11.1. Bilag 1: 8 regler i den sokratiske samtale:
|
|
- Caroline Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11. Bilag Bilag 1: 8 regler i den sokratiske samtale: 1. Tænk selv - det er forbudt at henvise til autoriteter! 2. Tænk åbent og eksistentielt - tal ud fra en berørthed! 3. Tænk sammen og i forlængelse af hinanden. 4. Lyt til dig selv og de andre, vær stille og langsom i din tænkning og vis tillid og vær tålmodig. 5. Sæt dig selv på spil - spørg til dine egne antagelser. 6. Stræb efter konsensus eller begrunde synspunkt. 7. Hjælp hinanden til at holde den røde tråd, men leg og provoker også. 8. Mærk efter hvad du dybest set oplever og opfatter som det mest sande, vise, skønne og meningsfulde og bring det i spil! Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe.
2 11.2. Bilag 2: 7 sokratiske dyder. 1. Kærlighed (lidenskab, omsorg, holde af, har kært, elsker...) 2. Stilhed (langsommelighed, lytten, letting-go, letting-come) 3. Ydmyghed (tilbageholdenhed, intellektuel kyskhed ) /renhed. 4. Humor (det legende muntre fanden-i-voldske, se det store i det Små og små i det Store...) 5. Mod (integritet, at turde taler op og sætte sig på spil...) 6. Selv-disciplin (at lære af traditionen, de store fortællinger og dialektiske kunst - og forsøge i praksis at leve det filosofiske liv). 7. Venskab (mødet, samvær, fællesskab, omsorg, rummelighed, leg...) Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe.
3 11.3. Bilag 3: Etiske retningslinjer for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis 1. Den filosofiske praktiker ser det som sit højeste mål at danne optimale forhold for skabelsen af en filosoferende samtale, hvor den filosofiske praktiker og den besøgende bringes ud i et undersøgende fællesskab over tilværelsens grundlæggende spørgsmål, og hvor intet som udgangspunkt tages for givet, men kritisk vil blive undersøgt. 2. Den filosofiske praktiker skal opretholde den højeste grad af respekt overfor samtalepartnernes velfærd, integritet, værdighed og autonomi. Dette skal gælde uafhængig af tro, etnisk tilhørsforhold, køn, overbevisning, meninger og verdensanskuelse. 3. Den filosofiske praktiker skal opmuntre til samtalepartnernes engagement, rationalitet, selvansvar og autonomi gennem det at filosofere. Den filosofiske praktiker må ikke benytte metoder eller teknikker, som truer samtalepartnerens autonomi, og skal undgå at diktere svar på samtalepartnernes spørgsmål, problemstillinger, valgsituationer eller andre relevante sagsforhold. Den filosofiske praktiker skal således være bevidst om forskellen mellem filosofisk praksis og terapi, rådgivning eller kundskabsformidling. 4. Når en person opsøger den filosofiske praktiker med sagsforhold, der åbenlyst bærer præg af patologisk art, og som den filosofiske praktiker ikke ser sig i stand til at føre samtaler om, bør denne henvise til mere kvalificeret hjælp. 5. På opfordring forpligter den filosofiske praktiker sig til at give korrekt information med hensyn til egne kvalifikationer. 6. Den filosofiske praktiker har tavshedspligt angående oplysninger af privat karakter som samtalepartnernes måtte give. Undtaget fra dette er aktuelle nødsituationer, hvor samtalepartnerens eller andres sikkerhed er alvorlig truet. I forbindelse med forskning, undervisning eller publicering af artikler, kan materiale indhentet under samtalerne offentliggøres under forudsætning af, at den filosofiske praktiker forpligter sig på at anonymisere materialet således, at samtalepartnerne ikke kan identificeres. 7. Den filosofiske praktiker skal undgå private forhold til samtalepartnerne og sørge for at forholdet holdes på et professionelt plan.
4 8. En filosofisk praktiker, som bryder disse etiske retningslinjer, skal øjeblikkeligt tage initiativ til at sørge for at bruddene ophører. (DSFP)
5 11.4. Bilag 4: Sokratiske spørgeformer: 1) Hvorfor? Kan du give en uddybende forklaring? 2) Hvad følger deraf? Hvilke konsekvenser og slutninger ser du deraf. 3) Du antager altså redegør for de præmisser du antager ligger bag/før. 4) Hvordan kan du være sikker på det? Kan du underbygge/bevise dine påstande. 5) Du mener altså, at forsøg på at sammenfatte eller omformulere det hørte. 6) Hvorfor siger du det?... Be den anden om at begrunde sine udsagn. 7) Forudsætter du, at vurder sammen med den anden grundlaget for det sagte. 8) Hvad mener du med det ord/begreb?... Søg at afklare definition (begrebsafklaring). 9) kan sagen anskues på andre måder?... Søg objektivitet og upartiskhed i argumentation. 10) Hvordan kan man ellers se på dette?... Fremelsk kreativitet og åbenhed i samtalen. Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe.
6 11.5. Bilag 5: Organisationens metaforiske hus (Madsen, 2004)
7 11.6. Bilag 6: Kommunikationstrekanten C Det (fælles) tredje (Indholdet, sagen, emnet) A Den Ene (Forhold) Den Anden B Model: kommunikationstrekanten. (Madsen, 2012:6)
8 11.7. Bilag 7: Dialogiske forholdemåder (Madsen, 2012) Dialogens forudsætninger Dialogens karakteristika Ligestillede Ligestillede parter mødes for at skabe gensidig erkendelse og dermed blive klogere på en sag. Ligestillingen går på, at der er respekt for og accept af hinandens ret til at have meninger og synspunkter på dialogens emne. Alle synspunkter afprøves grundigt i dialogen. I den aktuelle samtale er deltagerne frigjort fra de magtforhold og den eventuelle asymmetri, der kan ligge i deltagernes normale roller og relation. Frivillighed Parterne vil dialogen ikke nødvendigvis af lyst, men fordi de kan se nødvendigheden af at skabe erkendelse om en sag. Gennemsigtighed Hensigter og begrundelser for at gå ind i en dialog er kendte. Dvs., at der ikke er skjulte dagsordener blandt deltagerne. Ligeledes bevares gennemsigtigheden i alle synspunkter, argumenter og positioner, som deltagerne indtager. Nærvær Man har god kontakt med den anden og sig selv. Man er bevidst om, hvornår man fokuserer på sagen der drøftes, på den anden eller på sig selv. Sådanne fokusskift er hensigtsmæssige, når de bidrager til at få belyst den sag, der samtales om. Nærvær handler også om at være synligt til stede i samtalen. Man koncentrerer sig til stadighed om de andre og deres synspunkter. Respekt Man respekterer hinandens ret til at have forskellige synspunkter og meninger og dermed perspektiv på sagen, sig selv og verden som helhed. Der er ingen der som udgangspunkt er klogere eller kan hævde at være eksperter. Man går efter at forstå og sætte sig ind i hinandens perspektiv. Empati Man er indfølende og har både evne og vilje til at forstå og leve sig ind i og tage den andens perspektiv.
9 Saglighed Parterne holder sig til sagen og er altid parate til at undersøge, om deres opfattelse af den sag/det emne man mødes om, nu også er den samme. Uegennyttighed Parterne lægger egne særinteresser til side for at skabe åbenhed for ny erkendelse. Det er alene vægten af og respekten for argumentet og det rette motiv, der afgør sagen. Dette er en nødvendig forudsætning for at kunne blive klogere på den givne sag. Nysgerrighed Deltagerne er søgende i forhold til at finde nye perspektiver på den givne sag og undersøger og udvikler dem aktivt og interesseret i en kreativ proces med hinanden. Klar kommunikation Overensstemmelse mellem det man udtrykker verbalt hhv. non verbalt (f.eks. tonefald og kropssprog), dvs. undgå dobbeltkommunikation (f. eks, ironi og sarkasme) Konsistens, hvor man er tilregnelig og pålidelig i sin måde at være på og i forhold til de værdier og holdninger man udtrykker Kongruens, dvs. der er overensstemmelse mellem faktisk adfærd og de værdier og holdninger, man står for og udtrykker. Parathed til metakommunikation, dvs. man kommunikerer aktivt om den måde der samtales på. Man forlader indholdet og drøfter forholdet mellem dialogens parter og hvordan det udvikler sig i samtalen. Klar kontrakt Kontrakt forstået som den implicitte eller eksplicitte overensstemmelse omkring dialogens formål, sagen (dialogens genstand) og parternes indbyrdes rettigheder og pligter her i gruppesom plenum processen.
10 11.8. Bilag 8: Evalueringsskema Afsluttende evalueringsskema af det sokratiske dialogforløb Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? Hvis ja, så skriv dem ned: Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne: Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen skal du være velkommen til at skrive det her:
11 11.9. Bilag 9: Svar på slutevalueringsskema Psykologen: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Ja, det oplevede jeg i et vist omfang. Der var måske lidt uklarhed om, hvad formålet for os var - om det var, at vi skulle blive klogere på emnet, vi diskuterede eller på selve dialogformen. Men du var god til at uddybe det, når vi undervejs spurgte ind til det. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Jeg oplevede, du var rigtig god til at bringe nye synspunkter og vinkler på banen og få os til at reflektere ud over det, vi selv havde tænkt. Du udviste stor respekt for det emne, vi havde valgt og det smittede af på os. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Nej, jeg følte mig meget set, hørt og forstået. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Jeg er kommet tættere på mine kollegaer efter processen. Særligt den første gang, hvor vi alle fik lov at fortælle en meget personlig historie på en måde, hvor der var tid og rum til det, gjorde det. Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? - Hvis ja, så skriv dem ned: - Måske blev det lidt svært at holde fokus på den "generelt set" gode ungdom, når det blev meget personligt for den enkelte, hvad der blev talt om. Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Det følte jeg i stort omfang, de/vi gjorde.
12 Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Når man blev meget personlig med, hvad den gode ungdom var for den enkelte, skyggede det måske lidt for processen, der hvor man skulle forsøge at forholde sig mere kritisk/objektivt til "resultatet". Når der blev stillet uddybende/kritiske spørgsmål fra dig, hjalp det os tilbage på sporet. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: - Ja, det oplevede jeg. Når vi fx skulle vælge de mest meningsfulde ord/begreber ud, synes jeg, der blev lyttet til alle. Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne: - Jeg håber, jeg var med til at give gruppen en følelse af, at alle blev hørt og set med deres synspunkter. Nogle gange blev jeg måske lidt fastlåst i at få min egen pointe tydeliggjort og det virkede måske lidt hæmmende for de andres indfald. Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen - skal du være velkommen til at skrive det her: Socialrådgiver A: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Nej, det skyldes nok at vi manglede 2, da du kom og fortalte om det. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Du har styret det godt, vi er gruppe med mange forskelligheder og meninger. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Anden gang hvor specielt Pædagogen og Socialrådgiver B var uenige om fysisk nærvær blev meget personligt, og det blev for megen diskussion i stedet for at være nysgerrige på hinanden. Jeg blev meget træt efterfølgende.
13 Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Det har været rigtig godt at høre de andres historier, og fortælle sin egen. Det har givet en større indsigt i hinanden og styrket fællesskabet. Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Ja for mit eget vedkommende, jeg kan ikke svare de andres. Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Ja, når der ikke bliver lyttet nysgerrigt til andre, og det kun er ens egen holdning der skal frem. - Ja. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne: - Ja, ved at lytte og anderkende. Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen skal du være velkommen til at skrive det her: Koordinatoren: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Ja sådan generelt oplevede jeg at vi var klar over hensigten og målet, selvom processen var ukendt for os og dermed fik vi nok først den fulde erkendelse undervejs. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne?
14 - Den var god du brød ind når det var nødvendig og stillede spørgsmål der fik os til at uddybe og reflektere. Jeg tror det er nødvendigt med en facilitator udefra til at styre en sådan dialog. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Det gik selvfølgelig ind og rørte noget personligt i mig og gav også dermed en del på det personlige plan, men jeg følte mig ikke mindre godt tilpas. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Det har været godt at opleve andre sider af mine kollegaer og have tiden til en god både personlig- og faglig dialog. Personligt har det været en refleksion over min egen ungdom. Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? Hvis ja, så skriv dem ned: - Jeg oplevede den sidste gang, at det var svært at flytte fokus væk fra fortællingen og tale om det mere generelt. Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Ja det tror jeg bestemt alle gjorde. Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Indimellem oplevede jeg at dialogprocessen blev forsinket af at ikke alle talte om det samme. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: - Ja jeg oplevede at vi alle havde indflydelse på det vi drøftede og at jeg havde det ligeså meget som de andre. Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne:
15 - Det håber jeg da at jeg havde jeg oplevede at vi alle tog hånd om hinanden og lyttede. Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen skal du være velkommen til at skrive det her: - Det har været en super fed proces og jeg var klar til at gøre det igen med et nyt spørgsmål til trods for at jeg var skeptisk inden forløbet. Socialrådgiver B: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg var ikke helt klar over mål og hensigt, men det handlede ikke om manglende information/vejledning. Jeg var bare ikke med i processen op til og har grundet en arbejdspukkel ikke brugt den fornødne tid på at være velforberedt. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Rolig og tydelig ingen spørgsmål var for dumme. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Jeg har nemt til tårer, og det ved mine kolleger, men med ny kollega og Mai i processen, så blev jeg lidt mere bevidst om det. Jeg vrælede mig nemlig igennem min fortælling, og det betød (desværre) at det nok kom til at overskygge det gode i fortællingen. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Det har fået mig til at tænke på, at vi er en tæt kollegagruppe, og at det er rart at kende mere til hinandens historier. Derudover så blev det tydeligt for mig, hvor særligt et bånd jeg har til min kusine, som min fortælling handlede om hun skal giftes til sommer, og jeg har faktisk lige fået skrevet en tale til hende inspireret af de tanker og følelser, der dukkede op i forbindelse med vores proces her. Jeg har også gået og tænkt på, at den sokratiske proces kan være lidt mere udfordrende, hvis der i forvejen er noget knas i en kollegagruppe. Jeg tog mig selv i at blive irriteret på en kollega under en af samtalerne, og jeg har tænkt, at det
16 handlede om noget andet. Men at det skete i processen og du stoppe os op, gjorde mig opmærksom om, at jeg havde glemt hvor mit fokus (gennemsigtighed, ligestillethed, nærvær etc.) Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? Hvis ja, så skriv dem ned: - Jeg ved ikke om det kan kaldes hændelser, men jeg tænker at vi, med de mange problemramte unge, vi møder i vores hverdag, kan være præget af det, når vi skal tale om ungdom. Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Sådan oplevede jeg det. Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Den store udfordring for mig var 3. gang hvor vi drøftede forståelsen af forskellige begreber, vores forståelse af de begreber fortællingen indeholdt etc. Der kan der godt snige sig lidt utålmodighed ind og det, at man gerne vil have ret. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: - Ja, det syntes jeg. Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne: - Jeg blev bevidst om, at jeg lod mig mærke af irritation så ja både på godt og ondt. Jeg oplevede selv, at jeg bed af kollegaen, og det gjorde faktisk indtryk på mig, da det sjældent sker. Derudover så havde jeg oplevelsen af, at vi i gruppen koblede os på hinandens fortællinger og synspunkter. Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen skal du være velkommen til at skrive det her:
17 - Jeg ved ikke om mit bidrag til proces og evaluering har været betydningsfuldt, men jeg kan sige, at forløbet har haft betydning ofr mig. Både i forhold, at få øje på ting, der kan spænde ben for den sokratiske proces, og så har jeg fået skrevet en forrygende tale til min dejlige kusine. Socialrådgiver C: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Jeg oplevede, at jeg i løbet af forløbet blev mere bevidst over, hvad der var formålet med dialoggruppen, men i forbindelse med opstart af forløbet var det en anelse uklart. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Jeg oplevede, at du med tiden var stærk i rollen som facilitator den første gang fremstod du en anelse forvirret. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Jeg følte mig på intet tidspunkt mindre tilpas, men selvfølgelig var jeg følelsesmæssigt berørt over dele af samtalerne. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Jeg føler, at jeg kender mine kolleger på en anden måde (dybere) end før forløbet, og at det samme gør sig gældende omvendt. Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? - Hvis ja, så skriv dem ned: - Fokus blev nemt i samtalerne ændret til hvad er den dårlige ungdom Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Jeg oplevede, at der var megen åbenhed i forløbet, og at der ikke blev lagt bånd på de følelsesmæssige aspekter ved samtalerne.
18 Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Ikke hvad jeg konkret har bidt mærke i. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: - Ja, det oplevede jeg bestemt. Selvfølgelig blev spørgsmålene udvalgt af de andre, men min indflydelse gjorde sig selvfølgelig gældende i forhold til de svar, som jeg valgte/ikke valgte at give på spørgsmålene, hvilket følgeligt havde indvirkning på de opfølgende spørgsmål. Socialrådgiver D: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Jeg oplevede, at jeg i løbet af forløbet blev mere bevidst over, hvad der var formålet med dialoggruppen, men i forbindelse med opstart af forløbet var det en anelse uklart. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Jeg oplevede, at du med tiden var stærk i rollen som facilitator den første gang fremstod du en anelse forvirret. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Jeg følte mig på intet tidspunkt mindre tilpas, men selvfølgelig var jeg følelsesmæssigt berørt over dele af samtalerne. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Jeg føler, at jeg kender mine kolleger på en anden måde (dybere) end før forløbet, og at det samme gør sig gældende omvendt. Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? - Hvis ja, så skriv dem ned: - Fokus blev nemt i samtalerne ændret til hvad er den dårlige ungdom
19 Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Jeg oplevede, at der var megen åbenhed i forløbet, og at der ikke blev lagt bånd på de følelsesmæssige aspekter ved samtalerne. Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Ikke hvad jeg konkret har bidt mærke i. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: Ja, det oplevede jeg bestemt. Selvfølgelig blev spørgsmålene udvalgt af de andre, men min indflydelse gjorde sig selvfølgelig gældende i forhold til de svar, som jeg valgte/ikke valgte at give på spørgsmålene, hvilket følgeligt havde indvirkning på de opfølgende spørgsmål
Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereDe tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished
Ernesto Spinelli Ernesto Spinelli De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereForbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler:
Forbundethed Forbundethed er mere end nærvær. Det er en social handling, hvor vi går over broen til det andet menneske og er der med magt og kærlighed. Her skabes det sociale bånd. Louise er kommet hjem
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereSUPERVISIONSSAMTALEN
SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereOverholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereForebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud.
Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud. I Dagtilbud, Esbjerg Kommune har vi en klar holdning til medarbejderes samvær med børn, ligesom vi har forholdsregler og procedurer ved bekymring,
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereVærdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015)
Værdiudforskning Kend dine værdier Det er nyttigt at kende sine kerneværdier, men ikke altid let at identificere dem. Derfor får du hjælp her. Nedenfor finder du i alt syv øvelser, som vil hjælpe dig til
Læs mereNærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014
Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Martin Gilmore, som samarbejder med Peterson 24.08.2017 Denne rapport er udleveret af: Rene Husum Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mere"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".
Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereFokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mereLæringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereAnalyse af dine maskuline arketyper
Analyse af dine maskuline arketyper Vælg de udsagn, der bedst beskriver dig for hvert punkt. Du må vælge lige så mange udsagn, som du oplever passer på dig. 1. Hvis jeg bliver spurgt, må jeg indrømme,
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereKonceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne
1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27
Læs mereMotivational interviewing.
Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereAfdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen
Funktionsbeskrivelse for Udviklingscentret Formål: At give medarbejderen et overblik over hvilke opgaver der skal løses At give medarbejder og leder et redskab til at afstemme hvilke forventninger der
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mereKapitel 9 Skab succesfulde dialoger indholder følgende afsnit
Vær, hvor du er, flyt dig, når du skal Kapitel 9 Skab succesfulde dialoger indholder følgende afsnit Kommunikationsniveauer Dialogen lukker op, flytter og forbinder Spørgsmål har kraft og magt Den aktivt
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereSammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 31.05.2016 Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge tillid, håndtere konflikter, opnå commitment,
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mere