JYLLINGE. Det skal der ske maj 2015

Transkript

1 JYLLINGE Det skal der ske maj 2015

2 Indhold Med Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte har borgere og aktører i Jyllinge sammen med Roskilde Byråd lagt en retning og rammerne for den videre udvikling af Jyllinge Bymidte, der bliver samlende for hele Jyllinge. Side Forord 1 Hovedgrebene 2 Status - foråret De kommende 4 års prioriteringer 4 Fjordkilen 5 Centerkvarteret 6 Landsbyen 7 Det Grønne Bånd 8 Trafik 9 Budgetforslag 10 Økonomioversigt 11 Handleplan for Jyllinge beskriver de konkrete aktiviteter og anlægsinvesteringer, som Byrådet vil sætte igang i de kommende 4 år. Desuden præsenteres de private initiativer, der understøtter udviklingsprogrammets realisering. Handleplanen er et dynamisk dokument, som opdateres årligt. Handleplanen er opbygget omkring indsatsområderne i Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte: CE INTERAKTIVE P-PLADSER PROMENADE / LØBESTI MED FORSKELLIGE AKTIVITETER RÆKKEHUSE HALLERNE: Fjordkilen Centerkvarteret Landsbyen Det Grønne Bånd Samt det tværgående indsatsområde: Trafik, der omfatter forbedring af de trafikale forhold for hele Jyllinge, og tager udgangspunkt i Trafikplan for Jyllinge der blev udarbejdet i foråret Handleplanen afsluttes med et budgetforslag, som søger at give et samlet overblik over økonomien i realiseringen af Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte. 1 Ideskitse fra Udviklingsprogrammet for Jyllinge Bymidte Udover de projekter, der nævnes i handleplanen for Jyllinge, arbejdes der intensivt med klimasikring af Jyllinge Nordmark i forhold til stormflod, oversvømmelser fra Værebro å og regn. Disse projekter er belyst i Handleplan for Vand og Klimatilpasning, og indgår derfor ikke i nærværende handleplan. INTERAKTIVT LANDSKAB RÆKKEHUSE INTERAKTIVE P-PLADSER TENNISBANER SKOLEHAVER NYE P-PLADSER 6 RÆKKEHUSE VENDEPLADS TIL SKOLEN

3 Hovedgrebene Visionen Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte tager afsæt i Jyllinges eksisterende kvaliteter. Visionen er, at Jyllinge får en levende og samlende bymidte, hvor der er sammenhæng mellem blåt og grønt, historie og nutid, fordybelse og byliv. Hovedgrebene koncentrerer sig om de 4 indsatsområder. Fjordkilen Centerkvarteret Jyllinge Parkvej kan sammen med Kirkebjergvej udvikles til at blive Jyllinges markante rygrad, der binder Jyllinge sammen fra baglandet med Gulddysseskoven i øst til fjorden i vest. Jyllingecentret, Jyllinge skole, Jyllingehallerne, samt biblioteket ligger centralt i Jyllinge. Centerkvarteret skal udvikles til at blive et stærkt, klart centrum, der er samlingspunkt for livet i jyllinge. Trafik Trafikken til og fra Jyllinge afvikles primært via Jyllinge Parkvej. Trafikplan for 2014 anbefaler en tilslutning til A6 fra Møllevej, samt en forbindelse mellem Osvej og Møllevej. Disse projekter forventes at ændre trafikmønsteret i Jyllinge, så trafikken på Bygaden og Jyllinge Parkvej mindskes, mens Møllevej bliver udbygget til en hovedfærdselsåre med fortov og cykelsti. Landsbyen Det Grønne Bånd Landsbyen ligger som en perle for enden af Fjordkilen, med sin historie, kulturværdier og gamle kirke og med den smukke udsigt over fjorden. Landsbyen skal markere sig som Jyllinges perle, og der skal skabes bedre adgang til fjorden! Jyllinge har mange grønne områder, som Jyllinges borgere kan få meget mere ud af, når de med simple midler bliver bundet sammen til et grønt bånd, der strækker sig fra fjorden til Gulddysseskoven. Roskilde Fjord Lystbådehavnen Fiskerihavnen Klinten Biblioteket Jyllinge kirke Landsbyen Jyllingehallerne Centerkvarteret Jyllinge skole Jyllinge centret Fjordkilen Det Grønne Bånd Baunehøjskolen Spraglehøj Idrætsanlæg Gulddysse skov 2

4 Status - forår 2015 Roskilde Byråd vedtog i foråret 2013 et udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte efterfulgt af handleplaner i 2013 og Handleplanen danner grundlag for og koordinerer de forskellige projekter i Jyllinge. Her er status opgjort på de projekter, der har været i gang i 2014, samt det forventede forløb af nye projekter i 2015: Fjordkilen F2 Plan for Fjordkilen Vest Et forslag til en landslabsplan for omdannelse/ omlægning af strækningen fra fjorden over Bygaden 28 op langs Kirkebjergvej til et sammenhængende grønt forløb med forbindelse til fjorden er blevet kvalificeret på et borgermøde i efteråret I foråret 2015 detailprojekteres forslaget. I løbet af 2. halvår 2015 forventes en ny lokalplan for udstykninger fra Bygaden 28 og 29 at komme i høring. F3 og F6 Fjordkilen Vest, fase 1 og 2 Anlægsarbejdet påbegyndes i 2015, og forventes færdiggjort inden udgangen af året. Kun det, der skal anlægges på Bygaden 28 udsættes indtil bygningerne nedrives, når Jyllingehallerne igen er fuldt funktionsdygtige. Centerkvarteret C1 P-plads og flytning af tennisbaner Der er i 2014 anlagt en ny p-plads med ca. 140 pladser ved Jyllingehallerne. C2 Centerudvidelse Den planlagte nye lokalplan for udvidelse af Jyllingecentret er i 2014 blevet annulleret. Det er derfor forsat den eksisterende lokalplan 1.55, der gælder. Det forventes, at Jyllingecentret i de kommende år udvider efter den gældende lokalplan. 3 C5 Helhedsplan for Halområdet En helhedsplan for halområdet er igangsat i januar Helhedsplanen skal sætte rammerne for udvikling af området til et dynamisk idræts-, fritids- og kulturcentrum med faciliteter til bibliotek, kulturskole og hallerne, samt boligbyggeri. Friarealerne skal udvikles til et rekreativt område med plads til spontan lege og sport. Helhedsplanen koordineres med genopbygningen af Jyllingehallerne, så der opnås bedst mulig synergi. Helhedsplanen forventes vedtaget i 4. kvartal Landsbyen L1 Jyllinge Fjordbad Der har i efteråret 2014 været holdt en workshop med borgerne i Jyllinge om en ideskitse til et fjordbad. Workshoppen har givet anledning til at bearbejde projektet inden en evt. ny høring. Det Grønne Bånd G1 Sundhedsspor og G2 Selvorganiseret idræt og leg En træningsstation ved sundhedssporet, en krolfbane, 2 nedgravede trampoliner samt slackline ved Baunestien er anlagt i En 5 km opmålt og markeret løberutesamt træningspavilloner ved Hallerne forventes anlagt i og koordineres med helhedsplanen for Halområdet. G6 Rekreation og rolige omgivelser I Det Grønne Bånd indrettes områder til rekreation i parken øst for Jyllingecentret og i Fjordkilen Vest. G7 Grøn forbindelse mod nord Forbindelsen mellem halområdet og Helligkorsparken nord for skal gøres mere tydelig, så det opleves naturligt at fortsætte fra det ene grønne område til det andet. G9 Grøn forbindelse mod øst Der skal skabes en forbindelse over Spraglehøjområdet mellem Baunestien og lyskrydset Jyllinge Parkvej/A6, så man let ledes fra de grønne områder i Jyllinge til Gulddysseksoven på den anden side af A6. Trafik T3 Sikre stier Trygheden på stierne i Jyllinge skal i 2015 forbedres med ændring af nogle krydsninger, beplantning og belysning. T6 Cykelbusser I samarbejde med skolerne skal følgeordning som cykelbusser afprøves i T6 Trafikløsning Jyllinge Bymidte, fase 2 En analyse af trafiksituationen i Jyllinge Bymidte er udarbejdet foråret Som følge af analysen skal der i 2015 bl.a. anlægges en rundkørsel på Jyllinge Parkvej og Bygaden genindrettes som 1+2 vej, men med fartdæmpende foranstaltninger, og fremtidige trafikprojekter er under planlægning. Jyllinge Nordmark Handleplanen omhandler primært bymidten i Jyllinge, hvorfor Jyllinge Nordmark ikke indgår som et indsatsområde. Der sker dog meget i Jyllinge Nordmark, hvor indsatser primært omhandler klimatilpasning og sikring mod stormflod. Jyllinge Nordmark er derfor belyst i handleplan for Vand og Klimatilpasning, og for at understøtte handleplanen, kommer, der i 2015 en ny samlet klimalokalplan for Jyllinge Nordmark.

5 De kommende 4 års prioriteringer Punkterne refererer til indsatserne beskrevet på de følgende sider. F = Fjordkilen, C = Centerkvarteret,L= Landsbyen, G = det grønne Bånd, T = Trafik T4 T7 G7 T3 C9 C13 C5 T5 C11 G8 L3 T1 C10 G1 C9 G6 F5 F6 F3 F2 G11 C7, C8 C6, C12 C1 C1 C9 L2 L4 L1 T7 F3 C4 C2 T2 F7 C3 T5 F1 G6 G9 G2 G3 G4 T9 G10 G5 4

6 Fjordkilen Udfordringen Jyllinges helt gennemgående centrale akse - Fjordkilen - er Jyllinge Parkvej og Kirkebjergvej. På turen gennem Fjordkilen kommer man fra åbent land og Gulddysseskoven i øst, forbi boliger og skoler, gennem centerkvarteret til landsbyen med udsigten over fjorden i vest. Kvarterernes kvaliteter og overgangene imellem dem træder dog ikke i karakter, man fornemmer ikke hvilket kvarter man befinder sig i. Løsningen Fjordkilen er i dag en trafikeret vej, hvor hastigheden er høj og hvor det er svært at orientere sig. Med få ændringer kan Fjordkilen i stedet blive et samlende strøg for Jyllinge, hvor hastigheden bliver tilpasset de forskellige kvarterer, og hvor Jyllinge bliver bundet sammen med Gulddysseskoven og fjorden. Projekter i 2016 F4 Salg af byggegrund, Bygaden 29 Bygaden 29 samt en mindre byggegrund udstykket fra Bygaden 29 sælges. Det forudsættes, at en ny lokalplan for Fjordkilen Vest (F2) vedtages i F7 Centerkarakter i belægningen, fase 1 Der etableres en bymæssig, torve-lignende og hastighedsdæmpende belægning på Jyllinge Parkvej, på strækningen foran Jyllingecentret, for at understrege at man er i bymidten. Øvrige projekter: Rundkørsel ved krydset Jyllinge Parkvej/Baunegårdsvej/ Lindegårdsvej, se T5. Projekter i F5 Salg af byggegrunde, Bygaden 28 3 til 4 mindre byggegrunde udstykket fra bygaden 28 i overensstemmelse med lokalplan (F2) sælges. Projekter efter 2019 F7 Centerkarakter i belægningen, fase 2 Der etableres en bymæssig, torve-lignende og hastighedsdæmpende belægning på Jyllinge Parkvej, på strækningen foran Jyllingecentret, for at understrege at man er i bymidten. 5

7 Centerkvarteret Udfordringen Jyllinge Skole, Hallerne og Jyllingecentret er vigtige centrale funktioner i Jyllinge. Men området virker diffust, der er ikke en klar markering af bymidte, hverken i bygningernes karakter eller i gader og grønne områder. Bygningerne orienterer sig indad, og vender ryggen mod vejen. Men der er potentiale for, at området kan blive Jyllinges levende centrum. Løsningen Derfor skal arealerne udnyttes mere intensivt til bymæssige funktioner og aktiviteter, og nye bygninger skal orientere sig udad og med en tydelig markering af centrum. Således skal skabes grundlag for at Centerkvarteret bliver Jyllinges interessante og levende bydel, der danner naturligt samlingspunkt for Jyllinges borgere. Projekter i 2016 C6 Plads til leg, spil og sport, fase 1 Når fodboldbanerne (bortset fra en bane til skolen) er flyttet til Spraglehøj Idrætsanlæg medio 2016, kan området udvikles med baggrund i en helhedsplan for området (C5). Fase 1 er pladser til sport og leg, og strækker sig over 2015 og Projekter i C4 Markering af bycentrum Centerkvarteret kan bindes sammen med vejbelægning, fortorve og med beplantning, der markerer, at man er i Jyllinges centrum. Første fase nu, anden fase efter C7 Senioregnede boliger i halområdet Med baggrund i en ny helhedsplan (C5) for halområdet, kan der laves lokalplan for boliger på en del af området. Boligerne udformes under hensyntagen til nabobebyggelserne og Det Grønne Bånd. C8 Salg af byggegrund til senioregnede boliger i halområdet Med baggrund i en ny helhedsplan for halområdet (C5), kan der sælges byggegrund til opførelse af senioregnede boliger på en del af området. C6 Plads til leg, spil og sport, fase 2 Her kan etableres en stiforbindelse fra skolen mod Jyllinge Nordmark, som løber mellem pladserne til sport og leg, der er anlagt i fase 1 (C6). C11 Bibliotek og kulturskole fase 1 Med baggrund i helhedsplanen (C5) og efterfølgende lokalplan, kan første fase af nye faciliteter til biblioteket/ kulturskolen i synergi med Jyllingehallerne bygges. C12 Byggemodning (ny post) De tidligere fodboldbaner i halområdet skal byggemodnes til fremtidig bibliotek(kulturskolebyggeri samt 2-3 storparceller til tæt-lav boliger. Projekter efter 2019 C9 P-plader ved Hallerne Med baggrund i en ny helhedsplan for halområdet (C5), kan der anlægges nye p-pladser nord for hallerne, ved Jyllinge Skole samt ved Lindbjergvej. C10 Salg af Bygaden 19 I den ny helhedsplan for halområdet (C5), skal der tages stilling til om Bygaden 19, der i dag rummer bibliotek, skal sælges til boliger eller bevares som offentlig bygning. C13 Bibliotek og kulturskole fase 2 Med baggrund i helhedsplanen (C5) og efterfølgende lokalplan, kan anden fase af nye faciliteter til biblioteket/ 6

8 Landsbyen Udfordringen Landsbyen er Jyllinges historiske perle med direkte adgang til fjorden, det idylliske fiskerleje, de gamle gårde og krogede gader. Men landsbyens kvaliteter bliver let overset, fordi forbindelsen til resten af Jyllinge Bymidte er trist, og udsigten ikke er udnyttet. Beliggenheden ved fjorden bliver ikke brugt aktivt, og der er meget gennemkørende trafik. Projekter i 2016 Der er ikke planlagt projekter i Landsbyen i Projekter i Der er ikke planlagt projekter i Landsbyen i perioden. Løsningen Derfor skal Landsbyens særlige træk bevares og synliggøres, og beliggenheden ved fjorden skal udnyttes bedre. Den gennemkørende trafik skal reduceres, så man trygt kan færdes i landsbyen. Projekter efter 2019 L3 Bevarende lokalplan Ny lokalplan for området, der omfatter det samlede kulturmiljø. lokalplanen kan sikre bevaring af fiskerlejet og de røde karakteristiske skure, samt at nybyggeri eller ombygning på havneområdet indpasses i områdets stil. L4 Strand Der kan anlægges en mindre sandstrand ved klinten. 7

9 Det grønne bånd Udfordringen Der er et langstrakt grønt område midt i Jyllinge, samt mindre grønne pletter rundt omkring i Jyllinge Bymidte. Nogle af de grønne områder er ikke så spændende, og der er ikke en god sammenhæng mellem områderne, ligesom de ikke har en klar funktion. Projekter i 2016 G7 Grøn forbindelse mod nord I Jyllingehalområdet, skal det være tydeligt, at det grønne fortsætter mod nord med en sti til naturområdet nord for landsbyen. G9 Grøn forbindelse mod øst En sti over Spraglehøj Idrætsanlæg gennem et nyt skovbælte vest for A6 til Gulddysseskoven. Projekter i G10 Skov mod øst Der kan eventuelt skabes læ med lunde mod øst og syd, som også indeholder shelters og bålpladser. Der er ikke afsat penge til dette projekt. Øvrige projekter Grøn forbindelse i centrum, se T2 Løsningen Med få ændringer, kan de forskellige grønne områder blive til et sammenhængende grønt bånd, der strækker sig fra Gulddysseskoven i øst til fjorden i vest. De kan også forbinde Jyllinge Bymidte med det grønne område nord for. Det Grønne Bånd skal tilbyde forskellige muligheder for rekreation, idræt, bevægelse, motion og leg. Projekter efter 2019 G11 Lystbådehavnen Lystbådehavnen har mange udviklingsmuligheder som f.eks. oplevelseshavn, strandvolleybane, grill og bålsted. Projekter i lystbådehavnen kan realiseres, når der er private investorer, der er interessede. Øvrige projekter Adgang til Spraglehøj, se T9 8

10 Trafik Udfordringen Jyllinge Bymidte er præget af mange gennemkørende bilister, og hastigheden ud af Jyllinge Parkvej er høj. Det gør forholdene for gående og cyklister utrygge. For at det skal blive en velfungerende og levende bydel, er det vigtigt, at man føler sig tryg - også i trafikken, og at adgangen til centerkvarteret og parkering i området håndteres. Løsningen Derfor skal gennem-kørende trafik i landsbyen reduceres, og hastigheden i Jyllinge Bymidten skal sættes ned. Der skal være bedre adgangsmuligheder fra nord og bedre parkeringsfaciliteter. Samtidig skal forholdene for cykler og busser forbedres. Trafikplan Jyllinge Der er i 2014 blevet udarbejdet en trafikplan for Jyllinge. Trafikplanen omfatter hele Jyllinge, og fastlægger en række projekter, der sammen kommer til at forbedre trafikflowet i Jyllinge væsentligt. De her nævnte trafikprojekter udspringer alle af trafikplanen. Projekter i 2016 Der er ikke planlagt projekter i Projekter i T2 Superbusstop Busstoppestedet ved Jyllingecentret udvikles til at blive et superbusstoppested. Busstoppestedet indgår samtidig i Det Grønne Bånd, hvilkes skal kunne ses og fornemmes. T3 Sikre stier Trygheden på stierne forbedres, med ændring af enkelte vejkrydsninger, belysning og beskæring af generende beplantning. T6 Trafikløsning Jyllinge - fase 2, tilslutning til A6 via Møllevej Møllevej forlænges og tilsluttes A6 via et lysreguleret kryds, i overensstemmelse med anbefalingerne fra trafikplanen for Jyllinge fra foråret T8 Fællessti langs Værebrovej Anlæg af en fællessti langs Værebrovejs østside, vil gøre vejen mere sikker for bløde trafikanter, og vil reducere antallet af ulykker på strækningen. Cykelstien varetages i regi af Cyklistplanen. Supercykelsti Jyllinge - Egedal Station Cyklistpuljen søges om midler til supercykelsti, der forbinder Jyllinge fra rundkørslen ved Jyllinge Parkvej/ Planetvej med Egedal Station. Projekter efter 2019 T7 Trafikløsning Jyllinge - fase 3, Bromarken, ny vej Osvej forlænges til Møllevej med Bromarken, som nøglepunkt for afvikling af trafik fra Jyllinge Nordmarki overensstemmelse med anbefalingerne fra trafikplanen for Jyllinge fra foråret Sammen med tilslutningen til A6 udgør projektet en helhed. Påbegyndes i 2020, færdiggøres efter T9 Adgang til Spraglehøj udgår Øvrige projekter P-pladser i centrum, se C11 9

11 Budgetforslag I skemaet på næste side ses et bud på økonomien i handleplan for indsatserne i Jyllinge Bymidte. Budgettet er opbygget omkring de projekter, der skal gennemføres for at realisere Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte. Projekter, der allerede er realiseret eller som skal realiseres i 2015 fremgår ikke af budgetforslaget, men er beskrevet i afsnittet Status - Forår 2015, Økonomisk grundprincip Udvikling af Jyllinge bliver delvist finansieret af private grundejere og foreninger. Men der er også en stor del, der forudsætter kommunal financiering eller medfinanciering. Med et princip om, at anvende indtægter fra salg af kommunale arealer til gennemførelse af projekter i Jyllinge Bymidte, kan en del projekter realiseres uden yderligere kommunale udgifter. Fundraising og medfinansiering Målet med udviklingsprogrammet for Jyllinge Bymidte er, at skabe en bymidte der hænger sammen, og hvor der er mere byliv, end der er i dag. Der indgår nogle spændende landskabsrum og synergier mellem forskellige funktioner, der gør det interessant for fonde og medinvestorer at bidrage med økonomiske midler til udviklingen. Disse midler kan dels være med til at fremskynde investeringer, og sikre nogle mere spændende løsninger rundt omkring. I budgetoverslaget indgår en række indsatser, der kræver ekstern finansiering, for at blive gennemført. Hvis ikke der er investorer til indsatserne, går udviklingen af området ikke nødvendigvis i stå, men det kommer til at ske i et lavere tempo. Samarbejde mellem kommunen og øvrige aktører I det videre arbejde med realisering af udviklingsprogrammet, vil Roskilde kommune fortsætte den tætte dialog med borgere, foreninger mv. i Jyllinge, med henblik på udformning og nærmere funktion af de forskellige indsatser. Kommunen vil også søge at hjælpe projekter på vej, som lokale interessenter igangsætter i tråd med intentionerne i udviklingsprogrammet. Fra idé til realisering Når Roskilde Kommune modtager et projektforslag for Jyllinge Bymidte, vil forvaltningen tage en indledende dialog med aktørerne, om sammenhængen med udviklingsprogrammet. Her vil det blive afklaret, om ideen er umiddelbart realiserbar, eller om der er behov for bearbejdning for at den bedre komme til at passe med udviklingsprogrammets retning for udvikling af Jyllinge Bymidte. Mere detaljeret planlægning Ved større anlæg og byggeprojekter vil der ofte være behov for at der udarbejdes lokalplan, og der vil kunne være behov for at indhente tilladelser fra statslige myndigheder. Det gælder bl.a. i forhold til aktiviteter nær kysten. Karakteren af budgetoversigten Budgetoversigten er lavet på baggrund af skøn over udgifterne til de forskellige indsatser, der er beskrevet her i handleplanen. Detaljeringsgraden er derfor på samme overordnede niveau som beskrivelserne, og det må derfor forventes, at beløbene kan afvige, når de nærmere detaljer i projekterne bliver fastlagt. Handleplanen bliver opdateret årligt, og i takt med realisering af udviklingsprogrammet for Jyllinge Bymidte, vil beløbene afspejle de forskellige projekters fremdrift: Handleplanen vil fungere som input til den strategiske handleplan. Der er også aktive foreninger i Jyllinge med stor interesse i udvikling af Jyllinge bymidte, der kunne være medinvestorer på nogle af indsatserne. 10

12 Økonomioversigt Økonomioversigten er opdelt efter indsatsområde. Alle beløb er i 1000 kr. Fjordkilen er i Strategisk anlægsplan 2016: F.1 Centerkvarteret er i SA2016: F2+F3+F8 Det Grønne Bånd er i SA2016: F4 Trafik er i SA2016: F5+F6+F7 ANLÆGSUDGIFTER MED KOMMUNAL MEDFINANCIERING efter 2020 I alt Landsbyen Fjordkilen Centerkvarteret F7 Centerkarakter i belægningen I alt C4 Markering af bycentrum C6 Plads til leg, spil og sport, fase 1 og C7 Senioregnede boliger i halområdet (privat) 0 0 C9 P-pladser ved Hallerne C11 Bibliotek/kulturskole, fase C13 Bibliotek/kulturskole, fase C12 Byggemodning (ny post) I alt L4 Lokal strand ( er ikke nævnt i budget eller bloktekster) 0 I alt ANLÆGSUDGIFTER MED KOMMUNAL MEDFINANCIERING efter 2020 I alt Det Grønne Bånd Trafik G7 Grøn forbindelse mod nord G9 Grøn forbindelse mod øst G11 Lystbådehavnen (privat og fonde) 0 0 I alt T2 Superbusstoppested T3 Sikre stier T6 Trafikløsning, Jyllinge - fase 2, tilslutning til A6 via Møllevej T7 Trafikløsning, Jyllinge - fase 3, Bromarken - ny vej T8 Fællessti langs Værebrovej T9 Adgang til spraglehøj - udgår 0 I alt I alt - anlægsomkostninger

13 DRIFT OG INDTÆGTER DRIFT efter 2020 I alt Fjordkilen, drift Centerkvarteret drift Landsbyen drift 0 Det Grønne Bånd drift Trafik drift I alt - driftsomkostninger INDTÆGTER F4 Salg af Bygaden 29 eksisterende bolig med ca. 500 m² grund F4 Salg af 1 byggegrund på ca. 400 m² udstykket fra Bygaden F5 Salg af 3-4 byggegrunde á max. 400 m² udstykket fra Bygaden C8 Salg af byggegrund på ca m² til senioregnede boliger ved Jyllingehallerne C10 Evt. Salg af Bygaden 19 til 2 boliger (besluttes endeligt i forbindelse med helhedsplan for halområdet) I alt - indtægter Kommunal nettoudgift (- positiv, + negativ) Fonde og privat medfinanciering, skøn

14 Plan og Udvikling Postboks 100 Rådhusbuen Roskilde tlf: planogudvikling@roskilde.dk m 1 : 3000