Studieordning for Bacheloruddannelsen i Elektronik og IT samt Internetteknologier og computersystemer semester

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Elektronik og IT samt Internetteknologier og computersystemer semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet Juni 2009

2 sfortegnelse Forord.... Side 3 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel m.v.... Side Bekendtgørelsesgrundlag... Side Fakultetstilhørsforhold... Side Studienævnstilhørsforhold... Side 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil... Side Optagelse... Side Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... Side Uddannelsens normering angivet i ECTS... Side Uddannelsens kompetenceprofil... Side 4 Kapitel 3: Uddannelsens indhold... Side Projektenheden på 3. semester... Side Projektenheden på 4. semester... Side Projektenheden på 5. semester... Side Projektenheden på 6. semester... Side Oversigt over studieenheds- og projektenhedskurser... Side 24 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision... Side 26 Kapitel 5: Andre regler... Side semester... Side Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang... Side Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet... Side Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne... Side Eksamensregler... Side Dispensation... Side 27 Appendix Kursusbeskrivelser Studieenhedskurser... Side 28 Kursusbeskrivelser Projektenhedskurser... Side 66 Side 2 af 105

3 Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Bacheloruddannelsen i Elektronik samt Internetteknologier og computersystemer er (inkl. basisåret) en tre-årig uddannelse, der giver adgang til en række civilingeniøruddannelser ved Studienævn for Elektronik og Informationsteknologi indenfor fagområderne: proceskontrol informatik kommunikationssystemer signalbehandling Uddannelserne fokuserer på teorier, metoder og teknologier til løsning af problemer inden for et bredt anvendelsesområde. De studerende har gennem studiet mulighed for at vælge forskellige studieaktiviteter, som kan differentiere deres uddannelse fra de øvrige studerendes. Mulighederne omfatter forskellige projekter, frie studieaktiviteter, udenlandsophold, virksomhedssamarbejde, ophold ved anden dansk institution m.m. Studieleder Ove Andersen Side 3 af 105

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelserne i Elektronik samt Internetteknologier og computersystemer er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordningen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under studienævnet for Basisåret - G-SN; se Bacheloruddannelsens semester hører under Studienævnet for Elektronik og Informationsteknologi - E-SN; se Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsernes 3. semester i Elektronik samt Internetteknologier og computersystemer forudsætter gennemførelse af basisåret med følgende faggrupper Elektronik eller Internetteknologier og computersystemer 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i Elektronik og eller Bachelor (BSc) i Internetteknologier og computersystemer. Begge titler suppleres med én af følgende specialebetegnelser jf. den studerendes specialisering på 6. semester: Kommunikationssystemer, Signalbehandling, Informatik eller Proceskontrol. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Electronic Engineering eller Bachelor of Science (BSc) in Computer Engineering. Titlerne suppleres med én af følgende specialebetegnelser: Communication Systems, Signal Processing, Informatics or Control Engineering. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Uddannelsens kompetenceprofil En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. Intellektuelle kompetencer En bachelor skal kunne: Beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng Foretage analyser ved brug af videnskabelig metode Side 4 af 105

5 Søge, vurdere og udvælge information Effektivt tilegne sig ny viden og strukturere egen læring. Arbejde selvstændigt, såvel individuelt som i samarbejde Arbejde målrettet og struktureret og kan kombinere teorier og metoder Hurtigt sætte sig ind i nye komplekse problemstillinger Den studerendes intellektuelle kompetencer opøves gennem kurser og problemorienteret projektarbejde fra basis til 6. semester. Projektrapporten udgør et centralt element i træningen af de intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer En bachelor skal kunne: Vurdere og anvende metoder inden for fagområdet Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier, metoder og begreber indenfor området. Vurdere og anvende IT redskaber Udvikle modeller og simulere problemstillinger på et matematisk og naturvidenskabeligt grundlag. Den studerendes faglige kompetencer opnås gennem kurser, selvstudie, opgaveregning, laboratorieøvelser og projektarbejde. Praksiskompetencer En bachelor skal kunne: Analysere praktiske problemstillinger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng Planlægge, gennemføre, dokumentere og vurdere tekniske projekter herunder inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Den studerendes praksiskompetencer opnås, idet projektenhederne tager udgangspunkt i ingeniørmæssigt relevante problemer, hvis løsning kræver, at der tages hensyn til produktionsmæssige krav, begrænsninger og effekter som kvalitet, økonomi, miljø, politik, etik, arbejdsmiljø, sikkerhed og bæredygtighed. Erhvervskompetencer: Efter endt bacheloruddannelse har den studerende opnået erhvervskompetencer til at udføre funktioner indenfor udvikling, rådgivning og forskning i danske eller udenlandske virksomheder og institutioner. Side 5 af 105

6 Kapitel 3: Uddannelsens indhold Oversigt over ECTS-fordelingen på de enkelte semestre opdelt i projektenheder (projektenhedskursus og projektarbejde) og studieenhedskurser. Antallet af PE-kurser er kun vejledende. Temaer Projekt PE-kurser SE-kurser 3. semester E: Analog og digital elektronik 18 ECTS 7 ECTS 5 ECTS D: Microprocesssorsystemer 17 ECTS 7 ECTS 6 ECTS 4. semester E: Mikrodatamatsystemer 18 ECTS 6 ECTS 6 ECTS D: Indlejrede realtidssystemer i en distribueret 17 ECTS 7 ECTS 6 ECTS sammenhæng 5. semester D: Komplekse distribuerede systemer 18 ECTS 8 ECTS 4 ECTS E: Distribuerede indlejrede systemer i samspil 18 ECTS 7 ECTS 5 ECTS med fysiske rammer 6. semester CS: Robust kommunikation 15 ECTS 5 ECTS 10 ECTS SP: Signalbehandlingsalgoritmer og -systemer 16 ECTS 4 ECTS 10 ECTS IPS: Opsamling, repræsentation og processering 16 ECTS 4 ECTS 10 ECTS af information CE: Reguleringsteknik 15 ECTS 5 ECTS 10 ECTS Uddannelsens 3. og 4. semester foregår på dansk. De studerende kan dog efter eget valg udarbejde projektrapporten på engelsk. På 5. og 6. semester kan undervisningen foregå på engelsk. Side 6 af 105

7 Studienævn for Elektronik og informationsteknologi 1. semester 2. semester Bachelor Basisåret Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet 3. semester Mikroprocessorsystemer Analog og digital elektronik 4. semester D-sektor Indlejrede realtidssystemer i en distribueret sammenhæng E-sektor Mikrodatamatsystemer 5. semester Komplekse distribuerede Distribuerede indlejrede systemer systemer i samspil med fysiske rammer 6. Semester Specialebetegnelse Kommunikationssystemer (CS) Signalbehandling (SP) Informationsbehandlingssystemer (IPS) Proceskontrol (CE)

8 3.1 Projektenheden på 3. semester - Elektronik Tema/Theme Analog og digital elektronik / Analogue and Digital Electronics Omfang 25 ECTS 3. semester Deltagerforudsætninger Den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelse Projektenhedens formål er at den studerende opnår forståelse for analoge, og simple digitale, elektroniske komponenter, deres tilhørende modeller, anvendelser og begrænsninger. Herunder at de studerende opnår forståelse for, og indlæring i, grundliggende beregningsmetoder for analoge elektroniske kredsløb på anvendelsesniveau, samt at give forståelse for metodernes gyldigheds-områder. Desuden skal de studerende sikres indlæring i metoder til konstruktion af simple kombinatoriske og sekventielle digitale kredsløb på anvendelsesniveau samt, på anvendelsesniveau, give indsigt i målemetoder og måleudstyr, der bruges ved kontrol af og dokumentation for opbygning af elektriske kredsløb. Begrundelse Projektenheden i Elektronik skal sikre, at den studerende er i stand til at vælge og anvende forskellige metoder og teknologier til realisering af analoge såvel som digitale kredsløb og systemer. Kompetencer inden for grundliggende analog og digital elektronik er essentielt, idet en forståelse for analog og digital elektronik sætter den studerende istand til på optimal vis at udvikle og realisere komplekse elektroniske systemer. Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne: demonstrere forståelse for analoge og simple digitale elektroniske komponenter, samt deres anvendelser og begrænsninger. demonstrere forståelse for benyttede modeller, disses anvendelser og deres begrænsninger. Anvende grundlæggende beregningsmetoder for analoge elektroniske kredsløb samt udvise forståelse for disses gyldigheds-områder. demonstrere forståelse for anvendte målemetoder og måleudstyr samt disses usikkerheder. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, hvor løsningen kræver anvendelse af analog såvel som digital kredsløbsteknik. Projektet skal omfatte problematikker der omfatter brug af et tilbagekoblingssystem. Problemet analyseres og systemet opdeles i delblokke, hvis funktioner specificeres hver for sig. Kravene til delblokkene kortlægges og testes i henhold hertil. De enkelte delproblemer analyseres med henblik på valg mellem relevante løsninger med hensyn til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsninger af de enkelte delproblemer dimensioneres ved hjælp af analyse, beregninger og simuleringer. På basis af en kombination af enkle analoge og digitale kredsløb og ved anvendelse af grundlæggende teorier indenfor elektronik, kredsløbsteori og modkoblingsteori vælges en løsning, som realiseres i laboratoriet. Teoretiske analyser, beregninger og simuleringer verificeres ved hjælp af relevante målinger. Side 8 af 105

9 Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en intern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Individuel bedømmelse og karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen Side 9 af 105

10 Projektenhedsbeskrivelse for 3. semester Internetteknologier og computersystemer Tema Mikroprocessorsystemer / Micro processor systems Omfang 24 ECTS Projektenheden er placeret på D3 Deltagerforudsætninger Bestået basisuddannelse i Internetteknologier og computersystemer både projektenheden og de studierelaterede kurser De studerende skal opnå forståelse for konstruktion af mindre computersystemer baseret på grundlæggende digitale komponenter, samt metoder til udvikling af dertil hørende system- og applikationsprogrammel. Begrundelse De studerende skal allerede fra begyndelsen af studiet opnå forståelse for mikroprocessorer, deres opbygning og egenskaber. Da processorer skal programmeres er det vigtigt at de studerende får overblik over hvordan processorer programmeres og får erfaring med de programmeringsværktøjer som muliggør både selve programmeringen og hvordan man hensigtsmæssigt opbygger programmer. De studerende skal vide hvordan processorer kan bringes til at opfylde funktionaliteter som indgår i en problemformulering. For at opnå disse er et godt kendskab til digitale komponenter nødvendigt. Herunder skal de studerende opnå forståelse for disses opbygning, deres elektriske opkobling og nødvendige styresignaler. Den studerende skal ved den afsluttende prøve med korrekt brug af begreber og logik kunne: Udvise Forståelse for løsninger, som indgår i rapporten o.lign. Analysere løsninger, hvor digitale komponenter indgår og begrunde hvorfor de valgte komponenter er at foretrække Udvise Forståelse for programmellets opbygning, valgte datastrukturer og virkemåde Der tages udgangspunkt i et konkret logisk problemkompleks hvis løsning kræver anvendelse af en mikroprocessor med interface til omgivelserne. Projektet kommer herved til at omfatte: En analyse af problemstillingen som munder ud i en problemformulering som igen kan danne grundlag for en prototype definition Problemnedbrydning i mindre overskuelige delproblemer hvis løsninger skal findes gennem anvendelse af udvalgt hardware og programmel på mikroprocessoren Design af hardware løsninger til ønsket funktionalitet ved beregninger, simuleringer og implementation Design af softwareløsninger til ønskede funktionaliteter og sammenbinding af disse gennem programmelkonstruktion som kommunikerer med omverdenen Side 10 af 105

11 Teoretiske analyser, beregninger og simuleringer kontrolleres ved hjælp af relevante målinger og dokumenteres ved en accepttest. Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en intern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen. Er angivet i rammestudieordningen Side 11 af 105

12 3.2. Projektenhedsbeskrivelse for 4. semester - Elektronik Tema Mikrodatamatsystemer / Microcomputer Systems Omfang 24 ECTS 4. semester Deltagerforudsætninger E3 At understøtte den studerende i forståelsen af mikrodatamatsystemer, deres arkitektur, opbygning (herunder interfacing) og programmering. Begrundelse En forståelse af mikrodatamatsystemer, deres arkitektur, opbygning (herunder interfacing) og programmering er en fundamental kompetence for alle der beskæftiger sig med elektronik, Det er afgørende for at kunne arbejde videre med mere komplekse hardware og/eller software systemer på efterfølgende semestre. Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne vise: - viden om systembegrebet, herunder metoder på anvendelsesniveau til nedbrydning af systemer i delsystemer og forståelse for metoder til beskrivelse af systemer. - forståelse for metoder til konstruktion af sammensatte digitale systemer, herunder grundlæggende digitale kredsløbsblokke, deres brug og begrænsninger. - forståelse for grundlæggende begreber for datamaters arkitektur. - viden om programmelsystemer, herunder operativsystemer, udviklingsprogrammel og andet systemprogrammel. Endvidere skal den studerende kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af programmel og maskinel. Med udgangspunkt i en konkret forekommende problemstilling foretages en opbygning af et mikrodatamatsystem med mulighed for simpel interaktion mellem brugeren og omverdenen. Det samlede system nedbrydes i delsystemer (maskinel og programmel) og grænseflader defineres. Arkitektur indenfor maskinel og programmel fastlægges og der vælges en kommunikation mellem delsystemerne hvori mindst en defineret kommunikationsstandard indgår. Der konstrueres et digitalt delsystem med en kompleksitet, der sikrer at teorier og metoder for programmerbare digitale kombinatoriske og sekventielle netværk naturligt bringes i anvendelse. Det konstruerede digitale delsystem skal sikre en struktureret, sikker og fleksibel tilgang fra programmelsiden. Forbindelsen til omverdenen kan være både analog og digital. Side 12 af 105

13 Der skal konstrueres programmel til intern styring samt til overførsel af data - herunder interrupthåndtering. Det skal sikres, at der tilbydes mulighed for kvalificerede analysemetoder, programudvikling, programmerings- og testmuligheder for hele mikrodatamatsystemet. Brugergrænsefladen skal nedtones, hvad kompleksitet og omfang angår. Hele systemet realiseres ( maskinel og programmel ), dokumenteres og bringes i kørende tilstand. Der skal fremvises kommunikation mellem bruger og omverdenen. Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en intern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen Side 13 af 105

14 Projektenhedsbeskrivelse for 4. semester Internetteknologier og computersystemer Tema Indlejrede realtidssystemer i en distribueret sammenhæng/ Embedded real-time systems in a distributed context Omfang 24 ECTS D4 Deltagerforudsætninger Gennemført D3 At give indlæring på anvendelsesniveau i teorier og metoder omkring analyse, design, konstruktion og udvikling af indlejrede realtidssystemer i en distribueret sammenhæng. At give indlæring på anvendelsesniveau i tidslig analyse af omgivelser til indlejrede systemer samt deres system og applikationsprogrammel, herunder skedulering samt estimering af beregningskompleksitet og tid. At give indlæring på anvendelsesniveau i test af indlejrede realtidssystemer At sætte de studerende i stand til på anvendelsesniveau at arbejde med realtidssystemer og den dertilhørende teori i en distribueret sammenhæng. Begrundelse Udvikling af dedikerede computersystemer kræver ofte at udvikleren kan anvende multiprogrammering og sandtid, samt kan designe, programmere og teste de grundlæggende software komponenter i sådanne systemer. Den studerende skal ved den afsluttende prøve demonstrere evnen til anvendelse af: Metoder til analyse, design og konstruktion af indlejrede realtidssystemer i en distribueret sammenhæng Tidslig analyse af indlejrede systemer. Test af indlejrede realtidssystemer Multiprogrammeringsparadigmer såsom kerner. Praktiske aspekter omkring design og implementering af realtidssystemer, herunder distribuerede realtidssystemer Der analyseres og løses et konkret problem, hvor løsningen kræver anvendelse af et eller flere indlejrede systemer der indgår i en distribueret sammenhæng, f.eks. ved at skulle kommunikere via et eller flere datanetværk.. Disse systemer skal omfatte konkrete sandtidsproblematikker, samt elementer af skeduleringsteori. Løsningen skal endvidere omfatte design og implementation af dertil hørende programmel. De enkelte delproblemer i den overordnede problemstilling analyseres med henblik på valg mellem relevante løsninger under hensyntagen til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsningsvalget skal tage hensyn til sandtidsproblematikker, således at der skal anvendes multiprogrammeringsparadigmer såsom kerner og/eller egentlige operativsystemer i projekterne. Løsninger af de enkelte delproblemer designes ved hjælp af relevante analyse- og Side 14 af 105

15 modelleringsværktøjer. Der vælges en løsning, som implementeres. Teoretiske analyser, beregninger og simuleringer verificeres gennem systematisk test. Semestret skal dels indeholde praktiske aspekter omkring design og implementering af realtidssystemer, dels mere metode-orienterede aspekter, specielt vedrørende modellering af software- og andre systemer. Som en del af modelleringsaspektet er der en indføring i objektorienterede metoder og abstrakt modeldannelse Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Undervisningen foregår på dansk. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en intern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen Side 15 af 105

16 3.3. Projektenhedsbeskrivelse for 5. semester Internetteknologier og computersystemer Theme/Tema Komplekse distribuerede systemer / Complex Distributed Systems Workload/Omfang 26 ECTS Semester/ 5. semester Prerequisites/Deltagerforudsætninger Svarende til kompetencer opnået efter D4. Purpose/ At give indlæring på anvendelsesniveau i konstruktion af komplekse distribuerede systemer med omfattende problemområder og heraf en omfattende modelkomponent herunder teorier og metoder til analyse og design af sådanne systemer. At give indlæring på anvendelsesniveau i konstruktion af distribuerede systemer baseret på almindeligt anvendte netværksprotokoller på OSI niveauerne: netværkslag, transportlag, sessionslag og applikationslag. Rationale/Begrundelse De studerende skal opnå kompetencer i modellering af SW systemer og systematisk design. Objektorienterede metoder til at sammenkoble analyse, design og implementation af SW på en systematisk måde, minimerer antallet af iterationer og antallet af fejl i den udviklede SW og det er derfor centralt at få kendskab til rationalet bag disse gennem anvendelse af en eller flere af disse f.x. UML. Distributionen giver fokus på interfaces og protokoldesign der tager udgangspunkt i abstraktionslagene angivet i OSI modellen. Denne model er central for kommunikationsprotokoller i datatekniske fag. Der skal opnås kompetence indenfor databasers fundamentale aspekter samt beherskelse af teorier og metoder til design, implementation og brug af databaser. Objectives/ Den studerende skal demonstrere forståelse for objektorienterede metoder til analyse og design af en omfattende model af et distribueret system. Forståelse på anvendelsesniveau i kommunikationsprotokollerne i systemet skal påvises med udgangspunkt og forståelse for indplaceringen i OSI modellens relevante lag. Forståelse af fundamentale teorier, metoder og teknikker i forbindelse med databaser. Contents/ Problemområdet undersøges og udvælges med henblik på at en systemløsning naturligt kommer til at indeholde et samspil imellem en række delsystemer. Semestret skal dels indeholde praktiske aspekter omkring analyse, design og implementering af delsystemer og deres koordination, dels mere metode-orienterede aspekter, specielt vedrørende modellering af softwaren og dens omgivelser. Løsningsprocessen omfatter analyse, design og implementation af nødvendig programmel til systemet og de enkelte delsystemer og disses indbyrdes kommunikationer. Der anvendes relevante professionelle udviklingsværktøjer. Teoretiske analyser, beregninger og simuleringer verificeres ved hjælp af relevante tests undervejs i løsningsprocessen. Side 16 af 105

17 Det anses for naturligt at anvende objektorienterede metoder på hele eller relevante dele af problemstillinger, anvende almindeligt tilgængelige netværksprotokoller samt lagring af data i database. Organisation/Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Examination/Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Assessment/Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trins skalaen Criterias/ Se Rammestudieordning Side 17 af 105

18 Projektenhedsbeskrivelse for 5. semester - Elektronik Theme/Tema Distribuerede indlejrede systemer i samspil med fysiske systemer / Distributed embedded systems for physical systems Workload/Omfang 25 ECTS Semester/ 5. semester Prerequisites/Deltagerforudsætninger Svarende til kompetencer opnået efter E4. Purpose/ At forstå samspillet mellem en computer og et fysisk system samt at opnå grundlæggende viden indenfor løst koblede distribuerede systemer. Rationale/Begrundelse Temaet giver den studerende de grundlæggende forudsætninger for analyse, design og implementation af systemer hvori der indgår både fysiske systemer og computersystemer. Objectives/ Ved afslutning af projektenheden skal de studerende kunne: anvende metoder til modellering af et fysisk system og anvende modellen som basis for ststemudvikling og interface til det fysiske system anvende teori til konstruktion af distribuerede indlejrede systemer, dvs systemer, der består af en eller flere computere og et fysisk system anvende metoder til konstruktion af distribuerede systemer med udgangspunkt i multiprogrammering og basale netværksprotokoller Contents/ Der tages udgangspunkt i et konkret fysisk system indeholdende et problem, der kan løses ved konstruktion af et distribueret system. Det fysiske system kan eksempelvis være af mekanisk, termisk, akustisk, elektrisk eller elektromekanisk natur. Der designes og implementeres en løsning for det samlede system, hvor de enkelte delløsninger findes ved hjælp af relevante analyse- og modelleringsværktøjer. Løsningen skal omfatte design og implementation af programmel, som varetager både løsning af de enkelte delproblemer og deres indbyrdes koordinering. Her anvendes analyse og designmetoder til multiprogrammering og gængse netværksprotokoller. Organisation/Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Examination/Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Assessment/Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trins skalaen Criterias/ Er angivet i rammestudieordningen Side 18 af 105

19 3.4 Projektenheden på 6. semester: Bachelor projekt i Kommunikationssystemer Tema Robust kommunikation / Robust Communication Omfang 20 ECTS 6. semester bachelor projektenhed i kommunikationssystemer Deltagerforudsætninger Har fulgt kurserne til og med 5. semester på bachelor forløbet i elektronik, internetteknologier og computersystemer, eller tilsvarende. Projektenhedens formål er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder som gør det muligt at forstå, analysere og designer en eller flere dele af et kommunikationssystem ud over et specifikt krav til transmissionskvalitet. Begrundelse Projektenheden i kommunikationssystemer skal gøre den studerende i stand til at kunne vælge og anvende forskellige metoder og teknologier for at opnå robust kommunikation i forbindelse med transmissionsfejl. Projektenheden i kommunikationssystemer danner grundlaget for en bred vifte af yderligere specialiseringer/masteruddannelser. Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne: demonstrere forståelse for signaltransmission under indflydelse af støj demonstrere viden om eksisterende kommunikationsprotokoller og deres egenskaber i almindelighed og specielt i forbindelse med transmissionsfejl demonstrere viden på anvendelsesniveau omkring én eller flere dele af en kommunikationsprotokol baseret på en fejlbehæftet transmissionskanal Projektarbejdet er baseret på et specifikt problem, der afleder et behov for kommunikation i en given kvantitet og kvalitet, dvs båndbredde, delay og transmissionsfejls-sandsynlighed. Kravene hertil kortlægges gennem en indledende analyse, der giver udgangspunkt for et overordnet design af en sammenhængende protokolstak. Dele af det overordnede design udvælges til implementation, mens de resterende dele specificeres i termer af eksisterende teknologi. Således kan implementationen dække det fysiske modem og antenne som ét yderpunkt og et passende applikationslag med tilhørende afviklingssystem som et andet, ligesom datalink-, netværk- og transport-lags funktionalitet kan udvælges. Den/de implementerede del(e) testes i forhold til de under analysen kortlagte krav til kvantitet og kvalitet. Under test repræsenteres de ikkeimplementerede dele af tilgængelige komponenter eller ved hjælp af simulering. Projektenhedens organisering Projektenheden består af et PE-kursus samt et studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Individuel karakter efter 7-trinsskala Er angivet i rammestudieordningen Side 19 af 105

20 3.4 Projektenheden på 6. semester: Bachelor projekt i Signalbehandling Tema Signalbehandlingsalgoritmer og -systemer / Signal Processing Algorithms and Systems Omfang 20 ECTS 6. semester elektronik bachelor projektenhed i signalbehandling. Deltagerforudsætninger Har fulgt kurserne til og med 5. semester på bachelor forløbet i elektronik, eller tilsvarende. Projektenhedens formål er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder som gør det muligt at forstå, analysere og konstruere analoge og digitale signalbehandlings-systemer. Begrundelse Projektenheden i signalbehandling skal gøre den studerende i stand til at kunne vælge og anvende forskellige metoder og teknologier til løsning af deterministiske signalbehandlingsopgaver. Projektenheden i signalbehandling danner grundlaget for en bred vifte af yderligere specialiseringer/masteruddannelser der anvendes på analog og digital signalbehandling. Den studerende skal være i stand til ud fra applikationsmæssige specifikationer at foretage syntese af et realtids analogt/digitalt signalbehandlingssystem. Den studerende kunne anvende teorier og metoder, som benyttes ved design, realisation og test af digitale signalbehandlingsalgoritmer samt softwareimplementering af disse på programmerbare digitale signalprocessorer Projekterne tager udgangspunkt i en konkret, praktisk forekommende problemstilling, som naturligt efterspørger realtids-implementering af en signalbehandlingsfunktionalitet, eksempelvis en filtrering eller en transformation, med ikke-trivielle krav til eksekveringshastighed og/eller beregningsomfang. Den samlede applikation beskrives og underkastes en funktionel- og strukturel analyse med henblik på at bestemme, hvilke dele der skal realiseres i henholdsvis analogt og digitalt hardware. Hvor det findes relevant, understøttes denne del af designforløbet af simuleringer. Der udarbejdes en specifikation for det samlede system bestående af en analog såvel som en digital enhed, deres indbyrdes interface, samt deres kommunikation med omverdenen. Desuden foretages der specifikation og design af de signalbehandlings-algoritmer, som skal afvikles på systemets digitale hardware-enhed. De specificerede analoge og digitale enheder samt deres interface dimensioneres, opbygges og testes individuelt. Der foretages ligeledes en sammenkobling samt samlet test af hardware. Endelig afbildes de digitale signalbehandlingsalgoritmer på den programmerbare del af arkitekturer i form af udarbejdelse af assemble-programmer og der foretages en samlet afsluttende funktionstest samt vurdering og dokumentation af det udviklede signalbehandlingssystem. Side 20 af 105

21 Projektenhedens organisering Undervisningen foregår på dansk og/eller engelsk Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen Side 21 af 105

22 3.4 Projektenheden på 6. semester: Bachelor projekt i Informationsbehandlingssystemer Tema Opsamling, repræsentation og processering af information / Acquisition, Representation And Processing of Information Omfang 20 ECTS 6. semester elektronik bachelor projektenhed i informationsbehandlingssystemer Deltagerforudsætninger Har fulgt kurserne til og med 5. semester på bachelor forløbet i internettteknologier og computersystemer eller elektronik. Projektenhedens formål er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder som gør det muligt at forstå, analysere og konstruere informationsbehandlingssystemer. Begrundelse Projektenheden i informationsbehandlingssystemer skal sætte den studerende i stand til at kunne vælge og anvende forskellige metoder og teknologier til løsning af problemer indenfor behandling og fortolkning af information. Projektenheden i informationsbehandlingssystemer danner grundlaget for en bred vifte af yderligere specialiseringer/masteruddannelser der anvender informationsbehandling. Efter projektenhedens forløb skal den studerende kunne Forstå hvorledes fysisk registrerbare data kan omformes til abstrakte informationer. foretage Syntese af teorier, metoder og teknikker til signalopsamling, signal til symbolkonvertering samt generering af en abstrakt repræsentation for den relevante information. Anvende teorier, metoder og teknikker til design og implementation af systemer til informationsindsamling og processering. På dette semester er fokus samlet om at fremskaffe, repræsentere og processere abstrakt viden. Med udgangspunkt i en konkret problemstilling skal den studerende beskæftige sig med at tilvejebringe den nødvendige information og repræsentere den på abstrakt form. Dette indebærer, at den studerende tilegner sig viden om hvorledes information kan udtrækkes af de informationsbærende signaler, hvorledes denne information kan repræsenteres som symboler og hvorledes disse symboler kan processeres og fortolkes. Den interessante information vil typisk stamme fra fysiske signaler, f.eks. biometriske data. Med udgangspunkt i en problemstilling omkring f.eks. registrering eller klassifikation af objekter skal den studerende overordnet designe et totalt system til løsning af problemet samt foretage detaildesign og implementering af delsystemerne vedr. dataindsamling, informationsbehandling og objektgenerering. Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Individuel karakter efter 7-trinsskala Er angivet i rammestudieordningen Side 22 af 105

23 3.4 Projektenheden på 6. semester: Bachelor projekt i Proceskontrol Tema Reguleringsteknik / Control Engineering Omfang 20 ECTS 6. semester Deltagerforudsætninger Der forudsættes faglige kvalifikationer svarende til D eller E retningens semester At gøre den studerende i stand til at analysere fysiske systemer af mekanisk, termisk, elektrisk, biologisk eller kemisk natur i tids og frekvensdomænet for på den baggrund at kunne opstille dynamiske modeller og simulere disse, samt at designe, implementere og teste såvel klassiske som modelbaserede regulatorer. Begrundelse At kunne Analysere et dynamisk system i tids- og frekvensdomæne At kunne Anvende klassisk reguleringsteknik til dimensionering af regulatorer At kunne Anvende modelbaserede metoder ( bl.a tilsandstilbagekobling og polplacering) til dimensionering af regulatorer. At kunne Anvende mekaniske, termodynamiske eller biotekniske grundligninger til opstilling af en dynamisk model. At kunne Analysere og anvende forskellige metoder til simulering af dynamiske systemer At give Anvendelsesniveau i implementation og test af modeller og regulatorer At Forstå industrielle styrings-, regulerings- og overvågningsprincipper. Projektet tager udgangspunkt i en fysisk proces. Den fysiske proces kan være af mekanisk, termisk, elektrisk, biologisk eller kemisk natur. Der opstilles en dynamisk model for processen og denne model tilpasses og verificeres ud fra målinger herunder behandles instrumenteringsaspekter. Der opstilles krav til den dynamiske opførsel af systemet, som formuleres enten i tids- eller frekvensdomæne. Ud fra den dynamiske model dimensioneres både en klassisk og en modelbaseret regulator. Den dynamiske model såvel som de designede regulatorer implementeres på processen, og det vurderes ud fra afprøvning om de formulerede krav er opnået. Projektenhedens organisering Projektenheden består af studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet bliver støttet op af en række PE-kurser der relaterer sig til tema beskrivelsen. Prøveform Projektenheden bedømmes på baggrund af en udarbejdet projektrapport gennem en individuel mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til rammestudieordningen. Bedømmelse Individuel karakter efter 7-trinsskala Er angivet i rammestudieordningen Side 23 af 105

24 3.5 Oversigt over studieenheds- og projektenhedskurser Skematisk oversigt over kurserne på 3. til 6. semester: E3-1/ D3-1 Kurser 3. semester ECTS Elektronik Internetteknologier og computersystemer Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 1 3 SE SE Quasistatiske elektriske og magnetiske felter 1 SE E3-2 E3-3 Grundlæggende AC-kredsløbsteori 1 SE E3-4 Tilbagekoblingsteori 1 1 PE E3-5 Analog elektronik 4 PE E3-6 eteknik 1 PE E3-7 Basal digitalteknik 1 PE D3-2 Kredsløbsteori 3 SE D3-3 Logiske digitale kredsløb 2 PE D3-4 Datamaters arkitekturer og programmering 3 PE D3-5 Algoritmer og arkitekturer 1 2 PE Kurser 4. semester ECTS Elektronik Internetteknologier og computersystemer E4-1/ D4-1 Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 2 3 SE SE E4-2 Transmissionsledningsteori 1 SE E4-3 Maxwellsk feltteori 1 SE E4-4 Algoritmer og datastrukturer 1 SE E4-5 Mikrocomputer hardware 2 PE E4-6 Mikrocomputer software 2 PE E4-7 Struktureret systemudvikling 1 PE E4-8 EMC rigtigt design 1 PE D4-2 Automater, sprog og compilere 2 SE Analyse og design af indlejrede realtidssystemer 3 PE D4-4 D4-5 Modellering, test og validering 2 PE D4-6 Algoritmer og arkitekturer 2 2 PE Organisation og innovation 1 SE Side 24 af 105

25 Kurser 5. semester Komplekse distribuerede systemer Distribuerede indlejrede systemer i samspil med fysiske rammer ECTS 5-1 Signalbehandling 3 SE SE 5-2 Modeldannelse 2 PE 5-4 Kommunikationsnetværk 1 PE PE 5-5 Tilbagekoblingsteori 2 1 SE PE 5-6 Introduktion til trådløs kommunikation 2 SE 5-7 Objektorienterede realtidssystemer 3 PE 5-8 Algoritmer og arkitekturer 3 2 PE 5-9 Styresystemer og tjenester 2 PE 5-10 Objektorienteret softwarekonstruktion 3 PE Kurser 6. semester ECTS Robust kommunikation Signalbehandlings-algoritmer og systemer Opsamling, repræsentation og processering Reguleringsteknik 6-1 Introduktion til sandsynlighedsregning, 3 SE SE SE SE Statistik og Stokastiske processer 6-2 Matrixberegninger: Teori og numeriske 2 SE SE SE SE metoder 6-3 Introduktion til informationsteoeri 1 SE SE PE SE 6-4 Signalers oprindelse og registrering 1 PE PE SE 6-5 Moderne reguleringsteori 2 PE 6-6 Frekvensdomæne-regulering 1 SE 6-7 Modeldannelse og simulering 3 PE 6-8 Mønstergenkendelse 3 SE 6-9 Ekstrahering og repræsentation af features 2 PE 6-10 Analog og digital regneteknik 2 SE 6-11 Realisation af digitale 3 PE signalbehandlingssystemer 6-12 Digital modulation og signaltransmission 2 PE 6-13 Kommunikationssystemer 2 SE 6-14 Programmerbare digitale enheder 3 PE 6-15 Videnskabsteori 2 SE SE SE SE Side 25 af 105

26 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af E-studienævnet og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007 incl. revideringen, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2009, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Gældende version af studieordningen er offentliggjort på Kapitel 5: Andre regler semester Studerende, der har fulgt et anbefalet studieforløb på AAU, har ret til at sammensætte et uddannelsesforløb på 5. semester indenfor semesterets formål, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter. 5.2 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.3 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studerende fra andre fagområder og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering). 5.4 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år ekskl. orlov efter, den er påbegyndt. Side 26 af 105

27 5.5 Eksamensregler Eksamensreglerne, der fremgår af Aalborg Universitetet fælles eksamensordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (Bkg. nr. 867 af 19/08/2004, se Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. Side 27 af 105

28 APPENDIX 3. semester kurser Studieenhedskurser Side 28 af 105

29 E3-1/D3-1: Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 1 Titel/Title E3-1 Beregningsteknik indenfor elektronikområder 1 / Calculus within electronics 1 Omfang og type 3 ECTS SE Kurset er placeret på 3. Semester Elektronik Kurset er placeret på 3. Semester Internetteknologier og computersystemer Forudsætninger Matematik og kredsløbsteori svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelse. At give den studerende viden og forståelse for generelle matematiske teorier og metoder på anvendelsesniveau ved analyse af lineære systemer, samt at give forståelse for kompleks funktionsteori og vektoranalyse. Begrundelse Kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse er alle emneområder der spiller centrale roller inden for ingeniørvidenskaben. Mange af de teknikker og metoder der anvendes inden for de forskellige specialeområder har deres baggrund i de i kurset introducerede teorier og principper. Kendskab til og forståelse for disse er således essentielt for det videre studie uanset specialevalg Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne: Udvise orståelse for berørte begreber, teorier og metoder inden for kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse. Anvende berørte begreber, teorier og metoder til analyse af lineære systemer. Kompleks funktionsteori Analytiske funktioner. Cauchy - Riemann s ligninger. Eksempler på specielle komplekse funktioner. Kompleks integration: kurveintegraler, Gauchy s integralsætning, Cauchy s integralformel. Rækketeori og Fouriertransformation Talrækker, konvergenskriterier. Funktionsrækker, TaylorrækkerFourierrækker. Fouriertransformation. Vektoranalyse Vektordifferentialregning: gradient, divergens, rotation. Vektorintegralregning: Kurve- og fladeintegraler, Green s sætning Gauss sætning (divergenssætningen), Stoke s sætning, potentialfunktion. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse bestået/ikke bestået. Er angivet i rammestudieordningen Side 29 af 105

30 E3-2: Quasistatiske elektriske og magnetiske felter Titel/Title E3-2 Quasistatiske elektriske og magnetiske felter / Quasi-static electrical and magnetic fields Omfang og type 1 ECTS SE Kurset er placeret på 3. Semester Elektronik Forudsætninger Bestået 2. semester på basisåret i faggruppen for Energi eller Elektronik eller tilsvarende.de studerende skal kunne regne med komplekse tal og vektorer og have kendskab til grundbegreber indenfor fysikken. Kursets formål er at støtte den studerende i at lære grundlæggende begreber, størrelser, enheder, teorier og sætninger indenfor elektrostatik, magnetostatik samt quasistatiske felter. Begrundelse Kurset omfatter temaer og begrebsapparater, som udgør basisviden indenfor elektriske og magnetiske felter i forbindelse med et videre studium i energiteknik, elektronik og mekatronik. Efter kurset skal den studerende kunne analysere statiske og quasistatiske elektriske og magnetiske felter kunne anvende elektrofysikken til bestemmelse af elektrisk modstand, kapacitans og induktans kunne anvende elektrofysikken til beregning af mekaniske kræfter frembragt af elektriske og magnetiske felter. kunne anvende korrekte symboler, størrelser og enheder indenfor elektrofysikken og kunne benytte korrekt fagterminologi have kendskab til enhedssystemer Kurset indeholder følgende delelementer: Elektrisk strøm, spænding, modstand, Ohm s lov Elektrostatiske felter, permittivitet, Coulombs lov, elektrisk potentiale, energi i elektriske felter, Gausses sætning, kapacitet, elektrisk flux Magnetostatiske felter, permeabilitet, Biot-Savarts lov, Ampères lov, magnetisk flux, Faradays lov, induktans, gensidig induktion, Lenzes lov, induceret elektromotorisk kraft, energi i magnetiske felter Kræfter og momenter i magnetiske felter, den elektriske generator, det elektrodynamiske princip. Ferromagnetiske materialer, hysteresesløjfen, hvirvelstrømme, tab, model for transformatorer Relevante enheder og symboler, enhedssystemer, metrologi, SI og SI-standarder. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Kurset gennemføres naturligt på dansk. Side 30 af 105

31 Prøveform For elektronikstuderende: Skriftlig 3-timers prøve, som omfatter E3-3 Grundlæggende ACkredsløbsteori samt E3-2 Quasistatiske elektriske og magnetiske felter For energiteknikstuderende: Skriftlig 4-timers prøve, som omfatter E3-3 Grundlæggende ACkredsløbsteori samt E3-2 Quaistatiske elektriske og magnetiske felter og Grundlæggende ACkredsløbsteori. Prøveformen kan midlertidigt ændres af studienævnet i det omfang, der måtte være behov for det. Intern mundtlig eller skriftlig i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Der afholdes samlet individuel prøve for kurserne i Grundlæggende AC-kredsløbsteori og Quasistatiske elektriske og magnetiske felter. Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen. Side 31 af 105

32 E3-3: Grundlæggende AC-kredsløbsteori Titel/Title E3-3 Grundlæggende AC-kredsløbsteori / Fundamental AC-circuit Theory Omfang og type 1 ECTS SE Kurset er placeret på 3. Semester Elektronik Forudsætninger Bestået 2. semester på basisåret i faggruppen for Energi eller Elektronik eller tilsvarende. Kurset sigter imod, at bidrage til at den studerende tilegner sig viden og færdigheder til analyse af stationære forhold i AC-kredsløb med særligt henblik på energi- og effektforhold, transformeren og resonanskredse. Begrundelse Kurset berører temaer, som er centrale for at kunne foretage beregninger på vekselstrømskredsløb, og kan dermed bidrage til at opnå sådanne kompetencer.. Efter kurset skal den studerende kunne forstå og analysere stationære AC-kredsløb kunne anvende kompleks symbolsk metode ved beregninger på stationære vekselstrømskredsløb kunne analysere energi og effektforhold i AC-kredsløb kunne analysere den enfasede transformer have forståelse for resonanskredse Kurset indeholder følgende delelementer: Vekselstrømskredsløb Den kompleks symbolske metode til beregning af AC kredse (1-fasede) Impedans- og admittans begrebet for stationære kredse Effekt i AC kredsløb, S, P og Q, øjeblikseffekt, middeleffekt, RMS-værdi, tilsyneladende, aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor. Viser diagrammer til beregning af stationære AC-kredse Gensidig induktans, koblingsfaktor, 1-fase transformeren og dens ækvivalent diagram, hovedfelt, spredningsfelt, spændingsfald og tab Resonanskredse (parallel- og serie), kredsgodhed, forstærknings- og dæmpningsfaktorer. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Der afholdes samlet individuel prøve for kurserne i Grundlæggende AC-kredsløbsteori og Elektrofysik. Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen Side 32 af 105