Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik, Elektroteknik og IT samt Datateknik og IT semester (Aalborg)

Transkript

1 Studienævnet for Elektronik og IT Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik, Elektroteknik og IT samt Datateknik og IT semester (Aalborg) De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet September 2009 Side 1 af 100

2 Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik, Elektroteknik og IT samt Datateknik og IT er (inkl. basisåret) en 3½-årig uddannelse, der giver mulighed for at specialisere sig indenfor en række fagområder: proceskontrol informatik kommunikationssystemer signalbehandling Uddannelserne fokuserer på teorier, metoder og teknologier til løsning af problemer inden for et bredt anvendelsesområde. Aalborg, september 2009 Studieleder Ove Andersen Side 2 af 100

3 sfortegnelse Forord... Side 2 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel m.v.... Side Bekendtgørelsesgrundlag... Side Fakultetstilhørsforhold... Side Studienævnstilhørsforhold... Side 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil... Side Optagelse... Side Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... Side Uddannelsens normering angivet i ECTS... Side Uddannelsens kompetenceprofil... Side 4 Kapitel 3: Uddannelsens indhold... Side Projektenheden på 3. semester... Side Projektenheden på 4. semester... Side Projektenheden på 5. semester... Side Praktik... Side Afgangsprojekt... Side Oversigt over studieenheds- og projektenhedskurser... Side 24 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision... Side 27 Kapitel 5: Andre regler... Side Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang... Side Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet... Side Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne... Side Eksamensregler... Side Dispensation... Side Særligt uddannelsesforløb på 5. semester... Side Internationalisering... Side Aflysning af studieaktiviteter... Side Valgfag... Side 28 Appendix Kursusbeskrivelser - Studieenhedskurser... Side 30 Kursusbeskrivelser - Projektenhedskurser... Side 82 Side 3 af 100

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Diplomingeniøruddannelserne i Elektronik, Elektroteknik og IT samt Datateknik og IT er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 113 af 19. februar 2001 om uddannelsen til professionsbachelor og bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002 om diplomingeniøruddannelsen samt De Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Fakulteters Rammestudieordning og Retningslinier for diplomingeniørpraktik. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Diplomingeniøruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Diplomingeniøruddannelsens semester hører under Studienævnet for Elektronik og IT ESN esn.aau.dk. Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på Diplomingeniøruddannelsens 3. semester i elektronik og elektroteknik og IT samt Datateknik og IT forudsætter gennemførelse af 1. og 2. semester med følgende faggrupper: Elektroniske Systemer eller Datateknik. Studerende med anden baggrund kan søge om optagelse. Ansøgningerne behandles individuelt af ESN. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Diplomingeniøruddannelsen giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, Professionsbachelor i Ingeniørvirksomhed (på engelsk: Bachelor of engineering in electronics, electrical engineering and IT eller Diplomingeniør i datateknik og IT, Professionsbachelor i Ingeniørvirksomhed (på engelsk: Bachelor of engineering in computer engineering and IT). 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS. 2.4 Uddannelsens kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En professionsbachelor har kompetencer erhvervet i et udviklingsbaseret studiemiljø med forskningstilknytning og med relevante, obligatoriske praktikforløb i dialog med aftagerne. En professionsbachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i de centrale fag og metoder, der er behov for i professionen. Disse egenskaber kvalificerer professionsbacheloren til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for fagområdet samt til videreuddannelse på et relevant master eller kandidatstudium. Side 4 af 100

5 Beskrivelse af kompetencer: Intellektuelle En professionsbachelor skal kunne: kompetencer: Beskrive, formulere og formidle professionsorienterede problemstillinger og handlemuligheder Analysere professionsfaglige problemstillinger teoretisk og reflektere over praksis Strukturere egen læring Faglige kompetencer: En professionsbachelor skal kunne: Anvende og vurdere forskellige metoder inden for fagområdet Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier, metoder og begreber inden for professionen Dokumentere, analysere og vurdere fagområdets forskellige former for praksis Anvende forsknings- og udviklingsarbejde til at udvikle egen praksis Praksiskompetencer: En professionsbachelor skal kunne: Mestre praktiske redskabsfærdigheder (mulighed for umiddelbar udøvelse af en erhvervsfunktion). Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger Udvise personlig integritet og handle inden for rammerne af en professionel etik Samarbejde med personer inden for og uden for eget fagområde. Indgå i udviklingsarbejde Erhvervskompetencer: Efter endt diplomingeniøruddannelse har studerende indenfor elektronik, elektroteknik og IT opnået erhvervskompetencer inden for elektroniske kredsløb, programmering, systemudvikling, modellering, simulering og projektarbejde. Efter endt diplomingeniøruddannelse har studerende indenfor datateknik og IT opnået erhvervskompetencer inden for mikrocomputere, styresystemer og tjenester, programmering, distribuerede systemer, netværk, systemudvikling, realtidsaspekter og projektarbejde. Side 5 af 100

6 Kapitel 3: Uddannelsens indhold Oversigt over ECTS-fordelingen på de enkelte semestre opdelt i projektenheder (projektenhedskursus og projektarbejde) og studieenhedskurser. Antallet af PE-kurser er kun vejledende. Temaer Projekt PE-kurser SE-kurser 3. semester E: Analog og digital elektronik 18 ECTS 7 ECTS 5 ECTS D: Microprocesssorsystemer 17 ECTS 7 ECTS 6 ECTS 4. semester E: Mikrodatamatsystemer 18 ECTS 6 ECTS 6 ECTS D: Indlejrede realtidssystemer 17 ECTS 7 ECTS 6 ECTS 5. semester D: Komplekse distribuerede systemer 18 ECTS 8 ECTS 4 ECTS E: Distribuerede indlejrede systemer i samspil 18 ECTS 7 ECTS 5 ECTS med fysiske rammer 6. semester Forberedelse af praktik og afgangsprojekt (skal i alt udgøre 12 ECTS) min 2 ECTS min 3 ECTS min 3 ECTS 1 (6+7. sem.) Praktik 2 30 ECTS semester Professionsbachelorprojekt 1 18 ECTS - - 1: Inkluderer de obligatoriske kurser Introduktion til praktik (1 ECTS) og Videnskabsteori (2 ECTS) 2: Praktikperioden starter 1. april 3: Det samlede omfang af professionsbachelorprojektet inkluderer projektdelen og PE kurser fra såvel 6. som 7. semester. Det vil sige, at det samlede professionsbachelorprojekt bliver på ECTS inklusiv PE-kurser. På 6. semester skal den studerende inden praktikperioden starter udføre forberedende arbejde på afgangsprojektet og følge kurser af relevans for praktikperiode og afgangsprojekt svarende til i alt 12 ECTS. I samråd med vejleder vælges de specifikke kurser. Der udarbejdes en individuel studieordning som godkendes af studienævnet. Arbejdsbelastningen for den studerende er før, under og efter praktikken henholdsvis: 12 ECTS, 30 ECTS og 18 ECTS. Som det fremgår af ovenstående skema vil min. 5 ECTS fra 6. semester først blive evalueret i forbindelse med den afsluttende eksamen på 7. semester. Side 6 af 100

7 3.1 Projektenheden på 3. semester - Elektronik og Elektroteknik Tema/Theme Analog og digital elektronik / Analogue and Digital Electronics Omfang 25 ECTS 3. semester Deltagerforudsætninger Den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelse Projektenhedens formål er at den studerende opnår forståelse for analoge, og simple digitale, elektroniske komponenter, deres tilhørende modeller, anvendelser og begrænsninger. Herunder at de studerende opnår forståelse for, og indlæring i, grundliggende beregningsmetoder for analoge elektroniske kredsløb på anvendelsesniveau, samt at give forståelse for metodernes gyldigheds-områder. Desuden skal de studerende sikres indlæring i metoder til konstruktion af simple kombinatoriske og sekventielle digitale kredsløb på anvendelsesniveau samt, på anvendelsesniveau, give indsigt i målemetoder og måleudstyr, der bruges ved kontrol af og dokumentation for opbygning af elektriske kredsløb. Begrundelse Projektenheden i Elektronik og Elektroteknik skal sikre, at den studerende er i stand til at vælge og anvende forskellige metoder og teknologier til realisering af analoge såvel som digitale kredsløb og systemer. Kompetencer inden for grundliggende analog og digital elektronik er essentielt, idet en forståelse for analog og digital elektronik sætter den studerende i stand til på optimal vis at udvikle og realisere komplekse elektroniske systemer. Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne: demonstrere forståelse for analoge og simple digitale elektroniske komponenter, samt deres anvendelser og begrænsninger. demonstrere forståelse for benyttede modeller, disses anvendelser og deres begrænsninger. Anvende grundlæggende beregningsmetoder for analoge elektroniske kredsløb samt udvise forståelse for disses gyldigheds-områder. demonstrere forståelse for anvendte målemetoder og måleudstyr samt disses usikkerheder Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, hvor løsningen kræver anvendelse af analog såvel som digital kredsløbsteknik. Projektet skal omfatte problematikker der omfatter brug af et tilbagekoblingssystem. Problemet analyseres og systemet opdeles i delblokke, hvis funktioner specificeres hver for sig. Kravene til delblokkene kortlægges og testes i henhold hertil. De enkelte delproblemer analyseres med henblik på valg mellem relevante løsninger med hensyn til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsninger af de enkelte delproblemer dimensioneres ved hjælp af analyse, beregninger og simuleringer. På basis af en kombination af enkle analoge og digitale kredsløb og ved anvendelse af grundlæggende teorier indenfor elektronik, kredsløbsteori og modkoblingsteori vælges en løsning, som realiseres i laboratoriet. Teoretiske analyser, beregninger og simuleringer verificeres ved hjælp af relevante målinger. Side 7 af 100

8 Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relatere sig til tema beskrivelsen.. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en intern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Individuel bedømmelse og karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen Side 8 af 100

9 Projektenhedsbeskrivelse for 3. semester - Datateknik Tema Mikroprocessorsystemer / Micro Processor Systems Omfang 24 ECTS Projektenheden er placeret på D3 Deltagerforudsætninger Bestået basisuddannelse i Datateknik både projektenheden og de studierelaterede kurser De studerende skal opnå forståelse for konstruktion af mindre computersystemer baseret på grundlæggende digitale komponenter, samt metoder til udvikling af dertil hørende system- og applikationsprogrammel. Begrundelse De studerende skal allerede fra begyndelsen af studiet opnå forståelse for mikroprocessorer, deres opbygning og egenskaber. Da processorer skal programmeres er det vigtigt at de studerende får overblik over hvordan processorer programmeres og får erfaring med de programmeringsværktøjer som muliggør både selve programmeringen og hvordan man hensigtsmæssigt opbygger programmer. De studerende skal vide hvordan processorer kan bringes til at opfylde funktionaliteter som indgår i en problemformulering. For at opnå disse er et godt kendskab til digitale komponenter nødvendigt. Forståelse for disses opbygning, deres elektriske opkobling og nødvendige styresignaler samt timing Den studerende skal ved den afsluttende prøve med korrekt brug af begreber og logik kunne: Udvise Forståelse for løsninger, som indgår i rapporten o.lign. Analysere løsninger, hvor digitale komponenter indgår og begrunde hvorfor de valgte komponenter er at foretrække Udvise Forståelse for programmellets opbygning, valgte datastrukturer og virkemåde Der tages udgangspunkt i et konkret logisk problemkompleks hvis løsning kræver anvendelse af en mikroprocessor med interface til omgivelserne. Projektet kommer herved til at omfatte: En analyse af problemstillingen som munder ud i en problemformulering som igen kan danne grundlag for en prototype definition Problemnedbrydning i mindre overskuelige delproblemer hvis løsninger skal findes gennem anvendelse af udvalgt hardware og programmel på mikroprocessoren Design af hardware løsninger til ønsket funktionalitet ved beregninger, simuleringer og implementation Design af softwareløsninger til ønskede funktionaliteter og sammenbinding af disse gennem programmelkonstruktion som kommunikerer med omverdenen Side 9 af 100

10 Teoretiske analyser, beregninger og simuleringer kontrolleres ved hjælp af relevante målinger og dokumenteres ved en accepttest. Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relatere sig til tema beskrivelsen. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en intern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen. Er angivet i rammestudieordningen Side 10 af 100

11 3.2. Projektenhedsbeskrivelse for 4. semester - Elektronik og Elektroteknik Tema Mikrodatamatsystemer / Microcomputer Systems Omfang 24 ECTS 4. semester Deltagerforudsætninger E3 At understøtte den studerende i forståelsen af mikrodatamatsystemer, deres arkitektur, opbygning (herunder interfacing) og programmering. Begrundelse En forståelse af mikrodatamatsystemer, deres arkitektur, opbygning (herunder interfacing) og programmering er en fundamental kompetence for alle der beskæftiger sig med elektronik, Det er afgørende for at kunne arbejde videre med mere komplekse hardware og/eller software systemer på efterfølgende semestre. Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne vise: - viden om systembegrebet, herunder metoder på anvendelsesniveau til nedbrydning af systemer i delsystemer og forståelse for metoder til beskrivelse af systemer. - forståelse for metoder til konstruktion af sammensatte digitale systemer, herunder grundlæggende digitale kredsløbsblokke, deres brug og begrænsninger. - forståelse for grundlæggende begreber for datamaters arkitektur. - viden om programmelsystemer, herunder operativsystemer, udviklingsprogrammel og andet systemprogrammel. Endvidere skal den studerende kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af programmel og maskinel. Med udgangspunkt i en konkret forekommende problemstilling foretages en opbygning af et mikrodatamatsystem med mulighed for simpel interaktion mellem brugeren og omverdenen. Det samlede system nedbrydes i delsystemer (maskinel og programmel) og grænseflader defineres. Arkitektur indenfor maskinel og programmel fastlægges og der vælges en kommunikation mellem delsystemerne hvori mindst en defineret kommunikationsstandard indgår. Der konstrueres et digitalt delsystem med en kompleksitet, der sikrer at teorier og metoder for programmerbare digitale kombinatoriske og sekventielle netværk naturligt bringes i anvendelse. Det konstruerede digitale delsystem skal sikre en struktureret, sikker og fleksibel tilgang Side 11 af 100

12 fra programmelsiden. Forbindelsen til omverdenen kan være både analog og digital. Der skal konstrueres programmel til intern styring samt til overførsel af data - herunder interrupthåndtering. Det skal sikres, at der tilbydes mulighed for kvalificerede analysemetoder, programudvikling, programmerings- og testmuligheder for hele mikrodatamatsystemet. Brugergrænsefladen skal nedtones, hvad kompleksitet og omfang angår. Hele systemet realiseres ( maskinel og programmel ), dokumenteres og bringes i kørende tilstand. Der skal fremvises kommunikation mellem bruger og omverdenen. Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relatere sig til tema beskrivelsen. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen Side 12 af 100

13 Projektenhedsbeskrivelse for 4. semester - Datateknik Tema Indlejrede realtidssystemer / Embedded Real-Time Systems Omfang 25 ECTS D4 Deltagerforudsætninger Gennemført D3 At bringe de studerende på anvendelsesniveau mht. metoder til analyse, design og konstruktion af indlejrede realtidssystemer. At give indlæring på anvendelsesniveau i teorier og metoder omkring udvikling af indlejrede realtidssystemer. At give indlæring på anvendelsesniveau i tidslig analyse af omgivelser til indlejrede systemer samt deres system og applikationsprogrammel, herunder skedulering samt estimering af beregningskompleksitet og tid. At give indlæring på anvendelsesniveau i test af indlejrede realtidssystemer Begrundelse Udvikling af dedikerede computersystemer kræver ofte at udvikleren kan anvende multiprogrammering og sandtid, samt kan designe, programmere og teste de grundlæggende software komponenter i sådanne systemer. Den studerende skal ved den afsluttende prøve demonstrere evnen til anvendelse af: Metoder til analyse, design og konstruktion af indlejrede realtidssystemer. Tidslig analyse af indlejrede systemer. Test af indlejrede realtidssystemer Multiprogrammeringsparadigmer såsom kerner. Praktiske aspekter omkring design og implementering af realtidssystemer, Der analyseres og løses et konkret problem, hvor løsningen kræver anvendelse af et eller flere indlejrede systemer. Disse systemer skal omfatte konkrete sandtidsproblematikker, samt elementer af skeduleringsteori. Løsningen skal endvidere omfatte design og implementation af dertil hørende programmel. De enkelte delproblemer i den overordnede problemstilling analyseres med henblik på valg mellem relevante løsninger under hensyntagen til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsningsvalget skal tage hensyn til sandtidsproblematikker, således at der skal anvendes multiprogrammeringsparadigmer såsom kerner og/eller egentlige operativsystemer i projekterne. Løsninger af de enkelte delproblemer designes ved hjælp af relevante analyse- og modelleringsværktøjer. Der vælges en løsning, som implementeres. Teoretiske analyser, beregninger og simuleringer verificeres gennem systematisk test. Semestret skal dels indeholde praktiske aspekter omkring design og implementering af realtidssystemer, dels mere metode-orienterede aspekter, specielt vedrørende Side 13 af 100

14 modellering af software- og andre systemer. Som en del af modelleringsaspektet er der en indføring i objektorienterede metoder og abstrakt modeldannelse Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Undervisningen foregår på dansk. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen Side 14 af 100

15 3.3. Projektenhedsbeskrivelse for 5. semester - Datateknik Theme/Tema Komplekse distribuerede systemer / Complex Distributed Systems Workload/Omfang 26 ECTS Semester/ 5. semester Prerequisites/Deltagerforudsætninger Svarende til kompetencer opnået efter D4. Purpose/ At give indlæring på anvendelsesniveau i konstruktion af komplekse distribuerede systemer med omfattende problemområder og heraf en omfattende modelkomponent herunder teorier og metoder til analyse og design af sådanne systemer. At give indlæring på anvendelsesniveau i konstruktion af distribuerede systemer baseret på almindeligt anvendte netværksprotokoller på OSI niveauerne: netværkslag, transportlag, sessionslag og applikationslag. Rationale/Begrundelse De studerende skal opnå kompetencer i modellering af SW systemer og systematisk design. Objektorienteret metoder til at sammenkoble analyse, design og implementation af SW på en systematisk måde, minimerer antallet af iterationer og antallet af fejl i den udviklede SW og det er derfor centralt at få kendskab rationalet bag disse gennem anvendelse af en eller flere af disse f.x. UML. Distributionen giver fokus på interfaces og protokoldesign der tager udgangspunkt i abstraktionslagene angivet i OSI modellen. Denne model er central for kommunikationsprotokoller i datatekniske fag. Der skal opnås kompetence indenfor databasers fundamentale aspekter samt beherskelse af teorier og metoder til design, implementation og brug af databaser. Objectives/ Den studerende skal demonstrere forståelse for objektorienterede metoder til analyse og design af en omfattende model af et distribueret system. Forståelse på anvendelsesniveau i kommunikationsprotokollerne i systemet skal påvises med udgangspunkt og forståelse for indplaceringen i OSI modellens relevante lag. Forståelse af fundamentale teorier, metoder og teknikker i forbindelse med databaser. Contents/ Problemområdet undersøges og udvælges med henblik på at en systemløsning naturligt kommer til at indeholde et samspil imellem en række delsystemer. Semestret skal dels indeholde praktiske aspekter omkring analyse, design og implementering af delsystemer og deres koordination, dels mere metode-orienterede aspekter, specielt vedrørende modellering af softwaren og dens omgivelser. Løsningsprocessen omfatter analyse, design og implementation af nødvendig programmel til systemet og de enkelte delsystemer og disses indbyrdes kommunikationer. Der anvendes relevante professionelle udviklingsværktøjer. Teoretiske analyser, beregninger og simuleringer verificeres ved hjælp af relevante tests undervejs i løsningsprocessen. Det anses for naturligt at anvende objektorienterede metoder på hele eller relevante dele af problemstillinger, anvende almindeligt tilgængelige netværksprotokoller samt lagring af data i database. Side 15 af 100

16 Organisation/Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Examination/Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Assessment/Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trins skalaen Criterias/ Se Rammestudieordning Side 16 af 100

17 Projektenhedsbeskrivelse for 5. semester - Elektronik og Elektroteknik Theme/Tema Distribuerede indlejrede systemer i samspil med fysiske systemer / Distributed embedded systems for physical systems Workload/Omfang 25 ECTS Semester/ 5. semester Prerequisites/Deltagerforudsætninger Svarende til kompetencer opnået efter E4. Purpose/ At forstå samspillet mellem en computer og et fysisk system samt at opnå grundlæggende viden indenfor løst koblede distribuerede systemer. Rationale/Begrundelse Temaet giver den studerende de grundlæggende forudsætninger for analyse, design og implementation af systemer hvori der indgår både fysiske systemer og computersystemer. Objectives/ Ved afslutning af projektenheden skal de studerende kunne: anvende metoder til modellering af et fysisk system og anvende modellen som basis for ststemudvikling og interface til det fysiske system anvende teori til konstruktion af distribuerede indlejrede systemer, dvs systemer, der består af en eller flere computere og et fysisk system anvende metoder til konstruktion af distribuerede systemer med udgangspunkt i multiprogrammering og basale netværksprotokoller Contents/ Der tages udgangspunkt i et konkret fysisk system indeholdende et problem, der kan løses ved konstruktion af et distribueret system. Det fysiske system kan eksempelvis være af mekanisk, termisk, akustisk, elektrisk eller elektromekanisk natur. Der designes og implementeres en løsning for det samlede system, hvor de enkelte delløsninger findes ved hjælp af relevante analyse- og modelleringsværktøjer. Løsningen skal omfatte design og implementation af programmel, som varetager både løsning af de enkelte delproblemer og deres indbyrdes koordinering. Her anvendes analyse og designmetoder til multiprogrammering og gængse netværksprotokoller. Organisation/Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Examination/Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Assessment/Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trins skalaen Criterias/ Er angivet i rammestudieordningen Side 17 af 100

18 3.4 Praktik Theme/Tema Diplomingeniørpraktik / Internship for Bachelors of Engineering Workload/Omfang 30 ECTS (20 uger) Semester/ Praktikken påbegyndes 1. april på uddannelsens 6. semester Prerequisites/Deltagerforudsætninger Den studerende skal inden praktikopholdet deltage i kurset Introduktion til praktik Purpose/ at give den studerende indblik i ingeniørarbejde i praksis at træne den studerende i at erkende praktiske problemer i virksomheden og derefter bruge de principper og metoder, der er indlært tidligere i uddannelsen til løsning af sådanne problemer at gøre den studerende bekendt med de empiriske metoder, der anvendes inden for arbejdsområdet at give den studerende indsigt i ledelsesmæssige funktioner at bidrage til videns- og erfaringsudveksling mellem uddannelse og virksomhed Rationale/Begrundelse Praktikken skal kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage opgaver af ingeniørmæssig karakter i en privat eller offentlig virksomhed. Objectives/ Efter endt praktiktid skal den studerende kunne redegøre for de for uddannelsen relevante emner, der er arbejdet med under praktikopholdet, herunder hvilke teorier og metoder, der er anvendt og resultater, der er opnået vurdere de anvendte metoder i forhold til de teoretiske og/eller empiriske principper og metoder der er anvendt i studiets forudgående kurser og projektarbejder diskutere vidensudveksling mellem virksomhed og Aalborg Universitet analysere praktikstedets organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Contents/ Den studerende skal selv skaffe sig en praktikplads. Praktikstedet forventes at udbetale løn til den studerende. Den af studienævnet udpegede praktikkoordinator kan i særlige tilfælde være behjælpelig med tilvejebringelsen af de fornødne firmakontakter. Praktikstedet skal godkendes af universitetet, hvorefter der udarbejdes en praktikaftale mellem den studerende og det pågældende firma. Virksomheden peger på en praktikansvarlig, der er den person, den studerende refererer til i virksomheden. Inden praktikperioden påbegyndes, aftales mellem den studerende, praktikkoordinator og virksomhed, hvad den studerendes virke i virksomheden skal være. Den studerende skal udarbejde et forslag til arbejdsprogram for praktikperioden. Arbejdsprogrammet udarbejdes af den studerende i samarbejde med den praktikansvarlige i virksomheden. Programmet skal fremsendes til praktikkoordinator senest to uger efter praktikperiodens start. Hvis udviklingen på praktikstedet nødvendiggør ændringer i det godkendte arbejdsprogram, skal det godkendes af praktikkoordinatoren. Under praktikopholdet skal den studerende føre en dagbog, der er en daglig rapportering om de hændelser, der sker i dagens løb, først og fremmest om det udførte arbejde. Dagbogen skal således indeholde det væsentligste baggrundsmateriale for udarbejdelsen af praktikrapporten. Optegnelserne skal føres direkte ind i dagbogen. Side 18 af 100

19 Praktikrapporten skal udarbejdes efter samme overordnede retningslinier, som der har været anvendt ved udarbejdelse af projektrapporter på uddannelsens forudgående semestre. Dog skal projektrapporten også omfatte: beskrivelse af virksomheden - herunder organisation beskrivelse af virksomhedens arbejdsområder oversigt over de arbejdsområder, hvori den studerende har været involveret gennemgang af mindst ét af de for uddannelsen relevante faglige emner, som den studerende har beskæftiget sig med under praktikopholdet. Gennemgangen omfatter - i det omfang det er relevant - problemanalyse, teori, metoder, modeller, løsningsforslag, implementation, test, konklusion m.m. dagbog analyse af praktikopholdets udbytte fagligt, arbejdsmæssigt og socialt erfaringer fra praktikopholdet og evt. forslag til ændringer af studieordning, procedurer, m.m. refleksion over vidensudveksling mellem virksomhed og Aalborg Universitet Behandlingen af den/de faglige emner skal være på et niveau, svarende til 6. semester. Oplysninger om ansvarsområder for hhv. praktikkoordinatoren/virksomheden/den praktikansvarlige og den studerende, aftagerpanel, eksempel på praktikaftale m.v. kan findes i Tillæg til Rammestudieordningen, Retningslinier for diplomingeniørpraktik. Organisation/Projektenhedens organisering Praktikken påbegyndes d. 1 april (eller den første arbejdsdag i april). Praktikken strækker sig over 5 kalendermåneder og har et omfang af mindst 20 uger á 37 arbejdstimer ekskl. ferie. Såfremt praktikopholdet finder sted i et andet land end Danmark, regnes med det ugentlige antal arbejdstimer, der er gældende i det pågældende land. Examination/Prøveform Senest 2 uger efter praktikopholdets afslutning skal praktikrapporten afleveres. Den studerende skal på et af studienævnet fastsat tidspunkt præsentere og forsvare sin praktikrapport. Præsentationen vil have en varighed på min og den efterfølgende eksamination kan vare op til 45 min. Praktikopholdet godkendes på grundlag af: praktikrapporten (indhold specificeret ovenfor) bekræftelse fra virksomheden for praktikperiodens tilfredsstillende afvikling mundtlig fremlæggelse af rapport og ophold besvarelse af spørgsmål Der deltager en ekstern censor i evalueringen. Assessment/Bedømmelse Individuel bedømmelse med bestået/ikke bestået Criterias/ Er angivet i rammestudieordningen Side 19 af 100

20 3.4 Afgangsprojekt Theme/Tema Afgangsprojekt / Thesis Workload/Omfang ECTS (afhængig af omfang af valgte kurser) Semester/ 6. og 7. semester Prerequisites/Deltagerforudsætninger Faglige kvalifikationer svarende til 5 semestres studier indenfor elektronik eller datateknik. Herudover forudsættes gennemførelse af et praktikforløb. Purpose/ Professionsbachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til selvstændig og kritisk refleksion indenfor det valgte fagområde. Rationale/Begrundelse Afgangsprojektet skal danne grundlag for at vurdere den studerendes opfyldelse af uddannelsens mål. Objectives/ Ved den afsluttende eksamen skal den studerende kunne: anvende skrift og tale til at beskrive, formulere og formidle professionsorienterede problemstillinger, handlemuligheder og løsninger anvende metoder til at strukturere egen læring analysere professionsfaglige problemstillinger teoretisk og reflektere over praksis anvende centrale discipliner, teorier, metoder og begreber inden for professionen vurdere udvalgte metoder inden for fagområdet anvende forsknings- og udviklingsarbejde til at udvikle egen praksis anvende praktiske redskabsfærdigheder vurdere fagområdets forskellige former for praksis Contents/ På 7. semester udfører diplomingeniørstuderende et afgangsprojekt, der naturligt ligger i forlængelse af praktikopholdet. Den studerende bygger videre på erfaringerne fra praktikken og kan evt. fortsætte samarbejdet med praktikvirksomheden. Såfremt det er hensigtsmæssigt for den studerendes læring, kan afgangsprojektet udarbejdes i samarbejde med anden industrivirksomhed, rådgivende firma eller offentlig myndighed. Da rammerne for projektet er vide skal der i samarbejde mellem projektgruppen, vejleder(e) og virksomhed udarbejdes en uddybende projektbeskrivelse, der fastlægger projektets konkrete mål, ressourcebehov og tidsplan. Denne uddybende projektbeskrivelse skal godkendes af studienævnet eller en af studienævnet udpeget person.. Organisation/Projektenhedens organisering Professionsbachelorprojekter skal udarbejdes individuelt og påbegyndes allerede fra 6. semester, Examination/Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig rapport og mundtlig fremlæggelse. Der deltager ekstern censor. Assessment/Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trins-skalaen Criterias/ Er angivet i rammestudieordningen Side 20 af 100

21 3.6 Oversigt over studieenheds- og projektenhedskurser Skematisk oversigt over kurserne på 3. til 6. semester: E3-1/ D3-1 Kurser 3. semester Elektronik og Elektroteknik Datateknik ECTS Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 1 3 SE SE Quasistatiske elektriske og magnetiske felter 1 SE E3-2 E3-3 Grundlæggende AC-kredsløbsteori 1 SE E3-4 Tilbagekoblingsteori 1 1 PE E3-5 Analog elektronik 4 PE E3-6 eteknik 1 PE E3-7 Basal digitalteknik 1 PE D3-2 Kredsløbsteori 3 SE D3-3 Logiske digitale kredsløb 2 PE D3-4 Datamaters arkitekturer og programmering 3 PE D3-5 Algoritmer og arkitekturer I 2 PE Kurser 4. semester Elektronik og Elektroteknik Datateknik ECTS Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 2 3 SE SE E4-1/ D4-1 E4-2 Transmissionsledningsteori 1 SE E4-3 Maxwellsk feltteori 1 SE E4-4 Algoritmer og datastrukturer 1 SE E4-5 Mikrocomputer hardware 2 PE E4-6 Mikrocomputer software 2 PE E4-7 Struktureret systemudvikling 2 PE E4-8 EMC rigtigt design 1 PE D4-2 Automater, sprog og compilere 2 SE Analyse og design af indlejrede realtidssystemer 3 PE D4-4 D4-5 Modellering, test og validering 2 PE D4-6 Algoritmer og arkitekturer II 2 PE Organisation og innovation 1 SE Side 21 af 100

22 Kurser 5. semester Komplekse distribuerede systemer Distribuerede indlejrede systemer i samspil med fysiske rammer ECTS 5-1 Signalbehandling 3 SE SE 5-2 Modeldannelse 2 PE 5-4 Kommunikationsnetværk 1 PE PE 5-5 Tilbagekoblingsteori 2 1 SE PE 5-6 Introduktion til trådløs kommunikation 2 SE 5-7 Objektorienterede realtidssystemer 3 PE 5-8 Algoritmer og arkitekturer 3 2 PE 5-9 Styresystemer og tjenester 2 PE 5-10 Objektorienteret softwarekonstruktion 3 PE Kurser 6. semester ECTS Robust kommunikation Signalbehandlings-algoritmer og systemer Opsamling, repræsentation og processering Reguleringsteknik 6-1 Introduktion til sandsynlighedsregning, 3 SE SE SE SE Statistik og Stokastiske processer 6-2 Matrixberegninger: Teori og numeriske 2 SE SE SE SE metoder 6-3 Introduktion til informationsteoeri 1 SE SE PE SE 6-4 Signalers oprindelse og registrering 1 PE PE SE 6-5 Moderne reguleringsteori 2 PE 6-6 Frekvensdomæne-regulering 1 SE 6-7 Modeldannelse og simulering 3 PE 6-8 Mønstergenkendelse 3 SE 6-9 Ekstrahering og repræsentation af features 2 PE 6-10 Analog og digital regneteknik 2 SE 6-11 Realisation af digitale 3 PE signalbehandlingssystemer 6-12 Digital modulation og signaltransmission 2 PE 6-13 Kommunikationssystemer 2 SE 6-14 Programmerbare digitale enheder 3 PE 6-15 Videnskabsteori 2 SE SE SE SE 6-16 Introduktion til praktik *) 1 SE SE SE SE *) Skal følges af alle professionsbachelorer. Side 22 af 100

23 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af E-studienævnet, godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september 2007 både for studerende, som starter på 3. semester og 5. semester. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2003, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2007, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. Undtaget herfra er de nye regler om praktik. De nye regler om praktik skal følges fra 1. september I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Gældende version af studieordningen er offentliggjort på esn.aau.dk Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studerende fra andre fagområder og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering). 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne Uddannelsen skal være afsluttet senest 7 år ekskl. orlov efter, den er påbegyndt. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af fakultetets eksamensordning, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside. Side 23 af 100

24 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. 5.6 Særligt uddannelsesforløb på 5. semester Studerende, der har fulgt et anbefalet studieforløb på AAU, har ret til at sammensætte et uddannelsesforløb på 5. semester indenfor semesterets formål, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter. Dette kan fx ske gennem en kombination af kurser, studiekredse, selvstudier, ugeopgaver, ekskursioner, studierejser eller laboratorieforsøg, der efterfølgende dokumenteres gennem fx udarbejdelse af artikler, miniprojekter, ugeprøver eller kursuseksaminer. Ansøgningen skal godkendes af studienævnet og skal indeholde en plan for uddannelsesforløbet og vil kun kunne imødekommes, såfremt uddannelsesforløbet ligger inden for uddannelsens formål. 5.7 Internationalisering Studienævnet ønsker, at alle studerende skal have mulighed for at internationalisere deres uddannelse. Ingeniørpraktik, kurser og projekter kan efter studielederens godkendelse gennemføres i udenlandske firmaer eller på ingeniørrelevante udenlandske uddannelsesinstitutioner efter indgåede samarbejdsaftaler. Det er en forudsætning, at studieopholdet i udlandet ikke er studietidsforlængende, og at indholdet i de fag, den studerende læser, ikke allerede er bestået. Det er den studerendes ansvar at dokumentere, at udenlandske studieaktiviteter er bestået. 5.8 Aflysninger af studieaktiviteter ESN forbeholder sig ret til at aflyse kurser og andre studieaktiviteter hvor antallet af studerende ikke er tilstrækkeligt til at opretholde den ønskede undervisningskvalitet og økonomiske balance. I tilfælde af aflysninger vil Studienævnet anvise andre relevante studieaktiviteter. 5.9 Valgfag Professionsbacheloruddannelsen giver den studerende valgfrihed til individuel profilering af sin uddannelse. Denne valgfrihed opnås dels i forbindelse med muligheden for at sammensætte et individuelt semester (jf. afsnit 5.6) og dels i kraft af, at den studerende på samtlige semestre omfattet af denne studieordning gives stor frihed i valg af emne for semesterprojektet, hvilket giver den studerende mulighed for at fordybe sig i udvalgte emner i tilknytning til projektet. På 6. semester har den studerende særlige muligheder for selv at vælge kurser eftersom der udbydes et større antal kurser i relation til en række specialer. Side 24 af 100

25 APPENDIX 3. semester kurser Studieenhedskurser Side 25 af 100

26 E3-1/D3-1: Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 1 Titel/Title E3-1/D3-1 Beregningsteknik indenfor elektronikområder 1 / Calculus within electronics 1 Omfang og type 3 ECTS SE Kurset er placeret på 3. Semester Elektronik og Elektroteknik Kurset er placeret på 3. Semester Datateknik Forudsætninger Matematik og kredsløbsteori svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelsen. At give den studerende viden og forståelse for generelle matematiske teorier og metoder på anvendelsesniveau ved analyse af lineære systemer, samt at give forståelse for kompleks funktionsteori og vektoranalyse. Begrundelse Kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse er alle emneområder der spiller centrale roller inden for ingeniørvidenskaben. Mange af de teknikker og metoder der anvendes inden for de forskellige specialeområder har deres baggrund i de i kurset introducerede teorier og principper. Kendskab til og forståelse for disse er således essentielt for det videre studie uanset specialevalg Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne: Udvise Forståelse for berørte begreber, teorier og metoder inden for kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse. Anvende berørte begreber, teorier og metoder til analyse af lineære systemer. Kompleks funktionsteori Analytiske funktioner. Cauchy - Riemann s ligninger. Eksempler på specielle komplekse funktioner. Kompleks integration: kurveintegraler, Gauchy s integralsætning, Cauchy s integralformel. Rækketeori og Fouriertransformation Talrækker, konvergenskriterier. Funktionsrækker, TaylorrækkerFourierrækker. Fouriertransformation. Vektoranalyse Vektordifferentialregning: gradient, divergens, rotation. Vektorintegralregning: Kurve- og fladeintegraler, Green s sætning Gauss sætning (divergenssætningen), Stoke s sætning, potentialfunktion. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet. Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen Side 26 af 100

27 E3-2: Quasistatiske elektriske og magnetiske felter Titel/Title E3-2 Quasistatiske elektriske og magnetiske felter / Quasi-static electrical and magnetic fields Omfang og type 1 ECTS SE Kurset er placeret på 3. Semester Elektronik og Elektroteknik Forudsætninger Bestået 2. semester på basisåret i faggruppen for Energi eller Elektronik eller tilsvarende. Kurset sigter imod, at bidrage til at den studerende tilegner sig viden og færdigheder om statiske og quasi statiske elektriske og magnetiske felter og deres udbredelse, og bidrager til at de studerende tilegner sig forståelse for den grundlæggende elektrofysik. Begrundelse Kurset berører temaer, som udgør basisviden for en anvendelse af elektricitetslæren inden for et videre studie i energiteknik, elektronik og mekatronik. Efter kurset skal den studerende kunne analysere statiske og quasi statiske elektriske og magnetiske felter og deres udbredelse kunne anvende elektrofysikken til bestemmelse af elektrisk modstand, kapacitans og induktans kunne anvende elektrofysikken til beregning af mekaniske kræfter frembragt af elektriske og magnetiske felter. Kurset indeholder følgende delelementer: Elektrisk strøm, resistans og Ohm s lov, resistansens temperaturafhængighed. Elektrostatiske felter, Forskydning (D) og elektrisk feltstyrke, permittivitet (absolut, relativ), Coulombs lov, dielektrisk polarisation. Elektrisk potentiale samt potential energi og differens. Energi i elektriske felter, Gauss lov, kapacitet (for simple geometrier), Elektrisk flux. Magnetiske felter, Fluxintensitet (B) og magnetisk feltstyrke (H), permeabilitet, Biot-Savarts lov, magnetisk polarisation, Amperés lov, magnetisk flux, Induktans (selv- og gensidig, for simple geometrier) Magnetiske kræfter på strømførende ledere, momemt på strømsløjfer i homogene magnetiske felter og magnetiske kræfter mellem to parallelle ledere. Den generaliserede form af Amperés lov Faradays lov, induceret elektromotorisk kraft, den elektriske generator Lenz lov Maxwells ligninger Ferromagnetiske materialer, husterese, B-H kurser, energi i magnetiske felter, hvirvelstrømme, tab Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Side 27 af 100

28 Prøveform Eksamensformen fastlægges i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet. For studerende på Energiteknik: 4 timers samlet intern skriftlig, individuel prøve for kurserne i Grundlæggende kredsløbsteori, Grundlæggende AC-kredsløbsteori samt Elektrofysik. For studerende på Elektronik og elektroteknik: 3 timers intern samlet skriftlig, individuel prøve for kurserne i Grundlæggende AC-kredsløbsteori og Elektrofysik. Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen. Side 28 af 100

29 E3-3: Grundlæggende AC-kredsløbsteori Titel/Title E3-3 Grundlæggende AC-kredsløbsteori / Fundamental AC-circuit theory Omfang og type 1 ECTS SE Kurset er placeret på 3. Semester Elektronik og Elektroteknik Forudsætninger Bestået 2. semester på basisåret i faggruppen for Energi eller Elektronik eller tilsvarende. Kurset sigter imod, at bidrage til at den studerende tilegner sig viden og færdigheder til analyse af stationære forhold i AC-kredsløb med særligt henblik på energi- og effektforhold, transformeren og resonanskredse. Begrundelse Kurset berører temaer, som er centrale for at kunne foretage beregninger på vekselstrømskredsløb, og kan dermed bidrage til at opnå sådanne kompetencer.. Efter kurset skal den studerende kunne forstå og analysere stationære AC-kredsløb kunne anvende kompleks symbolsk metode ved beregninger på stationære vekselstrømskredsløb kunne analysere energi og effektforhold i AC-kredsløb kunne analysere den enfasede transformer have forståelse for resonanskredse Kurset indeholder følgende delelementer: Vekselstrømskredsløb Den kompleks symbolske metode til beregning af AC kredse (1-fasede) Impedans- og admittans begrebet for stationære kredse Effekt i AC kredsløb, S, P og Q, øjeblikseffekt, middeleffekt, RMS-værdi, tilsyneladende, aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor. Viser diagrammer til beregning af stationære AC-kredse Gensidig induktans, koblingsfaktor, 1-fase transformeren og dens ækvivalent diagram, hovedfelt, spredningsfelt, spændingsfald og tab Resonanskredse (parallel- og serie), kredsgodhed, forstærknings- og dæmpningsfaktorer. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Eksamensformen fastlægges i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet. For studerende på Energiteknik: 4 timers intern samlet intern skriftlig, individuel prøver for kurserne i Grundlæggende kredsløbsteori, Grundlæggende AC-kredsløbsteori samt Elektrofysik. For studerende på Elektronik og elektroteknik: 3 timers intern samlet skriftlig, individuel prøve for kurserne i Grundlæggende AC-kredsløbsteori og Elektrofysik. Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen Side 29 af 100

30 D3-2: Kredsløbsteori Titel/Title Kredsløbsteori / Circuit theory Omfang og type 3 ECTS SE Kurset er placeret på 3. Semester Datateknik Forudsætninger Matematik svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelsen. At give den studerende forståelse for sammenhængen mellem strøm og spænding for de mest almindelige elektriske komponenter, for opstilling af ligninger for elektriske kredsløb baseret på disse sammenhænge, samt for løsning af kredsløbs-differentiallininger ved hjælp af Laplacetransformation for derigennem at beskrive tidslig opførsel af basale elektriske kredsløb Begrundelse Det teoretiske forståelse for basale elektriske kredsløb er nødvendig for at kunne designe og implementere elektronik. Kurset giver den studerende forudsætningerne for at beregne virkemåde af elektronik inden det fysisk fremstilles. Kurset giver desuden den studerende forudsætningerne for at løse vilkårlige lineære diffentialligninger. Der finder bred anvendelse ved beskrivelse af og beregning på både elektriske, elektromekaniske og termiske systemer. Den studerende skal ved den afsluttende prøve udvise forståelse for berørte begreber, teorier og metoder for de enkelte komponenter, love og regler for opstilling af kredsløbsligninger, samt løsning af linære differentialligninger ved hjælp af Laplace-transformation Komponentforståelse Idelle og virkelig kilder Modstand, kondensator og spole Operationsforstærker Love og regler Kirchhoffs strøm- og spændingslove Norton og Thevenin Knudepunktsmetoden Laplace Frekvensanalyse af 1. ordens-systemer Impedans (billedkredsløb) Overføringsfunktioner Poler og nulpunkter Bodeplot Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet. Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen Side 30 af 100