Beskæftigelsesplan 2014 Hillerød Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Hillerød Kommune Januar 2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kapitel 1: Mål for beskæftigelsesindsatsen i Kapitel 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 5 Kapitel 3: Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 10 Kapital 4: Budget for beskæftigelsesindsatsen 18 Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplanen for Tillæg nr. 2: Det lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer i 2014 AFVENTER, tilknyttes senest i maj

3 Indledning Beskæftigelsesplanen er Hillerød Kommunes plan for, hvordan Hillerød Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Det er Arbejdsmarkedsudvalgets vurdering, at beskæftigelsesindsatsen i Hillerød Kommune står på et godt fundament frem mod I januar 2013 udgav Kommunernes Landsforening således en rapport, der placerede Jobcenter Hillerød som et af landets bedste jobcentre i forhold til at skabe gode resultater i beskæftigelsesindsatsen. I rapporten fremhæves det tætte og konstruktive samspil med den politiske ledelse, som en af de afgørende faktorer for gode resultater, men også en bevidst strategi, gennemsigtighed og et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv fremhæves som afgørende elementer for beskæftigelsesindsatsen i Hillerød. Alle disse elementer er der fortsat brug for i 2014, hvor beskæftigelsesindsatsen i Hillerød Kommune vil være præget af reformændringer. Arbejdsmarkedsudvalget vil have fokus på, at førtidspension- og fleksjobformen samt kontanthjælpsreformen bliver implementeret på en måde, der bekæmper langtidsledighed, og skaber positive beskæftigelsesmæssige resultater for borgerne i Hillerød Kommune. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at have et særligt fokus på helhedsorienteret samarbejde mellem kommunens forvaltninger, der vil betyde, at borgerne oplever bedre og mere koordineret, tværfaglig sagsbehandling. En vigtig forudsætning for en vellykket implementering af reformerne er at fastholde fokus på en kvalificeret og effektiv virksomhedsindsats. I 2014 vil Arbejdsmarkedsudvalget således iværksætte initiativer, der sikrer fokus på virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, og udvider Jobcentrets service overfor virksomhederne. Der er igen i 2014 et særligt fokus på unge under 30 år: Der er brug for de unges kompetencer på det danske arbejdsmarked, og derfor er det vigtigt, at Jobcentret og Ungdommens uddannelsesvejledning fortsætter det tætte samarbejde om en tidlig indsats, der kan sikre, at unge påbegynder og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Fokusområderne i 2014 er derfor følgende: - Flere unge uden uddannelse skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse - Fokus på rehabilitering færre personer på førtidspension - Koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling - Langtidsledigheden skal bekæmpes - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 2

4 Kapitel 1: Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 Beskæftigelsesministeren har, ligesom i 2013, valgt at udpege fire væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer som Danmark står overfor. Herudover har Hillerød Kommune et lokalt mål om koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling, som lægger sig op af det 2. ministermål, bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Målene i 2014 er som følger: 1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Mål: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Lokalt mål i Hillerød: Koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling For bedst muligt at tage udgangspunkt i og styrke den enkelte borgers ressourcer, og dermed evnen til at mestre hverdagen, skal sagsbehandlingen være koordineret og helhedsorienteret på tværs af kommunens beskæftigelse-, social- og sundhedsområder. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indfaldsvinklen til ministerens mål er, at Hillerød Kommune afdækker og beskriver, hvilke udfordringer kommunen har i forhold til de enkelte mål (1. boks). Der beskrives de overordnede linjer i den indsats, som Hillerød kommune planlægger at iværksætte for at imødegå de beskrevne udfordringer med henblik på at opnå de fastlagte mål (2. boks). Endelig fastlægger Hillerød kommune konkrete kvantitative niveaumål for hvert af målene (For alle mål opstilles de konkrete niveaumål senest til januar 2014.) (3. boks). 1. Udfordringerne for målgrupperne (kap. 2) 2. Hvilke indsatser iværksættes (kap. 3) 3. Hvilke kvantitative resultater skal opnås (kap. 1) Hillerød Kommunes niveaumål for ministermålene Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland fastlægger niveaumål for Østdanmark på basis af en teknisk fremskrivning, baseret på den hidtidige udvikling og andre relevante 3

5 faktorer, inkl. hvad en styrket indsats har af forventet betydning for målene. Arbejdsmarkedsudvalget i Hillerød Kommune er ansvarlige for at opstille konkrete niveaumål for Hillerød på de fire områder, som ministeren har meldt mål ud på. Niveauerne fastlægges på baggrund af Beskæftigelsesregionens forventninger, og den lokale udvikling i Hillerød, og opstilles senest til januar Niveauerne for ministermålene for 2014 er som følger: Flere unge skal have en uddannelse: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på X pct., svt. en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december Langtidsledigheden skal bekæmpes: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2014, svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på X pct., svt. en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Hillerød Kommunes lokale mål for 2014: Koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling: For bedst muligt at tage udgangspunkt i og styrke den enkelte borgers ressourcer, og dermed evnen til at mestre hverdagen, skal sagsbehandlingen være koordineret og helhedsorienteret på tværs af kommunens beskæftigelse-, social- og sundhedsområder. 4

6 Kapitel 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette kapitel beskrives tendenser på arbejdsmarkedet i Hillerød Kommune og de lokale udfordringer i Hillerød for de områder, der i 2014 skal have en øget bevågenhed. 1 Tendenser på arbejdsmarkedet Der kan observeres følgende tendenser på arbejdsmarkedet i Hillerød kommune: Ledigheden falder Bruttoledigheden (dvs. ledige inkl. aktiverede) steg i Østdanmark i 2012, og Beskæftigelsesregionen skønner, at bruttoledigheden vil falde i Ledighedsprocenten forventes fortsat at være mindre i Hillerød end i Østdanmark: Beskæftigelsesregionen forventer et fald på 9,8 % i Hillerød Kommune, fra december 2012 til december 2014, mod et fald på 8,8 % i Østdanmark. Krav til kvalifikationer stiger Der bliver i fremtiden brug for flere højtuddannede og færre ikke-faglærte på arbejdsmarkedet. Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse vil derfor få sværere ved at finde beskæftigelse end unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I takt med at ledigheden falder, kan det blive sværere at finde medarbejdere med de ønskede kvalifikationer. Færre er blevet langtidsledige Antallet af personer i Hillerød Kommune, som har været ledige i mere end 40 sammenhængende uger, er fra marts 2012 til marts 2013 faldet med 9,5 %. I samme periode er antallet faldet med 3,1 % i Østdanmark. Andelen af langtidsledige, ift. antal bruttoledige personer, er i Hillerød 29,2 %, hvilket er det samme som i Østdanmark. Ligestilling Kvinderne er overrepræsenterede i hovedparten af Jobcentrets målgrupper. Især blandt sygedagpengemodtagere, revalidender, ansatte i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse er andelen af kvinder høj. Ift. langtidsledighed er det mændene, der er hårdest ramt. 1 Jobindsats.dk er den primære kilde endvidere Beskæftigelsesregionens Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Hillerød. 2. status Maj

7 1. Unge uden uddannelse Ungemålet i Beskæftigelsesplan 2014 har fokus på gruppen af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, ift. at igangsætte og fastholde dem på uddannelser. Udfordring: En positiv udvikling fremhæves med grøn skrift, og en negativ udvikling fremhæves med rød. Antallet af alle unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere udgør i Hillerød i januar fuldtidspersoner, hvilket er en stigning på 27 fuldtidspersoner eller 5,3 % siden december Kontanthjælp udgør den største undergruppe. Beskæftigelsesregionen har fremført følgende generelle rammebetingelser vedr. unge uden uddannelse, gældende for hele Nordsjælland og dermed også for Hillerød: - De fleste kommuner har en høj andel af unge på offentlig forsørgelse, specielt kontanthjælp. - Der er relativt få uddannede blandt de ledige. Der er mange ufaglærte ledige under 25 år, både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede. - Relativ få unge på kontanthjælp og dagpenge kommer i gang med en uddannelse. - Alle kommunerne i Nordsjælland har et yderligere uddannelsespotentiale blandt de unge forsørgere og ufaglærte unge under 25 år. - Mange frafalder deres påbegyndte uddannelse. Uddannelsesgraden måler, i hvor stor en del af den målte periode målgruppen (ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) er i uddannelse. Den gennemsnitlige uddannelsesgrad i Hillerød er faldet fra 2011 til 2012, men ligger over den gennemsnitlige uddannelsesgrad for Østdanmark. Uddannelsesgraden er faldet for de 20 til 24-årige og kontanthjælpsmodtagere, mens den for de 25 til 29- årige er steget. Uddannelsesgraden for unge dagpengemodtagere uden kompetencegivende uddannelse er i Hillerød lavere end for Østdanmark. For unge kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse er niveauet i Hillerød det samme som for Østdanmark. Uddannelsesgraden er i Hillerød større for kvinder end for mænd. Forskellen mellem kønnene er størst for dagpengemodtagere, hvor kvinder har fire gange så stor en uddannelsesgrad som mænd, mens forskellen for kontanthjælpsmodtagere er minimal. 35 % af unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Hillerød falder fra deres uddannelse indenfor et år efter start. Det er næsten det samme som gennemsnittet i Østdanmark. 6

8 2. Personer på førtidspension Ministermålet er i 2014 udelukkende baseret på udviklingen i tilgangen til førtidspension. Udfordring: Der var i marts personer på førtidspension i Hillerød Kommune. Fra marts 2012 til marts 2013 faldt antallet af førtidspensionister i Hillerød med 10 personer eller 0,7 %. Hillerød Kommune har en lavere andel af førtidspensionister, ift. antal indbyggere, end Østdanmark. Tilgangen til førtidspension er i Hillerød faldet fra 2012 til Tilgangen til førtidspension kommer primært fra Jobcentrets målgrupper, hvor den største enkelte andel er tilgang fra kontanthjælpsområdet, og den resterende tilgang er tilflyttere fra andre kommuner og unge under 18 år. (Pension fra det 18. år.) I Hillerød er andelen af arbejdsstyrken, som er på sygedagpenge, noget lavere end sammenlignelige kommuner. Der er et fald i de helt lange sygedagpengeforløb (over 52 uger), og det er positivt. Antallet af forløb ml uger er dog stigende, og Jobcentret er opmærksom på, at sagerne ikke udvikler sig til langvarige forløb. Jobcentret har derfor generelt fokus på udviklingen i sygefraværet, ift. at reducere tilgangen til førtidspension. Hillerød er på niveau med de sammenlignelige kommuner ift. de langvarige kontanthjælpsforløb, men udviklingen i både andel og antal er stigende. Hillerød ligger på et lidt lavere niveau end Østdanmark ift. tilkendelse af førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, men det er vigtigt, at der arbejdes med at sikre de rigtige tilbud på området. 7

9 3. Langtidsledighed Langtidsledighed er defineret som arbejdsmarkedsparate ledige, der har været ledige 80 % af tiden det seneste år. Udfordring: Der var i marts langtidsledige borgere i Hillerød Kommune, fordelt med 171 dagpenge- og 137 kontanthjælpsmodtagere. Antallet af langtidsledige i Hillerød er det sidste år faldet mere end gennemsnittet for Østdanmark (9,5 % mod 3,1 %). Faldet er sket for dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget. Mænd er hårdest ramt af langtidsledighed både målt på antal og udvikling. Risikoen for langtidsledighed vokser med alderen. Hillerød skiller sig ud fra gennemsnittet i Østdanmark ift. at have en lavere aktiveringsgrad og samtaleintensitet for langtidsledige. Andelen af langtidsledige ikke-vestlige indvandrere er større end for etniske danskere. Antallet af ikkevestlige indvandrere, som er langtidsledige, er faldet mere end for etniske danskere. Andelen af langtidsledige ikke-vestlige efterkommere er næsten den samme som for etniske danskere. Der er flere elementer, der er vigtige i indsatsen, herunder tidlig screening ift. objektive og subjektive pejlemærker for risiko for langtidsledighed og fokus på uddannelse og opkvalificering. 8

10 4. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Målet inkluderer både offentlige og private virksomheder. Udfordring: Det samlede antal virksomhedsnære placeringer af borgere fra Jobcentret er faldet med 6,1 % fra marts 2012 til marts Dette dækker over fald i såvel antal virksomhedspraktikker som antal løntilskudspladser. Dette skyldes til dels, at Jobcentret i mindre grad gør brug af anden aktør. Den offentlige virksomhedsnære aktivering er faldet med 2,7 %, og den private virksomhedsnære aktivering er faldet med 13,7 %. Der er dog stadig langt flere private virksomhedspraktikker end offentlige virksomhedspraktikker. Det omvendte gør sig gældende ift. antal løntilskudspladser. Andelen af virksomheder med aktivering er i perioden fra marts 2012 til marts 2013 faldet fra 11,6 % til 9,6 %. Jobcenter Hillerød har en relativ stor andel af virksomhedsnær aktivering indenfor offentlig og privat service (hoteller og restaurationer). Disse brancher er samtidig nogle af de brancher, hvor Beskæftigelsesregionen forventer stigende beskæftigelse i 2014, hvor Region Hovedstaden udgør mere end halvdelen af de offentlige arbejdspladser i Hillerød Kommune. Jobcenter Hillerød har aktivering på virksomheder af alle størrelser, men har den største andel af aktivering på virksomheder med mange ansatte, hvor muligheder for eksempelvis partnerskabsaftaler er størst. Den virksomhedsnære aktivering på private virksomheder skal styrkes og udvikles, specielt på løntilskudsområdet. 9

11 Kapitel 3: Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Kapitlet beskriver de strategier, der iværksættes ift. ministermålene og det lokale mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats i Der er i 2014 fire indsatsområder for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats: 1. indsatsområde: Flere unge skal have en uddannelse Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at flere unge i Hillerød skal have en uddannelse. Uddannelse er en god investering, og Arbejdsmarkedsudvalget har en ambition om at flere unge kommer i uddannelse og får job, fordi det forøger den enkeltes valgmuligheder, livskvalitet og sundhed. Gevinsterne for unge med uddannelse er store: De klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, tjener flere penge gennem livet, og hvis de mister deres job, finder de hurtigere et nyt. Uddannelse er også en gevinst for samfundet og for Hillerød Kommune, fordi en veluddannet arbejdsstyrke bidrager til vækst og velfærd. I aftalen fra april 2013 om en reform af kontanthjælpssystemet, lægges der op til en øget uddannelsesrettet indsats før uddannelsesstart og efterværn, når den unge er begyndt på sin uddannelse. Det forventes, at den lovgivning, der udmønter aftalen, træder i kraft den 1. januar 2014, med undtagelse af nogle del-elementer. I aftalen lægges der op til, at indsatserne for de unge deles op efter, om den enkelte har en kompetencegivende uddannelse eller ej, hvilket indsatserne i Jobcenter Hillerød i dag allerede er organiseret ud fra, men derudover er der mange ændringer, som skal implementeres i driften. Samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige skel Alle unge i uddannelse er en ambitiøs målsætning, der kræver, at de mange forskellige aktører, der er involveret, tænker i uddannelse for de unge, og samarbejder på tværs af organisatoriske og faglige skel for at realisere målet. Det er vigtigt, at Jobcentret og Ungdommens uddannelsesvejledning fortsætter det tætte samarbejde om en tidlig indsats, der kan sikre, at unge påbegynder og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. For at opnå målene på ungeområdet er det ligeledes vigtigt at fortsætte samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. Arbejdsmarkedsudvalgets strategi er fortsat, at Jobcentret samarbejder aktivt om en koordineret ungeindsats på tre områder: Et Vejlednings- og Uddannelsescenter, som fysisk er én indgang til uddannelse, for unge uden uddannelse, deres familier og samarbejdspartnere. En sammenhængende tilbudsvifte, som effektivt fremmer unges uddannelsesmuligheder. Et strategisk uddannelsesforum, som effektivt fremmer unges uddannelsesmuligheder på de lokale uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. Der er for den koordinerede ungeindsats i Hillerød Kommune formuleret fire målsætninger: Andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse stiger hvert år. 10

12 Frafaldet på ungdomsuddannelserne mindskes hvert år. Andelen af unge der gennemfører en kompetencegivende erhvervsuddannelse stiger hvert år. Andelen af unge uden uddannelse på kontanthjælp og dagpenge falder hvert år. Arbejdsmarkedsudvalgets ambitioner for Jobcentrets indsats lægger sig op ad aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet og målsætningen for den koordinerede ungeindsats: Alle unge uden uddannelse skal i uddannelse og fastholdes i uddannelse. Iht. aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet skal unge, mens de venter på at komme i uddannelse, i Nyttejob. Nyttejob er job på kommunale arbejdspladser, og kan ifølge aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet maksimalt have en varighed på 13 uger. Alle unge med uddannelse, som kan, skal arbejde for kontanthjælpen. Alle unge med uddannelse, som også har andre problemer, skal have helhedsorienteret hjælp. Alle unge i uddannelse kræver også, at unge uden uddannelse mødes af Jobcentret med et krav om uddannelse. Unge uden uddannelse vil i det første møde med Jobcentret blive screenet og uddannelsesvurderet, og som udgangspunkt få et uddannelsespålæg. Unge, som har andre problemer end manglende uddannelse og ledighed, vil blive straksafklaret som udgangspunkt for en uddannelsesrettet indsats. Indsatser for unge Arbejdsmarkedsudvalget har følgende strategier i forhold til tilbudsviften for unge: Unge mellem 15 og 17, som ikke er i uddannelse: Vejlednings- og Uddannelsescentret skal vejlede og etablere uddannelsesfremmende og uddannelsesopkvalificerende tilbud til de unge, som styrker deres mulighed for at starte på og gennemføre en uddannelse. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der arbejdes videre med de gode initiativer, bl.a. erhvervsmentornetværk og garantiskole. Disse initiativer skal forebygge, at de unge kommer på offentlig forsørgelse, når de fylder 18 år. Unge mellem 18 og 30 år uden uddannelse: Unge uden uddannelse skal have uddannelseshjælp og i gang med en uddannelse. Der skelnes mellem om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat, hvor den unge har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer. - Uddannelsesparate unge skal have en individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats, og kan få uddannelsesafklarende og understøttende tilbud. Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet lægger op til, at for de åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, skal der iværksættes nytteindsats hurtigst muligt, indtil den unge overgår til ordinær uddannelse. - Aktivitetsparate unge uden uddannelse får ret til en koordinerende sagsbehandler og en individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats, og eventuelt tilknyttet en mentor. Der vil for de aktivitetsparate unge være tæt og hyppig opfølgning fra Jobcentrets side. Unge mellem 18 og 30 år med uddannelse: Unge jobklare med uddannelse skal arbejde for kontanthjælpen. De aktive tilbud, som jobparate kontanthjælpsmodtagere bliver mødt med efter senest tre måneder, består af krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, 11

13 virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob/jobrotationsforløb. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med uddannelse skal have en helhedsorienteret hjælp. 2. indsatsområde: Færre personer på førtidspension og koordineret, helhedsorienteret sagsbehandling Arbejdsmarkedsudvalget ønsker en bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet, og dermed at færre personer kommer på førtidspension. Understøttet af førtidspensionog fleksjobreformen, og målet om at arbejde koordineret og helhedsorienteret, vil Arbejdsmarkedsudvalget have fokus på en tidlig, tværgående, individuel og aktiv indsats i form af bla. uddannelsesvejledning og virksomhedsnær aktivering, eventuelt kombineret med fysisk træning. Sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt i borgerens hele livssituation, den skal være gennemskuelig og tydelig, og borgeren skal have kontakt med så få medarbejdere i kommunen som muligt. Indsats for ikke-jobklare, ledige borgere Arbejdsmarkedsudvalgets strategier for at bringe ikke-jobklare, ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet er flere: Der bruges fortsat fleksjob, som et redskab i den aktive beskæftigelsesindsats. Fleksjob defineres som selvforsørgelse blot har borgeren på fleksjob en kompensationsret på grund af begrænsninger i arbejdsevnen. Det er sandsynligt, at de ændrede regler på fleksjobområdet, hvor der nu kan tilkendes fleksjob på en langt mindre arbejdsevne end tidligere, vil medføre en stigning af antallet af borgere, der tilkendes fleksjob, hvilket er helt i tråd med regeringens intentioner. For at understøtte at så mange som muligt af de borgere, der tilkendes fleksjob, kommer i job og ikke strander på ledighedsydelse, har Jobcentret pr. den 1. april 2013 ansat 2 fleksjobambassadører. Det forventes, at ansættelsen af disse, der er delvist finansieret af Staten, fortsætter i Der er i 2014 fortsat fokus på, om Jobcentret har de nødvendige og tilstrækkelige aktiverings- og øvrige tilbud til borgerne. Der arbejdes med udgangspunkt i den aktiveringsstrategi, der er lagt i Beskæftigelsesplan 2013, og hvor der i 2014 har været mulighed for at evaluere på de tilbud, der er i brug. Der er fokus på at videreudvikle kvaliteten af brugen af mentorer for borgere i de nævnte målgrupper. Der arbejdes på at knytte mentorerne tættere til Jobcentret, så indsatsen bliver mere koordineret, og adgangen til mentorerne lettere. Indsats for sygemeldte borgere Sygemeldte borgere er også en del af tilgangen til førtidspension, og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at forebygge langvarige sygdagpengeforløb: De gode erfaringer fra Projekt Rehabilitering til job, der blev afsluttet i foråret 2013, er ført videre i et forløbsprogram i samarbejde med Træningssektionen. Her er målgruppen borgere med 12

14 bevægeapparatslidelser, og som er i risiko for at få et langvarigt sygeforløb, hvis der ikke tilbydes en indsats. Jobcentret samarbejder i øvrigt med Træningssektionen; dels om borgere med erhvervet hjerneskade, dels i endnu et forløbsprogram for borgere med cancer. Der er fokus på den tidlige indsats, idet der er evidens for, at jo tidligere der iværksættes indsatser, jo større er muligheden for at undgå lange sygeforløb og derved begrænser man den målgruppe, der er i risiko for at ende på førtidspension. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at sætte særligt fokus på borgere med psykiske lidelser, da en stor del af sygedagpengemodtagerne er karakteriseret ved enten at have en psykisk lidelse eller ved at være psykisk sårbare. 3. indsatsområde: Langtidsledigheden skal bekæmpes Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at bekæmpe langtidsledigheden blandt arbejdsmarkedsparate ledige. Understøttet af kontanthjælpsreformen vil Arbejdsmarkedsudvalget iværksætte initiativer, der sikrer en tidlig og forebyggende indsats for denne målgruppe. Initiativerne skal samtidig sikre, at det forventede fald i ledigheden i 2014 også slår igennem for langtidsledige. Indsats for at forebygge tilgang til langtidsledighed Personer som er i risiko for at blive langtidsledige, er karakteriseret ved et eller flere af følgende objektive pejlemærker: Har arbejdet indenfor en konjunkturramt branche. Har tidligere haft lang ledighed. Er over 40 år. Har kort eller ingen erhvervserfaring. Har en ikke-vestlig baggrund. Der kan desuden være et eller flere af følgende subjektive pejlemærker: Er begrænset mht. at pendle. Er ikke parat til at skifte branche eller jobfunktion. Kan ikke se egne kompetencer anvendt i andre brancher eller job. Søger for få job eller søger job inden for et snævert jobområde. Har personlige karakteristika, der gør det svært at opnå job. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker særligt at prioritere ressourcer til en tidlig og forebyggende indsats rettet mod personer med et eller flere af ovennævnte kendetegn. Dette for at sikre, at ressourcerne primært bruges på de ledige, der ikke selv er i stand til at komme i job igen. Den overordnede tilgang til at forebygge langtidsledighed er desuden via følgende indsatser: Samarbejdet med a-kasserne skal intensiveres, så Jobcentret så tidligt som muligt kan sætte ind med støtte og vejledning til personer, som er i risiko for at blive langtidsledige. 13

15 Ledige skal møde Jobcentrets virksomhedskonsulenter, gerne ved første jobsamtale i Jobcentret, således at de ledige tidligt bliver mødt med konkrete stillingsopslag, og muligheder for ansættelse i virksomhedspraktik og løntilskud. Ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres kontanthjælp. Efter senest tre måneders ledighed skal de mødes med krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Det tætte samarbejde med C4 skal fortsætte, og de ledige skal tilbydes netværksskabende aktiviteter via C4 s jobmatch-forløb. Der samarbejde med VEU, bla. Erhvervsskolen, om opkvalificering og uddannelse af ledige. Ufaglærte ledige skal tilbydes opkvalificering via både kortere- og længerevarende forløb, eks. via realkompetencevurdering (RKV), og efterfølgende opkvalificering via eks. et GVU-forløb. Synliggørelse af jobåbninger og de lediges kvalifikationer Gennemsigtighed i arbejdskraftudbuddet og virksomhedernes efterspørgsel er et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med at bekæmpe langtidsledighed. Strategien er: Virksomhederne skal bistås med at synliggøre jobåbninger. Alle job skal slås op på Jobnet, hvilket sikrer den største synliggørelse, samt at virksomhederne får den størst mulige mangfoldighed i ansøgerskaren. Såfremt den ubesatte stilling er inden for et mangelområde, hvor det er svært at rekruttere, vil Jobcentret gå i dialog med virksomheden om eventuelt at matche en ledig fra Jobcentret og vejlede om tilskudsordninger. For at ledige kan komme ud på arbejdsmarkedet igen, er det vigtigt, at de synliggør sig selv og de kompetencer, de udbyder. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at de, der har behov for en ekstra indsats, understøttes i at komme ud af ledighed. At ledige er aktive i jobsøgningsprocessen er essentielt, hvilket Arbejdsmarkedsudvalget styrker via flere indsatser: Jobcentret skal sikre, at ledige er aktivt jobsøgende og søger bredt indenfor flere brancheområder. En fremrykket indsats, i det omfang der er ressourcer til det, til ledige der ved tilmelding har stor risiko for længerevarende ledighed. Personlig assistance samt andre kompensationsordninger bruges til personer med handicap. Der findes mange muligheder for at kompensere for nedsat arbejdsevne, men arbejdsgiverne ved det ofte ikke. Indsats for at øge afgangen fra ledighed Jobcentret skal have fokus på at øge afgangen fra ledighed, herunder langtidsledighed. Specielt er en tidlig indsats overfor gruppen af ny-dimitterede vigtig, da dele af denne gruppe generelt har en relativ høj ledighed, og dermed en stor risiko for langtidsledighed. Arbejdsmarkedsudvalget har samme strategi til at begrænse antallet af henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere: 14

16 Der iværksættes ret og pligt tilbud i indsatsen indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Strategien tager afsæt i at udstyre arbejdskraftreserven med de efterspurgte kvalifikationer fra virksomhedernes side. Indsatsen tager udgangspunkt i den lediges kvalifikationer, og bygger på trappemodellen. Dvs. at man prioriterer de virksomhedsnære aktivitetsformer (voksenlærlingeordningen, virksomhedspraktik og løntilskud). Der foranstaltes Nyttejob for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcenter Hillerøds samarbejde med a-kasserne skal bl.a. medvirke til, at dagpengemodtagere søger job mere bredt, hvilket øger chancerne for at de kommer i job igen. Indsats for at styrke integrationsindsatsen Borgere med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenteret i gruppen af langtidsledige, hvilket skyldes flere forskellige udfordringer, eksempelvis manglende sprogkundskaber, kulturforståelse, lokalkendskab, samfundsviden, kendskab til arbejdsmarkedet og manglende netværk. Optimisme og lyst til at komme godt ind i samfundet, afløses erfaringsmæssigt af pessimisme efter ca. et halvt år i Danmark uden succes med at finde job, og når indlæringen af dansk viser sig at være sværere end forventet. Det kan være særligt svært for denne gruppe at gennemskue forvaltningens kompetenceområder, og der er derfor brug for at styrke det tværfaglige samarbejde for denne gruppe af ledige. Virksomhederne har en vigtig rolle i forhold til at øge antallet af etniske borgere i beskæftigelse. Arbejdsmarkedsudvalget understøtter denne indsats ved at italesætte virksomhedernes vigtige rolle i integrationen. Arbejdsmarkedsudvalget prioriterer følgende indsatser på integrationsområdet: Et styrket samarbejde omkring modtagelse af nye flygtninge. Hurtig afklaring af evt. traumer hos flygtninge. Hurtigt gang i sagerne, med hurtig henvisning til sprogskole. Praktik- og løntilskudsforløb for de arbejdsmarkedsparate efter senest 6 måneder efter ankomst til Danmark, med opbakning fra Jobcentrets virksomhedskonsulenter. Jobsøgningskurser. 4. indsatsområde: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Arbejdsmarkedsudvalget ser fortsat et stort behov for en tættere kontakt, styrket dialog og øget samarbejde med de lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet med virksomhederne skal tage udgangspunkt i: En afdækning af de lokale virksomheders behov for arbejdskraft, og af arbejdsmarkedets behov for kompetencer nu og i fremtiden. Social ansvarlighed i virksomhederne. 15

17 Med dette udgangspunkt skal Jobcentret: Understøtte de lokale virksomheder med at finde relevant og kvalificeret arbejdskraft. Understøtte de ledige med at erhverve de efterspurgte kompetencer. Jobcenter Hillerød skal være en professionel samarbejdspartner overfor virksomhederne Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at Jobcentret skal være en offensiv og aktiv medspiller i arbejdet med at hjælpe virksomhederne til at være konkurrencedygtige. Det er derfor helt afgørende, at Jobcentret får en større kontakt med virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder, og at virksomhederne oplever Jobcenter Hillerød som en professionel samarbejdspartner. Virksomhederne skal opfatte Jobcentret som en naturlig samarbejdspartner i arbejdet med at sikre den nødvendige arbejdskraft i fremtiden, og Jobcentret skal kunne tilbyde hurtigere formidling af job. Der skal sikres gennemsigtighed på arbejdsmarkedet, og virksomhederne skal bistås med at synliggøre jobåbninger. Målet er, at alle job skal slås op på Jobnet, hvilket sikrer den største synliggørelse, samt at virksomhederne får den størst mulige mangfoldighed i ansøgerskaren. Såfremt der er tale om ubesatte stillinger inden for et flaskehalsområde, skal Jobcentret gå i dialog med virksomheden om eventuelt at henvise alternativ arbejdskraft og vejlede om tilskudsordninger. Jobcentrets samarbejde med virksomhederne skal bla. have fokus på de særlige udfordringer, som personer med handicap har. Samtidig er det vigtigt, at virksomhederne generelt får større viden om de serviceydelser, som Jobcentret er i stand til at yde, såvel i forhold til tilskud til ansættelse af medarbejdere med særlige behov som ved afskedigelser, arbejdsfordeling m.m. En udvidet servicering af virksomhederne bør samtidig have som formål at øge omfanget af virksomhedsnær aktivering, voksenlære og jobrotation. Jobcenter Hillerød skal målrette aktiveringsindsatsen til virksomhedernes jobåbninger, og dermed sikre det rette match mellem ledige og de lokale virksomheder. Virksomhedsnær aktivering kan med det rette match være med til at sikre såvel de ledige ordinær beskæftigelse som virksomhedernes behov for arbejdskraft. Større fokus og viden i Jobcenter Hillerød om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft For at opnå de ovenfor angivne mål er der behov for større fokus på og viden om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, såvel i forhold til omfang som de efterspurgte kvalifikationer. Denne viden skal opsamles systematisk af Jobcentret som et supplement til den overvågning af arbejdsmarkedet, som Beskæftigelsesregionen foretager. Det kræver dels, at Jobcentret udvikler det samarbejde, der allerede eksisterer med C4 s vidensnetværk, og dels at Jobcentret får kontakt til en større andel af de lokale virksomheder. Større viden om virksomhedernes behov er samtidig en forudsætning for, at Jobcentret kan sikre, at opkvalificering af ledige, i form af kompetencegivende uddannelse, er målrettet virksomhedernes behov. Større grad af virksomhedsopsøgende aktivitet For at sikre såvel større viden om virksomhedernes behov, som større viden i virksomheder om Jobcentrets serviceydelser, er der behov for en højere grad af opsøgende virksomhed fra Jobcentrets side. Den opsøgende virksomhed skal i første omgang rettes mod de virksomheder, der har et udækket behov for 16

18 arbejdskraft, eller som forventes at få behov for arbejdskraft fremadrettet. Herudover er der et generelt behov for større viden om, hvordan virksomhederne ser på jobcentrene, herunder viden om, hvilke ønsker og forventninger virksomhederne har til jobcentrene. Jobcentret skal øge indsatsen for at informere virksomhederne om de eksisterende muligheder for at yde hjælp til opkvalificering af allerede ansatte. Et godt redskab i denne sammenhæng er jobrotation, som Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at øge anvendelsen af. Jobrotation giver virksomheden mulighed for at sende sine ansatte på uddannelse, mens deres arbejde varetages af ledige i løntilskud. Jobrotation kombinerer dækning af virksomhedernes behov for uddannelse af egne medarbejdere med relevant optræning af ledige. Erstatningsarbejdskraften får samtidig en mulighed for at vise virksomheden, hvad de kan. Der er mulighed for at indhente centrale midler til uddannelse af de ansatte, mens erstatningsarbejdskraften kan uddannes via de ordinære aktiveringsmidler. Serviceberedskab og Fast-track løsning Ifølge aftalegrundlaget om en reform af kontanthjælpssystemet skal der etableres et såkaldt Serviceberedskab, som skal hjælpe virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, fastholde sygemeldte og etablere virksomhedsrettede forløb. Ligeledes indeholder aftalegrundlaget en Fast-track løsning for virksomhedstilbud, så virksomheder og borgere i én landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvor Jobcentret inden for en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om en virksomhedsplads. Disse tiltag forventes at kunne være medvirkende til, at den service, som Jobcenter Hillerød kan tilbyde virksomhederne, øges. 17

19 Kapitel 4: Budget for beskæftigelsesindsatsen Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2013 Budget 2014 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering i alt på Udgifter 23,4 25,3 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor) Udgifter (konto plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb) 0,8 2,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse NY Udgifter 1,2 1,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp i alt Udgifter 103,2 92,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter 33,9 34,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) Udgifter 2,0 9,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Revalidering Udgifter 5,9 10,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter 1,1 1,1 Antal helårspersoner 8 8 Enhedsomkostning Sygedagpenge Udgifter 75,5 79,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb) Udgifter 1,8 3 Integrationsprogram for udlændinge Udgifter 8,6 8,8 Antal helårspersoner 126,0 129,0 Enhedsomkostning

20 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter 2,2 2,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter 2,0 2,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter 59,2 55 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag ** Driftsudgifter 0,03 0,0 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt ** Udgifter 7,9 Antal helårspersoner 82 Enhedsomkostning Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter 1,6 1,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter 9,0 9,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse Udgifter 0,0 0,0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter 1,8 1,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Jobrotation Udgifter 14,5 14,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter 0,4 0,4 Personlig assistance til handicappede Udgifter 0,4 0,6 Antal helårspersoner 2 3 Enhedsomkostning Særlig uddannelsesydelse Udgifter 7,9 4,0 Antal helårspersoner Enhedsomkostning

21 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2013 Budget 2014 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre Udgifter (konto ) 34,9 33,4 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. 20

22 Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplanen for 2014 Niveauerne for ministermålene for 2014 er som følger: Flere unge skal have en uddannelse: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på X pct., svt. en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december Langtidsledigheden skal bekæmpes: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2014, svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på X pct., svt. en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Hillerød Kommunes lokale mål for 2014: Koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling: For bedst muligt at tage udgangspunkt i og styrke den enkelte borgers ressourcer, og dermed evnen til at mestre hverdagen, skal sagsbehandlingen være koordineret og helhedsorienteret på tværs af kommunens beskæftigelse-, social- og sundhedsområder. 21