A D G A N G TIL ELEKTRONISKE O P L Y SNINGER OM VAND OG N A T U R

Transkript

1 R EDSKAB A D G A N G TIL ELEKTRONISKE O P L Y SNINGER OM VAND OG N A T U R Den 13. marts 2007 Jnr 0 0 Sagsid Ref CAC cac@kl.dk Dir Indledning Planprocessen under miljømålsloven er meget data-tung forstået på den måde, at de kommende vand- og naturplaner vil bygge på et meget omfattende datagrundlag. Dette datagrundlag etableres først og fremmest via basisanalyserne, se hertil redskaberne om basisanalyserne på henholdsvis vand- og naturområdet. Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /1 Som det også fremgår heraf, kan der være behov for at supplere og udbygge datagrundlaget med henblik på at understøtte kommunens synspunkter om, hvilke indsatser, der vil være særligt relevante i den enkelte kommune. Der peges i redskabet navnlig på, at der kan mangle oplysninger om: Data om den enkelte belastningskilde. Der vil være behov for på matrikel-niveau, anlægsniveau, markniveau eller i det mindste på brancheniveau, at kende bidraget fra den enkelte kilde. Data om den enkeltes kildes konkrete belastning af den enkelte vandforekomst. I det følgende gives et samlet overblik over, hvor der kan søges elektroniske oplysninger om vand og natur. Danmarks Miljøportal fungerer som hovedportal for fællesoffentlige data og oplysninger på miljøområdet. Offentligheden har læseadgang til miljødata på Danmarks Miljøportal via en række offentligt tilgængelige fagsystemer og

2 databaser. Myndigheder har herudover læse- og skriveadgang til miljødata via en række brugerstyrede fagsystemer og databasersom kræver login. Der er som en del af samarbejdsaftalen om partnerskab mellem Miljøministeriet, KL, Danske Region og Den Digitale Taskforce om Danmarks Miljøportal (se ) indgået en aftale om dataansvar. Dataansvarsaftalen er central i forbindelse med vedligeholdelsen af data på miljøportalen, og indeholder en række bilag, der for hvert fagområder i detaljer fastlægger, hvilke myndigheder der har adgang til hvilke data og hvem der har ansvar for at holde data ajour. Dataansvarsaftalen med bilag kan findes på Miljøportalens hjemmeside Der er indgået en brugeradministrationsaftale mellem de enkelte kommunale myndigheder og Sekretariatet for Det fællesoffentlige partnerskab om Danmarks Miljøportal og digital forvaltning på miljøområdet. Via aftalen får myndighederne adgang til E-arkivet og sikringsserveren samt mulighed for at oprette nye brugere og tildele roller og privilegier. Pr. 8. marts 2007 har 93 kommuner indgået en brugeradministrationsaftale. Der er tillige indgået en frivillig tilslutningsaftale mellem en del af de kommunale myndigheder og Portalsekretariatet om tilslutning til de fællesoffentlige fagsystemer og databaser for overfladevand via en CITRIX opkobling til fagsystemerne STOQ og WinSuite. Pr. 12. marts 2007 har 75 kommuner indgået en tilslutningsaftale. Data Data på miljøportalen er opdelt i 3 hoved søjler: Arealinformation Vandmiljø (overfladevand og grundvand) Natur Søjlerne understøttes af et eller flere af følgende fagsystemer med underliggende databaser: Arealinformation Overfladevand - fagsystemer Grundvand - fagsystemer Naturdata - myndighedsadgang 2

3 Udover de dataspecifikke fagsystemer er der fagsystemer som giver adgang til øvrige amtslige data via en sikringsserver samt til det landsdækkende elektroniske sagsarkiv e-arkivet: Sikrings-server for amtsdata E-arkivet Sikringsserveren indeholder øvrige amtslige data og andet materiale på tværs af fagområder på miljøområdet. Disse data har ikke kunnet relateres til nogle af de fælles offentlige databaser, men er vurderet som nyttige for de nye myndigheder. E-arkivet er et landsdækkende elektronisk sagsarkiv, som indeholder såkaldte metadata på alle elektroniske sager og papirsager fra de tidligere amter amter m.fl. fra den 1. januar 1993 og frem til amternes nedlæggelse den 31. december De enkelte fagsystemer og deres dataindhold beskrives nærmere i de følgende afsnit. Hvor det er muligt er der indlagt aktive links til fagsystemerne på Miljøportalen. Vejledninger Der er udarbejdet vejledninger til de forskellige dele af Danmarks Miljøportal som kan findes på X. Vejledningerne omfatter følgende: Brugerstyring Sikringsserver for amtsdata E-arkiv CITRIX Vand fagsystemer (Dambrug, Fiskbase, STOQ, Winbio, Winrambi, Winris, Winspv) Arealinformation De tidligere amters arealdata er samlet på den fællesoffentlige Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation består af en distributionsdel og en produktionsdel. Produktionsdelen foreligger nu i en testversion og testes fra 3

4 medio marts til ultimo marts. Den forventes at være klar til drift medio april. Distributionsdelen indeholder geografisk relaterede data opdelt i landsdækkende data som bl.a omfatter naturbeskyttelse, drikkevandsinteresser, landbrug og jordforurening samt i tidligere amtsdata som bl.a omfatter regionplandata. Der er via distributionsdelen mulighed for at præsenterer arealdata på skærmkort samt mulighed for at downloade arealdata i MapInfo- og Arc- View format. Data fra arealinformations-systemet kan herudover bruges online i andre GISsystemer via en webservice. Dermed sikrer man, at de andre systemer altid benytter data, som er helt opdaterede, da de hentes live fra systemet. Dette gøres med to forskellige metoder, Web Map Service (WMS) eller Web Feature Service (WFS). En nærmere beskrivelse findes på nedenstående link: Web Map Service (WMS) Web Feature Service (WFS) Der er 2 muligheder for at vælge temaer til en kortpræsentation. Den ene er via en menu struktur til venstre i skærmbilledet under Vælg indhold i kort.. Den anden mulighed er en liste over korttemaer som aktiveres med ikonet. På denne liste kan de enkelte temaer vælges til og fra ved afkrydsning i dialogbokse. Der er tilknyttet metadata til de fleste temaer, undtaget er fredninger og drikkevandsinteresser. Korttemaerne er inddelt i en række undergrupper, som hver består af et antal temaer. Undergrupperne er: Baggrundskort Adm. Grænser Planlægning Fredninger Bygge- og beskyttelseslinier Naturbeskyttelse Natura 2000 Grundvand Landbrug Jordforurening Visse temaer er kun synlige i bestemte zoomniveauer såsom fx. topografiske baggrundskort og Ortofotos. 4

5 Udover temavalg til kortpræsentationer er der forskellige søgefaciliteter, hvor der kan søges efter adresser, matrikler og stednavne. Produktionsdelen indeholder en opdateringsfunktion, som kommunale myndigheder og andre med rettigheder skal anvende til at opdatere arealdata på arealinformationen. Denne del er pt. i en testfase og forventes i drift medio af april Der bliver mulighed for at editere i data via en online editeringsfunktion eller offline ved download af temaer, redigering i egne GIS programmer og upload af de editerede temaer. Downloades et tema låses det så der ikke samtidig kan ske onlineeditering. Editeringsrettighederne er som udgangspunkt er begrænset til temaer i egen kommune. Vandmiljø - Overfladevand Myndighederne har adgang til fagsystemerne og databaserne vedr. overfladevand (STOQ) og punktkilder (Winsuite) via en CITRIX opkobling: Overfladevand (søer, vandløb, kystnære hav): STOQ, WinBio, Win- Rambi og Fiskbase Spildevand: WinSpv, WinRis Dambrugsdatabase (Magic) Der er offentlig adgang til de samme data via Vandmiljødata systemet Vandmiljødata systemet er pt. ikke ført ajour. Der findes vejledninger til fagsystemerne under CITRIX på X. Vandmiljø - Grundvand Jupiter databasen vil som den fællesoffentlige database for geologi, grundog drikkevand, indgå i det fællesoffentlige logon system, således at det er den enkelte kommune/region/miljøcenter der afgør hvem der skal have privilegier til at indtaste og opdatere de data som kommunen/regionen/ miljøcentret er ansvarlige for. Det er også den lokale enhed der tildeler privilegier til brugerne. Jupiter data vil blive stillet gratis til rådighed for alle der har brug for geologi, grund- og drikkevandsdata. Data er tilgængelige på PC Jupiter XL formatet, enten som download eller via web services. 5

6 Der er offentlig adgang til alle data på grundvandsområdet i Jupiter databasen via grundvands fagsystemerne på Danmarks Miljøportal Fagsystemerne er opdelt i en offentlig adgang via Danmarks Miljøportal og en myndighedsadgang som kræver et fællesoffentligt bruger logon. Den offentlige adgang henviser til en kortsøgefunktion og en formularsøgefunktion på GEUS s hjemmeside hvor alle data vedr. boringsoplysninger og vandværksoplysninger kan søges frem. De samme data er tilgængelige på det offentlige Vandmiljødata system som i stil med Jupiter databasen opdateres hver nat. En tredje mulighed for at se data er at downloade Jupiter databasen, hvilket er muligt i 4 forskellige databaseformater (Access97/Access2000, Firebird/Interbase, SQL server og Oracle). Man skal være opmærksom på, at der vil være tale om et øjebliksbillede svarende til downloadtidspunktet. Databasen kan allerede dagen efter download indeholde nye data. De fællesoffentlige data på grundvandsområdet er opdelt i geologiske data indeholdt i GEUS s borearkiv samt i vandværksdata som er overført fra amternes databaser. Borearkivet indeholder alle registrerede oplysninger om boringer fra administrative informationer, lokalisering, beskrivelse af geologi og lagfølge, borejournal, scannede dokumenter som markjournaler etc. Vandværksdata beskriver lokaliseringsoplysninger, indvindingstilladelser og mængder, drikkevands- og boringskontrol på kommunale og private vandindvindinger. For myndigheder og andre dataansvarlige skal redigering eller oprettelse af nye data foretages direkte i Jupiter databasen vha. særlige skrivewebservices som understøttes af myndighedernes egne fagsystemer, som enten er Geo- GIS, Geoenviron eller Structura. Så snart en bruger har indtastet data i den fællesoffentlige database vil disse data være til rådighed for alle andre via Jupiter databasen, og på Miljøportalen efter den natlige opdatering. Der er udover skrivewebservices udviklet webservices til indberetning af indvindingsmængder og pejlinger samt en webformular til godkendelse af analysedata. Disse webservices kræver login og skriver direkte i Jupiter databasen uden om leverandørsystemerne. De forskellige webservices kan tilgås direkte fra Danmarks Miljøportal under: Jupiter-databasen - adgang til webservices. Dette link giver adgang til GEUS hjemmeside for Jupiter Webservices. 6

7 Der findes udover Jupiter databasen en database, GERDA som indeholder Geofysiske data samt en geologisk modeldatabase som indeholder geologiske- og hydrogeologiske modeller Natur På naturområdet er der etableret en ny fællesoffentlig database, Danmarks Naturdata, hvor alle amternes naturregistreringer, kommunernes fremtidige registreringer samt miljøcentrenes overvågningsdata (NOVANA) bliver tilgængelige. Registreringerne omfatter bl.a. floralister, fund af dyr, fugletællinger og overvågning af naturtyper og arter. Naturdatabasen er tilgængelig fra Danmarks Miljøportal En status for data tilgængelige på Danmarks Naturdata findes på Der er herudover udarbejdet et nyt fagligt værktøj, som kan bruges i kommunerne når konkrete naturarealer skal vurderes og registreres. Værktøjet består af en række feltskemaer, som kan benyttes ved besigtigelse af naturarealer. I skemaerne beskrives dels de strukturelle forhold (vegetationshøjde mv.) og dels de planter der er på lokaliteten analogt til NOVANA kortlægningen. Feltskemaerne kan hentes og indberettes via Danmarks Naturdata på Danmarks Miljøportal i løbet af april Der er forskellige søgemuligheder på Danmarks Naturdata kategoriseret efter aktivitet (Novana, kortlægning, besigtigelse), naturtype, art og periode. Herudover findes en geografisk stedsøgning med mulighed for visning af en række temaer. Kortfunktionen er endnu ikke fuldt implementeret. Jordforurening Detaljerede data vedrørende jordforurening vil til at begynde med ikke være tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Det skyldes, at flere af regionerne, der skal levere data om jordforurening til portalen, er i færd med at skifte til et nyt fagsystem. Oplysninger fra Matrikelregisteret om V1 og V2 kortlagte grunde findes på Danmarks Arealinformation, mens øvrige jordforureningsdata i en overgangsperiode kun er tilgængelige på regionernes hjemmesider. Der vil blive lagt links til disse på Danmarks Miljøportal når de er klar. 7

8 Miljøgodkendelse af husdyrbrug Der er per 1/ trådt en ny lov i kraft om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er der henvisninger til lovgrundlag og bekendtgørelser samt information og henvisning vedrørende selve ansøgningen som skal sendes til kommunen. Hjemmesiden indeholder desuden en kortfunktion med temaer, der er relevante i forhold til ansøgning om miljøgodkendelse. Oversigt over værktøjer For at få adgang til data, skal kommunen kunne benytte følgende værktøjer: Det fællesoffentlige brugerstyringssystem Det fællesoffentlige arealdatasystem De fællesoffentlige overfladevandsystemer (WinXXX og STOQ) De fællesoffentlige natursystem Det fællesoffentlige grundvandssystem (Jupiter) Jordforureningssystemet. Specielt er sikringsserveren vigtig, idet man her kan finde datagrundlaget for amternes basisanalyser. Man skal imidlertid være opmærksom på, at datagrundlaget for basisanalyserne ikke nødvendigvis stemmer fuldstændigt overens med de data, der befinder sig på Danmarks miljøportal. En del amter har gennemført meget specialiserede analyser ifm basisanalysen, dette datagrundlag kan kun findes på sikringsserveren. Har kommunen brug for andre data, end ovennævnt systemer tilbyder, kan datatrækkes ud af systemerne på flere måder. Arealdata. De fleste data kan udtrækkes som WFS, WMS, SHP og MAP og videre bearbejdes i lokale GIS-systemer De fleste af overfladevandssystemerne kan eksportere til EXCEL-regneark og i Standat-format, hvorfra de kan viderebearbejdes i kommunen. 8

9 Der arbejdes p.t. på at give kommunerne direkte adgang til SQLdatabaserne under overfladevandssystemerne. For at få adgang til disse databaser, skal kommunen have en MS SQL-server samt kompetence i at udtrække data fra denne server. Natursystemet har p.t. ikke indbyggede dataudtræksfunktioner. Men der kan skaffes adgang til SQL-databaserne, så kommunerne med kompetence i SQL, vil kunne trække datasamlinger ud af Naturdatasystemet. En række kommuner kan få behov for udtræk af Det Centrale Husdyrsregister (CHR) ifm vurdering af dyretryk mv. Det er principielt aftalt, at kommunerne har adgang til sådanne udtræk, men de nærmere omstændigheder skal afklares. Sammenfattende kan man sige, at kommunerne skal kende standardværktøjerne på Miljøportalen og de GIS-temaer, der stilles til rådighed hos DMU og SNS. Kommunerne skal have god kompetence i håndtering af dataudtrækssystemer og et moderne GIS-system. Specialiserede værktøjer til dataindsamling Et par konsulentfirmaer har udviklet forskellige systemer som kan hjælpe kommunerne med at indhente og opstille relevante oplysninger til brug for arbejdet under miljømålsloven. AquaRank Grontmij/Carl Bro har udviklet et edb-system, der kan hjælpe kommunerne med at opstille scenarier over virkemidler i oplandet. Systemet hedder AquaRank, og det er finansieret af Den Kommunale Momsfond. Selve systemet stilles derfor vederlagsfrit til rådighed for kommunerne, men både konfiguration og adgang til visse data, vil kræve betaling. Systemet kan beregne udgifter forbundet med konkrete tiltag i et bestemt opland. I oplandet kan helt konkrete områder udpeges, og der kan oprettes tiltag til begrænsning af N og P fra: Renseanlæg Spildevandsoverløb Regnvandsbetingede udløb Vandindvindinger Markblokke 9

10 Systemet kan beregne effekterne af en række virkemidler overfor de nævnte kilder til næringsstofbelastning, og de dertil knyttede priser pr. kg N og P. Man kan f.eks. beregne, hvad det vil koste at forbedre spildevandsrensningen, at omlægge arealer til økologisk drift eller at rejse en skov. Det er herved muligt i et udvalgt opland (en udvalgt vandløbsstrækning) at opstille scenarier over forskellige kombinationer af indsatser, hvor man på en og samme tid får en angivelse af, hvor store reduktioner i N og P man konkret vil opnå, samtidig med, at man vil få en angivelse af, hvad indsatsen koster. Dette kan være yderst relevant, idet systemet herved kan bidrag til at skabe et overblik og en dokumentation for ønskede projekter eller indsatser i kommunen, se hertil redskabet om idéfasen. Det er dog vigtigt at være klar over, at der ikke er tale om videnskabelige beregninger, men om omtrentlige tal, der kan bidrage til at skabe et overblik. Man skal derfor vide, at der kan stilles spørgsmålstegn ved systemets beregninger, herunder især ift den diffuse udledning fra markblokke, og systemets styrke vil derfor være at skabe overblik over muligheder og bidrage til at indhente lokale data, der kan bruges som argumentation under idéfasen og videre i planforløbet. Systemet skal konfigureres med en lang række data om det konkrete opland. Denne konfiguration vil være kommunens ansvar. Den vil forudsætte enten en ganske betydelig kompetence fra kommunens side mht vandmiljødata, eller at man indgår aftale med konsulenter I sidstnævnte tilfælde skønnes det, at omkostningen pr. opland vil beløbe sig til et beløb mellem afhængigt af oplandets størrelse Dertil kommer udgifter til køb af de landbrugsdata, som systemet bygger på, som kan ligge i størrelsesordenen kr. Systemet er endnu ikke færdigudviklet, og der er ikke på nuværende tidspunkt sikkerhed for, at det kan fungere i et tilfældigt valgt opland. Der findes en demonstrationsmodel af systemet på denne hjemmeside: Kontaktperson i KL er Jens Ole Back, job@kl.dk /tlf

11 En simpel regnearksmodel Som led i sin deltagelse i et EU pilot-projekt om vandrammedirektivet besluttede Odense Kommune at gennemføre et projekt, hvor man fokuserede på de lokale økonomiske konsekvenser af forskellige indsatser til reduktion af N og P-belastning af Odense Fjord. Projektet er nærmere beskrevet i redskabet om Odense Kommunes praktiske erfaringer med implementering af vandrammedirektivet. Som led i arbejdet udviklede Cowi en såkaldt simpel regnearksmodel, som gratis stilles til rådighed for alle kommuner. Odense-rapporten og regnearksmodellen findes på Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at projektet alene omfatter disse virkemidler: Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Skærpede krav til udledninger fra renseanlæg Opkøb af jordbræmmer langs vandløb Forsinkelsesbassiner til regnvand i forbindelse med den kommunale spildevandsrensning. Beregningerne af priser og reduktioner hviler på indsamlede data i Odense Kommune vedr. omkostninger og effekter. Hvor dette ikke har været muligt, anvendes gennemsnitlige priser og nøgletal typisk hentet fra beregningsgrundlaget for vandmiljøhandlingsplanerne. Etableringen af datagrundlaget til at føde regnearksmodellen har udgjort et betydeligt arbejde for Odense Kommune. Odense Kommune har herudover betalt Cowi ca for arbejdet. Selvom regnearket stilles gratis til rådighed, skal man altså være indstillet på, at det vil kræve både tid og penge, hvis man ønsker at anvende denne metode. Gevinsten vil være, at man er rigtigt godt klædt på til at gå i dialog med miljøcentret om de indsatser, der konkret kan indgå i indsatsprogrammet i det enkelte opland. 11