Lydens univers Lærerens bog med øvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lydens univers Lærerens bog med øvelser"

Transkript

1 10 Lydens univers Lærerens bog med øvelser Anette Sønderup

2 Ny Prisma 10. Lydens univers Lærerens bog Samhørende titler: Ny Prisma 10. Lydens univers Elevbog Forfattere: Anette Sønderup Forlagsredaktion: Erland Andersen, Lone Bruun Grafisk tilrettelægning: Martin Bang Dahl Omslag: Trine Rossle, Martin Bang Dahl Illustrationer: Claus Rye Schierbeck Tryk: IKON Tekst & Tryk A/S Cd en Lyd, støj og hørelse distribueres efter aftale med Arbejdsmiljørådets Service Center, Malling Beck A/S og Anette Sønderup udgave, 1. oplag Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Dette materiale indeholder desuden kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug. Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution. Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN: Printed in Denmark 2002

3 Fjederpendulet Kopiark 1.1 Når fjederen er forlænget stykket x, bliver loddet påvirket af en kraft, F, fra fjederen. I et fjederpendul er loddet påvirket af en kraft fra fjederen. Kraften kaldes fjederkraften, F, og den er givet ved den lineære funktion F = k. x, hvor k er fjederkonstanten, og x er fjederens forlængelse. Fjederkonstanten er et mål for fjederens stivhed. Jo mere man skal trække i fjederen for at forlænge den, jo større er fjederkonstanten. Fjederkonstanten måles i newton pr. meter, N/m. Der skal bruges mange kræfter for at forlængde en kraftig fjeder, fjederkonstanten, k, er stor. Når loddet hænger i hvile, har fjederkraften, F, samme størrelse som tyngdekraften på loddet. Fjederpendulets svingningstid, T, afhænger af loddets masse, m, og fjederkonstanten, k. T = 2. π. m k Formlen gælder kun for en let fjeder, hvor fjederens masse er meget mindre end loddets. Lydens univers, kopiark til fri kopiering

4 Svingningstiden for et snorpendul Undersøg, hvad der bestemmer svingningstiden for et snorpendul Forsøgsstativ - Snor - Forskellige lodder - Stopur Når du måler svingningstiden for et pendul, finder du tiden for 10 svingninger, og herefter dividerer du tallet med 10. Snorlængden måler du fra ophængspunktet til loddets midte. Hvilke variable tror du bestemmer et penduls svingningstid? Planlæg et forsøg, hvor du undersøger, om dit foregående svar er korrekt. Beskriv forsøget og tegn skemaer til forsøgsresultaterne som herunder. Brug evt. bagsiden af papiret. Snorlængden og amplituden er konstant. Loddets masse Svingningstid Vis din lærer beskrivelsen og skemaerne, inden du går i gang med forsøget. Hvad viser forsøget? 1

5 Svingningstiden for et fjederpendul 1 Undersøg, hvad der bestemmer svingningstiden for et fjederpendul Forsøgsstativ - Forskellige fjedre - 2 lodder med forskellig masse - Stopur - Lineal Når du måler svingningstiden, finder du den gennemsnitlige svingningstid for 10 svingninger. Undersøg, hvilke variable der bestemmer pendulets svingningstid. Udfør forsøg og udfyld skemaet nedenfor. Svingningstiden for Let lod Tungt lod Blød fjeder lille amplitude s s Blød fjeder større amplitude s s Hård fjeder lille amplitude s s Hård fjeder større amplitude s s Hvordan er fjederens hårdhed, loddets masse og amplituden ved pendulerne med henholdsvis den korteste og den længste svingningstid? Fjederpendulet med den korteste svingningstid har Fjederpendulet med den længste svingningstid har 2

6 Svingningstiden for et fjederpendul 2A Undersøg, hvad der bestemmer svingningstiden for et fjederpendul Forsøgsstativ - Forskellige fjedre - Bevægelsessensor - Slidslodder med holder - Pasco interface - Computer - Fil lyd1.sws Bevægelsessensoren er opbygget som et ekkolod. I sensoren er placeret en transducer, der både fungerer som sender og modtager af ultralyd. Sensoren kan registrere afstanden fra bevægelsessensoren til loddet. Vælg den korte afstand øverst på bevægelsessensoren. Anbring loddet, så det i hvilestilling hænger mindst 55 cm over bevægelsessensoren. Tænd for interfacet og computeren. Tilslut det gule stik fra bevægelsessensoren til digital-indgang 1, og det sorte stik til digital-indgang 2. Træk den digitale ikon op over indgang 1 og vælg Bevægelsessensor fra menuen. Tryk på ikonen for bevægelsessensoren og sæt trigger-frekvensen til 80 Hz. Træk Tabel op over digital-indgang 1 og vælg Position, x (m). Gentag dette med grafikonen. For at justere y-aksen på grafen skal du trykke på Position (m) ved siden af y-aksen og sætte minimum til 0.45 og maksimum til

7 Svingningstiden for et fjederpendul 2B 1.4 Tryk på Optag og hold øje med grafen. Når vinduet er fyldt ud, trykker du på Stop. Find den ikon i grafvinduet, du kan benytte til at finjustere akserne med. Undersøg, hvordan du kan bestemme sammenhørende x- og y-værdier på grafen. Hvordan kan du bestemme fjederpendulets svingningstid? Undersøg hvilke variable, der har indflydelse på pendulets svingningstid. Udfør forsøg og udfyld skemaet nedenfor. Svingningstiden for Let lod Tungt lod Blød fjeder lille amplitude s s Blød fjeder større amplitude s s Hård fjeder lille amplitude s s Hård fjeder større amplitude s s Hvordan er fjederens hårdhed, loddets masse og amplituden ved pendulerne med henholdsvis den korteste og den længste svingningstid? Fjederpendulet med den korteste svingningstid har Fjederpendulet med den længste svingningstid har 4

8 Fjederkonstanten 1A Bestem fjederkonstanten for fjedre med forskellig hårdhed fjedre med forskellig hårdhed - 2 kraftmålere - Lineal - Stativ - 2 elastikker I et fjederpendul er fjederkraften, F, givet ved den lineære funktion: F = k. x, hvor k er fjederkonstanten, og x er fjederens forlængelse. Hvis F afbildes som funktion af x i et koordinatsystem, kan k findes som stigningstallet for den rette linje. Find sammenhængende værdier mellem fjederens forlængelse, x, og fjederkraften, F, ved de forskellige fjedre. Indsæt måleresultaterne i skemaerne. Beskrivelse af fjederen: F målt i newton, N x målt i meter, m Beskrivelse af fjederen: F målt i newton, N x målt i meter, m 5

9 Fjederkonstanten 1B 1.6 Beskrivelse af fjederen: F målt i newton, N x målt i meter, m Indsæt måleresultaterne i et koordinatsystem og bestem fjederkonstanten for de tre fjedre. Hvilken sammenhæng er der mellem fjederens hårdhed og fjederkonstanten? 6

10 Fjederkonstanten 2A Bestem fjederkonstanten for fjedre med forskellig hårdhed fjedre med forskellig hårdhed - Lineal - Computer - Pasco interface - Kraftmåler - Fil lydf2.sws - Stativ - 2 elastikker Tænd interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Slut kraftmåleren til Analog Indgang A. Vælg Filer fra menuen efterfulgt af Åbn. Hent forsøget lydf2.sws. I filen lydf2.sws er en tabel, der angiver sammenhørende værdier af kraften på fjederen og fjederens forlængelse. Optagelsen af data styres fra tastaturet. Byg forsøgsopstillingen som vist. Når fjederen er hængt op i kraftmålerens krog, nulstilles kraftmåleren ved at trykke på Tare. Knappen findes på kraftmålerens forside. Tryk på ikonen Optag. Rammen nedenfor dukker op. Belast ikke fjederen i den første måling. Science Workshop har sat forlængelsen til 0. Tryk på Indtast i Keybord-vinduet for at indlæse værdierne. Tabellen viser sammenhørende værdier af fjederforlængelsen og kraften på fjederen. Træk fjederen 5 cm væk fra hvilestillingen. Ret til 0.05 og tryk på Indtast. 7

11 Fjederkonstanten 2B 1.8 Fortsæt med at forlænge fjederen med 5 cm ad gangen, indtil du har gennemført 5-6 målinger. Stop dataindsamlingen ved at trykke på Stop målinger. Træk ikonen Graf op over Indgang A på interfacet. Find uret nederst i grafvinduet og vælg Forlæ. (m). Nu viser koordinatsystemet kraften som funktion af fjederforlængelsen. Maksimèr vinduet og tilpas akserne ved at trykke på Er det en lineær funktion? Begrund dit svar. Science Workshop kan tegne den bedste rette linje gennem en stribe forskellige punkter, det kaldes Lineær tilpasning. I tilgift angiver Science Workshop ligningen for den rette linje: y = a1 + a2x, hvor a1 er skæringen med y-aksen, og a2 er linjens stigningstal. Vælg efterfulgt af. Vælg Tilpas kurve efterfulgt af Lineær tilpasning. Stigningstallet a2 angiver fjederkonstanten. Udskriv grafen og notér de tre fjederkonstanter. Fjederbeskrivelse Fjederkonstant Hvilke sammenhæng er der mellem fjederens hårdhed og fjederkonstanten? 8

12 Broers stabilitet A Undersøg kendte broers stabilitet. 1.9 Det er broens egenfrekvens og dens bredde, der er afgørende for, hvilken vindfart broen kan holde til. Ingeniørerne udfører mange beregninger, når de skal konstruere nye broer. De fleste af beregningerne er meget indviklede, men de har dog også en simpel designregel for broers stabilitet. Designreglen: Det er broens egenfrekvens, f, og broens bredde, B, der er bestemmende for den vindfart, v, broen kan holde til. Hvis brodækket har et vindtæt autoværn eller rækværk, gælder at: v f. B < 4 Hvis broen har et åbent trapezformet dæk, kan den klare en meget højere vindstyrke, her gælder at: v f. B < 10 9

13 Broers stabilitet B Fakta om broer Bro Brodæk Dæksbredde Egenfrekvens Tacoma Lukket 12,0 m 0,20 Hz Ny Lillebæltsbro Åbent 33,1 m 0,55 Hz Storebælt Østbroen Åbent 31,0 m 0,27 Hz Øresund Åbent 24,8 m 1,03 Hz Farø Lukket 23,0 m 1,20 Hz Brug den simple designregel til at beregne, hvilke vindstyrker de forskellige broer kan holde til. Udfyld anden kolonne i skemaet nedenfor. Man kan omregne fra en fart, der er opgivet i m/s til km/t ved at gange med 3,6. Omregn farten til km/t og notér resultatet i den sidste kolonne i skemaet. Maksimale vindstyrker Bro Maksimal vindstyrke Maksimal vindstyrke Tacoma m/s km/t Ny Lillebæltsbro m/s km/t Storebælt Østbroen m/s km/t Øresund m/s km/t Farø m/s km/t Den 7. november 1940, da Tacomabroen styrtede sammen, var vindstyrken 19 m/s. Kunne broen holde til det ifølge designreglen? Begrund svaret. I Danmark blev der under orkanen den 2. december 1999 målt en vindstyrke på 43 m/s. Gav det problemer for nogle af de danske broers stabilitet? Begrund svaret. 10

14 Bølgeegenskaber for snorbølger A Vis bølgeegenskaberne for snorbølger En 2 m spiralfjeder - Kridt - 2 elever Tegn en kridtstreg midt på gulvet. Du frembringer en bølgetop ved hurtigt at trække fjederens ende 5-10 cm væk fra midterstregen og tilbage igen. Tag fat i hver sin ende af fjederen og placer den på kridtstregen. A sender en bølgetop af sted, mens B holder fjederen i ro. Hvad sker der med bølgetoppen, når den rammer B? 11

15 Bølgeegenskaber for snorbølger B 1.12 A og B sender på samme tid en bølgetop af sted fra samme side af fjederen, se tegningen på forrige øvelsesark. Vis på tegningen nedenfor, hvad der sker, når de to bølgetoppe mødes. Før mødet Under mødet Når de to bølgetoppe mødes Før mødet Under mødet A og B sender på samme tid en bølgetop af sted, der vender til hver sin side, se tegningen ovenfor. Vis på tegningen nedenfor, hvad der sker, når de to bølgetoppe mødes. Når de to bølgetoppe mødes Hvad er interferens? 12

16 Bølgers fart Beregn bølgers fart i forskellige materialer ud fra bølgeformlen m spiralfjeder, 1 cm Ø - 2 m gummislange, 6/9 cm Ø - Forskellige snore à 3,5 m - Kridtstykke - 3 elever - Stopur Afmærk med kridtet en linje på ca. 3,40 m på gulvet. Linjen markerer fjederens ligevægtsstilling. A og B holder fast i hver sin ende af den udspændte fjeder, der befinder sig lige over kridtstregen. A bevæger nu sin fjederende fra side til side, så der opstår en stående bølge. Iagttag den stående bølge. Brug kridtet til på gulvet at tegne en hel periode med bølgetop og bølgedal. I nogle tilfælde kan I dog kun tegne en halv periode. Frembring bølgen igen og kontrollér, at bølgetegningen er i orden. Et fast punkt på elastikken svinger hele tiden fra side til side. Frekvensen, f, kan bestemmes ved først at måle, hvor lang tid, t, et bestemt punkt er om at svinge frem og tilbage 10 gange. Herefter beregnes f af: f = 10 t Mål bølgelængden og beregn frekvensen og farten. Skriv resultaterne i skemaet. Materiale Bølgelængde i m Frekvens i Hz Bølgefart i m/s Spiralfjeder 2 m, 1 cm Ø Gentag forsøget med gummislangen og forskellige snore. Skriv resultaterne i skemaet. Se på skemaet og notér, hvilke variable der har betydning for bølgernes fart? 13

17 Fra svingninger til lyd Undersøg, hvordan stemmegafler udsender lyd Stemmegaffel - Anslagshammer - Hyldemarvskugle i snor - Skål - Stol med metalben og træsæde - Træklods Udfør de viste forsøg. I alle forsøgene skal du anslå stemmegaflen først. Hvad sker der, når en stemmegaffel svinger? Hvilke medier kan lyden bevæge sig i? Hvordan tror du, at lyden bevæger sig gennem luften? 14

18 Effektiv lydtransport A Undersøg, hvordan I effektivt kan sende lydsignaler over afstande Del jer i to grupper og forestil jer, at I befinder jer på hver side af et 200 meter bredt sumpområde fyldt med krokodiller. Den ene gruppe skal viderebringe en livsvigtig besked til den anden, og I har ingen elektronisk kommunikationsudstyr til rådighed. Til gengæld har hver gruppe medbragt en materialekasse med forskelligt relevant udstyr. Planlæg et forsøg, hvor I kan sende en besked 200 meter i fri natur. Skriv en liste over de materialer, I skal bruge. Find materialerne og gå ud på skolens idrætsanlæg og afprøv forsøget. Beskriv jeres forsøg og forklar, hvordan I fremmer lydens transport i luften. 15

19 Effektiv lydtransport B Undersøg, hvordan I kan gøre lyden kraftigere Tragte i forskellige størrelser - Rør i forskellige længder og diametre - Plastslanger i forskellige længder og diametre - Aviser - Tape - Saks - Markeringskegler - Lydmåler - Kasse med lydkilde I kassen er der en lydkilde, som ikke kan høres. Fremstil et apparat, der forstærker lyden, så du kan høre hvilken lydkilde, der gemmer sig i kassen. Tegn og beskriv, hvordan du forstærkede lyden. Torvehandlere og cirkusfolk bruger sommetider en råber til at forstærke lyden, når de ønsker folks opmærksomhed. Find et lokale, hvor andre ikke bliver generet af jeres støj. Fremstil en effektiv råber og undersøg, hvor mange db råberen forstærker lyden. Beskriv jeres råber og dens effektivitet. Brug bagsiden af papiret. Frembring trompetlyde i forskellige længder af rør og undersøg, om lyden bliver kraftigere, når du anbringer en tragt i enden af røret. Hvad viser forsøget? Brug bagsiden af papiret. 16

20 Lydens fart i atmosfærisk luft Bestem lydens fart i atmosfærisk luft Bevægelsessensor - Målebånd - Reflekterende plade - Computer - Pasco interface - Fil lyd3.sws Bevægelsessensoren er opbygget som et ekkolod. I sensoren er placeret en transducer, der både fungerer som sender og modtager af ultralyd. Sensoren registrerer hele tiden, hvor lang tid der går, fra transduceren har udsendt et signal, til den modtager ekkoet. Vælg den korte afstand øverst på bevægelsessensoren. Anbring bevægelsessensoren som vist på tegningen. Mål afstanden mellem sensorens kant og pladen, læg 2,5 cm til afstanden. Nu har I den strækning, lyden bevæger sig mellem sensoren og pladen. Tænd for interfacet og computeren. Tilslut det gule stik fra bevægelsessensoren til digital-indgang 1, og det sorte stik til digital-indgang 2. Træk den digitale ikon op over indgang 1 og vælg Bevægelsessensor fra menuen. Tryk på ikonen for bevægelsessensoren og sæt trigger-frekvensen til 10 Hz. Træk Cifre op over digital-indgang 1 og vælg Lydimpulsens frem og tilbage tid techo(s). Dobbeltklik på ciffervisningsvinduet og sæt antal cifre til 4. Tryk på Vis. Beregn lydens fart som: fart = strækning tid = m s = m/s Hvordan stemmer dit resultat med tabelværdien side 21 i elevbogen? 17

21 Toners frekvens Bestem forskellige lydgiveres frekvens Stemmegafler med forskellige frekvenser - Resonanskasse - Anslagshammer - Lod eller elastik til frekvensændring - Tv - Summer - Stativ - Mikrofon - Frekvensmåler Indstil frekvensmåleren til at måle, hvor mange impulser mikrofonen opfanger i løbet af 1 sekund. Tallet angiver frekvensen i Hz. Find de forskellige frekvenser og udfyld skemaet: Frekvenser Lydgiver 1. måling 2. måling 3. måling Gennemsnit Stemmegaffel, 440 Hz Tv s hyletone Telefons klartone Summer Forsøgsperson A, dybeste tone Forsøgsperson A, højeste tone Vurdér om frekvensen har betydning for, om en lydgiver er behagelig eller irriterende at lytte til. Hvordan tror du, at loddet påvirker stemmegaflens frekvens? Undersøg, om dine betragtninger omkring loddet er rigtige. 18

22 Lydens refleksion Undersøg lydens refleksion Tonegenerator - Højtaler - Paprør ca. 50 cm 5,5 cm - Oscilloskop - Mikrofon - Reflekterende plade For at opnå gode resultater skal du undgå, at skabe, gulv eller vægge i nærheden af forsøgsopstillingen reflekterer lyden. Rørets diameter skal være så stor, at det opfanger alle lydbølgerne. Afmærk en lodret linje midt på den reflekterende plade. Tegn på bordet med kridt en halvcirkel, der har centrum midt for pladen og radius på ca. 20 cm. Se tegningen. Placér midten af røret, så indfaldsvinklen bliver ca. 30. Tilslut højtaleren til tonegeneratoren og indstil frekvensen på ca Hz. Justér amplituden, så lyden svagt kan høres. Send lyden ind gennem paprøret. Tilslut mikrofonen til oscilloskopet, så du kan holde øje med lydens intensitet. Læs evt. om lydbilleder side 39 i elevbogen. Sæt mikrofonen direkte til rørets munding og justér oscilloskopets y-akse. Undersøg, hvordan lyden reflekteres ved at placere mikrofonen i forskellige positioner. Hold øje med lydbilledet på oscilloskopet. Beskriv lydens refleksion. 19

23 Lydens fart i kuldioxid og helium A Bestem lydens fart i kuldioxid og helium Bevægelsessensor - Pasco interface - Computer - Rør med lukkepropper, ca. 50 cm 4 cm - 2 glasrør - Gummiprop - Kuldioxid - Helium - Fil lyd4.sws - Gummislange, 40 cm Luk røret i den ene ende og få din lærer til at fylde det med kuldioxid. Se tegningen. Placér bevægelsessensor og røret med kuldioxid som vist. 20

24 Lydens fart i kuldioxid og helium B 2.3 Vælg den korte afstand øverst på bevægelsessensoren. Tænd for interfacet og computeren. Tilslut det gule stik fra bevægelsessensoren til digital-indgang 1, og det sorte stik til digital-indgang 2. Træk den digitale ikon op over indgang 1 og vælg Bevægelsessensor fra menuen. Tryk på ikonen for bevægelsessensoren og sæt trigger-frekvensen til 100 Hz. Træk Cifre op over digital-indgang 1 og vælg Lydimpulsens frem og tilbage tid techo(s). Dobbeltklik på ciffervisningsvinduet og sæt antal cifre til 4. Tryk på Vis. Beregn lydens fart i kuldioxid som: fart = strækning tid = m s = m/s Gentag forsøget med helium, men nu skal rørets åbning vende nedad. Hvorfor skal rørets åbning vende nedad, når vi bruger helium, og opad når vi bruger kuldioxid? Lydens fart i helium = strækning tid = m s = m/s Hvordan stemmer dine resultater med tabelværdierne side 21 i elevbogen? 21

25 Knaset i tyggegummi Undersøg, hvordan forskellige slags tyggegummi knaser Rød Stimorol, Original Chewing Gum med sukkerdragé - Sort Stimorol, Hot Rush med isomalt dragé - Grøn Stimorol, Spearmint med sorbitoldragé Tyggegummi er overtrukket med en dragéskal, som består af sukker eller et andet sødestof. De tre typer tyggegummi fra materialelisten kan selvfølgelig erstattes af andre mærker. I skal blot sikre jer, at tyggegummiet har de rigtige typer dragé. Når du skal vurdere knaset i tyggegummiet, skal du lægge tyggegummiet ind mellem kindtænderne og bide kraftigt sammen i ét tyg. Den lyd, du hører inde i hovedet under det første knæk, er tyggegummiets knas. Når du vurderer, hvor længe tyggegummiet knaser, skal du tælle, hvor mange gange du tygger, før knasene forsvinder. Undersøg, hvilken betydning dragéen har for tyggegummiets knas og knaselydenes varighed. I vurderingen skal du være opmærksom på: knasets frekvens, dragéens hårdhed, hvordan dragéen går i stykker og antal tyg med knaselyde. Hvad viser forsøget? Isomalt dragé Sukkerdragé Sorbitoldragé Hvilken betydning har knaset for smagen? Skriv på bagsiden af papiret. Du kan udvide forsøget ved at undersøge, hvordan fugt påvirker knaset. Anvend de samme typer tyggegummi, men opbevar halvdelen af tyggegummiet i et døgn i en pose med fugtigt vat. 22

26 Dopplereffekten Lyt til dopplereffekten Summer - Batteri, 4,5 V - Snor - 2 krokodillenæb Gå udendørs med materialerne, da forsøget er støjende og kræver god plads. Tilslut summeren til batteriet og bind begge dele godt fast i snoren. Den ene af jer svinger summeren rundt, mens de øvrige lytter. Beskriv hvordan summerens frekvens ændrer sig, alt efter om den er på vej mod eller væk fra lytteren. Prøv ud fra teorien om dopplereffekten at beskrive, hvad der er årsagen til frekvensændringen. 23

27 Resonans i rør Find resonansfrekvenserne for rør Tonegenerator - Højtaler - Paprør i forskellige længder - Lydmåler - Frekvensmåler Hold et rør op for et øre og lyt til dine kammeraters tale og de lyde, der omgiver dig. Beskriv, hvordan rørene påvirker lydene. Tilslut højtaleren til tonegeneratoren. Vælg en lav lydstyrke. Anbring højtaleren for den ene ende af et paprør og skru langsomt op for frekvensen. Hvordan kan du vide, at du rammer en af resonansfrekvenserne? Notér rørlængden og resonansfrekvenserne i skemaet. Kontrollér evt. frekvenserne med frekvensmåleren. Resonansfrekvenser Rørets længde m Hz Hz Hz Hz m Hz Hz Hz Hz m Hz Hz Hz Hz m Hz Hz Hz Hz Hvad betyder rørlængden for resonansfrekvenserne? Hvilke sammenhæng er der mellem det enkelte rørs resonansfrekvenser? 24

28 Lydbølgers interferens A Undersøg lydens interferens Tonegenerator - Højtaler - Oscilloskop - Mikrofon - Målebånd Tilslut mikrofonen til oscilloskopet og højtaleren til tonegeneratoren. Placér højtaleren ca. 70 cm fra væggen. Indstil frekvensen til Hz og send lydbølger ind mod væggen. Anbring mikrofonen ca. 5 cm fra højtaleren og justér y-aksen på oscilloskopet efter målingen. Anbring nu mikrofonen som vist på tegningen. Flyt langsomt mikrofonen fra væggen mod højtaleren og hold hele tiden øje med lydbilledet på oscilloskopet. 25

29 Lydbølgers interferens B 2.8 Hvad sker der, når lydbølgen fra højtaleren rammer væggen? Når du finder minima og maksima for lydens intensitet, aflæser du afstanden til væggen og noterer resultatet i skemaet. Afstand ved minima m m m m m m Afstand ved maksima m m m m m m Hvilken sammenhæng er der mellem afstandene for minima af lydens intensitet? Hvilken sammenhæng er der mellem afstandene for maksima af lydens intensitet? Hvad viser forsøget om interferens? Er der maksimum eller minimum helt inde ved væggen? Ekstra Beregn den gennemsnitlige bølgelængde og bestem lydens fart ud fra bølgeformlen. 26

30 Ultralyd i hverdagen Undersøg, hvor der findes ultralyd i hverdagen Ultralydmodtager - LF-forstærker - Mobiltelefon - Nøgler - Tændstikker - Papir - Andre materialer Den specielle ultralydmodtager er indrettet, så den omsætter ultralyd til hørbar lyd. Men lyden er meget svag, så den skal forstærkes af LF-forstærkeren, inden vi kan høre lyden i en højtaler. Ultralydmodtageren filtrerer almindelig hørbar lyd fra, så kun ultralyden bliver hørbar. Undersøg, om der opstår ultralyd når: du knipser med fingrene. du stryger en tændstik. du krøller papir sammen. du rasler med et nøgleknippe. du fløjter i en hundefløjte. du ringer op på din mobiltelefon. din mobiltelefon ringer. Gå på jagt efter ultralyd i hverdagen og notér dine resultater i dit hæfte. Overvej fordele og ulemper ved, at mennesker ikke kan høre ultralyd. Skriv om dine overvejelser. 27

31 Bølgeformlen Brug bølgeformlen til at beregne frekvens eller bølgelængde af lydbølger i luft Regneeksempler Bølgeformlen: v = f. λ Bølgeformlen angiver sammenhængen mellem fart, frekvens og bølgelængde. Når to af disse størrelser er kendte, kan man altid beregne den tredje ud fra bølgeformlen. I luft er farten 340 m/s, og i vand er farten m/s. Frøers kvækken ligger i frekvensområdet fra 200 Hz til Hz. Den mindste bølgelængde er: Den største bølgelængde er: De højeste toner, unge mennesker kan høre, har en frekvens på Hz. Bølgelængden er: Menneskets tale ligger i frekvensområdet fra 200 Hz til Hz. Den mindste bølgelængde for vores tale er: Den største bølgelængde for vores tale er: Kammertone-A et har en frekvens på 440 Hz. Beregn bølgelængden for kammertonen. Bølgelængden: En ultralydsscanner arbejder med en frekvens på 3 mio. Hz. Bølgelængden i luft for ultralydsscanneren: Bølgelængden i vand for ultralydsscanneren: 28

32 Frekvens og hørelse Undersøg ørets følsomhed overfor forskellige frekvenser Tonegenerator - Højtaler I forsøget indstiller en af jer tonegeneratorens frekvens, mens de øvrige er testpersoner, som lytter til tonerne fra højtaleren uden at kende frekvensen. Læreren kan evt. være en af testpersonerne. Indstil frekvensen på ca Hz og skru langsomt ned for frekvensen. Testpersonerne lytter og markerer, når de kan høre den første tone. Resultatet noteres i skemaet nedenfor. Person Øvre høregrænse i Hz Nedre høregrænse i Hz Skru langsomt ned for frekvensen og notér den nedre høregrænse for hver testperson. Hvilken betydning har alderen for høregrænserne? Fasthold amplituden på tonegeneratoren. Så har tonerne omtrent samme styrke hele tiden. Forøg langsomt frekvensen fra 0 Hz til Hz. Inden for hvilket frekvensområde lyder tonerne mest kraftigt? 29

33 Decibelskalaen Undersøg, hvordan decibelskalaen er opbygget ved hjælp af støj fra summere summere - Strømforsyning - Ledninger - Krokodillenæb - Lydmåler - Ørepropper - Materialekasse Hvor mange decibel bringer en summer lydmåleren op på? Hvor mange decibel stiger lydtryksniveauet ved to summere? Undersøg hvor mange summere, du skal bruge for at øge lydtryksniveauet med 10 db. Gennemtænk forsøget nøje og overvej, hvordan du kan parallelforbinde summerne og samtidig undgå kortslutning. Du får måske brug for flere materialer end dem, der er nævnt i materialelisten. Beskriv dit forsøg og tegn forsøgsopstillingen. Hvad viser dit forsøg om opbygningen af decibelskalaen? 30

34 Decibel Undersøg, hvordan decibelskalaen er opbygget Cd-afspiller - Cd Lyd, støj og hørelse - Lydmåler Afspil nr. 8 Hørelse: Forskellige lydstyrker. Regulér i det første støjeksempel lydtryksniveauet til 55 db en meter fra cd-afspilleren. Hvornår blev støjen generende? Afspil nr. 9 Hørelse: Lydforskelle uden at ændre på volumen undervejs. Hvordan opfatter du en ændring af lydtryksniveauet på 1 db? Hvordan opfatter du en ændring på 3 db? Hvad sker der med sliddet på hørelsen, når lydtryksniveauet falder med 3 db? Hvordan opfatter du en ændring på 10 db? Hvad sker der med sliddet på hørelsen, når lydtryksniveauet falder med 10 db? 31

35 Tinnitus og andre høreskader Lyt til eksempler på tinnitus Cd-afspiller - Cd Lyd, støj og hørelse - Mikrofon - Computer - Pasco Interface - Fil lyd5.sws Spil nr. 7 Høreskader: Tinnituseksempler. Beskriv lyden i de fire tinnituseksempler og vurdér, hvordan det vil være at leve med lydene døgnet rundt. Brug dit hæfte. Lyt også til nr. 2 Høreskader: Kort introduktion til musikeksempler og udvælg derefter et af musikeksemplerne 3, 4 eller 5. Diskutér, hvordan det vil være at leve med en høreskade. Ekstra: Læs om frekvensanalyser på øvelsesark 4.4. Optag frekvensanalyser af hvert eksempel på tinnitus. Find dominerende frekvenser og undersøg, hvordan frekvensen varierer. Kommenter resultatet i dit hæfte. 32

36 Støjmålinger Mål støjen forskellige steder Lydmåler Hvor forventer du, at der er meget støj på skolen? Brug lydmåleren til at bestemme støjen forskellige steder og udfyld selv de tomme rækker i skemaet. Sted Gymnastiksal med elever Omklædningsrum med elever Skolegård i frikvarter Skolegård ikke i frikvarter Klasselokale Klasselokale Kontor Lydtryksniveau db(a) Hvis støjen på en arbejdsplads overstiger 80 db(a), skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Støjgrænsen for en 8 timers arbejdsdag er 85 db(a). Hvad viser dine målinger om støjniveauet de forskellige steder? Planlæg og udfør et forsøg, hvor du undersøger lydtryksniveauet fra en discman eller en walkman. Hvad viser forsøget? Skriv evt. på bagsiden af papiret. 33

37 Akustik og støj Undersøg, hvordan rummets akustik påvirker støjen Lydmåler - Hammer - Metalplade - Cd-afspiller - Cd Lyd, støj og hørelse Ved at slå hammeren mod metalpladen skaber I støj. I skal undersøge, hvilken betydning rummets akustik har for støjen. Udvælg forskellige rum på skolen, hvor I forventer, at akustikken er meget forskellig. Udfyld skemaet. Rum Vægbeklædning Loftbeklædning Gulvbeklædning Lydtryksniveau I skal nu undersøge akustikken i de forskellige rum uden at genere andre med jeres forsøg. db(a) db(a) db(a) db(a) Slå hammeren mod jernpladen og vurdér støjen i hvert rum. Kommentér resultatet, vurdér bl.a. hvilken betydning væg-, loft- og gulvbeklædningen har for rummets akustik. Lyt til nr. 14 Akustik: Hammer. 34

38 Høreværn Undersøg virkningen af ørekopper og ørepropper Forskellige ørekopper - Forskellige ørepropper - Støjkilde - Cd-afspiller - Cd Lyd, støj og hørelse Find en passende støjkilde eller brug lyden fra betonbrækkeren i nr. 15 på cd en Høreværn: Betonbrækker. Vurdér virkningen af de forskellige ørekopper og ørepropper. Kommentér jeres undersøgelse. Hvornår skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed for de ansatte? Spil hele nr. 15 Høreværn: Betonbrækker. På Berners høreværn nr får man bl.a. følgende oplysninger: Frekvens, Hz k 2k 4k 8k Formodet dæmpning, db 10,4 10,0 15,9 24,0 32,1 29,2 30,2 29,8 Forklar, hvad oplysningerne betyder? Find dæmpningstallene for de forskellige ørekopper og ørepropper. Vurdér hvordan tallene passer med dine forsøgsresultater. 35

39 Støjende legetøj Undersøg støjniveauet fra legetøj Lydmåler - Målebånd - Forskellige slags støjende legetøj Legetøj må ifølge loven støje op til 125 db. Det svarer til smertegrænsen, se også side 31 i elevbogen. Støjgrænserne er fastsat ud fra, at børnene altid holder legetøjet 50 cm fra øret. Det er især kraftige og kortvarige lyde, der giver høreskader: Børn er endnu mere følsomme overfor den slags lyde end voksne. Undersøg lydtryksniveauet fra forskellige slags legetøj og udfyld skemaet. Lydtryksniveau Legetøj i 2,5 cm afstand i 25 cm afstand i 50 cm afstand db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) Hvad viser din undersøgelse om legestøjs støjniveau? Er der noget af legetøjet, du vil fraråde at købe pga. støjniveauet. Begrund dit svar. 36

40 Støjdæmpning A Undersøg, hvordan forskellige materialer kan dæmpe lyden lydmålere - Tonegenerator - Højtaler - Plader, 50 cm 50 cm, af forskellige materialer Indstil tonegeneratoren på Hz. Anbring lydmåleren ca. 50 cm fra højtaleren og tegn en vandret streg midt imellem. Placér én efter én de forskellige støjskærme på stregen mellem højtaleren og lydmåleren. Mål lydtryksniveauet og notér antal db(a) i skemaet. Beregn til slut dæmpningen. Frekvens: Hz Støjskærm Lydtryksniveau i db(a) Dæmpning i db(a) Intet materiale Gipsplade Krydsfiner Rockwool Rudeglas Dobbeltrude Hvilke materialer dæmper støjen bedst? Sammenlign med skemaet side 37 i elevbogen. Hvordan stemmer dine resultater med oplysningerne der? 37

41 Støjdæmpning B Undersøg, hvad tonehøjden betyder for dæmpning af støj Undersøg dæmpningen ved forskellige frekvenser. Forsøgsopstillingen er den samme som i det foregående forsøg. Støjskærm Lydtryksniveau i db(a) Dæmpning i db(a) 100 Hz 500 Hz Hz Hz 100 Hz 500 Hz Hz Hz Ingen Gipsplade Krydsfiner Rockwool Rudeglas Dobbeltrude Hvilke rolle spiller frekvensen for dæmpningen? Man kan betragte lyden som højfrekvent, når dens bølgelængde er lille i forhold til støjskærmens mål. Når bølgelængden er stor i forhold til støjskærmens dimensioner, betragtes lyden som lavfrekvent. Beregn bølgelængden for de fire frekvenser, du har undersøgt. En tone med en frekvens på 100 Hz har en bølgelængde på: En tone med en frekvens på 500 Hz har en bølgelængde på: En tone med en frekvens på Hz har en bølgelængde på: En tone med en frekvens på Hz har en bølgelængde på: Hvordan kunne du ændre på afskærmningen, så alle tonerne blev dæmpet meget? Lyt til nr. 11, 12 og 13 fra cd en Lyd, støj og hørelse. 38

42 Lydbilleder i Science Workshop Brug oscilloskopet i Science Workshop til at vise lydbilleder Mikrofon - Computer - Pasco interface Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut mikrofonen til den analoge indgang A og vælg Mikrofon fra menuen. Træk nu ikonen Skop op til indgang A på interfacet. Oscilloskopet kommer frem på skærmen. Maksimér vinduet. Justér aksernes inddeling nederst i oscilloskopets venstre hjørne. Indstil x-aksen til 0,50 ms/inddel og y-aksen til 1,000/inddel. Vælg Vis fra Eksperiment i menulinjen. Nu viser oscilloskopet lydbilleder. Lydens intensitet afbildes op ad y-aksen, jo større amplitude, jo større intensitet. Hen ad x-aksen afbildes tiden. Svingningstiden, T, kan derfor aflæses af lydbilledet, og frekvensen kan beregnes som 1 T. 39

43 Lydbilleder af rene toner, støj og brag A Undersøg lydbilledet af forskellige lydkilder Stemmegafler med forskellige frekvenser - Mikrofon - Oscilloskop - Papir - Lineal - Guitar Undersøg lydbilledet af de forskellige stemmegafler. Tegn ét af billederne på skærmen. Beskriv lydbilledet og vurdér, om stemmegaflerne udsender en ren tone. Hvordan påvirker stemmegaflernes frekvens kurven? Bestem svingningstiden, T, for stemmegaflerne ud fra lydbillederne på oscilloskopet og beregn frekvenserne. 40

44 Lydbilleder af rene toner, støj og brag B 4.3 Frembring støj med papiret. Tegn og beskriv lydbilledet. Frembring et brag. Tegn og beskriv lydbilledet. Anslå en guitarstreng. Tegn og beskriv lydbilledet. Hvad er forskellen på lydbillederne for en ren tone og for en guitarstreng? 41

45 Frekvensanalyse af stemmegafler Brug Science Workshop til at analysere lyden fra to stemmegafler Computer - Pasco interface - Mikrofon - Anslagshammer - Stemmegafler: Hz og Hz I FFT-vinduet kan vi undersøge, hvilke frekvenser en lyd indeholder. Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut mikrofonen til den analoge indgang A og vælg Mikrofon fra menuen. Træk nu ikonen FFT op til indgang A på interfacet, og FFT-vinduet dukker op på skærmen. Maksimér vinduet og vælg Vis fra Eksperiment i menulinjen. Nu viser FFT-vinduet en frekvensanalyse af lyden. Justér x-aksen ved hjælp af ikonerne, så den maksimale frekvens er Hz. Anslå de to stemmegafler og fastfrys billedet i FFT-vinduet ved at trykke på Eksperiment efterfulgt af Stop, eller hold Alt og punktum nede samtidig. Bestem frekvensen for den første top: Bestem frekvensen for den anden top: Hvad viser frekvensanalysen? 42

46 En svingende guitarstreng Brug Science Workshop til at analysere en lyd Computer - Pasco interface - Mikrofon - Guitar - Fil lyd6.sws Stemmegafler udsender rene toner, der kun indeholder én frekvens. I sang og musik klinger oftest flere frekvenser på samme tid. Ved hjælp af FFT-vinduet kan vi undersøge, hvilke frekvenser en lyd indeholder. Vi kalder det en frekvensanalyse. Klargør FFT-vinduet som beskrevet på øvelsesark 4.4. Nedenfor ser du er eksempel på frekvensanalyse af en svingende guitarstreng. Frekvensanalysen er også gemt under filnavnet lyd6.sws I FFT-vinduet kan vi se, at lyden fra guitaren indeholder en række forskellige frekvenser. Grundtonen har den laveste frekvens. Ved tryk på ikonen aflæser vi grundtonens frekvens til ca. 220 Hz. Den næste top er 1. overtone, som har frekvens på ca. 440 Hz. Det er ca. 2 gange grundtonens frekvens. Den næste top er 2. overtone, som har en frekvens på ca. 660 Hz, hvilket er omtrent 3 gange grundtonens frekvens. Foretag selv en frekvensanalyse af lyden fra en svingende guitarstreng. Kommentér resultatet i dit hæfte. 43

47 Strengeinstrumenter Undersøg frekvenserne for forskellige strenge Strenge med forskellige tykkelser - Strengeapparat Hvis du har lidt sans for musik, kan du lytte dig frem til frekvenserne. Ellers kan du bruge en frekvensmåler eller foretage en frekvensanalyse med Pasco. Anslå de forskellige strenge. Frembring den dybeste og højeste tone du kan. Hvilke variable/forhold har indflydelse på tonernes frekvens? Hvordan frembringer du dybe toner? Hvordan frembringer du høje toner? Ekstra: Stem et A på alle strengene. Beskriv din fremgangsmåde: 44

48 Tonerækken Undersøg tonerækken på en xylofon Xylofon - Anslagshammer - Frekvensmåler - Mikrofon Alle tonerne i den enstregede oktav skrives som X 1, hvor X er tones navn. Kammertonen skrives f.eks. som A 1. Tonerne, der ligger i den tostregede oktav, skrives som X 2. Se side 43 i elevbogen. Hvilken betydning har stavenes længde for tonernes frekvens? Bestem frekvensen for de forskellige stave. Prøv 2-3 gange og skriv gennemsnittet i skemaet. Stav nr. C D E F G A H C D E F G A Frekvens Hz Markér i skemaet, hvilke toner der tilhører den enstregede oktav. Skriv f.eks. A 1 ved kammertonen. Find kammertonen, A 1, og den tone, A 2, der ligger en oktav over. Hvilken sammenhæng er der mellem deres frekvenser? Find flere oktavforhold. 45

49 Stående lydbølger i et rør Frembring stående lydbølger i et rør Resonansrør - Stemmegafler 440, og Hz - Tonegenerator - Højtaler - Lydmåler Længden af resonansrøret kan ændres med stemplet. Som lydkilde kan du enten benytte forskellige stemmegafler eller en højtaler, der er tilsluttet en tonegenerator. På tonegeneratoren skal amplituden indstilles så lavt, at du kun lige kan høre tonen. Hvor meget kan du øge lydtryksniveauet ved at ændre på rørlængden og frekvensen? Største forøgelse af lydtryksniveauet blev db. Forklar, hvordan det høje lydtryksniveau fremkommer i resonansrøret. Led efter flere buge ved samme frekvens ved at ændre længden af resonansrøret. Undersøg, hvad der sker med afstanden mellem bugene, når frekvensen bliver større. Hvis du arbejder med et resonansrør med indbygget højtaler, skal du indstille frekvenserne til: 340 Hz, Hz og Hz. Det kan være vanskeligt at aflæse frekvensen præcist på tonegeneratoren, I kan derfor kontrollere frekvenserne med en frekvensmåler. Frekvens: Antal buge: Bug nr Afstand fra åbningen i cm Tegn tilsvarende skemaer, evt. på bagsiden af papiret, for de to øvrige frekvenser. Vurdér dine forsøgsresultater ud fra teorien om stående lydbølger side 44 i elevbogen. 46

50 Et vandorgel Byg et vandorgel og undersøg tonernes frekvens Reagensglasholder - 8 reagensglas - Frekvensmåler - Lineal 524 Hz 588 Hz 660 Hz 698 Hz Hz 988 Hz 880 Hz 784 Hz Byg et vandorgel, der kan spille alle tonerne i den tostrengede oktav og c et fra den trestrengede oktav. Afprøv med frekvensmåleren, om vandorglet er stemt korrekt. Beskriv din fremgangsmåde og udfyld skemaet. Frekvens 524 Hz 588 Hz 660 Hz 698 Hz 784 Hz 880 Hz 988 Hz Hz λ 4 cm cm cm cm cm cm cm cm Luftsøjle cm cm cm cm cm cm cm cm Prøv evt. at spille en lille melodi på orglet. Sammenlign vandorglet og panfløjten. 47

51 Toner på en sopranfløjte og en altfløjte Find tonen, A, på en sopranfløjte og en altfløjte Sopranfløjte - Altfløjte - Frekvensmåler Find tonen, A, på sopranfløjten og altfløjten. Indtegn fingerstillingen på fløjterne nedenfor. Sopran Alt Beskriv din fremgangsmåde. 48

52 Musikinstrumenter Undersøg lydbilleder og frekvensanalyser for forskellige musikinstrumenter Forskellige musikinstrumenter - Mikrofon - Pasco interface - Computer - Fil lyd7.sws I øvelsen er det nødvendigt, at én af jer kan stemme musikinstrumenterne og spille bestemte toner på de forskellige instrumenter. I kan læse mere om lydbilleder på øvelsesark 4.1 og frekvensanalyser på øvelsesark 4.4. Tegn og skriv om lydbilledet og frekvensanalysen af en tone fra det første musikinstrument her. Musikinstrument: Arbejd på samme måde med de øvrige musikinstrumenter. Skriv i dit hæfte eller på bagsiden af papiret. Sammenlign musikinstrumenternes lydbilleder og frekvensanalyser. Brug dit hæfte. 49

53 Hvem synger rent? Undersøg om du synger rent ved at foretage en frekvensanalyse af din sangstemme Mikrofon - Pasco interface - Computer - Fil lyd8.sws Gør FFT-vinduet klar som beskrevet på øvelsesark 4.4. Det kan være nødvendigt at justere x-aksen ved at trykke på ikonerne i FFT-vinduet. Det er sikkert passende med en maksimal frekvens på omkring Hz. Når du synger ind i mikrofonen, dukker der flere lodrette streger op i FFT-vinduet. Den første lodrette streg viser grundtonen. De øvrige streger i vinduet viser de forskellige overtoner. Synger du rent, er grundtonen og overtonerne vist som skarpe symmetriske linjer. Samtidig er alle overtonernes frekvens et helt tal gange grundtonens frekvens. Nyn ind i mikrofonen. Hold øje med FFT-vinduet. Når du har et pænt billede med skarpe linjer, fastfryser du billedet ved at trykke på Eksperiment efterfulgt af Stop. Aflæs grundtonens og overtonernes frekvens: Grundtonens frekvens G: 1. overtones frekvens G 1 : 2. overtones frekvens G 2 : Undersøg forholdet mellem grundtonens og overtonernes frekvens. Synger du rent? Begrund dit svar. Ekstra: Prøv at synge forskellige vokaler på samme tone og sammenlign deres frekvensspektre. 50

54 En fysiker fatter pennen Skriv en artikel om høreskader, ultralyds anvendelse eller musikinstrumenter. 5.1 Du skal skrive en avisartikel, der er relateret til det delemne, du lige har arbejdet med. Målgruppen for artiklen er dine klassekammerater. Du skal skrive artiklen med en fysikers baggrund og bruge den viden, du har fået i forbindelse med delemnet. Formulér dig klart og tydeligt. Med lyden ind i støjen Skriv en avisartikel om høreskader. Du skal gøre rede for, hvordan det indre øre kan blive skadet. Du kan også skrive om årsager og forebyggelse af høreskader. Stikord som er relevante i forhold til indholdet i din artikel: Lydtryksniveau, decibelskala, tinnitus, sansehår, støjgrænser og høreværn. Men lyden på rejse Skriv en avisartikel om ultralyds anvendelse. Du skal gøre rede for ultralyds frekvensområde og udbredelse i forskellige stoffer. Du kan også skrive om ligheder i menneskers og dyrs anvendelse af ultralyd Stikord som er relevante i forhold til indholdet i din artikel: Frekvensområde, transducer, refleksion, lydens fart og ekkolokalisering Med lyden ind i musikken Skriv en avisartikel om musikinstrumenter. Du skal gøre rede specielle egenskaber ved henholdsvis strenge- og blæseinstrumenter. Du kan også skrive om et bestemt musikinstrument, f.eks. en Stradivarius eller en bestemt musikers instrument. Stikord som er relevante i forhold til indholdet i din artikel: Tonerække, grundtoner, overtoner, klangbund og klangfarve. 51

Glamsdalens Idrætsefterskole 1

Glamsdalens Idrætsefterskole 1 1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.

Læs mere

Svingninger og bølger

Svingninger og bølger Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer

Læs mere

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Indhold. Svingninger & lyd Side_1

Indhold. Svingninger & lyd Side_1 Indhold Svingninger... 3 Egensvingninger og egenfrekvens... 3 Tacoma broen Ingeniørernes mareridt... 4 Bølgers egenskaber... 5 Bølger reflekteres... 5 Bølger interfererer... 5 Vandrende bølger... 6 Stående

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne

Læs mere

Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev

Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når

Læs mere

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter

Læs mere

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator øvelse Formål Øvelse med oscillator, hvor frekvensen bestemmes, for den frie og dæmpede svingning. Vi vil tilnærme data fra

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

En fysisk model skabes Toner i en flaske

En fysisk model skabes Toner i en flaske En fysisk model skabes Toner i en flaske Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 1. september 2010 Introduktion

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING RUMSENSOR

BRUGERVEJLEDNING RUMSENSOR BRUGERVEJLEDNING RUMSENSOR Side 1 til rumsensor Introduktion Rumsensoren fra LOCKON er en bevægelsessensor, som reagerer på bevægelser inden for rumsensorens dækningsområde. Når sensoren er slået til og

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde.

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde. Lego Mindstorms Education EV3 Projektarbejde med Lego Mindstorms version EV3. til Windows 7og 8 og Mac Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Arbejdsark. Lærerlog. Vejledning til arbejdsark. Regn med Fumle. Annette Eielsø

Arbejdsark. Lærerlog. Vejledning til arbejdsark. Regn med Fumle. Annette Eielsø Arbejdsark Lærerlog Vejledning til arbejdsark Regn med Fumle Annette Eielsø Titel: Flexmat, Regn med Fumle, Kopimappe og vejledninger Samhørende titler: Flexmat, Regn med Fumle, Elevbog www.flexmat.dk

Læs mere

Quick guide til evolution wireless serie 100

Quick guide til evolution wireless serie 100 Quick guide til evolution wireless serie 100 Tillykke med dit nye evolution wireless sæt. Nedenfor finder du en Quick-guide, som sætter dig istand til at anvende dit evolution wireless sæt meget hurtigt.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE 1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer Et koordinatsystem er et diagramsystem, der har to akser, en vandret akse og en lodret akse - den vandrette kaldes x-aksen, og den lodrette kaldes y-aksen. (2,4) (5,6) (8,6) Et punkt skrives altid som

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31-2630 Taastrup - Fon: 70 23 98 98 - Fax: 70 20 41 01 - mailto@leifkoch.dk - www.leifkoch.dk

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31-2630 Taastrup - Fon: 70 23 98 98 - Fax: 70 20 41 01 - mailto@leifkoch.dk - www.leifkoch.dk Brugermanual AQUA M100 D Side 1 af 11 I N D H O L D S I D E Beskrivelse 3 1.1 Alment 3 2. Data 3 2.1 Tekniske Data 3 2.2 Indhold i sættet 4 3. Grafik 4 3.1 Display 4 3.2 Beskrivelse af centralenheden 5

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Forsøg til "Lyd i Oceanerne "

Forsøg til Lyd i Oceanerne Forsøg til "Lyd i Oceanerne " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Lyd i Oceanerne". Alle forsøgsvejledningerne indledes med

Læs mere

BeoLab 7-1 BeoLab 7-2. Vejledning

BeoLab 7-1 BeoLab 7-2. Vejledning BeoLab 7-1 BeoLab 7-2 Vejledning Forholdsregler! Sørg for, at højttaleren placeres og tilsluttes i overensstemmelse med instruktionerne i denne vejledning. Forsøg aldrig at skille højttaleren ad. Alle

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Introduktion til TI-Interactive!

Introduktion til TI-Interactive! Introduktion til TI-Interactive! TI-Interactive! er et program, som befinder sig i grænseområdet mellem almindelig tekstbehandling, regneark og egentlige tunge matematikprogrammer. Man kan gøre mange af

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem

Læs mere

koordinatsystemer og skemaer

koordinatsystemer og skemaer brikkerne til regning & matematik koordinatsystemer og skemaer basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik Koordinatsystemer og skemaer, basis 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

MP3 player med DMX interface.

MP3 player med DMX interface. Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK MP3 player med DMX interface. Funktion: En avanceret Mp3spiller med forskellige styringsmuligheder, velegnet til brug i museer, teatre, udstillinger

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. 1. Figuren viser grafen for en funktion f. Aflæs definitionsmængde og værdimængde for f. # Aflæs f

Læs mere

ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning Generelt: ELCANIC A/S COUNTER Type CNT150 er en microprocessor baseret tæller. Specielt designet

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2

Læs mere

Måling af spor-afstand på cd med en lineal

Måling af spor-afstand på cd med en lineal Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Det grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. En parabels skæring med x-aksen kaldes nulpunkter eller rødder.

Det grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. En parabels skæring med x-aksen kaldes nulpunkter eller rødder. Parabler En funktion med grundformlen y = ax 2 + bx + c kaldes en andengradsfunktion. Det grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. 1. Hvis a = 0, er det ikke en andengradsfunktion.

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere