Gennemsigtighed af Den Danske Energispareordning

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfattere: Jørgen Bering Juul Aasted Juridisk Institut Ebbe Abildgaard Sørensen Cand.Merc.Jur Vejleder: Birgitte Egelund Olsen Gennemsigtighed af Den Danske Energispareordning Handelshøjskolen, Aarhus Universitet September 2012

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Dataindsamling Kildekritik Struktur... 9 Kapitel 2: De politiske rammer for energibesparelser Energipolitik i EU Grundlæggende energipolitik Politik om energieffektivitet Energipolitik i Danmark Politik om energieffektivitet Evaluering af energispareordningen Kapitel 3: De retlige rammer for energibesparelser Regulering i EU EU s kompetence og målsætning Energieffektiviseringsdirektivet Anvendelsesområde Nationale energisparemål Krav om gennemsigtighed Forslag til nyt energieffektiviseringsdirektiv Regulering i Danmark Introduktion til regler om energieffektivisering Den danske energispareordning Kapital 4: De organisatoriske rammer for energibesparelser Markedet for energibesparelser Energibesparelse som et produkt Forpligtede selskaber Hvor foretages energibesparelserne Hvem foretager energibesparelserne Andre aktører Side 2 af 90

3 Kapitel 5: Analyse af energispareordningens gennemsigtighed Der er ikke lige adgang for markedets aktører Introduktion til udbudsreglerne ifølge energispareordningen Forsyningsvirksomhedsdirektivet Anvendelsesområde Fritagelse ved tærskelværdier Fritagelse af tilknyttede virksomheder Vurdering af markedsadgangen igennem udbudsreglerne Betydningen af tærskelværdierne Betydningen af tilknyttede virksomheder Betydningen af handel på markedsvilkår Vurdering af energiselskabernes motivation til at involvere eksterne aktører Kritik af energiselskabernes motivation Er energiselskaberne motiveret til at involvere eksterne aktører? Energispareordningen giver konkurrencefordele Energiselskaberne motiveres af aktører, der kan levere hele deres energispareforpligtelse inkl. administration Energiselskaberne motiveres igennem større samarbejder Energiselskaberne motiveres ikke igennem auktionssider Kontrolmulighederne af energiselskabernes omkostninger er ikke tilstrækkelige Benchmarkingen Formål Energitilsynets benchmarking Forventningen til de fremtidige omkostninger Anvendelse af benchmarking i praksis (Varmeværket ctr. Milebuen) Første behandling Energiklagenævnets afgørelse af 18. maj Anden behandling Energiklagenævnets afgørelse den 6. juli Tredje behandling Energiklagenævnets afgørelse den 9. februar Vurdering af sagsforholdet Sanktionsmuligheder Vurdering af styringen af energispareordningens omkostninger Hvilket omkostningsniveau kan forventes? Hvilken sikkerhed er der for indfrielse af energisparepotentialet? Hvilket incitament har energiselskaberne til at sikre omkostningseffektive energibesparelser? Hvilken betydning har markedskræfterne for omkostningseffektiviteten? Side 3 af 90

4 3. Kontrolmulighederne af energispareindsatsens nettoeffekt er ikke tilstrækkelig Introduktion til begreberne additionalitet og nettoeffekt Additionalitet i energispareordningen Korrektion af additionalitet ift. opgørelsesmetoder Kontrol af additionalitet Nettoeffekt i energispareordningen Indberettet energibesparelse Teknisk nøjagtighed Rebound og Spillover Måling af additionalitet og nettoeffekt Vurdering af kontrolmulighederne for additionalitet og nettoeffekt Bestemmelserne er ikke klart defineret, hvilket giver en uensartet fortolkning af den gældende ret Introduktion til retningslinjer og vejledninger Standardværdikataloget Standardkontrakter Ansvaret for retningslinjer og vejledninger Vejledning fra Energitilsynet og Energistyrelsen Vejledning fra Samarbejdsorganerne Dansk Energi Dansk Fjernvarme Kritik af retningslinjer og vejledninger Vurdering af retningslinjer og vejledninger Konklusion Perspektivering English summary Litteraturliste Side 4 af 90

5 Kapitel 1: Indledning En ambitiøs klima- og energipolitik er efterhånden blevet et dansk varemærke. De danske politikere har således længe været talsmænd for mere klimabeskyttelse og større nedsættelse af CO 2 - udledningen både internationalt og i EU. Dette afspejles også i den danske energipolitiske målsætning, der sigter mod et samfund uafhængig af fossile brændstoffer i Den danske energiforsyning skal omstilles til vedvarende energikilder. De danske politikere har dog måtte erkende, at en grøn omstilling ikke er mulig med det nuværende energiforbrug. Af den grund er energieffektivisering rykket højere op på den politiske dagsorden. Med henblik på dette er der i Danmark indgået en energispareaftale med el-, gas-, varme- og olieselskaberne. Aftalen forpligter energiselskaberne til at realisere energibesparelser hos de endelige slutbrugere. Selskaberne kan til gengæld opkræve omkostningerne til energibesparelserne igennem energipriserne ved slutbrugerne. Siden denne energispareordning trådte i kraft, er der blevet realiseret væsentligt flere energibesparelser i samfundet. Der er stor tiltro til spareordningens effekt, hvorfor energiselskabernes energispareforpligtelse i de kommende år vil stige yderligere. Energispareordningen har ligeledes fået stor opmærksomhed fra EU. Under forhandlingerne til et nyt energieffektiviseringsdirektiv er erfaringerne fra den danske model således blevet inddraget. Direktivet er endnu ikke formelt vedtaget, men det ligger fast, at de europæiske energiselskaber nu alle får pålagt en energispareforpligtelse. Der er imidlertid også blevet rettet kritik mod den danske energispareordning. Blandt kritikerne er Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt installatørernes organisation, TEKNIQ. Deres medlemmer befinder sig på markedet for energibesparelser, og er således direkte påvirket af energiselskabernes håndtering af energispareforpligtelsen. Efter medlemmernes opfattelse har energiselskabernes spareindsats resulteret i et mere eller mindre lukket kredsløb, hvor ingen kan gennemskue, hvad pengene egentlig bliver brugt til. Med den kommende stigning i energiforpligtelsen og en forventet udbredelse til EU bør det af den grund undersøges, om grundlaget for energiselskabernes spareindsats også bidrager med den nødvendige gennemsigtighed, jf. nedenstående problemformulering. Side 5 af 90

6 1. Problemformulering Nærværende afhandling vil tage afsæt i den danske energispareordning, som forpligter energiselskaberne til at realisere energibesparelser hos de endelige slutbrugere. Energispareordningen er fuldt ud finansieret af energiforbrugerne. Energiselskaberne kan således opkræve de omkostninger, som har været en del af en omkostningseffektiv opfyldelse af besparelsesforpligtelsen. Ud fra juridiske og økonomiske betragtninger vil afhandlingen af den grund redegøre for energispareordningens gennemsigtighed. Formålet er, at skabe mere forståelse for de ekstra udgifter, som opkræves hos energiforbrugerne. Gennemsigtigheden skal pga. finansieringsformen vurderes ud fra et slutbruger-perspektiv, hvorfor bedømmelsen vil være skærpet. Begrebet gennemsigtighed er ikke veldefineret og anvendes bredt. I redegørelsen skal gennemsigtighed imidlertid fortolkes iht. el- og naturgasdirektivernes bestemmelser om offentlige forpligtelser, jf. artikel 3 stk. 2. Heri angives særligt to betingelser i forbindelse med gennemsigtighed reglerne skal være kontrollerbare og klart defineret. Disse to betingelser vil indgå i vurderingen af energispareordningens gennemsigtighed. Gennemsigtighed skal desuden fortolkes iht. udbuds- og forsyningsvirksomhedsdirektiverne. Heraf fremgår det, at kontrakter med aktuelle og potentielle økonomiske aktører skal indgås under lige vilkår. Derfor skal det vurderes, om der er lige adgang til markedet for energibesparelser. På baggrund af ovenstående er følgende hypoteser opstillet til besvarelse af energispareordningens gennemsigtighed: Hypotese 1: Energispareordningen bidrager ikke med den nødvendige gennemsigtighed, da der ikke er lige adgang for markedets aktører. Hypotese 2: Energispareordningen bidrager ikke med den nødvendige gennemsigtighed, da kontrolmulighederne af energiselskabernes omkostninger ikke er tilstrækkelige. Hypotese 3: Energispareordningen bidrager ikke med den nødvendige gennemsigtighed, da kontrolmulighederne af energispareindsatsens nettoeffekt ikke er tilstrækkelige. (Nettoeffekt vedrører de energibesparelser, som alene skyldes energiselskabernes energispareindsats.) Hypotese 4: Energispareordningen bidrager ikke med den nødvendige gennemsigtighed, da bestemmelserne ikke er klart defineret, hvilket giver en uensartet fortolkning af den gældende ret. Side 6 af 90

7 2. Afgrænsning Den danske energispareordning omfatter net- og distributionsselskaberne inden for el-, naturgas- og varmesektoren. I nærværende afhandling afgrænses der dog fra en uddybende redegørelse for de enkelte energisektorer. I stedet vil der primært fokuseres på markedet for energibesparelser. El-, naturgas- og varmeselskaberne vil af den grund også betegnes under et energiselskaber. Redegørelsen vil således blot inddrage de relevante bestemmelser om energieffektivisering fra forsyningslovene. Derudover er ejerskabet i de danske energiselskaber forskellige både kommunalt og privat ejet. Der ville ikke foretages nærmere sondring mellem disse ejerformer. De danske olieselskaber er ikke direkte omfattet af energispareordningen, men har frivilligt forpligtet sig til at realisere energibesparelser. Derfor afgrænser nærværende afhandling sig fra at omfatte olieselskaberne. Nærværende afhandling har desuden til formål at fokusere på selve energispareordningen. Der findes dog en række andre energieffektiviseringstiltag. Disse vil kun blive inddraget i et beskedent omfang. Endvidere vil der ikke blive fokuseret nærmere på selve prisdannelsen af energibesparelserne. Forfatteren besidder ikke de tekniske kundskaber til at vurdere rimeligheden i opgørelsesgrundlaget for energibesparelser. 3. Metode Der vil i afhandlingen tages udgangspunkt i de energipolitiske målsætninger fra EU og Danmark. Disse skal være med til at beskrive, fortolke og ikke mindst systematisere retsgrundlaget for den danske energispareordning. Til redegørelsen af retsgrundlaget vil der både benyttes primære og sekundære retskilder fra henholdsvis EU og Danmark. Der vil derfor henvises til traktater, direktiver, Kommissionens meddelelser og dansk lovgivning med forarbejder. Der vil ligeledes anvendes afgørelser fra EU Domstolen, det danske Energiklagenævnet og Energistyrelsen. Derudover medtages en række notater, artikler, evalueringer mv., som er udarbejdet på baggrund af energispareordningen. 1 Disse har ikke nogen egentlig retskildeværdi. Retskilderne på området er imidlertid meget begrænset, og emnet er ubehandlet i den juridiske litteratur. Derfor skal kilderne anvendes til fortolkning og forståelse af energispareordningens bestemmelser. 1 Senest udarbejdede evaluering er fra Evalueringen indeholder en omfattende analyse af energispareordningens bestemmelser. Hertil er der indsamlet en stor mængde empirisk data, som vil benyttes i afhandlingen. Side 7 af 90

8 Det skal endvidere bemærkes, at afhandlingens forfattere ikke tidligere har beskæftiget sig med Energiretten Dataindsamling Der er ved udarbejdelsen af afhandlingen foretaget en række kvalitative interviews med centrale personer, der alle beskæftiger sig med energispareordningen. Formålet med interviewene har været at skabe praktisk forståelse af energispareordningens bestemmelser. I bilag 1 findes afhandlingens generelle interviewguide. Denne har været anvendt ved samtlige interviews, men er ved særlige problemstillinger blevet fraveget. De fleste interviews er foretaget telefonisk et enkelt er dog foretaget ved personligt møde (P). Interviewene er som følger: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Interview med NRGi a.m.b.a., Claus Frisch, Energirådgiver. Interview med Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Preben Boock, Chefkonsulent (P). Interview med TEKNIQ, Christian Jarby, Afdelingschef. Interview med SE Net A/S, Jacob Andreasen, Adm. Direktør. Interview med SE Big Blue, Rasmus Plougmann Laursen, Underdirektør og Chef i SE Big Blue. Interview med Middelfart Kommune, Erik Lønbæk, Drift- og administrationsansvarlig og Morten Westergaard, Klimachef. Interview med Norenergi, Torben Synnest, Adm. Direktør. Interview med Dansk Energi, Kamilla Thingvad, Chefkonsulent. I bilagene introduceres de pågældende parter kort. Interviewene er ligeledes at finde på den vedlagte CD. Ved henvisning til interviewene vil navnene for virksomhederne, organisationerne mv. anvendes. Henvises der til en særlig udtalelse, vil det gengives med et punkt (eksempelvis Bilag 4, interview med TEKNIQ, pkt. 3). Punktet vil fremgå under Udvalgte passager i bilagene med efterfølgende tidsangivelse i interviewet på den vedlagte CD. Der er ligeledes opnået aktindsigt i en afgørelse fra Energiklagenævnet. Sagsforholdet er omfattende, da der indgår tre tidligere afgørelser fra Energistyrelsen og to fra Energiklagenævnet. Side 8 af 90

9 Derudover er der anmodet om deltagelse i flere af brancheorganisationernes møder. Dette har resulteret i et møde, 2 resten af anmodningerne er blevet afvist. Mødet ligger som optagelse på den vedlagte CD, og er anvendt til perspektiveringen Kildekritik Det fremgår klart, at flere af de interviewede har forskellige økonomiske interesser bundet til energispareordningen, hvilket har påvirket besvarelserne i interviewene. Interviewene er imidlertid retfærdigt fordelt ud over interessegrupperne for at fastholde en neutral holdning. De interviewede har anmodet om at verificere deres egne udtalelser, hvorfor udvalgte passager er tilsendt efterfølgende med mulighed for rettelser. Dette har afhjulpet misforståelser, men kan også have forstærket eller fortiet enkelte besvarelser. Det vurderes dog ikke at have haft indflydelse på de anvendte passager. Enkelte af de interviewede har slet ikke vendt tilbage efter fremsendelsen. 4. Struktur Figur 1 illustrerer afhandlingens kronologiske opbygning. Strukturen skal bidrage til en let og forståelig gennemgang af grundlaget for den danske energispareordnings bestemmelser. Kapitel 2 til 4 vil derfor redegøre for hhv. de politiske, retlige og organisatoriske rammer. De politiske rammer afgrænses ift. de energipolitiske strategier og målsætninger for Danmark og for EU. De retlige rammer afgrænses ift. gældende ret i Danmark og i EU. De organisatoriske rammer afgrænses ift. de berørte parter af energispareordningen. Gennemgangen af de forskellige rammer skal give indblik i markedet for energibesparelser. Dette er nødvendigt for at kunne forstå den efterfølgende analysebehandling i kapitel 4. Analysen af energispareordningens gennemsigtighed er således tilpasset efter de opstillede rammer. I kapitel 4 vil de fire hypoteser analyseres på baggrund af den indhentede data. Hver hypotese vil afsluttes med en vurdering af den fremstillede problematik. Der vil hertil anvendes juridiske og økonomiske argumenter. I den endelige konklusion vil der konkluderes på de fire hypoteser. Slutteligt vil der foretages en perspektivering af den danske energispareordning på EU-plan. 2 Dansk Energi s seminar den om EU s Energieffektivitetsdirektiv Side 9 af 90

10 Figur 1: Struktur for analyse af energispareordningens gennemsigtighed Kapitel 2: De politiske rammer for energibesparelser Der vil i følgende afsnit redegøres for energipolitikken i EU og Danmark særligt med henblik på energieffektivisering. Dette vil skabe forståelse for det politiske grundlag, som den danske energispareordning er udarbejdet på. 1. Energipolitik i EU 1.1. Grundlæggende energipolitik En Energipolitik for Europa 2007 EU-Kommissionen har i meddelelsen fra 2007, En energipolitik for Europa, understreget, at EU ønsker at indlede en ny industriel revolution og skabe en økonomi baseret på højeffektiv energiudnyttelse og lav CO2-udledning. 3 Den nye energipolitik er et resultat af en række udfordringer, som EU i de kommende år står over for heriblandt udfordringen ved en bæredygtig energisektor samt overholdelse af EU s Kyoto målsætning. 4 Derudover ønskes det, at EU bliver mindre afhængig af de fossile brændstoffer, da olieprisen har stor betydning for de europæiske virksomheders konkurrenceevne. 3 KOM(2007) 1 endelig. 4 Reduktion af drivhusgasemissioner ifølge Kyoto-målsætningen er på 8 % i årene Side 10 af 90

11 Dette afspejles også i energipolitikkens tre overordnede målsætninger: at modvirke globale klimaforandringer, at sikre EU s energiforsyning og at styrke konkurrencen på EU s indre marked for energi. Væsentligt er det, at emergipolitikken indeholder en prioritering af øget energieffektivitet, hvilket skal ses i sammenhæng med prognoserne i 2020-strategien. Europa 2020-strategien Den 3. marts 2010 fremlagde Kommissionen udspillet til EU s nye langsigtede vækststrategi: Europa 2020-strategien. 5 Strategien afløser den tidligere Lissabon-strategi, der udløb i Strategien tager udgangspunkt i erfaringerne fra den økonomiske krise. Dette indebærer bl.a., at væksten i fremtiden skal sikres igennem en mere ressourceeffektiv og grøn økonomi. Derudover skal strategien sikre et højt produktivitets- og beskæftigelsesniveau præget af social samhørighed samt sikre en intelligent vækst baseret på viden og innovation. For at indfri strategien foreslår Kommissionen en række overordnede EU-mål, der skal være opfyldt i 2020 heriblandt et væsentligt mål for klimaet. Med klimamålet ønskes en reduktion på 20 % af drivhusgasser ift. niveauet for 1990, og det ønskes, at 20 % af energien skal være fra vedvarende energikilder. Herunder har energieffektivitet en vigtig rolle. Medlemsstaterne skal i den forbindelse fastsætte nationale mål for energieffektivisering frem til Energikøreplanen 2050 Kommissionen har i deres meddelelse energikøreplanen analyseret flere mulige retninger for energistrategien efter Køreplanen skal skabe debat om, hvordan den europæiske energipolitik kan udformes og implementeres. Køreplanen fokuserer på EU s målsætning om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95% i forhold til 1990 niveauerne inden Omkring 66 % af energien skal således komme fra vedvarende energikilder. Ligeledes skal el-produktionen være stort set emissionsfri på trods af der forventes større efterspørgsel grundet den økonomiske vækst. Førend disse mål kan opfyldes, er det dog blevet påpeget: We need to be far more energy efficient 7. Det nuværende system antages i den sammenhæng ikke at være forberedt på de kommende udfordringer. 5 KOM(2010)2020 endelig. 6 KOM(2011) 885 endelig. Også kaldet Energy Roadmap Citat: Günther H. Oettinger, European Commissioner for Energy, jf. Energy Roadmap 2050, Foreword. Side 11 af 90

12 1.2. Politik om energieffektivitet Handlingsplan for energieffektivitet 2006: Udnyttelse af potentialet Energieffektivitet og energibesparelser har over en længere periode været et væsentligt politikområde i EU. 8 Der er med ovenstående energipolitik imidlertid kommet endnu større fokus på energieffektivitet. I handlingsplanen fra 2006 om energieffektivitet 9 er EU s aktuelle politik på området for energibesparelser udtrykt. 10 Det fremgår af handlingsplanen, at potentialet for besparelser skal udnyttes på en bæredygtig måde, således energibesparelser i EU på 20 % frem til 2020 kan realiseres. Der bemærkes i den henseende en række foranstaltninger, der sigter på at forbedre produkters, bygningers og tjenesteydelsers energieffektivitet. Derudover sigter handlingsplanen på at gøre produktionen og distributionen af energi mere effektiv, at nedbringe transportens indvirkning på energiforbruget, at lette finansiering og investering på området samt at styrke en rationel adfærd vedrørende energiforbrug. Endvidere vil EU indføre en global energisparepolitik om energieffektivitet. Det anerkendes dog i handlingsplanen, at der skal udvikles mere energieffektive teknologier, produkter og tjenesteydelser, såfremt der skal opnås markante og vedvarende energibesparelser. Ligeledes skal der ske en adfærdsændring i samfundet. Der skal bruges mindre energi, men uden det påvirker livskvaliteten. Handlingsplanen indeholder foranstaltninger på kort og mellemlangsigt til realisering af dette mål. Kommissionen skønner, at perioden på seks år fra den 1.januar 2007 til den 31. december 2012 er tilstrækkelig til, at hovedparten af foranstaltningerne kan vedtages og gennemføres i medlemsstaterne. Energieffektivitetsplanen 2011 Kommissionen har senest meddelt, at den nuværende energistrategi i EU ikke er tilstrækkelig blot halvdelen af målet på 20 % i 2020 vil blive realiseret. 11 Derfor fremsatte Kommissionen den 8. marts 2011 en ny energieffektivitetsplan med foranstaltninger til at opnå yderligere besparelser i energiforsyning og -forbrug Allerede i Rådets resolution , angående fællesskabets energipolitik frem til 1985 var et af formålene at nedsætte vækstraten for energiforbruget for hele fællesskabet. 9 KOM(2006)545 endelig. 10 KOM(2005)265 endelig. 11 KOM(2011)370, s KOM(2011)109. Side 12 af 90

13 Det beskrives i planen, hvordan medlemsstaterne kan styrke deres nationale indsats om energieffektivisering, samt hvilke områder indsatsen bør omfatte. Hertil nævnes boligmassen, det offentlige, industrien, transport samt forbrugerne. Det understreges i den sammenhæng, at der er behov for, at medlemsstaterne stimulerer markedet, således der sker en større grad af energieffektivisering. Stimuleringen kan ske via skatter og nationale energispareforpligtelser for energiselskaberne - tilsvarende den danske energispareordning. 2. Energipolitik i Danmark 2.1. Politik om energieffektivitet Handlingsplan 2005 Energieffektivitet har længe været på den danske energipolitiske dagsorden. I 2005 fremlagde den danske regering Handlingsplan for en fornyet energispareindsats, som afslørede, at der trods indsatsen stadig var store uforløste energisparepotentialer i det danske samfund. Der blev af den grund fremsat forslag til en række initiativer, der kunne bidrage til mere energieffektivitet. Fælles for initiativerne var, at de skulle bidrage til vækst og erhvervsudvikling, fastholdelse af en høj forsyningssikkerhed samt afhjælpe de stigende miljøproblemer. 13 Handlingsplanen var således ambitiøs og langsigtet, hvilket resulterede i en bred politisk opbakning. 14 Som et nyt tiltag fastsatte Handlingsplanen målstyring mht. energispareindsatsen. Det danske samfund skulle dermed sikre energibesparelser svarende til 7,5 PJ 15 i gennemsnit pr. år over perioden En væsentlig del af energibesparelserne skulle opnås ved, at el-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskaberne øgede deres indsats. Hensigten var, at selskaberne forpligtede sig til at skabe en bestemt mængde energibesparelser hos slutbrugerne, som ellers ikke ville være fremkommet dvs. additio- 13 Med energieffektiviseringer vil danske erhvervsvirksomheder opnå konkurrencefordele samtidig med, at der skabes eksportmuligheder i form af energirådgivning og energieffektive løsninger. Forsyningssikkerheden vil forbedres på lang sigt, idet sårbarheden overfor prisstigninger på energi mindskes. På kort sigt vil forsyningssikkerheden forbedres, idet behovet for investeringer i ny elproduktionskapacitet og transmissionsnettet mindskes. Miljøproblematikken omkring udledning af drivhusgasser her i særdeleshed CO2 mindskes i takt med energieffektivitetsforbedringerne. 14 Heraf også den energipolitiske aftale af 10. juni 2005, som stort set i uændret form er indsat i Handlingsplanen 15 Definitioner: Joule er en måleenhed for energi. Watt er en måleenhed for effekt. 1 joule er defineret som 1 watt x 1 sekund. Følgende omregninger er gældende for energi: 1 kwh = 3,6 MJ, kilo Joule = 1000 J, 1 Mega Joule = 1000 kj,1 Giga Joule = 1000 MJ, 1 peta Joule (PT) = joule. Side 13 af 90

14 nelle energibesparelser. Besparelserne skulle imidlertid ske inden for de daværende økonomiske rammer. 16 Energispareaftalerne af 2006 og 2009 På baggrund af Handlingsplanens målsætninger indgik Transport- og energiministeren den 22. august 2006 den første energispareaftale med energiselskaberne inden for el, naturgas og olie. Heri forpligtede selskaberne sig til at realisere energibesparelser svarende til 2,05 PJ pr. år. 17 Det lykkedes i den sammenhæng ikke at få fjernvarmeselskaberne involveret. 18 Den 21. februar 2008 blev grundlaget for aftalen imidlertid ændret, idet der blev indgået en ny bred energipolitisk aftale. Aftalen justerede målsætningen, hvorefter de samlede årlige energibesparelser blev ændret til 10,3 PJ. Dette medførte en tilsvarende stigning i energiselskabernes spareforpligtelser, således selskaberne fra 2010 skulle realisere besparelser tilsvarende 5,4 PJ årligt. Den nye målsætning gav anledning til en redegørelse af den hidtidige energispareindsats. Energistyrelsen fremlagde derfor den 12. december 2008 en evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter heriblandt energiselskabernes indsats. Evalueringen var klar i sin konklusion energiforsyningsselskabernes indsats leverede færre besparelser end forventet. 19 Af den grund indgik Klima- og Energiministeren en ny og nugældende aftale med de pågældende energiforsyningsselskaber inkl. fjernvarmeselskaberne. 20 Vores Energi 2011 Som oplæg til forhandlingerne til den nyeste energipolitiske aftale fremlagde regeringen Vores Energi. 21 Oplægget havde den klare målsætning, at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 og samtidig reducere udledningen af drivhusgasser. Derudover skulle der stadig sikres økonomisk vækst uden at øge energiforbruget. Dette forudsatte et endnu større fokus på energieffektiviseringer og vedvarende energi Se hertil Handlingsplan for en fornyet energispareindsats, s Besparelsesmålene i gennemsnit pr. år for selskaberne i perioden , jf. Energispareaftale Elnetselskaberne 1,4 PJ, Naturgasselskaber, 0,5 PJ, Olieselskaber 0,15 PJ. Energispareaftalen 2006, angiver nærmere regler for over- og underdækning af de fastsatte mål. Det bemærkes, at aftalen indeholdte særlige bestemmelser for olieselskaber, hvis markedsvilkår og forudsætninger ikke var og er tilsvarende med de øvrige forpligtede. 18 Fjernvarmeselskaberne fik dog efterfølgende pålagt at gennemføre energibesparelser. 19 Indsatsen bidrog dog stadig med en væsentlig andel, hvorfor energiforsyningsselskabernes besparelsesforpligtelse stadig skulle fastholdes. 20 Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiminister og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie. 21 Klima-, Energi- og Bygningsministeriets handlingsplan, Vores Energi, November Følgende milepæle blev sat frem mod 2050: 2020 halvdelen af de traditionelle elforbrug er dækket af vind kul udfases fra danske kraftværker el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi. Side 14 af 90

15 Den ambitiøse energipolitik fik igen bred politisk opbakning. Den energipolitiske aftale af 2012 resulterede således i endnu en forøgelse af energiselskabernes besparelsesforpligtelser i perioden skal selskaberne derfor sikre 10,7 PJ pr. år og i perioden ,2 PJ pr. år. 23 Se figur 2. Aftalen ønskede ligeledes, at selskabernes energispareaktiviteter blev udsat for mere konkurrence, da det skulle sikre effektiviteten af indsatsen, ligesom der skulle rettes særligt fokus mod besparelse i de eksisterende bygninger og erhverv. Figur 2: Oversigt over udviklingen i den samlede årlige energibesparelser (kilde: Evaluering 2012, bilag 1, s. 8) 2.2. Evaluering af energispareordningen I energispareaftalen 2009 bilag 13 fremgår det, at en uafhængig evaluering af energiselskabernes spareindsats vil foretages medio Af den grund vil evalueringen behandles under de politiske rammer. For en nærmere forståelse af energispareordningens bestemmelser henvises der til kapitel 3 afsnit 2.2. Sammenfatning Den 14. maj 2012 offentliggjorde Energistyrelsen en uafhængig og mere omfattende evaluering af energiselskabernes energispareindsats. Evalueringen er gennemført med henblik på at vurdere, hvorvidt energispareordningens bestemmelser er hensigtsmæssige for dernæst at give anbefalinger til justering af energispareordningen. Evalueringen viser en række positive tendenser inden for energispareordningen, hvilket understreges af, at energiselskaberne i 2011 formåede at realisere flere energibesparelser, end det var dem pålagt. Begrundelsen herfor skal til dels findes i energiselskabernes frihed til at vælge energispareaktiviteter. Tilskudsordninger til slutbrugere eller aktører er blevet den primære aktivitetsform for energiselskaberne, og en rundspørge blandt de involverede parter afslører en generel tilfredshed 23 Energipolitisk aftale af Evalueringen skulle ifølge aftalen have særligt fokus på opgørelsesmetoderne, prioriteringsfaktoren, dokumentationen, kvalitetssikringen og selskabernes omkostninger samt på additionaliteten og selskabernes øgede anvendelse af eksterne aktører. Se hertil energispareaftalens pkt. 17 og aftalens bilag 13. Side 15 af 90

16 med ordningerne. 25 Særligt inden for industrien bidrager tilskuddene til en stor grad af additionalitet, imens evalueringen slutter, at den samfundsøkonomiske effektivitet er stor når det gælder energiselskabernes aktiviteter inden for erhverv. Evalueringen påpeger derudover, at energispareplanen giver rig mulighed for de eksterne aktører, til at afsætte billige energibesparelser. Således er der også registreret eksterne aktører i 47% af de besparelser, som indgår i Evalueringens database. Dertil kommer de aktører, som ikke direkte er noteret i aftalekæden. Ønsket om en større markedsgørelse og derigennem en sikring af en nødvendig konkurrence, vurderes derfor i Evalueringen at være opfyldt. Uhensigtsmæssigheder Der findes imidlertid også flere områder, hvor energispareordningen ikke fungerer hensigtsmæssigt, og hvor der må foretages justeringer. Den hårdeste kritik retter Evalueringen mod energispareselskabernes indsats i husholdningerne, hvor additionaliteten og nettoeffekten er særlig lav. 26 Dette medfører, at den samlede indsats på området ikke findes samfundsøkonomisk effektivt. Der rettes ligeledes kritik mod kontrolmulighederne af energispareordningen. Evalueringen påpeger i den forbindelse, at kravet vedrørende energiselskabernes involvering inden energispareprojektet iværksættes, ikke er tilstrækkelig for at sikre additionalitet og høj nettoeffekt. Brugen af opgørelsesmetoderne i praksis er desuden forbundet med en række vanskeligheder. For det første er der en tendens til, at den specifikke opgørelsesmetode overvurderer realiteterne. Dernæst er der en række tilfælde, hvor energiselskaberne anvender et selvrapporteringssystem. Her kan slutbrugerne selv indtaste oplysningerne vedrørende projektet, hvilket igen kan føre til en overvurdering enten fordi slutbrugerne ikke har det nødvendige indblik eller fordi det medfører et større tilskud. Dette skaber usikkerhed om den reelle nettoeffekt. Evalueringen forholder sig imidlertid ikke nærmere til de konkrete regler, men påpeger, at en præcisering kan være nødvendig. Evaluering vurderer tilsvarende kravet om gennemsigtighed og markedsorienteringen. Selvom Evalueringen udtaler sig positiv om energiselskabernes anvendelse af eksterne aktører, er der stadig kritiske områder. Energitilsynets benchmarking af selskabernes energispareomkostninger formår eksempelvis ikke for alvor at øge gennemsigtigheden. Det skyldes til dels forskelligartede indbe- 25 Tilskud indgår i mere end 85% af de registrerede besparelse gerne i kombination med rådgivning. Tilskuddene beløber sig skønsmæssigt til 400 mio. kr. årligt. 26 Det skal også påpeges, at additionaliteten og nettoeffekten varierer alt efter hvilken type energiselskab, som udfører besparelserne. For nærmere forklaring af begreberne se kapitel 5 afsnit 3. Side 16 af 90

17 retningskrav og retningslinjer energibrancherne imellem, ligesom administrationsomkostningerne er vanskelige at spore. 27 Uklare regler er ligeledes årsagen til problemer vedrørende dokumentationskravene, hvilket giver store forskelle i, hvordan de pligtige oplysninger håndteres og registreres internt. Ved mindre energispareprojekter findes dokumentationsbyrden endda at være så stor, at projekterne ikke betaler sig. Anbefalinger Med baggrund i Evalueringens observationer og analyser anbefales ændringer til energispareordningen. Det understreges heriblandt, at energiselskabernes indsats i forbindelse med husholdningerne ikke bør fortsætte uændret. Samtidig må retningslinjerne for den praktiske håndtering af energisparekravene tydeliggøres, imens dokumentationskravene i højere grad skal standardiseres. Dette skal føre til mere ensartede opgørelser af besparelser og derigennem også mere gennemsigtighed, hvilket muliggør en adskillelse af administrationsomkostninger samt lignende udgifter. Evalueringen tilkendegiver desuden, at energispareopgaven kan være for byrdefuld for mindre energiselskaber. Derfor anbefales disse til mere samarbejde eller at købe besparelser og kvalitetssikring hos eksterne aktører. Generelt set vurdere Evalueringen, at der kan indføres stærkere opsyn med hensyn til metodefriheden, når energiselskaberne har et for højt omkostningsniveau - for at sikre effektive løsninger. Det foreslås endvidere, at energisparemodellens overordnede målsætning revideres, idet ordningen ikke skal begrænses til realiseringen af additionelle besparelser, men at den store udbredelse af tilskud skal inkluderes. Med Evalueringens anbefalinger udvides rammerne for den fremtidige energispareindsats. Dette skal sikre Danmarks langsigtede målsætning om et fossil frit energisystem. Kapitel 3: De retlige rammer for energibesparelser I det følgende vil der redegøres for reguleringen i EU og i Danmark. Der vil i den henseende være fokus på bestemmelserne omkring energieffektivisering. Hertil også en nærmere beskrivelse af den danske energispareordning. 27 Evaluering 2012, Bilag 1, s. 26 og 58. Nogle af slutbrugerne udtaler sig også kritisk om mulighederne for at danne sig et overblik mellem de tilskudsordninger de forskellige energiselskaber tilbyder. Det understreges ligeledes at hjemmesider såsom ikke anvendes af slutbrugerne. Vedrørende administrationsomkostningerne så kan disse både være overladt til en ekstern aktør eller holdes internt. Adskillelsen gør omkostningerne svære at vurdere. Side 17 af 90

18 1. Regulering i EU 1.1. EU s kompetence og målsætning Energiområdet blev første gang særligt fremhævet i Den Europæiske Unions traktatgrundlag ved ikrafttrædelsen af Lissabon-traktaten. 28 Kapitlet om energi skulle sikre en fælles energipolitik. Medlemsstaterne havde dog stadig ret til, at fastsætte betingelser for udnyttelsen af deres energiressourcer. Dvs. valg af forskellige energikilder og den generelle sammensætning af energiforsyning. 29 Lissabon-traktatens primære mål er bl.a. at sikre energimarkedets funktion, at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt at udvikle nye og vedvarende energikilder. 30 De to sidste mål skal ses i sammenhæng med traktatens miljøkapitel, der henviser til bekæmpelse af klimaforandringer. 31 På baggrund af den danske energispareordning vil der i det følgende fokuseres på energieffektiviseringsdirektivet 32 og energisparemålene Energieffektiviseringsdirektivet Anvendelsesområde Det primære formål med EED er at fremme en omkostningseffektiv energieffektivisering i slutanvendelserne i medlemsstaterne, jf. direktivets artikel 1. Derudover foreskriver direktivet en langsigtet målsætning om et selvbærende og kommercielt levedygtigt marked for energitjenester med fuld konkurrence særligt til gavn for effektivisering i slutanvendelserne. 33 Den politiske baggrund for omkostningseffektive energibesparelser er todelt. Kyoto forpligtelserne skal først og fremmest overholdes. Dernæst skal besparelserne bidrage til at forbedre EU s industrielle konkurrenceevne ved at nedbringe omkostningerne. Dette vil være til fordel for hjemme- og eksportmarkederne, og kan medvirke til en stigende beskæftigelse. Handelsbalancen vil også blive forbedret på grund af mindsket energiimport. 34 I forslaget til EED blev det endvidere understreget, at energimarkedet skal fungere bl.a. ved at handelsbarriererne fjernes. Konkurrencen fra energieffektiv teknik i slutanvendelserne skal i den sam- 28 Lissabon-traktatens afsnit XXI, artikel 194. Traktaten trådte i kraft den 1 december Før Lissabon-traktaten blev indført var energiområdet implementeret på basis af grundlaget om det indre marked, artikel 114 (daværende artikel 95), konkurrenceretten, artikel (daværende artikel 81-88) og miljøbeskyttelsen, artikel 192 (daværende artikel 175). 29 Lissabon-traktens, artikel 194, stk Artikel 194, stk Artikel 191, stk Energieffektivitetsdirektivet 2006/32/EF. Fremover [EED]. 33 KOM(2003) 739 endelig. 34 EU s daværende energiimport udgjorde 50%, jf. KOM(2003) 739 endelig. Side 18 af 90

19 menhæng øge den økonomiske effektivitet i den igangværende reform af det indre marked for energi. Ifølge artikel 2, litra a finder direktivet anvendelse på leverandører af energieffektiviseringsforanstaltninger, energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i detailleddet. 35 Slutforbrugerne er ligeledes omfattet, jf. artiklens litra b. Visse virksomheder undtages dog ift. nogle fastsatte aktivitetskategorier Nationale energisparemål EED artikel 4 pålægger medlemsstaterne at opstille et energisparemål på 9 %, der skal realiseres på 9 år fra den 1. januar 2008 til den 31. december Medlemsstaternes skal hertil indføre foranstaltninger, der er egnet til at opnå det opstillede mål. Der er en stor frihed for medlemsstaterne til at bestemme den tidsmæssige iværksættelse af foranstaltningerne, eftersom det ikke er fastsat, hvorledes energibesparelserne skal fordeles over den 9- årige periode. Der skal dog efter artikel 4, stk. 2 fastsættes et delmål for det 3. anvendelsesår. EED stiller krav om, at hver medlemsstat skal udarbejde programmer og foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, jf. artikel 4, stk. 3. Ligeledes kræves det, at medlemsstaterne efter artikel 4, stk. 4 udpeger en eller flere kontrolinstanser til at føre tilsyn med gennemførelsen af de nationale målsætninger fastsat i stk. 1. I den 9-årige periode er medlemsstaterne derudover tre gange forpligtet til at fremligge en handlingsplan for deres energieffektivitetsbestræbelser til Kommissionen, jf. artikel 14. I artikel 3, litra d defineres energibesparelser nærmere. En energibesparelse opnås ved at måle og/eller anslå forbruget før og efter gennemførelsen af en eller flere energieffektiviseringsforanstaltninger, idet der korrigeres for eksterne forhold, der påvirker energiforbruget. Besparelser i udnyttelsen af primærenergiressourcer og nedbringelsen af energitab i energidistribution indgår ikke i de nationale energisparemål Krav om gennemsigtighed Af direktivets artikel 7, stk. 1 fremgår det, at oplysningerne om medlemsstaternes foranstaltninger til sikring af energisparemålet skal være gennemsigtige og almindeligt tilgængelige for de relevante 35 Medlemsstaterne kan dog bestemme, at små distributører, små distributionssystemsoperatører og energileverandører i detailleddet ikke skal være omfattet af artikel 6 og 13, jf. artikel 2, litra a. 36 Se om disse nærmere definerede aktiviteter i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. 37 Artikel 13 stk. 1 tilsiger, at slutbrugerne får individuelle forbrugsmålere, der nøjagtigt angiver det faktiske forbrug. Side 19 af 90

20 markedsaktører. Dette gælder særligt oplysningerne om foranstaltningernes finansielle og retlige rammer. Deraf også problemformulering i kapitel 1 afsnit 1. Kravet om gennemsigtighed er tilsvarende gjort gældende i el- og naturgasdirektivernes 38 artikel 3 stk. 2, der vedrører offentlige serviceforpligtelser, jf. problemformuleringen. 39 Offentlige serviceforpligtelser kan pålægges energiselskaberne i forbindelse med energieffektivisering og miljøbeskyttelse deraf den danske energispareordning. Forpligtelserne skal imidlertid overholde de fire betingelser opregnet i bestemmelsen: de skal være klart defineret, ikke-diskriminerende, kontrollerbare og naturligvis gennemsigtige Forslag til nyt energieffektiviseringsdirektiv Der er i 2011 blevet fremsat et forslag til et nyt EED. 40 Forslaget imødekommer det energipolitiske krav om en reducering af energiforbruget med 20 % i Kommissionen har i den henseende tilkendegivet, at forslaget straks bør vedtages og gennemføres i medlemsstaterne, såfremt det fremtidige mål skal opfyldes. Det anbefales af den grund i forslaget, at der indføres nationale ordninger, der gør energibesparelser obligatorisk i alle medlemsstater. Slutenergiforbruget skal således reduceres med 1,5 % om året. Derudover angiver forslaget en række rammer, der kan fremme energieffektivitet i EU efter Se desuden afsnittet perspektivering. 2. Regulering i Danmark 2.1. Introduktion til regler om energieffektivisering De danske energiselskaber har længe været pålagt en række offentlige forpligtelser i forbindelse med en bæredygtig og effektiv energianvendelse. Siden 1994 har det af Elforsyningslovens 41 formålsbestemmelse, 1 stk. 2, således fremgået, at loven ønsker at fremme energibesparelser. 42 Tilsvarende målsætning er sidenhen blevet indført i Varme- og Naturgasforsyningslovene. 38 Eldirektivet 2003/54/EF og naturgasdirektivet 2003/55/EF. 39 Offentlige serviceforpligtelser betegnes undertiden også som PSO - Public Service Obligation, eller som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. 40 KOM(2011) 370 endelig. 41 Lbk. nr. 516 af Indført ved ændringslov nr. 95 af Side 20 af 90

21 Formålet med bestemmelserne var, at energiselskaberne løbende skulle vurdere de realistiske potentialer for energibesparelser samt omkostningsniveauet herved. Dette skulle bidrage til størst mulig miljøgevinst for mindst mulige midler. 43 Med lovforslaget nr. 234 af 29. april 1999 til Elforsyningsloven blev det imidlertid bemærket, at den daværende energispareindsats ikke var tilstrækkelig. 44 Der var stadig store potentialer for besparelser i energiforbruget, hvorfor indsatsen måtte styrkes og gøres mere bred. Af den grund blev der den 29. marts 2000 vedtaget en ny særskilt lov om at fremme besparelser i energiforbruget. 45 Lovens formål var klar, idet den skulle skabe rammer for planlægning, koordinering og prioritering af de forskellige besparelsesindsatser og samtidig sikre en øget ressourcebevidst indsats. 46 For energiselskaberne medførte det et krav om større samarbejde ved gennemførelsen af de lovpligtige energispareaktiviteter også på tværs af energiområderne. 47 Tillige skulle loven sikre, at betalingen for elektricitet, fjernvarme og naturgas så vidt muligt afspejlede det aktuelle forbrugs størrelse, for derigennem at motivere forbrugerne til at nedsætte energiforbruget Den danske energispareordning Ved indgåelse af energispareaftalerne senest af 2009 medvirkede energiselskaberne selv til at skærpe kravene til deres energispareaktiviteter, idet selskaberne direkte forpligtede sig til at realisere energibesparelser hos slutbrugerne. Energispareforpligtelsen findes nu i bekendtgørelsen om energispareydelser. 49 Nedenfor vil der være en redegørelse af vilkårene, og hvilken betydning disse har for energiselskabernes forpligtelser. De omfattede energiforsyningsselskaber og energispareforpligtelsen Af bekendtgørelsens 1 stk. 2 fremgår det, at net- og distributionsselskaberne skal varetage energispareforpligtelsen. Den nærmere definition på selskabstyperne findes i bekendtgørelsens 2 se i øvrigt kapital 4 afsnit Energispareforpligtelsen består i, at energiselskaberne skal realisere energibesparelser hos slutbrugerne. Det er i den henseende helt afgørende, at energiselskabernes indsats er omkostningseffektiv 43 I 1996 blev det tillige indført i Energiforsyningsloven en bestemmelse om, at energibesparelserne skulle ske på baggrund af en effektiv anvendelse af de økonomiske ressourcer, jf. ændringslov nr. 486 af Lovforslag nr. 234 af , s Lbk. nr af Bemærkningerne til LFF nr. 241 af , s. 3f. 47 Lovforslag nr. 241 af , s. 14. Formålet var bl.a. at sikre en samlet og målrettet energirådgivning om de forskellige energiformer til forbrugerne, jf. samme lovforslag, s Det skal nævnes, at forsyningsselskaberne med liberaliseringen af energisektorerne var blevet mere markedsorienterede og i højere grad kommet til at leve i et konkurrencemarked. Det var af den grund vigtigt at sikre, at denne omlægning på forsyningssiden ikke betød en svækkelse af indsatsen for og incitamenterne til energibesparelser. 49 Bkg. nr. 677 af Benævnes også fremover som {bekendtgørelsen om energispareydelser]. Side 21 af 90

22 og til gavn for energiforbrugere og samfundet. Begrebet omkostningseffektivitet er ikke videre defineret i energispareordningen. Det er blot anført, at energibesparelserne skal være så billige som mulig. For en nærmere vurdering af begrebet henvises der til afsnit kapitel 5 afsnit 2. Derudover er det afgørende, at energibesparelserne skal realiseres på baggrund af energiselskabernes indsats dvs. typisk ved rådgivning eller tilskud. Dette krav betegnes også som additionelle besparelser, jf. 1 stk. 2. Energiselskabernes metodefrihed For at sikre den nødvendige omkostningseffektivitet har energiselskaberne fået tildelt metodefrihed til at fremme realiseringen af energibesparelser hos slutbrugerne dvs. energiselskaberne frit kan vælge energispareaktiviteter. 50 De skal blot være inden for rammerne angivet i bekendtgørelsens 2 stk. 2, hvor aktiviteterne beskrives. Definitionerne er imidlertid meget brede. Kreativitet og innovation skal således give så billige besparelser som muligt hos slutbrugerne, imens de enkelte selskaber får frihed til prioritere de privatbrugere, virksomheder og offentlige institutioner, som er mest motiverede til at spare på energien. Dette medfører ligeledes, at selskabernes indsats ikke kun er begrænset til eget energiområde, men også omfatter de andre energiarter. 51 Energiselskaberne skal endvidere samarbejde på tværs, og sørge for en forenklet adgang til information om energiforbrug og -besparelser, 52 ligesom selskaberne frit kan overdrage energibesparelsen mellem hinanden. Markedsorienteret indsats Det fremgår af bekendtgørelsens 10, hvilke tilfælde energiselskaberne skal indgå aftaler med en aktør førend besparelsen kan tilskrives. Bestemmelsen præciserer hertil, at konkrete energispareaktiviteter hos slutbrugerne i eget forsyningsområde og inden for egen energiart kræver aftale med en aktør. 53 Generelle energispareaktiviteter uden for selskabernes forsyningsområde eller uden for egen energiart kræver derimod altid kontrakt med en aktør. Aktøren kan i alle henseende være en virksomhed, som er selskabsmæssigt adskilt fra energiselskaberne evt. et koncernforbundet sel- 50 Energispareaftalen 2009, pkt. 5. Metodefriheden skal naturligvis holdes inden for lovgivningens øvrige rammer. 51 Energispareaftalen 2009, pkt samt bekendtgørelse om energispareydelser 7 stk. 4. Energiforbruget i transportsektoren medtages ikke. 52 Bekendtgørelse om energispareydelser 12 stk. 1 samt Handlingsplanen, s. 29. Dette understøtter også målsætningen om øget koordinering af energispareindsatsen jf. LFF nr. 241 af , s. 14. Evalueringen 2008 påpegede manglende koordinering af besparelsesopgaverne. Særligt mht. kampagner for adfærdsog markedspåvirkning. 53 De konkrete opgaver omfatter bl.a. installationsarbejder, teknisk energieffektivisering af udstyr og processer mv., deltagelse af salg af energieffektiv udstyr samt rådgivning i forbindelse med finansiering af energibesparelser. Se herudover energispareaftalen 2009, bilag 2. Side 22 af 90

23 skab. 54 Energiselskaberne skal ved udvælgelsen af aktørerne overholde de udbudsretlige regler. 55 Dokumentation og opgørelsesmetoder Energiselskaberne skal løbende dokumentere effekterne af deres indsats jf. kravet om additionalitet. Energiselskaberne skal af den grund indgå aftale med slutbrugerne eller anden aktør, der medvirker til udførelsen af energispareaktiviteten, om tilskrivning af de realiserede besparelser. 56 Dokumentationen skal i den henseende påvise, at aftalen forelå inden den fysiske energispareaktivitet er påbegyndt. Dokumentationen for energibesparelserne skal indeholde generelle oplysninger om kunden og de involverede aktører. 57 Det må endvidere fremgå, at energispareaktiviteterne er gennemført. 58 Derudover skal energiselskaberne oplyse, hvordan energibesparelserne er opgjort, idet der er særlige dokumentationskrav hertil. Der findes tre forskellige opgørelsesmetoder opgørelse efter standardværdimetoden, specifik opgørelse samt en særlig opgørelse for markeds- og adfærdspåvirkning. 59 For standardværdimetoden er der oprettet et standardværdikatalog, hvori flere besparelsesløsninger for hver energiart er noteret. 60 Kataloget tager udgangspunkt i de bedste løsninger, men med hensyntagen til rentabiliteten. 61 For hver standardværdi er der angivet en beskrivelse af, hvilken aktivitet det omhandler, de nærmere forudsætninger for selve energibesparelsen, 62 begrænsningen af anvendelse af standardværdien, den forventede levetid, prioritetsfaktor samt den fastsatte energibesparelse. Formålet er således at forenkle opgørelsen af standardiserede besparelser og begrænse omkostningerne til dokumentationen. 54 Bekendtgørelse om energispareydelser 2 stk. 1 nr Dette udelukker ikke, at koncernforbundet virksomheder kan vare tager energispareopgaverne, jf. Energispareaftalen 2009, pkt Bekendtgørelse om energispareydelser 8 stk Det må som minimum oplyses hvor besparelserne er gennemført, eksempelvis ved firma/person angivelse, adresse, afdeling o.l. 58 Dette kan ske ved bekræftelse fra slutbrugeren eller ved udstedt slut-faktura. 59 Der nedsættes en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle aftalens parter, som nærmere udarbejder retningslinjer for opgørelse af effekterne. Arbejdsgruppen står tillige for opdateringen af standardværdierne 60 Standardværdikataloget bliver jævnligt gennemgået med henblik på optimering og sikring af retvisende information 61 Dette er for at sikre en fornuftig fremtidssikring, hvorfor besparelser med en levetid under et år ikke medtages i kataloget. 62 Indeholder en beskrivelse af, hvordan og hvorfor en energibesparelse opnås. Side 23 af 90