle, man gerne vil arbejde sammen med, og andre, man bestemt ikke vil arbejde sammen med. Der er også projekter, man gerne vil arbejde med på, fordi man kan se, at det her projekt kan give mig noget. Performancesystemer bruges meget forskelligt, siger Anders Raastrup Kristensen: Der er ingen grund til at være bange for systemet som sådan, men man kan godt blive bange for den måde, systemet bliver brugt på. Mange medarbejdere er glade for at få nogle pejlemærker, så de ved, hvor de skal tage deres opgaver hen, og de har en mere tæt dialog med deres leder. Sælger mere Seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet Kasper Edwards, der har forsket i sammenhængene mellem adfærd og performance, siger, at performancestyringssystemer betyder, at medarbejderen styrer sig selv, sælger det, som virksomheden mener er det rigtige, og i og med at man også kan måle på den enkelte, motiveres den enkelte til at sælge mere. Man kan jo lave performancestyring på forskellige måder, men mange steder er det enten i volu- Der er ingen grund til at være bange for systemet som sådan, men man kan godt blive bange for den måde, systemet bliver brugt på, siger Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse og arbejdsliv på Copenhagen Business School.

15 Finans Tema: Performance 15 men, det vil sige, hvor stor lånevolumen har du formidlet, eller i antal hvor mange forsikringer har du solgt? Ser man i faglitteraturen, er der ikke noget, som umiddelbart tyder på, at virksomheder, der har indført performancestyring, skulle performe bedre. Kasper Edwards siger: De får det, de måler på. Og nogle gange bliver spørgsmålet, om de vil have det, de får. Nykredit har gennemgået en rivende udvikling i deres performancestyringssystem fra starten i 2005, hvor der var fokus på styksalg. Det handlede ikke om, at man skulle leve op til antal styk af et givent produkt, og resultatet var knyttet til bonus. Det betød, at medarbejdere ikke samarbejdede, fordi de kun blev målt individuelt. Var man i en salgskæde, var der fare for, at ens salg havnede hos en kollega. Har man simple performancemål, som folk kan gennemskue, så superoptimerer de. Hvis jeg kan se, at jeg bare skal lave x antal salg, så vælger jeg at lave de salg, som er nemmest, men det er ikke sikkert, at de salg overhovedet giver benefit til virksomheden. Påvirker altid adfærd Performancestyring er stærkt adfærdsregulerende, specielt når det knyttes til en eller anden form for bonus. Så har du både pisk og gulerod på samme tid, siger Kasper Edwards og tilføjer: For mig er den overordnede konklusion, at man kan individualisere og industrialisere arbejdet fuldstændigt med at lave performancestyring. Problemet er bare, at det ikke er sikkert, at man tjener penge på det. Skal man lave performancestyring, skal man arbejde med nogle komplekse mål. Centralt i alle performancestyringssystemer ligger et antal Key Performance Indicators (KPI), som løbende måler og danner grundlag for styring. Forskningen viser tydeligt, at performance management påvirker adfærd, men også at resultatet af den adfærd måske ikke er ønskelig. Vi ved, at performance management-systemer virker, og de er stærkt adfærdsregulerende. Det er dermed et stærkt ledelsesværktøj, som ingen virksomhed kan sidde overhørig. Men det skal bruges med omtanke, ellers risikerer de at gøre mere skade end gavn. Skade kan være direkte i form af manglende omsætning eller for høje omkostninger. Det kan også være indirekte i form af forværret trivsel med nedgang i innovation, performance og øget medarbejderomsætning, siger Kasper Edwards.

16 16 Tema: Performance Finans Okay at blive målt og vejet Helena Søgaard Heinze er 38 år og privatkunderådgiver i Nykredit i Taastrup, hvor hun sidder med pluskundesegmentet, og hun bliver målt på det, hun laver. Vi har hele tiden dialog omkring, hvordan vi kan blive bedre. Min chef interesserer sig for meget andet end bare tallene, fordi den nye direktør i Nykredit vil have kunden i centrum hele vejen, siger Helena Søgaard Heinze. Kundetilfredshed er også en måde at blive målt på, og sådan en måling banker jo igennem med det samme, og det har Helena Søgaard Heinze det okay med: Efter et kundemøde, enten det er på telefon eller et fysisk, kan min kunde blive ringet op for at give sin mening om, hvordan rådgivningen har været på en skala fra et til 10. Det resulterer i nogle karakterer, som jeg ender med at blive målt på, forklarer Helena Søgaard Heinze, der går meget op i, hvordan oplevelsen er for kunden. Og den er ikke anonym, så vi får den jo. Vi kan jo se, hvad den enkelte kunde har sagt på de enkelte områder. Det er klart, at når man får en måling tilbage, der ikke er så pæn, så må man tage det til efterretning, for det er jo en måde at udvikle sig på. Nu kan jeg godt lide det. Faktisk tror jeg ikke, at man kan have et job som mit uden at have det okay med at blive målt og vejet hele tiden, mener hun. Helena Søgaard Heinze synes, at de her målinger er meget sjove. Når målingerne ikke er anonyme, kan man måske genkalde situationen. Men kan man bruge det kollegiale system? Vi er gode til at støtte hinanden, og selv om man har fået en dårlig vurdering, kan man spørge de andre, hvordan de gør, slutter Helena Søgaard Heinze. Selvfølgelig skal vi måles Det er en udfordring at have 700 kunder, som den 28-årige privatkunderådgiver Troels Finnemann har i Sydbank på Store Torv i Århus, når han hele tiden bliver målt på sine salg, og når salgsopfølgningen drejer sig om performance, hvor han bliver målt på rigtig mange ting. Banken måler mig på performance og bundlinje, hvilket kan være nemmere end at måle på god rådgivning. Kundetilfredsheden måler vi nu via et spørgeskema efter hvert kundemøde, så hver rådgiver får en direkte feedback på netop rådgivningen. Salg må aldrig komme før den gode rådgivning, siger Troels Finnemann. I Sydbank bliver en rådgiver målt på antal nye kunder, hvor mange penge de får lånt ud, hvor mange omlægninger og handel med boliger, hvor mange nye pensioner for hvert af områderne har Troels Finnemann egne mål. Hvis jeg gør det rigtig godt på ét af kundeområderne, gør det måske ikke så meget at ligge lidt lavt på et andet. Selvfølgelig skal man måles, og for mig at se er forskellen fra tidligere mere hyppigheden af opfølgning, som betyder, at jeg oftere får de her mails med tips og værktøjer med gode ideer til, hvordan jeg kan sælge mere. Det pres, der kommer fra kunderne, og som man er vant til, kan godt tage til, i takt med at der bliver mere pres på internt fra, siger Troels Finnemann: Som rådgiver har man været vant til at kunne styre sin egen hverdag, men der får vi nu flere direkte anvisninger på, hvordan vi skal arbejde. I Sydbank er der ikke knyttet løn til, hvis man når sine mål. Jo mere man bliver målt, jo mere passer man også sit eget skrivebord, så vi skal virkelig gøre en stor indsats for at blive ved med at være et hold, der hjælper hinanden, siger Troels Finnemann. Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg og Martin Dam Kristensen

17 Diplomuddannelse i ledelse Har du brug for at få styrket nogle af dine kompetencer? Har du overvejet at starte på en Diplomuddannelse i ledelse (bachelor-niveau)? Opstart: 1. september 2014 Køge/Næstved Eller har du bare brug for et enkelt fag på Diplomuddannelsen i ledelse? Så kan du med fordel tage et valgfagsmodul. Med start 9. oktober 2014 udbydes følgende enkeltfag/valgfag: Ledelse og filosofi Viden- og innovationsledelse Økonomisk ledelse Ledelse og styring i politisk styrede organisationer Ledelse og coaching 28 lektioner pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 ECTS point. Valgfagsmoduler starter igen i november Tilmelding og beskrivelse af fagene på CENTERFORDIPLOMLEDELSE.DK eller kontakt Ursula Poulsen, TEL , info@centerfordiplomledelse.dk Lyngvej Køge Tel khs@khs.dk

18 18 finansforbundet gør en forskel Finans Fleksjobber fik erstatning efter fyring 49-årige Gitte Hansen fik fem og en halv måneds erstatning ved et forlig, efter at hun blev fyret fra sit arbejde gennem 16 år som tjener ved Comwell Klarskovgaard. Finansforbundet kunne nemlig bevise, at fyringen var et brud på forskelsbehandlingsloven Af Sabina Furbo / Foto: Nana Reimers 16 år. Så længe havde Gitte Hansen arbejdet som tjener på konferencecentret Klarskovgaard, som indtil 2006 tilhørte Nordea. En arbejdsplads, som hun var superglad for, og hvor relationerne til kollegaerne var tætte. En arbejdsplads, der, da Gitte tilbage i 1999 blev udsat for en arbejdsskade, fandt plads til hende i en fleksjobordning, hvor Gitte kunne nøjes med at arbejde de 18,5 timer per uge og ikke mere end 7 timer i træk som hun kunne klare. Men selvom Gitte ikke mere kunne klare et fuldtidsjob, passede hun sit arbejde til punkt og prikke. Hun havde næsten ingen sygedage, og hun følte selv, at hun udviste stor fleksibilitet, inden for de begrænsninger hun nu engang havde. Alt dette ændrede sig dog markant i starten af 2012, hvor der skete en stor udskiftning i chefrækkerne, og Gitte, som arbejdede morgenvagter i restauranten, også fik en ny chef. Langsomt men sikkert følte Gitte, at hun blev mere og mere kørt ud på et sidespor. Ofte blev Gitte sat på vagter på otte og ni timer og ikke de syv timer, som det er vurderet, hun kan klare. Til et møde med den nye chef fik hun at vide, at hun var en klods om vagtplanen, og i det hele taget følte Gitte sig nedgjort af den nye chef, der ikke mente, at Gitte var fleksibel. Når hun kom hjem fra arbejde, kunne hun ikke andet end at lægge sig på sofaen. Familie og venner rådede hende til at sige op, men Gitte, som altid har elsket sin arbejdsplads og ikke mindst har gode, tætte veninder blandt kollegaerne, blev ved. Fyret med løs begrundelse På et tidspunkt forlanger Gittes nye chef et møde med Gitte og kommunen, hvor hendes skånebehov skal revurderes, hvilket de bliver. Konklusionen er dog de samme i forhold til arbejdstid, men Gitte foreslår selv, at hun kan komme ind i frokosten, hvis det er nødvendigt. Det afviser Gittes chef. I september 2013 bliver Gitte afskediget med et halvt års opsigelse med begrundelsen om, at der skal ske nedskæringer. Det sker, på trods af at to tredjedele af Gittes løn bliver betalt af kommunen, og kort tid forinden har den nye chef endvidere fundet plads til en ny medarbejder i restauranten. Et par dage efter at Gitte var blevet fyret, opdagede hun, at et møde, som Gitte havde fået at vide var uden løn og frivilligt, hvorfor hun ikke mødte op, var obligatorisk. Alle andre var blevet kaldt til mødet via vagtplanen og dermed med løn. Det var dråben. Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne gå på arbejde i det halve år, som min opsigelsesperiode lød på, fortæller Gitte, der har en lægeerklæring, der viser, at hun fik et klassisk nervesammenbrud i forbindelse med fyringen. Jeg kunne psykisk ikke klare mere. Når jeg skulle af sted, fik jeg angstsymptomer med hjertebanken. Det var bare helt forkert det hele, fortæller Gitte, der henvendte sig til Finansforbundet for at få rådgivning. Brud på lov om forskelsbehandling Meget hurtigt spottede Finansforbundets jurister, at der var tale om et brud på forskelsbehandlingsloven, som slår fast, at enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder eller national, social eller etnisk oprindelse er i strid med loven. Begrundelsen var, at arbejdspladsen ikke var indstillet på at opfylde de nødvendige skånebehov og ikke konkret har kunnet begrunde hvorfor. Jeg havde faktisk aldrig tænkt over, at der kunne være en sag. Mit ærinde med at ringe til forbundet handlede mere om at finde ud af, om jeg kunne undgå at skulle arbejde i min opsigelsesperiode, men det var bare så rart, at der var nogen, der kunne se, at det, jeg havde været igennem, ikke var efter bogen, Jeg er simpelthen så lykkelig, det handler ikke om pengene, men om retfærdighed, siger Gitte Hansen.

19 Finans finansforbundet gør en forskel 19 Læs mere om fleksjob på under Bliv klogere på fleksjob. Eller kontakt Finansforbundets rådgivere på Sværere at fyre langvarigt syge fortæller Gitte, der havde rigeligt med dokumentation for den behandling, som ledte til fyringen. Samme dokumentation kunne arbejdspladsen ikke frembringe, og derfor blev der hurtigt indgået forlig i sagen, der betød, at Gitte Hansen fik fem og en halv måneds løn i erstatning. Jeg er simpelthen så lykkelig, det handler ikke om pengene, men om retfærdighed. At det her beviser, at det ikke var mig, der var noget galt med. Finansforbundet har virkelig været der for mig, og selvom jeg faktisk tidligere har tænkt på at melde mig ud, fordi min daværende arbejdsplads overgik fra Nordea til Comwell, så er det 100 procent sikkert nu, at Finansforbundet kan regne med mit kontingent resten af mit liv. En dom fra EU-Domstolen fra i år har gjort det endnu sværere for arbejdsgivere at fyre medarbejdere med langvarige sygdomme. Dommen slår klart fast, at arbejdsgivere er forpligtede til at lette arbejdet for de syge ved for eksempel at tilbyde nedsat arbejdstid, pauser, fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hæve-sænke-bord, og hvad der ellers måtte være behov for. Et rummeligt arbejdsmarked er af stor betydning, derfor er det nødvendigt, at arbejdsgiverne udviser et stort hensyn, så der også er plads til dem, der trods sygdom ønsker at bidrage. Derfor er det også vigtigt for både arbejdsgiver og medarbejder, at parterne indgår i faktiske drøftelser om, hvilke tiltag der muliggør en fastholdelse af medarbejderen. Når en medarbejder bliver langvarigt syg, må det på et tidligt tidspunkt afklares, hvilke muligheder medarbejderen har for tilbagevenden, hvilke potentialer medarbejderen har, og hvad det kræver af parterne. Arbejdsgiver har på sin side en pligt til at undersøge, hvilke tiltag der kan gøres, og hvilke muligheder der er for offentlig støtte, siger jurist Mette Bruun fra Finansforbundet. Overholder arbejdsgiver ikke denne forpligtelse, kan der være tale om brud på forskelsbehandlingsloven.

20 20 Portræt Gulddreng med jord under neglene Finans For 27 år siden begyndte Steen Alva-Jørgensen som bankelev i Den Danske Bank. To år senere arbejdede Holte-drengen med bankens valutaforretninger i Frankfurt. I dag er han 49 år gammel og arbejder i Danske Markets i København, hvor han sammen med syv kolleger er med til at styre Danske Banks likviditet Af Berit Villadsen / Foto: Mads Teglers En byggeplads i Jord- og betonarbejdere klædt i overalls, solide arbejdssko og hjelme. Jord og støv fyger rundtomkring, mens de med mukkerter i hånden tæver løs på en betonmur, der skal ryddes. Den nykårede matematiske student fra Holte Gymnasium Steen Alva-Jørgensen er en af dem. Og bestemt ikke den typiske jord- og betonarbejder. Det vidner morens sportsvogn om, som Steen har parkeret på byggepladsen. Kollegerne på byggepladsen havde da også svært ved at greje Steen, det halve år han var der. De havde det lidt svært med mig på den der byggeplads. Så kommer du der fra Halte, sagde de. Men jeg var fysisk meget stærk og kunne arbejde lige så hårdt som dem, og det tror jeg de fik en eller anden respekt for. Det var muligt, de var stærkere end mig, men de var ikke lige så udholdende, men jeg kunne også godt se en ende på det. Jeg vidste, jeg skulle i Livgarden, og så tog jeg selvfølgelig seks uger på ski, inden jeg startede i Livgarden. Det der med Holte fornægter sig ikke, griner han. Steens fysik var for den klassiske jord- og betonarbejder også grundlagt et atypisk sted. På Furesøen. I kajak. 12 gange om ugen på højt plan sammen med andre unge håbefulde roere i Holte Roklub, hvoraf flere senere vandt verdensmesterskaber og deltog ved OL. Steens højdepunkt i rokarrieren var deltagelsen i nogle World Cup-løb med de bedste i verden. Vi giver mere, end vi tager I dag er Steen Alva-Jørgensen 49 år gammel, og han har skiftet mukkerten ud med en telefon, en computer og tre skærme, som han ivrigt følger med på ligesom de knap 300 andre kolleger i det åbne kontorlandskab i Danske Markets i Danske Banks hovedsæde på Kongens Nytorv i København. Steen sidder i Moneymarkets and Liquidity, som er et team på otte, som styrer bankens likviditet. Det indebærer mange daglige handler med moneymarketprodukter og diverse valuta. Når markederne lukker, er det Steen og hans kollegers job at sikre, at Danske Banks beholdninger af diverse valutaer er i balance. De er med til at sikre, at bankens internationale ry er godt. At banken ikke skylder penge på sine konti i Bank of America, Deutsche Bank og så videre. Kunsten er at købe valutaer eller obligationer fra andre banker til den laveste rente og få en god profit ud af at sælge dem til andre. Profit/loss-balancen er afgørende, og den bliver Steen og kollegerne dagligt bedømt på. Det er et konkurrencepræget arbejdsmiljø, og det trives den gamle konkurrenceroer fint i. Kontorlandskabet er domineret af mænd. I Steens team er de syv mænd og en kvinde. Det tænker han dog ikke videre over. Men han husker, hvordan en typisk arbejdsdag på timer i London var årsagen til, at han og hans ekskone i Jeg tænker i plan B. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg er så glad for at være, hvor jeg er, siger Steen Alva-Jørgensen.