Opgaver i fysik lyd og lys bølger
|
|
- Gunnar Frandsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgaver i fysik lyd og lys bølger Indhold B1 Lyd og lys på Månen og Mars... 2 B2 Fart af bølgepuls... 2 B3 Lydens fart i luftarter... 3 B4 Ekkolod... 3 B5 Hurtige biler og fly... 4 B6 Hvalers kommunikation... 4 B7 Vandbølger... 5 B8 Harmonisk svingning amplitude og periode... 5 B9 Matematisk beskrivelse af harmonisk bølges bevægelse... 6 B10 Tsunamibølger... 7 B11 Kammertonen A... 8 B12 Lydintensitet og decibelskala... 8 B13 Doppler-effekt - formler... 9 B14 Dopplereffekt vild kørsel...10 B15 Dopplereffekt stjerne...10 B16 Stående bølger på snor...10 B17 Halvåbent resonansrør med variabel længde lydens fart i luft...11 B18 Resonansrør øregang, hørelse...12 B19 Optisk gitter og laserlys...12 B20 Sporafstand på cd, dvd og blue ray disk...12 B21 Synligt lys bølgelængder og frekvenser...14 B22 Superpositionsprincip og interferens - stødtoner...14 B23 Lysets fart...16 B24 Superpositionsprincippet konstruktiv og destruktiv interferens...17 B25 Aktiv støjdæmpning destruktiv interferens
2 B1 Lyd og lys på Månen og Mars Vi forestiller os i denne opgave, at du er landet på Månen og vil fejre nytår. a) Jordens måne har ingen atmosfære. Vil det sige, at du ikke kan høre når et kanonslag fyres af på Månen? Stiger røgen til vejrs? b) Kan glimtet fra eksplosionen ses? c) Har Mars en atmosfære? Kan man høre lyde på Mars? Findes der lydoptagelser? B2 Fart af bølgepuls Nedenfor ses to øjebliksbilleder af en puls på en snor. Tidspunkterne for de to billeder er angivet på figurerne. a) Bestem pulsens fart 2
3 B3 Lydens fart i luftarter Formlen til beregning af lydens fart v i luftarter er v = c p k T c v m lydens fart i luftart Her er c p luftartens varmefylde ved konstant tryk, og c v er luftartens varmefylde med konstant rumfang. T er den absolutte temperatur, og m er molekylernes gennemsnitlige molekylmasse. Endelig er k Botzmanns konstant. For to-atomige gasser som N2 eller O2 er c p c v = 7 5, og for en-atomige gasser som He, Ne er c p c v = 5 3 a) Beregn lydens fart i tør atmosfærisk luft ved 20 C, idet det oplyses, at middelmolekylmassen er 29,0 u b) Beregn lydens fart i helium ved 20 C Når et menneske taler, er bølgelængden af de frembragte lyde bestemt af størrelsesforholdene i strubehovedet. c) Kan du forklare, at man med helium i lungerne taler med en høj, pibende stemme? B4 Ekkolod Lydens fart i vand er omkring 1490 m/s. Fra et skib sendes et ekkolod-signal mod bunden, og signalet kommer retur efter 0,51 sekunder. Hvor dybt er der på skibets position? 3
4 B5 Hurtige biler og fly Det er lykkedes at få en bil til at køre hurtigere end lyden. Lydens fart i luft er 343 m/s ved 20 C. a) Hvad står der på speedometeret (enhed: km/h) når bilen når lydens fart? I et fransk-britiske samarbejdsprojekt byggedes 20 Concorde overlydspassagerfly, der kunne flyve med op til 2,02 gange lydens fart. I de højder hvor flyet fløj (op til 18 km), er lydens fart 294 m/s. b) Hvad er flyets fart i enheden km/h? c) Hvor lang tid varede turen fra Paris til New York (5850 km)? Concorden - et overlydspassagerfly ( B6 Hvalers kommunikation Lydens fart i vand er omkring 1490 m/s. Blåhvaler kan kommunikere ved frekvenser helt ned til 14 Hz. a) Beregn bølgelængden af lyde fra en blåhval, der kommunikerer ved 14 Hz 4
5 På grund af menneskabt støj i havet kan blåhvaler kun kommunikere over afstande på omkring 160 km, hvor det tidligere var cirka 10 gange længere. b) Hvor lang tid går der mellem afsendelsen af lyd fra en hval til modtagelsen hos en anden hval i afstanden 160 km? (kilde: B7 Vandbølger Når vandbølger bevæger sig mod stranden, kan det være store vandmængder, der er i bevægelse. Hvorfor bliver stranden ikke hurtigt oversvømmet af alt det vand? B8 Harmonisk svingning amplitude og periode En harmonisk svingning kan tilnærmelsesvis opnås ved at hænge et lod op i en fjeder, ophængt i et stativ på et bord, og lade loddet foretage lodrette svingninger. Herved vil loddets højde over bordet variere som en sinusfunktion: y(t) = y 0 + A sin ( 2π T t) Harmonisk svingning Her er y 0 loddets højde over bordet når det hænger i hvile, A er svingningens amplitude som er det største udsving i forhold til hvilehøjden y 0. Den tid, en fuld svingning varer (fx tiden der går fra max højde til næste max højde), er betegnet med T og kaldes svingningens periode. Den variable t et tiden. Hvis du selv vil tegne funktionen, skal du huske, at tegneprogrammet skal regne vinkler i radiantal og ikke grader. Hvis du foretrækker grader, skal du skifte 2π ud med 360 (grader) i formlen ovenfor. Et eksempel ses på figuren herunder. 5
6 Benyt figuren ovenfor til at besvare følgende spørgsmål: a) Aflæs hvilehøjden y 0 b) Aflæst svingningens amplitude A c) Aflæs svingningens periode T d) Lav en harmonisk svingning med en fjeder og et lod, og mål hvilehøjde, amplitude og periode for denne svingning. Prøv at ændre loddets masse og gentag målingerne. B9 Matematisk beskrivelse af harmonisk bølges bevægelse En matematisk beskrivelse af en harmonisk bølges bevægelse langs x-aksen er givet ved funktionen y(x, t) = A sin (2 ( t x )) Udsving fra y(x, t) = 0 T λ Her er A bølgens amplitude, T er perioden for bølgen, og λ er bølgelængden. Når funktionen ovenfor skal tegnes, skal tegneprogrammet regne i vinkelmålet radiantal. Er du mere tryg ved at regne med grader, skal du i formlen udskifte 2 med 360 (grader). Vi får et øjebliksbillede (snapshot!) af bølgen ved at vælge tiden t (fx sætte t = 10 s) og på dette tidspunkt tegne y som funktion af x. På ovenstående figur er tegnet et øjebliksbillede af en harmonisk bølge. a) Benyt figuren til bestemme bølgens amplitude A og bølgens bølgelængde λ Omvendt får vi et billede af tidsafhængigheden et bestemt sted i bølgen hvis vi vælger en fast værdi for stedet x. 6
7 For samme bølge ses herover en (t, y) graf for stedet x = 0 m. b) Benyt figuren ovenfor til at bestemme bølgens periode T c) Brug svarene i a) og b) til at beregne bølgens fart v d) Tegn øjebliksbilleder for bølgen til tidspunkterne t = 0s, t = 1s og t = 2s med dine værdier af amplitude, bølgelængde og periode. Hvordan er bølgens bevægelse? Antag, at vi surfer på bølgen, dvs. vi følger bølgens bevægelse med en konstant værdi af y, fx 2,0 m e) Hvad kan man sige om den såkaldte fase 2 ( t x ) når vi surfer? T λ B10 Tsunamibølger Tsunamibølger er vandbølger skabt af forskydninger mellem tektoniske plader i havbunden. Farten af disse bølger kan blive meget stor på dybt vand. Følgende formel kan anvendes: v = g h Tsunamibølges fart Her er v tsunamibølgens fart, g er tyngdeaccelerationen, og endelig er h dybden af havet. Vi antager, at tyngdeaccelerationen er 9,8 m/s 2, og at havdybden er 4000 m. a) Beregn tsunamibølgens fart, både med enheden m/s og med enheden km/h. Kan et passagerfly følge med? Bølgelængder for disse bølger kan være mere end hundrede kilometre på dybt vand. Vi antager, at bølgelængden er 150 km (det svarer til bredden af forskydningszonen, hvor havbunden pludselig enten løftes eller sænkes op til nogle meter. Længden af forskydningszonen kan være fx 1000 km). b) Beregn perioden for denne bølge 7
8 Bølgens fart vil falde voldsomt når bølgen når ind på lavere vand, mens bølgens periode vil være den samme. c) Brug formlen ovenfor til at beregne bølgens fart og bølgelængde på dybden 40 m Når bølgens energi er den samme som på dybt vand og bølgelængden på mindre dybder bliver meget mindre, vil bølgens amplitude til gengæld vokse voldsomt. En mur af vand vil ramme kysten eventuelt med voldsomme ødelæggelser til følge. Kilde: Tsunamiens fysik, af Benny Lautrup B11 Kammertonen A Den såkaldte kammertone er en svingning med frekvensen 440 Hz (tonen A). Mange stemmegafler har netop denne frekvens. a) Idet et oplyses, at lydens fart i luft ved 20 C er 344 m/s, skal du beregne bølgelængden svarende til kammertonen To oktaver lavere finder vi også tonen A ved 110 Hz. Det er netop frekvensen, som den næsttykkeste guitarstreng svinger med. Strengens længden er 65,6 cm, som i grundsvingningen er en halv bølgelængde. b) Beregn bølgelængden i luft og bølgefarten på guitarstrengen Stemmegaffel: må vi lige bede om kammertonen, tak B12 Lydintensitet og decibelskala Vi antager i denne opgave, at lydintensiteten fra lydkilden aftager med kvadratet på afstanden (afstandskvadratloven). Hvis lydenergien fordeles ligeligt i alle retninger, vil lydintensiteten være givet ved formlen P I = SI-enhed: [I] = W Lydintensitet 4πr 2 m 2 Her er P den af lydgiveren udsendte lydeffekt, r er afstanden til lydkilden. Det er dog langtfra altid, at lyden fordeles ligeligt i alle retninger, men ikke desto mindre vil lydintensiteten aftage med kvadratet på afstanden fra en mindre højttaler, hvis man fjerner sig i en bestemt retning fra denne. 8
9 Lydniveauet L er defineret ved L = 10 log ( I I 0 ) enhed: db Lydniveau Lydniveauet måles i decibell (db). Desuden er I 0 = W m2, som er den svagest hørbare lydintensitet (L = 0 db). Antag at en højttaler udsender en lydeffekt på 1000 W ligeligt i alle retninger. Du befinder dig i afstanden 15 m fra denne. a) Beregn lydintensiteten og lydniveauet i denne afstand fra højttaleren b) Hvad sker der med lydintensiteten og lydniveauet hvis du fjerner dig til 30 m s afstand? c) Hvor langt skal du væk for at lydniveauet når ned på 85 db, som er grænsen for støj på arbejdspladsen ved 8 timers arbejde? d) Undersøg, om der er lovmæssige begrænsninger for lydniveauet ved fx festivaler i Danmark B13 Doppler-effekt - formler I denne opgave betegnes lydens fart med v og lydgiverens fart med u. Bølgelængder betegnes med λ og lydbølgens periode betegnes med T. Når lydgiveren bevæger sig mod dig, vil lydgiveren i tidsrummet mellem udsendelsen af to bølgetoppe bevæge sig et stykke i retning af dig. Herved bliver afstanden mellem de to bølgetoppe, der er på vej mod dig, (altså bølgelængden) mindre. a) Begrund, at denne ændrede bølgelængde er givet ved λ 1 = λ u T hvor λ er bølgelængden når bølgegiveren ikke bevæger sig. b) Forklar, at denne formel kan omskrives til λ 1 = λ (1 u v ) bølgegiver mod iagttager mindre bølgelængde Benyt hertil, at v = λ T c) Begrund, at den tilsvarende ligning for frekvenserne er f 1 = f/(1 u v ) bølgegiver mod iagttager højere frekvens 9
10 d) Find selv de tilsvarende formler når bølgegiveren bevæger sig væk fra dig B14 Dopplereffekt vild kørsel En bilist har helt glemt, at der er noget der hedder fartgrænser. Han kører med halvdelen af lydens fart. Og med hornet i bund. Hornets frekvens er 200 Hz når bilen er i hvile, og lydens fart er 344 m/s. (Brug gerne formler fra forrige opgave) a) Hvad er bølgelængden af hornsignalet når bilisten holder stille? b) Hvad er bølgelængden og frekvensen når bilisten bevæger sig lige mod dig? c) Hvad bliver bølgelængde og frekvens når bilisten bevæger sig bort fra dig? B15 Dopplereffekt stjerne Når en bølgegiver bevæger sig mod iagttageren, vil bølgelængderne fra denne formindskes. a) Begrund formlen se betegnelser i opgave om dopplereffekt og formler λ λ 1 λ = u v b) En stjerne bevæger sig i retning mod Jorden med farten 200 km/s. Hvor mange % vil bølgelængderne i stjernens lys formindskes med? B16 Stående bølger på snor Når en snor spændes op, vil bølgefarten (som bestemmer frekvenserne af svingningerne på snoren) på denne være givet ved formlen v = F μ Bølgefart på snor/streng Her er v bølgefarten, F er snorspændingen (den kraft, snoren er spændt op med), og endelig er strengens masse pr. længdeenhed. a) Gør rede for SI-enhederne i ligningen ovenfor For grundsvingningen på snoren/strengen er den svingende snors længde en halv bølgelængde. Frekvensen af grundsvingningen (1 bug) kan herefter bestemmes af ligningen f 1 = v λ = 1 2 l F μ Frekvens af grundsvingning Her er den svingende snors længde betegnet med l. 10
11 b) Hvad sker der med grundsvingningens frekvens, hvis snorspændingen fire-dobles? c) Hvad sker der med grundsvingningens frekvens, hvis snorens masse pr. længde firedobles? En vandret snor med den svingende længde 1,50 m har en masse pr. længde på 2,50 g/m. Denne snor spændes op med et lod, der hænger i snoren over en trisse ved bordkanten. Loddets masse er 200 g. d) Beregn bølgefarten og grundsvingningens frekvens for denne snor Ved første og anden oversvingning er der på snorens længde hhv. 2 halve og 3 halve bølgelængder (eller hhv. 2 og 3 buge). e) Beregn bølgelængde og frekvens for disse svingninger f) Ved eftervisningen af bølgefartformlen ovenfor skal du selvfølgelig bestemme kraften F og bølgefarten v uafhængigt af hinanden i en måleserie med en bestemt snor. Ved grafisk eftervisning, hvordan kan du opnå at du får en graf med μ som hældningskoefficient? B17 Halvåbent resonansrør med variabel længde lydens fart i luft En højttaler anbringes over et halvåbent resonansrør, fx et rør med variabel væskehøjde. Ved en given frekvens ændres længden af resonansrøret indtil en forstærkning (resonans) høres. Rørets længde måles (s 1 ). Herefter ændres resonansrørets længde igen. Antallet af nye resonanser, der stødes på undervejs, tælles (n), og ved at passende antal stoppes, hvorefter rørets længde måles igen (s 2 ). Måleresultater ses i skemaet nedenfor. Temperaturen i lokalet var 20 C. frekvens/hz rørlængde s 1 /cm rørlængde s 2 /cm resonanser n ,5 52, ,3 49,4 7 Idet du sikkert ved, at afstanden mellem resonanserne i dette tilfælde er en halv bølgelængde, skal du besvare følgende: a) Bestem bølgelængderne og lydens fart i luft ud fra de to sæt målinger b) Sammenlign med 344 m/s, som er lydens fart ved 20 C 11
12 B18 Resonansrør øregang, hørelse Øregangen fungerer som et halvåbent resonansrør. Hos et voksent menneske er længden af øregangen omkring 2,5 cm. Man kunne kalde øregangen en kvartbølge-resonator, fordi øregangens længde netop er en kvart bølgelængde for resonansfrekvensen. Et menneskes hørelse er mest følsomt i området Hz. Det hænger sammen med resonansrørsvirkningen, som kan forstærke lyden 6 8 gange i dette område. a) Beregn den største bølgelængde, der kan forstærkes af øregangen. Hvilken frekvens svarer til denne bølgelængde, hvis lydens fart er 344 m/s? Stemmer det med det mest følsomme område omtalt ovenfor? Et ungt menneske kan normalt høre frekvenser fra omkring 20 Hz til Hz. b) Hvilke bølgelængder svarer det til? En del unge mennesker har dog nedsat hørelse bl.a. som følge af at de har lyttet til for høj musik i deres høretelefoner. c) Lav en måling i klassen, hvor der med en højttaler koblet til en tonegenerator begyndes med de lave frekvenser og langsomt skrues op. Se hvem der kan følge med længst op i frekvens B19 Optisk gitter og laserlys Et optisk gitter har 300 streger pr. mm, og det belyses af en grøn laserstråle med bølgelængden 532 nm. Laserstrålen rammer vinkelret ind på gitteret. a) Beregn gitterkonstanten. Angiv resultatet i enheden nm b) Beregn afbøjningsvinklerne mellem 0. ordens strålen og 1. ordens strålen, og mellem 0. ordens strålen og 2. ordens strålen c) Hvor mange ordener kan fås med denne kombination af optisk gitter og laserlys? B20 Sporafstand på cd, dvd og blue ray disk Afstanden mellem sporene på en cd er 1,6 m. En cd belyses af en laserstråle med bølgelængden 532 nm. Strålen rammer vinkelret på cd-skivens overflade. a) Brug gitterformlen til at beregne vinklen mellem den reflekterede 0. ordens stråle og de reflekterede 1. ordens stråler b) Hvor mange ordener kan opnås med denne kombination af sporafstand og laserlys? 12
13 c) Besvar samme spørgsmål for en dvd med sporafstanden 0,74 m og en blue ray disk med sporafstanden 0,32 m cd-ernes spejling af lyset er en følge af de tætliggende spor 13
14 B21 Synligt lys bølgelængder og frekvenser bølgelængder og frekvenser for synligt lys Synligt lys har i vacuum bølgelængder fra 380 til 740 nm. a) Idet lysets fart er m/s, skal du beregne de tilhørende frekvenser. Stemmer det med tabellens oplysninger? b) Hvorfor mon bølgelængderne kaldes vacuum-bølgelængder? B22 Superpositionsprincip og interferens - stødtoner Superpositionsprincippet for bølger siger, at den resulterende bølges udsving på et givet tidspunkt og sted er lig med summen af de enkelte bølgers udsving på samme tid og sted. Eller matematisk: y res (x, t) = y 1 (x, t) + y 2 (x, t) superpositionsprincippet Som eksempel ser vi herunder tidsvariationen af to bølgers udsving på et fast sted, hvor bølgerne mødes. I samme koordinatsystem er tegnet den resulterende bølges udsving. 14
15 To bølger mødes og interfererer De to enkelte bølgers udsving (den røde og den blå) på det sted, hvor de mødes, ses på figuren ovenfor, sammen med den resulterende bølge (sort). a) Prøv at forklare tidsforløbet af den resulterende bølges udsving Udsvinget er målt i tryk-enheden Pa (Pascal). Det kunne være trykvariationerne fra to kraftige lydbølger, der mødes. b) Aflæs perioderne for den røde og den blå svingning og beregn de tilsvarende frekvenser c) Prøv med to højttalere og to funktionsgeneratorer at frembringe de to lydbølger. Hvordan lyder den resulterende lydbølge? Prøv også at lade de to frekvenser nærme sig hinanden så vil du tydeligt kunne høre interferensen! (stødtoner). Se figuren nedenfor, hvor frekvensforskellen er 18,2 Hz. 15
16 Stødtoner høres tydeligst når frekvensforskellen på de to toner er lille d) Hvis du selv vil tegne stødtone-billedet ovenfor, skal du bruge de to funktioner y1(t) = 2 sin ( 2π 5 t) og y2(t) = 2 sin (2π 5.5 t) Et passende y- og t-område kan du se på figuren. B23 Lysets fart Lysets fart er i dag fastsat til c = m/s, eller omtrent km/s. Benyt dette til at besvare de følgende spørgsmål. Jordens omkreds er tæt på km a) Hvor mange gange kan lyset nå rundt om Jorden på et sekund? Gennemsnitsafstanden til Månen er km. b) Hvad er afstanden til Månen, udtrykt i lys-sekunder? Jordens gennemsnitsafstand til Solen er 149,6 mio. km. c) Hvad er afstanden til Solen, udtrykt i lys-minutter? d) Hvor mange procent af lysets fart udgør lydens fart (344 m/s)? 16
17 B24 Superpositionsprincippet konstruktiv og destruktiv interferens På nedenstående to figurer ses to øjebliksbilleder af bølger (rød og blå), der møder hinanden. De er tegnet som de ville se ud hvis den anden bølge ikke også var der. Tegn den resulterende bølge. Vær præcis med din tegning. 17
18 B25 aktiv støjdæmpning destruktiv interferens Aktiv støjbekæmpelse har til formål at nedsætte eller fjerne den støj, der når øret. Ordet aktiv betyder i denne forbindelse at der dannes antistøj, der sammen med støjen giver en reduceret støjbelastning. I praksis måler en mikrofon i eller uden på høretelefoner den indkommende lyd fra omgivelserne, og ud fra dette lydsignal genereres et antilydsignal, der via højttalerne i høretelefonerne sendes mod øregangen sammen med det oprindelige lydsignal. Princippet er illustreret på figuren nedenfor. Den indkommende (blå) lydbølge måles med en mikrofon, og et elektronisk kredsløb genererer så ud fra denne en (rød) anti-lydbølge. Den resulterende lydbølge (sort) er meget svagere, dvs. har mindre amplitude end den oprindelige lydbølge. Ideelt set skal antilydbølgen sammen med lydbølgen give en resulterende bølge med en trykændring på 0. a) Brug superpositionsprincippet til at forklare, hvordan den resulterende bølge på figuren fremkommer Nogle høretelefoner kan dæmpe støj med helt op til 55 db. b) Hvor mange gange er lydintensiteten formindsket i dette tilfælde? 18
Elevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereGlamsdalens Idrætsefterskole 1
1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne
Læs mereSvingninger. Erik Vestergaard
Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.
Læs mere2 Erik Vestergaard
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Opdateret 2019. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereØvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.
Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereInterferens og gitterformlen
Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,
Læs mereInterferens mellem cirkelbølger fra to kilder i fase Betingelse for konstruktiv interferens: PB PA = m λ hvor m er et helt tal og λ er bølgelængden
Interferens mellem cirkelbølger fra to kilder i fase Betingelse for konstruktiv interferens: PB PA = m λ hvor m er et helt tal og λ er bølgelængden På figuren er inegnet retninger (de røde linjer) med
Læs mereBrydningsindeks af luft
Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereMåling af spor-afstand på cd med en lineal
Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereSvingninger og bølger
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer
Læs mereLydteori. Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag.
Lydteori Introduktion Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag. Strålerne er en orklaringsmodel, der mere eller mindre godt beskriver virkeligheden. Lyd er bølger a lutmolekyler, der skubber
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mereØvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport
Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereVores logaritmiske sanser
1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle
Læs merewwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber
wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter
Læs mereNedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:
Appendiks 1: Om svævning: Hvis to toner ligger meget tæt på hinanden opstår et interessant akustisk og matematisk fænomen, der kaldes svævning. Det er dette fænomen, der ligger bag alle de steder, hvor
Læs mereIndhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...
Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...
Læs mereDen harmoniske svingning
Den harmoniske svingning Teori og en anvendelse Preben Møller Henriksen Version. Noterne forudsætter kendskab til sinus og cosinus som funktioner af alle reelle tal, dvs. radiantal. I figuren nedenunder
Læs mereIndhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt
Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereIndhold. Svingninger & lyd Side_1
Indhold Svingninger... 3 Egensvingninger og egenfrekvens... 3 Tacoma broen Ingeniørernes mareridt... 4 Bølgers egenskaber... 5 Bølger reflekteres... 5 Bølger interfererer... 5 Vandrende bølger... 6 Stående
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereLidt om lyd - uden formler
Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger
Læs mereintroduktion TIL LÆREREN
Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen
Læs mereInterferens og optisk gitter
Interferens optisk gitter eller vidste du, at coscos cos Børge Nielsen, Egedal Gymnasium HF, x x 1 x 305 cos x1? 05, Vi ønsker af en endnu ubegribelig grund at beregne summen A x cos0 cos coscos n1 Ay
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Fredag den 31. maj 019 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX191 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 10 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereEksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx)
Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx) Af Morten Stoklund Larsen og Anne Handberg Pedersen Denne note indeholder forfatternes forslag til, hvordan opgaver til brug ved den mundtlige
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs merePolarisering. Et kompendie om lysets usynlige egenskaber
Polarisering Et kompendie om lysets usynlige egenskaber Hvad er polarisering? En bølge kan beskrives på mange måder. Den har en bølgelængde, en frekvens, en hastighed, en amplitude og en bevægelsesretning.
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mereGrundlæggende lydtekniker kursus
Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer
Læs mereVUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri
VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner
Læs mereKapitel 7. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse Øvelse a = 3 0, = 8 2,6 3 = 25 3, , =
ISBN 978877066879 Kaitel 7 Øvelse 71 1 3 4 ( x + 6) ( x 4) (y + 3 z) (y 3 z) (m + 10) Øvelse 74 a 3 5 = 4,6 49 7 = 7,0 3 0,1875 16 = 8,6 3 = 5 3,57148 7 = 10 0, 76930 13 = Stregerne over tallene efter
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereHårde nanokrystallinske materialer
Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses
Læs mereTryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov
Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.
Læs mereFysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer
Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6
Læs mereKræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.
Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den
Læs mereBetjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116
CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv
Læs mereIndhold. Doppler effekten for lyd. v O
Læs 17.4,18.1+7, 37.1-+5-6, 38.6 (de første -3 sider om polarisering), 39.4 (kun det sidste afsnit om Dopplereffekten) Indhold Indhold...1 Doppler effekten for lyd... 1 Blood flow måling med ultralyd...
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl
Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt
Læs mereMatematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC
Matematik C Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (3 timer) 2HF093-MAC Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006
Den Naturvidenskabelige acheloreksamen Københavns Universitet Fysik 1-14. september 006 Første skriftlige evaluering 006 Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 9 spørgsmål. Skriv tydeligt navn og fødselsdato
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.
Læs mereLydens univers Lærerens bog med øvelser
10 Lydens univers Lærerens bog med øvelser Anette Sønderup Ny Prisma 10. Lydens univers Lærerens bog Samhørende titler: Ny Prisma 10. Lydens univers Elevbog Forfattere: Anette Sønderup Forlagsredaktion:
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2
Læs mereElektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen
Elektromagnetisme 14 Side 1 af 1 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter samt sammenhængen mellem disse felter og de feltskabende ladninger
Læs mereLyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev
NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og
Læs mereElektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen
Elektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter. I det flg. udledes en ligning, der opfyldes af hvert enkelt felt.
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål
Læs mereFaldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Læs mereJævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereSammenhæng mellem variable
Sammenhæng mellem variable Indhold Variable... 1 Funktion... 2 Definitionsmængde... 2 Værdimængde... 2 Grafen for en funktion... 2 Koordinatsystem... 3 Koordinatsæt... 4 Intervaller... 5 Løsningsmængde...
Læs mereUafhængig og afhængig variabel
Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig
Læs mereFysiknoter 1. Bølgebevægelser. Contents. Udbredelse af forstyrrelser
Fysiknoter I denne første forelæsning vil vi indledningsvis se på generelt på bølgefænomener (6,,4), fortsætte med noget om lydbølger (7-4), og slutte med ultralyd, hvor vi skal se på kapitel og i denne
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA
GUX Matematik A-Niveau August 05 Kl. 9.00-4.00 Prøveform a GUX5 - MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne til 0 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål indgår med lige vægt
Læs mereDer er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd
Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på
Læs mere