Virksomhedsberetning for Louise Mariehjemmet

Transkript

1 Virksomhedsberetning for Louise Mariehjemmet

2 Forord Denne virksomhedsberetning udgør en status af de mål og indsatsområder, Louise Mariehjemmet satte sig for Forskellen på virksomhedsberetning og virksomhedsplan er at vi her fortæller om vejen til de mål vi satte os, og hvordan det gik. I 2008 har vi boet på Thorsgade i lejede lokaler. Det stiller krav til både personale, beboere og pårørende at leve i et midlertidigt miljø. Vi har nydt en dejlig terrasse, og en stor fællessal hvor det var muligt at holde en fest hvor der var plads for alle. Vi har delt Thorsgade 61 med fire andre institutioner og samarbejdet er gået gnidningsfrit. Den sidste del af 2008 begyndte hjemme veen for alvor at dukke op. Men som talemåden siger: Når det blæser er der nogle der bygger læhegn, andre bygger vindmøller, så brugte vi vores kræfter til at planlægge for det nye Louise. Uden stabile, kompetente medarbejdere falder alle intentioner til jorden tak for jeres store indsats i løbet af året. Det er en gave at arbejde sammen med jer! Tak også til Mariehjemmenes forstandergruppe og hovedkontoret som altid står parat med råd og hjælp. Maria Hedin Marts 2009

3 FORORD...2 VIRKSOMHEDSBERETNING...3 Vision...3 Virksomhedsplan...3 Proces...3 En ide fra Sverige...3 Selskabet i selskabet...4 Resultater Aktivitet Personaleudvikling Arbejdsmiljø Visitators vurdering...6 Praktikanter og elever...6 Tilsyn...6 SI/SU...7 Emilie og Peter Lunds fond...7 BILAG

4 Virksomhedsberetning Vision Louise Mariehjemmet har siden 2003 haft som vision at skabe en indholdsrig hverdag for den enkelte beboer så Louise Mariehjemmet bliver et godt og trygt hjem, et attraktivt sted at bo, gæste og arbejde. Virksomhedsplan Proces Vi begyndte som sædvanlig at arbejde med 2008 års virksomhedsplan i oktober måned Alle medarbejdere besvarede en kulturanalyse bilag 1. Analysens formål var at se hvordan vi trives sammen, hvor samarbejdet fungerer, og ikke mindst hvor vores svage sider ligger. At begynde arbejdet med virksomhedsplanen med en diskussion omkring psykisk arbejdsmiljø er et godt ståsted, når man skal fokusere på, hvor man vil ligge sine kræfter. Denne diskussion fortsatte på personalemøder i løbet af vinter og forår. I Maj måned blev vi enige om at genbruge 2007 års ledeord: Aktivitet, arbejdsmiljø og personaleudvikling. De kendte områder blev valgt da vi havde et år foran os med store udfordringer: Både genhusning i lejede lokaler og planlæggelse af fremtiden i det nye Louise. At arbejde med en personlig virksomhedsplan er ikke svært, men det kan føles stort og mærkeligt når man skal begynde med opgaven den første gang. I løbet af 2008 fik Louise Mariehjemmet mange nye medarbejdere. Det var vigtigt, at de som havde erfaring skulle være rollemodeller for de nye. En ide fra Sverige Ideen kommer fra bogen PAOU 1 hvor Sveriges Bostads finansierings aktiebolags (SBAB) model det personlige selskab er beskrevet. Dette er et alternativ til medarbejdersamtaler, og baseres på en model for at opbygge en medarbejderværdi som kaldes Selskabet i selskabet. Formålet er at hver enkelt medarbejder skal se sig selv som en offensiv leverandør, der tager sin del af ansvaret, og er en del af virksomhedens udvikling. Idéen skulle forandres til et værktøj, der kunne bruges på en heterogen gruppe med vidt forskellig baggrund. Hvordan kan man sælge denne opgave? Som med de fleste forandringsarbejder kræver det tålmodighed og Rom blev ikke bygget på en dag. Satsninger som berører alle i en organisation er nemmere i små organisationer. Personalegruppen består af 39 personer, som alle kender hinanden. 1 PAOU Personaladministration och organisationsutveckling. Otto Granberg. Side Natur och Kultur ISBN

5 Selskabet i selskabet Konceptet kan enkelt beskrives med at hver enkelt medarbejder skal se sig selv som en underleverandør til Louise Mariehjemmet. Medarbejderen er en vigtig del i virksomhedens udvikling. Mere konkret drejer det sig om at hver ansat skal se sig selv som et selskab i selskabet. Medarbejderen bidrager med løsning på et problem eller udvikling af et interessereområde. Louise Mariehjemmet har arbejdet med konceptet i et par år, og opgaven for ledelsen er at afgrænse projekterne, så opgaven ikke bliver for stor. Store projekter er sværere at følge til dørs end hvad de små er. Ledelsen står til rådighed så snart den mindste problematik opstår. Selskabet i selskabet har som sidegevinst bevirket en kraftig udvikling af det tværfaglige samarbejde på Louise Mariehjemmet. Resultater Næsten alle projekter der påbegyndtes er afsluttede. Vi har et projekt som løber over halvandet år, men også projekter der er opstartet af medarbejdere der er stoppet. 1. Aktivitet At fange tilfældet og huske en god stund. Det var målsætningen med projekt billeder. Kort går projektet ud på at tage billeder i hverdag og til fest. De billeder bliver senere sat op på væggene, for at inspirere til samtaler. En reminiscens i nutid. Efterfølgende bliver de billeder som tages ned fra væggene sat sammen til bøger. I løbet af året er spontane ture blevet en fast rutine. En dag pr. uge hvor der er personale nok, kan der fra morgenstunden planlægges en spontan tur ud af huset i husets bus. Der findes en katalog med forslag til ture. Der følges nøje hvem der fornylig har fået tilbudet, og hvem hvor det er lang tid siden. Beboerne har selvfølgelig mulighed for at ønske ture, som bliver opfyldt, så snart det er muligt. Aktivitet i aftentimerne både i hverdag og weekend er optimeret takket være en stor indsats fra interesserede medarbejdere i aftenvagt. Man har i dag beboerhold med fælles interesser som f.eks. nyder et fjernsynsprogram og et glas likør sammen om aften. Aktivitetstilbudet er udvidet med flere håndarbejder. Arbejdsfordelingen i aktiviteten er efterset, så at beboernes vedligeholdelses - og op - træning har fået en mere fremtrædende plads. 2. Personaleudvikling At møde mennesker med demens er en stor opgave. Et projekt har været at udarbejde en pjece som skal bruges til undervisning af elever og ufaglærte. I forlængelse vil undervisningen også hvis interesse findes gives til pårørende. 4

6 Omkostningerne for bleer er stort på et plejehjem. Der er ikke kun tale om kroner og øre, men også om velvære og værdighed. At få alle medarbejdere til at bruge den rette ble i de forskellige situationer er et arbejde for en ildsjæl. Dette projekt har frigjort ca kr. regnet i mindre ble forbrug og personale omkostninger ved skiftning og vask. Elever er fremtidens kollegaer. For et par år siden blev Louise Mariehjemmet valgt til årets praktiksted. Et projekt har været at gå i dybden med at blive en god vejleder. At lære computer og at undervise i computer har været en opgave for flere i huset. Mere og mere bruger vi computeren til information. Om dette skal blive fremgangsrigt kræver det, at alle er interesserede i at lære og at lære fra sig. Diabetes er et bredt og stort emne. Et projekt (planlagt til 1,5 år) drejer sig om research i forhold til mad og diabetes. Researchen skal bruges til et tværfagligt samarbejde mellem køkken og plejepersonale. Køkkenet udgiver køkken nyt et par gange pr. år. Her informeres om hvor langt økologien er nået og om andre tiltag. 3. Arbejdsmiljø Skemaer er vigtige værktøj, når man skal sikre at alle gør alt som indgår i opgaven og desuden det samme som kollegaen. Instrukser har stor betydning, når der kommer vikarer i stillinger, hvor arbejdet udføres alene. Det er mange i huset som har udarbejdet sin egen instruks. Noget vi har haft stor glæde af under genhusningsåret, og det vil gøre en stor forskel når vi om lidt vender tilbage til Svenskelejren. Hygiejne er vigtig og rengøring tager tid. I køkkenet har man udarbejdet en ny måde at rengøre flisegulvet på. Det er nu både hurtigere og nemmere at få gulvet rent. Vold og utilsigtede hændelser er heldigvis ikke hverdag, men når noget sker, fylder det meget i hverdagen. Et projekt har udarbejdet skemaer for dette. I projektet har også implementering af dokumentationen indgået. Dokumentationen bruges nu i SI/SU for at undgå gentagelser Året har været præget af ombygning af lokalerne på Svenskelejren. Hver måned har der været byggemøder, hvor forstander og en medarbejderrepræsentant har været til stede. I begyndelsen af året var der nedrivning og lige pludselig blev størrelsen på opgaven for alvor tydelig. Så kom forår og sommer. Vi har nydt den dejlige terrasse på Thorsgade. Turene med husets bus rundt omkring i byen har været mange. Det har også været prioriteret med kørestolsture én til én. Den store fællessal har også fungeret udmærket til årets store fester. Louise Mariehjemmet afholder ikke mange store fester, da vi i stedet bruger tid til de små arrangementer. Til gengæld holder vi de store fester i mange timer. De store fester kendetegnes af sang og levende musik. Vi holder meget af harmonikaspil hvor musikeren bevæger sig rundt i salen. 5

7 Ved påskefrokosten serveredes traditionel påske mad, og vi havde dækket bord med foråret som tema. Sankt Hans fejredes i tro Louise Mariehjems tradition med grillfest. Ved høstfesten havde vi også mulighed for at grille, og om end vi sad indendørs så kunne man se to gril mestre gennem vinduerne. Året julefrokost blev en stor succes. Alle personaler var festklædte og vore muslimske medarbejdere havde taget rødt slør på. En højt værdsat tradition er når alle medarbejdere tager hinanden i hånden og løber rundt i stuen og synger nu er der jul igen. Visitators vurdering I Københavns kommune arbejdes med BUM-modellen. Det betyder bl.a. at beboerne et stykke tid efter indflytning får besøg af visitator som revurderer plejebehov. Dette gælder ikke Louise Mariehjemmet. Vi har i stedet indført Visitators vurdering for at holde fast ved formålet med at beboeren en gang blev godkendt til plejehjem. Er man f.eks. godkendt for at få en overskuelig dag, er vores opgave løbende at forandre vores indsatser så beboeren beholder (eller får) en overskuelig dag. Vurderingen evalueres i samråd mellem kontaktperson og forstander. Efterfølgende skal beboeren gøres bekendt med vurderingen og den bliver opbevaret i boligen. Dette har bevirket at vi har fået en større indsigt i hver enkelts behov. Vurderingen højner den faglige diskussion omkring målet for hver enkelt beboer. Praktikanter og elever Louise Mariehjemmet har mange praktikanter. Det er alt fra ungdomsskoler, hvor man skal afprøve hvad man vil arbejde med i fremtiden, til mennesker der skal tilbage på arbejdsmarkedet efter en skade eller en sygdomsperiode og har brug for at arbejdsprøve både opgaver og hvor mange timer man magter at arbejde. Personalegruppen har udviklet sig fra at se praktikanter som arbejdskraft til en gruppe som forstår formålet med den enkeltes praktik. Eleverne på Louise Mariehjemmet får god vejledning og gode rammer. Ikke mindst kan vi ud fra alle elev-evalueringer af praktikstedet se at de har været tilfreds med den uddannelse som er givet. Vi har også glæden af at få efterfølgende tilbagemeldinger fra de fleste om hvordan eksamen har gået. Louise Mariehjemmet har også i løbet af året ansat gamle elever. Tilsyn Tilsyn fylder en ikke foragtelig del af opgaverne på et plejehjem. Vi tilses af embedslægen (som i 2008 har haft fokus på samtykke og lægeaftaler). Kommunen som afholder et uanmeldt og et anmeldt tilsyn. Fødevareinspektion, brand og arbejdstilsynet kommer også årligt. Tilsyn er godt, da det kan bruges til at blive bedre. Det er også en kvittering på at man gør det rigtige. Louise Mariehjemmet har arbejdet hårdt på at dokumentere og følge de krav som stilles. En stor udfordring har været at bruge de pålagte opgaver til gavn for beboeren. Når opgaverne bliver brugt til gavn så giver det også en rød tråd i dagligdagen. Louise Mariehjemmet har fået meget flotte rapporter under årets løb. 6

8 SI/SU Arbejdet i samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg kendetegnes hyppigt af medarbejdernes mulighed for medbestemmelse. Louise Mariehjemmet er en forholdsvis lille arbejdsplads hvor kommunikation på tværs kan lade sig gøre. Vi har med succes under genhusningen arbejdet intenst på at gennemføre hurtige beslutninger som senere evalueres med 100 % indflydelse fra medarbejdernes side. Dette har bevirket at SI/SU i stedet arbejder med at gennemgå procedurer og beskrivelser. Gruppen fokuserer på alle incidenter, dvs. alle hændelser der kunne have ført til en arbejdsskade. Arbejdsskader diskuteres ud fra mulighed for at undgå den samme for gentagelse. Denne måde at arbejde på giver energi og møder i SI/SU kendetegnes af arbejdsglæde og flow 2. Emilie og Peter Lunds fond Louise Mariehjemmet har i flere år haft glæden af at få penge fra Emilie og Peter Lunds fond. Penge som har gået til forskellige aktiviteter til beboerne. At få en sum penge udenom budgettet som er øremærket til glæde er et stor aktiv. Her har vi mulighed for at gøre noget ekstra selv om vi på andre områder skal stramme op for at holde budget. 2 "Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet." Mihaly Csikszentmihalyi,

9 Bilag 1 En kulturanalyse Hvilken karakter vil du give? 1 Jeg vover at sige hvad jeg mener 2 Alle idéer er velkomne og diskuteres forudsætningsløst 3 Alle ved hvem som har ansvaret for hvad 4 Kollegaer og chefer lytter til mig 5 Jeg får den information jeg har brug for 6 Jeg føler at jeg har støtte fra min chef 7 Vi løser konflikter direkte 8 Jeg får ærlig feedback fra min chef og fra mine kollegaer 9 Vi taler ikke bag ryggen på hinanden 10 Det er OK at fejle 11 Nye medarbejdere får en god modtagelse af gruppen. 12 Vi hjælper hinanden når vi får brug for det Helt Helt uenig enig