Infektionshygiejnisk årsrapport InfektionsHygiejnisk Enhed. Hospitalsenhed Midt

Transkript

1 Infektionshygiejnisk årsrapport 2011 InfektionsHygiejnisk Enhed Hospitalsenhed Midt 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Organisation 4 a. Organisationsdiagram. 4 b. Hygiejneudvalgets kommissorium. 4 c. Infektionshygiejnisk enhed (IHE). 5 d. Hygiejnenøglepersoner 5 e. Den regionale ledelsesgruppe for infektionshygiejne 6 3. Akkreditering af hygiejnen Forebyggelse af infektioner 7 a. Intern hygiejneaudit 7 b. Intern håndhygiejneauditering ved hygiejnenøgleperson 9 c. Ekstern auditering af rengøringskvaliteten. 10 d. Hygiejnesamtaler.. 12 e. Uddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling 12 f. Aktiviteter til fremme af håndhygiejnen: Eksempler fra klinikken Overvågning og håndtering af udbrud og infektioner 15 a. Resistente mikroorganismer. 15 b. Overvågning af antibiotikaforbrug 16 c. Overvågning og håndtering af udbrud. 16 d. Prævalens Om- og nybygninger Forbrugsopgørelse for flydende håndsæbe og håndsprit Arbejds- og indsatsområder for hygiejnen i Bilag. 22 2

3 1. Indledning Første april 2011 fusionerede Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter med Regionshospitalet Viborg, Skive. Dette skete lige før hospitalerne skulle igennem en akkreditering, hvorfor hygiejneorganisationernes fusion måtte vente indtil slutningen af året. Uopsættelige drøftelser og beslutninger blev gennemført i Kvalitetsrådet. Regionshospitalet Hammel Neurocenter bliver på det infektionshygiejniske område betjent af Klinisk mikrobiologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby. Dog bliver alle hygiejnekurser og temadage også udbudt til denne del af hospitalsenhedens personale. I denne årsrapport vil Regionshospitalet Hammel Neurocenters forhold ikke blive behandlet. Målet for hygiejneindsatsområderne for 2011 er for størstedelen nået på både Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive og på Regionshospitalet Silkeborg. Rapporten giver en uddybende beskrivelse under de enkelte afsnit. Endelig skal nævnes, at Hospitalsenhed Midt er blevet akkrediteret, i første omgang med bemærkninger, men efterfølgende med betegnelsen Akkrediteret. 2. Organisation a. Organisationsdiagram Hygiejneudvalgene blev indkaldt til det første fællesmøde den 18. november 2011, hvor en ny organisation blev drøftet. Målet var at få et samlet hygiejneudvalg, men også give mulighed for at de enkelte afdelinger/centre kan organisere sig med fx hygiejnegrupper. Det nye hygiejneudvalg refererer til kvalitetsrådet, der er sammensat af repræsentanter fra hospitalsledelsen og fra alle afdelingsledelser/centerledelser. Det har til opgave at godkende de overordnede strategier for hygiejnearbejdet. 3

4 De enkelte afdelingsledelser/centerledelser har ansvaret for, at der udfærdiges og implementeres hygiejniske retningslinjer og instrukser, at aktuelle hygiejniske problemstillinger tages op i afdelingerne/centrene, og at der afholdes årlige hygiejnesamtaler med IHE. b. Hygiejneudvalgets kommissorium: Anbefale overordnede strategier og indsatsområder vedrørende infektionshygiejnen til kvalitetsrådet Give infektionshygiejnisk rådgivning i forbindelse med ombygninger og nybygninger Gennemlæse regionale retningslinjer og udfærdige lokale retningslinjer, samt indstille disse til godkendelse i kvalitetsrådet Følge det løbende hygiejnearbejde og behandle sager, som gælder hele hospitalsenheden Redegøre for konsekvenser af gennemførelse af hygiejnetiltag Hygiejneudvalgets funktionsperiode er 3 år. Udvalget har møde hvert kvartal. Kvalitets- og forskningsafdelingen har sekretærfunktion for udvalget. Den Infektionshygiejniske Enhed har sagsbehandlerfunktion og er ansvarlige for udarbejdelse af dagsorden og referat fra møderne. c. Infektionshygiejnisk enhed (IHE) Det daglige hygiejnearbejde varetages af IHE bestående af: En overlæge udpeget fra klinisk mikrobiologisk afdeling, de to hygiejnesygeplejersker, samt kvalitets- og forskningschefen. 4

5 Det daglige arbejde består i at: Rådgive samtlige kliniske afsnit og serviceafdelinger på Regionshospitalet Viborg, Skive, Silkeborg vedr. hygiejniske problemstillinger Udvikle metoder til kvalitetsovervågning og -sikring på det hygiejniske område Varetage gennemgang af regionale retningslinjer m. h. p. godkendelse på hospitalsniveau evt. i samarbejde med medarbejdere fra klinikken Udarbejde lokale hygiejniske retningslinjer og instrukser til forelæggelse i hygiejneudvalget Deltage i arbejdet med implementering af de hygiejniske retningslinjer Foretage smitteopsporing, risikovurdering, monitorering, kontrol og dokumentation og opfølgende tiltag, ved udbrud af nosokomielle infektioner Deltage i kvalitetssikringsprojekter vedrørende infektionshygiejniske problemstillinger Foretage intern auditering i tæt samarbejde med afsnitsledelser og hygiejnenøglepersoner Afvikle hygiejnekurser, mono som tværfaglige for medarbejdere og studerende Vedligeholde netværket af hygiejnenøglepersoner, bl.a. via afholdelse af årlige temadage Undervise forskellige grupper af hospitalets personale, herunder studerende Deltage i den regionale redaktørgruppe til revision af hygiejniske retningslinjer Deltage i forskningsprojekter med udgangspunkt i infektionshygiejniske problemstillinger Udarbejde en årlig statusrapport IHE mødes en gang ugentligt. Hygiejnesygeplejerskerne er ansvarlige for udarbejdelse af dagsorden og skriver beslutningsreferat. d. Hygiejnenøglepersoner Der er udarbejdet en lokal funktionsbeskrivelse for hygiejnenøglepersonens ansvar og kompetenceområde. Januar 2011 var der i alt 67 hygiejnenøglepersoner på Regionshospitalet Viborg, Skive, hvoraf 50 (=75 %) havde gennemført det tværfaglige 2 dages kursus i hospitalshygiejne. Nøglepersonerne er for størstedelens vedkommende rekrutteret blandt plejegruppens personale. På Regionshospitalet Silkeborg var der tilsvarende ca. 20 hygiejnenøglepersoner, hvoraf en del tidligere har gennemført et hygiejnekursus. En af nøglepersonernes opgaver er håndhygiejneauditering jf. DDKM dvs. at implementere og fastholde en korrekt håndhygiejne ved at foretage håndhygiejneaudit i eget afsnit. e. Den regionale ledelsesgruppe for infektionshygiejne Den regionale ledelsesgruppe for Infektionshygiejne blev i foråret 2011 nedlagt. I mangel af en regional hygiejnegruppe, har Klinisk mikrobiologisk specialeråd og regionens hygiejnesygeplejersker valgt at afholde et fællesmøde to gange om året. 5

6 Formålet med møderne er at aftale fælles diagnostik, behandling og hygiejniske forholdsregler for hele regionen. Målet er at afgrænse smitte på sygehusene generelt, men især med resistente bakterier. Med nedlæggelsen af den fællesregionale hygiejnegruppe har de enkelte hygiejneudvalg ikke længere faste møder med repræsentanter fra de praktiserende læger, psykiatrien og embedslægeinstitutionen. 3. Akkreditering af infektionshygiejnen Gennem hele foråret arbejdede Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter frem mod akkreditering efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM) af hospitalerne i henholdsvis uge 12 og uge 21. Hygiejnesygeplejerskerne havde i tiden før besøget af de eksterne surveyors meget travlt med interne hygiejneauditeringer og vejledninger til hospitalernes forskellige afsnit. De eksterne surveyors havde følgende bemærkninger til infektionshygiejnen: Hygiejnepolitik Her opfyldtes helt de krav, der er til hospitalsenheder Hygiejneorganisation Her opfyldtes helt de krav, der er til hospitalsenheder Dokumentation og monitorering af nosokomielle infektioner Her opfyldte Regionhospitalet Viborg, Skive helt de krav, der er til hospitalsenheder. Regionhospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter fik også standarden Helt opfyldt, men der var dog den bemærkning, at der ikke var udarbejdet en årsrapport fra hygiejneorganisationen med beskrivelse af udbrudshåndtering af smitsomme sygdomme, mrsa-screening m.m Procedurer og arbejdsgange ved genbehandling af medicinsk udstyr, tekstiler og inventar Her fik Regionshospitalet Viborg, Skive Ikke opfyldt med følgende kommentarer: Der er uhensigtsmæssige adgangsforhold (passage med snavsede skoper til urent område foregår gennem rent skyllerum) fra endoskopistuer til vaskemaskiner Rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper: o Der foretages ikke bakteriemålinger af skyllevand fra fleksible endoskoper o Der foreligger handleplan for genbehandling/rengøring af fleksible endoskoper i form af bakteriemålinger i skyllevand. Handleplanen er dog ikke definitiv i forhold til om institutionen vil indføre proceduren Regionshospitalet Silkeborg fik Delvist opfyldt med følgende kommentarer: Der var ikke gennemført validering af dampautoklaver. Efterfølgende udarbejdedes relevante handleplaner vedrørende kontrol af fleksible skoper, adgangsforhold, samt validering af autoklaver. En lokal instruks vedrørende anvendelse af fleksible endoskoper blev udfærdiget og hygiejnesygeplejerskerne afholdt en temadag for samtlige medarbejdere i de afsnit, der anvender fleksible skoper. 6

7 1.5.5 Håndhygiejne Her fik alle dele af Hospitalsenhed Midt standarden vurderet til Helt opfyldt, men for Regionshospitalet Viborg, Skive var der under Kendskab og anvendelse følgende kommentarer: Der er observeret drikkevarer til patienter uden adgang til håndsprit eller information om hånddesinfektion flere steder (Billeddiagnostisk afd., OP-modtagelse venteværelse) I mange afdelinger anvendes stofhåndklæder i stativ ved håndvask, som ikke kan anvendes hygiejnisk korrekt. En handleplan er iværksat. Erstatning af frottehåndklædeklude med papirhåndklæder til håndhygiejne er sat i udbud. Hospitalsledelsen forventes at tage stilling til disse medio 2012 Personalet spritter ikke hænder ifølge forskrifter i forbindelse med håndtering af laboratorieprøver og arbejdsprocesser (biokemisk afd.). I følge forskriften skal anvendes håndsprit ved overgang fra et lokale til et andet. Der er dokumentation for gennemført audit på håndhygiejne (årsrapport 2010), men der er afdelinger eller funktionsområder, der ikke har foretaget håndhygiejneauditeringer. Dette er ikke i overensstemmelse med institutionens retningslinjer. Rengøringsafdeling og køkken, teknisk afdeling rapporterer ikke data til hygiejneudvalget. Efterfølgende har de enkelte afdelingsledere, nøglepersoner, samt hygiejnesygeplejerskerne fulgt op på kommentarerne. 4. Forebyggelse af hospitalsinfektioner a. Intern hygiejneaudit Hygiejnesygeplejerskerne har i en del år anvendt systematisk intern hygiejneaudit i Viborg, Skive enheden, og efter fusionen med Silkeborg introduceredes metoden her. Som beskrevet i Årsberetningen 2010 tager den interne hygiejneaudit udgangspunkt i udvalgte regionale og lokale hygiejniske retningslinjer og instrukser. Metoden består i observation og dialog om konkrete kliniske procedurer, suppleret med klinisk undervisning. Der afsluttes med en kort mundtlig og skriftlig rapport med oplistning af anbefalede hygiejniske udviklingsområder. Rapporten medtages til den årlige hygiejnesamtale. I foråret 2011 gennemførtes intern audit i samtlige operationsafsnit, anæstesiafsnit, sterilcentraler, intensiv- og opvågningsafsnit i Viborg. Det samme gjaldt i operationsafsnit, anæstesiafsnit, sterilcentralen, intensiv og opvågningsafsnit i Silkeborg. Besøgene foregik, så de enkelte afsnit kunne anvende hygiejnesygeplejerskernes anbefalinger som en sidste tjekliste forud for akkrediteringen. Efterfølgende forsatte hygiejnesygeplejerskerne med auditering i resten af Silkeborgenheden, så ved afslutningen af 2011 var intern hygiejneaudit gennemført i samtlige sengeafsnit og ambulatorier. 7

8 Resultat af audit i op-afsnit, anæstesiafsnit, sterilcentral, intensiv og opvågningsafsnit, Regionshospitalet Viborg, januar 2010: Generelt fremtrådte de sterile gange rene og ryddelige, og operations- og anæstesipersonalets adfærd var i overensstemmelse med de hygiejniske retningslinjer. OP, anæstesi, opvågning og intensiv havde udarbejdet og implementeret systemer til rengøring af skabe, udstyr mm. Udviklingspunkter i op-, anæstesi, intensiv, opvågningsafsnittene: Håndtering af håndklædeklude/ ophæng til Oprydning i enkelte birum, samt affaldshåndtering Udarbejdelse af handleplan for rengøring af fleksible endoskoper Måling af CFU (kimtalsmåling) x 1 årligt Sterilcentralen fremtrådte særdeles velorganiseret. Personalet udviste stort kendskab til de specielle retningslinjer vedr. sterilproduktion og opfyldte de generelle og supplerende hygiejniske krav. Det blev anbefalet, at personalet anvender blå kim-tilbageholdende uniformer i lighed med operationsafdelingen. Resultat af besøg i op-, anæstesi-, sterilcentral, intensiv og opvågningsafsnit, Regionshospitalet Silkeborg, januar 2010: Der var mulighed for forbedring af både den generelle og specielle hygiejne i både op-, anæstesi- og sterilcentralen. Sterilcentralen stod i et vadested efter ombygning, og hygiejnesygeplejerskerne havde en del anbefalinger til personalet vedrørende den grundlæggende hygiejne, samt specifikke anbefalinger vedr. afdelingens speciale. Hygiejnesygeplejerskene aflagde flere opfølgende besøg og gennemførte et undervisningsforløb i ovenstående afsnit, ligesom der i samarbejde med afdelingerne arbejdedes på at opdatere nøglepersonernes kompetencer. I nov afvikledes et 2 dages hygiejnekursus i Silkeborg med deltagelse af en stor del af nøglepersonerne fra Regionshospitalet Silkeborg. Resultat af audit i diverse sengeafsnit i Regionshospitalet Silkeborg efteråret 2011 Sammenfattende bar afdelingerne præg af mange flytninger, ombygninger og sammenlægninger 1. Hygiejnearbejdet havde et efterslæb i relation til opdatering af hygiejnenøglepersonernes og klinikkens viden om grundlæggende og supplerende hygiejniske forholdsregler med henblik på at leve op til hygiejnestandarderne i den danske kvalitets model Alice L Sørensen: Hvad kendetegner afsnit med udbrud af smitsom diarre. Diplomopgave NHV., Jf Intern audit-rapport ved hygiejnesygeplejerskerne

9 Der var behov for udvikling og implementering af systematiske hygiejniske procedurer for håndtering af rent og sterilt, samt patientnært udstyr. Der var ligeledes behov for indføring og dokumentation af systematiske rengøringsprocedurer i birum og skabe og kontrol af maskinparken. Et sidste forbedringsområde var systematisk gennemførelse af håndhygiejneauditering ved hygiejnenøglepersoner (se nedenfor). a. Intern håndhygiejneauditering ved hygiejnenøglepersoner I DDKM standarden Håndhygiejne er en af variablerne til at overvåge håndhygiejnekvaliteten, at der gennemføres observation af om ledere og medarbejdere udfører korrekt håndhygiejne i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Auditfrekvens: To gange årligt. Gennemførelse af systematisk auditering af håndhygiejnen har været gennemført siden 2008 ved hjælp af et lokalt auditskema med fokus på observation og dialog 4. I perioden foregik dette ved hygiejnesygeplejerskerne, og siden 2010 ved hygiejnenøglepersonerne i de enkelte afsnit 5. Hygiejnesygeplejerskerne er ansvarlige for at uddanne hygiejnenøglepersoner, læse kopi af de indsendte auditresultater og medtage disse til de årlige hygiejnesamtaler med afdelingsledelserne. Ved behov kan hygiejnesygeplejerskerne i tæt samarbejde med afdelingsledelsen foretage opfølgende handlinger fx i form af undervisning og fokuseret audit/opfølgende besøg i afdelingen. 3 Jf Procedurer og arbejdsgange ved genbehandling af medicinsk udstyr, tekstiler og inventar Håndhygiejne. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. 2. udgave. IKAS (2009) s Skema, intern audit i håndhygiejne, lokal supplerende 5 jf Funktionsbeskrivelse for hygiejnenøglepersoner, lokal infektionshygiejnisk instruks, (DDKM 1.5.2) 9

10 Indtil fusionen gennemførte regionshospitalerne Silkeborg/Hammel observationsstudier af håndhygiejne to gange årligt: om efteråret i Hammel og om foråret på Regionshospitalet Silkeborg 6. I efteråret 2011 afviklede hygiejnesygeplejerskerne en temaeftermiddag for nøglepersoner om gennemførelse af håndhygiejneauditering. Derudover er afviklet afdelingsundervisning i emnet. b. Ekstern auditering af rengøringskvaliteten I første version af DDKM beskrives rengøring ikke i en selvstændig standard, men indgår i standard Institutionens bygninger, forsyninger og øvrige faciliteter, samt i Procedurer og arbejdsgange ved genbehandling af medicinsk udstyr, tekstiler og inventar. Hygiejnisk hospitalsrengøring er en væsentlig faktor i afbrydelse af smitteveje, både i form af daglig rengøring, samt rengøring i forbindelse med særligt smitsomme mikroorganismer 7, 8. På Regionshospitalet Viborg, Skive har rengøringsledelse og hygiejnesygeplejersker gennem flere år haft et samarbejde omkring sikringen af en hygiejnisk rengøringskvalitet herunder udarbejdelse af lokale instrukser. 9 Dette er sket via kompetenceudvikling af rengøringsledere og det fastansatte personale indenfor den generelle infektionshygiejne. Hygiejnesygeplejerskerne har ved fusionen indledt et tilsvarende samarbejde med rengøringskonsulenten og de ansvarlige afsnitsledere på Regionshospitalet Silkeborg. Den eksterne stikprøvekontrol bliver gennemført af Dansk Servicerådgivning ApS på et bredt udsnit af de forskellige lokaletyper i udvalgte afdelinger og områder indenfor Hospitalsenhed Midt. Kontrollerne udføres en gang årligt. Der tages udgangspunkt i DS , samt lokale arbejdsplaner og rengøringsinstruktioner. Der er tale om en visuel kontrol. Rengøringskvaliteten på Regionshospitalet Skive 10 blev vurderet til Tilfredsstillende, (niveau A), hvilket også var tilfældet i Rengøringskvaliteten på Regionshospitalet Viborg blev vurderet til at være Mindre tilfredsstillende, niveau B. Det bemærkes, at rengørings-kvaliteten er bedre end ved kontrol d. 17. december 2010, hvor der var to enheder i Niveau C : 11 6 Jf Observationsstudier i håndhygiejne. Fælles HSI Dokumenter > 1. Organisatoriske dokumenter > 5. Hygiejne og rengøring > 5.1. Observationsstudier i håndhygiejne Dancer SJ, Review: The role of environmental cleaning in control of hospital-acquired infection, Journal of Hospital Infection (2009) 73, Dancer SJ, Review: Importance of the environment in meticillin-resistant Staphylococcus aureus acquisition; the case for hospital cleaning, Lancet Infect Dis (2008) 8, Rengøring, lokal infektionshygiejnisk instruks. (DDKM 1.5.4) Rengøring af senge, dyner og puder, lokal infektionshygiejnisk instruks. (DDKM 1.5.4) 10 Skriftlig sammenfatning af kvalitetskontrol af rengøringen på Hospitalsenhed Midt, Skive af 19. december

11 71 % af de kontrollerede enheder svarer til niveau A (Tilfredsstillende) 29 % blev vurderet til Niveau B (Mindre tilfredsstillende) Ingen med Niveau C (Utilfredsstillende) Ingen med Niveau D (Uacceptabelt) Ved kontrollen kunne der konstateres svigt på inventarrengøringen, den sanitære rengøring, gulvrengøringen og på den periodiske rengøring. De generelle svigt kunne observeres på fjernelsen af kalkaflejringer. Rengøringslederne har efterfølgende udfærdiget en handleplan i samarbejde med driftschefen, om hvordan de kritiske punkter i rengøringen skal formidles til medarbejdere, samt hvordan afdelingen fremover vil kvalitetssikre arbejdet, således at der kan leves op til DS Rengøringskvaliteten af Regionshospitalet Silkeborg blev vurderet til: Mindre tilfreds-stillende, niveau B. Det fremgår dog af rapporten, at resultatet ligger tæt på en tilfredsstillende vurdering: % af de kontrollerede enheder lever op til niveau A (Tilfredsstillende) 14 % blev vurderet til Niveau B (Mindre tilfredsstillende) 4 % blev vurderet til Niveau C (Utilfredsstillende) Ingen med Niveau D (Uacceptabelt) På kontrollen kunne der konstateres svigt på rengøringen af døre (snavs under pal), svigt på fjernelsen af kalkaflejringer primært omkring armaturer, samt svigt på rengøring af kontorstole. c. Hygiejnesamtaler Tilbud om årlige hygiejnesamtaler mellem hygiejnesygeplejersker, klinisk mikrobiolog og de enkelte afdelingsledelser er en metode, som har fungeret på Regionshospitalet Viborg, Skive igennem en del år. Formålet med samtalen er at drøfte aktuelle hygiejnespørgsmål med udgangspunkt i interne auditeringer, samt sager, der har været behandlet i IHE Skriftlig sammenfatning af kvalitetskontrol af rengøringen på Hospitalsenhed Midt, Viborg af 19. december Skriftlig sammenfatning af kvalitetskontrol af rengøringen på Hospitalsenhed Midt, Silkeborg af 9. maj Hygiejnesamtaler med samarbejdspartnere på Regionshospitalet Viborg - Skive, lokal infektionshygiejnisk instruks (DDKM 1.5.2) 11

12 Samtalerne er et tilbud fra IHE. I 2011 afviklede størsteparten af de store sengeafdelinger i Regionshospitalet Viborg, Skive hygiejnesamtaler. I Regionshospitalet Silkeborg afholdtes møder med centerledelserne i Diagnostisk Center og Center for Planlagt Kirurgi, hvor IHE orienterede om resultaterne af intern audit og prævalenstal. I forbindelse med den kommende e-dok sammenføring vil der blive taget stilling til, om den lokale instruks vedr. hygiejnesamtaler skal gøres til et fælles dokument. d. Uddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling Undervisning og konsulentvirksomhed er en vigtig del af IHE s kommissorium til i dialog med praktikken at formidle viden og kendskab til infektionshygiejne med henblik på forebyggelse af infektioner. I 2011 afvikledes følgende undervisningsaktiviteter: Introduktion af nye medarbejdere (hver måned) 2 x hygiejnekurser (to-dages forløb) Klinisk undervisning (læringslab) af sygeplejestuderende modul 1 Klinisk undervisning af SOSU-elever Undervisning af reservelæger på KMA Undervisning på afsnitsniveau, herunder: o o o o o o Sterilcentralen Silkeborg grundlæggende hygiejne Serviceassistenter, OP afd. Silkeborg grundlæggende hygiejne Kvindeafd Viborg opfølgning efter udbrud Paraplegien supplerende hygiejniske forholdsregler Diagnostisk Center, Silkeborg opfølgning efter udbrud Ortopædkirurger hygiejne i skade/modtagelsen Patientundervisning af patienter og pårørende Staffmeeting - morgenmøde for hospitalets personale om resistente mikroorganismer Temadage for hygiejnenøglepersoner Temadag for personale, der arbejder med fleksible endoskoper Eksterne undervisningsopgaver: Afvikling af hygiejnekursus for hygiejnenøglepersoner i psykiatrien, Region Midt Hygiejneundervisning, efteruddannelse af erfarne operationssygeplejersker, Region Midt Hygiejneundervisning, sygeplejerskeuddannelsen modul 2, VIA University, Viborg 12

13 Oplæg på temadag for service- og rengøringspersonale på hospitaler og institutioner, Region Midt Undervisning af Hjemmeplejen, Viborg kommune: Hygiejniske forholdsregler ved pleje til borgere i eget hjem med resistente mikroorganismer mm Konsultation i lægepraksis mhp rengøring og sterilisation Kompetenceudvikling i øvrigt: Siden efteråret 2008 har hygiejnesygeplejerskerne på skift været under uddannelse i smitteværn og hygiejne på Nordiska Hälsovård Högskolan (NHV) i Göteborg. Alice L Sørensen er i 2011 startet med at skrive Mph speciale i emnet Borgere med MRSA i eget hjem (120 ECTS) Karin Winther har juli 2011 opnået diplom i Smitteskyd og Vårdhygien (60 ECTS) Desuden deltager hygiejnesygeplejerskerne i forskellige nationale netværk og kurser for at sikre, at medarbejderne på Hospitalsenhed Midt tilbydes den nyeste viden på området. e. Aktiviteter til fremme af håndhygiejne. Eksempler fra klinikken indsendt af hygiejnenøglepersoner. Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg I uge 44 havde børneafdelingen en temauge omkring håndhygiejne. Nøglepersonen havde lånt lysboksen og lavet opslag, der kundgjorde: Har du vasket og sprittet? Test din håndhygiejne! Vask og sprit hænderne. Smør gel ind på hænderne. Test din håndhygiejne med lyskassen - og bliv overrasket. Så må du stikke grabberne i slikket! De glade vindere Husk også at deltage i quizzen og vind flotte præmier til dit afsnit - og dig selv. Aflever din besvarelse i den røde tidsskriftsmappe i personalerummet på dit afsnit! 13

14 OP, anæstesi, intensiv og opvågningsafsnittene Regionshospitalet Viborg Som opfølgning på håndhygiejneaudit havde hygiejnenøglepersonerne på operations- og anæstesiafdelingen en uge med fokus på korrekt hånddesinfektion. På gangen ved indgangen til kaffestuen stod hygiejnesygeplejerskernes lyskasse, der med ultraviolet lys kunne afsløre om den fluorescerende håndsprit blev gnedet godt nok ind i hænderne. Ved siden af kassen stod et minutur og en slikskål og over kassen hang en plakat med ordlyden: "Test dig selv - stil uret på 30 sekunder og indgnid dine hænder. Når lyskassen viser dig, at proceduren er korrekt udført, er du velkommen til at stikke grabberne i slikskålen". Rigtig mange brugte lyskassen endnu flere besøgte slikskålen Desuden gav hygiejnenøgle-personen på operationsafdelingen 45 minutters undervisning for alle medarbejdere. Undervisningen bestod af et 10 minutters oplæg med power point program med fokus på vigtigheden af korrekt håndhygiejne. Oplægget endte ud med spørgsmålet: Kan vi identificere vore rene opgaver? Personalet blev bedt om tre og tre at bruge 5 minutter på at finde: 2 rene opgaver, som de altid fik udført hånddesinfektion før udførelse af og 1 ren opgave, som de ofte fandt det problematisk at få udført korrekt håndhygiejne før udførelse af - eller en opgave hvor de var usikre på, hvorvidt den skulle betragtes som ren opgave. Derefter blev diskuteret, hvad rene opgaver var i vores afsnit. Situationer, hvor det kunne være svært at efterleve instruksen om håndhygiejne blev diskuteret. Rene opgaver skrevet på lapper og sat på som løv på en planche med teksten Det rene opgave træ. Planchen hænger nu til pynt og videre diskussion i afdelingen. 14

15 5. Overvågning af udbrud og infektioner a. Resistente mikroorganismer Forekomsten af MRSA er mere end fordoblet, til i alt 40 årlige tilfælde både fra praksis og fra hospitaler. En del af stigningen skyldes øget forekomst af MRSA omkring svinebesætninger. Årlige antal patienter med antibiotikaselekterede resistente mikroorganismer i Mikrobiologisk Afdeling Midt-Vest, Viborg Hospitalsenhed MIDT antal senge MRSA total (Befolkningstal ) Antallet af verificerede C. difficile tilfælde er uændret. Et mindre udbrud af CD027 på Silkeborg Hospital blev hurtigt bragt under kontrol med klordesinfektion m.m. Forekomsten af vankomycin-krævende enterokokkæmier og candidæmier er stort set uændret. Der er en foruroligende høj forekomst af ESBL i uriner fra praksis, hvilket afspejles i en stigning i uriner fra indlagte. De fleste bakteriestammer er også ciprofloxacin-resistente. Dette medfører, at der i mange tilfælde ikke kan anvendes orale antibiotika, og patienter skal indlægges til i.v. antibiotikabehandling. Hvor vidt, der generelt iværksættes isolationstiltag overfor patienterne, er uvist, men en registrering bør være et mål fremover. MRSA-patienter og patienter med carbapenase-dannende pseudomonas har med sikkerhed været isoleret. Praksis Indlagte Personale Clostridium difficile Heraf med CD Enterococcus faecium, Heraf på intensiv afdelinger (18 senge) Heraf vancomycinresistente (VRE) Candidæmi På intensiv afdelinger (18 senge) ESBL total Praksis E. coli, urin Klebsiella pneumoniae, urin 2 Indlagte E. coli, blod *E. coli, urin Klebsiella pneumoniae, blod Klebsiella pneumoniae, urin Salmonella Carbapenase dannende Pseudomonas aeruginosa 4 2 ESBL= Extended Spectrum ß-lactamase *Enkelte patienter er både fra praksis og hospitaler Februar 2012 Jørgen Prag/ Grete Høi 15

16 Udviklingen i forekomsten af MRSA i optageområdet for Hospitalsenhed Midt svarer til udviklingen i resten af Danmark 14. Der ses igen i 2011 en stigning i nye MRSA tilfælde, specielt udenfor hospitalsmiljøet, samt som noget nyt en seksdobling af antallet af MRSA tilfælde relateret til svinebesætninger. Sundhedsstyrelsen er aktuelt i gang med en revision af vejledning til Forebyggelse af spredning af MRSA fra 2006, hvor der som noget nyt er fokus på netop MRSA CC 398 relateret til produktionsdyr. IHE følger nøje udviklingen på dette område. b. Overvågning af antibiotika forbrug Det totale forbrug har i det store og hele været uændret, men prisen er gået fra 6 mil. kr. til knapt 4 mil. p. g. a. prisfald på meronem, og en ændret strategi for anvendelse af dyre svampemidler. Der er et uhensigtsmæssigt stort forbrug af ciprofloxacin, som formentlig er medskyldig i spredningen af ESBL. Der er mange eksempler på, at man lokalt ikke holder sig til antibiotikainstrukser, men dette emne er behandles i en dialog med de enkelte ledende overlæger. c. Overvågning og håndtering af udbrud Udbrud af Norovirus Roskildesyge med opkastninger og diaré kan skyldes et af to virus, norovirus eller sapovirus. Der har gennem den sidste tiårs periode været mange udbrud af roskildesyge på hospitaler, og norovirus er i dag den mest almindelige årsag til fødevarebårne udbrud. Både norovirus og sapovirus er små resistente virus, der overlever ved temperaturer op til C; virus kan overleve i flere dage ved 4ºC og 20ºC. Følsomhed for et desinfektionsmiddel som alkohol er ringe, mens klor- og persyremidler er virksomme. Der findes mange typer af både norovirus 14 phylococcus%20aureus.aspx,

17 og sapovirus, og virus ændrer sig over tid. Den dominerende norovirustype ved udbrud på hospitaler kaldes II.4 (genogruppe II type 4). Når der har optrådt en ny variant af norovirus type II.4, er der i den efterfølgende sæson set mange og langvarige udbrud af roskildesyge. PÅ Regionshospitalet Viborg, Skive er antallet og omfanget af udbruddene overvåget siden Dette foregår ved at de enkelte afsnit ved mistanke om udbrud dagligt melder ind til hygiejnesygeplejerskerne april 2011 Epidemikurve over udbrud af norovirus på N april 2011 Antal isolerede patienter Antal medisolerede patienter Antal syge medarbejdere I 2011 er registreret 4 udbrud. Opfølgning kan bestå i klinisk råd og vejledning ved IHE, samt registrering i form af epidemikurve(se eksempel ovenfor). Barselsfeber med hæmolytiske streptokokker gruppe G Beta-hæmolytiske streptokokker forekommer som en del af normalfloraen, men medfører i visse tilfælde lokale hudinfektioner. Barselsfeber forårsages typisk af betahæmolytiske streptokokker gruppe B (GBS). Der er i de senere år beskrevet en stigende forekomst af invasive infektioner med Betahæmolytiske streptokokker gruppe G (GGS) hyppigst hos ældre. Fundet af GGS i bloddyrkning hos to barselskvinder indlagt i Kvinde-barn afdelingen på Regionshospitalet Viborg i august 2011 vakte derfor mistanke om en potentiel hospitalserhvervet infektion, hvorfor IHE gik ind i sagen. Nærmere typning ved Statens Serum Institut (SSI) viste samme subtype; stg643 hos begge kvinder. IHE konkluderede: Patient 1 formodes at være indlagt med en samfundserhvervet infektion, tolket ud fra den hurtige debut af symptomer efter fødslen, og anses som værende indekspatient Der er ikke fundet tegn på hygiejnesvigt hos personalet Det mest sandsynlige er derfor, at smitten er sket fra patient 1 til patient 2 ved indirekte kontaktsmitte via det fælles bad og toilet, hvilket ikke tidligere er beskrevet på barselsafdelinger. 17

18 Opfølgning i afdelingen bestod i: At den modtagende læge eller jordemoder skærper fokus på evt. tegn på infektion hos fødende og barselskvinder ved indlæggelse og ophold i barselsafdelingen med henblik på isolation på enestue med eget toilet og bad At den grundlæggende hygiejne (håndhygiejne) hos både patienter og pårørende optimeres Overordnet set understreger denne case vigtigheden af omhyggelig anamnese optagelse og basale hygiejniske forholdsregler. Efterfølgende udarbejdede IHE/KMA Viborg en artikel til diverse faglige tidsskrifter, og indberettede casen til Statens Serum Institut, som beskrev denne sammen med to nye fund i Epi-Nyt uge 48, Udbrud af Clostridium difficile Clostridium difficile (CD) er en almindeligt forekommende tarmbakterie, som normalt ikke medfører sygdom, men nogle stammer producerer toksiner, som kan give diarre af forskellig sværhedsgrad i forbindelse med antibiotikabehandling. CD danner sporer, et dvalestadie, hvor bakterien er inaktiv, men kan overleve i omgivelserne. Bakteriesporer kan derfor spredes via personalets og patienters hænder efter kontakt med forurenede omgivelser. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier. CD027 er en særlig stamme, som giver anledning til mere alvorlig sygdom og død end de øvrige CD, l. CD er særdeles modstandsdygtig overfor såvel antibiotika som desinfektionsmidler, og har derfor vist sig at være særlig vanskelig at fjerne fra hospitalsmiljøet. Forekomsten af CD027 skal laboratorieindberettes til Statens Serum Institut. I 2010 var det totale antal patienter med CD027 i hele DK 856, heraf 844 i region Hovedstaden og Sjælland 16. I hele Region Midt blev i 2010 indberettet seks patienter, heraf én på Regionshospitalet Viborg 17, 18. Til sammenligning blev i 2011 fundet 6 patienter på Regionshospitalet Silkeborg og en på Regionshospitalet Viborg. I tilfælde, hvor der er mistanke om eller fund af Clostridium difficile, iværksættes altid supplerende hygiejniske forholdsregler og rengøring med et klorprodukt Statens Serum Institut: Overvågning af Clostridium difficile 027, Årsrapport Hygiejneorganisationen 2010, Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup. 18 Årsberetning Infektionshygiejnisk Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby 19 CAS mandag 14. september 2009: Anvendelse af desinfektionsmidler ved infektioner med Clostridium difficile. 18

19 Udbrud med penasedannende (højresistente) Pseudomonas aeruginosa. Oktober 2010 fandt KMA/IHE 4 tilfælde af samme carbapenasedannende og multiresistente Pseudomonas aeruginosa blandt respiratorpatienter i intensiv afd. Smitteudredningen viste, at indekspatienten havde infektionen med ved overflytning fra Aarhus Universitetshospital, Skejby. Herefter havde smitten bredt sig til yderligere 3 patienter i afdelingen. Samtlige patienter blev isoleret, og behandlingen blev fulgt tæt af klinisk mikrobiolog og hygiejnesygeplejerske. Hygiejnesygeplejerskerne foretog en intern hygiejneaudit, hvor de specielle procedurer omkring respiratorer, diverse luftfugtere og mundplejeudstyr blev observeret, uden at der kunne påvises hygiejnesvigt. Det formodes derfor, at smitten blev overført som direkte eller indirekte kontaktsmitte via personalets hænder. Herefter forsvandt bakterien fra afdelingen, men i august 2011 registreredes igen 2 positive patienter med samme resistensmønster. Igen indførtes isolation og denne gang blev der lavet elektrospektrografi, som påviste samme bakteriestamme og subtype som tidligere i oktober Miljøprøver for Pseudomonas er usikre, da der ikke findes referenceværdier. Der er ikke tegn på nye udbrud. d. Hospitalsinfektionsprævalens I efteråret 2011 deltog Regionshospitalet Viborg, Skive for første gang med alle sengeafdelinger og Regionshospitalet Silkeborg med de medicinske afdelinger i de landsdækkende prævalensmålinger for hospitalserhvervede infektioner. Formålet med den landsomfattende prævalensundersøgelse var at: give et opdateret overblik over forekomsten af hospitalserhvervede infektioner såvel lokalt som nationalt skabe opmærksomhed omkring sygehushygiejnen medvirke til en uddannelsesmæssig effekt i de afdelinger, der deltager Målet var, at Hospitalsledelsen, Afdelingsledelser, Centerledelser og Hygiejneorganisationen ved hjælp af registreringsprogrammet kunne få en øjeblikkelig visuel fremstilling af de indtastede data, sammenligne dem med andre aktuelle og tidligere data med henblik på at skærpe personalets opmærksomhed på infektionshygiejnen i lige netop deres afdeling. Prævalensperiode Antal patienter Antal infektioner Hospitalsenheden Midt Region Midtjylland Landet Efterår % 6.9% 6.8% Efterår % 7.3% 6.5% OBS! Ved et lille indberettet antal patienter, kan procentberegning være misvisende På hygiejneudvalgsmøder 2011 anbefalede udvalget at alle kliniske afdelinger på Regionshospitalerne Viborg, Skive og Silkeborg fremover foretager prævalensmålinger to gange årligt. 19

20 6. Om- og nybygninger I 2011 er der foregået rigtig mange flytninger af afdelinger og afsnit, hvilket i nogle situationer har givet hygiejneproblemer. Det er en del af IHE s funktion at deltage med infektionshygiejniske anbefalinger, der medvirker til at forebygge infektioner og bidrager til optimale hygiejniske miljøer. I det store projekteringsarbejde med nyt akutcenter har hygiejnen en central rolle sammen med øvrige tværgående specialer. Dette arbejde bliver mere omfattende i Forbrugsopgørelse for flydende håndsæbe og håndsprit Ved beregningen af forbruget tages højde for både indlagte og ambulante patienter (10 ambulante patienter svarer til 1 sengedag), og beregningen er derfor upåvirket af udsving og ændringer i organisering af behandling og pleje. Kurven viser en glædelig stigning i håndspritforbruget i forhold til tidligere år. På grund af manglende data har det ikke været muligt at fremstille et lignende forbrugsdiagram for Regionshospitalet Silkeborg for Arbejds- og indsatsområder for hygiejnen i 2012 Hygiejneorganisationen planlægger i årene fremover at skulle arbejde videre med: Den Danske Kvalitetsmodel, herunder implementering af regionale hygiejneretningslinjer og koordinering af lokale infektionshygiejneinstrukser, til ét sæt hygiejne-dokumenter gældende for hele regionen Nedbringelse af forekomsten af resistente bakterier og nedsætte antibiotikaforbruget. Udvikling af incidensmåling for hospitalsinfektioner Intern hygiejneauditering af specielt infektionsfølsomme afdelinger og afsnit, samt ved udbrud. Hygiejnisk konsulentfunktion til afdelingernes personale 20

21 Hygiejnisk konsulentfunktion ved ombygning og nybygning Afvikling af kurser og temadage for hygiejnenøglepersoner, rengøringsassistenter, serviceassistenter og portører, nyansatte, studerende, m.fl. efter behov Afvikling af hygiejnesamtaler med afdelings-/centerledelser (IHE) 21

22 22

23 23